Resumérapport for Trin-1 Århus Vest.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumérapport for Trin-1 Århus Vest."

Transkript

1 Resumérapport for Trin-1 Århus Vest. Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af to tekniske rapporter /1/ og /2/, samt et notat /3/. Både rapporter og notat er udarbejdet af Orbicon for Miljøcenter Århus i 2008 og Resumérapporten er sammenstillet i december 2009 af Benny Andersen, geolog ved Miljøcenter Århus. Indhold: 1. Indledning 2. Planmæssige forhold 2.1 Indsatsområder 2.2 Lertykkelseskort 2.3 Kortlagte jordforureninger 3. Geofysik 4. Geologi 4.1 Før istiden (Prækvartær) 4.2 Istiden (Kvartær) 4.3 Begravede dale 5. Grundvandskemi 6. Vandforsyning 6.1 Vandtype 6.2 Sårbarhed overfor nitrat 6.3 Sammendrag af vandkvaliteten på de aktive vandværker 7. Hydrologi 7.1 Vandbalance 7.2 Overfladevand 8. Det videre forløb 1. Indledning I kortlægningsområde Århus Vest er der i løbet af 2008 og 2009 udført en Trin 1 kortlægning. Trin 1 kortlægning er det første trin i Miljøministeriets kortlægningsforløb og har til formål, at sammenstille eksisterende data til en problemformulering. Opgaven har omfattet en gennemgang af eksisterende litteratur, vurdering af geofysiske undersøgelser, beskrivelse af geologien, vandkemien samt de hydrologiske forhold. Derudover er der gennemført et besøg hos de almene vandværker i området og forsyningsstrukturen samt indvindingsmæssige forhold er beskrevet. Overordnet set skal grundvandskortlægningen danne grundlag for en målrettet beskyttelse af drikkevandsressourcen. De statslige miljøcentre skal ifølge Miljømålsloven udføre kortlægning af grundvandsressourcen, og på baggrund af kortlægningen skal kommunerne efterfølgende udføre en planlægning af den fremtidige grundvandsbeskyttelse, og udarbejde og vedtage indsatsplaner herfor. Denne resumérapport er baseret på to tekniske rapporter /1/ og /2/ samt et notat /3/, hvori der mere detaljeret redegøres for de udførte sammenstillinger og vurderinger.

2 2. Planmæssige forhold 2.1 Indsatsområder Kortlægningsområde Århus Vest omfatter 5 indsatsområder (fig. 1); Sorring, Låsby, Skovby, Stjær og Lyngby, og har sin geografiske udbredelse i 4 forskellige kommuner; Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Skanderborg Kommune og Århus Kommune. Figur 1.: De 5 indsatsområder i kortlægningsområde Århus Vest. Den blå linje angiver den afgrænsning, der forventes anvendt ved senere opstilling af en grundvandsmodel for området, mens den sorte streg angiver indsatsområderne. 2.2 Lertykkelseskort For at kunne iværksætte en målrettet grundvandsbeskyttelse skal dæklagene over grundvandsmagasinerne kortlægges. Dæklagenes udbredelse og beskaffenhed skal resultere i, at der kan udarbejdes et lertykkelseskort. Det tidligere Århus Amt har udarbejdet et lertykkelseskort for Århus Kommune samt del af nabokommunerne, men der er endnu ikke udarbejdet et lertykkelseskort for de 5 indsatsområder. Kortet med lertykkelser udarbejdes ved en kombination af, den geologiske forståelsesmodel, de geologiske jordartskort, vandkemi m.m. fra Trin 1, samt evt. nye resultater som fremkommer i forbindelse med detailkortlægningen af geologi, hydrologi og kemi under Trin 2 (Det næste trin i Miljøministeriets kortlægningsforløb).

3 2.3 Kortlagte jordforureninger Region Midtjylland har i Århus Vest området kortlagt en række lokaliteter efter jordforureningsloven. De kortlagte jordforureninger er inddelt i to kategorier; V1-områder hvor der er mistanke om forurening, og V2- områder hvor der er konstateret jordforurening. Der er i alt kortlagt 56 jordforureninger på V1 og 23 jordforureninger på V2 i de 5 indsatsområder. Heraf langt de fleste V1 er i indsatsområde Skovby, mens V2 forureningerne er mere jævnt fordelt. Flere detaljer vedrørende de kortlagte jordforureninger kan findes hos Region Midtjylland. 3. Geofysik Der er udført supplerende kortlægning med jordbaserede TEM-sonderinger for at få et bedre grundlag for vurderingen af, om der er sammenhæng eller en tærskel imellem 2 begravede dale i området ved Sjelle, Herskind og Sabro. Både eksisterende og supplerende TEM målinger understøtter opfattelsen af at der her findes en øst-vest gående lerbarriere, som afbryder dalforløbet mod sydvest ved Sjelle-Herskind. Eksisterende SkyTEM data fra Gjern Bakker er blevet retolket med en ny forbedret tolkningsmetode. Dermed forventes det, at der kan hentes mere information ud af de indsamlede data. I arbejdet med vandplanerne er OSD-afgrænsningen (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) ved Herskind og Sjelle udvidet pga. forløbet af den begravede dal. Der er på den baggrund udført en supplerende kortlægning med PACES (en række elektroder slæbes hen over jorden og måler jordens modstand både lateralt og med dybden; 0-20 meter) således at datagrundlaget til bestemmelse af grundvandsmagasinernes sårbarhed forbedres. 4. Geologi Geologisk set er området karakteriseret af dybtliggende dalstrukturer, som er opfyldt med aflejringer fra istiden, de kvartære aflejringer. Dette kvartære dalfyld bliver sandsynligvis yngre fra syd mod nord, og der kan være tale om flere generationer af daludfyldninger. Der forekommer dels dybtliggende, velbeskyttede sandlag og dels øvre liggende, ringe beskyttede sandlag. Disse dalstrukturer er omgivet af plateauer, hvor de ældre tertiære aflejringer fortsat ligger højt. Længst mod øst findes der højtliggende kalk i undergrunden, hvor en boring viser, at de kvartære aflejringer ligger direkte ovenpå kalken. Den overordnede lagfølge (stratigrafi) kan ses i figur Før istiden (Prækvartær - Tertiær og ældre tidsperioder) Områdets prækvartære overflade, hvorpå de kvartære aflejringer er afsat, er stedvist præget af store højdeforskelle og varierer i kote mellem ca. +75 m og -200 m. Dette ses dels i forbindelse med lavninger i den nuværende terrænoverflade, blandt andet ved Brabranddalen, er der kortlagt begravede dale i undergrunden. Figur 3. viser højdeforskellene på prækvartæroverfladen i Århus Vest området, som hovedsagligt er forårsaget af, at de prækvartære aflejringer gennemskæres af de nedskårne begravede dale. Prækvartæroverfladen er ligger mellem kote 25 til 75 m i den nordlige og sydlige del af området. Området gennemskæres fra øst mod vestsydvest af en større lavning i den prækvartære overflade, hvor koten i den østlige del er dybest, omkring kote -200, mens fladen stiger mod vest til omkring kote -100 til -125 m. Der er udført seismiske undersøgelser i området, og resultaterne viser, at dalene kan være dannet i forbindelse med dybereliggende forkastninger i undergrunden. Aflejringerne i dalene er overordnet set ældst i den vestlige og sydlige del af området og bliver yngre mod øst. Stratigrafisk dækker aflejringerne i hele Århus Vest området tidsintervallet fra Kridt til Kvartær (figur 3).

4 Ungbaltiske Isfremstød Weichsel NØ-Isen Gammelbaltiske Isfremstød KVARTÆR Saale Elster Præ-Elster Bastrup sand Neogen Miocæn (Tertiær) Billund Sand/ Vejle Fjord Formationen Øvre Oligocæn Brejning Ler Nedre Oligocæn Rupel Ler Paleogen (Tertiær) Søvind Mergel Eocæn Lillebælt Ler Røsnæs Ler KRIDT "Kalk" Figur 2.: Overordnede stratigrafiske betegnelser for aflejringerne i Århus Vest området. Prækvartæroverfladens sedimenter består både af paleogene og neogene aflejringer. Generelt består de prækvartære plateauer i området af neogene aflejringer som glimmerler, glimmersand og kvartssand, mens der i bunden af de dybest eroderede, begravede dale forekommer de ældre paleogene aflejringer som Søvind Mergel, Lillebælt Ler og Røsnæs Ler. Sorring Lyngby Låsby Skovby Stjær Figur 3.: Den Prækvartære overflade i Århus Vest området med de 5 indsatsområder indtegnet med sort streg. Legenden angiver koten i meter.

5 I de dybest nedskårne begravede dale, hviler de kvartære lag direkte på de paleogene aflejringer, som består af eocænt ler og mergel, og det betyder, at de neogene aflejringer er borteroderet i disse områder. Enkelte steder har erosionen været så kraftig, at de paleogene og neogene aflejringer er borteroderet, og de yngste kvartære aflejringer, nu ligger direkte ovenpå kalken. Den nedre grænse for grundvandsmagasiner i Århus Vest området vurderes at være de Oligocæne lerede aflejringer, 4.2 Istiden (Kvartær) Århus Vest området har gennem kvartærtiden været overskredet flere gange af gletschere fra forskellige retninger, som har afsat lerede moræne aflejringer og smeltevandssedimenter. Området har været udsat for gentagne isoverskridelser i som kan relateres til Elster, Saale og Weichsel nedisningerne. Weichsel er den yngste af nedisningsperioderne og i løbet af perioden overskrides området gentagne gange af gletchere. Fra sydøst fremstød kaldes det Gammelbaltiske Isfremstød. Senere blev indsatsområdet på ny fuldstændig overskredet af en gletscher denne gang fra nordøst, Nordøst-isen, hvor den havde sin største udbredelse og isen nåede frem til det, vi i dag kender som hovedopholdslinjen. Det Ungbaltiske Isfremstød, som var det sidste i området, bevirkede at den Østjyske Israndslinie blev dannet. Det Gammelbaltiske Isfremstød Nordøst-isen Det Ungbaltiske Isfremstød ( år siden). ( år siden). ( år siden). Figur 4. Isens udbredelse under forskellige fremstød. De kvartære sedimenter, som er aflejret og bevaret i området stammer især fra Weichsel istidens isoverskridelser, men der findes også kvartære sedimenter fra tidligere istider og mellemistider, som er genfundet i de dybe undersøgelsesboringer fra Århus Vest området. Landskabet i Århus Vest området er et morænelandskab fra sidste istid. Der ses områder med dødisrelief samt et randmorænelandskab, som hovedsageligt er dannet i forbindelse med den Østjyske Israndslinie. Centralt i området kan der endvidere erkendes en østnord-østvest-sydvest gående tunneldal, som er sammenfaldende med Brabrand dalen. Nord for tunneldalen i området ved Galten og Lyngbygård Å har der været en lavtliggende issø (inddæmmet sø). I den østlige del af Brabranddalen ses rester af fra det vidtudstrakte Stenalderhav, mens jordlagene længere mod vest mere præges af smeltevandsaflejringer. 4.3 Begravede dale Centralt i Århus Vest området er et komplekst system af nu begravede dale. En begravet dal i det østjyske område er dannet under istiden, og ses ikke eller erkendes kun svagt i dagens terræn. Dalsystemet i Århus

6 Vest området består overordnet af 2 større VSV-ØNØ gående begravede dale, se figur 5, hvor disse er markeret som tunneldale. Imellem disse store dale findes mindre N-S gående dale. Dalsystemets sydlige del udgøres af en begravet dal der løber Brabrand Ådal fra Århus By til Brabrand sø og videre mod vest til Ravnsø, denne dal benævnes også Brabranddalen. Den nordligste dal løber fra Mundelstrup i øst og videre til Framlev, Skovby og Galten, og fortsætter så langt som til Låsby. Der findes forkastninger i undergrunden særligt nord for den nordlige dal og det formodes, at bevægelser i undergrunden kan have haft indflydelse på dalenes orienteringer og afgrænsninger. Morænelandskab Randmoræne Landskab med Lavliggende Marint forland Tunneldal Fra Weichel dødisrelief issø Figur 5. Kortet viser landskabstyper for Århus Vest området. Uddrag af Per Smeds Landskabskort. 5. Grundvandskemi Der er foretaget en grundvandskemisk tolkning og samstilling af råvandsdata fra 130 boringer i de 5 indsatsområder. Med udgangspunkt i miljøstyrelsens zoneringsvejledning, og med vandkemiske data udtrukket fra Jupiter databasen er råvandet opdelt i en række vandtyper, der primært bygger på indholdet af redoxfølsomme stoffer som nitrat, sulfat og jern mv.

7 Det viser sig, at området er domineret af reducerede vandtyper (figur 6.), dvs. vand der tilhører jernsulfatzonen (C) eller methanzonen (D), med overvægt af vand fra jern- og sulfatzonen. I 18 boringer karakteriseres vandet som nitratzonen (B), og i 7 boringer er vandtypen bestemt til at tilhøre iltzonen (A). Der ses en sammenhæng mellem dybde og vandtype, idet der i de mest terrænnære filtre ses ilt- og nitratholdigt grundvand, mens det dybere liggende grundvand tilhører er i jern/sulfatzonen samt methanzonen. Figur 6. Kortet viser fordelingen af de forskellige vandtyper indenfor de 5 indsatsområder i Århus Vest området. Til en samlet vurdering af de grundvandskemiske forhold i de 5 indsatsområder kan der tages udgangspunkt i forholdet mellem forvitringsgrad og ionbytning. En stor del af boringerne er karakteriseret ved det forvitrede og ikke ionbyttede vand. Der er primært tale om boringer, som indvinder forholdsvis terrænnært fra dybder ned til 50 m under terræn. Det forvitrede vand betyder, at der i alle 5 indsatsområder er boringer, som er påvirket direkte eller indirekte fra overfladen. En del giver sig udslag i forhøjede sulfatværdier (indikator på en indirekte påvirkning fra overfladen). I området ses også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid i mange boringer. Dette kan relateres især til de tertiære aflejringer udenfor de begravede dale. Området bærer også præg af, at der er en del ionbyttet vand i mange boringer. Dette skyldes som udgangspunkt kontakt med ældre marine aflejringer. De marine aflejringer ses også indirekte ved, at der i mange boringer er et forhøjet indhold af Arsen.

8 6. Vandforsyning I Århus Vest området er der registreret 26 almene vandværker og ét enkelt kommunalt vandværk. Vandværkerne i området er overvejende små og mellemstore og vandforsyningsstrukturen er karakteriseret ved at være decentral. Der i alt givet tilladelser til at indvinde godt 2,4 mio. m 3 grundvand om året. I nedenstående tabel er vist hvorledes indvindingen fordeler sig på en række kategorier. Private almene vandværker 55 % Kommunale vandværker 36 % Markvanding, landbrug 6 % Gartnerier, planteskoler 2 % Private 1 % Andet 0,3 % Tabel 1. Indvindingen i Århus Vest kortlægningsområde fordelt efter kategori. For hvert alment vandværk er der udarbejdet en vandværksbeskrivelse som indeholder en beskrivelse af indvindingsforholdene med fokus på geologi og vandkemi. Vandværksbeskrivelserne blev udarbejdet af Århus Amt i 2006, og er efterfølgende blevet opdateret med de vandkemiske data, der var indberettet ved udgangen af april måned Vandtype På baggrund af Miljøstyrelsens zoneringsvejledning er vandtypen fastlagt for hvert vandværk. Bestemmelsen er foretaget på baggrund af de vandkemiske forhold i råvandet. Som det fremgår af tabel 2, indvindes der primært reduceret og nitratfrit grundvand (Vandtype C) i Århus Vest kortlægningsområdet. Vandtype Redoxzoner Redoxforhold Antal boringer A Iltzone Oxideret vand med ilt og nitrat 7 (6%) B Nitratzone Svagt oxideret vand uden ilt men nitratholdigt 18 (16%) C Jern / Sulfatzone Reduceret vand, Sulfatindhold > 20 mg/l 83 (74%) D Methanzone Stærkt reduceret, Sulfatindhold < 20 mg/l og Sulfidog/eller methanholdigt 4 (4%) Tabel 2. Antal boringer fordelt på vandtype. 6.2 Sårbarhed overfor nitrat Et stigende sulfatindhold kan være indikator for sårbarhed overfor nitrat. Et stigende sulfatindhold gennem længere tid, er ofte sammenfaldende med en forvitringsgrad > 1,2 (Forvitringsgraden beregnes som forholdet mellem calcium+magnesium divideret med hydrogenkarbonat indholdet). Er forvitringsgraden højere end 1,2 tolkes dette oftest som tegn på, at grundvandsmagasinet er sårbart. En kraftig indvinding kan dog også have ført til at jordlagenes naturlige evne til at nedbryde nitrat er blevet reduceret eller evt. brugt op. Vandværkernes sårbarhed i forhold til nitrat kan dog beskrives indirekte ved hjælp af udviklingen i sulfatindhold og forvitringsgraden. Sårbarhedsvurderingen for alle vandværker i de 5 indsatsområder viser på det grundlag, at 18 vandværker vurderes at have lille sårbarhed overfor nitrat, mens 9 vandværker vurderes til stor sårbarhed overfor nitrat.

9 6.3 Sammendrag af vandkvalitet på de aktive vandværker Gennemgangen af de vandkemiske forhold i Århus Vest kortlægningsområde viser, at der overvejende er en god vandkvalitet, og at det grundvand der indvindes er beskyttet overfor overfladepåvirkning. Flere vandværker i området indvinder dog arsen- og nitratholdigt vand, ligesom der er gjort fund af BAM. Der ses desuden også et forhøjet indhold af aggressiv kuldioxid flere steder. Ved omtrent en 1/3 af vandværkerne er der tegn på, at grundvandsmagasinerne påvirkes fra overfladen. Om dette er relateret til indvindingens påvirkning lokalt omkring indvindingsboringerne eller om det er et udtryk for grundvandsmagasinets sårbarhed bør forsøges klarlagt i den videre grundvandskortlægning i området. En række generelle grundvandskemiske forhold er gennemgået herunder. Aggressiv kuldioxid I hovedparten af indvindingsboringerne i området ses et indhold af aggressiv kuldioxid der overskrider den gældende grænseværdi på 2 mg/l for drikkevand. Arsen Der er i 15 af de 56 analyserede boringer fundet et arsenindhold, der overstiger den gældende Grænseværdi på 5 μg As/l. Heraf har de 9 boringer et indhold af arsen, der overstiger 10 μg/l. Fosfor I en række indvindingsboringer i Århus Vest området indvindes grundvand med et forhøjet indhold af fosfor. Et forhøjet indhold af fosfor i terrænnært grundvand kan stamme fra påvirkning fra spildevand eller husdyrgødning. Der indvindes dog primært fra dybere liggende og reducerede grundvandsmagasiner. Dermed vurderes det forhøjede fosforindhold at være geologisk betinget, og stammer sandsynligvis fra omsætning af organisk stof eller fra opløsning af jernoxider. Jern I Århus Vest området er der generelt et højt indhold af jern i grundvandet, hvilket hænger sammen med den overvejende reducerede vandtype. Jernindholdet i drikkevandet ved samtlige værker ligger under den gældende grænseværdi på 0,2 mg/l. Sulfat Sulfatindholdet er stigende ved flere vandværker i området, men ligger dog langt under den gældende grænseværdi på 250 mg/l. Nitrat Enkelte vandværker indvinder nitratholdigt vand dog med et nitratindhold under grænseværdien på 50 mg/l Hovedparten af vandværkerne i Århus Vest området indvinder nitratfrit grundvand. Ammonium og nitrit Ved en lang række indvindingsboringer i Århus Vest området indvindes vand, der har et indhold af ammonium, som overskrider den gældende grænseværdi for drikkevand. Det forhøjede indhold fjernes dog ved vandbehandling, inden det sendes ud til forbrugerne. Miljøfremmede stoffer Der er ved enkelte vandværker fundet miljøfremmede stoffer, primært BAM, i såvel råvand som drikkevandsprøver. BAM optræder flere steder udelukkende i råvandet, hvilket kan betyde at fortyndingen ved værket gør, at det ikke ses i drikkevandet. I 5 af de 27 vandværker er der fundet BAM i råvandet. Flere vandværker har indvindingsoplande, der strækker sig ind under byområder, og hvor der i tillæg er kortlagt en jordforurening.

10 Det er dog ikke klart, om forureningerne er en trussel overfor grundvandet og dermed vil kunne påvirke drikkevandskvaliteten. 7. Hydrologi og hydrogeologi I Århus Vest området varierer grundvandspotentiale overordnet set med variationerne i terræn, hvilket betyder, at de højeste potentialer findes, hvor terrænet er højt liggende og de laveste potentialer ses i dal-strøgene. Dermed fremstår også de delvist begravede dale naturligt med lavere potentialeforhold, og de tertiære plateauer i området med de højere potentialeniveauer. Potentialekortet er vist i forenklet udgave i figur 7. Ved Lyngbygård Å og Århus Å ses flere steder, hvor potentialekurvernes forløb viser, at der er hydraulisk kontakt med vandløbet, hvilket svarer til, at der foregår strømning af grundvand til vandløbene. Der forekommer topografiske grundvandsskel flere steder i området på grund af de store variationer i terræn. I den nordlige del af området er der et øst-vest gående grundvandsskel omkring Sabro over mod Sorring. Desuden er det et mindre vandskel mere NV-SØ gående fra Låsby til nord for Nørre Vissing. Der er et grundvandsskel ved Stjær og syd på til Bjedstrup. Grundvandsstrømningen i Århus Vest området er formentlig ikke blot styret af niveauforskellene i terræn men også af beliggenheden af nogle af de helt begravede dale, der er i området. Dette kan forklares ved, at dalfyldet her er relativt sandet til større dybder end aflejringerne på de omkring liggende plateauet. Ved gennemførelse af de videre undersøgelser i området, vil dette forsøges afklaret nærmere. Sorring Lyngby Låsby Skovby Stjær Figur 7. Potentialekort for Århus Vest. Potentialekurver med 5 meters interval er angivet med tynde sorte streger. Indsatsområderne Sorring, Låsby, Stjær, Skovby og Lyngby er angivet med rød streg. Grundvandsskel er markeret med blå stiplet linje.

11 7.1 Vandbalance Med udgangspunkt i nettonedbøren og vandindvindingen i området er der opstillet en vandbalance. Nettonedbøren er beregnet til 305 mm/år for perioden og 294 mm/år for perioden Anvendes nettonedbøren på 305 mm og et interflow (drænbidrag) på gennemsnitligt 161 mm, kan infiltrationen beregnes til 144 mm/år. Vandindvindingen i hele modelområdet udgjorde for 2004 ca m 3, som omregnet i forhold til modelområdet s størrelse på 432,5 km 2 svarer til knap 8 mm. Nettonedbøren er beregnet til 305 mm og afstrømningen beregnet til 253 mm, dvs. der er et restled på 52 mm, som repræsenterer oppumpning, udstrømning over randen, magasinering og usikkerhed i det hele taget. Da vi også kender indvindingen, kan restleddet reduceres til 44 mm. Samlet kan vandbalancetallene opstilles således: Nettonedbør ( ) Afstrømning ( ) Interflow (drænbidrag) Baseflow Infiltration Restled (usikkerhed mv.) Indvinding (2004) 305 mm 253 mm 44 mm 8 mm 161 mm 92 mm 144 mm Tabel 3. Overordnet vandbalance For hele modelområdet er der således en tilstrækkelig grundvandsressource i forhold til den oppumpede vandmængde, idet denne kun udgør knap 6 % af infiltrationen (eller 8 % såfremt restleddet på 44 mm modregnes infiltrationen som usikkerhed). Da en stor del (1,85 mio. m3) reelt indvindes i Lyngbygård Å s opland alene, er anvendelsesdelen af grundvandsressourcen her betydeligt større, idet den oppumpede mængde, i forhold til oplandsstørrelsen, her udgør knap 15 mm svarende til omkring 10 % af infiltrationen på 144 mm. 7.2 Overfladevand Overfladevandsystemet i modelområdet er kendetegnet ved 3 store vandløb: Lyngbygård Å, Århus Å og Knud Å. Dertil kommer Gudenåsystemet og Gjernå i den vestlige del af modelområdet. Generelt udgør baseflow (grundvandets andel af vandløbsafstrømningen) ca. en tredjedel af den samlede afstrømning, og det må på den baggrund vurderes, at der overordnet er en god hydraulisk kontakt mellem grundvand og vandløb. I mindre deloplande som eksempelvis ved Gjelbæk udgør baseflow kun en sjettedel af afstrømningen og vandløbet må på visse tidspunkter vurderes at være uden kontakt med grundvandet med risiko for at løbe tør. Dette fremgår også af medianminimums beregningerne, og vil i øvrigt også gælde andre mindre deloplande. 8. Det videre forløb Den meget komplekse geologi i området med begravede dale og forstyrrede jordlag skal udredes i den rumlige geologiske model. Modellen vil gengive den rumlige opbygning af tolkede geologiske enheder, men også

12 beskrive dannelseshistorie og -processer. For at belyse grundvandets strømningsveje og bedre at kunne vurdere indvindingsoplandene bliver der også opstillet en hydrostratigrafisk model. Denne model er baseret på tolkninger i den rumlige geologiske model, og viser jorden hydrauliske egenskaber, og inddeler jorden i hydrostratigrafiske enheder. Både den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model forventes afsluttet i begyndelsen af Efterfølgende skal der udarbejdes lertykkelseskort, laves analyse af arealanvendelsen i kortlægningsområdet og opstilles en grundvandsmodel. Redegørelsesrapporten, som kommunernes videre arbejde skal baseres på, forventes afsluttet ved udgangen af Referencer /1/ Miljøcenter Århus Århus Vest kortlægningsområdet - Trin 1. Orbicon. /2/ Miljøcenter Århus Århus Vest Vandværker, Vandkvalitet og Forsyningsstruktur. Orbicon. /3/ Miljøcenter Århus. Århus Vest Kortlægning. Planmæssige forhold Kvalitetsvurdering af geofysik Sammenfatning Problemformulering Videre aktiviteter.

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord

Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Titel: Kortlægning af grundvandsressourcen ved Viborg Nord Udgivet: Juli 2009 Udgiver: By- og landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing ISBN: 978-87-92548-34-4

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Miljøcenter Århus Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1

Miljøcenter Århus Århus Vest Kortlægningsområde- Trin 1 Rekvirent Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tom Feldberg Hagensen Telefon 72548274 E-mail tofha@aar.min.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66 E-mail mda@orbicon.dk

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S Statens grundvandskortlægning data

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner Geolog: Claus Holst Iversen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Program Kl. 8.30 Indledning - præsentation

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Redegørelse for Christiansfeld

Redegørelse for Christiansfeld Redegørelse for Christiansfeld Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Christiansfeld - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981. Miljøcenter Århus Århus Vest - trin 1 kortlægning NOTAT Til Miljøministeriet Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Att.: Tom Hagensen Fra Mette Danielsen Sag 13708020 Dato Juli 2008 Projektleder

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Grundvandskortlægning 2009 Vonsild-Agtrup området

Grundvandskortlægning 2009 Vonsild-Agtrup området Grundvandskortlægning 2009 Vonsild-Agtrup området Titel: Forfatter: URL: Grundvandskortlægning Vonsild-Agtrup området Susanne Marcussen, Jens Bruun-Petersen, Reza Shanjani www.blst.dk ISBN: ISBN 978-87-92617-35-4

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrum-Stuer Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrum-Struer Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012

Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Status for den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning Vandværkernes fællesmøde Varde Kommune 9. oktober 2012 Civilingeniør Hans Guldager Naturstyrelsen, Ribe www.naturstyrelsen.dk ÅLBORG Grundvands-

Læs mere

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Redegørelse for grundvandsressourcerne i -området 5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne Generelt Lerdæklag oven over grundvandsmagasinerne har stor betydning for grundvandsmagasinernes naturlige

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde

Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Grundvandet i Bevtoft-Hovslund kortlægningsområde Kortlægning af geologi og grundvandsforhold redegørelsesrapport Hovedrapport Januar 2011 Miljøcenter Ribe Peter Erfurt Indhold 1. Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sorø-Stenlille trin 1

Sorø-Stenlille trin 1 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Miljøcenter Nykøbing F Sorø-Stenlille trin 1 Resumerapport December 2008 Ref 747332J NLR20081004A(1) Version 1 Dato 2008-12-15 Udarbejdet

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE

Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Hedensted Kommune REDEGØRELSE OM BYUDVIKLING I OSD I HENHOLD TIL VANDPLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 I HEDENSTED KOMMUNE Rekvirent Hedensted Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J.

Læs mere

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning. Verner H. Søndergaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet 1 Disposition Geofysiske metoder i Sammentolkning

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde

Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Titel: Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Redegørelsesrapport Udgivet: December 2010 Udgiver:

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser.

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser. TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 25. november 2016 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben K. Nilsson Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Dir. tlf.: 7996 6273 E-mail: teknik@vejen.dk Sendt

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE

7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 7. BILAG: FAKTAARK OM VANDVÆRKERNE 1 Bregninge Vandværk Bregninge vandværk forsyner ca. 111 forbrugere med drikkevand og har en indvindingstilladelse på 16.000 m 3 per år. n er gældende til den 30-09-2023.

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Nordfyn Assens Kommune Redaktion: Orbicon A/S og Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere