Resumérapport for Trin-1 Århus Vest.

Transkript

1 Resumérapport for Trin-1 Århus Vest. Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af to tekniske rapporter /1/ og /2/, samt et notat /3/. Både rapporter og notat er udarbejdet af Orbicon for Miljøcenter Århus i 2008 og Resumérapporten er sammenstillet i december 2009 af Benny Andersen, geolog ved Miljøcenter Århus. Indhold: 1. Indledning 2. Planmæssige forhold 2.1 Indsatsområder 2.2 Lertykkelseskort 2.3 Kortlagte jordforureninger 3. Geofysik 4. Geologi 4.1 Før istiden (Prækvartær) 4.2 Istiden (Kvartær) 4.3 Begravede dale 5. Grundvandskemi 6. Vandforsyning 6.1 Vandtype 6.2 Sårbarhed overfor nitrat 6.3 Sammendrag af vandkvaliteten på de aktive vandværker 7. Hydrologi 7.1 Vandbalance 7.2 Overfladevand 8. Det videre forløb 1. Indledning I kortlægningsområde Århus Vest er der i løbet af 2008 og 2009 udført en Trin 1 kortlægning. Trin 1 kortlægning er det første trin i Miljøministeriets kortlægningsforløb og har til formål, at sammenstille eksisterende data til en problemformulering. Opgaven har omfattet en gennemgang af eksisterende litteratur, vurdering af geofysiske undersøgelser, beskrivelse af geologien, vandkemien samt de hydrologiske forhold. Derudover er der gennemført et besøg hos de almene vandværker i området og forsyningsstrukturen samt indvindingsmæssige forhold er beskrevet. Overordnet set skal grundvandskortlægningen danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen. De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven udføre kortlægning af grundvandsressourcen, og på baggrund af kortlægningen skal kommunerne efterfølgende udføre en planlægning af den fremtidige grundvandsbeskyttelse, og udarbejde og vedtage indsatsplaner herfor. Denne resumérapport er baseret på to tekniske rapporter /1/ og /2/ samt et notat /3/, hvori der mere detaljeret redegøres for de udførte sammenstillinger og vurderinger.

2 2. Planmæssige forhold 2.1 Indsatsområder Kortlægningsområde Århus Vest omfatter 5 indsatsområder (fig. 1); Sorring, Låsby, Skovby, Stjær og Lyngby, og har sin geografiske udbredelse i 4 forskellige kommuner; Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Skanderborg Kommune og Århus Kommune. Figur 1.: De 5 indsatsområder i kortlægningsområde Århus Vest. Den blå linje angiver den afgrænsning, der forventes anvendt ved senere opstilling af en grundvandsmodel for området, mens den sorte streg angiver indsatsområderne. 2.2 Lertykkelseskort For at kunne iværksætte en målrettet grundvandsbeskyttelse skal dæklagene over grundvandsmagasinerne kortlægges. Dæklagenes udbredelse og beskaffenhed skal resultere i, at der kan udarbejdes et lertykkelseskort. Det tidligere Århus Amt har udarbejdet et lertykkelseskort for Århus Kommune samt del af nabokommunerne, men der er endnu ikke udarbejdet et lertykkelseskort for de 5 indsatsområder. Kortet med lertykkelser udarbejdes ved en kombination af, den geologiske forståelsesmodel, de geologiske jordartskort, vandkemi m.m. fra Trin 1, samt evt. nye resultater som fremkommer i forbindelse med detailkortlægningen af geologi, hydrologi og kemi under Trin 2 (Det næste trin i Miljøministeriets kortlægningsforløb).

3 2.3 Kortlagte jordforureninger Region Midtjylland har i Århus Vest området kortlagt en række lokaliteter efter jordforureningsloven. De kortlagte jordforureninger er inddelt i to kategorier; V1-områder hvor der er mistanke om forurening, og V2- områder hvor der er konstateret jordforurening. Der er i alt kortlagt 56 jordforureninger på V1 og 23 jordforureninger på V2 i de 5 indsatsområder. Heraf langt de fleste V1 er i indsatsområde Skovby, mens V2 forureningerne er mere jævnt fordelt. Flere detaljer vedrørende de kortlagte jordforureninger kan findes hos Region Midtjylland. 3. Geofysik Der er udført supplerende kortlægning med jordbaserede TEM-sonderinger for at få et bedre grundlag for vurderingen af, om der er sammenhæng eller en tærskel imellem 2 begravede dale i området ved Sjelle, Herskind og Sabro. Både eksisterende og supplerende TEM målinger understøtter opfattelsen af at der her findes en øst-vest gående lerbarriere, som afbryder dalforløbet mod sydvest ved Sjelle-Herskind. Eksisterende SkyTEM data fra Gjern Bakker er blevet retolket med en ny forbedret tolkningsmetode. Dermed forventes det, at der kan hentes mere information ud af de indsamlede data. I arbejdet med vandplanerne er OSD-afgrænsningen (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) ved Herskind og Sjelle udvidet pga. forløbet af den begravede dal. Der er på den baggrund udført en supplerende kortlægning med PACES (en række elektroder slæbes hen over jorden og måler jordens modstand både lateralt og med dybden; 0-20 meter) således at datagrundlaget til bestemmelse af grundvandsmagasinernes sårbarhed forbedres. 4. Geologi Geologisk set er området karakteriseret af dybtliggende dalstrukturer, som er opfyldt med aflejringer fra istiden, de kvartære aflejringer. Dette kvartære dalfyld bliver sandsynligvis yngre fra syd mod nord, og der kan være tale om flere generationer af daludfyldninger. Der forekommer dels dybtliggende, velbeskyttede sandlag og dels øvre liggende, ringe beskyttede sandlag. Disse dalstrukturer er omgivet af plateauer, hvor de ældre tertiære aflejringer fortsat ligger højt. Længst mod øst findes der højtliggende kalk i undergrunden, hvor en boring viser, at de kvartære aflejringer ligger direkte ovenpå kalken. Den overordnede lagfølge (stratigrafi) kan ses i figur Før istiden (Prækvartær - Tertiær og ældre tidsperioder) Områdets prækvartære overflade, hvorpå de kvartære aflejringer er afsat, er stedvist præget af store højdeforskelle og varierer i kote mellem ca. +75 m og -200 m. Dette ses dels i forbindelse med lavninger i den nuværende terrænoverflade, blandt andet ved Brabranddalen, er der kortlagt begravede dale i undergrunden. Figur 3. viser højdeforskellene på prækvartæroverfladen i Århus Vest området, som hovedsagligt er forårsaget af, at de prækvartære aflejringer gennemskæres af de nedskårne begravede dale. Prækvartæroverfladen er ligger mellem kote 25 til 75 m i den nordlige og sydlige del af området. Området gennemskæres fra øst mod vestsydvest af en større lavning i den prækvartære overflade, hvor koten i den østlige del er dybest, omkring kote -200, mens fladen stiger mod vest til omkring kote -100 til -125 m. Der er udført seismiske undersøgelser i området, og resultaterne viser, at dalene kan være dannet i forbindelse med dybereliggende forkastninger i undergrunden. Aflejringerne i dalene er overordnet set ældst i den vestlige og sydlige del af området og bliver yngre mod øst. Stratigrafisk dækker aflejringerne i hele Århus Vest området tidsintervallet fra Kridt til Kvartær (figur 3).

4 Ungbaltiske Isfremstød Weichsel NØ-Isen Gammelbaltiske Isfremstød KVARTÆR Saale Elster Præ-Elster Bastrup sand Neogen Miocæn (Tertiær) Billund Sand/ Vejle Fjord Formationen Øvre Oligocæn Brejning Ler Nedre Oligocæn Rupel Ler Paleogen (Tertiær) Søvind Mergel Eocæn Lillebælt Ler Røsnæs Ler KRIDT "Kalk" Figur 2.: Overordnede stratigrafiske betegnelser for aflejringerne i Århus Vest området. Prækvartæroverfladens sedimenter består både af paleogene og neogene aflejringer. Generelt består de prækvartære plateauer i området af neogene aflejringer som glimmerler, glimmersand og kvartssand, mens der i bunden af de dybest eroderede, begravede dale forekommer de ældre paleogene aflejringer som Søvind Mergel, Lillebælt Ler og Røsnæs Ler. Sorring Lyngby Låsby Skovby Stjær Figur 3.: Den Prækvartære overflade i Århus Vest området med de 5 indsatsområder indtegnet med sort streg. Legenden angiver koten i meter.

5 I de dybest nedskårne begravede dale, hviler de kvartære lag direkte på de paleogene aflejringer, som består af eocænt ler og mergel, og det betyder, at de neogene aflejringer er borteroderet i disse områder. Enkelte steder har erosionen været så kraftig, at de paleogene og neogene aflejringer er borteroderet, og de yngste kvartære aflejringer, nu ligger direkte ovenpå kalken. Den nedre grænse for grundvandsmagasiner i Århus Vest området vurderes at være de Oligocæne lerede aflejringer, 4.2 Istiden (Kvartær) Århus Vest området har gennem kvartærtiden været overskredet flere gange af gletschere fra forskellige retninger, som har afsat lerede moræne aflejringer og smeltevandssedimenter. Området har været udsat for gentagne isoverskridelser i som kan relateres til Elster, Saale og Weichsel nedisningerne. Weichsel er den yngste af nedisningsperioderne og i løbet af perioden overskrides området gentagne gange af gletchere. Fra sydøst fremstød kaldes det Gammelbaltiske Isfremstød. Senere blev indsatsområdet på ny fuldstændig overskredet af en gletscher denne gang fra nordøst, Nordøst-isen, hvor den havde sin største udbredelse og isen nåede frem til det, vi i dag kender som hovedopholdslinjen. Det Ungbaltiske Isfremstød, som var det sidste i området, bevirkede at den Østjyske Israndslinie blev dannet. Det Gammelbaltiske Isfremstød Nordøst-isen Det Ungbaltiske Isfremstød ( år siden). ( år siden). ( år siden). Figur 4. Isens udbredelse under forskellige fremstød. De kvartære sedimenter, som er aflejret og bevaret i området stammer især fra Weichsel istidens isoverskridelser, men der findes også kvartære sedimenter fra tidligere istider og mellemistider, som er genfundet i de dybe undersøgelsesboringer fra Århus Vest området. Landskabet i Århus Vest området er et morænelandskab fra sidste istid. Der ses områder med dødisrelief samt et randmorænelandskab, som hovedsageligt er dannet i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. Centralt i området kan der endvidere erkendes en østnord-østvest-sydvest gående tunneldal, som er sammenfaldende med Brabrand dalen. Nord for tunneldalen i området ved Galten og Lyngbygård Å har der været en lavtliggende issø (inddæmmet sø). I den østlige del af Brabranddalen ses rester af fra det vidtudstrakte Stenalderhav, mens jordlagene længere mod vest mere præges af smeltevandsaflejringer. 4.3 Begravede dale Centralt i Århus Vest området er et komplekst system af nu begravede dale. En begravet dal i det østjyske område er dannet under istiden, og ses ikke eller erkendes kun svagt i dagens terræn. Dalsystemet i Århus

6 Vest området består overordnet af 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale, se figur 5, hvor disse er markeret som tunneldale. Imellem disse store dale findes mindre N-S gående dale. Dalsystemets sydlige del udgøres af en begravet dal der løber Brabrand Ådal fra Århus By til Brabrand sø og videre mod vest til Ravnsø, denne dal benævnes også Brabranddalen. Den nordligste dal løber fra Mundelstrup i øst og videre til Framlev, Skovby og Galten, og fortsætter så langt som til Låsby. Der findes forkastninger i undergrunden særligt nord for den nordlige dal og det formodes, at bevægelser i undergrunden kan have haft indflydelse på dalenes orienteringer og afgrænsninger. Morænelandskab Randmoræne Landskab med Lavliggende Marint forland Tunneldal Fra Weichel dødisrelief issø Figur 5. Kortet viser landskabstyper for Århus Vest området. Uddrag af Per Smeds Landskabskort. 5. Grundvandskemi Der er foretaget en grundvandskemisk tolkning og samstilling af råvandsdata fra 130 boringer i de 5 indsatsområder. Med udgangspunkt i miljøstyrelsens zoneringsvejledning, og med vandkemiske data udtrukket fra Jupiter databasen er råvandet opdelt i en række vandtyper, der primært bygger på indholdet af redoxfølsomme stoffer som nitrat, sulfat og jern mv.

7 Det viser sig, at området er domineret af reducerede vandtyper (figur 6.), dvs. vand der tilhører jernsulfatzonen (C) eller methanzonen (D), med overvægt af vand fra jern- og sulfatzonen. I 18 boringer karakteriseres vandet som nitratzonen (B), og i 7 boringer er vandtypen bestemt til at tilhøre iltzonen (A). Der ses en sammenhæng mellem dybde og vandtype, idet der i de mest terrænnære filtre ses ilt- og nitratholdigt grundvand, mens det dybere liggende grundvand tilhører er i jern/sulfatzonen samt methanzonen. Figur 6. Kortet viser fordelingen af de forskellige vandtyper indenfor de 5 indsatsområder i Århus Vest området. Til en samlet vurdering af de grundvandskemiske forhold i de 5 indsatsområder kan der tages udgangspunkt i forholdet mellem forvitringsgrad og ionbytning. En stor del af boringerne er karakteriseret ved det forvitrede og ikke ionbyttede vand. Der er primært tale om boringer, som indvinder forholdsvis terrænnært fra dybder ned til 50 m under terræn. Det forvitrede vand betyder, at der i alle 5 indsatsområder er boringer, som er påvirket direkte eller indirekte fra overfladen. En del giver sig udslag i forhøjede sulfatværdier (indikator på en indirekte påvirkning fra overfladen). I området ses også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer. Dette kan relateres især til de tertiære aflejringer udenfor de begravede dale. Området bærer også præg af, at der er en del ionbyttet vand i mange boringer. Dette skyldes som udgangspunkt kontakt med ældre marine aflejringer. De marine aflejringer ses også indirekte ved, at der i mange boringer er et forhøjet indhold af Arsen.

8 6. Vandforsyning I Århus Vest området er der registreret 26 almene vandværker og ét enkelt kommunalt vandværk. Vandværkerne i området er overvejende små og mellemstore og vandforsyningsstrukturen er karakteriseret ved at være decentral. Der i alt givet tilladelser til at indvinde godt 2,4 mio. m 3 grundvand om året. I nedenstående tabel er vist hvorledes indvindingen fordeler sig på en række kategorier. Private almene vandværker 55 % Kommunale vandværker 36 % Markvanding, landbrug 6 % Gartnerier, planteskoler 2 % Private 1 % Andet 0,3 % Tabel 1. Indvindingen i Århus Vest kortlægningsområde fordelt efter kategori. For hvert alment vandværk er der udarbejdet en vandværksbeskrivelse som indeholder en beskrivelse af indvindingsforholdene med fokus på geologi og vandkemi. Vandværksbeskrivelserne blev udarbejdet af Århus Amt i 2006, og er efterfølgende blevet opdateret med de vandkemiske data, der var indberettet ved udgangen af april måned Vandtype På baggrund af Miljøstyrelsens zoneringsvejledning er vandtypen fastlagt for hvert vandværk. Bestemmelsen er foretaget på baggrund af de vandkemiske forhold i råvandet. Som det fremgår af tabel 2, indvindes der primært reduceret og nitratfrit grundvand (Vandtype C) i Århus Vest kortlægningsområdet. Vandtype Redoxzoner Redoxforhold Antal boringer A Iltzone Oxideret vand med ilt og nitrat 7 (6%) B Nitratzone Svagt oxideret vand uden ilt men nitratholdigt 18 (16%) C Jern / Sulfatzone Reduceret vand, Sulfatindhold > 20 mg/l 83 (74%) D Methanzone Stærkt reduceret, Sulfatindhold < 20 mg/l og Sulfidog/eller methanholdigt 4 (4%) Tabel 2. Antal boringer fordelt på vandtype. 6.2 Sårbarhed overfor nitrat Et stigende sulfatindhold kan være indikator for sårbarhed overfor nitrat. Et stigende sulfatindhold gennem længere tid, er ofte sammenfaldende med en forvitringsgrad > 1,2 (Forvitringsgraden beregnes som forholdet mellem calcium+magnesium divideret med hydrogenkarbonat indholdet). Er forvitringsgraden højere end 1,2 tolkes dette oftest som tegn på, at grundvandsmagasinet er sårbart. En kraftig indvinding kan dog også have ført til at jordlagenes naturlige evne til at nedbryde nitrat er blevet reduceret eller evt. brugt op. Vandværkernes sårbarhed i forhold til nitrat kan dog beskrives indirekte ved hjælp af udviklingen i sulfatindhold og forvitringsgraden. Sårbarhedsvurderingen for alle vandværker i de 5 indsatsområder viser på det grundlag, at 18 vandværker vurderes at have lille sårbarhed overfor nitrat, mens 9 vandværker vurderes til stor sårbarhed overfor nitrat.

9 6.3 Sammendrag af vandkvalitet på de aktive vandværker Gennemgangen af de vandkemiske forhold i Århus Vest kortlægningsområde viser, at der overvejende er en god vandkvalitet, og at det grundvand der indvindes er beskyttet overfor overfladepåvirkning. Flere vandværker i området indvinder dog arsen- og nitratholdigt vand, ligesom der er gjort fund af BAM. Der ses desuden også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid flere steder. Ved omtrent en 1/3 af vandværkerne er der tegn på, at grundvandsmagasinerne påvirkes fra overfladen. Om dette er relateret til indvindingens påvirkning lokalt omkring indvindingsboringerne eller om det er et udtryk for grundvandsmagasinets sårbarhed bør forsøges klarlagt i den videre grundvandskortlægning i området. En række generelle grundvandskemiske forhold er gennemgået herunder. Aggressiv kuldioxid I hovedparten af indvindingsboringerne i området ses et indhold af aggressiv kuldioxid der overskrider den gældende grænseværdi på 2 mg/l for drikkevand. Arsen Der er i 15 af de 56 analyserede boringer fundet et arsenindhold, der overstiger den gældende Grænseværdi på 5 μg As/l. Heraf har de 9 boringer et indhold af arsen, der overstiger 10 μg/l. Fosfor I en række indvindingsboringer i Århus Vest området indvindes grundvand med et forhøjet indhold af fosfor. Et forhøjet indhold af fosfor i terrænnært grundvand kan stamme fra påvirkning fra spildevand eller husdyrgødning. Der indvindes dog primært fra dybere liggende og reducerede grundvandsmagasiner. Dermed vurderes det forhøjede fosforindhold at være geologisk betinget, og stammer sandsynligvis fra omsætning af organisk stof eller fra opløsning af jernoxider. Jern I Århus Vest området er der generelt et højt indhold af jern i grundvandet, hvilket hænger sammen med den overvejende reducerede vandtype. Jernindholdet i drikkevandet ved samtlige værker ligger under den gældende grænseværdi på 0,2 mg/l. Sulfat Sulfatindholdet er stigende ved flere vandværker i området, men ligger dog langt under den gældende grænseværdi på 250 mg/l. Nitrat Enkelte vandværker indvinder nitratholdigt vand dog med et nitratindhold under grænseværdien på 50 mg/l Hovedparten af vandværkerne i Århus Vest området indvinder nitratfrit grundvand. Ammonium og nitrit Ved en lang række indvindingsboringer i Århus Vest området indvindes vand, der har et indhold af ammonium, som overskrider den gældende grænseværdi for drikkevand. Det forhøjede indhold fjernes dog ved vandbehandling, inden det sendes ud til forbrugerne. Miljøfremmede stoffer Der er ved enkelte vandværker fundet miljøfremmede stoffer, primært BAM, i såvel råvand som drikkevandsprøver. BAM optræder flere steder udelukkende i råvandet, hvilket kan betyde at fortyndingen ved værket gør, at det ikke ses i drikkevandet. I 5 af de 27 vandværker er der fundet BAM i råvandet. Flere vandværker har indvindingsoplande, der strækker sig ind under byområder, og hvor der i tillæg er kortlagt en jordforurening.

10 Det er dog ikke klart, om forureningerne er en trussel overfor grundvandet og dermed vil kunne påvirke drikkevandskvaliteten. 7. Hydrologi og hydrogeologi I Århus Vest området varierer grundvandspotentiale overordnet set med variationerne i terræn, hvilket betyder, at de højeste potentialer findes, hvor terrænet er højt liggende og de laveste potentialer ses i dal-strøgene. Dermed fremstår også de delvist begravede dale naturligt med lavere potentialeforhold, og de tertiære plateauer i området med de højere potentialeniveauer. Potentialekortet er vist i forenklet udgave i figur 7. Ved Lyngbygård Å og Århus Å ses flere steder, hvor potentialekurvernes forløb viser, at der er hydraulisk kontakt med vandløbet, hvilket svarer til, at der foregår strømning af grundvand til vandløbene. Der forekommer topografiske grundvandsskel flere steder i området på grund af de store variationer i terræn. I den nordlige del af området er der et øst-vest gående grundvandsskel omkring Sabro over mod Sorring. Desuden er det et mindre vandskel mere NV-SØ gående fra Låsby til nord for Nørre Vissing. Der er et grundvandsskel ved Stjær og syd på til Bjedstrup. Grundvandsstrømningen i Århus Vest området er formentlig ikke blot styret af niveauforskellene i terræn men også af beliggenheden af nogle af de helt begravede dale, der er i området. Dette kan forklares ved, at dalfyldet her er relativt sandet til større dybder end aflejringerne på de omkring liggende plateauet. Ved gennemførelse af de videre undersøgelser i området, vil dette forsøges afklaret nærmere. Sorring Lyngby Låsby Skovby Stjær Figur 7. Potentialekort for Århus Vest. Potentialekurver med 5 meters interval er angivet med tynde sorte streger. Indsatsområderne Sorring, Låsby, Stjær, Skovby og Lyngby er angivet med rød streg. Grundvandsskel er markeret med blå stiplet linje.

11 7.1 Vandbalance Med udgangspunkt i nettonedbøren og vandindvindingen i området er der opstillet en vandbalance. Nettonedbøren er beregnet til 305 mm/år for perioden og 294 mm/år for perioden Anvendes nettonedbøren på 305 mm og et interflow (drænbidrag) på gennemsnitligt 161 mm, kan infiltrationen beregnes til 144 mm/år. Vandindvindingen i hele modelområdet udgjorde for 2004 ca m 3, som omregnet i forhold til modelområdet s størrelse på 432,5 km 2 svarer til knap 8 mm. Nettonedbøren er beregnet til 305 mm og afstrømningen beregnet til 253 mm, dvs. der er et restled på 52 mm, som repræsenterer oppumpning, udstrømning over randen, magasinering og usikkerhed i det hele taget. Da vi også kender indvindingen, kan restleddet reduceres til 44 mm. Samlet kan vandbalancetallene opstilles således: Nettonedbør ( ) Afstrømning ( ) Interflow (drænbidrag) Baseflow Infiltration Restled (usikkerhed mv.) Indvinding (2004) 305 mm 253 mm 44 mm 8 mm 161 mm 92 mm 144 mm Tabel 3. Overordnet vandbalance For hele modelområdet er der således en tilstrækkelig grundvandsressource i forhold til den oppumpede vandmængde, idet denne kun udgør knap 6 % af infiltrationen (eller 8 % såfremt restleddet på 44 mm modregnes infiltrationen som usikkerhed). Da en stor del (1,85 mio. m3) reelt indvindes i Lyngbygård Å s opland alene, er anvendelsesdelen af grundvandsressourcen her betydeligt større, idet den oppumpede mængde, i forhold til oplandsstørrelsen, her udgør knap 15 mm svarende til omkring 10 % af infiltrationen på 144 mm. 7.2 Overfladevand Overfladevandsystemet i modelområdet er kendetegnet ved 3 store vandløb: Lyngbygård Å, Århus Å og Knud Å. Dertil kommer Gudenåsystemet og Gjernå i den vestlige del af modelområdet. Generelt udgør baseflow (grundvandets andel af vandløbsafstrømningen) ca. en tredjedel af den samlede afstrømning, og det må på den baggrund vurderes, at der overordnet er en god hydraulisk kontakt mellem grundvand og vandløb. I mindre deloplande som eksempelvis ved Gjelbæk udgør baseflow kun en sjettedel af afstrømningen og vandløbet må på visse tidspunkter vurderes at være uden kontakt med grundvandet med risiko for at løbe tør. Dette fremgår også af medianminimums beregningerne, og vil i øvrigt også gælde andre mindre deloplande. 8. Det videre forløb Den meget komplekse geologi i området med begravede dale og forstyrrede jordlag skal udredes i den rumlige geologiske model. Modellen vil gengive den rumlige opbygning af tolkede geologiske enheder, men også

12 beskrive dannelseshistorie og -processer. For at belyse grundvandets strømningsveje og bedre at kunne vurdere indvindingsoplandene bliver der også opstillet en hydrostratigrafisk model. Denne model er baseret på tolkninger i den rumlige geologiske model, og viser jorden hydrauliske egenskaber, og inddeler jorden i hydrostratigrafiske enheder. Både den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model forventes afsluttet i begyndelsen af Efterfølgende skal der udarbejdes lertykkelseskort, laves analyse af arealanvendelsen i kortlægningsområdet og opstilles en grundvandsmodel. Redegørelsesrapporten, som kommunernes videre arbejde skal baseres på, forventes afsluttet ved udgangen af Referencer /1/ Miljøcenter Århus Århus Vest kortlægningsområdet - Trin 1. Orbicon. /2/ Miljøcenter Århus Århus Vest Vandværker, Vandkvalitet og Forsyningsstruktur. Orbicon. /3/ Miljøcenter Århus. Århus Vest Kortlægning. Planmæssige forhold Kvalitetsvurdering af geofysik Sammenfatning Problemformulering Videre aktiviteter.