Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side"

Transkript

1 Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Projektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret Konklusioner og erfaringer fra skoleåret Følgegruppens fremadrettede anbefalinger 7 7 De deltagende skolers rapporter med bilag EUD, Aarhus tekniske Skole EUD, Århus Købmandsskole, Sønderhøj Social- og Sundhedsskolen i Århus HHX, Århus Købmandsskole, Vejlby HHX, Århus Købmandsskole, Viby HTX, Aarhus tekniske Skole, alle afdelinger Aarhus Katedralskole Langkær Gymnasium og HF Viby Amtsgymnasium og HF Marselisborg Gymnasium (kommer ikke) Risskov Amtsgymnasium (kommer ikke) Århus Statsgymnasium (kommer ikke) 8 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for 47 Undervisning 9 Fælles materiale til skoleåret Bilag til Rapporten: 1. Program for evalueringskonferencen Kommissorium for Følgegruppen Rapportgruppen under følgegruppen Anders Harboe Andersen, Hanne Lisbeth Nielsen, Bodil Thomsen, Tine Ørum Secher, Annette Düring Bodil Hahn Petersen, Sine Dalsgaard, Annette Kirketerp Nørgaard, Ruth Jensen

2 Læsning hos unge på ungdomsuddannelserne Baggrund for projektet Projektet blev iværksat som forsøg under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret med fokus på de unges læsefærdigheder og har nu afsluttet sit tredje forsøgsår. Antallet af institutioner, der er med i projektet er øget, så stort set alle ungdomsuddannelser i Århus-området er med i større eller mindre grad. Baggrunden for projektet skal søges i de danske og internationale undersøgelser, der har påpeget, at både danske børn, unge og også voksne synes at være dårligere læsere end tilsvarende grupper i de lande vi normalt sammenligner os med. En tidligere, lokal Århus-undersøgelse i folkeskolen viste, at de dygtige læsere tilsyneladende var blevet middel, hvilket betød, at det generelle niveau var dalet. Det smittede naturligvis af op ad i systemet til ungdomsuddannelserne, hvor det viste sig, at overraskende mange elever, også på de gymnasiale uddannelser, læste langsomt og usikkert. Denne viden inspirerede til samarbejdet om læseprojektet, som er gennemført på ungdomsuddannelserne i Århus-området i perioden Med hensyn til folkeskoleområdet har Århus Byråd besluttet at læseprøve elever på 3. klassetrin og 8. klassetrin hvert andet år. Prøven på 8. klassetrin blev gennemført for første gang i september 24. Prøven omfatter opgaver i punktlæsning, intensiv læsning af ældre avistekst, vurdering af elevernes læsehastighed og læseforståelse af skønlitterær tekst samt spørgsmål om elevernes læsevaner. Det bliver spændende at se, om der kan spores en øget effekt hos de unge fra 9. klasse, som begynder en ungdomsuddannelse i august 26, og som var de første, der blev læsetestet i 8. klasse. Måske kan vi allerede i indeværende skoleår begynde at mærke effekten af det fokuserede læsearbejde i folkeskolen, da der har vist sig en tendens til, at en større procentdel af eleverne i testgrupperne læser hurtigere end for tre år siden og med en god læseforståelse. Det vil sige vi har flere elever, der nu starter en ungdomsuddannelse med en normal læsehastighed. Og færre i gruppen med langsomme læsere. Vi ser også at eleverne stadig gør store fremskridt i læsehastighed og læsesikkerhed i forbindelse med læseprojekternes kurser på skolerne, så vi får flere hurtige læsere og flere gode normale læsere. Den fælles ambition synes således at være på vej til at lykkes mht at højne læsesikkerheden hos de normalt-læsende elever, som er langsomme og usikre læsere, men som ikke har dyslektiske problemer. Det vil sige elever med ordblindeproblemer og andre indlæringsvanskeligheder ikke er målgruppe for dette projekt. De skal stadig vurderes individuelt og tilbydes særlig hjælp via læsepædagogerne. 2

3 2. Organisering af projektet Uddannelsesrådet nedsatte i foråret 24 en permanent Følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker, Århus Kommunale Skolevæsen og Århus Amt. Følgegruppen har til opgave at organisere, inspirere og evaluere projektet en gang om året. Den fungerer som ekspertgruppe både for de deltagende skoler og for Uddannelsesrådet. Følgeruppen arbejder inden for rammerne af et kommissorium vedtaget i Uddannelsesrådet for Århus-området. (Se bilag 2) Følgegruppen tildeltes følgende opgaver: Følge og evaluere pilotprojektet Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne med bl. a. fælles læsetests og opfølgning. Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe velunderbyggede og informerede beslutninger på området. Være ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året Følgegruppen holder mindst to møder om året. Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. Succéskriterier: At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker og Amtscentret for undervisning. At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. Medlemmer af Følgegruppen: Institution Aarhus tekniske Skole Århus Købmandsskole Alment Gymnasium SOSU, Århus Århus Kommunes Bibl. Pæd-Psyk Rådgivning Århus Amt Århus Kommune Medlemmer Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX Bodil Thomsen, HG; Tine Ørum Secher, HHX Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF; Sine Dalsgaard, Aarhus Katedralskole Hanne Nielsen Anne Mulvad Lis Sehested (orienteres om arbejdet) Ruth Jensen Lone Abildgaard (deltager efter aftale) 3

4 Følgegruppen fremlægger i april 26 for Uddannelsesrådet følgende resultat af deres arbejde i skoleåret 25-26: Rapport om Læseprojektet i ungdomsuddannelserne i skoleåret 25-6, som er en fælles evalueringsrapport med resultatter og konklusioner på årets arbejde og anbefalinger til Uddannelsesrådet om det fremtidige arbejde. Følgegruppen udsender i juni 26 følgende til gennemførelse i skoleåret 26-: Et fælles testmateriale til brug på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Et fælles testmateriale til brug på de gymnasiale uddannelser. En vejledende gennemførelsesplan for skoleåret 26-. Forslag til initiativer i samarbejde med andre interessenter som f. eks. Århus Kommunes Biblioteker. 3. Fælles mål Samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne om fælles læsetests, fælles opfølgningsstrategier har følgende formål: Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Skabe større bevidsthed om sprogets strukturer og regler, herunder grammatik. Motivere eleverne til at gøre læsning og gode læsefærdigheder til deres eget projekt, så de oplever både gevinsten ved og nødvendigheden af at være sikre læsere. Forbedre elevernes læsefærdigheder, så de bliver hurtigere og sikrere læsere med en bedre forståelse. Motivere elever og faglærere til at arbejde bevidst med faglige læsningsstrategier. Blive bedre til at tydeliggøre krav og forventninger til læse- og formuleringsfærdigheder på det pågældende niveau. Vi tester for at blive klogere på, hvad vi gør bagefter med ALLE elever. Det vil sige, der er mere fokus på opfølgningen end på selve testen. Vi tester for at kunne lægge en hensigtsmæssig strategi. Vigtige indsatsområder er: o hurtiglæsning og forståelse o ordforståelse o forforståelse o faglig læsning 4

5 4. Strategi for 3. pilotprojekt i skoleåret Rammerne for gennemførelse af projektet i indeværende skoleår er baseret på følgende indstilling fra følgegruppen, vedtaget af Uddannelsesrådet i Århus-området i April 25. Læseprojektet fortsat har forsøgsstatus i skoleåret 25-6, og der arbejdes i perioden på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud til de nye elever, tilpasset uddannelserne og de nye reformer. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger forventes at deltage fra skoleåret Det fælles testmateriale opdateres og revideres løbende. Der sættes fortsat fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der arbejdes fortsat med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Amtscentret for Undervisning og Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde med evaluering, konference og kurser. Til overvejelse: Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 5

6 5. Konklusioner og erfaringer fra skoleåret Rapporterne fra de enkelte forløb i pilotprojektet viser både fælles erfaringer og fælles konklusioner såvel som de individuelle erfaringer og konklusioner, som kan læses i rapporterne. De væsentligste fælles erfaringer og konklusioner er: Trods stigningen i antallet af elever med normal læsesikkerhed, viser testene, at alle deltagende skoler stadig har mange langsomme læsere (mellem 1/4 2/3). Flest på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og færrest på de gymnasiale uddannelser. Opfølgning, undervisning og træning virker og giver meget positive fremskridt i læsehastighed og sikkerhed. Opfølgningen på testene vurderes at påvirke gennemførelseschancen positivt, men er ikke dokumenteret. Læseprojektet skal integreres i den daglige undervisning og gennemføres i et samarbejde mellem faglærerne og vejlederne. Dette er allerede ved at ske på nogle skoler, hvor læsetests og læsekurser er en integreret del af introduktionsforløbet og grundforløbet. Vidensdeling og efteruddannelse i faglig læsning af de deltagende lærere og vejledere er vigtig. Alle elever er testet og undervist i hurtiglæsning og læsestrategier og en del lærere og elever er undervist i faglig læsning. De opnåede færdigheder skal vedligeholdes i hele forløbet for at have langtidseffekt. Målsætningen med at få alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger til at deltage fra skoleåret er det ikke lykkedes at opfylde. Alle erhvervsskoleafdelinger og sosu er efterhånden kommet med; derimod kniber det med at få de sidste almene gymnasier med (se senere i rapporten). Målsætningen om at udvikle et bredere samarbejde med bl. a. Amtscentret for Undervisning og Århus Kommunes Biblioteker har ikke kunnet opfyldes. Den primære årsag har været opstart og gennemførelse af de nye gymnasiereformer i alle de gymnasiale uddannelser, som har krævet mange ressourcer på skolerne. Målsætningen om at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse har kun været indirekte og uformelt opfyldt via rapporten og dialogen i forskellige fora. Der har ikke været tæt eller systematisk kontakt med Århus Skolevæsen, da deres repræsentant i Følgegruppen kun deltager i møderne efter aftale, men holdes fuldt orienteret via dagsordener og referater. 6

7 6. Følgegruppens fremadrettede anbefalinger baseret på fælles erfaringer og konklusioner: På baggrund af erfaringerne fra arbejdet med læseprojekterne i skoleåret 25-6 anbefaler Følgegruppen, at Læseprojektet forsættes i skoleåret 26-7, og at der stadig arbejdes på at gøre læsekurserne permanente som en integreret og naturlig del af ungdomsuddannelsernes tilbud til de nye elever. Alle gymnasier og erhvervsskoleafdelinger og sosu forventes at deltage fra skoleåret 26-. Det fælles testmateriale opdateres og stilles til rådighed for skolerne. Der fortsat sættes fokus på den faglige læsning og udvikling af tests, strategier og praksis, herunder fokus på behovet for kurser i faglig læsning. Der fortsat arbejdes med evaluering og vidensspredning. Evalueringskonferencen og kurserne for deltagende lærere og vejledere fastholdes og videreføres. Følgegruppen er med til at inspirere folkeskolen til at arbejde mere med læsetræning og læseopmærksomhed fra 5-6. klasse. Samarbejdet med andre instanser bl. a. Århus Kommunes Biblioteker fortsættes og udvikles. Følgegruppen har ansvaret for implementeringen af anbefalingerne. Følgegruppen konstituerer sig med ny indkalder og sekretær ved Århus Amts udtræden af gruppen. Det overvejes at inddrage læsekompetence aktivt i brobygningsforløb og i præsentationskurser. Det er en forudsætning for arbejdet med læseprojektet, at der fortsat er midler til Følgegruppens arbejde og til arbejdet med evaluering, konference og kursus. Til overvejelse: Følgegruppen genfremsætter følgende overvejelse: Det kunne være interessant at undersøge, om der er en sammenhæng mellem læsekompetencer og gennemførelse af uddannelse og fastholdelse i uddannelse. 7

8 7. De deltagende skolers rapporter med bilag Aarhus tekniske Skole, Erhvervsuddannelserne (eud), Anders Harbo Andersen Evalueringsrapport for skoleåret 25-6 Læsevejledning] Unge og voksne på erhvervsuddannelser (EUD) hedder elever, mens unge og voksne på Forberedende voksenundervisning (FVU) hedder deltagere. Læse- og skrivekrav i erhvervsuddannelserne Langt de fleste job forudsætter i dag gode læsefærdigheder, og der er en tendens til et stigende krav til ansattes læsefærdigheder især inde for højteknologiske brancher. Voksne uden eksamen og uddannelse er således i stor risiko for at blive sat uden for arbejdsmarkedet, og dermed er de i risiko for at blive marginaliserede i informationssamfundet. Erhvervsskolernes tilbud er målrettede denne gruppe. Erhvervsskolen stiller store krav til elevernes danskfærdigheder Reformer på erhvervsuddannelsesområdet siden begyndelsen af 199 erne, har været mangfoldige og de går til stadighed i retning af, at der stilles større og større krav til elevernes læse-, skrive og regnefærdigheder. Mængden af læsestof er øget, og der er et stigende krav til skriftlighed. Der skal skrives procesrapporter, udfærdiges portofolie og flere fag afsluttes med skriftlige prøver/eksamen. Eksamenskrav i flere fag og ændrede svendeprøvevilkår giver nye betingelser for at kunne gennemføre en faglært uddannelse. Som eksempel kan nævnes, at den skriftlige del af svendeprøven tidligere var en multiple choice test, nu er det en skriftlig prøve, hvor spørgsmålene skal læses, forstås og besvares skriftligt præcist og tydeligt. Flere unge og voksne påbegynder i dag i forhold til tidligere en faglig uddannelse. Det kan godt lade sig gøre at gennemføre en faglært uddannelse på trods af utilstrækkelige danskkundskaber. Unge og voksne der ikke har de nødvendige læse- og skrivekundskaber, kan bl.a. deltage i læse- og 8

9 skriveundervisning på teknisk skole og/eller de kan benytte computer med oplæsnings- og skrivestøtteprogrammer. Et stigende antal indvandrere og efterkommere ønsker at tage en faglig uddannelse, men mange har ikke de nødvendige skolekundskaber og har ofte ikke gennemført alle klassetrin i folkeskolen. På erhvervsskolerne følger eleverne selv aktivt deres vej gennem uddannelsen via den elektroniske elevplan. Med elevplan følger samtidig krav om selvstændighed kombineret med gode færdigheder i at læse, skrive og bruge IT. Som følge af disse uddannelsesmæssige krav startede Aarhus tekniske Skole (AtS) for næsten ti år siden en række initiativer. Projekt om udvikling af en læsevejlederfunktion på Aarhus tekniske Skole (AtS) I perioden udviklede vi på AtS en læsevejlederfunktion med visitering, vejledning og udbud af læse- og skriveundervisning. De centrale elementer har været daglige træffetid til en læsevejleder, udvikling at screeningsmateriale, læse- og skriveundervisning efter behov i tilknytning til de forskellige indgange på EUD og større tilgængelighed til IT baserede hjælpe- og støttemidler. Projekt om Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne Projektet er iværksat under Uddannelsesrådet i Århus-området i skoleåret som et initiativ, der fokuserer på de unges læsefærdigheder. Projektrapporten kan downloades på Projektet har bl.a. resulteret i en aftale om, at alle der starter en ungdomsuddannelse i Århus, dvs AtS, Århus Købmandsskole og SOSU bliver screenet med materiale, der er udviklet på AtS. Screeningsmaterialet er blevet digitaliseret, således at testen også kan udføres på computer. Målgruppen for projektet er alle ungdomsuddannelser og derfor er gymnasieområdet også med. Her foregår arbejdet lidt anderledes med større fokus på at øge læsehastigheden og forbedre læsestrategier. Projektet kører videre på den måde, at repræsentanter fra uddannelsesstederne arbejder i en følgegruppe, der evaluerer indsatsen for evt. at tage nye initiativer. Der afholdes en årlig evaluerings- og kursusdag med fokus på aktuelle og relevante områder inden for projektets beskrivelse af indsatsområdet. Specialpædagogisk støtte (SP) Uddannelse til alle uanset handicap er grundlaget for loven om SP-støtte. Unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder samt ordblinde hører med til denne gruppe og de kan derfor kompenseres og hjælpes. Denne hjælp og støtte er individuelt betinget og gives derfor kun efter en nøjere vurdering og afklaring. 9

10 I dag formuleres SP-støtte som: Specialpædagogisk støtte er de aktiviteter, hvormed dine fremtidige lærere og erhvervsskolen tilrettelægger den almindelige undervisning, så dine forudsætninger for at tage en uddannelse også imødekommes. Støtten har til formål, at en elev inden for rammerne af undervisningen forstår og selvstændigt kan arbejde med uddannelsens indhold - på skole, i praktik og under hjemmearbejde. (SUstyrelsen, SPS-enheden Kontaktperson: Knud Møller telefon ) AtS fik Årets Læseinitiativpris 24 for at give læsesvage elever, som forlader folkeskolen, den nødvendige støtte til at gennemføre en praktisk og teoretisk faglig uddannelse. Læs mere: Forberedende Voksenundervisning (FVU) på teknisk skole Siden sommeren 21 har Aarhus tekniske Skole kunnet udbyde FVU som tilbud til egne elever i forlængelse af den obligatoriske undervisning på teknisk skole, til medarbejdere på virksomheder (virksomhedstilrettet undervisning) og til andre som opfylder kravene for at følge FVU (alle der er fyldt 18 år). Undervisningsmiljøet For at undervisningen på læse-, skrive- og regneværkstederne skal nytte noget, er det vigtigt, at deltagerne føler sig trygge og tilfredse med at komme der. Det er også vigtigt, at læreren er engageret i dette særlige arbejdsfelt, og det skal helst være den samme lærer, deltagerne møder fra gang til gang. Mange deltagere vil gerne følge kurserne flere gange om ugen for at få et så stort udbytte som muligt. For at fastholde deltagerne i undervisningen er det vigtigt, at det er rart, hyggeligt og sjovt at gå på læse-, skrive- og regnekursus eller til FVU. For at bringe voksne med læse- og skrivevanskeligheder videre, skal de beskæftige sig med at læse-, skrive eller regne i hovedparten undervisningstiden. Og for at det kan blive en succes, er det af stor betydning, at det der bliver arbejdet med er egne hverdagstekster. Der skal foregå en løbende evalueres i forhold til de mål, der bliver aftalt ved begyndelsen at et forløb. Hvert trin (på FVUlæsning er der 4 trin) kan afsluttes med en prøve. Ord- og regneværksteder Værkstederne har til formål at støtte kortuddannede voksne i at gennemføre en erhvervsrettet efteruddannelse. I værkstederne får de voksne et stående tilbud om individuelt tilpasset træning og understøttende undervisning i læsning, skrivning, regning og matematik, som knytter sig til deres efteruddannelse. Skolen forpligtiger sig til at udbyde ord- og regneværkstederne i 37 timer pr uge. Kursisterne tilbydes desuden læse- og skrivekurser som et ekstra tilbud. 1

11 [faktaboks] AtS har etableret 4 ord- og regneværksteder svarende til en på hver af skolens adresser. Et ord- og regneværksted er et undervisningslokale med 7-1 computere, der har særlige undervisnings- og støtteprogrammer samt scannere med OCR og scannerpenne. På alle skolens computere, der er tilsluttet undervisningsnettet, er der adgang til programmer fra Skoleaftale 1 ved Mikroværkstedet. Uddannelse af lærere Fra skoleåret 1996/97 har vi på AtS fået uddannet læselærere og læsepædagoger. Og med opstart af FVU i 21 er der yderligere blevet uddannet og efteruddannet lærere til FVU området. Fra den er det et krav, at undervisere på FVU har en af undervisningsministeriet godkendt uddannelse. Uddannelsen foregår på et CVU og er en del af diplomuddannelsen. Som det ses af oversigten er der i dag en bred vifte af uddannede lærere på AtS uddannelser. Uddannelse Eud HTX Under uddannelse Timelærere FVU-læsning Læselærer 4 FVU-matematik FVU-tosprogslærer 1 FVU-ordblindelærer 1 Udviklingsarbejder Sideløbende med uddannelsen af lærere har vi med projektarbejder på skolen været med til at udvikle nye undervisningstilbud og screeningsmateriale. Tre læsevejledere har en tværgående funktion med at organisere og udvikle læsevejlederfunktionen og undervisningstilbud på skolen. 11

12 Hvem benytter sig af læse- og skrivetilbuddene? Der er et stigende antal unge og voksne, som benytter sig af FVU-tilbuddet. De kommer med vidt forskellig baggrund, forudsætninger og formål for deltagelse. Interne deltagere De interne deltagere er primært fagligt interesserede, der ønsker at blive bedre til fagene og ønsker at bestå en kompetencegivende uddannelse. Nogle deltager i FVU fordi de gerne vil forbedre sig inden for grundforløbet (fx køkken- eller cateruddannelse), andre deltager i FVU inden hovedforløbet dvs. mellem skoleopholdene (i praktiktiden). Disse undervisningsforløb planlægges i samarbejde mellem deltager, mester og lærer på hovedforløbet. FVU hjælper mange deltagere således, at de bliver i stand til at gennemføre en uddannelse og til evt. at fortsætte med en videreuddannelse. Eksterne deltagere Spids pennen kampagnen var rettet mod modne voksne, som ikke har brugt skriftsproget ret meget, og som ofte ikke er fortrolig med brug af computere. Deltagerne får genopfrisket stavning og skriftlig formulering, og de begynder at læse mere. Deltagerne kommer fra mange forskellige faggrupper og aldersklasser nogle i en alder af op til 6-7 år. Formålet med at deltage er at blive bedre til at klare dagligdagen. Nogle bliver interesserede i at videreuddanne sig, og andre ønsker at blive bedre til at hjælpe børnene med lektier. Nogle starter på FVU med henblik på at kvalificere sig til en bestemt uddannelse, men en del skifter dog uddannelsesønske undervejs i forløbet, som følge af råd og vejledning i FVU-forløbet. Deltagerne får et bedre selvværd og får styrket deres selvtillid. Det kan være med til at ændre deres status således, at de involverer sig mere socialt og i samfundet. I dette efterår starter en ny, men tilsvarende kampagne Læs for livet. Tosprogede deltagere Nogle tosprogede deltagere ønsker at styrke deres danskfaglige kompetencer, således at de bliver bedre til at klare en uddannelse og et arbejde. Deres FVU går ofte forud for påbegyndelse af en uddannelse. De tosprogede deltagere indgår naturligvis i de to ovennævnte grupper samt i gruppen af unge under 18 år, men de har ofte forventninger om, at det er et sprogkursus. De ønsker et tæt samarbejde med lærerne om afleveringer og prøver. Mange stiller store krav til sig selv og vil aflevere noget nær det perfekte. Eksterne tosprogede har ofte et ønske om at følge en danskundervisning, hvor der ikke kun er andre tosprogede, De vil gerne være på hold hvor der også er etniske danskere. FVU er et godt sted at sætte fokus på før-fagsprog. Alle skal lære et nyt fagsprog ved uddannelsesstart men hvis man ikke kan forstå de ord og billeder, der bruges som forklaring på det nye fagsprog så går det galt. (se Annette Lauridsen s.4) Unge deltagere De helt unge under 18 år har ikke altid den store interesse i at følge et læse- og skriveforløb, selv om de har et stort behov for det. Afstanden til deres folkeskoleforløb er meget kort, og ofte har de 12

13 dårlige oplevelser med deres præstationer her. Det er tit elever fra denne gruppe, der dropper ud af uddannelsen eller skifter uddannelse (uddannelsespendlere). Skal det lykkes med at motivere elever fra denne gruppe til at arbejde med deres læse-, skrive- og regnefærdigheder, så skal kontaktlæreren fra starten af grundforløbet lave aftaler om, at tiden på grundforløbet skal udnyttes til dette. Det vil være en stor hjælp for eleven, hvis kontaktlæreren sammen med praktikstedet aftaler, at eleven kan fortsætte med at benytte læse-, skrive- og regneværkstederne i praktiktiden. Når læse-, skrive og regneundervisningen herunder FVU skal lykkes Det er vores oplevelse, at mange deltagere får et stort udbytte af at følge undervisningen på FVU holdene. Selv om det ikke kan måles direkte, så er vi overbeviste om, at flere har bestået deres uddannelse fordi de har fulgt FVU gennem længere tid. Vi mener, at vi med Århus modellen giver mange unge og voksne en god og nødvendig ekstra mulighed for at kunne gennemføre en faglig uddannelse, blandt andet fordi Der er lagt stor vægt på lærernes grund- og efteruddannelse. Elevernes uddannelsesplaner fra folkeskolen bruges aktivt, når de starter på en teknisk skole (af kontaktlærerne). Eleverne screenes i dansk og matematik ved starten af et uddannelsesforløb. (ved uddannelsesstart) Elever, der ikke har tilstrækkelige skrive-, læse- og/eller regnefærdigheder, tilbydes vejledning og rådgivning ved uddannelsesstart og løbende igennem uddannelsen. Der er undervisningstilbud til alle, som har behov for mere dansk- og matematikundervisning. Grundforløbet kan forlænges op til 6 uger, hvilket giver bedre muligheder for at forberede eleverne til det videre uddannelsesforløb. Der indgås aftaler med praktikstedet, så eleverne kan følge læse-, skrive- og/eller regnekurser i praktiktiden, fx en halv dag om ugen. Der tilbydes kompenserende undervisningsmidler til ordblinde elever med behov fra den 1. skoledag i uddannelsen. Der tilbydes en grundig indføring/instruktion i at benytte ordblinderygsækken. Litteratur Arnbak, E. og Borstrøm, I,: FVU-deltageres bevidsthed om og udbytte af læse-, stave- og skriveundervisningen. Undervisningsministeriet, 24 Elsborg, Steen, DPU Jensen, Ulla Højmark, DPU og Seeberg, Peter SDU: Muligheder for mønsterbrud i ungdomsuddannelserne. Arbejdsrapport om social mobilitet og intergenerationel uddannelsesmobilitet, Mønsterbryderprojektet 24-26, Rapport 1. Lauridsen, Annette E.: Hvordan sikrer vi, at alle unge får en erhvervsuddannelse med kvalitet og attraktivitet i behold? Artikel skrevet i forbindelse med oplæg i Globaliseringsrådet den 25. august 25. Mange elever i ungdomsuddannelserne har for dårlige danskfærdigheder. Det viser undersøgelser, som handler om etniske minoriteter, men det er formentlig også et generelt problem, som gør sig gældende hos etnisk danske elever. Den udbredte diskussion om PISA-undersøgelserne har endvidere peget på dette særlige problem. Ungdomsuddannelserne er i en vis forstand sidste chance for at gøre noget ved problemet i de videregående uddannelser er det ikke muligt også at have tid til at opdyrke manglende danskfærdigheder. 13

14 EUD, Sønderhøj, Viby Århus Købmandsskole Bodil Thomsen Evalueringsrapport Også i år har vi brugt testen, der er udviklet af Århus Tekniske Skole. På baggrund af testresultaterne formerer vi hg1-klasserne. I august startede vi 9 klasser, hvor eleverne således blev placeret efter danskniveau på baggrund af testresultaterne. På denne måde opnår vi en vis homogenitet i klasserne, så der ikke er alt for stort niveauspring i den enkelte klasse. Herved er der langt større mulighed for, at undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og der kan opnås en progression i undervisningen. På baggrund af testen blev en af klasserne et såkaldt valgfrit (supplerings-/forlænget) forløb, hvor der er mulighed for at øge undervisningen med op til 4 uger, hvis eleverne har behov for det. Denne klasse med de svage læsere og skrivere kørte forsøgsvis indtil jul. Undervejs viste det sig, at langt den største del af eleverne havde et dansk niveau, der svarer til klasse. Disse elever blev sendt til UU-vejledningen, mens resten af klassen kom på skolens afdeling på Bryggervej, hvor der er en klasse for svage læsere og skrivere. På hg for voksne har der været tradition for at niveaudele eleverne på en anden måde, idet de voksne hg er i starten af deres grundforløb skal skrive en større opgave, som dansklærerne vurderer og bruger som baggrund for niveauinddeling. Alle elever får efter denne opgave en individuel samtale med dansklæreren, der sammen med eleven vurderer den enkeltes skriftlige problemer. Ved denne samtale opfordres de elever, der har behov for det at følge fvu. Vi har pt. 5 voksenklasser, og det er primært elever fra disse 5 klasser, der er deltagere i vores fvu-forløb. Vi har én fvu-klasse, der undervises en gang om ugen efter skoletid. Foruden elever fra voksenklasserne er der 3 deltagere, der er detailhandelselever og følger fvu en, fordi de har behov for ekstra dansk for at blive bedre til at klare læsning og skrivning på arbejdspladsen, og fordi de har behov for ekstra dansk for at kunne gennemføre deres fagprøve. Desuden er der på fvu-forløbet én ungdomselev. Eleverne i ungdomsklasserne kan også følge fvu, men de er indtil videre ikke særligt motiverede for dette tilbud, bl.a. fordi fvu en er placeret efter den ordinære skoletid, hvor rigtig mange ungdomselever har erhvervsarbejde. I stedet har elever fra ungdomsklasserne mulighed for lektiehjælp i forhold til de fag på grundforløbet, hvor de især oplever problemer. Lektiehjælpen foregår en gang om ugen og tilrettelægges efter deltagernes behov. Det har her vist sig, at ungdomselevernes store problem er faget erhvervsøkonomi, så lektiehjælpen har primært fungeret som en afhjælpning af dette fag. Af yderligere tiltag har skolen lige oprettet en jobsøgningscafé, hvor eleverne kan få hjælp til at skrive ansøgninger, få afklaret ønsker, blive klædt på til jobsamtalen m.v. Dette tiltag er helt nyt, så fremtiden vil vise, om det er et tilbud, eleverne vil benytte sig af og have gavn af. Her er det jo ikke læse- skriveproblemer, der er i fokus, men det er et tilbud for de elever, der har svært ved at formulere sig, så også disse kan komme bedre i gang med deres jobsøgning 14

15 Fremtiden Med de øgede gærdehøjdekrav, hvor der inden for de forskellige merkantile områder stilles større krav til elevernes faglige niveau (bl.a. skal eleverne have bestået dansk på c-niveau, hvis de skal have en elevplads inden for kontorområdet), er der ingen tvivl om, at elevernes danskfaglige færdigheder vil være i fokus. Der skal i den merkantile eud arbejdes målrettet på at udvikle elevernes danskniveau i alle fag, ikke kun i grundfaget dansk. Vi vil i fremtiden i højere grad arbejde med valgfrie forløb, da vi vil få mange unge med meget forskellig baggrund og forskelligt niveau, hvor der netop i de valgfrie forløb kan tages udgangspunkt i den enkeltes problemer, så undervisningen kan målrettes mod afhjælpning af individuelle problemer og fremme af den enkeltes motivation og faglighed. På voksenforløbene vil vi i fremtiden inddrage læsetesten som supplement til den skriftlige test, så vi i højere grad kan få et indtryk af deltagernes læsehastighed og færdighed. Alle voksenelever starter med et forløb i studieteknik, og her vil vi i fremtiden kunne bruge testens resultater til at sætte mere fokus på læsestrategier og læseteknik. Vi håber på, at der i fremtiden vil være behov for mere end ét fvu-forløb, så vi kan gøre fvu en så fleksibel som mulig, så flere kan gøre brug af det gode tilbud, fvu en er. 15

16 Social og Sundhedsskolen i Århus Hanne Lisbeth Nielsen Evalueringsrapport Inden uddannelsesstart er alle elever til en samtale med studievejleder. Ved denne samtale tages forhold omkring elevernes læsning og skrivning op. Er der problemer på dette område, opfordres eleverne til at henvende sig til skolens specialpædagogiske vejledning, for at få afdækket behovet. Når hjælpen handler om etablering af og undervisning i brug af forskellige hjælpeværktøjer, er dette ofte etableret, før eleverne starter på uddannelsen. De elever, som ikke før studiestart har henvendt sig, kan naturligvis gøre det, når som helst i løbet af deres uddannelse. Dansklærerne starter forløbet med at screene elevernes læse- og skrivefærdigheder, med det formål, at indplacere eleverne efter niveau. Denne screening medfører ikke for nuværende ekstra tiltag, men i nogle tilfælde kontakter dansklæreren den specialpædagogiske vejleder, hvis der registreres særlige problemer. Skolen har iværksat en ordning med mulighed for, at alle faglærere kan tilbyde elever, der har behov for det, ekstra undervisning en time om ugen. Tiden er skemalagt og klassens lærere er til disposition i tidsrummet. Her kan der bl.a. hentes hjælp til skrivning af opgaver i de enkelte fag. Tosprogede elever tilbydes i skoleperioderne samtale med sproglærer. Tidligere tilbød skolen desuden et særligt undervisningsforløb i skoleperioderne, som bl.a. omfatter udtaleundervisning, men erfaringerne er, at eleverne falder fra, når undervisningen ligger i skoleperioderne. I dag ligger tilbuddet i praktikperioderne (for hjælpernes vedkommende bliver det 2 x 4 måneder). Her oplever vi til gengæld at eleverne kommer hver gang, og profiterer meget af det. Skolen har et særligt grundforløb af et års varighed, målrettet tosprogede elever, som skal videre på social- og sundhedshjælperuddannelsen. På skolen er etableret et åbent læse- og skriveværksted med diverse IT-redskaber, ordbøger og ro til at arbejde. I øjeblikket er det ubemandet, med mindre en elev har lavet aftale om hjælp. Vi håber det kan videreudvikles til at være bemandet 1-2 timer om ugen. Fremtid. I 24 blev nogle elever efter screening tilbudt et FVU-forløb. Af forskellige årsager var det ikke en succes. Mange elever faldt fra. Vi er nu igen ved at etablere FVU-undervisning, hvor vi tager højde for nogle af de årsager, vi ser til det store frafald. F.eks. vil undervisningen nu komme til at ligge i praktikperioderne. I første omgang gælder tilbuddet vore hjælperelever, hvor behovet umiddelbart er størst. Større fokus på faglig læsning, således at der kommer fokus på læsning i alle fag. Enighed om terminologi faglærerne imellem og at bevidstheden om læsestrategier højnes. Hertil hører også spotkurser for eleverne i faglig læsning. 16

17 Århus Købmandsskole HHX, Vejlby Centervej Tine Ørum Secher Evalueringsrapport for skoleåret Rapporten indeholder følgende: 1. Kort forløbsbeskrivelse 2. Screeningsresultater 3. Opfølgning 4. Resultater af opfølgningen 5. Konklusion 1. Kort forløbsbeskrivelse Forløbet på Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej har fundet sted efter følgende model: Uge 32-35: Klasserne screenes. Dansklærerne gennemfører screeningen, hvorefter hele årgangen rettes af to lærere. Uge 37: Alle dansklærere modtager evalueringen af screeningen. Uge 36-4: Observationsperiode: Evalueringsmøde for 1. årsklassernes dansklærere, udarbejdelse af handlingsplaner for den enkelte klasse i forbindelse med klasse- og teammøder og opfølgning på enkelte elever, herunder inddragelse af studievejlederne. Uge 41: Elever med læse- og skrivevanskeligheder indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. Uge 41: Kursus i faglig læsning. Fra uge 43 til 17: Ordskolen tilbyder udvalgte elever specialundervisning. Der har i denne omgang været tale om 6 ordblinde elever. Grundforløbet: Alle klasser gennemgår et 1 timers læsekursus, hvoraf 6 timer er basal læsetræning, mens 4 timer er knyttet til faglig læsning, der varetages af studieretningsfagene. Uge 1: Tosprogede elever indstilles til visitationssamtaler med Ordskolen (AOF) med henblik på at modtage kompenserende undervisning. Uge 3-17: Kompenserende undervisning for tosprogede elever. Der er flere forskellige undervisningsformer: hold med 7 elever (1 uger á 2 timer) eller hold med 3 elever (3 uger á 2 timer). 2. Screeningsresultater - Se konkrete resultater på bilag 1. 17

18 Udfyldningsopgave: - 21,4 % af eleverne staver meget dårligt. - Der er en markant forskel på den bedste og den dårligste klasse, nemlig fra 5,3 % til 5 %. - Antallet af dårligere stavere er steget fra sidste skoleår med 3,9 %. Den individuelle opgave: - 21,8 % af eleverne dumper i den grammatiske test. Den største forskel i denne del af screeningen er på 38,1 % (1A vs. 1F). - I forhold til sidste års screening er der en stigning på antallet af elever, der ikke består den grammatiske test. Sidste år dumpede blot 12,46 %. Læsehastighed, forståelse, ordforklaring og resumé: - Elevernes læsehastighed har forbedret sig markant i forhold til sidste år. Ja, her er tale om en fordobling, hvor vi er gået fra en dumpeprocent på 43,43 % til 21,8 %. Læsehastigheden skal dog ikke analyseres isoleret, men i sammenhæng med forståelsesopgaverne, og set i denne sammenhæng falmer det positive resultat noget. - I år dumper 11 elever forståelsestesten, mens alle bestod sidste år. Novellen er relativ let at forstå, så det er noget bekymrende, at 11 elever har under 3 rigtige svar ud af 5. - Også i ordforklaringsopgaven er der en lille stigning i antal elever, der ikke består, nemlig fra 3 % til 4,3 %. - I evalueringen af en elevs screening spiller sammenhængen mellem læsehastighed og resumeet en vigtig rolle. For at tale om en markant fremgang inden for læsning og skrivning skal der gerne være en vis overensstemmelse mellem elevens læsehastighed og elevens evne til at reproducere det læste; læsningen skal altså være funktionel. På den baggrund er det bekymrende, at vi i år oplever en kraftig stigning i antallet af elever, der ikke får godkendt resumeet. Hvor vi sidste år dumpede 48 elever ud af 297 (16,16 %), er vi i år oppe på 28,3 %. Mens resultaterne i forståelses- og ordforklaringsopgaven ikke har afveget meget klasserne imellem, er der mht. resumeet store forskelle. Konklusion: - Der er i alt en dumpeprocent på 15 %, hvilket svarer til 42 elever ud af 9. - Der vil på baggrund af denne screening være behov for at arbejde intenst med læsning og skrivning i flere klasser. Særligt skiller 1A og 1D sig ud. Inden for en opgave som resumeet er deres ikke-godkendte besvarelser også væsentligt ringere end niveauet i de øvrige klasser. - I flere klasser er der ligeledes en overvægt af tosprogede elever blandt de ikke-beståede. Igen er 1D iøjnefaldende, idet 5 ud af 8 dumpede er tosprogede. Overvejelser: - Hvorfor er der så markante forskelle på klassernes resultater? - Spiller studieretningen en rolle? - Er der et mønster med hensyn til valg af 2. fremmedsprog? - Klarer de tosprogede sig godt nok? Ud af 42 dumpede elever er 14 tosprogede, hvilket vil sige, at de udgør 33,3 % af skolens samlede ikke-beståede. Dette tal skal så sammenholdes med, at vi faktisk blot har omkring 1 % tosprogede på hele årgangen. 18

19 3. Opfølgning Vi har i år brugt mange resurser på opfølgningsdelen, idet vi har sat ind på følgende områder: klassen, den enkelte elev og efteruddannelse af underviserne. - På klasseplan arbejder vi fortsat med handlingsplaner, hvor den enkelte klasses undervisere forholder sig til klassens samlede screeningsresultat. Alle klasser har gennemgået et mindst 1 timers langt læsekursus, hvor de har stiftet bekendtskab med forskellige læseteknikker, og de er blevet introduceret til faglig læsning. Det er primært dansklærerne, der har stået for den basale læsetræning, mens studieretningsfagene har været ansvarlige for introduktionen til faglig læsning. Derudover har alle klasser i grundforløbet arbejdet med bl.a. arbejdsmetoder, hjælpemidler og notatteknikker. - Skolen har endvidere siden 23/24 haft et samarbejde med Ordskolen i Århus (AOF), hvor vi forsøgsvis har udvalgt nogle få elever til kompenserende undervisning. Det samarbejde har vi fortsat i dette skoleår. Ordskolens krav til deltagerne er markante skrive- og læsevanskeligheder (oftest tale om dyslektikere). Efter en visitationssamtale og en test er undervisningen ligesom sidste år rettet mod den enkelte elev, hvorfor der er blevet undervist i mange forskellige discipliner som f.eks. læseteknikker, ordforråd, stavning og anvendelse af hjælpemidler. Ud over tiltaget rettet mod læse- og stavesvage elever har vi også øget vores indsats i forhold til svage tosprogede elever, idet de efter grundforløbet ligeledes har modtaget kompenserende undervisning, der også varetages af en underviser ved Ordskolen. - Studievejledningen har igen i år været aktiv i opfølgningsprocessen. Der er blevet foretaget en del evalueringssamtaler, hvor man har diskuteret elevens faglige kunnen og mulighed for at gennemføre uddannelsen. - Med den nye gymnasiereform har vi vægtet efteruddannelse af vores undervisere højt, hvorfor vi har kørt et internt 3 timers kursus i faglig læsning. Ca. 2 undervisere deltog i kurset, hvilket er en yderst tilfredsstillende andel af underviserne på første år. Kurset var endvidere rettet primært mod andre faggrupper end dansk. 4. Resultater af opfølgningen Vi har ligesom de tidligere år valgt ikke at screene alle klasser yderligere i løbet af året. Det er dels en økonomisk beslutning, da vi har valgt at anvende resurserne på området til læsekurser, kompenserende undervisning og til efteruddannelse. Efter læsekurset er det endvidere op til den enkelte klasses lærere at udarbejde en handlingsplan, som sikrer, at der fortsat er fokus på såvel det studieforberedende, læseteknikker som faglig læsning. Vores samarbejde med Ordskolen er stadigt yderst udbytterigt. Det er meget vigtigt for vores ordblinde elever, at de modtager kompenserende undervisning. Det kan være svært at måle det konkrete udbytte, men der er ingen tvivl om, at den kompenserende undervisning kan være med til at fastholde eleven på uddannelsen. Der er endnu ikke foretaget elevevalueringer, men vi forestiller os, at elevernes udtalelser ligner sidste års evaluering, nemlig at undervisningen giver eleven bedre mulighed for at arbejde videre selv, og at de generelt opfatter det positivt, at tiltaget er rettet mod den enkelte elev. Den kompenserende undervisning rettet mod de tosprogede er endnu kun i opstartsfasen, hvorfor det er svært at konkludere noget. Allerede nu kan vi desværre se et problem i forbindelse med elevernes fremmøde, hvilket der kan være flere årsager til. En stor del af de tosprogede er socialt svage elever, der har en høj fraværsprocent. De har endvidere svært ved at magte flere lektioner ud over den almindelige undervisning. Vi kan også allerede nu konkludere, at det er af stor betydning 19

20 for aktiviteten/stabiliteten, at der kommer flere fra samme klasse, da de så føler sig mere forpligtet og dermed holder hinanden fast. Tilbagemeldingerne på de obligatoriske læsekurser har generelt også været positive. Dansklærerne var nok i starten noget tvivlende over for effekten af så kort et kursus, men mange elever har siden givet udtryk for, at de fandt det nyttigt. Også Ordskolens orblinde-underviser har kunnet mærke, at eleverne har prøvet at arbejde med læsestrategier før. Det interne kursus i faglig læsning blev meget positivt modtaget. Der var flere tilbagemeldinger, der gik på, at underviserne var glade for at få en større forståelse for de forskellige fags metoder og indlæringsformer. Et sådan kursus sætter også fokus på læsning og flytter læse- og skrivevanskeligheder fra faget dansk. 5. Konklusion Vores konklusion på dette års forløb afviger stort set ikke fra vores erfaringer fra sidste år. Resultaterne viser, at der fortsat er et stort behov for at lave en indsats på området: - Skolen skal arbejde på at formalisere og optimere tilbuddet om kompenserende undervisning til såvel læse-stavesvage og tosprogede elever. Selv om samarbejdet med Ordskolen generelt fungerer godt, vil det på sigt være at foretrække, at der bliver en fast studievejlederfunktion på skolen. Det vil give en bedre daglig kontakt mellem læsevejleder, elever og lærere. - Det er vigtigt, at man fastholder obligatoriske læsekurser for alle førsteårselever, og at indholdet er det samme i alle klasser. - Der er igen i år et behov for at fokusere yderligere på handlingsplaner for alle klasser, der indeholder overvejelser om arbejdsformer, metoder, studieforberedende elementer osv. Alle klassens lærere skal være aktivt deltagende i udarbejdelsen og forpligtet på denne handlingsplan. Handlingsplanerne er også en måde at implementere den nye gymnasiereforms krav om almen sprogforståelse og studieforberedelse. - Fortsat efteruddannelse af skolens undervisere inden for såvel basale læsemetoder og strategier som faglig læsning. Århus Købmandsskoles hhx-afdeling på Vejlby Centervej er generelt positiv over for det fællesgymnasiale forsøg, og vi ønsker derfor at screene alle 1. årsklasser det kommende skoleår. På vegne af Århus Købmandsskole, Vejlby Centervej Tine Ørum Secher 2

Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Indhold. Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side Uddannelsesrådet i Århus Amt Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Læseprojektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Strategi for 4. års projekt i skoleåret

Læs mere

Indhold. Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side

Indhold. Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge. Side Følgegruppen for læsevanskeligheder hos unge Indhold Side 1 Baggrund for Læseprojektet 2 2 Organisering af Projektet 3 3 Fælles mål 4 4 Evaluering af indsatsen i skoleåret 2007-2008 5 5 Følgegruppens anbefalinger

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats 2016

Handlingsplan for læseindsats 2016 Handlingsplan for læseindsats 2016 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2015... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Evaluering af Turbodansk

Evaluering af Turbodansk Greve Kommune Evaluering af Turbodansk Greve Kommune 2010-2011 Oktober 2011 Evaluering af Turbodansk i Greve Kommune 2010-11 Baggrund for forsøget... 2 Formål med forsøget... 2 Indhold... 2 Struktur...

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2014 Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2013... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2011 Erhvervsuddannelserne Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering af læseindsatsen i 2010... 3 3. Overordnet beskrivelse

Læs mere

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016

AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 AVU-FVU-OBU Almen voksenuddannelse Forberedende voksenundervisning Ordblindeundervisning 2015-2016 VoksenUddannelsescenter Frederiksberg byder velkommen til undervisningsåret 2015-2016 I dette program

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET

Spørgeguide til FVU og OBU. Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET Spørgeguide til FVU og OBU Guide til tillidsrepræsentanter og ledelsespersoner i virksomheden TREKANTOMRÅDET FVU og ordblindeundervisning, trin for trin Forberedende voksenundervisning, FVU Ordblindeundervisning,

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF

Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Kvalitetsplan 2010 Høng Gymnasium og HF Denne kvalitetsplan er udarbejdet i foråret 2010 og træder i kraft pr. 1. august 2010. Indsatsområder: At udvikle kvaliteten af skolens arbejde er selvfølgelig vigtigt

Læs mere

1. Tilbuds-beskrivelse

1. Tilbuds-beskrivelse Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte

Læs mere

Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder

Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder 1 Uddannelseskonsulenten = jeres vejleder VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger.

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører AMU inden for det psykiatriske område Styrket læse-, skrive-, regneindsats målrettet chauffører Statusnotat Maj 2010 Side 1 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 lizzie@maersk-nielsen.dk

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 203 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 203 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn

Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn Årsrapport 2010 om FVU og Ordblinde til VUC Fyn fra AOF Center Fyn Indholdsfortegnelse: 1 Indledning Side 3 2 Antal kursister på FVU Side 3 3 Antal årskursister på FVU Side 3 4 Antal kursister på ordblinde

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE

19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE 19.17 UNDERVISNING I LÆSNING OG/ELLER MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning, gennemførelse og evaluering

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Rybners Gymnasium HHX

Rybners Gymnasium HHX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium HHX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - HHX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, HHX Der har deltaget

Læs mere

Rybners Gymnasium STX

Rybners Gymnasium STX Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 205 Rybners Gymnasium STX Udarbejdet af ASPEKT R&D Rybners Gymnasium - STX Elevtrivselsundersøgelse 205 Undersøgelsen på Rybners Gymnasium, STX Der har deltaget

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

Opfølgningsplan. [hhx]

Opfølgningsplan. [hhx] Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Elevtrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt eleverne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 14-15 I efteråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA en undersøgelse

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009

Målsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Uddannelseskonsulent

Uddannelseskonsulent Uddannelseskonsulent VUC Erhverv - orientering om og tilrettelæggelse af undervisning på virksomheder, institutioner, jobcentre og andet ud af huset. Læse- og matematikscreeninger. Samarbejde med de øvrige

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Sept. 2011 Pædagogisk diplomuddannelse UNDERVISNING I LÆSNING OG MATEMATIK FOR VOKSNE Mål for læringsudbytte skal opnå faglige og pædagogisk/didaktiske forudsætninger for at kunne forestå planlægning,

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Aalborg Katedralskole STX

Aalborg Katedralskole STX Aalborg Katedralskole STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Aalborg Katedralskole, STX Elevtrivselsundersøgelse 2 Undersøgelsen på Aalborg Katedralskole, STX Der har deltaget i

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 [Institutionsnavn] Spørgeskema Erhvervsakademier Sådan udfylder du spørgeskemaet Du bedes besvare spørgeskemaet med udgangspunkt i de oplevelser og erfaringer, du har som

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

* Thyborøn. Geografiske adresser: 3 i Thisted 2 i Nykøbing 1 i Thyborøn 1 i Fjerritslev

* Thyborøn. Geografiske adresser: 3 i Thisted 2 i Nykøbing 1 i Thyborøn 1 i Fjerritslev Geografiske adresser: 3 i Thisted 2 i Nykøbing 1 i Thyborøn 1 i Fjerritslev * Fjerritslev HHX og HTX EUD merkantil EUD teknisk Landbrugsskolen (Fiskeriskolen) KVU og kursuscenter Godt 2000 årselever, heraf

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Marie Kruses Skole Gymnasium

Marie Kruses Skole Gymnasium Marie Kruses Skole Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Marie Kruses Skole, Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse Undersøgelsen på Marie Kruses Skole, Gymnasium Ud af af gymnasiets

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere