Energimærke. Skolevej 10a 3660 Stenløse BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 7 år fra: Energikonsulent:

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: Skolevej 10a 3660 Stenløse BBR-nr.: Energikonsulent: Peter Svendsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: ,4 m³ naturgas Oplyst for perioden: Naturgas: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Optimering af belysning i stuen th kwh el -110,9 m³ naturgas 2 Optimering af belysning i kælder kwh el -69,1 m³ naturgas 3 Optimering af belysning på 1.sal th. 823 kwh el -40,0 m³ naturgas kr kr. 1,9 år kr kr. 2,1 år kr kr. 2,3 år 4 Isolering af skråvægge med 250 mm i forbindelse med renovering. 5 Isolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning. 8 kwh el 453,6 m³ naturgas 11 kwh el 601,8 m³ naturgas kr kr. 4,8 år kr kr. 2,4 år 6 Optimering af belysning i stuen tv kwh el -60,9 m³ naturgas 7 Optimering af belysning på 2.sal tv. 433 kwh el -20,9 m³ naturgas kr kr. 2,9 år 700 kr kr. 3,1 år

2 SIDE 2 AF 14 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 8 Isolering af lodrette skunkvægge med 350 mm. 9 Isolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 350 mm. 12 kwh el 682,7 m³ naturgas 12 kwh el 682,7 m³ naturgas kr kr. 5,7 år kr kr. 5,7 år 10 Isolering af loft/tag i kviste. 2 kwh el 115,5 m³ naturgas 800 kr kr. 6,1 år 11 Efterisolering af hanebåndsloft på hovedbygningen med 100 mm. 14 kwh el 788,2 m³ naturgas kr kr. 10,1 år 12 Optimering af belysning på 1.sal tv. 289 kwh el -13,6 m³ naturgas 500 kr kr. 6,5 år 13 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder med 100 mm. 14 Efterisolering af massive ydervægge med 200 mm. 15 Isolering af væg mod uopvarmet rum med 100 mm. 10 kwh el 541,8 m³ naturgas 96 kwh el 5.345,5 m³ naturgas 3 kwh el 150,0 m³ naturgas kr kr. 24,0 år kr kr. 28,7 år kr kr. 16,5 år 16 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. 438 kwh el 800 kr kr. 8,9 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 14 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 17 Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder. 4 kwh el 188,2 m³ naturgas 18 Indvendig isolering af kælderydervæg mod jord med 100 mm. 5 kwh el 240,0 m³ naturgas kr kr. 19 Montering af 20 m² solceller på taget kwh el kr. 20 Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning. 1 kwh el 68,2 m³ naturgas 500 kr.

4 SIDE 4 AF 14 Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 21 Udskiftning af ruder i vinduer og døre. 28 kwh el 1.572,7 m³ naturgas 22 Efterisolering af hanebåndsloft over hallen med 100 mm. 2 kwh el 81,8 m³ naturgas kr. 600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen er ifølge BBR opført i 1937, og om- eller tilbygget i Bygningen anvendes som børne- og ungdomsinstitution, og har åbent i tidsrummet i hverdage og et par timer i weekenden. Energimærket er kun gældende for Sandbjerg Centeret, bygning 1 på BBR-meddelelsen. Bygningen er opført efter datidens normer og tradition. Bygningen er generelt i dårlig energimæssig stand, der kan derfor udføres flere gode og rentable tiltag på bygningen. De bygningsdele der ikke har været mulige at inspicere er vurderet efter gældende bygningsreglement og tegningsmaterialet. Der er ikke foretaget boreprøve i ydervæggene, da der ikke anvendtes hulmur på opførelsestidspunktet. Ved forslag til forbedringer af konstruktioner anbefales det generelt at foretage en destruktiv undersøgelse for at fastlægge isoleringstykkelse og planlægge arbejdets udførelse. Som grundlag for opmåling af bygningerne er anvendt tegningsmateriale og kontrolmål af bygningens ydre mål taget på stedet, på facaden med indgangspartiet. Til gennemgangen har følgende tegninger været til disposition: Plantegninger Facadetegninger Der er anvendt BBR-meddelelse af Der var fri adgang til alle rum, lofter, kælder og fyrrum. Der føres ikke driftsjournal på ejendommen. Det anbefales at påbegynde dette arbejde således at det bliver muligt at observere og følge energiforbruget meget nøje. Herved bliver det også muligt at gribe ind i tide såfremt der opstår utilsigtede forbrugsstigninger. Det er ikke ualmindeligt at der ad denne vej kan opnås energibesparelser. Det kan anbefales at opsætte data-loggere på energimålerne for på den måde at kunne følge forbruget meget nøjagtigt og derved opdage utilsigtet forbrug. Det oplyste forbrug er både gældende for sportshallen, svømmebassin og centret, og det er derfor svært at vurdere det i forhold til det oplyste.

5 SIDE 5 AF 14 Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Forslag 4: Forslag 8: Forslag 9: Forslag 10: Forslag 11: Hanebåndsloftet i hovedbygningen (spidsloft) er isoleret med 150 mm mineraluld og ca 100 mm lecanødder som indskud mellem bjælker. mineralulden er visse steder i meget dårlig stand, og andre steder lagt i bunker, så den gennemsnitlige isoleringsevne er væsentligt forringet. Skråvægge i tagetagen er uisolerede, og indvendig med forskalling, rør og puds. Lodrette skunkvægge er uisolerede Loft mod uopvarmet skunk er uisoleret. Loft/tag i kvist er uisoleret. Lofts- og skunklemme er uisolerede. Hanebåndsloftet over hallen (spidsloft) er isoleret med 200 mm mineraluld. Efterisolering af skråvægge med 250 mm i forbindelse med renovering af tagetage eller udskiftning af taget. Evt. udskiftning af taget, anden renovering af tagetagen eller evt. udførelse af ny dampspærre og udbedring af utætheder skal tillægges overslagsprisen for isoleringsarbejdet. Efterisolering af lodrette skunkvægge med 350 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af skunkgulve/etageadskillelser mod skunk med 350 mm. Pladsforholdene i skunkene er trange. Dele af skunkene kan måske (pga. arbejdsmiljøregler) kun efterisoleres i forbindelse med tagudskiftning eller anden indvendig større renovering i praksis. Overslagspriserne omfatter alene isoleringsarbejdet. Efterisolering af loft/tag i kvist med 350 mm. Det bør forinden arbejdet igangsættes undersøges om den eksisterende konstruktion er tilstrækkelig tæt. Denne løsning vil ændre udseendet væsentligt og vil kræve en større ombygning. Alternativ kan der indblæses granulat, denne løsning overholder ikke kravene i bygningsreglementet, men vil være klart den nemmeste, det vurderes at der er plads til mm. Prisen på dette forslag bygger på indblæsning af granulat. Efterisolering af hanebåndsloft på hovedbygningen med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges

6 SIDE 6 AF 14 overslagsprisen. det anbefales, at der som minimum lægges ny isolering på de områder hvor den helt eller delvist er trådt i stykker. Lofter og gulve mod uopvarmede rum, samt skunke bør altid isoleres mest muligt, da træk og kuldegener dermed mindskes. En reducering af kuldegener vil øge komforten i indeklimaet, da det bliver muligt at holde en mere jævn temperaturfordeling i rummet, når varmen ikke forsvinder gennem dårligt isolerede bygningsdele. Forslag 22: Efterisolering af hanebåndsloft over hallen med 100 mm. Inden efterisolering af loft/tagetage igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i loftsrummet skal også tillægges overslagsprisen. Lofter og gulve mod uopvarmede rum, samt skunke bør altid isoleres mest muligt, da træk og kuldegener dermed mindskes. En reducering af kuldegener vil øge komforten i indeklimaet, da det bliver muligt at holde en mere jævn temperaturfordeling i rummet, når varmen ikke forsvinder gennem dårligt isolerede bygningsdele. Ydervægge Forslag 14: Ydervægge består af 36 cm massiv teglvæg. Væg mod uopvarmet kælderrum består af 24 cm massiv teglvæg. Kælderydervægge mod jord er udført som 30 cm massiv beton. Kældervægge er uisoleret men indvendig med pladebeklædning. Kvistflunke er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er vurderet isoleret med op til 50 mm mineraluld. Det vurderes for omstændigt at påbegynde isoleringsarbejdet af kvistflunkerne, hvis der skal skiftes tag eller på anden måde renoveres, anbefales det at isolere op til Bygningsreglementet krav, 200 mm mineraluld. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med 200 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af

7 SIDE 7 AF 14 ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering, da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Isolering øger komforten i indeklimaet i dårligt isolerede huse ved at hæve overfladetemperaturen på den indvendige side af ydervæggene. Udover at øge komforten i indeklimaet, reduceres risikoen samtidigt for kondens med skimmeldannelse til følge i bygningen. Forslag 15: Forslag 18: Isolering af uisoleret væg mod uopvarmet rum med 100 mm mineraluld. Isolering udføres på bagside af teglvæg og fastholdes med tråd. Isoleringen vil mindske følelsen af træk fra kolde vægge og derved bidrage til et bedre indeklima. Fjernelse af pladebeklædning og montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Isoleringen vil mindske følelsen af træk fra kolde vægge og derved bidrage til et bedre indeklima. Vinduer, døre og ovenlys Forslag 21: Massive yderdøre er med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Yderdøre med ruder, er monteret med 2 lags termorude. Alle oplukkelige vinduer er monteret med 2 lags termorude. Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer og døre til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Vælg energiruder med varm kant ved udskiftning af vinduer, da kuldenedfaldet herved mindskes fra vinduerne. Det mindskede kuldenedfald reducerer følelsen af fodkulde og giver en bedre mulighed for at justere indetemperaturen jævnt. Dette medfører en øget komfort i rummet. Gulve og terrændæk Forslag 13: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af beton med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er uisoleret. Etageadskillelse mod krybekælder, under hallen, består af letbeton med strøgulve. På undersiden er der isoleret med 100 mm mineraluld. Terrændæk er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Montering af nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse af massiv beton med 100 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil være nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft,

8 SIDE 8 AF 14 eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pex-rør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde. Isoleringen vil mindske følelsen af fodkulde, samt at mindske temperatur lagdelinger og derved bidrage til et bedre indeklima. Forslag 17: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af letbeton med yderligere 150 mm opklæbet mineraluld på underside af letbetondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fugt og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. Efterisoleringen vil mindske følelsen af fodkulde, samt eliminere temperatur lagdelinger og derved bidrage til et bedre indeklima. Kælder Der er kælder under hele hovedbygningen hvor af ca halvdelen er opvarmet og bruges af børnehaven. Der er krybekælder under hele gymnastiksalen. Ventilation Ventilation Der er monteret et nyt mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer hele bygningen, med undtagelse af kælderen. Der er indblæsning og udsugning i alle lokaler. Aggregat er med roterende varmeveksler og vandbåren varmeflade. Bygningen anses for at være normal tæt. Ventilationsrør er ført på uopvarmet loftrum, de vurderes udført med en gennemsnits dimension som Ø 450 mm stålrør isoleret med 50 mm isolering. I kælderen er der naturlig ventilation i form af oplukkelige vinduer. Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med naturgas. Der er installeret 6 ens Weishaupt kedler i kælderen. Anlægget er et centralvarmeanlæg. Kedlerne er en nyere solokedler, isoleret og med kappe. Kedler er forsynet med nyere gasbrænder.

9 SIDE 9 AF 14 Varmt vand Forslag 5: Forslag 16: Forslag 20: Varmt brugsvand produceres via en gennemstrømningsvandvarmer, fabrikat Redan. Veksleren er ikke isoleret. Tilslutningsrør til varmtvandsveksler er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning ført i kælder er gennemsnitligt udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er uisolerede. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos type UP N 150. Isolering af uisolerede brugsvandsrør og cirkulationsledning med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Det anbefales at kontakte en autoriseret vvs installatør for korrekt dimensionering af pumpe samt pumpevalg. Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Isoleringen vil mindske unødigt varmetab i en ellers kold kælder, dette vil medføre at man vil opnå en højere fremløbstemperatur i de opvarmede rum og muligheden for at udnytte varmen bedre. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør i fyrrum er gennemsnitligt udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør ført i kælder er gennemsnitligt udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. På varmefordelingsanlægget er monteret seks automatisk modulerende pumper med en effekt på W hver. Pumperne er af fabrikat Grundfos type UPE Derudover er der monteret tre automatisk modulerende pumper med en effekt på W hver. Pumperne er af fabrikat Grundfos type UPE A 180. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder

10 SIDE 10 AF 14 kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manuelt ved at lukke ventiler. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Vedvarende energi Solceller Forslag 19: Montering af solceller på taget. Det anbefales at der monteres solceller af typen Monokrystalinsk silicium eller Polykrystallinsk silicium med et areal på 20 m². Monokrystallinsk silicium har en noget bedre virkningsgrad, men er samtidig noget dyrere. I forslaget er regnet med typen Polykrystallinsk silicium af god kvalitet. Der kan installeres billigere solceller, men dette kan ikke anbefales. Udover at have en strømbesparende effekt, har solceller også en positiv effekt på personer der betragter bygningen udefra, som vil konstatere at der er tale om en kommune med tanke på miljøet. Solceller er en vigtig leverandør af grøn energi, og er muligheden for at den enkelte kommune selv kan gøre en indsats mod det stigende CO2 udslip. Varmepumper Det vurderes ikke rentabelt at anvende varmepumper. El Belysning Kælder: Belysningsanlæggene består af halogen spots og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Trappen: Belysningsanlæggene består af højfrekvente lysstofrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. St. th.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af højfrekvente lysstofrør, halogen spots og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. St.tv.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af gammeldags lysstofrør, halogen spots og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring.

11 SIDE 11 AF 14 1.sal th.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af gammeldags lysstofrør, højfrekvente lysstofrør, halogen spots og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. 1.sal tv.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af højfrekvente lysstofrør, halogen spots og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. 2.sal th.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af højfrekvente lysstofrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. 2.sal tv.: Belysningsanlæggene i lokalerne består af gammeldags lysstofrør, højfrekvente lysstofrør, og sparepærer. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Forslag 1: Forslag 2: Forslag 3: Forslag 6: Forslag 7: Forslag 12: Stuen th: Det anbefales at udskifte halogen spots med LED spots. Kælder: Det anbefales at udskifte halogen spots med LED spots. 1.sal th: Det anbefales at udskifte halogen spots med LED spots og de gammeldags lysstofrør med LED rør. Stuen tv: Det anbefales at udskifte halogen spots med LED spots og de gammeldags lysstofrør med LED rør. 2.sal tv: Det anbefales at udskifte de gammeldags lysstofrør med LED rør. 1.sal tv: Det anbefales at udskifte halogen spots med LED spots. Vand Toiletter Ejendommens toiletter er med 2 skyls funktion.

12 SIDE 12 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1937 År for væsentlig renovering: 1994 Varme: Kedel, Naturgas Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1001 m² Opvarmet areal: 1345 m² Anvendelse ifølge BBR: Kontor/Handel/Off. administration Kommentar til BBR-oplysninger: Det af BBR oplyste erhvervsareal, stemmer fint overens med det opmålte. Forskellen mellem det oplyste areal og det opvarmede, skyldes at ca halvdelen af kælderen er opvarmet. Der udover bør det bemærkes, at bygningen har anvendelseskode 320 (kontor, lager), mens den anvendes til undervisning og børneinstitution (420 eller 440). Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Naturgas: 6,74 kr. pr. m³ El: Fast afgift: 1,80 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år

13 SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af et certificeret energimærkningsfirma behandles som udgangspunkt af det certificerede energimærkningsfirma, som har udarbejdet energimærkningen. Klagen skal være modtaget i det certificerede energimærkningsfirma senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder og købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen efter Energistyrelsens retningslinier. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen, Reglerne fremgår af 34 stk. 2, og 50, stk. 1-3 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk

14 SIDE 14 AF 14 Læs mere Energikonsulent Firma: GH-Energi & Rådgivning ApS Adresse: Taastrup Hovedgade Taastrup Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.