FOKUS afsluttende rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS afsluttende rapport"

Transkript

1 FOKUS afsluttende rapport FOKUS det er så positivt. Man falder hurtigt til ro (FOKUS elev pige) Indhold 1. Indledning og læsevejledning 2. Hvad er fokus? 2.1. Beskrivelse af målgruppen 2.2. Beskrivelse af visiteringen Hvordan kommer de ind i projektet Årsager til visitering Visitationssamtalen (skema foreligger som bilag) Mål og metode-linje 2.3. Beskrivelse af fokusforløb 2.4. Fokuslinie 2.5. Fokuspunkter 2.6. Beskrivelse af for-forløb De unges medansvar i for-forløb Virksomhedsforløb Erhvervsskoleforløb For-forløb på Produktionshøjskolen Forventningsafstemning Evaluering Administrativ organisering af for-forløb 2.7. De unges kompetencer Kompetencebeskrivelse Kompetenceudvikling 2.8. Fastholdelse i uddannelse 2.9. Ud af Fokus Eksempler på Fokus-forløb Ulla Kasper 1

2 2.11. Netværk Elevnetværk på Produktionshøjskolen Elevnetværk på Erhvervsskolerne Aktørnetværk Edderkoppefunktionen 3. Status og summativ evaluering 3.1. Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering 3.2. Status ift projektets mål og antagelser Statusopgørelse ift.elev flow og målgruppe Dataindsamling ift samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge Opsamling: Status ift projektets formål, mål og antagelser Evaluering/Vurdering og anbefalinger 4. Bilag 4.1. Visitationssamtale 4.2. Når du bliver Fokuselev 4.3. Projektbeskrivelse 4.4. Mødereferat 4.5. Virksomhedsevaluering 4.6. For-forløbsplan 4.7. Kompetencebeskrivelse 4.8. Evaluering 2

3 1. Indledning og læsevejledning Tankerne bag Fokus-projektet startede da alle erhvervsuddannelserne, Produktionshøjskolen og UU Skive var samlet i et andet projekt, som UVM havde startet op, med det formål at skabe mere samarbejde på tværs i de nye store regioner. Det projekt kom hurtigt til at handle om de lokale udfordringer med at få alle unge igennem uddannelse. Specielt var vi enige om en fælles ambition om at kunne få de uafklarede elever afklaret! Vi havde rigtig god kemi i vores gruppe, og tænkte mange tanker! Med udgangspunkt i vores erfaringer fra de forskellige skoleverdener blev vi snart enige om, at en af de største barrierer nok var os selv, og den måde vi præsenterer uddannelse for de unge på. Tænk hvis vi bare kunne lade de unge afprøve vores uddannelser, og ikke altid forsøge at fortælle dem alting. Mon man kunne gøre det uden at få frafald? Skulle de ikke samtidig have en hånd for at blive klar til uddannelse? Og hvad med alle reglerne? Snakken blev til et projekt, hvor vi involverede alle tænkelige aktører, der er involveret i unges uddannelse og arbejdsliv, og hvortil vi søgte medfinansiering fra Region Midt. Vores erfaringer fra det første projekt, udmøntede vi i målene for et nyt projekt, som vi kaldte FOKUS. Et projekt, hvor målet var at sætte eleven i centrum for vores fokus, og forsøge at arbejde ud fra dette i alle handlinger. Der var tre ting vi rigtig gerne ville opnå på en ny måde: 1. at vi kunne få rusket op i de unge, som bare ser helt fjerne ud, når vi forsøger at fortælle dem, hvorfor det ikke går for dem, og hvad de ellers har mulighed for. At vi kunne få dem til at forstå, hvor vigtigt det er at blive uddannet, og få dem til at forstå, at vi vil dem det bedste. 2. At vi kunne gøre vores samarbejde mindre sårbart overfor de personlige relationer. At vi kunne etablere en infrastruktur, som gjorde det let og naturligt at skabe gode personlige relationer, så institutionerne blev så tæt forbundet, at samarbejdet ville bestå, uanset hvem personerne var. 3. At vi i alle vores handlinger kunne bevare Fokus på de unge og på at skabe muligheder for dem også selvom det indimellem ville indebære at tænke og handle helt anderledes end man normalt kunne. De intentioner og ideer der ligger bag projektet er at disse muligheder øges ved at - etablere muligheder for individuelle forløb - skabe en håndholdt vejledning - at de unge afprøver muligheder gennem for-forløb - at skabe relationer mellem de deltagende parter 3

4 Nærværende er en beskrivelse af projektets resultater samt en status og evaluering af projektet med anbefalinger Dét gjorde vi, erfarede vi, lærte vi, havde vi succes med og vil vi anbefale! Projektet har genereret megen information, idet løbende dataindsamling har haft høj prioritet. Denne dataindsamling har bidraget til en kontinuerlig justering og kvalificering af projektets aktiviteter gennem udarbejdelse af kvartalsstatus v. evaluator samt bearbejdning og drøftelse heraf ved møder i styregruppe og netværk, hvor den løbende evaluering har foregået. Det har været en spændende rejse at være på! Skives uddannelsesaktører er kommet tættere på hinanden og fremstår i dag med en samarbejdsmodel, som andre byer også har fået øje på! Og vigtigst af alt har vi fundet en model der virker til afklaring af uafklarede elever. Succesen cementeres ved at tankerne fra projektet videreføres i daglig drift, når projektet slutter ved årsskiftet. Nærværende rapport udgør den endelige afrapportering af de to års erfaringer og er således primært en afsluttende statusopgørelse. For det processuelle forløb henvises til nævnte kvartalsrapporter, hvor den løbende udvikling af projektet fremgår herunder håndtering af projektets udvikling, fremdrift, udfordringer, barrierer og muligheder undervejs. Kvartalsrapporterne og andet materiale kan downloades fra projektets hjemmeside: Således god fornøjelse med læsningen. Skive d. 4. november 2010 Cirsten Justesen Karin Spelling-Sørensen Susanne Minds Projektleder Fokus koordinator Evaluator Skive Handelsskole VIA University College 4

5 2. Hvad er fokus? Denne del af rapporten er en opsamling af den viden der har udviklet sig gennem projektperioden og de erfaringer vi har gjort os under forløbet. Først vil der være en beskrivelse af aktiviteterne og de udviklede modeller, dernæst en beskrivelse af målgruppen og visiteringen. Efterfølgende vil der bliver præsenteret cases, der på et overordnet plan beskriver nogle af de muligheder projektet giver og hvordan de er blevet brugt. De arbejdspapirer der anvendes er at finde i bilagene - i en form, der umiddelbart kan bruges efter behag. De modeller der er udviklet skal betragtes som et processuelt redskab, der udvikler og former sig i sammenhæng med konteksten. Ikke alle modeller eller skemaer anvendes til alle unge, de skal bruges som værktøj der kan hjælpe den unge med at konkretisere tanker, målsætninger, frustrationer osv. Det fælles udgangspunkt for arbejdet med de unge har været en anerkendende tilgang, et begreb der er nærmest uundgåeligt i et pædagogisk eller didaktik arbejde med unge. Alligevel har det vist sig i praksis, at skolernes pædagogiske grundholdning har haft stor betydning i forhold til hvordan man definerer begrebet. Arbejdet med en fælles forståelse, har givet aktørerne mulighed for at reflektere over hvorledes den anerkendende tilgang kommer til udtryk i mit arbejde på min arbejdsplads. Det vigtigste i denne forbindelse har for projektet været at få skabt nogle forløb der tager afsæt i den enkelte unge frem for de eksisterende muligheder og derved har ikke to forløb været ens. Ved således at tænke behovene først, har vi været nødt til at spørge Hvordan gør vi det her i stedet for Hvad kan vi gøre her hvilket har været en drivkraft for en forandringsproces i det tværfaglige samarbejde. I løbet af de to år projektet har kørt har omkring 75 unge været igennem et fokusforløb og der har været etableret ca. 90 for-forløb fordelt på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Nogle af de unge har haft adskillelige for-forløb og andre har primært benyttet sig af samtalerne. Projektet har som nævnt i indledningen, brugt en kontinuerlig evaluering gennem hele forløbet, hvilket har betydet at der er blevet opsamlet viden, der igen har resulteret i nye forudsætninger og dermed justeringer af projektet. Eksempelvis er målgruppebeskrivelsen blevet skarpere i forhold til hvilken gruppe af unge, der får mest ud af projektets muligheder og oprindeligt havde koordinatoren sin base på Produktionsskolen, hvilket ligeledes har ændret sig. Overvejelserne om disse ændrede udgangspunkter, findes i kvartalsrapporterne Beskrivelse af målgruppe Baggrunde/årsager til ikke at være i gang med uddannelse og motivation for at ville deltage i projektet Generelt spænder målgruppen over et bredt spekter fra uafklarede unge, der skal have lidt støtte til at kunne gennemskue uddannelsesmulighederne, til unge med diagnoser som ADHD, angst og depression. Størstedelen af de unge befinder sig i en gråzone, med behov for støtte i en eller anden form, de mangler i det etablerede system. 5

6 Nogle unge er forholdsvis uddannelsesparate, men mangler overblik over muligheder og støtte til at træffe beslutninger. Denne gruppe er ofte frustreret over egen forvirring og pres fra mange sider. De har ofte opbakning hjemmefra i form af støtte eller tilskyndelse til uddannelse og er ofte reflekterende over egne kompetencer og udnytter muligheden for for-forløb aktivt. Denne gruppe har ofte mest brug for en personlig guide til at sortere og tydeliggøre muligheder. Den anden gruppe er ligeledes meget motiveret for uddannelse, men har nogle sociale, personlige og eller faglige udfordringer, der gør det svært for dem at fastholde et uddannelsesvalg. Det er ofte den gruppe unge der har flere afbrudte grundforløb bag sig og er ofte mindre reflekterende over egen situation med manglende overskud til at kunne håndtere udfordringer på uddannelserne. Denne gruppe får særlig gavn af det tværfaglige samarbejde, da der kan ydes en koordineret indsats for at hjælpe den unge til at skabe sig succeser Beskrivelse af visitering Hvordan kommer de ind i projektet? De unge bliver henvist til projektet fra alle samarbejdsparter i projektet, fra erhvervsuddannelserne, Kommunens Jobstart, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionshøjskolen. Koordinatorens fysiske tilstedeværelse på samarbejdsparternes baser har haft stor betydning for henvisning af unge til projektet, jo mere synlig projektet har været i de forskellige organisationer, des mere er det blevet anvendt. På uddannelsesstederne og ved Kommunen har henvisningen af elever foregået gennem projektets kontaktpersoner men på Produktionsskolen og i UU-vejledningen har det været de enkelte vejledere og lærere der har henvist den unge. Henvisningen af elever kan også foregå gennem skolens unge-koordinator. Den vejleder eller kontaktperson der henviser den unge til projektet arrangerer og deltager som regel i et orienteringsmøde mellem den unge, eventuelt forældre og koordinator, hvor projektet og mulighederne deri beskrives. Den unge/forældre får udleveret en brochure om projektet og der laves aftale om den videre kontakt omkring den unges interesse i at deltage i projektet Årsager til visitering Der er forskellige årsager til hvorfor den enkelte kontaktperson vælger at henvise til projektet, afhængig af hvilken organisation man er tilknyttet. Det kan være for at skabe: Fastholdelse, særligt for de elever der er på vej ud af uddannelse. De får muligheden for at lave et pit-stop, inden de melder sig ud. Det vil sige den unge fortsat er indskrevet på sin uddannelsesinstitution, men har mulighed for at prøve andre uddannelser eller fag af, inden beslutningen om udskrivelse endelig skal tages. Et pusterum på Produktionsskolen, hvor den unge med mange afbrudte uddannelsesforløb, har mulighed for at få en periode med tid til at arbejde med eventuelle personlige og sociale udfordringer. 6

7 Mulighed for at afprøve uddannelserne uden at lide et nederlag fordi man afbryder en uddannelse. Uddannelsesafklarethed til den unge, der er meget motiveret for uddannelse, men i tvivl om hvilken retning uddannelsen skal have Visitationssamtale Når den unge har indvilliget i at deltage i projektet, afholdes en visitationssamtale, hvor den unges forældre eller anden relevant inviteres med. Samtalen er baseret på åbne spørgsmål med det formål at få skabt en dialog omkring elevens nuværende situation, drømme og motivation for uddannelse. Samtalen varer 1-2 timer og tjener desuden det formål at få skabt en god atmosfære og en fornemmelse af god tid. Det vigtigste for koordinatoren under samtalen er at være nysgerrig, lyttende, tillidsvækkende og undgå at presse på. Den unge skal have oplevelsen af at blive lyttet til, anerkendt som menneske, frem for at blive kategoriseret og tingsliggjort. Den unge bliver også præsenteret for Fokusplanen/ projektbeskrivelsen under den første samtale, det vurderes dog hvorvidt den unge er klar til at formulere egen projektbeskrivelse. Desuden oprettes den unge i den elektroniske kalender, der udveksles mobil numre og der laves individuelle aftaler med den unge om eksempelvis påmindelser pr. sms omkring aftaler. Hver ung oprettes særskilt i koordinatorens kalender for at skabe bedre overblik og kunne udskrive en redigerbar kalender med indskrevne samtaler, for-forløb og andre aftaler til den unge. Det har vist sig at være godt med en skriftlig beskrivelse af hvordan den unge skal forholde sig til at være en del af projektet, samtidig med fx at være elev på Produktionsskolen. De unge har i blandt været i tvivl om hvem de skulle kontakte i forbindelse med sygdom, aflysning af aftaler og lignende. Eksempel på spørgeskema til visitationssamtalen foreligger som bilag Beskrivelse af fokusforløb Når en ung skrives ind i projektet, laves der er projektbeskrivelse 1, hvor den unge med koordinatoren reflekterer over formålet med at deltage i projektet og hvilken støtte der er behov for. Der udarbejdes i fællesskab en målsætning og der laves aftaler om hvornår Fokus-forløbet afsluttes. Er det vigtigst for den unge at blive afklaret, få støtte i overgangsfasen eller er det eksempelvis efter 3 måneders skolegang, den unge begynder at blive ustabil og derved komme i risiko for at blive smidt ud eller selv droppe ud. Denne projektbeskrivelse har til formål at øge den unges bevidsthed om egen betydning og medansvarlighed i forløbet. Når projektbeskrivelsen er udfærdiget, udarbejdes der en fokusplan hvor for-forløbene prioriteres. Nogle elever vil gerne have en klar oversigt og planlægge et halvt år frem og andre kan bedre overskue, én ting af gangen - princippet. Hvis eleven starter på Produktionsskolen bruges der et par uger til en måned på at falde til, med mulighed for at lære eleven at kende, eksempelvis hvor stabil han er, hvordan han fungerer socialt og fagligt. Det afholdes jævnligt samtaler med eleven og eventuelt værkstedslærer/kontaktlærer, 1 Bilag 3 7

8 det er dog meget individuelt hvor ofte, da nogle elever har brug for samtaler med 1-2 gange i ugen og andre og andre hver 3. uge. En elev kan også starte i projektet på en erhvervsskole, det kan eksempelvis være en frafaldstruet, der trænger til et pit-stop i form af et forforløb i en virksomhed, anden uddannelse eller på Produktionsskolen. Eleven er så fortsat indskrevet på sit oprindelige uddannelsessted i en periode, hvor der bliver mulighed for at blive afklaret på hvilke muligheder der ellers er, eller får en periode på Produktionsskolen med mulighed for at få skabt ro i sit liv, hvis det er det der er behov for Fokuslinie Under fokusforløbet anvendes en Fokuslinie, 2 der er med til at synliggøre og skabe overblik over forløbet for eleven. Øverst beskrives meget konkret i kasser hvilke forløb eleven har været igennem og nederst hvilke overvejelser og konklusioner eleven gør sig. Linjen kan bruges til den uddannelsesmæssige afklaring, såvel som til den personlige afklaring. Den er udarbejdet ud fra et behov for at flytte tankerne ud af hovedet og ned på papiret, samtidig giver det også en god mulighed for at skabe en fælles virkelighed. Nedenunder er et eksempel på Mettes afklaringsforløb, der øverst beskriver de konkrete elementer som for-forløb og skolebesøg og nederst de tanker, refleksioner og beslutninger Mette gør sig. Fokuslinien Mettes forløb og plan Feb. Marts Marts April Maj August Opstar t Fokus Forforløb HG-Flex Besøg på Wellness ass.udd. Praktikforløb Børnehave 4.+5.maj prøveforløb pæd.sem. Praktikforløb Salgsstald Noget med børn eller dyr Mettes Afklaring Foderstof landbrug Muligvis HG-turbo Måske wellness Ikke landbrug Ikke wellness i første omgang HG-Turbo Opstart aug Bilag 5 8

9 2.5. Fokuspunkter Hver elev har en mappe og til hver samtale laves referat 3 der sættes i mappen hvor også projektbeskrivelse og andre arbejdspapirer sættes i. Mappen anvendes som udgangspunkt for en dialog, hvor eleven får mulighed for at reflektere over Fokus-punkter og sætte nye op. Fokuspunkter er de temaer, eleven har valgt at arbejde med på det personlige, sociale og faglige plan og adskilles således fra den egentlige afklaringsproces. Det kan være målsætninger og strategier, men det kan også være omstændigheder man er nødt til at sætte sin afklaringsproces i relation til, eksempelvis ADHD. Nedenstående er et eksempel på målsætning og strategi en ung pige har lavet, målene afspejler oftest den aktuelle situation, men reguleres/fastholdes efter behov. Samtidig kan der lægges nye strategier, hvis erfaringen viser de ikke fungerer. Mål og metodelinie (fokus-punkter) Hvad Blive stabil Blive glad Få Personlig styrke Hvordan - Gå før i seng - Sove mindre om dagen - Lægge telefonen længere væk Gøre mere jeg bliver glad af, være sammen med glade mennesker - danse - synge - løbe - Ved at hjælpe de andre på holdet. - Holde mig væk fra de dårlige mennesker - Blive mere glad og stabil Gennem dialog under Fokus-forløbet øges elevens forståelse for egne styrker og udfordringer og ser således den personlige afklaring i relation til den uddannelsesmæssige afklaring og for de flestes vedkommende vil der periodevis være mere vægt på den ene del frem for den anden. Der er stor spredning på elevernes behov og evne til at reflektere og samtalerne bærer præg af at have forskellig karakter og det skriftlige materiale anvendes forskelligt Beskrivelse af for-forløb de unges medansvar i for-forløb For de flestes vedkommende indeholder et fokusforløb et eller flere for-forløb og de fleste forforløb har varet mellem 1-5 uger. Et for-forløb kan afvikles i en virksomhed, på en af byens erhvervsskoler eller på Produktionsskolen. Det kan variere over tid og splittes op til et par dage i ugen over en periode, eller et koncentreret forløb over en kortere periode. Det kan bruges til at uddannelsesafklare, kompetenceafklare eller til et pit-stop. Når den unge har valgt et for-forløb, 3 Bilag 4 9

10 stilles der nogle opgaver til den unge før, under og efter forløbet, for at synliggøre den unges overvejelser og ansvar i forløbet. Beskrivelse af valg, (udarbejdes forforløbet) Beskriv hvilket fag/uddannelse/linje Hvilken periode drejer det sig om? Hvorfor har du valgt det? Beskrivelse af forløb, (udarbejdes under forløbet) Beskriv, tag billede eller lav eksempel på 2 opgaver du har udført, hvoraf den ene var svær og den anden var let Beskriv med billeder eller ord hvilke krav der stilles til dette job, både faglige/fysiske/sociale Personlige overvejelser (udfyldes efter forløbet med Koordinator) Hvad var godt ved forløbet? Hvad manglede der? Hvad kræver det af dig for at færdiggøre denne uddannelse? Kan du se dig selv som elev der? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis du tager denne uddannelse, hvor er du så om 5 år? Eleverne får mulighed for at reflektere over forløbet og om det lever op til forventningerne og om de, når det drejer sig om uddannelse føler sig kompetente til at starte op. I tilfælde er der i forventningsbeskrivelsen aftalt at skolen laver en kompetencevurdering af eleven, i disse tilfælde evalueres også denne Virksomhedsforløb Til for-forløb i virksomheder anvendes primært de lokale virksomheder, men forløbene tager udgangspunkt i de unges ønsker og behov og har således været spredt over et større geografisk område. Nogle elever udtrykker ønske om branche og sted, andre elever vil gerne selv finde en plads eller komme med forslag og nogle elever er helt blanke og skal have støtte til hele processen. Når der er udtrykt ønske om en plads, tages der kontakt til virksomheden og der informeres om projektet, forløbet og den unge og der laves aftale om et møde hvor forventningerne afstemmes. I forbindelse med virksomhedspraktik er der nogle emner der under samtalen er vigtige at komme omkring, eksempelvis: o Virksomhedens kontaktperson o Mødetider og sted o Eventuelt aftaler omkring arbejdstøj o Periode evt. forlængelse eller forkortelse o Sygdom tlf. arbejdsgiver og koordinator 10

11 o Forsikring o Evaluering indhold og tidspunkt Virksomheden modtager tillige et brev der beskriver aftaler og forhold omkring forforløbet. Når eleven er indskrevet på en Produktionsskole er der som regel allerede beskrevet nogle aftaler omkring virksomhedspraktik. I brevet ligger også et evalueringsskema 4, der kan anvendes i forbindelse med en elevs kompetencebeskrivelse. Før eleven afslutter forløbet, udarbejdes der en fælles evaluering mellem virksomhedskontaktperson, koordinator og ung, der tager udgangspunkt i de aftaler der er nedfældet i forventningsaftalen. Hvis eleven er indskrevet på Produktionsskolen er han eller hun forsikret og lønnet derigennem og der laves aftale med den aktuelle værkstedslærer om perioden og evt. møder omkring forløbet. Hvis en ung ikke er indskrevet på en Produktionsskole eller erhvervsskole, kan man forsikre den unge gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsskoleforløb Der er i aktør-netværksgruppen udarbejdet en model der fungerer som udgangspunkt for et forforløb og beskriver nogle forudsætninger for et godt for-forløb. Udarbejdelsen af modellen har været et godt udgangspunkt til en fælles definition af begrebet anerkendelse og har været medvirkende til at de involverede kontaktpersoner og lærere har følt større forpligtelse for at være medvirkende til at skabe et succesfuldt for-forløb. Den første kontakt og aftalen For-forløbsmodel Eleven skal have en personlig rundvisning af kontaktlærer / værkstedsleder med efterfølgende samtale. I samtalen skal indgå en forventningsafstemning 5 mellem lærer og elev omkring det faglige, personlige og sociale. Før eleven møder 1.dag, skal der udarbejdes en beskrivelse af forløbet hvori der indgår: Ovenstående forventninger Skoleskema Mødetid og sted Hvilken lærer er tilknyttet og hvem tager imod den 1.dag Den 1. dag Der er en lærer der er klar til at tage imod eleven De andre elever er informeret Der kobles en elev på, måske en gammel fokus Der afholdes en afsluttende snak den 1. dag 4 Bilag 6 5 skemaet til samtalen ligger som bilag 7 11

12 Der informeres om særlige forhold eller ændringer Det faglige indhold Skal afspejle det reelle fagområde og det arbejdsområde uddannelsen er rettet imod De fag der er særlige/kendetegnende for den enkelte uddannelse skal der især smages på fx hg handel, økonomi, salg og service Det er okay at observere og deltage på det niveau man er. Ansvarsfordeling Lærerens ansvar (værkstedslederens) - Velkomst, at tage imod eleven - Medvirke til at eleven får indfriet forventninger - Modtage og anerkende elevens niveau og mål - At informere koordinatoren om forløbet generelt, evt. fravær Elevens ansvar - Medvirke til at følge egen plan - At forholde sig åbent og aktivt - At reflektere - Selv gøre opmærksom på mis-trivsel Koordinatorens ansvar - Aftale første møde - Indgåelse af aftale i.f.t. forventningsafstemning - Lærerens kontaktperson i.f.t. eleven - Opfølgning løbende forløbsplaner m.m. - Spørge - At alle bliver ordentligt informeret, altså direkte kontakt mellem den nærmeste lærer og koordinator omkring eleven. Afslutning af for-forløb Hvis en elev stopper i et for-forløb i utide, skal der gives besked til koordinator Fravalg skal opleves positivt Evaluering ved afslutning mellem elev, lærer og koordinator, indeholdende videre perspektiv, mål Skolens feedback på elevens deltagelse i.f.t. uddannelsens mål og indhold. Forløbets gode og dårlige sider set med elevens briller, Elevens nye udgangspunkt evalueres og anerkendes Forforløb på Produktionshøjskolen Frafaldstruede elever tilmeldt på erhvervsskoler, har en mulighed for at lave et pit-stop på Produktionsskolen, for enten at fortsætte samme uddannelse senere, eller skifte over til anden uddannelse. Hvis eleverne er meget uafklarede eller har et behov for yderligere støtte, kan de indskrives på produktionsskolen i en længere periode, således de flytter basen. I samarbejde medværkstedslæreren på produktionsskolen, lægges der planer for elevens videre forløb. På 12

13 produktionsskolen integreres værkstedslærerens forløbsplaner med fokusforløbet, således der foregår en samlet kommunikation om eleven. Der er i tilfælde lavet aftaler om elevens coach eller kontaktlærer, fortsat har haft jævnlige møder med elever i for-forløb på Produktionsskolen Forventningsafstemning Aftalerne omkring de gensidige forventninger har været vigtige, særligt for de lærere der har haft fokus-eleverne i undervisningen. Forventningssamtalen giver mulighed for at få vendt de ønsker og behov eleven har i relation til den hverdag der er på uddannelsesinstitutionen. Hvad er vigtigst for eleven at undersøge, skal eleven eksempelvis arbejde med et projekt, tilknyttet en enkelt lærer eller indgå i den daglige undervisning med flere lærere. Skal eleven tilknyttes et elev-team, en klasse, en anden fokus-elev, eller en kammerat der allerede går der. Det skal også afklares hvor aktiv eleven forventes/forventer at deltage i undervisningen, sidder han og hun og kigger med, eller deltager man på lige fod med de andre og laver opgaver og lektier. Nedenstående skema bruges som udgangspunkt til forventningssamtalen og kan anvendes til at fastholde de aftaler der indgås og som udgangspunkt for en evalueringssamtale For-forløbsplan. Elev Skole Kontaktperson Det faglige, indholdet af undervisningen Elevens forventninger Lærerens forventninger Det sociale, indgåelse i det sociale fællesskab, klassen, værkstedet Elevens forventninger Lærerens forventninger Det personlige, hvad kan jeg forvente og hvad skal jeg give, hvad vil jeg Elevens forventninger Lærerens forventninger Særlige forhold der skal tages i betragtning: Eleven bliver mødt af: Sted Tid Skema Ved sygdom skal det meldes til på tlf Evaluering I forbindelse med afvikling af for-forløb, er der indlagt evaluering i forløbene. Her fungerer forventningsaftalerne som udgangspunkt for samtalen. Det er igen vigtigt at den unge bliver en aktiv del af samtalen og at der laves referat, således der skabes konsensus om indholdet og en fælles virkelighed. I forbindelse med et virksomhedsforløb sker evalueringen med virksomhedens kontaktperson, den unge og koordinator og fordelen er ofte at evalueringen bliver praksisnær og 13

14 konkret, eksempelvis når lederen beskriver den unges evne til at være smilende overfor kunder der kommer i butikken, eller evnen til at sætte aktiviteter i gang med børnene i en børnehave. Ud fra samme princip afvikles skoleforløbsevalueringen, elev, koordinator og kontaktperson evaluerer ud fra forventningsaftalen for-forløbet og vurderer i fællesskab elevens ønsker og muligheder for at starte den aktuelle uddannelse op Administrativ organisering af for-forløb Elevernes forløb tilrettelægges individuelt, når et forløb er aftalt mellem elev og kontaktlærer/skole kommunikeres der foruden de elev-relaterede dokumenter også et administrativt dokument. Administrationsdokument til forforløb sendes pr. mail til Administrationen på Erhvervsskolerne og evt. Produktionsskolen. Elever i forforløb må ikke skoleforløbsplaceres, men kun holdplaceres. De må ikke indskrives uden aftale på skolerne, da det kan få konsekvenser for deres SU. Eleven er og skal fortsat være indskrevet på SOSU Navn Cpr tlf. kontaktperson Lærke Vind xxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxx Eleven er i forforløb på HG Skole Kontaktperson (Lærer) Periode i forforløb dato Evt. fravær Evt. optaget på uddannelse dato HG xxxxxxxx Det administrative dokument sendes til de involverede skoler og anvendes som et registreringsdokument, således eleven kan oprettes i de forskellige skoler uden at være indskrevet. Det har betydning i praksis, således at eleven eksempelvis har mulighed for at låne undervisningsmateriale, computer eller gå på Lectio Der er pt. fra produktionsskole-lovgivningen et loft på 5 ugers kombinationsforløb man skal være opmærksom på, ligesom forløbene på erhvervsskolerne skal være kompetencegivende ved forløb på 5 uger eller mere. Der udsendes samtidig en liste hver måned over registrerede forløb til brug i forsikrings øjemed og betaling Kompetencer kompetence-beskrivelse Selve fokusforløbet med visitationssamtalen, fokusplanen, for-forløbene og samtalerne giver et grundlag for den unge til at reflektere over egne kompetencer og muligheder. Mødereferaterne, evalueringerne og de skemaer og aftaler der udfærdiges gennem forløbet, er et godt redskab til at synliggøre den unges styrker og svagheder. Dialogen alene gør det ikke, vilje, kunnen og handlinger må ses i et helhedsperspektiv der fortæller om balancen eller manglen på samme. Eksempelvis kan værkstedslederen på produktionsskolen i samarbejde med eleven lave et kompetenceafklaringsskema der beskriver elevens kompetencer på det faglige, personlige og sociale plan. Her er det afgørende at den unge ikke bare skal høre hvad andre vurderer, men selv 14

15 vurderer sine egne kompetencer på områderne, det giver et godt udgangspunkt for at skabe en fælles virkelighed. Som bilag 8 foreligger et bud hvorledes et kompetenceafklaringsskema kan se ud, det er udarbejdet i samarbejde med værkstedsledere fra produktionsskolen og med inspiration fra allerede udviklede skemaer. Det skal igen fastslås at skemaet skal betragtes som et processuelt redskab der kan give et billede af værkstedslederens og elevens oplevelse af egne kompetencer, det er ikke en sandhed. Samtidig anvendes evalueringerne fra for-forløbene, som en del af det helhedsbillede, der er med til at skabe en fælles virkelighed Kompetenceudvikling Fokuspunkterne bliver et omdrejningspunkt for elevens kompetenceudvikling, det kan være sociale, personlige eller faglige områder. Den unges støtte til at udvikle større kompetence på særlige områder sker som tidligere nævnt i samarbejde med koordinator, kontaktperson (værkstedsleder) og evt. forældre. Der kan eksempelvis laves aftaler med en faglærer, at den unge under et for-forløb skal deltage i et stilladskursus, der kan godskrives efterfølgende i evt. uddannelse. Der er lavet aftaler om at låne en grundbog efter et for-forløb, som eleven kan tage med tilbage på produktionsskolen og øve sig i opgaver, eksempelvis i samarbejde med værkstedsleder eller produktionsskolens underviser. Der er lavet aftaler for en elev, der kunne øve sig en time om dagen med det svære erhvervsøkonomi over nettet, med mulighed for lektiehjælp, mens hun gik på produktionsskole. Der er masser af muligheder for at lave individuelle aftaler, der kan støtte den unge i at gøre overgangen til uddannelse lettere 2.8. Fastholdelse i uddannelse Beskrivelse af fastholdelseselementer omkring opstart En del for-forløb udmunder i direkte indskrivning på en erhvervsskole efterfølgende, således der sker en flydende overgang. Det kan være et for-forløb med en ung fra Produktionsskolen, eller fra en anden erhvervsskole. I de tilfælde laves der individuelle aftaler omkring den konkrete elevs overgang fra den ene skole til den anden, således at der ikke er et økonomisk slip for de elever der går fra skoleydelse til SU eller omvendt. Desuden: o Er der lavet aftaler med de enkelte undervisere om fokuspunkter omkring den enkelte elev. o Umiddelbart inden opstart kontaktes eleverne på sms, for at skabe dialog om opstart og samle op på ferien. o Dagen forinden eller samme dag sendes sms-hilsner ud med ønsket om god opstart. Når eleven er startet op på det ordinære uddannelsesforløb, holdes der særligt i opstarten jævnligt møder med koordinator, elev og kontaktlærer om elevens trivsel. Der er samtaler om elevens fokuspunkter og andre udfordringer der støder på, det kan være at holde koncentrationen omkring bøgerne, at møde til tiden, at være selvhjulpen eller turde bede om hjælp osv. Der kan laves individuelle aftaler med kontaktlæreren eller faglæreren. Eleven fortsætter i projektet til han eller hun er klar til at slippe. 15

16 2.9. Ud af Fokus I projektbeskrivelsen der udarbejdes i starten af fokus-forløbet, laves der en aftale omkring udslusningen. Den unge beslutter selv hvornår udskrivelsen foregår, det har primært været ud fra tre kriterier. - Når den unge er blevet afklaret omkring valget af uddannelse, dvs. fokus på valg - Når den unge er startet op på uddannelse og er kørt ind, dvs. fokus på overgang - Når det bliver svært at fastholde uddannelse dvs. fokus på fastholdelse Den aftale der laves i starten er ikke nødvendigvis fastlagt og ændres da ofte efter behov. Den unge udarbejder en evaluering af forløbet, der tjener som refleksionsgrundlag for både elev og koordinator. (Foreligger som bilag 9) Eksempler på fokus-forløb -cases Ulla Et eksempel er Ulla på 18, der er startet på social og sundhedsskolen, hvor hun efter en tid finder ud af det ikke er hende. Unge-koordinatoren på skolen kontakter fokus-koordinatoren, der afholdes et møde med pigen og hendes mor, hvor mulighederne beskrives. Moderen er ikke begejstret for at pigen skal starte på produktionsskolen, men går med til efter en rundvisning at lade pigen starte i et fokus-forløb. Ulla er altså stadig indskrevet på SOSU, men går i et par uger på produktionsskolen for at prøve det af. Pigen bliver glad for Produktionsskolen og vælger at fortsætte der, så hun skrives ud af SOSU og ind på produktionsskolen og får skoleydelse. Hun fortsætter der et par måneder på kantineværkstedet, alt imens hun har samtaler med sin værkstedsleder og koordinatoren. Pia er dog stadig meget i tvivl om hvad hun vil og tror faktisk ikke hun kan noget overhovedet. Arbejdet på produktionsskole-værkstedet motiverer hende dog til at turde prøve et for-forløb af på Teknisk Skoles Mad til mennesker og hun har en uge på grundforløbet hvor der i samarbejde med underviseren, tilrettelægges et forløb for hende. Pia bliver i forløbet klar over at hun i hvert fald ikke skal den vej og vil i stedet prøve et forløb på HG, da en anden i fokus-gruppen går der. Hun er dog noget bekymret for matematikken og for at sidde ned en hel dag. På HG kobles hun på veninden og prøver et forløb i Flex-klassen hvor hun opdager at hun sagtens kan følge med, at der er flere hun kender og at det faktisk er ret sjovt. Efter nogle uger beslutter hun sig for at fortsætte på HG, hun udskrives af produktionsskolen og indskrives på HG, men bevarer samtalerne med koordinatoren i en periode, til hun føler sig tryg og sikker i sit valg Kasper Et andet eksempel er Kasper på 17, der har været i gang med grundforløbet som tømrer på Teknisk Skole, men droppede ud da der var noget med nogle tegninger der ikke var helt i orden. Kasper og hans mor bliver gennem en samtale med en UU-vejleder orienteret om projektet og der afholdes et møde med fokus-koordinator, Kasper og hans mor. Kasper starter på Produktionsskolen og er i tvivl om hvorvidt han vil tilbage til grundforløbet som tømrer eller om det er noget helt andet han skal, han giver blandt andet udtryk for interesse i autolakering. Han starter op ifølge aftale med Produktionsskolen mandagen efter på træ-værkstedet, hvor han bruger nogle uger på at falde til og blive tryg i nye omgivelser. Der afholdes jævnligt samtaler omkring planlægningen af Fokus-forløbet, hvor det er vigtigt for Kasper at kunne overskue forløbet et godt stykke ind i fremtiden. Vi planlægger sammen et virksomhedsforløb hos en autolakerer på 16

17 2 uger, men forlænger det til 3 uger efter Kaspers ønske da han føler det er dét han gerne vil med sit liv. Det er forholdsvis svært at starte på grundforløbet som autolakerer uden elevplads da der er større søgning end der er pladser og der er lang venteliste på skolepraktikpladserne, så Kasper er meget afhængig af at virksomheden er interesseret i at ansætte ham som elev. Under evalueringssamtalen giver mester dog udtryk for at Kasper ikke virker moden og motiveret nok til at de har interesse i at ansætte ham som elev, samtidig bekymrer værkstedslederen på Produktionsskolen sig omkring Kaspers utidige forsvinden og manglende kompetence til at fastholde og færdiggøre en opgave. Koordinatoren tager fat på temaet under en samtale med Kasper og moderen, hvor det viser sig at en betydningsfuld faktor er generthed der hæmmer ham eksempelvis i forhold til at turde bede om hjælp når der er noget han ikke forstår. I stedet vælger han at gøre sig selv mindre synlig. Dette bliver et Fokus-punkt vi arbejder med sideløbende hans uddannelsesafklaring. Det bliver vigtigt for Kasper at finde et alternativ til autolakerer-uddannelsen, en plan B hvis han ikke finder en læreplads og han har besluttet at han ikke vil tilbage til tømrerfaget. Han afprøver forskellige muligheder i virksomheds-forforløb, som maler, dyrepasser, fisker, men der er ikke noget der fænger. Derefter et uddannelses-forforløb på grundforløbet som mekaniker, der har samme indgang Bil, fly og andre transportmidler, som autolakerer. Kasper føler sig forholdsvis godt tilpas på grundforløbet og vi afholder et møde med Kasper, moderen, kontaktlæreren på Teknisk Skole og koordinator, hvor der bliver vendt de muligheder der er. Kontaktlæreren foreslår karosseriuddannelsen, da det er lettere at starte op på og efterfølgende få elevplads, og det bliver både Kasper og moderen interesseret i. Moderen udtrykker dog bekymring for om Kaspers matematikniveau er højt nok og vi laver en aftale om at få noget af det matematik de anvender på grundforløbet med, så Kasper i samarbejde med underviseren på Produktionsskolen kan have et forløb forinden uddannelses-opstart, hvor de sammen laver nogle af opgaverne. Efter opstart på Teknisk Skole har vi nogle møder hvor vi planlægger resten af uddannelsesforløbet i samarbejde med kontaktlæreren og studievejlederen der Netværk Elevnetværk på Produktionshøjskolen Eleverne er automatisk en del af det fokus-netvæk, der er etableret primært på Produktionsskolen da de unge lettere kan holde fri fra aktiviteterne der, end på uddannelsesstederne. Eksempler på aktiviteter kunne være: Deltagelse i fredagsmotion hvor eleverne samlet er på motionscenter/svømmehal. Deltagelse i sociale aktiviteter som udflugter, fælles madlavning og spisning. Temadage, hvor der afvikles tematiske forløb omkring filosofiske emner som frihed, ansvar, lykke og værdier. Temadage hvor eleverne i grupper arbejder med individuelle målsætninger, læringsstile og kompetenceskemaer. 17

18 Elevnetværk på erhvervsskolerne På erhvervsskolerne anvendes netværket i forbindelse med integrering af nye fokuselever, hvor de fokuselever der går på uddannelsesstederne kan danne base for en makker eller et socialt netværk for de elever der skal på forforløb. De tidligere Fokus-elever kender til situationen, at stå som ny ankommen i et etableret socialt fællesskab og vil gerne fungere som guide for de nye. Det løfter som regel den unge, på den ene side at få ansvaret for den nytilkomnes trivsel og på den anden side stå som repræsentant for skolen. Desuden er der oprettet en facebook-gruppe, der er for alle aktive og tidligere fokus-unge der bliver brugt til at øge netværks-fornemmelsen og til konkret formidling af informationer omkring aktiviteter i projektet Beskrivelse af aktør-netværk Hver 3. måned mødes netværk 1, aktørnetværket, der består af kontaktpersoner fra de deltagende parter, primært faglærere og vejledere. Her drøftes udfordringerne ved at etablere for-forløb, hvorledes den anerkendende tilgang kan og bliver udøvet i mødet med den unge og hvorledes netværket kan anvendes i andre henseender. Udarbejdelsen af for-forløbsmodellen er eksempelvis lavet af netværket, hvilket blandt andet skaber genkendelse i mødet med den på de enkelte uddannelser. Desuden har der i netværket været oplæg fra ekstern oplægsholder om anerkendelse i praksis. Desuden fungerer netværket som en videns opsamling og er relations opbyggende på tværs af organisationerne. Kendskabet til hinandens organisationer og relationen mellem aktørerne har skabt større fleksibilitet og kommunikation omkring den enkelte unge. Det viste sig gennem projektet at der var et behov for at etablere et mindre netværk for faglærerne på Teknisk Skole, da det er en stor organisation, med mange adskilte afdelinger hvilket skabe nogle udfordringer i forhold til nedsivningen af projektet. Ved at etablere erfaringsgruppen, blev kendskabet til og engagementet i projektet spredt bedre Edderkoppefunktionen Når en elev tilknyttes projektet, tilknyttes den unge samtidig koordinatoren der fungerer som bindeled mellem Produktionshøjskolen, UU, Kommunen og erhvervsskolerne, koordinatoren følger den unge hvor han eller hun måtte befinde sig. Det har den fordel at den unge ikke føler sig kastet rundt men at der foregår en håndholdt vejledning. Koordinatorfunktionen har gennem projektet har gennem projektet flyttet sig fra at være en vejledningsfunktion med base på Produktionsskolen til en mere koordinerende funktion mellem projektets samarbejdsparter. Rent geografisk er koordinatoren fordelt mellem erhvervsskolerne, Produktionsskolen og UU/Kommunen. Det har den fordel at projektet bliver mere synligt på uddannelserne således mere anvendt som et redskab erhvervsskolerne kan gøre nytte af. Den forbedrede relation kommer den enkelte elev til gavn i forhold til kommunikationen og de individuelle aftaler der skal indgås mellem elev, lærer og koordinator, projektet fungerer bedre som en integreret del af skolerne. Koordinatoren fungerer samtidig som et bindeled til de andre eksisterende projekter og muligheder for støtte til den enkelte unge, gennem de tiltag der ellers er etableret i kommunen og på skolerne. 18

19 Denne funktion har vist sig at være afgørende i forhold at koordinere og fortsat udvikle forforløbene, hvilket har betydet at funktionen fortsættes efter Fokus-projektets ophør som en UUfunktion. 3. Status og summativ evaluering Til dataindsamling er benyttet følgende datakilder: Spørgeskema (marts 2010 til alle involverede professionelle i projektet) elevinterviews (marts 2010, 15 udvalgte FOKUS elever) samt interview med FOKUS koordinator, FK (marts 2010), fokusgruppeinterviews med netværk I & II (efterår 2009 samt forår 2010) samt øvrige data og statistisk materiale indsamlet under monitoreringsperioden (referater, opgørelse over elev flow, kvartalsrapporter, arbejdet med de udviklede skemaer og procedurer). Alle data kan naturligvis rekvireres ved evaluator og der forefindes en mere uddybende status og evalueringsrapport (2. juni 2010) end nærværende, som er at finde på projektets hjemmeside. Intentionen med nærværende summative statusopgørelse og evaluering er at bearbejde informationen til brugbar viden og anbefalinger snævert ift projektets formål, mål og antagelser samt de efterfølgende besluttede evalueringsparametre: samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge. 3.1: Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering Projektets overordnede mål er i fællesskab - at få flere unge i uddannelse. Til projektet er hertil formuleret formål, mål og antagelser (se projektplan og forandringsteori - bilag) Nærværende summative evaluering har fokus på evaluering af om målene er nået. Derudover har projektet gennem forløbet genereret nye evalueringsspørgsmål, som også bliver centrale at evaluere på. Samlet set er evalueringsspørgsmålet: Har projektet initieret flere unge i uddannelse? Projektledelsen har valgt følge evalueringsparametre. Form: Samarbejde og kommunikation om projektet Indhold: Fleksible forforløb Værdi: Betydning/værdi for de unge 3.2. Status og summativ evaluering ift projektets mål og antagelser (jvf. Projektansøgning og forandringsteori) er en kort opsamling af resultater vedr.elev flowet samt afgræsning af målgruppe for projektet er en kort opsamling af data i projektet set ift de tre evalueringsparametre: er en statusopgørelse ift projektets mål og antagelser er selve evalueringen/vurdering af status med anbefalinger data fra elev flow og målgruppe Elev flow 19

20 Kort om status kan siges, at der pr. november 2010 har været et gennemløb på 76 elever, heraf 88 forforløb Pr. november 2010 er der 29 indskrevne elever, hvoraf 9 er uafklarede. 6 af de uafklarede er i forforløb i erhvervsuddannelserne og 3 er tilknyttet Produktionsskolen. Ca.72 % af fokusforløbene har resulteret i start på uddannelse eller klar aftale herom (med opstart august 2010). 21% er endnu i FOKUS forløb og derved ikke afklarede om uddannelsesvalg Af de 76 indskrevne elever er 54 elever i uddannelse/aktive planer om opstart, 2 i arbejde, 4 elever PHS eller Tamu, 3 elever på højskole, 7 elever på kontanthjælp/jobhjørnet / sygemelding, 3 er flyttet og 3 elever er i gang med pit-stop på højskole. De 88 forforløb drejer sig om forforløb, der er afviklet eller planlagt afviklet. Forforløb kan enten være praktikforløb på uddannelsesinstitutioner. eller praktikforløb på en arbejdsplads. Til registreringen af forforløb medregnes ikke PHS som forforløb ej heller er medregnet forforløb, der er afbrudt inden opstart. Flere elever har gennemført flere forforløb. 11 elever har ikke deltaget i forforløb. Målgruppe Målgruppen for projektet var oprindeligt: Alle unge i alderen år uden uddannelse estimeret til ca. 160 mulige kandidater pr. år. Som projektet skred frem, blev det tydeligt, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-4 (andre problemer end ledighed) ikke vil kunne profitere tilstrækkeligt af et FOKUS forløb, idet deltagelse i FOKUS forudsætter at eleven kan have udbytte af tilknytning til PHS eller andet uddannelseslignende sted. Der fordres altså en vis uddannelsesparathed for deltagelse i FOKUS. Under projektperioden blev etableret et andet projekt i regi af UU, hvor netop udvikling af uddannelsesparathed var i fokus. Således blev målgruppen i august 2009 afgrænset yderligere til unge i alderen år, som primært har afklaring af uddannelsesvalg som fokus. Denne afgrænsning var på positiv vis med til at skærpe og tydeliggøre opgaven i arbejdet med FOKUS forløbene. Som et kuriosum kan nævnes at også elevinterviewene understøtter denne afgrænsning, hvilket følgende citater tydeligt viser. Målgruppe? Elevudsagn Alle der gerne vil hjælpes man skal ville hjælpes for at blive hjulpet. Man skal ikke bare sætte sig ned og sige, nu gør de al arbejdet. Man skal også have en viljestyrke til at gøre arbejdet (Fokuselev Pige). For uafklarede, som har brug for noget andet end den rutinepræget behandling, som man får i skolen. At man kan blive taget hånd om, og virkelig føler, at de vil gøre noget for en, altså individuelt. Og man får et socialt netværk Ikke for dem, der har sociale problemer (Fokus-elev Dreng) Opsamling af data ift evalueringsparametrene: form, indhold og betydning/værdi 20

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse.

Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. Etablering af konsortie om udvikling og udbud af Kombineret Ungdomsuddannelse. 1. Baggrunden for kombineret ungdomsuddannelse Med den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, blev

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød

Fastholdelsespakken i Køge, Greve, Stevns og Solrød august 2013 LÆRINGSPAPIR Fastholdelsespakken i Køge, Greve, INDHOLD Kort om projektet 3 Hvad er udviklet og afprøvet... 3 Opsamling på projektets læringsmål og resultatmål 3 Overblik: Hvad har virket 4

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Ansøgning. Ansøger. Regional Udvikling. Vedrørende. FOKUS Forforløb for unge, der ikke er i gang med uddannelse

Ansøgning. Ansøger. Regional Udvikling. Vedrørende. FOKUS Forforløb for unge, der ikke er i gang med uddannelse 280408 Ansøgning Vedrørende FOKUS Forforløb for unge, der ikke er i gang med uddannelse Netværk og forpligtende samarbejder Videndeling og videnprocesser i fællesskab(er) Start: 010608 Slut: 310510 Ansøger

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006

EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 EVA anbefalinger og handlingsplan 2006 1. EVA anbefaler at projektets sigte og overordnede mål tydeliggøres for alle der er tilknyttet projektet, og at der på den baggrund formuleres klare og konkrete

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune

Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år. - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune Screeningsværktøj til visitation af unge under 30år - Guide til visitationssamtale og model for afgivelse af uddannelsespålæg i Struer Kommune September 2014 1. Indledning Denne guide skal understøtte

Læs mere

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1

Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg

Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Vejledning som kollektivt arrangement Motivationsarbejde i forhold til unge med uddannelsespålæg Roskilde Kongres & Idrætscenter Torsdag d. 7. maj 2015 Rådgiver, Mette Frans Thorsted, meth03@frederiksberg.dk

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Baggrund: De demografiske problemer Danmark i øjeblikket er på vej imod, med en voldsom stigning i antallet af ældre ikke erhvervsaktive i forhold til de erhvervsaktive aldersgrupper, fører i disse år

Læs mere

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010

Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Oplæg til udvikling og etablering af særlige forløb for 15 17 årige unge i Egedal og Frederikssund kommuner Efteråret 2010 Med baggrund i den ny lovgivning om Vurdering af uddannelsesparathed samt Pligt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Fra Jobcenter til uddannelse

Fra Jobcenter til uddannelse Projekttitel Fra Jobcenter til uddannelse Ansøgningen sendes til: Jobcenter Skive Att. LBR Skive v. Stine Mark Mail: scma@skivekommune.dk Tlf.: 9915 7254 Mobil: 2498 4988 Ansøgningen skal sendes i underskrevet

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Skive Kommune Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive Aftaler og organisation Skive-modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Restart. Projektperiode: 16. maj 2011-1. juli 2012 Målgruppe:

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: FREMTIDENS MEDARBEJDER Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/lauge Clemmensen Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg E-post: lc@silkeborg.dk Tlf. 8970

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Kort om 2. år med skolepædagog.

Kort om 2. år med skolepædagog. Kort om 2. år med skolepædagog. Projekt 2010/2012 på Iselingeskolen To år med skolepædagog i udskolingen Evalueringsrapport 1 1: Fakta om skolepædagogordningen på Iselingeskolen 2010-2012 Betegnelsen skolepædagog

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune

1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune 1. års evaluering af funktionen uddannelsesguide i Vejen Kommune Oversigt: 1. Baggrund for stillingen 2. Uddannelsesguide i praksis 3. Placeringen dels i Jobcenter og dels i UU Vejen 4. Resultater 5. Cases

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere