Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side"

Transkript

1 Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Projektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret Konklusioner og erfaringer fra skoleåret Følgegruppens fremadrettede anbefalinger 7 7 De deltagende skolers rapporter med bilag EUD, Aarhus tekniske Skole EUD, Århus Købmandsskole, Sønderhøj Social- og Sundhedsskolen i Århus HHX, Århus Købmandsskole, Vejlby HHX, Århus Købmandsskole, Viby HTX, Aarhus tekniske Skole, alle afdelinger Aarhus Katedralskole Langkær Gymnasium og HF Viby Amtsgymnasium og HF Marselisborg Gymnasium (kommer ikke) Risskov Amtsgymnasium (kommer ikke) Århus Statsgymnasium (kommer ikke) 8 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for 47 Undervisning 9 Fælles materiale til skoleåret Bilag til Rapporten: 1. Program for evalueringskonferencen Kommissorium for Følgegruppen Rapportgruppen under følgegruppen Anders Harboe Andersen, Hanne Lisbeth Nielsen, Bodil Thomsen, Tine Ørum Secher, Annette Düring Bodil Hahn Petersen, Sine Dalsgaard, Annette Kirketerp Nørgaard, Ruth Jensen

2 Læsning hos unge på ungdomsuddannelserne Baggrund for projektet Projektet blev iværksat som forsøg under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret med fokus på de unges læsefærdigheder og har nu afsluttet sit tredje forsøgsår. Antallet af institutioner, der er med i projektet er øget, så stort set alle ungdomsuddannelser i Århus-området er med i større eller mindre grad. Baggrunden for projektet skal søges i de danske og internationale undersøgelser, der har påpeget, at både danske børn, unge og også voksne synes at være dårligere læsere end tilsvarende grupper i de lande vi normalt sammenligner os med. En tidligere, lokal Århus-undersøgelse i folkeskolen viste, at de dygtige læsere tilsyneladende var blevet middel, hvilket betød, at det generelle niveau var dalet. Det smittede naturligvis af op ad i systemet til ungdomsuddannelserne, hvor det viste sig, at overraskende mange elever, også på de gymnasiale uddannelser, læste langsomt og usikkert. Denne viden inspirerede til samarbejdet om læseprojektet, som er gennemført på ungdomsuddannelserne i Århus-området i perioden Med hensyn til folkeskoleområdet har Århus Byråd besluttet at læseprøve elever på 3. klassetrin og 8. klassetrin hvert andet år. Prøven på 8. klassetrin blev gennemført for første gang i september 24. Prøven omfatter opgaver i punktlæsning, intensiv læsning af ældre avistekst, vurdering af elevernes læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst samt spørgsmål om elevernes læsevaner. Det bliver spændende at se, om der kan spores en øget effekt hos de unge fra 9. klasse, som begynder en ungdomsuddannelse i august 26, og som var de første, der blev læsetestet i 8. klasse. Måske kan vi allerede i indeværende skoleår begynde at mærke effekten af det fokuserede læsearbejde i folkeskolen, da der har vist sig en tendens til, at en større procentdel af eleverne i testgrupperne læser hurtigere end for tre år siden og med en god læseforståelse. Det vil sige vi har flere elever, der nu starter en ungdomsuddannelse med en normal læsehastighed. Og færre i gruppen med langsomme læsere. Vi ser også at eleverne stadig gør store fremskridt i læsehastighed og læsesikkerhed i forbindelse med læseprojekternes kurser på skolerne, så vi får flere hurtige læsere og flere gode normale læsere. Den fælles ambition synes således at være på vej til at lykkes mht at højne læsesikkerheden hos de normalt-læsende elever, som er langsomme og usikre læsere, men som ikke har dyslektiske problemer. Det vil sige elever med ordblindeproblemer og andre indlæringsvanskeligheder ikke er målgruppe for dette projekt. De skal stadig vurderes individuelt og tilbydes særlig hjælp via læsepædagogerne. 2

3 2. Organisering af projektet Uddannelsesrådet nedsatte i foråret 24 en permanent Følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommunale Skolevæsen og Århus Amt. Følgegruppen har til opgave at organisere, inspirere og evaluere projektet en gang om året. Den fungerer som ekspertgruppe både for de deltagende skoler og for Uddannelsesrådet. Følgeruppen arbejder inden for rammerne af et kommissorium vedtaget i Uddannelsesrådet for Århus-området. (Se bilag 2) Følgegruppen tildeltes følgende opgaver: Følge og evaluere pilotprojektet Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne med bl. a. fælles læsetests og opfølgning. Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe velunderbyggede og informerede beslutninger på området. Være ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året Følgegruppen holder mindst to møder om året. Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. Succéskriterier: At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for undervisning. At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. Medlemmer af Følgegruppen: Institution Aarhus tekniske Skole Århus Købmandsskole Alment Gymnasium SOSU, Århus Århus Kommunes Bibl. Pæd-Psyk Rådgivning Århus Amt Århus Kommune Medlemmer Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX Bodil Thomsen, HG; Tine Ørum Secher, HHX Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF; Sine Dalsgaard, Aarhus Katedralskole Hanne Nielsen Anne Mulvad Lis Sehested (orienteres om arbejdet) Ruth Jensen Lone Abildgaard (deltager efter aftale) 3

4 Følgegruppen fremlægger i april 26 for Uddannelsesrådet følgende resultat af deres arbejde i skoleåret 25-26: Rapport om Læseprojektet i ungdomsuddannelserne i skoleåret 25-6, som er en fælles evalueringsrapport med resultatter og konklusioner på årets arbejde og anbefalinger til Uddannelsesrådet om det fremtidige arbejde. Følgegruppen udsender i juni 26 følgende til gennemførelse i skoleåret 26-: Et fælles testmateriale til brug på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Et fælles testmateriale til brug på de gymnasiale uddannelser. En vejledende gennemførelsesplan for skoleåret 26-. Forslag til initiativer i samarbejde med andre interessenter som f. eks. Århus Kommunes Biblioteker. 3. Fælles mål Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne om fælles læsetests, fælles opfølgningsstrategier har følgende formål: Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Skabe større bevidsthed om sprogets strukturer og regler, herunder grammatik. Motivere eleverne til at gøre læsning og gode læsefærdigheder til deres eget projekt, så de oplever både gevinsten ved og nødvendigheden af at være sikre læsere. Forbedre elevernes læsefærdigheder, så de bliver hurtigere og sikrere læsere med en bedre forståelse. Motivere elever og faglærere til at arbejde bevidst med faglige læsningsstrategier. Blive bedre til at tydeliggøre krav og forventninger til læse- og formuleringsfærdigheder på det pågældende niveau. Vi tester for at blive klogere på, hvad vi gør bagefter med ALLE elever. Det vil sige, der er mere fokus på opfølgningen end på selve testen. Vi tester for at kunne lægge en hensigtsmæssig strategi. Vigtige indsatsområder er: o hurtiglæsning og forståelse o ordforståelse o forforståelse o faglig læsning 4

5 4. Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret Rammerne for gennemførelse af projektet i indeværende skoleår er baseret på følgende indstilling fra følgegruppen, vedtaget af Uddannelsesrådet i Århus-området i April 25. Læseprojektet fortsat har forsøgsstatus i skoleåret 25-6, og der arbejdes i perioden på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud til de nye elever, tilpasset uddannelserne og de nye reformer. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger forventes at deltage fra skoleåret Det fælles testmateriale opdateres og revideres løbende. Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Amtscentret for Undervisning og Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde med evaluering, konference og kurser. Til overvejelse: Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 5

6 5. Konklusioner og erfaringer fra skoleåret Rapporterne fra de enkelte forløb i pilotprojektet viser både fælles erfaringer og fælles konklusioner såvel som de individuelle erfaringer og konklusioner, som kan læses i rapporterne. De væsentligste fælles erfaringer og konklusioner er: Trods stigningen i antallet af elever med normal læsesikkerhed, viser testene, at alle deltagende skoler stadig har mange langsomme læsere (mellem 1/4 2/3). Flest på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og færrest på de gymnasiale uddannelser. Opfølgning, undervisning og træning virker og giver meget positive fremskridt i læsehastighed og sikkerhed. Opfølgningen på testene vurderes at påvirke gennemførelseschancen positivt, men er ikke dokumenteret. Læseprojektet skal integreres i den daglige undervisning og gennemføres i et samarbejde mellem faglærerne og vejlederne. Dette er allerede ved at ske på nogle skoler, hvor læsetests og læsekurser er en integreret del af introduktionsforløbet og grundforløbet. Vidensdeling og efteruddannelse i faglig læsning af de deltagende lærere og vejledere er vigtig. Alle elever er testet og undervist i hurtiglæsning og læsestrategier og en del lærere og elever er undervist i faglig læsning. De opnåede færdigheder skal vedligeholdes i hele forløbet for at have langtidseffekt. Målsætningen med at få alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger til at deltage fra skoleåret er det ikke lykkedes at opfylde. Alle erhvervsskoleafdelinger og sosu er efterhånden kommet med; derimod kniber det med at få de sidste almene gymnasier med (se senere i rapporten). Målsætningen om at udvikle et bredere samarbejde med bl. a. Amtscentret for Undervisning og Århus Kommunes Biblioteker har ikke kunnet opfyldes. Den primære årsag har været opstart og gennemførelse af de nye gymnasiereformer i alle de gymnasiale uddannelser, som har krævet mange ressourcer på skolerne. Målsætningen om at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse har kun været indirekte og uformelt opfyldt via rapporten og dialogen i forskellige fora. Der har ikke været tæt eller systematisk kontakt med Århus Skolevæsen, da deres repræsentant i Følgegruppen kun deltager i møderne efter aftale, men holdes fuldt orienteret via dagsordener og referater. 6

7 6. Følgegruppens fremadrettede anbefalinger baseret på fælles erfaringer og konklusioner: På baggrund af erfaringerne fra arbejdet med læseprojekterne i skoleåret 25-6 anbefaler Følgegruppen, at Læseprojektet forsættes i skoleåret 26-7, og at der stadig arbejdes på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud til de nye elever. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra skoleåret 26-. Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. Der fortsat sættes fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der fortsat arbejdes med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Følgegruppen konstituerer sig med ny indkalder og sekretær ved Århus Amts udtræden af gruppen. Det overvejes at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i præsentationskurser. Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. Til overvejelse: Følgegruppen genfremsætter følgende overvejelse: Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 7

8 7. De deltagende skolers rapporter med bilag Aarhus tekniske Skole, Erhvervsuddannelserne (eud), Anders Harbo Andersen Evalueringsrapport for skoleåret 25-6 Læsevejledning] Unge og voksne på erhvervsuddannelser (EUD) hedder elever, mens unge og voksne på Forberedende voksenundervisning (FVU) hedder deltagere. Læse- og skrivekrav i erhvervsuddannelserne Langt de fleste job forudsætter i dag gode læsefærdigheder, og der er en tendens til et stigende krav til ansattes læsefærdigheder især inde for højteknologiske brancher. Voksne uden eksamen og uddannelse er således i stor risiko for at blive sat uden for arbejdsmarkedet, og dermed er de i risiko for at blive marginaliserede i informationssamfundet. Erhvervsskolernes tilbud er målrettede denne gruppe. Erhvervsskolen stiller store krav til elevernes danskfærdigheder Reformer på erhvervsuddannelsesområdet siden begyndelsen af 199 erne, har været mangfoldige og de går til stadighed i retning af, at der stilles større og større krav til elevernes læse-, skrive og regnefærdigheder. Mængden af læsestof er øget, og der er et stigende krav til skriftlighed. Der skal skrives procesrapporter, udfærdiges portofolie og flere fag afsluttes med skriftlige prøver/eksamen. Eksamenskrav i flere fag og ændrede svendeprøvevilkår giver nye betingelser for at kunne gennemføre en faglært uddannelse. Som eksempel kan nævnes, at den skriftlige del af svendeprøven tidligere var en multiple choice test, nu er det en skriftlig prøve, hvor spørgsmålene skal læses, forstås og besvares skriftligt præcist og tydeligt. Flere unge og voksne påbegynder i dag i forhold til tidligere en faglig uddannelse. Det kan godt lade sig gøre at gennemføre en faglært uddannelse på trods af utilstrækkelige danskkundskaber. Unge og voksne der ikke har de nødvendige læse- og skrivekundskaber, kan bl.a. deltage i læse- og 8

9 skriveundervisning på teknisk skole og/eller de kan benytte computer med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer. Et stigende antal indvandrere og efterkommere ønsker at tage en faglig uddannelse, men mange har ikke de nødvendige skolekundskaber og har ofte ikke gennemført alle klassetrin i folkeskolen. På erhvervsskolerne følger eleverne selv aktivt deres vej gennem uddannelsen via den elektroniske elevplan. Med elevplan følger samtidig krav om selvstændighed kombineret med gode færdigheder i at læse, skrive og bruge IT. Som følge af disse uddannelsesmæssige krav startede Aarhus tekniske Skole (AtS) for næsten ti år siden en række initiativer. Projekt om udvikling af en læsevejlederfunktion på Aarhus tekniske Skole (AtS) I perioden udviklede vi på AtS en læsevejlederfunktion med visitering, vejledning og udbud af læse- og skriveundervisning. De centrale elementer har været daglige træffetid til en læsevejleder, udvikling at screeningsmateriale, læse- og skriveundervisning efter behov i tilknytning til de forskellige indgange på EUD og større tilgængelighed til IT baserede hjælpe- og støttemidler. Projekt om Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne Projektet er iværksat under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret som et initiativ, der fokuserer på de unges læsefærdigheder. Projektrapporten kan downloades på Projektet har bl.a. resulteret i en aftale om, at alle der starter en ungdomsuddannelse i Århus, dvs AtS, Århus Købmandsskole og SOSU bliver screenet med materiale, der er udviklet på AtS. Screeningsmaterialet er blevet digitaliseret, således at testen også kan udføres på computer. Målgruppen for projektet er alle ungdomsuddannelser og derfor er gymnasieområdet også med. Her foregår arbejdet lidt anderledes med større fokus på at øge læsehastigheden og forbedre læsestrategier. Projektet kører videre på den måde, at repræsentanter fra uddannelsesstederne arbejder i en følgegruppe, der evaluerer indsatsen for evt. at tage nye initiativer. Der afholdes en årlig evaluerings- og kursusdag med fokus på aktuelle og relevante områder inden for projektets beskrivelse af indsatsområdet. Specialpædagogisk støtte (SP) Uddannelse til alle uanset handicap er grundlaget for loven om SP-støtte. Unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder samt ordblinde hører med til denne gruppe og de kan derfor kompenseres og hjælpes. Denne hjælp og støtte er individuelt betinget og gives derfor kun efter en nøjere vurdering og afklaring. 9

10 I dag formuleres SP-støtte som: Specialpædagogisk støtte er de aktiviteter, hvormed dine fremtidige lærere og erhvervsskolen tilrettelægger den almindelige undervisning, så dine forudsætninger for at tage en uddannelse også imødekommes. Støtten har til formål, at en elev inden for rammerne af undervisningen forstår og selvstændigt kan arbejde med uddannelsens indhold - på skole, i praktik og under hjemmearbejde. (SUstyrelsen, SPS-enheden Kontaktperson: Knud Møller telefon ) AtS fik Årets Læseinitiativpris 24 for at give læsesvage elever, som forlader folkeskolen, den nødvendige støtte til at gennemføre en praktisk og teoretisk faglig uddannelse. Læs mere: Forberedende Voksenundervisning (FVU) på teknisk skole Siden sommeren 21 har Aarhus tekniske Skole kunnet udbyde FVU som tilbud til egne elever i forlængelse af den obligatoriske undervisning på teknisk skole, til medarbejdere på virksomheder (virksomhedstilrettet undervisning) og til andre som opfylder kravene for at følge FVU (alle der er fyldt 18 år). Undervisningsmiljøet For at undervisningen på læse-, skrive- og regneværkstederne skal nytte noget, er det vigtigt, at deltagerne føler sig trygge og tilfredse med at komme der. Det er også vigtigt, at læreren er engageret i dette særlige arbejdsfelt, og det skal helst være den samme lærer, deltagerne møder fra gang til gang. Mange deltagere vil gerne følge kurserne flere gange om ugen for at få et så stort udbytte som muligt. For at fastholde deltagerne i undervisningen er det vigtigt, at det er rart, hyggeligt og sjovt at gå på læse-, skrive- og regnekursus eller til FVU. For at bringe voksne med læse- og skrivevanskeligheder videre, skal de beskæftige sig med at læse-, skrive eller regne i hovedparten undervisningstiden. Og for at det kan blive en succes, er det af stor betydning, at det der bliver arbejdet med er egne hverdagstekster. Der skal foregå en løbende evalueres i forhold til de mål, der bliver aftalt ved begyndelsen at et forløb. Hvert trin (på FVUlæsning er der 4 trin) kan afsluttes med en prøve. Ord- og regneværksteder Værkstederne har til formål at støtte kortuddannede voksne i at gennemføre en erhvervsrettet efteruddannelse. I værkstederne får de voksne et stående tilbud om individuelt tilpasset træning og understøttende undervisning i læsning, skrivning, regning og matematik, som knytter sig til deres efteruddannelse. Skolen forpligtiger sig til at udbyde ord- og regneværkstederne i 37 timer pr uge. Kursisterne tilbydes desuden læse- og skrivekurser som et ekstra tilbud. 1

11 [faktaboks] AtS har etableret 4 ord- og regneværksteder svarende til en på hver af skolens adresser. Et ord- og regneværksted er et undervisningslokale med 7-1 computere, der har særlige undervisnings- og støtteprogrammer samt scannere med OCR og scannerpenne. På alle skolens computere, der er tilsluttet undervisningsnettet, er der adgang til programmer fra Skoleaftale 1 ved Mikroværkstedet. Uddannelse af lærere Fra skoleåret 1996/97 har vi på AtS fået uddannet læselærere og læsepædagoger. Og med opstart af FVU i 21 er der yderligere blevet uddannet og efteruddannet lærere til FVU området. Fra den er det et krav, at undervisere på FVU har en af undervisningsministeriet godkendt uddannelse. Uddannelsen foregår på et CVU og er en del af diplomuddannelsen. Som det ses af oversigten er der i dag en bred vifte af uddannede lærere på AtS uddannelser. Uddannelse Eud HTX Under uddannelse Timelærere FVU-læsning Læselærer 4 FVU-matematik FVU-tosprogslærer 1 FVU-ordblindelærer 1 Udviklingsarbejder Sideløbende med uddannelsen af lærere har vi med projektarbejder på skolen været med til at udvikle nye undervisningstilbud og screeningsmateriale. Tre læsevejledere har en tværgående funktion med at organisere og udvikle læsevejlederfunktionen og undervisningstilbud på skolen. 11

12 Hvem benytter sig af læse- og skrivetilbuddene? Der er et stigende antal unge og voksne, som benytter sig af FVU-tilbuddet. De kommer med vidt forskellig baggrund, forudsætninger og formål for deltagelse. Interne deltagere De interne deltagere er primært fagligt interesserede, der ønsker at blive bedre til fagene og ønsker at bestå en kompetencegivende uddannelse. Nogle deltager i FVU fordi de gerne vil forbedre sig inden for grundforløbet (fx køkken- eller cateruddannelse), andre deltager i FVU inden hovedforløbet dvs. mellem skoleopholdene (i praktiktiden). Disse undervisningsforløb planlægges i samarbejde mellem deltager, mester og lærer på hovedforløbet. FVU hjælper mange deltagere således, at de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse og til evt. at fortsætte med en videreuddannelse. Eksterne deltagere Spids pennen kampagnen var rettet mod modne voksne, som ikke har brugt skriftsproget ret meget, og som ofte ikke er fortrolig med brug af computere. Deltagerne får genopfrisket stavning og skriftlig formulering, og de begynder at læse mere. Deltagerne kommer fra mange forskellige faggrupper og aldersklasser nogle i en alder af op til 6-7 år. Formålet med at deltage er at blive bedre til at klare dagligdagen. Nogle bliver interesserede i at videreuddanne sig, og andre ønsker at blive bedre til at hjælpe børnene med lektier. Nogle starter på FVU med henblik på at kvalificere sig til en bestemt uddannelse, men en del skifter dog uddannelsesønske undervejs i forløbet, som følge af råd og vejledning i FVU-forløbet. Deltagerne får et bedre selvværd og får styrket deres selvtillid. Det kan være med til at ændre deres status således, at de involverer sig mere socialt og i samfundet. I dette efterår starter en ny, men tilsvarende kampagne Læs for livet. Tosprogede deltagere Nogle tosprogede deltagere ønsker at styrke deres danskfaglige kompetencer, således at de bliver bedre til at klare en uddannelse og et arbejde. Deres FVU går ofte forud for påbegyndelse af en uddannelse. De tosprogede deltagere indgår naturligvis i de to ovennævnte grupper samt i gruppen af unge under 18 år, men de har ofte forventninger om, at det er et sprogkursus. De ønsker et tæt samarbejde med lærerne om afleveringer og prøver. Mange stiller store krav til sig selv og vil aflevere noget nær det perfekte. Eksterne tosprogede har ofte et ønske om at følge en danskundervisning, hvor der ikke kun er andre tosprogede, De vil gerne være på hold hvor der også er etniske danskere. FVU er et godt sted at sætte fokus på før-fagsprog. Alle skal lære et nyt fagsprog ved uddannelsesstart men hvis man ikke kan forstå de ord og billeder, der bruges som forklaring på det nye fagsprog så går det galt. (se Annette Lauridsen s.4) Unge deltagere De helt unge under 18 år har ikke altid den store interesse i at følge et læse- og skriveforløb, selv om de har et stort behov for det. Afstanden til deres folkeskoleforløb er meget kort, og ofte har de 12

13 dårlige oplevelser med deres præstationer her. Det er tit elever fra denne gruppe, der dropper ud af uddannelsen eller skifter uddannelse (uddannelsespendlere). Skal det lykkes med at motivere elever fra denne gruppe til at arbejde med deres læse-, skrive- og regnefærdigheder, så skal kontaktlæreren fra starten af grundforløbet lave aftaler om, at tiden på grundforløbet skal udnyttes til dette. Det vil være en stor hjælp for eleven, hvis kontaktlæreren sammen med praktikstedet aftaler, at eleven kan fortsætte med at benytte læse-, skrive- og regneværkstederne i praktiktiden. Når læse-, skrive og regneundervisningen herunder FVU skal lykkes Det er vores oplevelse, at mange deltagere får et stort udbytte af at følge undervisningen på FVU holdene. Selv om det ikke kan måles direkte, så er vi overbeviste om, at flere har bestået deres uddannelse fordi de har fulgt FVU gennem længere tid. Vi mener, at vi med Århus modellen giver mange unge og voksne en god og nødvendig ekstra mulighed for at kunne gennemføre en faglig uddannelse, blandt andet fordi Der er lagt stor vægt på lærernes grund- og efteruddannelse. Elevernes uddannelsesplaner fra folkeskolen bruges aktivt, når de starter på en teknisk skole (af kontaktlærerne). Eleverne screenes i dansk og matematik ved starten af et uddannelsesforløb. (ved uddannelsesstart) Elever, der ikke har tilstrækkelige skrive-, læse- og/eller regnefærdigheder, tilbydes vejledning og rådgivning ved uddannelsesstart og løbende igennem uddannelsen. Der er undervisningstilbud til alle, som har behov for mere dansk- og matematikundervisning. Grundforløbet kan forlænges op til 6 uger, hvilket giver bedre muligheder for at forberede eleverne til det videre uddannelsesforløb. Der indgås aftaler med praktikstedet, så eleverne kan følge læse-, skrive- og/eller regnekurser i praktiktiden, fx en halv dag om ugen. Der tilbydes kompenserende undervisningsmidler til ordblinde elever med behov fra den 1. skoledag i uddannelsen. Der tilbydes en grundig indføring/instruktion i at benytte ordblinderygsækken. Litteratur Arnbak, E. og Borstrøm, I,: FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og skriveundervisningen. Undervisningsministeriet, 24 Elsborg, Steen, DPU Jensen, Ulla Højmark, DPU og Seeberg, Peter SDU: Muligheder for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne. Arbejdsrapport om social mobilitet og intergenerationel uddannelsesmobilitet, Mønsterbryderprojektet 24-26, Rapport 1. Lauridsen, Annette E.: Hvordan sikrer vi, at alle unge får en erhvervsuddannelse med kvalitet og attraktivitet i behold? Artikel skrevet i forbindelse med oplæg i Globaliseringsrådet den 25. august 25. Mange elever i ungdomsuddannelserne har for dårlige danskfærdigheder. Det viser undersøgelser, som handler om etniske minoriteter, men det er formentlig også et generelt problem, som gør sig gældende hos etnisk danske elever. Den udbredte diskussion om PISA-undersøgelserne har endvidere peget på dette særlige problem. Ungdomsuddannelserne er i en vis forstand sidste chance for at gøre noget ved problemet i de videregående uddannelser er det ikke muligt også at have tid til at opdyrke manglende danskfærdigheder. 13

14 EUD, Sønderhøj, Viby Århus Købmandsskole Bodil Thomsen Evalueringsrapport Også i år har vi brugt testen, der er udviklet af Århus Tekniske Skole. På baggrund af testresultaterne formerer vi hg1-klasserne. I august startede vi 9 klasser, hvor eleverne således blev placeret efter danskniveau på baggrund af testresultaterne. På denne måde opnår vi en vis homogenitet i klasserne, så der ikke er alt for stort niveauspring i den enkelte klasse. Herved er der langt større mulighed for, at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og der kan opnås en progression i undervisningen. På baggrund af testen blev en af klasserne et såkaldt valgfrit (supplerings-/forlænget) forløb, hvor der er mulighed for at øge undervisningen med op til 4 uger, hvis eleverne har behov for det. Denne klasse med de svage læsere og skrivere kørte forsøgsvis indtil jul. Undervejs viste det sig, at langt den største del af eleverne havde et dansk niveau, der svarer til klasse. Disse elever blev sendt til UU-vejledningen, mens resten af klassen kom på skolens afdeling på Bryggervej, hvor der er en klasse for svage læsere og skrivere. På hg for voksne har der været tradition for at niveaudele eleverne på en anden måde, idet de voksne hg er i starten af deres grundforløb skal skrive en større opgave, som dansklærerne vurderer og bruger som baggrund for niveauinddeling. Alle elever får efter denne opgave en individuel samtale med dansklæreren, der sammen med eleven vurderer den enkeltes skriftlige problemer. Ved denne samtale opfordres de elever, der har behov for det at følge fvu. Vi har pt. 5 voksenklasser, og det er primært elever fra disse 5 klasser, der er deltagere i vores fvu-forløb. Vi har én fvu-klasse, der undervises en gang om ugen efter skoletid. Foruden elever fra voksenklasserne er der 3 deltagere, der er detailhandelselever og følger fvu en, fordi de har behov for ekstra dansk for at blive bedre til at klare læsning og skrivning på arbejdspladsen, og fordi de har behov for ekstra dansk for at kunne gennemføre deres fagprøve. Desuden er der på fvu-forløbet én ungdomselev. Eleverne i ungdomsklasserne kan også følge fvu, men de er indtil videre ikke særligt motiverede for dette tilbud, bl.a. fordi fvu en er placeret efter den ordinære skoletid, hvor rigtig mange ungdomselever har erhvervsarbejde. I stedet har elever fra ungdomsklasserne mulighed for lektiehjælp i forhold til de fag på grundforløbet, hvor de især oplever problemer. Lektiehjælpen foregår en gang om ugen og tilrettelægges efter deltagernes behov. Det har her vist sig, at ungdomselevernes store problem er faget erhvervsøkonomi, så lektiehjælpen har primært fungeret som en afhjælpning af dette fag. Af yderligere tiltag har skolen lige oprettet en jobsøgningscafé, hvor eleverne kan få hjælp til at skrive ansøgninger, få afklaret ønsker, blive klædt på til jobsamtalen m.v. Dette tiltag er helt nyt, så fremtiden vil vise, om det er et tilbud, eleverne vil benytte sig af og have gavn af. Her er det jo ikke læse- skriveproblemer, der er i fokus, men det er et tilbud for de elever, der har svært ved at formulere sig, så også disse kan komme bedre i gang med deres jobsøgning 14

15 Fremtiden Med de øgede gærdehøjdekrav, hvor der inden for de forskellige merkantile områder stilles større krav til elevernes faglige niveau (bl.a. skal eleverne have bestået dansk på c-niveau, hvis de skal have en elevplads inden for kontorområdet), er der ingen tvivl om, at elevernes danskfaglige færdigheder vil være i fokus. Der skal i den merkantile eud arbejdes målrettet på at udvikle elevernes danskniveau i alle fag, ikke kun i grundfaget dansk. Vi vil i fremtiden i højere grad arbejde med valgfrie forløb, da vi vil få mange unge med meget forskellig baggrund og forskelligt niveau, hvor der netop i de valgfrie forløb kan tages udgangspunkt i den enkeltes problemer, så undervisningen kan målrettes mod afhjælpning af individuelle problemer og fremme af den enkeltes motivation og faglighed. På voksenforløbene vil vi i fremtiden inddrage læsetesten som supplement til den skriftlige test, så vi i højere grad kan få et indtryk af deltagernes læsehastighed og færdighed. Alle voksenelever starter med et forløb i studieteknik, og her vil vi i fremtiden kunne bruge testens resultater til at sætte mere fokus på læsestrategier og læseteknik. Vi håber på, at der i fremtiden vil være behov for mere end ét fvu-forløb, så vi kan gøre fvu en så fleksibel som mulig, så flere kan gøre brug af det gode tilbud, fvu en er. 15

16 Social og Sundhedsskolen i Århus Hanne Lisbeth Nielsen Evalueringsrapport Inden uddannelsesstart er alle elever til en samtale med studievejleder. Ved denne samtale tages forhold omkring elevernes læsning og skrivning op. Er der problemer på dette område, opfordres eleverne til at henvende sig til skolens specialpædagogiske vejledning, for at få afdækket behovet. Når hjælpen handler om etablering af og undervisning i brug af forskellige hjælpeværktøjer, er dette ofte etableret, før eleverne starter på uddannelsen. De elever, som ikke før studiestart har henvendt sig, kan naturligvis gøre det, når som helst i løbet af deres uddannelse. Dansklærerne starter forløbet med at screene elevernes læse- og skrivefærdigheder, med det formål, at indplacere eleverne efter niveau. Denne screening medfører ikke for nuværende ekstra tiltag, men i nogle tilfælde kontakter dansklæreren den specialpædagogiske vejleder, hvis der registreres særlige problemer. Skolen har iværksat en ordning med mulighed for, at alle faglærere kan tilbyde elever, der har behov for det, ekstra undervisning en time om ugen. Tiden er skemalagt og klassens lærere er til disposition i tidsrummet. Her kan der bl.a. hentes hjælp til skrivning af opgaver i de enkelte fag. Tosprogede elever tilbydes i skoleperioderne samtale med sproglærer. Tidligere tilbød skolen desuden et særligt undervisningsforløb i skoleperioderne, som bl.a. omfatter udtaleundervisning, men erfaringerne er, at eleverne falder fra, når undervisningen ligger i skoleperioderne. I dag ligger tilbuddet i praktikperioderne (for hjælpernes vedkommende bliver det 2 x 4 måneder). Her oplever vi til gengæld at eleverne kommer hver gang, og profiterer meget af det. Skolen har et særligt grundforløb af et års varighed, målrettet tosprogede elever, som skal videre på social- og sundhedshjælperuddannelsen. På skolen er etableret et åbent læse- og skriveværksted med diverse IT-redskaber, ordbøger og ro til at arbejde. I øjeblikket er det ubemandet, med mindre en elev har lavet aftale om hjælp. Vi håber det kan videreudvikles til at være bemandet 1-2 timer om ugen. Fremtid. I 24 blev nogle elever efter screening tilbudt et FVU-forløb. Af forskellige årsager var det ikke en succes. Mange elever faldt fra. Vi er nu igen ved at etablere FVU-undervisning, hvor vi tager højde for nogle af de årsager, vi ser til det store frafald. F.eks. vil undervisningen nu komme til at ligge i praktikperioderne. I første omgang gælder tilbuddet vore hjælperelever, hvor behovet umiddelbart er størst. Større fokus på faglig læsning, således at der kommer fokus på læsning i alle fag. Enighed om terminologi faglærerne imellem og at bevidstheden om læsestrategier højnes. Hertil hører også spotkurser for eleverne i faglig læsning. 16

17 Århus Købmandsskole HHX, Vejlby Centervej Tine Ørum Secher Evalueringsrapport for skoleåret Rapporten indeholder følgende: 1. Kort forløbsbeskrivelse 2. Screeningsresultater 3. Opfølgning 4. Resultater af opfølgningen 5. Konklusion 1. Kort forløbsbeskrivelse Forløbet på Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej har fundet sted efter følgende model: Uge 32-35: Klasserne screenes. Dansklærerne gennemfører screeningen, hvorefter hele årgangen rettes af to lærere. Uge 37: Alle dansklærere modtager evalueringen af screeningen. Uge 36-4: Observationsperiode: Evalueringsmøde for 1. årsklassernes dansklærere, udarbejdelse af handlingsplaner for den enkelte klasse i forbindelse med klasse- og teammøder og opfølgning på enkelte elever, herunder inddragelse af studievejlederne. Uge 41: Elever med læse- og skrivevanskeligheder indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. Uge 41: Kursus i faglig læsning. Fra uge 43 til 17: Ordskolen tilbyder udvalgte elever specialundervisning. Der har i denne omgang været tale om 6 ordblinde elever. Grundforløbet: Alle klasser gennemgår et 1 timers læsekursus, hvoraf 6 timer er basal læsetræning, mens 4 timer er knyttet til faglig læsning, der varetages af studieretningsfagene. Uge 1: Tosprogede elever indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. Uge 3-17: Kompenserende undervisning for tosprogede elever. Der er flere forskellige undervisningsformer: hold med 7 elever (1 uger á 2 timer) eller hold med 3 elever (3 uger á 2 timer). 2. Screeningsresultater - Se konkrete resultater på bilag 1. 17

18 Udfyldningsopgave: - 21,4 % af eleverne staver meget dårligt. - Der er en markant forskel på den bedste og den dårligste klasse, nemlig fra 5,3 % til 5 %. - Antallet af dårligere stavere er steget fra sidste skoleår med 3,9 %. Den individuelle opgave: - 21,8 % af eleverne dumper i den grammatiske test. Den største forskel i denne del af screeningen er på 38,1 % (1A vs. 1F). - I forhold til sidste års screening er der en stigning på antallet af elever, der ikke består den grammatiske test. Sidste år dumpede blot 12,46 %. Læsehastighed, forståelse, ordforklaring og resumé: - Elevernes læsehastighed har forbedret sig markant i forhold til sidste år. Ja, her er tale om en fordobling, hvor vi er gået fra en dumpeprocent på 43,43 % til 21,8 %. Læsehastigheden skal dog ikke analyseres isoleret, men i sammenhæng med forståelsesopgaverne, og set i denne sammenhæng falmer det positive resultat noget. - I år dumper 11 elever forståelsestesten, mens alle bestod sidste år. Novellen er relativ let at forstå, så det er noget bekymrende, at 11 elever har under 3 rigtige svar ud af 5. - Også i ordforklaringsopgaven er der en lille stigning i antal elever, der ikke består, nemlig fra 3 % til 4,3 %. - I evalueringen af en elevs screening spiller sammenhængen mellem læsehastighed og resumeet en vigtig rolle. For at tale om en markant fremgang inden for læsning og skrivning skal der gerne være en vis overensstemmelse mellem elevens læsehastighed og elevens evne til at reproducere det læste; læsningen skal altså være funktionel. På den baggrund er det bekymrende, at vi i år oplever en kraftig stigning i antallet af elever, der ikke får godkendt resumeet. Hvor vi sidste år dumpede 48 elever ud af 297 (16,16 %), er vi i år oppe på 28,3 %. Mens resultaterne i forståelses- og ordforklaringsopgaven ikke har afveget meget klasserne imellem, er der mht. resumeet store forskelle. Konklusion: - Der er i alt en dumpeprocent på 15 %, hvilket svarer til 42 elever ud af 9. - Der vil på baggrund af denne screening være behov for at arbejde intenst med læsning og skrivning i flere klasser. Særligt skiller 1A og 1D sig ud. Inden for en opgave som resumeet er deres ikke-godkendte besvarelser også væsentligt ringere end niveauet i de øvrige klasser. - I flere klasser er der ligeledes en overvægt af tosprogede elever blandt de ikke-beståede. Igen er 1D iøjnefaldende, idet 5 ud af 8 dumpede er tosprogede. Overvejelser: - Hvorfor er der så markante forskelle på klassernes resultater? - Spiller studieretningen en rolle? - Er der et mønster med hensyn til valg af 2. fremmedsprog? - Klarer de tosprogede sig godt nok? Ud af 42 dumpede elever er 14 tosprogede, hvilket vil sige, at de udgør 33,3 % af skolens samlede ikke-beståede. Dette tal skal så sammenholdes med, at vi faktisk blot har omkring 1 % tosprogede på hele årgangen. 18

19 3. Opfølgning Vi har i år brugt mange resurser på opfølgningsdelen, idet vi har sat ind på følgende områder: klassen, den enkelte elev og efteruddannelse af underviserne. - På klasseplan arbejder vi fortsat med handlingsplaner, hvor den enkelte klasses undervisere forholder sig til klassens samlede screeningsresultat. Alle klasser har gennemgået et mindst 1 timers langt læsekursus, hvor de har stiftet bekendtskab med forskellige læseteknikker, og de er blevet introduceret til faglig læsning. Det er primært dansklærerne, der har stået for den basale læsetræning, mens studieretningsfagene har været ansvarlige for introduktionen til faglig læsning. Derudover har alle klasser i grundforløbet arbejdet med bl.a. arbejdsmetoder, hjælpemidler og notatteknikker. - Skolen har endvidere siden 23/24 haft et samarbejde med Ordskolen i Århus (AOF), hvor vi forsøgsvis har udvalgt nogle få elever til kompenserende undervisning. Det samarbejde har vi fortsat i dette skoleår. Ordskolens krav til deltagerne er markante skrive- og læsevanskeligheder (oftest tale om dyslektikere). Efter en visitationssamtale og en test er undervisningen ligesom sidste år rettet mod den enkelte elev, hvorfor der er blevet undervist i mange forskellige discipliner som f.eks. læseteknikker, ordforråd, stavning og anvendelse af hjælpemidler. Ud over tiltaget rettet mod læse- og stavesvage elever har vi også øget vores indsats i forhold til svage tosprogede elever, idet de efter grundforløbet ligeledes har modtaget kompenserende undervisning, der også varetages af en underviser ved Ordskolen. - Studievejledningen har igen i år været aktiv i opfølgningsprocessen. Der er blevet foretaget en del evalueringssamtaler, hvor man har diskuteret elevens faglige kunnen og mulighed for at gennemføre uddannelsen. - Med den nye gymnasiereform har vi vægtet efteruddannelse af vores undervisere højt, hvorfor vi har kørt et internt 3 timers kursus i faglig læsning. Ca. 2 undervisere deltog i kurset, hvilket er en yderst tilfredsstillende andel af underviserne på første år. Kurset var endvidere rettet primært mod andre faggrupper end dansk. 4. Resultater af opfølgningen Vi har ligesom de tidligere år valgt ikke at screene alle klasser yderligere i løbet af året. Det er dels en økonomisk beslutning, da vi har valgt at anvende resurserne på området til læsekurser, kompenserende undervisning og til efteruddannelse. Efter læsekurset er det endvidere op til den enkelte klasses lærere at udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at der fortsat er fokus på såvel det studieforberedende, læseteknikker som faglig læsning. Vores samarbejde med Ordskolen er stadigt yderst udbytterigt. Det er meget vigtigt for vores ordblinde elever, at de modtager kompenserende undervisning. Det kan være svært at måle det konkrete udbytte, men der er ingen tvivl om, at den kompenserende undervisning kan være med til at fastholde eleven på uddannelsen. Der er endnu ikke foretaget elevevalueringer, men vi forestiller os, at elevernes udtalelser ligner sidste års evaluering, nemlig at undervisningen giver eleven bedre mulighed for at arbejde videre selv, og at de generelt opfatter det positivt, at tiltaget er rettet mod den enkelte elev. Den kompenserende undervisning rettet mod de tosprogede er endnu kun i opstartsfasen, hvorfor det er svært at konkludere noget. Allerede nu kan vi desværre se et problem i forbindelse med elevernes fremmøde, hvilket der kan være flere årsager til. En stor del af de tosprogede er socialt svage elever, der har en høj fraværsprocent. De har endvidere svært ved at magte flere lektioner ud over den almindelige undervisning. Vi kan også allerede nu konkludere, at det er af stor betydning 19

20 for aktiviteten/stabiliteten, at der kommer flere fra samme klasse, da de så føler sig mere forpligtet og dermed holder hinanden fast. Tilbagemeldingerne på de obligatoriske læsekurser har generelt også været positive. Dansklærerne var nok i starten noget tvivlende over for effekten af så kort et kursus, men mange elever har siden givet udtryk for, at de fandt det nyttigt. Også Ordskolens orblinde-underviser har kunnet mærke, at eleverne har prøvet at arbejde med læsestrategier før. Det interne kursus i faglig læsning blev meget positivt modtaget. Der var flere tilbagemeldinger, der gik på, at underviserne var glade for at få en større forståelse for de forskellige fags metoder og indlæringsformer. Et sådan kursus sætter også fokus på læsning og flytter læse- og skrivevanskeligheder fra faget dansk. 5. Konklusion Vores konklusion på dette års forløb afviger stort set ikke fra vores erfaringer fra sidste år. Resultaterne viser, at der fortsat er et stort behov for at lave en indsats på området: - Skolen skal arbejde på at formalisere og optimere tilbuddet om kompenserende undervisning til såvel læse-stavesvage og tosprogede elever. Selv om samarbejdet med Ordskolen generelt fungerer godt, vil det på sigt være at foretrække, at der bliver en fast studievejlederfunktion på skolen. Det vil give en bedre daglig kontakt mellem læsevejleder, elever og lærere. - Det er vigtigt, at man fastholder obligatoriske læsekurser for alle førsteårselever, og at indholdet er det samme i alle klasser. - Der er igen i år et behov for at fokusere yderligere på handlingsplaner for alle klasser, der indeholder overvejelser om arbejdsformer, metoder, studieforberedende elementer osv. Alle klassens lærere skal være aktivt deltagende i udarbejdelsen og forpligtet på denne handlingsplan. Handlingsplanerne er også en måde at implementere den nye gymnasiereforms krav om almen sprogforståelse og studieforberedelse. - Fortsat efteruddannelse af skolens undervisere inden for såvel basale læsemetoder og strategier som faglig læsning. Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej er generelt positiv over for det fællesgymnasiale forsøg, og vi ønsker derfor at screene alle 1. årsklasser det kommende skoleår. På vegne af Århus Købmandsskole, Vejlby Centervej Tine Ørum Secher 2

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister)

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister (holdkursister) FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

CAMPUS VEJLE ORDBLIND PÅ UNGDOMSUDDANNELSE Boulevarden 48 7100 Vejle Tel. 7216 2616 Fax: 7216 2699 E-mail: info@campusvejle.dk

CAMPUS VEJLE ORDBLIND PÅ UNGDOMSUDDANNELSE Boulevarden 48 7100 Vejle Tel. 7216 2616 Fax: 7216 2699 E-mail: info@campusvejle.dk CAMPUS VEJLE N I L B OR PÅ E S L E N N A U S M O UNG Hvad er det vi tilbyder Campus Vejle udbyder i samarbejde med skolehjemmet og kollegiet Campus One ungdomsuddannelserne: HHX med OBU-støtte HG med OBU-støtte

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Støttemuligheder på ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune

Støttemuligheder på ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune Støttemuligheder på ungdomsuddannelserne i Aarhus Kommune Marts 2012 1 Kære UU vejledere Marts 2012 Så har vi det aktuelle katalog klar, over de forskellige støttemuligheder på ungdomsuddannelserne. Formålet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole

Lektiehjælp for forældre. Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Lektiehjælp for forældre Vodskov Skole, Grindsted Skole og Langholt Skole Indhold Forældrelektiehjælp 3 Forældrematematik 4 Forældredansk 5 Ordblindeundervisning 6 Tilmeldingsblanket 7 Forældrelektiehjælp

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen Forside Højere Forberedelseseksamen 2-årig HF-uddannelse for unge med autismespektrumforstyrrelser på Aalborg Katedralskole i samarbejde med Autismecenter Nord-Bo. Skolestart: August 2016 1 d Indhold Forside...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse skoleåret 2015/2016 Aarhus kommune, BØRN OG UNGE & PRIVATSKOLERNe I aarhus klasse 10. klassehæftet for skoleåret 2015/2016 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ledelsesrapport 2009-10

Ledelsesrapport 2009-10 Århus Statsgymnasium Ledelsesrapport 2009-10 Keld Larsen 2!! " $% & ' ' ''() * + % ', & -). ' / *. +01+ ' ')' *. 2 3 4% 5, ) *5 3 2% 66 430 62 " 21 10 + ' 3 " 7 5 8 09 : 4 ; 2 Frafald på Århus Statsgymnasium

Læs mere

Forældremøde 9.kl. 2015

Forældremøde 9.kl. 2015 Forældremøde 9.kl. 2015 Program Vejledningsaktiviteter Kort om uddannelsessystemet Uddannelsesparathed og krav til optag Tilmelding: optagelse.dk (procedure og ansvar) Almen information og nyttige links

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi

Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Fastholdelsestiltag på Århus Akademi Plads til forskellighed Formålet med skolens fastholdelsestiltag er at sikre en stor gennemførelsesprocent fra skolestart på 1. år til dimissionen på 2. år. Skolens

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente.

Irene Frederiksen orienterer kort om tankerne omkring bortfald af dimensionering, og de udfordringer vi må forvente. Referat LUU SOSU møde den 5. februar 2014 Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune Joan Sinberg, Favrskov Kommune Lone Kolbæk, Region Midt Lone Smedegaard,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning

Fleksibel uddannelse. Spændende studiemiljø. Hf-enkeltfag GSK. 2-årigt hf. Almen Voksenuddannelse. Flex- og fjernundervisning Almen Voksenuddannelse Flex- og fjernundervisning Forberedende Voksenundervisning Hf-enkeltfag GSK Spændende studiemiljø Undervisning for ordblinde 2-årigt hf Læs mere på www.vuctm.dk Fleksibel uddannelse

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN

MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN MÅLRETTEDE FORLØB PÅ PRODUKTIONSSKOLEN Kravene stiger, vi kan ikke sætte barren ned, men må finde andre måder at komme over. Dick gjorde. PRODUKTIONS- SKOLENS MÅLRETTEDE FORLØB Noget af det, vi skal

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012.

Hel Intro. UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hel Intro UU Djursland samarbejder med ungdomsuddannelserne i Grenaa om et anderledes introduktionsforløb for 8. klasse i skoleåret 2011/2012. Hvem deltager: Ungdomsuddannelserne: Grenaa Gymnasium Handelsgymnasium

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen

IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne Test, ordbog og IT til tosprogede elever Marianne A. Udsen IT-støtte til tosprogede elever Baggrund Social- og sundhedsskolerne rundt

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Resultatvurdering af. Kvalitetsplan 2010. Høng Gymnasium og HF

Resultatvurdering af. Kvalitetsplan 2010. Høng Gymnasium og HF Resultatvurdering af Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Efterår 2011 Resultatvurdering af kvalitetsplan fra 2010 Skolens ledelse har nedsat et kvalitetsudvalg, som blandt andet har fået til opgave

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole Skoleudvikling i Praksis SIP4 December 2014 1 AL(-U-V-A1 Kort om gymnasiet I alt ca. 1.785 elever i 67 klasser Ét handelsgymnasium i Aarhus tre

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Specialhøjskolen 2009-10

Specialhøjskolen 2009-10 Specialhøjskolen 2009-10 Roskilde - skolen for dig der er noget særligt! Vi tilbyder specialundervisning indenfor: Dansk Matematik Engelsk IT Samfundsfag Velkommen Kurser Introforløb Velkommen Den indledende

Læs mere