Censorformandskabet for fagområdet Ledelse... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3

Transkript

1 Indhldsfrtegnelse Censrfrmandskabet fr fagmrådet Ledelse... 2 Indledning... 2 Hvad har fyldt i året... 2 Andet... 3 Første del... 3 Resume Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder: Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27), herunder: Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Grundlaget fr eksamen (jf. 30) Prøvefrmerne Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne (jf. 24 stk. 2) Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Ensartet g retfærdig behandling Klager g ankesager (jf. 25, 4. pkt.) Evaluering af skabelnen... 0 Anden del... 0 Dkumentatin g refleksin ver det indsamlede materiale fra censrerne... 0 Fakta ark...

2 Censrfrmandskabet fr fagmrådet Ledelse Årsberetningen dækker periden fra den. august 205 til den 3. juli 206. Indledning Årsberetningen er blevet til på baggrund af 8.80 studerende, der har været til eksterne prøver/eksamener. Censrfrmandskabet har ikke adgang til antal STÅ i periden, så frmandskabet har ingen tal på, hvr mange der i samme peride har været til intern prøve i et fagmdul. Årsberetningen fra censrfrmandskabet er en af de vigtige pgaver, sm censrfrmandskabet er frpligtet på. Årsberetningen samler p på de særlige frhld, der har haft betydning fr uddannelsen i årets løb. Den er baseret på både eksaminatrer g censrers rapprter fra gennemførte prøver g eksaminer inden fr fagmrådet ledelse, samt med fkus på de temaer, sm ministeriet ønsker, vi skal undersøge, samt emner censrfrmandskabet løbende arbejder med. Fagmrådet ledelse mfatter følgende AU uddannelser: Akademiuddannelsen i HR Akademiuddannelsen i ledelse Hvad har fyldt i året I censrfrmandskabets årsberetning er der psamlet frskellig viden m uddannelserne. Beretningerne kan bruges sm baggrundsviden i det faglige fællesudvalg fr mrådet, uddannelsesinstitutinernes ledelse eller i faggrupper på de enkelte uddannelsessteder med det frmål at løfte kvaliteten i uddannelserne g vilkårene fr censrernes arbejde. Frmandskabet har bemærket afleveringen af censrrapprter er næsten 00 %, men det halter lidt mere med afleveringen af eksaminatrrapprterne. Det er især fagene Ledelse i praksis g Organisatin & arbejdspsyklgi der halter. Her mangler tæt på 30 % af eksaminatrerne at aflevere rapprten. Det skal indskærpes, at der skal indberettes både eksaminatr g censrrapprter samt karakterindberetning fr alle prøver/eksamener. Censrrdningen har gennem en årrække været en hjørnesten i den eksterne kvalitetssikring af de danske videregående uddannelser. Den eksterne censur har bl.a. til pgave at sikre, at uddannelsens prøver er i verensstemmelse med de fastsatte læringsmål g kriterierne fr at pnå dem. Samtidig skal den bidrage til at sikre, at de studerende får en ensartet g retfærdig behandling i vurderingen af deres præstatiner. Censrkrpset var beskikket i periden. juli juni 206. Det har betydet, at en del af censrfrmandskabets pgaver i fråret 206 har været en gennemgang af samtlige ansøgninger m censrbeskikkelser inden fr fagmrådet fr en ny 4-årig peride. Både gen-ansøgninger g nye ansøgninger, da bekendtgørelsen kræver, at der ved hver ny beskikkelsesperide udskiftes mindst en fjerdedel af censrerne i censrkrpset. Censrfrmandskabet skal påse, at det er sandsynligt, at vi ikke beskikker flere, end der er brug fr. Der ud ver har der været afhldt det lvpligtige valg til censrfrmandskabet. Censrfrmandskabet fr fagmrådet blev genvalgt g har knstitueret sig. Censrfrmandsskabet er sammensat af én frmand, Pia Lindkvist fra UCN act2learn g én næstfrmand, Hanne Røhl fra ECCO Sk A/S Hvert år tælles alle beståede eksamener sammen g mregnes til årsstuderende (STÅ). Hver STÅ udløser så en bestemt prtin penge til uddannelsesinstitutinen afhængig af, hvilken takst den pågældende uddannelse mdtager. Èn STÅ svarer til 6 studerende på en akademiuddannelse, sm er en Videregående VksenUddannelse på deltid. 2

3 Sædvanligvis fungerer allkeringen uprblematisk fra censrsekretariatet i Aalbrg. Der er generel rs g tilfredshed i rapprterne fra censrerne til sekretariatet. Censrfrmandskabet vil derfr gerne benytte lejligheden til at sige tak til censrerne, de faglige fællesudvalg, censrsekretariatet g øvrige samarbejdspartnere fr et gdt samarbejde. Andet Statistiske data fr periden anvendt i denne rapprt er hentet fra censrsekretariatet database. Første del Resume De vigtigste knklusiner vedrørende årets arbejde i censrfrmandskabet fr fagmrådet, viser, at uddannelsernes faglige niveau har et tilfredsstillende akademisk niveau, der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål g de samlede mål fr læringsudbytte, g uddannelserne lever p til arbejdsmarkedets krav g eventuelt videreuddannelse jfr. knap 98 % af censrerne (se nedenstående figur). Nget af frklaringen kan måske findes i, at der frventningsafstemmes inden prøven/eksamen jfr. nedenstående figur. Rlleafklaring g frventningsafstemning giver en gd start: Afviklingen af prøver g eksaminer samt Censrfrmandskabets anbefalinger WISEflw Censrfrmandskaberne fr fagmrådet ser stadig udfrdringer ved anvendelsen af IT-platfrmen WiseFlw. Implementeringen af elektrnisk aflevering, bedømmelse g censurering af rapprter g pgaver er i gang på alle institutiner g WISEflw er nk gdt på vej, men uddrag af censrernes kmmentarer (se nedenfr) viser, at der stadig er et udviklingsmråde. det er vanskeligt at håndtere dkumenterne elektrnisk så man kan få et rdentligt verblik ver sammenhænge i besvarelserne. Desuden er det mkring karaktergivning administrativt bøvlet, g kster ekstra tidfrbrug, sm vi ikke aflønnes fr. F.eks er det ikke muligt at give karakteren "SY" eller "EJ" sm det er på en papir-karakterliste. Det betyder, at man rykkes fr manglende karakterer, g der er ingen vejledning i, hvrdan man håndterer den situatin Svært at dwnlade pgaverne. Der sku' mange frsøg til 3

4 Censrernes arbejdsbetingelser Censrerne giver udtryk fr, at uddannelsesinstitutinerne tilbyder meget frskellige betingelser at arbejde under (se kmmentarer nedenfr). Så gså på dette mråde er der frbedringsmuligheder. Det virkede sm m der var ingen eller kun ringe kntakt mellem underviser g Erhvervsakademiet. Erhvervscasene blev afleveret den 6. g 7. drypvis på mail med eksamensstart den 9. kl Kmmunikatinen med underviser bar ikke præg af hjælpsmhed med at afvikle en tilfredsstillende eksamen. 2 gange bad underviser censr m at give eksaminanten tilbagemeldingen på karakteren - den ene gang med begrundelsen at hun var ved at være træt Eksamen fregik i et, efter min mening, alt fr lille lkale, hvr der ikke var plads til hverken eksaminantens fremvisning eller vres materiale på et alt fr lille brd. Samtidig var der alt fr dårlig infrmatin m katiske parkeringsfrhld i mrådet. Efterfølgende var det meget vanskeligt at finde frem til hvr eksamen skulle fregå Til eksamen i Organisatin g arbejdspsyklgi skal der udarbejdes et krt prjekt. Da jeg mdtg prjekterne indehldt de ikke en indledning g prblemfrmulering. Dette undrede mig da der er en definitin af et krt prjekt. Det viste sig at alle de studerende havde fået at vide at situatinsbeskrivelsen samt prblemfrmuleringen skulle vedlægges prjektet sm et bilag. Jeg havde en dialg med eksaminatr m dette. Hun var enig med mig i at denne måde at udarbejde et krt prjekt er uhensigtsmæssig, men at dette var xxxxxx fficielle hldning. Denne måde at skrive et prjekt på medfører at de 8 nrmalsider der er til rådighed bliver udvidet kraftigt, da de indledende elementer ligger i et bilag. Eksamen frgår dels ved fremmøde g dels på nettet. De eksaminatiner, der fregik på nettet var funktinelt ikke OK. Vi måtte se på en skærm med billedet af eksaminanten på 3 x 5 cm. g med halvdårlig lyd g udfald. Når en ny eksaminant meldte sig frsvandt billedet helt, ligesm eksaminanten heller ikke kunne se censr uden mmøblering af pc'en Det var nget uheldigt at eksaminatr ikke kendte de studerende. Dette km eksamen til at bære præg af det været en sej kamp at få hnreringen på plads, idet den skulle gennem et privatfirma, der selvfølgelig ønsker en faktura (hvilket jeg nrmalt ikke arbejder med). Ønsker retningslinjer fr plagiat. Jeg følte mig presset til en afgørelse m en evt brtvisning pga plagiat. Da jeg startede min frberedelse til denne eksamen, blev jeg pmærksm på en studerende med en plagiatindikatr på 40 %. Jeg sendte en mail til eksaminatr g bad m institutinens hldning. Institutinens ledelse var indstillet på brtvisning, men verld det til eksaminatr at træffe afgørelsen. Eksaminatr spurgte mig, m jeg kunne acceptere, at den pågældende studerende gik p til eksamen. Den endelige afgørelse blev dermed defact min. Et generelt prblem er efterhånden, at sklen pgiver et antal elever, sm slet ikke passer med virkeligheden. Her f.eks. er pgivet 9 g der var kun 4 elever. D.v.s. jeg får betaling fr 4. Det er urimeligt g vi censrer burde have fr min. timer. Meget skuffende med 5 afbud - g da der ikke bliver udbetalt fr køretid endte det med at blive en dårlig frretning fr mig. Det skal dg fr gd rdens skyld nævnes, at der gså er rigtig mange gde kmmentarer til uddannelsesinstitutinerne jfr. nedenstående kmmentarer: 4

5 En gd eksamen, hvr jeg synes, at eksaminatr var meget knkret g direkte i sin udspørgen. En gd atmsfære i lkalet. Gdt tilrettelagt g gennemført eksaminatin. Her må gså fremhæves eksaminatrs klare g præcise tilbagemeldinger til de studerende Meget højt teretisk niveau! Spændende at være censr fr dette hld. Str frståelse fr at bringe terierne ind i praksis selv m flere ikke havde været på sklebænken i rigtig mange år. Dygtig underviser! Sklen gjrde et meget flt arbejde mkring planlægning g afhldelse af eksamenen. Et særdeles gdt frløb. Underviserne skal have str rs fr deres særdeles engagerede frløb i relatin både gennemførelsen af undervisningsfrløbet sm i særdeleshed eksamen. De t hld til eksamen var på et ualmindeligt højt niveau, hvilket klart kan tilskrives den stre drive de t undervisere havde lagt fr dagen.. Censrkrpset sammensætning (jf. 22 g 28, stk. 2, 3. pkt.) herunder: Censrkrpsets sammensætning er: Frdelingen af intern/aftager censrer beskikket til fagmrådet Ledelse frdeler sig således: Der ser ud til at være en ngenlunde ligelig frdeling af interne censrer (kaldes gså sklecensrer ) g aftagercensrer, dg med en lille vervægt af interne censrer. Så knklusinen må være, at der leves p til eksamensbekendtgørelsen. Hvis man ser på censrernes sammensætning på baggrund af køn, ser det ikke ud til, at der er sket en ændring siden sidste år. Frdelingen af censrer frdelt på køn er strt set uændret. Censrkrpset lever dermed stadig ikke p til eksamensbekendtgørelsen, så der skal stadig arbejdes på, at få flere kvindelige censrer ind i matriklen. Figuren illustrerer censrerne frdelt på både køn g alder. Det er dg mere iøjnefaldende at tæt på halvdelen af censrerne er uden allkering i det fagmdul, de måtte være beskikket til. Hvis man kigger bag tallene, kan man se, at ét sted hvr der er allkeret flere censrer end der er brug fr, er eksempelvis på afgangsmdulerne på alle akademiuddannelserne inden fr fagmrådet. Eksempelvis har 95,2 % af de 63 censrer, der har beskikkelse til afgangsmdulet på akademiuddannelsen i HR aldrig brugt den. 5

6 Frmandskabet kan kun undre sig ver, at så få går til eksamen i afgangsprjektet, da undersøgelser har vist, at faglærte kan banke deres livsløn p, hvis de tager en videregående uddannelse. Gentagen g gensidig censur Det er ikke frmandskabet bekendt, at der skulle have fundet gentagen g gensidig censur sted i periden. 2. Årets arbejde i Censrfrmandskabet (jf. 27), herunder: Censrfrmandskabet har deltaget i Uddannelses- g Frskningsministeriets årlige møde fr censrfrmandskaberne ultim nvember 205, ligesm censrfrmandskabet sm en del af kvalitetsarbejdet har afhldt t strmøder fr censrer. Et i henhldsvis vest Danmark g et i øst Danmark. 2. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutinerne g censrfrmandskabet Dialgen med uddannelsesinstitutinerne m udviklingen i uddannelsen eller faget/fagmrådet mv har været gd. Frmandskabet deltager via frmanden i møderne i det Faglige Fælles udvalg fr fagmrådet, g har på den måde en tæt kntakt til de gdkendte udbydere af uddannelserne. I frbindelse med sidste års censrindberetningerne bemærkede frmandskabet bemærket tre udfrdringer, der har været vendt henhldsvis i det Faglige Fælles udvalg fr mrådet eller ved direkte henvendelse til eksamensafhldende institutinen. Det er derfr med beklagelse, at frmandskabet må knstatere, at én af de udfrdringer stadig bliver nævnt i censrrapprterne, nemlig frskellen på det antal studerende man bliver allkeret til g det, der reelt er. Situatinen i det frløbne år ser ikke ud til at have frbedret sig jfr. nedenstående udsagn: Ifølge censr allkeringen skulle der være 8 deltagere. Der var 6, hvraf frameldte på grund af sygdm. Det er alt fr str frskel på planlagt g faktisk fremmøde. 7 persner std der i allkeringen. 8 persner var der til eksamen. Der er en stigende tendens til at der ikke ydes afregning fr transprttid Et generelt prblem er efterhånden, at sklen pgiver et antal elever, sm slet ikke passer med virkeligheden. Her f.eks. er pgivet 9 g der var kun 4 elever. Med venstående udfrdring har det været knstruktivt, at censrfrmandskabet har deltaget i det Faglige Fælles udvalgs møder fr fagmrådet ledelse, hvrefter de enkelte uddannelseschefer har kunnet bære udfrdringerne hjem i egen institutin g til diverse samarbejdspartnere. Endnu et led i kvalitetssikringen af uddannelserne indenfr fagmrådet er, at censrfrmanden får studierdninger i høring jfr. Bekendtgørelsen. Der har ikke været sendt studierdninger i høring indenfr dette fagmråde i periden. 3. Grundlaget fr eksamen (jf. 30) Frmandskabet er ikke bekendt med udfrdringer på fagmråder, der har betydning fr uddannelsernes eller eksaminernes kvalitet. 3.2 Prøvefrmerne Censrkrpset bliver spurgt i censrrapprten m det faglige niveau tilfredsstillende i frhld til arbejdsmarkedet g evt. videreuddannelse? Hertil er der svaret: 6

7 Det er en frnøjelse at se den ændring, der er sket med svar prcenten. Sidste var det ver halvdelen af censrerne der ikke besvarede det spørgsmål. I år er det kun %. Hvis man ser på ngle af kmmentarerne fra censrerne, lyder det: De praktiske værktøjer er brugbare på arbejdsmarkedet. Impnerende så str effekt undervisningen tilsyneladende havde haft. Eksaminatr sørgede fr under eksaminatinen at de studerende frhldt sig til arbejdslivet med udgangspunkt i terierne Der var flere af de studerende sm på baggrund af dette fag ønsker at tage yderligere fag med ECTS pint! Så meget psitivt! De studerende havde udver gd undervisning, haft t erfarne mennesker fra erhvervslivet inde g hlde fredrag m nget af pensum set i det praktiske perspektiv Uddannelsen faglige niveau er k, Men det faglige niveau manglede hs flere af de studerende Censrerne bliver gså spurgt m prøverne er relevante g dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål? Hertil bliver svaret: Igen er det glædeligt med den høje svarprcent g de mange kmmentarer sm censrerne har ulejliget sig med at skrive. Se uddrag nedenfr: Såvel synpser sm den mundtlige eksamen er bygget p mkring en knkret ledelsesmæssig prblemstilling - særdeles relevant henset til elevernes baggrund g frmål med uddannelsen Prjekterne sm dannede udgangspunkt fr eksaminatinen var med udgangspunkt i de studerendes arbejdssituatin g indehldt brug af de relevante terier. Opdeling i videns- g færdighedsmål giver i udgangspunktet et gdt verblik ver, hvad det er de studerende skal vurderes på. Men der er dg gså censrer, der påpeger, at i eksamenssituatinen betyder pdelingen på kmpetencemål g videns- g færdighedsmål, at målene fremstår fragmenterede. Ngle censrer finder det således udfrdrende at matche kmpetencemål med knkrete vurderingskriterier. Og påpeger, at en særlig vanskelig situatin freligger, når der gennemføres et fagmdul ver 6 uger eller 8 uger. Andre censrer nævner gså en fr krt eksaminatinstid sm en hindring fr, at censrerne kan nå at vurdere de studerendes kmpetencer. Det er derfr frmandskabets antagelse, at der stadig behv fr at udvikle eksamensfrmerne, så censrerne reelt kan udprøve de studerende på de fte kmplekse g krævende kmpetencemål. 7

8 3.3 Infrmatinen fra uddannelsesinstitutinerne (jf. 24 stk. 2) Censrerne bliver gså spurgt m de har fået den nødvendige infrmatin fra uddannelsesinstitutinen inden prøven? Hertil bliver svaret: Der har været kmmentarer på censrindberetningerne til punktet, sm bekræfter frmandskabets anbefalinger; at der stadig er udviklingspunkter mkring censrernes arbejdsfrhld på enkelte uddannelsesinstitutiner. Nedenstående er et udpluk: Jeg manglede at få en tidsplan fr dagene, så jeg vidste ikke hvrnår vi skulle begynde - man da jeg fik kntakt til underviser var hun yderst behjælpelig. Ved en menneskelig fejl :-) var der anført frkert eksamensdat, intet mødetidspunkt g ingen adresse fr eksaminatinen. Prblemet blev lidt akut pga af påsken, men sagen blev klaret i sidste øjeblik :-) De sædvanlige papirer m studierdning mm. blev ikke tilsendt. Diverse censrpapirer skulle jeg rykke fr. På trds af flere frespørgsler frelå selve eksamensplan først ved eksamens start. Måtte selv dagen før eksamen rykke fr tidsplan, ligesm jeg nu en uge efter eksamen endnu ikke har mdtaget afregningsskema til udfyldelse - g igen har jeg selv måtte rykke fr det! Censur var bestilt af xxxxx Erhvervsakademi, men uddannelsen var tilrettelagt g blev gennemført af et privat knsulentfirma med frvirrende g mdstridende kmmunikatin til følge g intet m aflønning. Har mdtaget meget fint infrmatinsmateriale. Dg fremgår det ikke, hvrtil afregninger til sende til. 3.4 Overensstemmelse med mål g øvrige krav fra bekendtgørelser g studierdninger Det er censrfrmandskabets vurdering af, m prøver g eksaminer har været afhldt i verensstemmelse med mål g øvrige krav, sm er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger. Der har ikke været særlige kmmentarer til dette punkt. 3.5 Ensartet g retfærdig behandling På spørgsmålet m de studerende har fået en ensartet, pålidelig g retfærdig behandling, ser censrernes svar entydige ud: 8

9 Der har været lidt kmmentarer til dette punkt: Det er jeg ganske sikker på, men jeg finder det ikke frmålstjenligt med 2 undervisere g eksaminatrer Underviseren g censr var meget enige m karaktererne, g alle de studerende fik af læreren en grundig tilbagemelding på deres karakter Reelt kan jeg ikke svare på spørgsmålet m ensartethed, da der kun var tale n een studerende i dette fag 4. Klager g ankesager (jf. 25, 4. pkt.) Der er i frhld til både antallet af afhldte eksamener samt i frhld til antallet af klager et meget lavt niveau af ankesager. Der har været t ankesager på fagmrådet i fagmdulet Prjektstyring i praksis g fagmdulet Human ressurce Management. Begge klagede ver karakteren 7 g prøvefrløbet. Et enigt ankenævn gav ikke klager medhld. Censrfrmandskabet ser dette frhld sm meget psitivt g vurderer, at både eksaminatrer g censrer gør et strt arbejde ud af ikke blt at afgive en bedømmelse, men gså at begrunde bedømmelsen på en fyldestgørende måde. 5. Årets temaer Er gruppeprøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med reglerne fr gruppeprøver, sm de er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger, g hvrdan fungerer gruppeeksamen? Censrfrmandskabet har ikke belyst årets tema gruppeprøver da dette er irrelevant fr fagmrådet. Frmandskabet ser dg en udfrdring i ngle censrers måske manglende kendskab til studierdningen. Hvis man ser på spørgsmålet: er gruppeprøver beskrevet i studierdningerne?, så svarer censrerne således i indberetningerne: Det er en udfrdring fr frmandskabet, hvrledes vi skal tlke det, at 38 % svarer ja, fr der findes ikke gruppeprøver i studierdningerne fr fagmrådet ledelse. Årets andet tema, karaktergivning herunder læringsmål, er beskrevet under pkt

10 6. Evaluering af skabelnen Skabelnen har fungeret tilfredsstillende. Skabelnen har gjrt årsberetningerne mere ensartede, g skabelnen hjælper censrfrmandskabet til, at vi kmmer igennem alle relevante punkter. Fakta arket er ligeledes et gdt skridt på vejen til frenkling af dataindsamlingen i frbindelse med udarbejdelse af årsrapprten. Anden del Dkumentatin g refleksin ver det indsamlede materiale fra censrerne Bekendtgørelse m prøver g eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser indehlder de bestemmelser, herunder fastsætter de krav, der gælder fr Bedømmere (censr g eksaminatr ) g ved Bedømmelse. Bekendtgørelsens bestemmelser danner grundlaget fr de prblemstillinger g spørgsmål, sm censrfrmandskaberne skal frhlde sig til i frbindelse med deres årlige censrindberetning til Styrelsen fr Videregående Uddannelser. Overrdnet set fungerer det nuværende system med censrindberetninger gdt. Statistik, cases mv. der underbygger knklusinerne i årsberetningen er indsat i rapprtens første del sm grafiske elementer. 0

11 Fakta ark AU - Ledelse 206 Censrfrmandskabet på AU - Ledelse Pia Lindkvist Pedersen Censrkrpsets sammensætning - 22 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen. Antal mænd i censrkrpset Antal kvinder i censrkrpset 98.3 Antal aftagercensrer 70.4 Antal censrer der er beskæftigede på uddannelsesinstitutiner, der udbyder uddannelsen.5 Antal censrer i alt (fra udbyder institutiner + aftagere) 35.6 Antal allkeringer af censrer til prøver med ekstern censur 707 Gentagen g gensidig censur - 28, stk. 2, 3. pkt. JA=/NEJ=0.7 Er det ved frdelingen af censrarbejdet sikret, medmindre særlige frhld gør sig gældende, at de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved censur inden fr en peride på 2 år ud ver én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår? (Ingen gensidig eller gentagen censur) JA= NEJ=0 2 Årets arbejde i censrfrmandskabet - 27, stk 2 JA=/NEJ=0 2. Er der siden ktber 203 afhldt censrmøde med censrerne i censrkrpset? JA= NEJ= Er der siden ktber 203 afhldt kntaktmøde mellem uddannelsesinstitutinerne g censrkrpset? JA= NEJ= 0 Antal 2.3 Antal indberetninger fra censrer af væsentlige prblemer på 0 uddannelserne 2.4 Antal studierdninger til høring i år Evt. sidehenvisning i årsberetningen Evt. sidehenvisning i årsberetningen Evt. sidehenvisning i årsberetningen De næste spørgsmål skal besvares med censrfrmandskabets samlede vurdering på baggrund af tilbagemeldingerne fra censrerne i censrrapprter, indberetninger mv. Alle svarene skal være underbygget g begrundet i årsberetningen, så det er tydeligt, på hvilken baggrund en samlet vurdering er fretaget. 3 Grundlaget fr eksamen - 30 JA=/NEJ=0 3. Er det faglige niveau tilfredsstillende i frhld til arbejdsmarkedet g evt. videreuddannelse? JA= NEJ= Er prøverne relevante g dækker de fagets/emnets væsentligste læringsmål? JA= NEJ =0 3.3 Har censrerne fået den nødvendige infrmatin fra uddannelsesinstitutinen inden prøverne ( 24, stk. 2)? JA= NEJ= Er prøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med mål g øvrige krav, sm er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger? JA= NEJ= Har de studerende fået en ensartet, pålidelig g retfærdig behandling? JA= NEJ= 0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 4 Klager g ankesager - 25, pkt. 4 Antal Evt. sidehenvisning i årsberetningen 4. Antal studerende, der har været til prøver med ekstern censur (antal allkeringer gange antal studerende ved de enkelte allkeringer) 880

12 4.2 Antal klagesager censrerne har været invlveret i (udfyldes på baggrund af den viden, der er tilgængelig fr censrfrmandskabet) 4.3 Antal ankesager i alt Antal ankesager med medhld 2 5 Årets temaer JA=/NEJ=0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 5. Er gruppeprøver beskrevet i studierdningerne? Ja= Nej= Er evt. gruppeprøver g eksaminer afhldt i verensstemmelse med reglerne fr gruppeprøver, sm de er fastsat i bekendtgørelser g studierdninger? JA= NEJ= 0 Ingen gruppeprøver=m M 5.3 Er målbeskrivelserne fr fagene/emnerne tilstrækkelige præcise til at sikre en gd karaktergivning? JA= NEJ= Er der verensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/emnets målbeskrivelse g læringsmålene fr uddannelsen? JA= NEJ=0 6 Evaluering af skabelnen JA=/NEJ=0 6. Fungerer årsberetningsskabelnen? JA= NEJ= 0 Evt. sidehenvisning i årsberetningen 2