University of Copenhagen. Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger. Published in: Dansk Audiologopaedi
|
|
- Tobias Johansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Vage mål og svag undervisningsvejledning. Nielsen, Anne-Mette Veber; Juul, Holger Published in: Dansk Audiologopaedi Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Nielsen, A-M. V., & Juul, H. (2010). Vage mål og svag undervisningsvejledning. Dansk Audiologopaedi, 46(3), Download date: 02. Jan. 2017
2 32 ARTIKEL Vage mål og svag undervisningsvejledning Om fælles mål for børnehaveklassen Af Anne-Mette Veber Nielsen og Holger Juul Når det ringer ind til et nyt skoleår efter sommerferien, er det samtidig startskuddet til, at elever, der starter i børnehaveklasse, skal gennemgå en obligatorisk sprogvurdering. Sprogvurderingen blev indført i skoleåret 2009 som en del af Folkeskoleloven sammen med nye trinmål og indholdsbeskrivelser for undervisningen i børnehaveklassen, de såkaldte»fælles Mål«. Der er tale om en langt mere omfattende beskrivelse af, hvilke sproglige færdigheder eleverne skal have tilegnet sig ved slutningen af børnehaveklassen, end det har været tilfældet tidligere. De nye tiltag skal sikre det enkelte barn en positiv sproglig og skriftsproglig udvikling på de efterfølgende klassetrin. En sympatisk målsætning, men som fagpersoner med viden om den tidlige læseudvikling er vi desværre skeptiske over for, om tiltagene får nogen effekt. Fælles Mål 2009 peger bl.a. på bogstavkendskab og opmærksomhed på enkeltlyde i ord (fonemopmærksomhed) som områder, der bør være omfattet af sprogvurderingen. Det afspejler, at en af de grupper, man ønsker at identificere i sprogvurderingen, er børn med utilstrækkelige forudsætninger for tilegnelse af læsefærdigheder. Man understreger, at sproglige forudsætninger for læsetilegnelse er forhold, det er muligt at forbedre ved en målrettet indsats i undervisningen. Derfor skal børn med de dårligste forudsætninger identificeres, så undervisningen kan differentieres i overensstemmelse med de pågældende børns behov (Fælles Mål, 2009, s. 16). Dette kan vi kun bakke op om. Adskillige undersøgelser har vist, at en foregribende indsats kan forebygge senere læsevanskeligheder, og at resultaterne er bedst, når der lægges vægt på udvikling af børnenes bogstavkendskab og fonemopmærksomhed (Elbro, 2007). Det er store krav, der skal honoreres af børnehaveklasselederne, hvis ovenstående skal udmøntes i praksis ikke mindst set i lyset af at der er tale om en faggruppe, der ikke opnår en indgående viden om skriftsprogets opbygning og den tidlige læseindlæring i deres uddannelse. Det gør det ikke mindre vigtigt, at de mål, der formuleres, er klare, og at de bakkes op af en gennemarbejdet undervisningsvejledning. Det mener vi desværre ikke er tilfældet: De fælles mål for børnehaveklassen spiller efter vores vurdering ikke særlig godt sammen med den obligatoriske sprogvurdering. Og de praktiske anvisninger, man fra Undervisningsministeriet stiller til rådighed for børnehaveklasselederne i undervisningsvejledningen, er i nogle tilfælde nærmest vildledende. Kritik af de fælles mål Bogstavkendskab nævnes i et selvstændigt trinmål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: - have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd
3 ARTIKEL 33 Dette er ikke bare sært formuleret. Det er også påfaldende uambitiøst i betragtning af, at et typisk dansk barn allerede ved starten af børnehaveklassen er i stand til at udpege halvdelen af alfabetets bogstaver (Juul, 2008), og i betragtning af at læsning af selv helt simple ord sjældent lykkes, før barnet kan benævne mindst 80% af bogstaverne (Juul, 2006). Med den nuværende formulering vil en vurdering af bogstavkendskabet ved skolestart ikke bidrage med nogen særlig interessant information i forhold til Fælles Mål. Eftersom der strengt taget kun kræves kendskab til et par af de hyppigste bogstaver, vil vurderingen typisk blot vise, at eleven allerede opfylder målet. Sprogvurderingen ved skolestart ville give langt bedre mening, hvis målet var, at børnene ved slutningen af året skulle kende alle (eller næsten alle) bogstaverne. Fonemopmærksomhed nævnes kun indirekte i et trinmål, der siger, at eleverne skal blive i stand til at»lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord«. Også dette mål er meget vagt formuleret i forhold til, hvad man ved om læseforudsætninger. En legende tilgang er fint, men tilsyneladende tør man ikke specificere det, som legen gerne skulle føre frem til: At barnet bliver i stand til at fokusere specifikt på ordenes enkelte lyde (fonemer). Uden fonemopmærksomhed bliver det langt sværere at forstå, hvordan bogstaverne i et ord kan forbindes med ordets udtale, og netop derfor er fonemopmærksomhed en vigtig læseforudsætning. Der er faktisk god grund til at sprogvurdere på dette område men Fælles Mål giver ikke nogen klar motivation for at gøre det. Et andet trinmål siger, at børn skal blive i stand til at»lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation«. Her fokuseres der på en opdagelse, som langt de fleste børn allerede har gjort, når de begynder i børnehaveklassen nemlig den opdagelse at skriften er et kommunikationsmiddel. Det, som børn har brug for hjælp til, er efter vores opfattelse snarere opdagelsen af, hvordan dette kommunikationsmiddel fungerer. Fælles Mål burde sikre, at aktiviteterne i børnehaveklassen bereder vejen for, at eleverne»knækker læsekoden«. I stedet lægger målene op til aktiviteter, der simulerer, at eleverne allerede har knækket koden. Således er det et selvstændigt trinmål, at eleverne skal blive i stand til at»eksperimentere med at læse små tekster«. Det svarer stort set til, at lade børnene eksperimentere med at flyve! Det kan sikkert være sjovt men forbedrer det børnenes chancer for at lære at flyve rigtigt? Kritik af undervisningsvejledningen Til Fælles Mål 2009 hører undervisningsvejledninger for alle fag og emner. Vi har kigget nærmere på den del af vejledningen, der beskæftiger sig med undervisning i tidlig læsning og skrivning. Det var vores forventning, at vejledningen ville tage udgangspunkt i de righoldige forskningsresultater, der har identificeret, hvilke metoder og hvilke aktiviteter der virker bedst, når formålet er at sikre begynderlæsere et sikkert bogstavkendskab, en god fonemopmærksomhed samt bevidsthed om, at bogstaver repræsenterer sproglyd. I 2000 udkom den amerikanske rapport»the Report of National Reading Panel«. I rapporten indgik en metaanalyse af 52 internationale studier, der fokuserede på læseindlæringen fra børnehaveklasse til 3. klasse. Analysen af studierne mundede bl.a. ud i en identifikation af metoder i læseundervisning, der har vist sig at have en vedvarende positiv effekt på læsetilegnelsen. Et af de områder, man kiggede på, var undervisning i fonemopmærksomhed. Her var en af konklusionerne, at den mest effektive metode er direkte og systematisk undervisning med fonemer. Desuden er det en fordel, at der knyttes bogstaver til aktiviteterne, hvilket udover opmærksomhed på sprogets enkeltlyde kræver kendskab til bogstavernes form og navn (National Reading Panel, 2000). En anden konklusion var, at evnen til at læse og stave ord blev forbedret hos de børnehaveklassebørn, der modtog direkte og systematisk undervisning i bogstav-lyd-forbindelser. Den systematiske undervisning viste sig også at være effektiv for elever med dårlige forudsætninger (ibid.). Undervisningsvejledningen til Fælles Mål la-
4 34 ARTIKEL der imidlertid ikke til at tage udgangspunkt i disse resultater. Når der overhovedet refereres til forskningsresultater, sker det uden kildeangivelse som når det anbefales at lægge vægt på tidlig skrivning:»forskning har vist, at læsning og skrivning gensidigt støtter hinanden Tidlig skrivning er et udtryk for barnets forståelse af sproget som system og forståelsen af forholdet mellem sproglyde og bogstaver«(fælles Mål, 2009, s. 19). I forlængelse af det giver man et eksempel på et barns skriftsproglige udvikling i løbet af børnehaveklassen: I begyndelsen skribler barnet blot. Derefter begynder det at anvende konventionelle bogstaver i tilfældig rækkefølge. På næste trin er der tale om opdagende skrivning, hvor barnets opmærksomhed er rettet mod den første lyd/det første bogstav i ord, og til sidst er barnet i stand til at skrive rigtige ord. Men forfatterne bag vejledningen skriver ikke ét ord om, hvad der har igangsat barnets udvikling. De skriver ikke ét ord om, hvilke undervisningsaktiviteter, der kunne støtte barnet i at komme fra et trin i den skriftsproglige udvikling til det næste. Man må spørge sig selv, hvordan barnet i løbet af børnehaveklassen har lært at koble bogstaver og lyd? Det er svært at læse det anderledes, end at den tidlige skrivning i sig selv er katalysator for den beskrevne skriftsproglige udvikling. Det er et problematisk budskab at formidle, da undersøgelser har peget på, at legeskrivning ikke giver bedre resultater i hverken læsning eller stavning end at tegne eller lave afskrivning af ord (Rieben m.fl., 2005). Derimod har legeskrivning en positiv effekt, hvis elevernes staveforsøg rettes. Det kan f.eks. være i form af, at deres opmærksomhed rettes mod at få den første lyd i ord korrekt. Legeskrivning bør derfor ikke være et mål i sig selv i undervisningen, når der er tale om tilegnelse af forholdet mellem sproglyde og bogstaver, men skal knyttes an til struktureret leg med/undervisning i de enkelte sproglyde i ord (Elbro, 2006). Gennemgående synes undervisningsvejledningens ambition at være helt i tråd med formuleringen af målene: Børn skal have hjælp til at opdage, at skrift tjener kommunikative formål. Men hvor er dokumentationen for, at 6-årige danske børn har brug for hjælp til det? Undervisningsvejledningen anbefaler endvidere en række aktiviteter, der skal henlede børnenes opmærksomhed på sprogets lydlige og visuelle fremtrædelsesformer. Den voksne skal bl.a. opfordre børnene til at: se, om der er ord og/eller bogstaver, du kan genkende gå på jagt i teksten efter ord, der ser ens ud gå på jagt i teksten efter ord, der lyder ens iagttage visuelle og lydmæssige forskelle og ligheder i ord og sætninger sammenligne bogstavernes form, navn og lyd prøve at lytte sig frem til bestemte lyde i et ord forsøge selv at skrive enten med egen skrift eller ved at bruge almindelige bogstaver (Fælles Mål, 2009, s ). Forfatterne kommer ikke nærmere ind på, hvordan aktiviteterne udmøntes i praksis. Hvad vil det f.eks. sige at iagttage visuelle og lydmæssige forskelle og ligheder i ord? Og hvordan sammenligner man et bogstavs form med dets navn og dets lyd? Der er i det hele taget tale om aktiviteter, hvor børnene på egen hånd skal udnytte deres viden om bogstaver og en avanceret bevidsthed om ords lydlige opbygning. Men hvornår og hvordan har børnene tilegnet sig disse færdigheder? Hvordan skal børn, der endnu ikke har lært at læse ord selvstændigt, kunne løse de beskrevne opgaver? Og hvilket skriftligt ordmateriale ligger til grund for aktiviteterne? Børn med dårlige forudsætninger har behov for en direkte og systematisk indføring i forholdet mellem bogstaver og lyd og bliver derfor fuldstændig ladt i stikken med ovenstående opgavetyper. Er det børnehaveklasseledernes eget ansvar at være bevidste om det? Hvad skal man kunne hvornår? Baggrunden for de vage mål og»vi leger at vi læser«-tilgangen kan være, at der er tale om mindstemål. Det siges ikke klart, men måske handler målene ikke om, hvad det store flertal af børn skal have opnået ved slutningen af børnehaveklassen, men om hvad selv de allersvageste bør kunne klare. Når det typiske barn kan spadsere i mål eller allerede opfylder målet ved årets begyndelse, så bliver konsekvensen under
5 ARTIKEL 35 alle omstændigheder, at målene bliver uinteressante som generelle pejlemærker. I modsætning til målene giver undervisningsvejldningen nogle steder indtryk af, at det faktisk er ambitionen, at børnene skal i gang med at læse selvstændigt i børnehaveklassen. F.eks. slutter den af med at gøre opmærksom på at:»der er i de senere år udgivet mange små, meget let læste bøger skrevet i et enkelt sprog med mange gentagelser og mange gode illustrationer, der støtter læsningen. Det er vigtigt, at bøgerne er overkommelige og giver en god læseoplevelse«(fælles Mål, 2009, s. 22). Det er ikke heldigt, at vejledningen på denne måde sender et modsatrettet signal og samtidig giver indtryk af, at en god læseoplevelse kommer af sig selv, hvis blot man stiller de rigtige bøger til rådighed. Der skal i de fleste tilfælde mere til, nemlig undervisning. Valg af aktiviteter og skriftligt ordmateriale er især afgørende for de elever, der starter i børnehaveklassen med dårlige forudsætninger. Denne viden burde være tydeligt formidlet i undervisningsvejledningen. Desværre fremstår Fælles Mål og den tilhørende undervisningsvejledning nærmest som et idemylder, der peger i mange forskellige retninger. Der er en larmende mangel på en synlig prioritering af en direkte og systematisk tilgang til bogstavindlæring og fonembevidsthed. De mange skoler, der gennem mange år har arbejdet grundigt med disse områder i børnehaveklassen, opmuntres ikke til at fortsætte og det er en skam. Der er god grund til at opstille mål for, hvor langt børn skal nå i børnehaveklassen, når det gælder læseforudsætninger. Uden de rette forudsætninger kan det blive svært for børnene at indfri de mål, der opstilles for læsning på senere klassetrin. Der er derfor også god grund til allerede ved skolestart at vurdere, hvor langt børnene er fra at indfri disse mål, og til at vejlede i, hvordan udviklingen hen imod disse mål kan stimuleres. Vi ser således ikke noget forkert i, at Undervisningsministeriet beder om en målrettet indsats fra børnehaveklasselederne. Men det må samtidig være en rimelig forventning, at målene er klare og velbegrundede, at de harmonerer med andre tiltag såsom indførelsen af den obligatoriske sprogvurdering ved skolestart, og at der stilles en gennemarbejdet pædagogisk vejledning til rådighed. Både børn og børnehaveklasseledere havde fortjent bedre. Audiologopæd Anne-Mette Veber Nielsen videnskabelig assistent, Center for Læseforskning Københavns Universitet Holger Juul lektor, ph.d., Center for Læseforskning Københavns Universitet Henvisninger Elbro, C. (2006). Læsning og Læseundervisning. (2. udgave). København: Gyldendal. Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Juul, H. (2006). Læseudviklingen i løbet af første skole - år. Logos. Audiologopædisk Tidsskrift, nr. 48, side 4-6. Juul, H. (2008). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og Undervisningsministeriet/Center for Læseforskning. 32 sider. National Reading Panel (2000). Teaching children to read: An evidence-based assessment of the scientific research literature on reading and its implications for reading instruction. Washington, DC: The National Institute of Child Health and Human Development ( smallbook_pdf.pdf). Rieben, L., Ntamakiliro, l., Gonthier, B. & Fayol, M. (2005). Effects of Various Early Writing Practices on Reading and Spelling. Scientific Studies of Reading, årgang 46, nr. 2, side Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål 2009 Børnehaveklassen. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 25, faghæfte 23 ( Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/ Faelles%20Maal%202009%20-%20Boernehaveklassen.aspx).
Bogstavprøver ved skolestart
Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereForældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling
Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereÅrsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen.
Årsplan for 0.årgang i SKK i 2015-2016 Årsplanen giver et overblik over den enkelte årgangs plan i relation til hele skolen. 0.årgang arbejder ud fra Undervisningsministeriets faghæfte 23- Fælles Mål 2009
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereTIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN
TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereLæsepolitik for Ullerødskolen
Læsepolitik for Ullerødskolen Formål Formålet med læseundervisningen er, at eleverne: - udvikler deres læse- og skrivefærdigheder - oplever læselyst og får gode læsevaner - lære at læse for at lære i alle
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereFuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mereIna Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet
Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx
qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereÅrsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013
Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin
Læs mereHvad sker der (egentlig)
Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs mereRudersdals indsats for ordblinde elever
Rudersdals indsats for ordblinde elever Hvad kan forventes af Skole og Familie? Hvad kan forventes af skolerne? Hvordan får eleven diagnosen ordblindhed? - hvem, hvad, hvornår, hvilken 7. november 2017
Læs mereStandard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen
Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i Skanderborg
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereMejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereLæsning er en sammensat færdighed og derfor bør
Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereSproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation
Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,
Læs mereMål for læsning på Nørrebro Park Skole
Mål for læsning på Nørrebro Park Skole - 2010 Børnehaven Målet er at give eleverne forudsætninger for at læse og skrive ved at styrke og udvikle sproglige færdigheder. Der arbejdes med sproglig opmærksomhed
Læs mereKompetencecenter for Læsning i Aarhus. Oplæg Strandby skole. Indskolingen
i Aarhus Oplæg Strandby skole Indskolingen Program o Rammer for o Hvordan kan et forløb se ud? o Hvordan opdager man læseskrivevanskeligheder tidligt i indskolingen? o Hvad stiller man op med elever i
Læs mereLæsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2
Læsehandlingsplan Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2 Læsning i børnehaveklassen Forudsætninger for læsning 3 Begynderundervisning Læseangrebs-strategier Forståelses-strategier Læselyst 4 Den fortsatte
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereLæseudviklingens 12 trin
Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget
Læs mereForældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom
Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereSTANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen
STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD evaluering, test og tiltag i skolen Forord: Indholdet i nedenstående plan skal sikre, at alle elever i skriftsprogsvanskeligheder i
Læs mereI undervisningen bruger vi meget sang og musik. At lege med sproget gennem rim og remser bliver sjovt og motiverende gennem sang og bevægelse.
2018-2019 Lærer: Marianne Storbjerg Andersen Forord til faget i klassen I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom de andre
Læs mereLæsning på Højvangskolen i klasse
Læsning på Højvangskolen i 0.-3. klasse Hvordan hjælper du dit barn til at blive en god læser, og hvad kan du som forældre gøre, for at understøtte skolens arbejde? Læsning 0.-3. klasse Dit barn får læseundervisning
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereNotat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014
Notat for arbejdet med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen I Faaborg- Midtfyn Kommune Revideret maj 2014 Lovgrundlag Den 31.marts 2009 blev der med bekendtgørelse nr. 260 om undervisning
Læs mereÅrsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk
Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereAlle børns sprog og læsning-
Alle børns sprog og læsning- En strategi for sprog og literacy i Holbæk Kommune Oktober 2018 Forord At beherske sprog og læsning åbner døre til et hav af muligheder for børn og unge. Det giver livsglæde,
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereTekstarbejde i skolestarten
Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mere0. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN DANSK
2017-18 Lærer: Maibritt Olsen Forord til faget i klassen: I 0. Klasse bygges fundamentet for det skrevne og læste sprog. Dansk indgår i de fleste aktiviteter i 0. Klasse, ligesom andre kompetenceområder
Læs mereForord til daginstitutionsområdet. Dagtilbud 0-6 år. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Forord til daginstitutionsområdet Dagtilbud 0-6 år Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Egedal kommune ønsker, at alle børn og unge i kommunen skal have mulighed for
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk
BEGRÆNSER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i engelsk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige engelskundervisning. Barnets begrænsede
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereLæse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.
Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereDansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)
Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De
Læs mereVelkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereObligatorisk evaluering og tidspunkt
Obligatorisk evaluering og tidspunkt Alder/Klas se-trin 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6 5 år / inden skolestart Når barnet er 3 år Sprogvurdering Rambøll Sprog, Sprogvurdering 3-6
Læs mereTreja Danske Skole. Læsehandleplan
Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets
Læs mereDanmark ville have bedre læsere - og fik det
folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af
Læs mere