Energimærke. Adresse: Mølmarksvej 35 Postnr./by:

Transkript

1 SIDE 1 AF 21 Adresse: Mølmarksvej 35 Postnr./by: 5700 Svendborg BBR-nr.: Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 0 kr./år Energimærke A B C Oplyst for perioden: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. D E F G E Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør 3 kwh el kwh kr kr. 0,5 år 2 Udskiftning af glødepærer til elsparepærer kwh el kwh kr kr. 1,7 år 3 Efterisolering af ydervægge -226 kwh el kwh kr kr. 8,8 år 4 Montering af ny cirkulationspumpe på varmt brugsvand kwh el kwh kr kr. 4,0 år 5 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 333 kwh el 700 kr kr. 6,8 år

2 SIDE 2 AF 21 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Efterisolering af kælderydervægge -33 kwh el kwh kr kr. 33,8 år 12 Udskiftning af glødepærer til elsparepærer kwh el kwh kr kr. 1,7 år 13 Efterisolering af ydervægge kwh 14 Efterisolering af kælderydervægge kwh kr kr. 7,7 år kr kr. 26,9 år 20 Udskiftning af glødepærer med elsparepærer kwh el kwh kr kr. 1,7 år 21 Efterisolering af ydervægge kwh kr kr. 8,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 21 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 7 Udførelse af nyt terrændæk -53 kwh el kwh 8 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. -8 kwh el kwh kr kr.

4 SIDE 4 AF 21 Forslag til forbedring 9 Udskiftning af vinduer med 1 lag glas til nye vinduer monteret med 2 lags energirude 10 Udskiftning af armaturer i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder 11 Udskiftning af armaturer i gangarealerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder Årlig besparelse i energienheder -90 kwh el kwh kwh el kwh kwh el kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr kr kr. 15 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm kwh 16 Efter isolering af gulve kwh kr kr. 17 Udskiftning af vinduer og døre med 1 lag glas og termoruder til nye vinduer monteret med 2 lags energirude 18 Udskiftning af armaturer i gangarealerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder 19 Udskiftning af armaturer i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder kwh kwh el -800 kwh kwh el kwh kr kr kr. 22 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm kwh 23 Efterisolering af gulve kwh kr kr. 24 Udskiftning af vinduer og døre til nye vinduer og døre monteret med 2 lags energirude 25 Udskiftning af armaturer i gangarealerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder kwh kwh el -890 kwh kr kr.

5 SIDE 5 AF 21 Forslag til forbedring 26 Udskiftning af armaturer i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder Årlig besparelse i energienheder kwh el kwh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. 27 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 280 kwh 200 kr. 28 Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og døre til energiruder kwh kr. 29 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm kwh 900 kr. 30 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge 820 kwh 500 kr. 31 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 30 kwh 18 kr. 32 Udskiftning af armaturer til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder 777 kwh el kwh 800 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen, Mølmarksvej 35, Svendborg (Nordre Skole), består af 5 bygninger, og er gennem årene kun meget begrænset ombygget. Bygn. A: 1944, Hovedbygning - skolen. Bygn. B: 1944, Østligste fløj med gymnastiksal. Bygn. C: 1944, Vestligste fløj med gymnastiksal. Bygn. D: 1982, Skoletandplejen fritliggende muret bygning. Bygn. E: 1968, SFO bygning fritliggende træbarak. Ikke angivet i energimærket. Bygning E - SFO bygning fritliggende træbarak er ikke medtaget i nærvendende energimærke. Det er oplyst til energikonsulenten, at denne bygning påtænkes nedrevet på grund af dens stand. I energimærket er der foreslået flere rentable besparelsesforanstaltninger, ligeledes er der foreslået flere ikke rentable besparelsesforslag. Forslag, der har en længere tilbagebetalingstid end 10 år, er ikke umiddelbart økonomisk attraktive, men i tilfælde af at disse udføres, vil disse resultere i andre fordele, såsom komfortforbedring og på længere sigt bedre gensalgsværdi, især hvis energipriserne i fremtiden skulle stige.

6 SIDE 6 AF 21 Der forelå tegninger, plan, snit og facader af ejendommen. Kældre er medregnet i energimærket, da de er betragtet som opvarmede. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Alle lofter mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluldsgranulat. Forslag 8: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluldsgranulat. Forslag 15: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluldsgranulat. Forslag 22: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Skråtag (parallel tag) er isoleret med 250 mm mineraluld.

7 SIDE 7 AF 21 Forslag 29: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes, skal det undersøges nærmere, om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Kælderydervægge, både over og under jord, er udført som henholdsvis 36, 48, 60 cm massiv beton, svarende til tykkelse af de ovenstående facader og gavle. Alle kældervægge fremstår som uisoleret. Ydervægge er udført som henholdsvis 36, 48 og 60 cm hulmur. Både bagmur og formur er opført i tegl med ca. 120 mm hulrum. Forslag 3: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Forslag 6: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Status: Kælderydervægge både over og under jord er udført som henholdsvis 36 og 48 cm massiv beton, svarende til tykkelse af de ovenstående facader og gavle. Alle kældervægge fremstår som uisoleret. Ydervægge er udført som henholdsvis 36 og 48 cm hulmur. Både bagmur og formur er opført i tegl med ca. 120 mm hulrum. Forslag 13: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Forslag 14: Montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges, om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag

8 SIDE 8 AF 21 isoleringen. Montering af indvendig isoleringsvæg på kælderydervæg over jord med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge, placeret under terræn. Det skal iøvrigt undersøges, om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Status: Ydervægge er udført som henholdsvis 36 og 48 cm hulmur. Ydervægge er udført som henholdsvis 36 og 48 cm hulmur. Både bagmur og formur er opført i tegl med ca. 120 mm hulrum. Forslag 21: Isolering af uisolerede hulmure med mineraluldsgranulat. Inden isoleringsarbejdet påbegyndes bør godkendt isolatør vurdere, om ydervægge er velegnet til isolering. Visse ydervægge egner sig ikke til hulmursisolering, da der kan opstå fugtproblemer og afskalning af facaden. Status: Ydervægge i den ældre del af tandplejen er udført som 35 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 125 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 200 mm mineraluld. Ydervægge/ fundament mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er isoleret udvendig med 100 mm polystyrenplader. Brystninger/ fyldninger er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædning er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 30: Forslag 31: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Vinduer, døre og ovenlys Status: Yderdør i vindfang mod syd - til legeplads er med 1 rude og uisoleret fyldning. Dør er monteret med 2 lags termorude. Vinduer i bygningen er ældre trævinduer fra bygninges opførsel De fleste

9 SIDE 9 AF 21 vinduer er oplukkelige, men p.g.a. deres ringe stand vil der kunne opstå skader, hvis de forsøges åbnet. I stort omfang er vinduer monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ ramme - dog kan der forekomme vinduer under forsatrude/ ramme. Yderdør er ældre døre fra ejendommens opførelse Dør er monteret med 1 lag glas og uisolerede fyldninger. Forslag 9: Udskiftning af samtlige vinduer med 1 lag glas og termoruder til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Status: Yderdør med 1 rude og uisoleret fyldning til pedelkontor. Dør er monteret med 1 lag glas. Vinduer i bygningen er ældre trævinduer fra bygninges opførelse De fleste vinduer er oplukkelige, men p.g.a. deres ringe stand vil der kunne opstå skader, hvis de forsøges åbnet. I stort omfang er vinduer monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ ramme - dog kan der forekomme vinduer uden forsatsrude/ ramme. Massiv yderdør ved gymnastikslaen med isolerede fyldninger og beklædning på begge sider. Forslag 17: Udskiftning af samtlige vinduer og døre til nye vinduer monteret med 2 lags energirude med varm kant. Status: Massiv yderdør i gymnastiksalen med isolerede fyldninger og beklædning på begge sider. Øvrige yderdøre er med 1 rude og uisoleret fyldning. Døre er monteret med 1 lag glas. Vinduer i bygningen er ældre trævinduer fra bygninges opførelse De fleste vinduer er oplukkelige, men p.g.a. deres ringe stand vil der kunne opstå skader, hvis de forsøges åbnet. I stort omfang er vinduer monteret med 1 lag glas med forsatsrude/ ramme - dog kan der forekomme vinduer uden forsatsrude/ ramme. Forslag 24: Udskiftning af samtlige vinduer og døre til nye vinduer og døre monteret med 2 lags energirude med varm kant. Status: Alle vinduer i tandplejen er oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Alle yderdøre i tandplejen er med 1 rude. Døre er monteret med 2 lags termorude. Oplukkelige tagvinduer som Velux. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Forslag 28: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og yderdøre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

10 SIDE 10 AF 21 Gulve og terrændæk Status: Hvor der forekommer terrændæk, er disse udført i beton og slidlagsgulv. Gulvene er uisoleret. Forslag 7: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme, øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør, må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Status: I kælder og øvrige rum i stueetagen er gulvene udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. I gymnastiksalen er gulvene udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Forslag 16: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet. Status: Gulve i vest fløjen er på nær i gymnastiksalen udført i beton og slidlagsgulv. Gulve er uisoleret. Gulv i gymnastiksalen er udført i beton og med strøgulve. Gulvet er uisoleret. Forslag 23: Fjernelse af eksisterende terrændæk og udgravning til underkant af ny isolering, der afrettes i tyndt sandlag. Der isoleres med 250 mm fast mineraluld eller polystyrenplader, og afsluttes med 10 cm beton og slidlagsgulve. Hvis gulve forsynes med gulvvarme øges isoleringen til 300 mm. Overside af slidlag afpasses ny gulvbelægning. Eksisterende installationer efterisoleres og fastholdes for senere indstøbning. Hvis der er samlinger på rør må disse ikke indstøbes. Alternativt udføres nye installationer. Nye installationer er ikke indregnet i investeringen. Ovenstående renovering lever op til kravene i Bygningsreglementet.

11 SIDE 11 AF 21 Status: Terrændæk i den ældre del af tandplejen er udført i beton og isoleret med 50 mm Sundolit samt med 200 mm letklinker. Terrændæk i tilbygning i skoletandplejen er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm Sundolitt under betonen. Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af letbeton (lecadæk), isoleret med 100 mm isolering og afsluttet med 100 mm beton. Forslag 27: Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af letbeton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke helt op til kravene i Bygningsreglementet, men det kan ikke anbefales at isolere yderligere. Ventilation Ventilation Status: Der er monteret et nyere mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer og udsuger hele fysik og kemilokaler. Der er indblæsningsventiler og udsugning i lokaler. Aggregat med krydsvarmeveksler. Bygningen anses for at være normal tæt. Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er ikke registreret mekanisk udsugning i bygningen. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

12 SIDE 12 AF 21 Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med 2 isolerede varmevekslere og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Den nominelle effekt er skønnet. Status: Bygningen opvarmes af vekslere placeret i Bygning A - Hovedbygning. Status: Bygningen opvarmes af vekslere placeret i Bygning A - Hovedbygning. Status: Bygningen opvarmes af vekslere placeret i Bygning A - Hovedbygning.

13 SIDE 13 AF 21 Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 750 l varmtvandsbeholder, isoleret med 80 mm skumisolering. Der er også monteret gennemstrømningsvandvarmer af typen Redan. Fordelingen mellem forbruget af gennemstrømningsvandvarmer og vamrtvandsbeholder er ukend, men størrelsen på varmtvandsbeholderen antyder at dette er primær opvarmning af varmt brugsvand. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som stålrør. Rørene er isoleret. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. De fleste strækninger er isoleret med 50 mm. Brugsvandsrør og cirkulationsledning i fyrrum er udført som stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. De fleste strækninger er isoleret med 50 mm. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en 4 pumper med trinregulering med en samlet effekt på 285 W. Pumperne er af fabrikat Grundfos typer: UP P og UPS Forslag 4: Montering af nye automatisk modulerende cirkulationspumper på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumperne kan udskiftes til pumper med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Det anbefales, at alle 4 pumper udskiftes. Status: Varmt brugsvand opvarmes i bygning A Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret. Status: Varmt brugsvand opvarmes i bygning A Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret. Status: Varmt brugsvand opvarmes i bygning A Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som stålrør. Rørene er isoleret. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i fyrrum er udført som stålrør. Rørene er delvis uisoleret. Varmefordelingsrør i bygningen er udført som stålrør. Rørene er isoleret med mm isolering. De fleste strækninger er med 50 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en

14 SIDE 14 AF 21 effekt på 245 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere automatisk trinstyret pumpe med en effekt på 250 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos UPS Forslag 1: Forslag 5: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg som erstatning for Grundfos UPS Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er isoleret. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 50 mm isolering. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 50 mm isolering.

15 SIDE 15 AF 21 Automatik Status: Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Styring af varmeanlæg er i fyrrum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik er monteret ur for natsænkning af rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Status: Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Styring er placeret i fyrrum i bygning A Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Status: Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Styring er placeret i fyrrum i bygning A Status: Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Styring er placeret i fyrrum i bygning A Vedvarende energi Solceller Status: Da varmekilden er, er det ikke rentalbelt at etablere solcelleanlæg. Varmepumper Status: Da varmekilden er, er det ikke rentalbelt at etablere varmeanlæg med varmepumpe. Solvarme Status: Da varmekilden er, er det ikke rentalbelt at etablere solvarmeanlæg.

16 SIDE 16 AF 21 El Belysning Status: Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Forslag 2: Forslag 10: Forslag 11: Udskiftning af glødepærer med elsparepærer. Udskiftning af belysningsanlæggene i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt. Udskiftning af belysningsanlæggene i gangarealerne til armaturer med lavere effekt. Status: Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Udskiftning af armaturer til lavvolts armaturer med en lav effekt kan anbefales. Forslag 12: Forslag 18: Forslag 19: Udskiftning af glødepærer til elsparepærer. Udskiftning af belysningsanlæggene i gangarealerne til armaturer med lavere effekt. Udskiftning af belysningsanlæggene i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt. Status: Belysningsanlæggene i undervisningslokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Belysningen styres med bevægelsesmeldere. Der er ingen dagslysstyring. Belysningen i gangarealer består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere.

17 SIDE 17 AF 21 Belysningen i gangarealer består af armaturer med almindelige glødelamper. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Udskiftning af armaturer til lavvolts armaturer med en lav effekt kan anbefales. Forslag 20: Forslag 25: Forslag 26: Udskiftning af glødepærer med elsparepærer Udskiftning af belysningsanlæggene i gangarealerne til armaturer med lavere effekt. Udskiftning af belysningsanlæggene i undervisningslokalerne til armaturer med lavere effekt. Status: Belysningsanlæggene i lokalerne består af ældre 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Forslag 32: Udskiftning af armaturer i lokalerne til armaturer med lavere effekt og bevægelsesmelder Vand Toiletter Status: Der anbefales altid toiletter med stor/lille skyl. Status: Der anbefales altid toiletter med stor/lille skyl. Status: Der anbefales altid toiletter med stor/lille skyl. Status: Der anbefales altid toiletter med stor/lille skyl.

18 SIDE 18 AF 21 Armaturer Status: Der anbefales altid armaturer med vandsparer og termostat Status: Der anbefales altid armaturer med vandsparer og termostat Status: Der anbefales altid armaturer med vandsparer og termostat Status: Der anbefales altid armaturer med vandsparer og termostat

19 SIDE 19 AF 21 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1944 og 1982 År for væsentlig renovering: 1997 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 7885 m² Opvarmet areal: 7885 m² Anvendelse ifølge BBR: Undervisning Kommentar til BBR-oplysninger: Arealer fra BBR-ejermeddelelsen stemmer rimelig overens med de på ejendommen opmålte arealer. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,60 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år

20 SIDE 20 AF 21 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til:

21 SIDE 21 AF 21 Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere Energikonsulent Firma: Energihuset Fyn SMBA Adresse: Søndervej Svendborg Telefon: / jesper@energihusetfyn.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.