Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Borups Allé 200 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: Energikonsulent: Find Linnebjerg Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,82 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Isolering af uisolerede komponenter i varmecentralerne. 2 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder. 3 Efterisolering af etageadskillelse mod tagrum med 150 mm mineraluld. 4 Efterisolering af skrå vægge i trappeskakten mod taget med 100 mm i forbindelse med renovering. 5 Efterisolering af vægge og loft i porte. 7,38 MWh 188 kwh el 300,18 MWh 68 kwh el 133,46 MWh 5 kwh el 46,47 MWh 4 kwh el 44,18 MWh kr kr. 1,5 år kr kr. 8,0 år kr kr. 14,5 år kr kr. 9,0 år kr kr. 26,3 år

2 SIDE 2 AF 14 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Udskiftning af WC klosetter 2.600,00 m³ koldt brugsvand kr kr. 10,1 år 7 Efterisolering af massive trappevægge mod loftsrum med mm mineraluld. 8 Indvendig isolering af kælderydervæg i forretning og i kontorlokalerne mod jord med 100 mm isolering. 9 Udskiftning af 2 lags termoruder mod kælderetage ved kontorer til energiruder i vinduer 24 kwh el 72,02 MWh 6,00 MWh 2,44 MWh kr kr. 28,6 år kr kr. 37,4 år kr kr. 19,1 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 14 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring 10 Efterisolering af massive ydervægge med mm isolering. Årlig besparelse i energienheder 806 kwh el 668,86 MWh Årlig besparelse i kr. inkl. moms kr. 11 Udskiftning af yderdøre til opgangene 36,29 MWh 12 Udskiftning af termoruder i alle vinduer 179,09 MWh kr kr.

4 SIDE 4 AF 14 Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen består af en sammenbygget karré med bygning på 4 matrikler og en bygning adskilt af gade indeholdende bygning på 2 matrikler. Bygning 001: Borups Allé og Mågevej 17. Bygning 002: Borups Allé og Vestergårdsporten 2. Bygning 003: Vestergårdsvej og Vestergårdsporten 4. Bygning 004: Vestergårdsvej 1-21 og Mågevej Bygning 005: Borups Allé og Vestergårdsporten 1. Bygning 006: Vestergårdsvej og Vestergårdsporten 3 Bygningerne er opført i 1918 og inderholder 273 boliger i stue-, 1-. og 2. etage. Der er uopvarmet tagetage med pulterrum. Kælderetagen er uopvarmet, undtagen forretning og kontorlokaler. Der blev installeret i ejendommen i Der er 2 varmecentraler i ejendommen og radiatorer til rumopvarmning samt varmtvandsbeholdere til opvarmning af brugsvand. Der blev samtidig udført isolering i etageadskillelsen mod tagetagen og i portloft. I 1999 blev der gennemført facade og tagrenovering. Vinduerne i ejendommen er i henhold til stempel i termoruderne fra Tegninger er fra kommunens byggesagskontor og fra ejendommens tegningsarkiv Mål oplyst på tegninger er kontrolleret via lasermålerudstyr og er ensstemmende. Der er ikke udført destruktive indgreb i bygningen. De enkelte lejligheders el-forbrug er ikke omfattet af energimærkningen. Der gennemføres registreringer af ejendommens forbrug af varme, vand og elektricitet samt registrering af varmecentralernes driftsdata. Ejendommens forbrug af vand, varme og elektricitet er oplysninger fra ejendomsadministrator. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Lukket etageadskillelse mod uopvarmet tagrum er isoleret i bjælkelaget med ca. 80 mm mineraluld indblæst under indskudslaget. Rumhøjden i tagrummet er målt til ca. 2,1 m under hanebåndsspær.

5 SIDE 5 AF 14 Lukket etageadskillelse mod portlofter er isoleret i bjælkelaget med indblæsning af med ca. 80 mm mineraluldsgranulat under indskudslaget Trappevægge mod loftsrum består af 16 cm massiv teglvæg med puds på begge sider. Væggene mod trappeskakterne er uisoleret mod tagrummet. Skråvægge i trappeskakten mod taget er uisolerede og indvendig med forskalling, rør og puds. Forslag 3: Forslag 4: Forslag 7: Efterisolering af etageadskillelse i tagrum mod lejligheder med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Efterisolering af skråvægge mod taget med 100 mm mineraluld og afsluttet med plade i henhold til brandklassifikation for adgangstrapper. Montering af isoleringsvæg i tagrummet på massive trappemure med mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning i loftsrummet. Ydervægge Forslag 5: Forslag 8: Ydervægge i portene mod lejligheder består af 24 cm massiv teglvæg (helstens væg). Der er ikke oplysninger om der er udført isolering i nogle af lejlighederne. Ydervægge i stue og 1. etage består af 36 cm massiv teglvæg med indvendig og udvendig puds. Manzardetagen, (2. etage) skønnes at være udført med tilsvarende U- værdi som stue og 1. etage. Det skønnes at ydervæggene ved radiatorer er beklædt med isoleringsbatts og afsluttet med plade. Isoleringen bag radiatorer er registreret i 2 lejligheder. Kælderydervægge mod jord i forretninger og i kontorlokalerne er udført som 40 cm massiv beton. Kældervægge er ikke isoleret. Der foreslås en udvendig efterisolering i port med 200 mm isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Pladsforholdene med hensyn til brandredningsarealer skal undersøges. Efterisolering af etageadskillelse i portloft mod lejligheder med 150 mm afsluttet med plade.. Pladsforholdene med hensyn til brandredningsarealer skal undersøges. I forretninger og i kontorlokalerne foreslås montering af indvendig ventileret isoleringsvæg på kælderydervæg mod jord med 100 mm mineraluld, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Arbejdet

6 SIDE 6 AF 14 Forslag 10: udføres sammen med isolering af vægge placeret over terræn. Det skal iøvrigt undersøges om isoleringsarbejdet kan medføre dannelse af skimmelsvampe bag isoleringen. Montering af indvendig isoleringsvæg på massive ydermure med mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig efterisolering med tilsvarende isoleringstykkelse. Den udvendige efterisolering afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes udseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Udvendig efterisolering af ydervægskonstruktioner er mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering (kilde: BYG-ERFA Erfaringsblad Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn), da langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes. Samtidig er indvendig efterisolering næsten ligeså dyrt som udvendig efterisolering, og som nævnt en besværlig løsning, der kræver tæt dampspærre, hvilket kan være svært at realisere i praksis. Prisoverslaget er baseret på den udvendige løsning (kilde Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer og altandøre er med rammer og monteret med 2 lags termorude. Faste vinduer mod kælderetage ved kontorer er med 2 lags termorude. I yderdøre er rude 1 lag glas. Forslag 9: Forslag 11: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer mod kælderetage ved kontorer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Udskiftning af yderdøre til opgangene med 1 lag glas til yderdør monteret med 2 lags energirude med varm kant. Forslag 12: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

7 SIDE 7 AF 14 Gulve og terrændæk Forslag 2: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion med indskud. Etageadskillelsen er uisoleret. Gulve i lejligheder er udført i træ og loft i kælder er pudset. Massive betonfundamenter og betongulv ved kontorlokaler og forretninger. Isolering af lukket etageadskillelse mod uopvarmet kælder ved indblæsning af mineraluldsgranulat. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde, da yderligere isolering skal udføres under etageadskillelse. Kælder Kælderen er uopvarmet. I enkelte rum er der opsat radiatorer til at holde rummet frostfri. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Der er dog ikke monteret aftræksventil i alle køkkener. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmevekslere i varmecentralen i Vestergårdsporten 4 er fabrikat Reci type VT 120-3, ialt 3 stk. hver med en ydelse på 850 kw. Varmeveksler i varmecentralen Vestergårdsporten 3 er fabrikat Reci type VT120-3 med en ydelse på 260 kw. Rørvarmevekslerne er isoleret med 80 mm mineraluld i aftagelig isoleringskappe.

8 SIDE 8 AF 14 Varmt vand Opvarmning af brugsvand i varmecentralen Vestergårdsporten 4 med 2 stk stk l varmtvandsbeholder Fabrikat Reci type GE 3x16 REB-9. Opvarmning af brugsvand i varmecentralen Vestergårdsporten 3 med 1 stk 2500 l varmtvandsbeholder Fabrikat Reci type GE 3x16 REB-9. Varmtvandstemperaturen styres via reguleringspaneler med motorventiler på retur. I Varmecentralen Vestergårdsporten 4 er der installeret 2 stk cirkulationspumpe fabrikat Grundfos type UPS med indstillet trin på 220 Watt. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført af stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. I varmecentralen Vestergårdsporten 3 er der installeret 1stk. cirkulationspumpe, fabrikat Grundfos type UPS med indstillet trin på 65 Watt. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført af stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Cirkulationskredsene op til lejlighederne er indreguleret med Frese reguleringsventiler type circon med en fast temperaturindstilling på 48 ºC. Varmtvandsbeholderne er isoleret med 80 mm lamelbats afsluttet med metalkappe. Varmtvandstemperaturen styres via reguleringspaneler med motorventiler på retur. Ejendommen er i BBR-ejermeddelelsen registreret med 104 lejligheder hvor der er varmt vand i toiletrum med WC og bad og i køkken, samt 172 lejligheder hvor der kun er varmt vand i køkkenet. Repræsentant for ejendommen oplyser, at der er indrettet bruserkabiner i en del lejligheder samt indrettet et baderum indrettet i et kælderlokale. Antal og adresser er ikke oplyst. Brugsvandsrør og cirkulationsledning gennem etager er udført af galvaniserede stålrør, isoleret med 30 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning under kælderloft er udført af galvniserede stålrør, isoleret med mm isoleringsskåle.

9 SIDE 9 AF 14 Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På alle fordelingskredse op til lejligheder er der monteret reguleringsventiler fabrikat Frese type Flowcon S1. Cirkulationspumper i varmecentralen, Vestergårdsporten 4, er fabrikat Grundfos type UPE 4-120, med konstanttrykregulering fabrikat Grundfos type PMU Cirkulationspumpe i varmecentralen, Vestergårdsporten 3,er fabrikat Grundfos type Magna , med konstanttrykregulering fabrikat Grundfos type PMU Cirkulationspumpe på delstrømsfilterkreds betjenes manuelt i kortere intervaler i opvarmningssæsonen. Varmefordelingsrør under kælderloft til stigledninger er udført af stålrør isoleret med mm isolering. Hovedfordelingsrør under kælderloft er udført af stålrør. Rørene er isoleret med mm isoleringsskåle. Varmefordelingsrør i terræn under under port er udført af præisolerede stålrør. I varmecentral er cirkulationspumper, rørflanger og korte rørstrækninger er uisolerede Forslag 1: Cirkulationspumper, rørflanger og korte rørstrækninger i varmecentralerne isoleres evt. med aftagelige isoleringakapper. Automatik Til regulering af opvarmningen er monteret automatik for central styring. Reguleringsanlægget er med fjernovervågning og styring via CTS-anlæg. Reguleringsanlægget i varmecentralen Vestergårdsporten 4 er fabrikat TREND type IG 241. Reguleringsanlægget i varmecentralen Vestergårdsporten 3 er fabrikat RECI type EM 801. Vedvarende energi Solceller Solceller er endnu ikke rentable for denne type byggeri. Ved facade eller tagrenovering kan solceller passende tænkes ind i byggeriet

10 SIDE 10 AF 14 Varmepumper Med billig er det ikke rentabelt at etablere varmepumpe Solvarme Med billig er det umiddelbart ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Der er ikke solvarme i bygningen. Installation af solvarme er ikke umiddelbart rentabelt, men kunne eventuelt overvejes af andre årsager end økonomiske. Hvis varmtvandsbeholderen alligevel skal udskiftes, vil investering i solvarme være fordelagtig, da solvarme kan anvendes til fremstilling af varmt brugsvand. Besparelsen vil erfaringsmæssigt andrage ca. 25 % af varmtvandsforbruget. El Belysning Belysningen i trappeopgangene består af armaturer med kompaktlysrør og højfrekvente forkoblinger. Lyset styres med bevægelsesmeldere eller trappeautomat samt efter dagslyset i rummet. Andre elinstallationer Alle belysningsarmaturer i gårdarealet og over opgangsdøre er med lavenergipærer. Der er indrettet faciliteter til beboervaskemaskiner i kælderrum ved hver opgang. Omfang og benyttelse er ikke oplyst. Vand Toiletter Forslag 6: Det skønnes at ca. halvdelen af WCér er med højtsiddende cisterner med en skyllemængde på 15 l per skyl og 1/4 del med kombinationsklosetter med enkeltskyl med 8 l per skyl, samt 1/4 del nyere kombinationsklosetter med højt og lavt skyl med 4,5 l per skyl. WCér med højrsiddende cisterner og Kombinationsklosetter med enkeltskyl udskiftes til nye med højt og lavt skyl. Ialt ca. 205 stk. Armaturer Armaturer med et eller 2 greb.

11 SIDE 11 AF 14 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1918 År for væsentlig renovering: 1993 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 436 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Boligarealet og det opvarmede areal er ensstemmende. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 562,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh ,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Varmeregningen opgøres udfra varmemålerfirmaets varmeregnskab efter registreringer fra varmemålere på alle radiatorer og tillagt energi til opvarmning af varmt brugsvand udfra værelsehaneandele. Varmtvandsforbruget bliver målt gennem koldtvandsmålere på tilgangen ved varmtvandsbeholderne. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter.

12 SIDE 12 AF 14 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Lejligheder med 1 eller 2 værelse, entre, køkken og WC/bad kr. Lejligheder med 2 eller 3 værelser, entre, køkken og WC/bad kr. Lejligheder med 3 eller 4 værelser, entre, køkken og WC/bad kr. Lejligheder med 3, 4 eller 6 værelser, entre, køkken og WC/bad. Lokaler indrettet i kælderetagen med salgslokaler, lager, og kontorer kr kr.

13 SIDE 13 AF 14 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Sekretariatet for Energieffektive Bygninger (SEEB, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/ mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af personligt beskikkede energikonsulenter i deres egenskab af personligt beskikkede energikonsulenter behandles af Energistyrelsen. Klagen skal være modtaget i Energistyrelsen senest 1 år efter indberetningen af energimærkningsrapporten. Klagen kan indbringes af bygningens ejer, ejere af ejerlejligheder samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Klagen skal indgives på et skema, som udarbejdes af Energistyrelsen. Reglerne fremgår af 49, stk. 1 og stk. 2 i bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger. Klagen over energimærkningen sendes til: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Læs mere

14 SIDE 14 AF 14 Energikonsulent Firma: dansk drift center ApS Adresse: Skovbrynet Bagsværd Telefon: Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.