Planlægning, Ydelse og Kontrol- Jernbanevej 6, 4300 Holbæk Telefon: Status på Helhedsorienteret Sagsbehandling juni 2013

Transkript

1 Status på Helhedsorienteret Sagsbehandling juni 2013 Praksis på området Området socialt bedrageri/uberettigede udbetalinger af sociale ydelser, har som bekendt haft stor bevågenhed i de seneste år. Der har der været stort fokus på praksis i definitionen af enligbegrebet og afgørelserne i disse sager, herunder særligt den diskrepans der har været mellem eksisterende praksis og de afgørelser, som ankenævn og Ankestyrelse har truffet i sager, der omhandler vurdering af berettigelsen til enlig-ydelser. Holbæk Kommune har igennem de seneste 2 år, i den forbindelse, haft rettet henvendelse til såvel ankenævn, som ministre og senest har vi taget initiativ til udarbejdelse af endnu en henvendelse til Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup, denne gang fremsendt af KL. Ombudsmandens redegørelse fra april 2012, satte fokus på de forvaltningsretlige regler, herunder sagens oplysning, men berørte kun i meget begrænset omfang den lovgivning og praksis, der lægges til grund for vurderingen af, hvorvidt der foreligger ægteskabslignende forhold og dermed om man er berettiget til enlig-ydelser. Dette til trods, så er Administrationens opfattelse som tidligere oplyst at redegørelsen medførte en mærkbar ændring i nævnets og Ankestyrelsens afgørelsesmønster, herunder i vægtningen af de forhold, der jævnfør lovgivning og praksis skal lægges til grund i vurderingen af, hvorvidt der foreligger ægteskabslignende forhold. Dermed er det Administrationens opfattelse, at man har truffet afgørelser i henhold til en praksis på vej og netop derfor hilser vi Ankestyrelsen nye principafgørelser på området velkommen. Afgørelserne 8-13, 9-13, og er sendt ud 31. januar 2013 og derudover har Ankestyrelsen i marts 2013, som supplement til gældende regler, principafgørelser og vejledninger, udsendt en særudgivelse om reelt enlige, hvori praksis uddybes. I udgivelsen fremgår følgende: 1) Langvarig praksis på området, 2) vurderingen af fælles husførelse, 3) Seneste praksis om fælles husførelse, 4) Betingelsen om at parterne skal kunne indgå ægteskab sammen, 5) Den bevismæssige vurdering af sagens oplysninger og 6) CPR-loven og bopælssager. Sammenfattende kan det konkluderes, at praksis på området fortsat er, at personer der lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold, skal betragtes som samlevende når; Ydelsesmodtageren har fælles husførelse med en anden person og Parterne generelt set kan indgå ægteskab med hinanden. Det følger endvidere af praksis, at der i vurderingen af, om der er tale om fælles husførelse skal lægges vægt på: Karakteren af de involveredes indbyrdes forhold, navnlig om der er tale om sammenblandet økonomi, men også om der er tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat har hyppig kontakt, og om de eventuelt har fået børn sammen efter samlivsophævelsen. Boligforholdende hos den person, som menes at leve sammen med ydelsesmodtageren. Ved bevisvurderingen er det navnlig parternes egne forklaringer om deres indbyrdes forhold og økonomiske oplysninger, som vejer tungt. Anne-Marie skipper Side

2 Med de nye principafgørelser på området, så er følgende præciseret/skærpet i forhold til tidligere: Man behøver ikke at være kærester: Det er uden betydning, om parterne lever sammen som par, det afgørende er, om der er tale om fælles husførelse med en anden person, med hvem der generelt kan indgås ægteskab/partnerskab. I vurderingen af om parterne har fælles husførelse, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Fordelene kan være økonomiske (betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug), eller ikke-økonomiske i form af praktisk hjælp i hverdagen (hente, bringe og passe børn, købe ind, lave mad, gøre rent mv.). Det afgørende i vurderingen af, om der foreligger fælles husførelse er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har. I sager, hvor parterne har fælles børn, skal det konkret vurderes, om økonomiske bidrag skal betragtes som opfyldelse af forsørgerpligten eller som bidrag til den fælles husførelse. I den vurdering, skal reglerne om forsørgelsespligt og børnebidrag inddrages, og således er beløbets størrelse set i forhold til den anden forælders indtægt og omfanget af samvær med barnet - afgørende for, om der er tale om opfyldes af forsørgerpligten eller bidrag til den fælles husførelse. Hvis der er tale om opfyldelse af forsørgerpligten, vil beløbet ikke kunne betragtes som bidrag til den fælles husførelse og vil derfor heller ikke kunne medregnes som en fordel for ydelsesmodtageren. Er der ikke aftalt eller fastsat børnebidrag, er der stor sandsynlighed for, at et økonomisk bidrag skal betragtes som opfyldelse af forsørgerpligten, og ikke som bidrag til den fælles husførelse. Opgaver som at hente, bringe og passe børn, skal som udgangspunkt betragtes som samvær og ikke som bidrag til den fælles husførelse. Når samværet primært foregår på ydelsesmodtagerens bopæl, vil spørgsmålet om samvær eller bidrag til den fælles husførelse afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen, for eksempel om der er gode grunde til at samværet skal foregår der. Personer, der bor i kollektiv, skal ikke anses for samlevende, heller ikke selvom personerne opnår fordele ved, at flere voksne er fælles om at betale udgifter og deles om praktiske opgaver. Der stilles ikke krav om, at parterne har fælles bopæl for at kunne nå frem til, at parterne lever i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse. Praktisk hjælp, i endog stort omfang, skal ikke tillægges betydelig vægt i den samlede vurdering, hvis hjælpen er ydet i forbindelse med ydelsesmodtagerens sygdomsperiode. Oplysninger om sammenblandet økonomi tillægges i praksis stor vægt i vurdering af, om der foreligger fælles husførelse. CPR-lovgivningen kan kun finde anvendelse i bopælssager og danner dermed ikke lovhjemmel for at indhente oplysninger i sager om reelt enlige. Anonyme anmeldelser tillægges i praksis ingen eller kun ringe vægt, og vil generelt alene kunne bruges som anledning til at undersøge en sag nærmere. Bilobservationer vil ligesom anonyme anmeldelser alene kunne bruges som anledning til at undersøge sagen nærmere. Anne-Marie skipper Side

3 Hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens oplysning, er der intet til hinder for, at myndigheden, efter klar aftale med borgeren, besøger borgeren for at danne sig et indtryk af borgerens boligforhold. Det er muligt at indhente oplysninger fra relevante facebookprofiler eller lignende, hvis profilerne i øvrigt er åbne og tilgængelige for alle brugere. Når der er modstridende oplysninger i sagen, skal spørgsmålet enten undersøges nærmere og de modstridende oplysninger tilbagevises, eller også myndigheden må undlade at lægge vægt på oplysningen til skade for ydelsesmodtageren. Tilbagebetalingskrav kan kun dække den periode, som oplysningerne i sagen vedrører. Administrationen anser det som yderst positivt, at vi i praksis på enlig-området nu har fået præciseret nogle forhold, men vil samtidig henlede opmærksomheden på, at der fortsat er tale om et område, hvor afgørelser træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af, om der foreligger ægteskabslignende forhold, og at lovgivning og praksis, fortsat ikke indeholder en endegyldig facitliste, men alene definerer begrebet enlig, samt fastslår, hvilke forhold der navnlig skal lægges vægt på, eller ikke lægges vægt på, i vurderingen af, om en person er reelt enlig eller om der består ægteskabs- eller partnerskabslignende forhold. I Kontrolgruppen belyses sagerne på enlig-området med udgangspunkt i lovgivning og praksis herunder de seneste principafgørelser og opmærksomheden skal henledes på, at afgørelserne træffes, ikke kun på baggrund af et enkelt forhold - som for eksempel samvær med børnene - men på baggrund af summen af samtlige af de forhold, der jævnfør lovgivning og praksis på området, skal tillægges betydning. Hvilken vægt et enkelt forhold skal tillægges, afhænger af sagens øvrige forhold. Ankestyrelsens tillæg er vedhæftet som bilag. Reformer / lovgivning Ændret lovgivning på forskellige områder er på vej nogle af dem, vil også få betydning for Kontrolområdet. Fra 2014 vil enlige forsørgere, som har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, få et ekstra beskæftigelsesfradrag. Fradraget vil udgøre 2,6 % af lønnen, dog højest kr ,- og beløbet lægges oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag. Fra 2014 træder ligeledes kontanthjælpsreformen, hvor gensidig forsørgerpligt for samlevende indføres, i kraft. Som det fremgår af tidligere redegørelser, så kan Administrationen se klare fordele ved, at gøre sociale ydelser uafhængig af en status som enlig men de to nye bestemmelser, går den modsatte vej og øger antallet af ydelser, hvor der for borgeren er en gevinst ved at være enlig. Er man, efter lovgivningen, som borger berettiget til ydelser, fordi man er enlig, så skal man naturligvis også have disse ydelser. Administrationen vil dog henlede opmærksomheden på, at der - qua det faktum, at borgerens fordele ved at være registreret som enlig nu øges og at incitamentet til, at snyde dermed også øges må forventes også at blive en stigning i antallet af kontrolsager. Kontrolsager, som vedrører såvel egne som Udbetaling Danmarks myndighedsområder. Anne-Marie skipper Side

4 Arbejdsgrupper Der har igennem årene været nedsat arbejdsgrupper, der har arbejdet målrettet med området Socialt bedrageri. Blandt andet besluttede regeringen som en del af Finanslovsaftalen for 2010 at nedsætte et tværministerielt udvalg (Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Social ministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet og Indenrigs- og sundhedsministeriet KL ad.hoc.), der skulle se på, hvordan indsatsen mod socialt bedrageri kunne styrkes. Af udvalgets kommissorium fremgik det, at udvalget i løbet af efteråret 2010 skulle komme med anbefalinger og forslag til lovændringer, der ville styrke den generelle indsats mod socialt bedrageri og skabe bedre kontrol på området. Det principielle udgangspunkt for udvalgets kommissorium var Enhver form for socialt bedrageri er uacceptabelt og udtryk for et værdiskred, der nedbryder sammenhængskraften i samfundet. I oktober 2010 udgav det tværministerielle udvalg en rapport, hvori det - på grundlag af de gældende regler vedrørende tilsyn og kontrol - pegede på et behov for yderligere hjemler, nye og mere udvidede samarbejdsformer, øget samkørsel af registre og endnu større udnyttelse af de muligheder, digitaliseringen medfører. Som tidligere oplyst, har Deloitte som et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for udarbejdet en rapport, som Socialminister Karen Hækkerup i kølvandet på, var ude og kritisere kommunerne for en for slap indsats mod socialt bedrageri og fejludbetalinger. Karen Hækkerup proklamerede, at der ville blive nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af KL og Udbetaling Danmark. Aktuelt er der nedsat en tværminiseriel arbejdsgruppe, hvor Social- og Integrationsministeriet og SKAT deltager, men hvor KL endnu ikke er repræsenteret. Arbejdsgruppen arbejder særligt med lovgivningstiltag på området og det kan oplyses, at KL arbejder på at komme med omkring bordet. Med det formål at styrke opkrævningen af de kommunale restancer, har Regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2013, sat fokus på inddrivelse. Der er indgået et forpligtende partnerskab, som har til opgave at sikre den overordnede koordinering af konkrete initiativer til styrkelse af den fælles opkrævnings- og inddrivelsesopgave, således at de kommunale tilgodehavender nedbringes. Styregruppen, hvori Direktør Erik Kjærgaard Andersen sidder, har til opgave at afdække muligheder for forebyggelse og håndtering af sager om socialt bedrageri der udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, hvori Afdelingsleder Anne-Marie Skipper sidder og denne arbejdsgruppe har til formål: at fastlægge rammerne for kommunernes behov for bistand til udsøgninger fra Skatteministeriets IT-systemer At fastlægge rammen for ønsker til IT-administrative procesoptimeringer for brug af eindkomst-systemet. At fastlægge gensidige retningslinier om udveksling af sager vedrørende mistanke om socialt bedrageri i SKAT og sort arbejde/skattesnyd i kommunerne, så bedrageri straffes konsekvent. At vurdere, hvilke muligheder der er såvel administrativt som IT- mæssigt for generelt at minimere risici for fejludbetalinger, der ikke nødvendigvis kan henføres til socialt bedrageri. Anne-Marie skipper Side

5 Der er i gruppen især arbejdet med udarbejdelse af prioriteret liste over forslag til forbedringer, herunder lovforslag som er videreformidlet til den arbejdsgruppe, som sidder med lovgivning. Der arbejdes fortsat med drøftelse af videreudvikling af rammer for udveksling af kontroloplysninger og der er nedsat en under-arbejdsgruppe, der skal arbejde med konkrete tiltag i forhold til systemmuligheder. Udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har overtaget sine myndighedsområder og vi oplever dagligt udfordringer i samarbejdet, som endnu ikke har fundet sine ben at gå på. Som lovgivningen foreskriver, så melder vi sager ind til UDK og nærmere belysning af sagen på UDK s område afventer anmodning derfra. Vi har endnu kun modtaget anmodninger om at belyse enkeltsager og oftest får vi først anmodningen, når vi oplyser, at vi selv ser på sagen i forhold til egne myndighedsområder. Vi har foreløbig ikke modtaget nogen statistikker fra UDK, men forventer at få noget med udgangen af juni måned. Den statistik som vi modtager, vil alene angive antal af sager og samlet beløb, og ikke resultater på sagsniveau. Vi er fra Helhedsorienteret Kontrol i UDK oplyst, at man fortsat arbejder med sager, som blev meldt ind i forbindelse med overdragelsen og at det er grunden til, at vi ikke hører så meget om de sager, som vi løbende melder ind. Vi har netop sendt forespørgsel om 20 sager til UDK. Sager og afgørelser i Kontrolgruppen Vi har i Kontrolgruppen i 2013 haft fokus på de definerede indsatsområder, herunder den forebyggende indsats. Således har vi afsluttet indsatsen i forhold til enlige førtidspensionister, hvor vi sendte brev ud til lige godt 1400 førtidspensionister. Resultat: 21 personer fik stoppet deres enlig-ydelser, samlet besparelse på kr ,80, heraf kommunale andel på kr ,40. Aktuelt arbejder vi med indsatsen vedrørende selvstændige sygedagpengemodtagere. Indsatsen er primært forebyggende, men vil efterfølgende blive koblet på vores mere opsøgende indsats i forhold til dobbeltforsørgelse/sort arbejde. I udsøgningen af borgere, som er selvstændige og modtager eller har modtaget sygedagpenge, har vi set på forskellige parametre, som for eksempel, sygdomshyppighed og intervaller, perioder for sygemeldinger, er der ansatte, er vedkommende forsikret, er der overskud af virksomhed mm. Der arbejdes tillige med en indsats vedrørende borgere registret uden fast bopæl. I første omgang er der fokus på de borgere, som modtager kontanthjælp og alle vil blive indkaldt til en samtale, der skal afdække, hvor borgeren opholder sig. Formålet er at få borgerne korrekt bopælsregistreret og der er aktuelt planer om at sammentænke indsatsen med Jobcentrets straksaktivering. Endelig kan det oplyses, at vi fortsat deltager i Fairplay-aktioner med SKAT, men at vi også selv foretager flere virksomhedsbesøg, end tidligere. Anne-Marie skipper Side

6 Tillige med ovennævnte indsatser, har Kontrolgruppen i første halvdel af 2013 også brugt ressourcer på at arbejde med sager, der er opstået på baggrund af henvendelser fra borgere og internt i organisationen. Kontrolgruppen modtager fortsat i gennemsnit 4 anmeldelser/henvendelser pr. uge. Der blev fra 2012 til 2013 overført 47 uafsluttede sager. Pr. dags dato resterer 1 uafsluttet sag, 1 sag er til behandling i Det Sociale Nævn, 33 sager er afsluttet, heraf 18 med resultat og 12 sager er passiveret uden yderligere sagsbehandling. Der er i 2013 modtaget anmeldelser / henvendelser vedrørende 131 borgere og 3 virksomheder. Af disse er 111 sager afsluttet, heraf 19 med resultat, 34 uden resultat og 58 er passiveret uden yderligere sagsbehandling. 23 sager er under behandling. 2 henvendelser / anmeldelser afventer screening. Økonomi 2013 Sagstype Tilbagebetalingskrav Engangsbeløb Mdl. bruttoydelse Årlig bruttoydelse. Beregnes automatisk Kommunal andel pr. år I alt , , , , ,00 Klagesager Statsforvaltningen har i 2013 (til dato) behandlet 3 sager, alle sager fremsendt i Kommunens afgørelse er stadfæstet i 1 sag, omgjort i 1 sag og 1 sag er afvist på grund af overskredet ankefrist. 1 sag afventer behandling i Beskæftigelsesankenævnet og 2 sag afventer behandling i Det Sociale Nævn. Alle 3 sager er fremsendt i Kontrolgruppen har til Ankestyrelsen påklaget Beskæftigelsesankenævnets afgørelse om genoptagelse af en gammel sag (fra 2010). Den sag er af Ankestyrelsen nu hjemvist til fornyet behandling i Beskæftigelsesankenævnet. I samme sag afventes fra Ankestyrelsen (på UDK s områder) og Det Sociale Nævn (på kommunale områder) ligeledes afgørelse om genoptagelse af gammel sag. Udbetaling Danmark Vi har i perioden til dags dato indmeldt 5o sager til UDK Vi har fra UDK modtaget 1 anmodning om sagsoplysning i en sag, hvor kun UDK har ydelser. I 31 sager ud af de 50, som vi har indmeldt til UDK, har Holbæk Kommune tillige en andel vedrørende friplads, kontanthjælp eller andet. I 39 indmeldte sager har Holbæk Kommune ikke fået en tilbagemelding fra UDK om sagens udfald eller om anmodning om sagsoplysning. Anne-Marie skipper Side