FOKUS afsluttende rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS afsluttende rapport"

Transkript

1 FOKUS afsluttende rapport FOKUS det er så positivt. Man falder hurtigt til ro (FOKUS elev pige) Indhold 1. Indledning og læsevejledning 2. Hvad er fokus? 2.1. Beskrivelse af målgruppen 2.2. Beskrivelse af visiteringen Hvordan kommer de ind i projektet Årsager til visitering Visitationssamtalen (skema foreligger som bilag) Mål og metode-linje 2.3. Beskrivelse af fokusforløb 2.4. Fokuslinie 2.5. Fokuspunkter 2.6. Beskrivelse af for-forløb De unges medansvar i for-forløb Virksomhedsforløb Erhvervsskoleforløb For-forløb på Produktionshøjskolen Forventningsafstemning Evaluering Administrativ organisering af for-forløb 2.7. De unges kompetencer Kompetencebeskrivelse Kompetenceudvikling 2.8. Fastholdelse i uddannelse 2.9. Ud af Fokus Eksempler på Fokus-forløb Ulla Kasper 1

2 2.11. Netværk Elevnetværk på Produktionshøjskolen Elevnetværk på Erhvervsskolerne Aktørnetværk Edderkoppefunktionen 3. Status og summativ evaluering 3.1. Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering 3.2. Status ift projektets mål og antagelser Statusopgørelse ift.elev flow og målgruppe Dataindsamling ift samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge Opsamling: Status ift projektets formål, mål og antagelser Evaluering/Vurdering og anbefalinger 4. Bilag 4.1. Visitationssamtale 4.2. Når du bliver Fokuselev 4.3. Projektbeskrivelse 4.4. Mødereferat 4.5. Virksomhedsevaluering 4.6. For-forløbsplan 4.7. Kompetencebeskrivelse 4.8. Evaluering 2

3 1. Indledning og læsevejledning Tankerne bag Fokus-projektet startede da alle erhvervsuddannelserne, Produktionshøjskolen og UU Skive var samlet i et andet projekt, som UVM havde startet op, med det formål at skabe mere samarbejde på tværs i de nye store regioner. Det projekt kom hurtigt til at handle om de lokale udfordringer med at få alle unge igennem uddannelse. Specielt var vi enige om en fælles ambition om at kunne få de uafklarede elever afklaret! Vi havde rigtig god kemi i vores gruppe, og tænkte mange tanker! Med udgangspunkt i vores erfaringer fra de forskellige skoleverdener blev vi snart enige om, at en af de største barrierer nok var os selv, og den måde vi præsenterer uddannelse for de unge på. Tænk hvis vi bare kunne lade de unge afprøve vores uddannelser, og ikke altid forsøge at fortælle dem alting. Mon man kunne gøre det uden at få frafald? Skulle de ikke samtidig have en hånd for at blive klar til uddannelse? Og hvad med alle reglerne? Snakken blev til et projekt, hvor vi involverede alle tænkelige aktører, der er involveret i unges uddannelse og arbejdsliv, og hvortil vi søgte medfinansiering fra Region Midt. Vores erfaringer fra det første projekt, udmøntede vi i målene for et nyt projekt, som vi kaldte FOKUS. Et projekt, hvor målet var at sætte eleven i centrum for vores fokus, og forsøge at arbejde ud fra dette i alle handlinger. Der var tre ting vi rigtig gerne ville opnå på en ny måde: 1. at vi kunne få rusket op i de unge, som bare ser helt fjerne ud, når vi forsøger at fortælle dem, hvorfor det ikke går for dem, og hvad de ellers har mulighed for. At vi kunne få dem til at forstå, hvor vigtigt det er at blive uddannet, og få dem til at forstå, at vi vil dem det bedste. 2. At vi kunne gøre vores samarbejde mindre sårbart overfor de personlige relationer. At vi kunne etablere en infrastruktur, som gjorde det let og naturligt at skabe gode personlige relationer, så institutionerne blev så tæt forbundet, at samarbejdet ville bestå, uanset hvem personerne var. 3. At vi i alle vores handlinger kunne bevare Fokus på de unge og på at skabe muligheder for dem også selvom det indimellem ville indebære at tænke og handle helt anderledes end man normalt kunne. De intentioner og ideer der ligger bag projektet er at disse muligheder øges ved at - etablere muligheder for individuelle forløb - skabe en håndholdt vejledning - at de unge afprøver muligheder gennem for-forløb - at skabe relationer mellem de deltagende parter 3

4 Nærværende er en beskrivelse af projektets resultater samt en status og evaluering af projektet med anbefalinger Dét gjorde vi, erfarede vi, lærte vi, havde vi succes med og vil vi anbefale! Projektet har genereret megen information, idet løbende dataindsamling har haft høj prioritet. Denne dataindsamling har bidraget til en kontinuerlig justering og kvalificering af projektets aktiviteter gennem udarbejdelse af kvartalsstatus v. evaluator samt bearbejdning og drøftelse heraf ved møder i styregruppe og netværk, hvor den løbende evaluering har foregået. Det har været en spændende rejse at være på! Skives uddannelsesaktører er kommet tættere på hinanden og fremstår i dag med en samarbejdsmodel, som andre byer også har fået øje på! Og vigtigst af alt har vi fundet en model der virker til afklaring af uafklarede elever. Succesen cementeres ved at tankerne fra projektet videreføres i daglig drift, når projektet slutter ved årsskiftet. Nærværende rapport udgør den endelige afrapportering af de to års erfaringer og er således primært en afsluttende statusopgørelse. For det processuelle forløb henvises til nævnte kvartalsrapporter, hvor den løbende udvikling af projektet fremgår herunder håndtering af projektets udvikling, fremdrift, udfordringer, barrierer og muligheder undervejs. Kvartalsrapporterne og andet materiale kan downloades fra projektets hjemmeside: Således god fornøjelse med læsningen. Skive d. 4. november 2010 Cirsten Justesen Karin Spelling-Sørensen Susanne Minds Projektleder Fokus koordinator Evaluator Skive Handelsskole VIA University College 4

5 2. Hvad er fokus? Denne del af rapporten er en opsamling af den viden der har udviklet sig gennem projektperioden og de erfaringer vi har gjort os under forløbet. Først vil der være en beskrivelse af aktiviteterne og de udviklede modeller, dernæst en beskrivelse af målgruppen og visiteringen. Efterfølgende vil der bliver præsenteret cases, der på et overordnet plan beskriver nogle af de muligheder projektet giver og hvordan de er blevet brugt. De arbejdspapirer der anvendes er at finde i bilagene - i en form, der umiddelbart kan bruges efter behag. De modeller der er udviklet skal betragtes som et processuelt redskab, der udvikler og former sig i sammenhæng med konteksten. Ikke alle modeller eller skemaer anvendes til alle unge, de skal bruges som værktøj der kan hjælpe den unge med at konkretisere tanker, målsætninger, frustrationer osv. Det fælles udgangspunkt for arbejdet med de unge har været en anerkendende tilgang, et begreb der er nærmest uundgåeligt i et pædagogisk eller didaktik arbejde med unge. Alligevel har det vist sig i praksis, at skolernes pædagogiske grundholdning har haft stor betydning i forhold til hvordan man definerer begrebet. Arbejdet med en fælles forståelse, har givet aktørerne mulighed for at reflektere over hvorledes den anerkendende tilgang kommer til udtryk i mit arbejde på min arbejdsplads. Det vigtigste i denne forbindelse har for projektet været at få skabt nogle forløb der tager afsæt i den enkelte unge frem for de eksisterende muligheder og derved har ikke to forløb været ens. Ved således at tænke behovene først, har vi været nødt til at spørge Hvordan gør vi det her i stedet for Hvad kan vi gøre her hvilket har været en drivkraft for en forandringsproces i det tværfaglige samarbejde. I løbet af de to år projektet har kørt har omkring 75 unge været igennem et fokusforløb og der har været etableret ca. 90 for-forløb fordelt på virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Nogle af de unge har haft adskillelige for-forløb og andre har primært benyttet sig af samtalerne. Projektet har som nævnt i indledningen, brugt en kontinuerlig evaluering gennem hele forløbet, hvilket har betydet at der er blevet opsamlet viden, der igen har resulteret i nye forudsætninger og dermed justeringer af projektet. Eksempelvis er målgruppebeskrivelsen blevet skarpere i forhold til hvilken gruppe af unge, der får mest ud af projektets muligheder og oprindeligt havde koordinatoren sin base på Produktionsskolen, hvilket ligeledes har ændret sig. Overvejelserne om disse ændrede udgangspunkter, findes i kvartalsrapporterne Beskrivelse af målgruppe Baggrunde/årsager til ikke at være i gang med uddannelse og motivation for at ville deltage i projektet Generelt spænder målgruppen over et bredt spekter fra uafklarede unge, der skal have lidt støtte til at kunne gennemskue uddannelsesmulighederne, til unge med diagnoser som ADHD, angst og depression. Størstedelen af de unge befinder sig i en gråzone, med behov for støtte i en eller anden form, de mangler i det etablerede system. 5

6 Nogle unge er forholdsvis uddannelsesparate, men mangler overblik over muligheder og støtte til at træffe beslutninger. Denne gruppe er ofte frustreret over egen forvirring og pres fra mange sider. De har ofte opbakning hjemmefra i form af støtte eller tilskyndelse til uddannelse og er ofte reflekterende over egne kompetencer og udnytter muligheden for for-forløb aktivt. Denne gruppe har ofte mest brug for en personlig guide til at sortere og tydeliggøre muligheder. Den anden gruppe er ligeledes meget motiveret for uddannelse, men har nogle sociale, personlige og eller faglige udfordringer, der gør det svært for dem at fastholde et uddannelsesvalg. Det er ofte den gruppe unge der har flere afbrudte grundforløb bag sig og er ofte mindre reflekterende over egen situation med manglende overskud til at kunne håndtere udfordringer på uddannelserne. Denne gruppe får særlig gavn af det tværfaglige samarbejde, da der kan ydes en koordineret indsats for at hjælpe den unge til at skabe sig succeser Beskrivelse af visitering Hvordan kommer de ind i projektet? De unge bliver henvist til projektet fra alle samarbejdsparter i projektet, fra erhvervsuddannelserne, Kommunens Jobstart, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Produktionshøjskolen. Koordinatorens fysiske tilstedeværelse på samarbejdsparternes baser har haft stor betydning for henvisning af unge til projektet, jo mere synlig projektet har været i de forskellige organisationer, des mere er det blevet anvendt. På uddannelsesstederne og ved Kommunen har henvisningen af elever foregået gennem projektets kontaktpersoner men på Produktionsskolen og i UU-vejledningen har det været de enkelte vejledere og lærere der har henvist den unge. Henvisningen af elever kan også foregå gennem skolens unge-koordinator. Den vejleder eller kontaktperson der henviser den unge til projektet arrangerer og deltager som regel i et orienteringsmøde mellem den unge, eventuelt forældre og koordinator, hvor projektet og mulighederne deri beskrives. Den unge/forældre får udleveret en brochure om projektet og der laves aftale om den videre kontakt omkring den unges interesse i at deltage i projektet Årsager til visitering Der er forskellige årsager til hvorfor den enkelte kontaktperson vælger at henvise til projektet, afhængig af hvilken organisation man er tilknyttet. Det kan være for at skabe: Fastholdelse, særligt for de elever der er på vej ud af uddannelse. De får muligheden for at lave et pit-stop, inden de melder sig ud. Det vil sige den unge fortsat er indskrevet på sin uddannelsesinstitution, men har mulighed for at prøve andre uddannelser eller fag af, inden beslutningen om udskrivelse endelig skal tages. Et pusterum på Produktionsskolen, hvor den unge med mange afbrudte uddannelsesforløb, har mulighed for at få en periode med tid til at arbejde med eventuelle personlige og sociale udfordringer. 6

7 Mulighed for at afprøve uddannelserne uden at lide et nederlag fordi man afbryder en uddannelse. Uddannelsesafklarethed til den unge, der er meget motiveret for uddannelse, men i tvivl om hvilken retning uddannelsen skal have Visitationssamtale Når den unge har indvilliget i at deltage i projektet, afholdes en visitationssamtale, hvor den unges forældre eller anden relevant inviteres med. Samtalen er baseret på åbne spørgsmål med det formål at få skabt en dialog omkring elevens nuværende situation, drømme og motivation for uddannelse. Samtalen varer 1-2 timer og tjener desuden det formål at få skabt en god atmosfære og en fornemmelse af god tid. Det vigtigste for koordinatoren under samtalen er at være nysgerrig, lyttende, tillidsvækkende og undgå at presse på. Den unge skal have oplevelsen af at blive lyttet til, anerkendt som menneske, frem for at blive kategoriseret og tingsliggjort. Den unge bliver også præsenteret for Fokusplanen/ projektbeskrivelsen under den første samtale, det vurderes dog hvorvidt den unge er klar til at formulere egen projektbeskrivelse. Desuden oprettes den unge i den elektroniske kalender, der udveksles mobil numre og der laves individuelle aftaler med den unge om eksempelvis påmindelser pr. sms omkring aftaler. Hver ung oprettes særskilt i koordinatorens kalender for at skabe bedre overblik og kunne udskrive en redigerbar kalender med indskrevne samtaler, for-forløb og andre aftaler til den unge. Det har vist sig at være godt med en skriftlig beskrivelse af hvordan den unge skal forholde sig til at være en del af projektet, samtidig med fx at være elev på Produktionsskolen. De unge har i blandt været i tvivl om hvem de skulle kontakte i forbindelse med sygdom, aflysning af aftaler og lignende. Eksempel på spørgeskema til visitationssamtalen foreligger som bilag Beskrivelse af fokusforløb Når en ung skrives ind i projektet, laves der er projektbeskrivelse 1, hvor den unge med koordinatoren reflekterer over formålet med at deltage i projektet og hvilken støtte der er behov for. Der udarbejdes i fællesskab en målsætning og der laves aftaler om hvornår Fokus-forløbet afsluttes. Er det vigtigst for den unge at blive afklaret, få støtte i overgangsfasen eller er det eksempelvis efter 3 måneders skolegang, den unge begynder at blive ustabil og derved komme i risiko for at blive smidt ud eller selv droppe ud. Denne projektbeskrivelse har til formål at øge den unges bevidsthed om egen betydning og medansvarlighed i forløbet. Når projektbeskrivelsen er udfærdiget, udarbejdes der en fokusplan hvor for-forløbene prioriteres. Nogle elever vil gerne have en klar oversigt og planlægge et halvt år frem og andre kan bedre overskue, én ting af gangen - princippet. Hvis eleven starter på Produktionsskolen bruges der et par uger til en måned på at falde til, med mulighed for at lære eleven at kende, eksempelvis hvor stabil han er, hvordan han fungerer socialt og fagligt. Det afholdes jævnligt samtaler med eleven og eventuelt værkstedslærer/kontaktlærer, 1 Bilag 3 7

8 det er dog meget individuelt hvor ofte, da nogle elever har brug for samtaler med 1-2 gange i ugen og andre og andre hver 3. uge. En elev kan også starte i projektet på en erhvervsskole, det kan eksempelvis være en frafaldstruet, der trænger til et pit-stop i form af et forforløb i en virksomhed, anden uddannelse eller på Produktionsskolen. Eleven er så fortsat indskrevet på sit oprindelige uddannelsessted i en periode, hvor der bliver mulighed for at blive afklaret på hvilke muligheder der ellers er, eller får en periode på Produktionsskolen med mulighed for at få skabt ro i sit liv, hvis det er det der er behov for Fokuslinie Under fokusforløbet anvendes en Fokuslinie, 2 der er med til at synliggøre og skabe overblik over forløbet for eleven. Øverst beskrives meget konkret i kasser hvilke forløb eleven har været igennem og nederst hvilke overvejelser og konklusioner eleven gør sig. Linjen kan bruges til den uddannelsesmæssige afklaring, såvel som til den personlige afklaring. Den er udarbejdet ud fra et behov for at flytte tankerne ud af hovedet og ned på papiret, samtidig giver det også en god mulighed for at skabe en fælles virkelighed. Nedenunder er et eksempel på Mettes afklaringsforløb, der øverst beskriver de konkrete elementer som for-forløb og skolebesøg og nederst de tanker, refleksioner og beslutninger Mette gør sig. Fokuslinien Mettes forløb og plan Feb. Marts Marts April Maj August Opstar t Fokus Forforløb HG-Flex Besøg på Wellness ass.udd. Praktikforløb Børnehave 4.+5.maj prøveforløb pæd.sem. Praktikforløb Salgsstald Noget med børn eller dyr Mettes Afklaring Foderstof landbrug Muligvis HG-turbo Måske wellness Ikke landbrug Ikke wellness i første omgang HG-Turbo Opstart aug Bilag 5 8

9 2.5. Fokuspunkter Hver elev har en mappe og til hver samtale laves referat 3 der sættes i mappen hvor også projektbeskrivelse og andre arbejdspapirer sættes i. Mappen anvendes som udgangspunkt for en dialog, hvor eleven får mulighed for at reflektere over Fokus-punkter og sætte nye op. Fokuspunkter er de temaer, eleven har valgt at arbejde med på det personlige, sociale og faglige plan og adskilles således fra den egentlige afklaringsproces. Det kan være målsætninger og strategier, men det kan også være omstændigheder man er nødt til at sætte sin afklaringsproces i relation til, eksempelvis ADHD. Nedenstående er et eksempel på målsætning og strategi en ung pige har lavet, målene afspejler oftest den aktuelle situation, men reguleres/fastholdes efter behov. Samtidig kan der lægges nye strategier, hvis erfaringen viser de ikke fungerer. Mål og metodelinie (fokus-punkter) Hvad Blive stabil Blive glad Få Personlig styrke Hvordan - Gå før i seng - Sove mindre om dagen - Lægge telefonen længere væk Gøre mere jeg bliver glad af, være sammen med glade mennesker - danse - synge - løbe - Ved at hjælpe de andre på holdet. - Holde mig væk fra de dårlige mennesker - Blive mere glad og stabil Gennem dialog under Fokus-forløbet øges elevens forståelse for egne styrker og udfordringer og ser således den personlige afklaring i relation til den uddannelsesmæssige afklaring og for de flestes vedkommende vil der periodevis være mere vægt på den ene del frem for den anden. Der er stor spredning på elevernes behov og evne til at reflektere og samtalerne bærer præg af at have forskellig karakter og det skriftlige materiale anvendes forskelligt Beskrivelse af for-forløb de unges medansvar i for-forløb For de flestes vedkommende indeholder et fokusforløb et eller flere for-forløb og de fleste forforløb har varet mellem 1-5 uger. Et for-forløb kan afvikles i en virksomhed, på en af byens erhvervsskoler eller på Produktionsskolen. Det kan variere over tid og splittes op til et par dage i ugen over en periode, eller et koncentreret forløb over en kortere periode. Det kan bruges til at uddannelsesafklare, kompetenceafklare eller til et pit-stop. Når den unge har valgt et for-forløb, 3 Bilag 4 9

10 stilles der nogle opgaver til den unge før, under og efter forløbet, for at synliggøre den unges overvejelser og ansvar i forløbet. Beskrivelse af valg, (udarbejdes forforløbet) Beskriv hvilket fag/uddannelse/linje Hvilken periode drejer det sig om? Hvorfor har du valgt det? Beskrivelse af forløb, (udarbejdes under forløbet) Beskriv, tag billede eller lav eksempel på 2 opgaver du har udført, hvoraf den ene var svær og den anden var let Beskriv med billeder eller ord hvilke krav der stilles til dette job, både faglige/fysiske/sociale Personlige overvejelser (udfyldes efter forløbet med Koordinator) Hvad var godt ved forløbet? Hvad manglede der? Hvad kræver det af dig for at færdiggøre denne uddannelse? Kan du se dig selv som elev der? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvis du tager denne uddannelse, hvor er du så om 5 år? Eleverne får mulighed for at reflektere over forløbet og om det lever op til forventningerne og om de, når det drejer sig om uddannelse føler sig kompetente til at starte op. I tilfælde er der i forventningsbeskrivelsen aftalt at skolen laver en kompetencevurdering af eleven, i disse tilfælde evalueres også denne Virksomhedsforløb Til for-forløb i virksomheder anvendes primært de lokale virksomheder, men forløbene tager udgangspunkt i de unges ønsker og behov og har således været spredt over et større geografisk område. Nogle elever udtrykker ønske om branche og sted, andre elever vil gerne selv finde en plads eller komme med forslag og nogle elever er helt blanke og skal have støtte til hele processen. Når der er udtrykt ønske om en plads, tages der kontakt til virksomheden og der informeres om projektet, forløbet og den unge og der laves aftale om et møde hvor forventningerne afstemmes. I forbindelse med virksomhedspraktik er der nogle emner der under samtalen er vigtige at komme omkring, eksempelvis: o Virksomhedens kontaktperson o Mødetider og sted o Eventuelt aftaler omkring arbejdstøj o Periode evt. forlængelse eller forkortelse o Sygdom tlf. arbejdsgiver og koordinator 10

11 o Forsikring o Evaluering indhold og tidspunkt Virksomheden modtager tillige et brev der beskriver aftaler og forhold omkring forforløbet. Når eleven er indskrevet på en Produktionsskole er der som regel allerede beskrevet nogle aftaler omkring virksomhedspraktik. I brevet ligger også et evalueringsskema 4, der kan anvendes i forbindelse med en elevs kompetencebeskrivelse. Før eleven afslutter forløbet, udarbejdes der en fælles evaluering mellem virksomhedskontaktperson, koordinator og ung, der tager udgangspunkt i de aftaler der er nedfældet i forventningsaftalen. Hvis eleven er indskrevet på Produktionsskolen er han eller hun forsikret og lønnet derigennem og der laves aftale med den aktuelle værkstedslærer om perioden og evt. møder omkring forløbet. Hvis en ung ikke er indskrevet på en Produktionsskole eller erhvervsskole, kan man forsikre den unge gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsskoleforløb Der er i aktør-netværksgruppen udarbejdet en model der fungerer som udgangspunkt for et forforløb og beskriver nogle forudsætninger for et godt for-forløb. Udarbejdelsen af modellen har været et godt udgangspunkt til en fælles definition af begrebet anerkendelse og har været medvirkende til at de involverede kontaktpersoner og lærere har følt større forpligtelse for at være medvirkende til at skabe et succesfuldt for-forløb. Den første kontakt og aftalen For-forløbsmodel Eleven skal have en personlig rundvisning af kontaktlærer / værkstedsleder med efterfølgende samtale. I samtalen skal indgå en forventningsafstemning 5 mellem lærer og elev omkring det faglige, personlige og sociale. Før eleven møder 1.dag, skal der udarbejdes en beskrivelse af forløbet hvori der indgår: Ovenstående forventninger Skoleskema Mødetid og sted Hvilken lærer er tilknyttet og hvem tager imod den 1.dag Den 1. dag Der er en lærer der er klar til at tage imod eleven De andre elever er informeret Der kobles en elev på, måske en gammel fokus Der afholdes en afsluttende snak den 1. dag 4 Bilag 6 5 skemaet til samtalen ligger som bilag 7 11

12 Der informeres om særlige forhold eller ændringer Det faglige indhold Skal afspejle det reelle fagområde og det arbejdsområde uddannelsen er rettet imod De fag der er særlige/kendetegnende for den enkelte uddannelse skal der især smages på fx hg handel, økonomi, salg og service Det er okay at observere og deltage på det niveau man er. Ansvarsfordeling Lærerens ansvar (værkstedslederens) - Velkomst, at tage imod eleven - Medvirke til at eleven får indfriet forventninger - Modtage og anerkende elevens niveau og mål - At informere koordinatoren om forløbet generelt, evt. fravær Elevens ansvar - Medvirke til at følge egen plan - At forholde sig åbent og aktivt - At reflektere - Selv gøre opmærksom på mis-trivsel Koordinatorens ansvar - Aftale første møde - Indgåelse af aftale i.f.t. forventningsafstemning - Lærerens kontaktperson i.f.t. eleven - Opfølgning løbende forløbsplaner m.m. - Spørge - At alle bliver ordentligt informeret, altså direkte kontakt mellem den nærmeste lærer og koordinator omkring eleven. Afslutning af for-forløb Hvis en elev stopper i et for-forløb i utide, skal der gives besked til koordinator Fravalg skal opleves positivt Evaluering ved afslutning mellem elev, lærer og koordinator, indeholdende videre perspektiv, mål Skolens feedback på elevens deltagelse i.f.t. uddannelsens mål og indhold. Forløbets gode og dårlige sider set med elevens briller, Elevens nye udgangspunkt evalueres og anerkendes Forforløb på Produktionshøjskolen Frafaldstruede elever tilmeldt på erhvervsskoler, har en mulighed for at lave et pit-stop på Produktionsskolen, for enten at fortsætte samme uddannelse senere, eller skifte over til anden uddannelse. Hvis eleverne er meget uafklarede eller har et behov for yderligere støtte, kan de indskrives på produktionsskolen i en længere periode, således de flytter basen. I samarbejde medværkstedslæreren på produktionsskolen, lægges der planer for elevens videre forløb. På 12

13 produktionsskolen integreres værkstedslærerens forløbsplaner med fokusforløbet, således der foregår en samlet kommunikation om eleven. Der er i tilfælde lavet aftaler om elevens coach eller kontaktlærer, fortsat har haft jævnlige møder med elever i for-forløb på Produktionsskolen Forventningsafstemning Aftalerne omkring de gensidige forventninger har været vigtige, særligt for de lærere der har haft fokus-eleverne i undervisningen. Forventningssamtalen giver mulighed for at få vendt de ønsker og behov eleven har i relation til den hverdag der er på uddannelsesinstitutionen. Hvad er vigtigst for eleven at undersøge, skal eleven eksempelvis arbejde med et projekt, tilknyttet en enkelt lærer eller indgå i den daglige undervisning med flere lærere. Skal eleven tilknyttes et elev-team, en klasse, en anden fokus-elev, eller en kammerat der allerede går der. Det skal også afklares hvor aktiv eleven forventes/forventer at deltage i undervisningen, sidder han og hun og kigger med, eller deltager man på lige fod med de andre og laver opgaver og lektier. Nedenstående skema bruges som udgangspunkt til forventningssamtalen og kan anvendes til at fastholde de aftaler der indgås og som udgangspunkt for en evalueringssamtale For-forløbsplan. Elev Skole Kontaktperson Det faglige, indholdet af undervisningen Elevens forventninger Lærerens forventninger Det sociale, indgåelse i det sociale fællesskab, klassen, værkstedet Elevens forventninger Lærerens forventninger Det personlige, hvad kan jeg forvente og hvad skal jeg give, hvad vil jeg Elevens forventninger Lærerens forventninger Særlige forhold der skal tages i betragtning: Eleven bliver mødt af: Sted Tid Skema Ved sygdom skal det meldes til på tlf Evaluering I forbindelse med afvikling af for-forløb, er der indlagt evaluering i forløbene. Her fungerer forventningsaftalerne som udgangspunkt for samtalen. Det er igen vigtigt at den unge bliver en aktiv del af samtalen og at der laves referat, således der skabes konsensus om indholdet og en fælles virkelighed. I forbindelse med et virksomhedsforløb sker evalueringen med virksomhedens kontaktperson, den unge og koordinator og fordelen er ofte at evalueringen bliver praksisnær og 13

14 konkret, eksempelvis når lederen beskriver den unges evne til at være smilende overfor kunder der kommer i butikken, eller evnen til at sætte aktiviteter i gang med børnene i en børnehave. Ud fra samme princip afvikles skoleforløbsevalueringen, elev, koordinator og kontaktperson evaluerer ud fra forventningsaftalen for-forløbet og vurderer i fællesskab elevens ønsker og muligheder for at starte den aktuelle uddannelse op Administrativ organisering af for-forløb Elevernes forløb tilrettelægges individuelt, når et forløb er aftalt mellem elev og kontaktlærer/skole kommunikeres der foruden de elev-relaterede dokumenter også et administrativt dokument. Administrationsdokument til forforløb sendes pr. mail til Administrationen på Erhvervsskolerne og evt. Produktionsskolen. Elever i forforløb må ikke skoleforløbsplaceres, men kun holdplaceres. De må ikke indskrives uden aftale på skolerne, da det kan få konsekvenser for deres SU. Eleven er og skal fortsat være indskrevet på SOSU Navn Cpr tlf. kontaktperson Lærke Vind xxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxx Eleven er i forforløb på HG Skole Kontaktperson (Lærer) Periode i forforløb dato Evt. fravær Evt. optaget på uddannelse dato HG xxxxxxxx Det administrative dokument sendes til de involverede skoler og anvendes som et registreringsdokument, således eleven kan oprettes i de forskellige skoler uden at være indskrevet. Det har betydning i praksis, således at eleven eksempelvis har mulighed for at låne undervisningsmateriale, computer eller gå på Lectio Der er pt. fra produktionsskole-lovgivningen et loft på 5 ugers kombinationsforløb man skal være opmærksom på, ligesom forløbene på erhvervsskolerne skal være kompetencegivende ved forløb på 5 uger eller mere. Der udsendes samtidig en liste hver måned over registrerede forløb til brug i forsikrings øjemed og betaling Kompetencer kompetence-beskrivelse Selve fokusforløbet med visitationssamtalen, fokusplanen, for-forløbene og samtalerne giver et grundlag for den unge til at reflektere over egne kompetencer og muligheder. Mødereferaterne, evalueringerne og de skemaer og aftaler der udfærdiges gennem forløbet, er et godt redskab til at synliggøre den unges styrker og svagheder. Dialogen alene gør det ikke, vilje, kunnen og handlinger må ses i et helhedsperspektiv der fortæller om balancen eller manglen på samme. Eksempelvis kan værkstedslederen på produktionsskolen i samarbejde med eleven lave et kompetenceafklaringsskema der beskriver elevens kompetencer på det faglige, personlige og sociale plan. Her er det afgørende at den unge ikke bare skal høre hvad andre vurderer, men selv 14

15 vurderer sine egne kompetencer på områderne, det giver et godt udgangspunkt for at skabe en fælles virkelighed. Som bilag 8 foreligger et bud hvorledes et kompetenceafklaringsskema kan se ud, det er udarbejdet i samarbejde med værkstedsledere fra produktionsskolen og med inspiration fra allerede udviklede skemaer. Det skal igen fastslås at skemaet skal betragtes som et processuelt redskab der kan give et billede af værkstedslederens og elevens oplevelse af egne kompetencer, det er ikke en sandhed. Samtidig anvendes evalueringerne fra for-forløbene, som en del af det helhedsbillede, der er med til at skabe en fælles virkelighed Kompetenceudvikling Fokuspunkterne bliver et omdrejningspunkt for elevens kompetenceudvikling, det kan være sociale, personlige eller faglige områder. Den unges støtte til at udvikle større kompetence på særlige områder sker som tidligere nævnt i samarbejde med koordinator, kontaktperson (værkstedsleder) og evt. forældre. Der kan eksempelvis laves aftaler med en faglærer, at den unge under et for-forløb skal deltage i et stilladskursus, der kan godskrives efterfølgende i evt. uddannelse. Der er lavet aftaler om at låne en grundbog efter et for-forløb, som eleven kan tage med tilbage på produktionsskolen og øve sig i opgaver, eksempelvis i samarbejde med værkstedsleder eller produktionsskolens underviser. Der er lavet aftaler for en elev, der kunne øve sig en time om dagen med det svære erhvervsøkonomi over nettet, med mulighed for lektiehjælp, mens hun gik på produktionsskole. Der er masser af muligheder for at lave individuelle aftaler, der kan støtte den unge i at gøre overgangen til uddannelse lettere 2.8. Fastholdelse i uddannelse Beskrivelse af fastholdelseselementer omkring opstart En del for-forløb udmunder i direkte indskrivning på en erhvervsskole efterfølgende, således der sker en flydende overgang. Det kan være et for-forløb med en ung fra Produktionsskolen, eller fra en anden erhvervsskole. I de tilfælde laves der individuelle aftaler omkring den konkrete elevs overgang fra den ene skole til den anden, således at der ikke er et økonomisk slip for de elever der går fra skoleydelse til SU eller omvendt. Desuden: o Er der lavet aftaler med de enkelte undervisere om fokuspunkter omkring den enkelte elev. o Umiddelbart inden opstart kontaktes eleverne på sms, for at skabe dialog om opstart og samle op på ferien. o Dagen forinden eller samme dag sendes sms-hilsner ud med ønsket om god opstart. Når eleven er startet op på det ordinære uddannelsesforløb, holdes der særligt i opstarten jævnligt møder med koordinator, elev og kontaktlærer om elevens trivsel. Der er samtaler om elevens fokuspunkter og andre udfordringer der støder på, det kan være at holde koncentrationen omkring bøgerne, at møde til tiden, at være selvhjulpen eller turde bede om hjælp osv. Der kan laves individuelle aftaler med kontaktlæreren eller faglæreren. Eleven fortsætter i projektet til han eller hun er klar til at slippe. 15

16 2.9. Ud af Fokus I projektbeskrivelsen der udarbejdes i starten af fokus-forløbet, laves der en aftale omkring udslusningen. Den unge beslutter selv hvornår udskrivelsen foregår, det har primært været ud fra tre kriterier. - Når den unge er blevet afklaret omkring valget af uddannelse, dvs. fokus på valg - Når den unge er startet op på uddannelse og er kørt ind, dvs. fokus på overgang - Når det bliver svært at fastholde uddannelse dvs. fokus på fastholdelse Den aftale der laves i starten er ikke nødvendigvis fastlagt og ændres da ofte efter behov. Den unge udarbejder en evaluering af forløbet, der tjener som refleksionsgrundlag for både elev og koordinator. (Foreligger som bilag 9) Eksempler på fokus-forløb -cases Ulla Et eksempel er Ulla på 18, der er startet på social og sundhedsskolen, hvor hun efter en tid finder ud af det ikke er hende. Unge-koordinatoren på skolen kontakter fokus-koordinatoren, der afholdes et møde med pigen og hendes mor, hvor mulighederne beskrives. Moderen er ikke begejstret for at pigen skal starte på produktionsskolen, men går med til efter en rundvisning at lade pigen starte i et fokus-forløb. Ulla er altså stadig indskrevet på SOSU, men går i et par uger på produktionsskolen for at prøve det af. Pigen bliver glad for Produktionsskolen og vælger at fortsætte der, så hun skrives ud af SOSU og ind på produktionsskolen og får skoleydelse. Hun fortsætter der et par måneder på kantineværkstedet, alt imens hun har samtaler med sin værkstedsleder og koordinatoren. Pia er dog stadig meget i tvivl om hvad hun vil og tror faktisk ikke hun kan noget overhovedet. Arbejdet på produktionsskole-værkstedet motiverer hende dog til at turde prøve et for-forløb af på Teknisk Skoles Mad til mennesker og hun har en uge på grundforløbet hvor der i samarbejde med underviseren, tilrettelægges et forløb for hende. Pia bliver i forløbet klar over at hun i hvert fald ikke skal den vej og vil i stedet prøve et forløb på HG, da en anden i fokus-gruppen går der. Hun er dog noget bekymret for matematikken og for at sidde ned en hel dag. På HG kobles hun på veninden og prøver et forløb i Flex-klassen hvor hun opdager at hun sagtens kan følge med, at der er flere hun kender og at det faktisk er ret sjovt. Efter nogle uger beslutter hun sig for at fortsætte på HG, hun udskrives af produktionsskolen og indskrives på HG, men bevarer samtalerne med koordinatoren i en periode, til hun føler sig tryg og sikker i sit valg Kasper Et andet eksempel er Kasper på 17, der har været i gang med grundforløbet som tømrer på Teknisk Skole, men droppede ud da der var noget med nogle tegninger der ikke var helt i orden. Kasper og hans mor bliver gennem en samtale med en UU-vejleder orienteret om projektet og der afholdes et møde med fokus-koordinator, Kasper og hans mor. Kasper starter på Produktionsskolen og er i tvivl om hvorvidt han vil tilbage til grundforløbet som tømrer eller om det er noget helt andet han skal, han giver blandt andet udtryk for interesse i autolakering. Han starter op ifølge aftale med Produktionsskolen mandagen efter på træ-værkstedet, hvor han bruger nogle uger på at falde til og blive tryg i nye omgivelser. Der afholdes jævnligt samtaler omkring planlægningen af Fokus-forløbet, hvor det er vigtigt for Kasper at kunne overskue forløbet et godt stykke ind i fremtiden. Vi planlægger sammen et virksomhedsforløb hos en autolakerer på 16

17 2 uger, men forlænger det til 3 uger efter Kaspers ønske da han føler det er dét han gerne vil med sit liv. Det er forholdsvis svært at starte på grundforløbet som autolakerer uden elevplads da der er større søgning end der er pladser og der er lang venteliste på skolepraktikpladserne, så Kasper er meget afhængig af at virksomheden er interesseret i at ansætte ham som elev. Under evalueringssamtalen giver mester dog udtryk for at Kasper ikke virker moden og motiveret nok til at de har interesse i at ansætte ham som elev, samtidig bekymrer værkstedslederen på Produktionsskolen sig omkring Kaspers utidige forsvinden og manglende kompetence til at fastholde og færdiggøre en opgave. Koordinatoren tager fat på temaet under en samtale med Kasper og moderen, hvor det viser sig at en betydningsfuld faktor er generthed der hæmmer ham eksempelvis i forhold til at turde bede om hjælp når der er noget han ikke forstår. I stedet vælger han at gøre sig selv mindre synlig. Dette bliver et Fokus-punkt vi arbejder med sideløbende hans uddannelsesafklaring. Det bliver vigtigt for Kasper at finde et alternativ til autolakerer-uddannelsen, en plan B hvis han ikke finder en læreplads og han har besluttet at han ikke vil tilbage til tømrerfaget. Han afprøver forskellige muligheder i virksomheds-forforløb, som maler, dyrepasser, fisker, men der er ikke noget der fænger. Derefter et uddannelses-forforløb på grundforløbet som mekaniker, der har samme indgang Bil, fly og andre transportmidler, som autolakerer. Kasper føler sig forholdsvis godt tilpas på grundforløbet og vi afholder et møde med Kasper, moderen, kontaktlæreren på Teknisk Skole og koordinator, hvor der bliver vendt de muligheder der er. Kontaktlæreren foreslår karosseriuddannelsen, da det er lettere at starte op på og efterfølgende få elevplads, og det bliver både Kasper og moderen interesseret i. Moderen udtrykker dog bekymring for om Kaspers matematikniveau er højt nok og vi laver en aftale om at få noget af det matematik de anvender på grundforløbet med, så Kasper i samarbejde med underviseren på Produktionsskolen kan have et forløb forinden uddannelses-opstart, hvor de sammen laver nogle af opgaverne. Efter opstart på Teknisk Skole har vi nogle møder hvor vi planlægger resten af uddannelsesforløbet i samarbejde med kontaktlæreren og studievejlederen der Netværk Elevnetværk på Produktionshøjskolen Eleverne er automatisk en del af det fokus-netvæk, der er etableret primært på Produktionsskolen da de unge lettere kan holde fri fra aktiviteterne der, end på uddannelsesstederne. Eksempler på aktiviteter kunne være: Deltagelse i fredagsmotion hvor eleverne samlet er på motionscenter/svømmehal. Deltagelse i sociale aktiviteter som udflugter, fælles madlavning og spisning. Temadage, hvor der afvikles tematiske forløb omkring filosofiske emner som frihed, ansvar, lykke og værdier. Temadage hvor eleverne i grupper arbejder med individuelle målsætninger, læringsstile og kompetenceskemaer. 17

18 Elevnetværk på erhvervsskolerne På erhvervsskolerne anvendes netværket i forbindelse med integrering af nye fokuselever, hvor de fokuselever der går på uddannelsesstederne kan danne base for en makker eller et socialt netværk for de elever der skal på forforløb. De tidligere Fokus-elever kender til situationen, at stå som ny ankommen i et etableret socialt fællesskab og vil gerne fungere som guide for de nye. Det løfter som regel den unge, på den ene side at få ansvaret for den nytilkomnes trivsel og på den anden side stå som repræsentant for skolen. Desuden er der oprettet en facebook-gruppe, der er for alle aktive og tidligere fokus-unge der bliver brugt til at øge netværks-fornemmelsen og til konkret formidling af informationer omkring aktiviteter i projektet Beskrivelse af aktør-netværk Hver 3. måned mødes netværk 1, aktørnetværket, der består af kontaktpersoner fra de deltagende parter, primært faglærere og vejledere. Her drøftes udfordringerne ved at etablere for-forløb, hvorledes den anerkendende tilgang kan og bliver udøvet i mødet med den unge og hvorledes netværket kan anvendes i andre henseender. Udarbejdelsen af for-forløbsmodellen er eksempelvis lavet af netværket, hvilket blandt andet skaber genkendelse i mødet med den på de enkelte uddannelser. Desuden har der i netværket været oplæg fra ekstern oplægsholder om anerkendelse i praksis. Desuden fungerer netværket som en videns opsamling og er relations opbyggende på tværs af organisationerne. Kendskabet til hinandens organisationer og relationen mellem aktørerne har skabt større fleksibilitet og kommunikation omkring den enkelte unge. Det viste sig gennem projektet at der var et behov for at etablere et mindre netværk for faglærerne på Teknisk Skole, da det er en stor organisation, med mange adskilte afdelinger hvilket skabe nogle udfordringer i forhold til nedsivningen af projektet. Ved at etablere erfaringsgruppen, blev kendskabet til og engagementet i projektet spredt bedre Edderkoppefunktionen Når en elev tilknyttes projektet, tilknyttes den unge samtidig koordinatoren der fungerer som bindeled mellem Produktionshøjskolen, UU, Kommunen og erhvervsskolerne, koordinatoren følger den unge hvor han eller hun måtte befinde sig. Det har den fordel at den unge ikke føler sig kastet rundt men at der foregår en håndholdt vejledning. Koordinatorfunktionen har gennem projektet har gennem projektet flyttet sig fra at være en vejledningsfunktion med base på Produktionsskolen til en mere koordinerende funktion mellem projektets samarbejdsparter. Rent geografisk er koordinatoren fordelt mellem erhvervsskolerne, Produktionsskolen og UU/Kommunen. Det har den fordel at projektet bliver mere synligt på uddannelserne således mere anvendt som et redskab erhvervsskolerne kan gøre nytte af. Den forbedrede relation kommer den enkelte elev til gavn i forhold til kommunikationen og de individuelle aftaler der skal indgås mellem elev, lærer og koordinator, projektet fungerer bedre som en integreret del af skolerne. Koordinatoren fungerer samtidig som et bindeled til de andre eksisterende projekter og muligheder for støtte til den enkelte unge, gennem de tiltag der ellers er etableret i kommunen og på skolerne. 18

19 Denne funktion har vist sig at være afgørende i forhold at koordinere og fortsat udvikle forforløbene, hvilket har betydet at funktionen fortsættes efter Fokus-projektets ophør som en UUfunktion. 3. Status og summativ evaluering Til dataindsamling er benyttet følgende datakilder: Spørgeskema (marts 2010 til alle involverede professionelle i projektet) elevinterviews (marts 2010, 15 udvalgte FOKUS elever) samt interview med FOKUS koordinator, FK (marts 2010), fokusgruppeinterviews med netværk I & II (efterår 2009 samt forår 2010) samt øvrige data og statistisk materiale indsamlet under monitoreringsperioden (referater, opgørelse over elev flow, kvartalsrapporter, arbejdet med de udviklede skemaer og procedurer). Alle data kan naturligvis rekvireres ved evaluator og der forefindes en mere uddybende status og evalueringsrapport (2. juni 2010) end nærværende, som er at finde på projektets hjemmeside. Intentionen med nærværende summative statusopgørelse og evaluering er at bearbejde informationen til brugbar viden og anbefalinger snævert ift projektets formål, mål og antagelser samt de efterfølgende besluttede evalueringsparametre: samarbejde/kommunikation, fleksible forforløb og betydning/værdi for de unge. 3.1: Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering Projektets overordnede mål er i fællesskab - at få flere unge i uddannelse. Til projektet er hertil formuleret formål, mål og antagelser (se projektplan og forandringsteori - bilag) Nærværende summative evaluering har fokus på evaluering af om målene er nået. Derudover har projektet gennem forløbet genereret nye evalueringsspørgsmål, som også bliver centrale at evaluere på. Samlet set er evalueringsspørgsmålet: Har projektet initieret flere unge i uddannelse? Projektledelsen har valgt følge evalueringsparametre. Form: Samarbejde og kommunikation om projektet Indhold: Fleksible forforløb Værdi: Betydning/værdi for de unge 3.2. Status og summativ evaluering ift projektets mål og antagelser (jvf. Projektansøgning og forandringsteori) er en kort opsamling af resultater vedr.elev flowet samt afgræsning af målgruppe for projektet er en kort opsamling af data i projektet set ift de tre evalueringsparametre: er en statusopgørelse ift projektets mål og antagelser er selve evalueringen/vurdering af status med anbefalinger data fra elev flow og målgruppe Elev flow 19

20 Kort om status kan siges, at der pr. november 2010 har været et gennemløb på 76 elever, heraf 88 forforløb Pr. november 2010 er der 29 indskrevne elever, hvoraf 9 er uafklarede. 6 af de uafklarede er i forforløb i erhvervsuddannelserne og 3 er tilknyttet Produktionsskolen. Ca.72 % af fokusforløbene har resulteret i start på uddannelse eller klar aftale herom (med opstart august 2010). 21% er endnu i FOKUS forløb og derved ikke afklarede om uddannelsesvalg Af de 76 indskrevne elever er 54 elever i uddannelse/aktive planer om opstart, 2 i arbejde, 4 elever PHS eller Tamu, 3 elever på højskole, 7 elever på kontanthjælp/jobhjørnet / sygemelding, 3 er flyttet og 3 elever er i gang med pit-stop på højskole. De 88 forforløb drejer sig om forforløb, der er afviklet eller planlagt afviklet. Forforløb kan enten være praktikforløb på uddannelsesinstitutioner. eller praktikforløb på en arbejdsplads. Til registreringen af forforløb medregnes ikke PHS som forforløb ej heller er medregnet forforløb, der er afbrudt inden opstart. Flere elever har gennemført flere forforløb. 11 elever har ikke deltaget i forforløb. Målgruppe Målgruppen for projektet var oprindeligt: Alle unge i alderen år uden uddannelse estimeret til ca. 160 mulige kandidater pr. år. Som projektet skred frem, blev det tydeligt, at gruppen af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3-4 (andre problemer end ledighed) ikke vil kunne profitere tilstrækkeligt af et FOKUS forløb, idet deltagelse i FOKUS forudsætter at eleven kan have udbytte af tilknytning til PHS eller andet uddannelseslignende sted. Der fordres altså en vis uddannelsesparathed for deltagelse i FOKUS. Under projektperioden blev etableret et andet projekt i regi af UU, hvor netop udvikling af uddannelsesparathed var i fokus. Således blev målgruppen i august 2009 afgrænset yderligere til unge i alderen år, som primært har afklaring af uddannelsesvalg som fokus. Denne afgrænsning var på positiv vis med til at skærpe og tydeliggøre opgaven i arbejdet med FOKUS forløbene. Som et kuriosum kan nævnes at også elevinterviewene understøtter denne afgrænsning, hvilket følgende citater tydeligt viser. Målgruppe? Elevudsagn Alle der gerne vil hjælpes man skal ville hjælpes for at blive hjulpet. Man skal ikke bare sætte sig ned og sige, nu gør de al arbejdet. Man skal også have en viljestyrke til at gøre arbejdet (Fokuselev Pige). For uafklarede, som har brug for noget andet end den rutinepræget behandling, som man får i skolen. At man kan blive taget hånd om, og virkelig føler, at de vil gøre noget for en, altså individuelt. Og man får et socialt netværk Ikke for dem, der har sociale problemer (Fokus-elev Dreng) Opsamling af data ift evalueringsparametrene: form, indhold og betydning/værdi 20

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA

Susanne Minds Evaluator VIA University College. 25-11-10 Susanne Minds VIA Susanne Minds Evaluator VIA University College 25-11-10 Susanne Minds VIA 1 Evaluering 25. november 2010 Projektmål Status Resultater Anbefalinger Hvad ved vi nu Gode idéer Udfordringer Spørgsmål 25-11-10

Læs mere

FOKUS summativ evaluering

FOKUS summativ evaluering FOKUS summativ evaluering Indhold FOKUS det er så positivt. Man falder hurtigt til ro (FOKUS elev pige) 1. Indledning og læsevejledning 2. Formål og mål med evaluering samt opdrag for evaluering 3. Status

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Fastholdelsespakken Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg "Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Køge, Greve, Solrød og Stevns Kommuner UUV Køge bugt Køge Handelsskole og EUC Sjælland (De øvrige medlemmer af Uddannelsesnetværket

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik

Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Evaluering af ny metode til at skabe sammenhæng mellem skole og praktik Randers Social- og Sundhedsskole indførte i efteråret 2013 en ny struktur for timerne ud i praktik og ind fra praktik. Tidligere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet

Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Klar til uddannelse - en indsats på tværs, der også omfatter arbejdsmarkedet Slut-rapport 1. aug. 2007 1.juli 2008 Indledning: Med støtte fra Det lokale Beskæftigelsesråd har UU Skive gennemført et projekt,

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Erhvervs- GrundUddannelsen

Erhvervs- GrundUddannelsen Information om Erhvervs- GrundUddannelsen ErhvervsGrundUddannelsen Vestergade 58 N 8000 Århus C Tlf: 8940 1370 Fax: 8613 5559 www.amcmidt.dk egu@msb.aarhus.dk INDHOLD Denne folder skal informere om ErhvervsGrundUddannelsen

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Parat til en erhvervsuddannelse!

Parat til en erhvervsuddannelse! Parat til en erhvervsuddannelse! AARHUS TECH gennemfører i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et 2 ugers frivilligt brobygningsforløb for unge i 9. og 10. klasse, som har behov for at afprøve

Læs mere

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 Børn og Skoles sekretariat Dato: Januar 2013 Sagsnr.: Sagsbehandler: acha Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012 På baggrund af beslutning

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund. Alle unge 1 der påbegynder et forløb på MultiCenter Syd, har forinden opstart været omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning, således alle unge på

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Din personlige uddannelsesplan

Din personlige uddannelsesplan Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb:

Hotel og restaurant. Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: Uddybende kvalitetsresultater samt opfølgningsplan. Herunder resultaterne for de enkelte områder fra 2011: Grundforløb: 1 Hovedforløb: 2 Opfølgnings/handlingsplan: Opfølgning og evaluering på sidste års

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune

Jobcenter Brøndby 2010 Koordinering og udvikling af ungeindsatsen i Brøndby kommune Jobcenter Brøndby 2010 Aktører Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Relevante uddannelsesinstitutioner Jobcentret Børneforvaltningen Mål/succeskriterier Formål 1. Der mangler gennemsigtighed ift. de forskellige

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse

Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Om produktionsskolernes rolle i en kommende fleksuddannelse Indhold 1. Generelle betragtninger om produktionsskolernes rolle. 2. Hvornår er den unge parat til at starte på en fleksuddannelse? 3. Hvordan

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune

Samarbejdsaftale. mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune Samarbejdsaftale mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune 2 Tidligere samarbejdsaftale samt kontrakt af 31.3.2014 indgået mellem Jobcentret og Produktionsskolen i Haderslev Kommune, er

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni)

Silkeborg Kommune - UTA 2 projekt deltager. (Garantiskolen etableres officielt januar 2009 ved en underskriftsceremoni) Historien Regionalt FOU-projekt omkring samarbejde med produktionsskoler ( SOSU, HS,TS,SPH - Harzen-gruppen 2008) Lokalt FOU-projekt omkring grundforløbspakke- ProErhverv (SOSU, HS, TS, SPH, UU, VUC) Silkeborg

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen

Uddannelse til alle unge 16-30 år. At være noget for nogen Uddannelse til alle unge 16-30 år At være noget for nogen Indledning Velkommen til omstillingsgruppen Uddannelse til alle unge 16-30 år s anbefalinger til at få flere unge i uddannelse: Omstillingsgruppen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Opkvalificering og fastholdelse til uddannelse Unge-Indsats. Afklaring

Læs mere

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat

Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Evaluering af projektet Uddannelsesklar-parat Projektets målgruppe, metode og formål Formålet med projektet har været at afklare og motivere ikke uddannelsesparate ledige i alderen 18 til 40 år, herunder

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer

Læs mere

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet Projektbeskrivelse: Evaluering af kombinationsprojektet et samarbejde mellem højskoler og erhvervsuddannelser Udarbejdet af Pia Cort og Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive

Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Skive URIS Uddannelsesrådet i Kommune - september 2012 Statusliste over projekter og samarbejdsaftaler i Aftaler og organisation -modellen Modellen er et udtryk for, at vi alle tager et fælles ansvar for, at

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:

Projekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle: Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål

Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Hvidovre Jobcenter 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd Indledning. Arbejdet med undervisningsmiljøet på Mimers Brønd er en løbende proces, der involverer elever,

Læs mere

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.

Vision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb. Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen

Læs mere