2. Råvare- grundlaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2. Råvare- grundlaget"

Transkript

1

2 2. Råvaregrundlaget

3 RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er vokset med 48 pct. de seneste 15 år og er i dag på 71,9 ha. I 2015 var det blot 2,3 pct. af de danske bedrifter, som havde både kvæg og svin. Bedriftsstrukturen Bedriftsstrukturen i det danske landbrug har ændret sig markant de seneste årtier. Der bliver færre bedrifter, som til gengæld bliver større og med en højere grad af specialisering. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for svinebedrifterne steg fra 901 svin pr. bedrift i 2000 til svin pr. bedrift i Antallet af landbrugsbedrifter var i 2015 på ca , hvilket er mere end en halvering siden Antallet af både heltids- og deltidsbedrifter faldt i I 2015 var der lidt færre bedrifter med kvæg og fjerkræ sammenlignet med 2014, mens der var en meget lille stigning i antallet af bedrifter med svin og får. Den overordnede tendens er, at der bliver færre landbrugsbedrifter i Danmark. Dette skyldes den strukturudvikling, der er sket i Danmark de seneste mere end 100 år. Udviklingen har siden starten af 1970 erne været ganske stabil med et gennemsnitligt årligt fald på 4,7 pct. Ser man bare 20 år tilbage, var der dobbelt så mange bedrifter, som der er i dag. Strukturomlægningen betyder, at der kommer færre, men større bedrifter og samtidig er bedrifterne blevet mere specialiserede, således at der i dag er meget få landbrug, der har flere forskellige husdyrtyper. I 2015 var det blot 2,3 pct. af de danske bedrifter, som havde både kvæg og svin. Det animalske råvaregrundlag spænder bredt. I den animalske del af produktionen holder landmanden kød- og malkekvæg, svin, fjerkræ eller mink. I dag er landmændene så specialiserede, at det er sjældent, at der er flere forskellige dyr på bedriften. Udviklingen har bevirket, at de danske landmænd har kunnet udnytte de stordriftsfordele, der følger med det at have et stort landbrug. Det har været med til fortsat at gøre de danske landmænd konkurrencedygtige i en verden, hvor globalisering og international konkurrenceevne får stadig større betydning. I 2015 var der bedrifter, hvilket er mere en halvering siden 1990, samtidig er den gennemsnitlig bedriftstørrelse fordoblet Figur 2.1 Udviklingen i antal bedrifter. Tabel 2.1 Bedriftssammensætning. Tabel 2.2 Arealets og bedrifternes fordeling på bedriftsstørrelser. 24

4 FAKTA OM ERHVERVET 2016 RÅVAREGRUNDLAGET I svineproduktionen er der sket mere end en fordobling i produktiviteten de seneste 35 år. Animalsk produktion Den animalske produktion udgør den ene del af primærproduktionen. Det danske landbrug holder mange forskellige dyrearter, men som oftest er landmanden specialiseret og har kun én type dyr på sin bedrift. Gennem de seneste 10 år er antallet af mælkeproducenter faldet med 50 pct. Kød- og malkekvæg Kvægbestanden faldt i 2015 med stk. i forhold til Den danske kvægbestand er stort set halveret siden 1984, hvor mælkekvoten blev indført. Halveringen af kvægbestanden er sket som følge af en markant ydelsesfremgang. I 1984 producerede en malkeko i gennemsnit kg mælk årligt, mens den i dag producerer op mod kg mælk i gennemsnit. Nogle malkekøer ligger endda betydeligt højere. I 2015 var den totale produktion af mælk på i alt mio. kg. Der var bedrifter med mælkeleverancer med en gennemsnitlig besætningsstørrelse på ca. 166 malkekøer. Produktionen af okse- og kalvekød var på 135 mio. kg i Historisk har produktionen været faldende, som følge af at ydelsesfremgangen hos malkekøerne har ført til færre slagtedyr. Der var et ekstraordinært fald i produktionen af okse- og kalvekød i 2015, da mælkekvotens bortfald har medvirket til, at en del malkekvæg er fortsat længere i mælkeproduktionen end de ellers ville. Bestanden af ammekøer har over en årrække været faldende. Der var ammekøer fordelt over besætninger i De seneste års fald skyldes stigende omkostninger ved ammekoproduktion, hvilket har fået mindre producenter til at ophøre, samt at reglerne for handyrspræmier blev ændret fra starten af Der har over en årrække været en koncentrationstendens i kvægsektoren. Antallet af mælkeproducenter er faldet med mere end 50 pct. gennem de seneste 10 år, hvilket bl.a. skyldes den forstærkede konkurrence, som stiller krav til maksimal udnyttelse af stordriftsfordele. Det betyder samtidig, at antallet af køer pr. bedrift næsten er fordoblet i den tilsvarende periode. I 2015 var der i alt bedrifter med kvæg. Svin Den samlede svinebestand blev i 2015 opgjort til ca stk. fordelt på i alt bedrifter med svineproduktion. Tallet dækker over et fald i antallet af slagtesvin, mens der har været en stigning i antallet af søer og en stigning i antallet af smågrise. I alt producerede landmændene 19,0 mio. slagtesvin i Svinesektoren er præget af specialisering med voksende produktionsenheder. 63,4 pct. af svinebestanden gik i besætninger med mere end svin. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for svinebedrifterne er steget fra 901 svin pr. bedrift i 2000 til svin pr. bedrift i Fremgangen i produktiviteten i svineproduktionen kommer bl.a. til udtryk ved udviklingen i antallet af producerede svin pr. årsso. Det gennemsnitlige antal producerede svin pr. årsso er steget fra 22,5 i 2000 til 30,1 i Produktionen af svinekød var i 2015 på i alt mio. kg, hvilket er på niveau med året før. Eksporten af levende smågrise steg til 12,0 mio. stk. i 2015 svarende til en stigning på 10 pct. i forhold til De to største aftagere af danske smågrise er Tyskland og Polen, som i 2015 aftog henholdsvis 53 pct. og 38 pct. af eksporten, svarende til ca. 6,4 mio. stk. til Tyskland og 4,5 mio. stk. til Polen. Eksporten af levende slagtesvin har været faldende over de seneste år. En stor ydelsesfremgang på 69 pct. over de sidste 30 år hos den enkelte malkeko har betydet en halvering af kvægbestanden. Svineproducenterne producerede 18,7 mio. slagtesvin i Tabel 2.3 Husdyrbestand i maj/juni. Figur 2.2 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko kg. Tabel 2.4 Ændringer i besætningsstrukturen for svin. Figur 2.3 Gennemsnitligt antal producerede grise pr. årsso. 25

5 RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER Minkproduktionen lå i 2015 på 17,8 mio. skind. I 2015 blev 95 mio. slagtekyllinger produceret på ca. 272 bedrifter. Omkring 75 pct. af den danske kornog planteproduktion anvendes til foder i husdyrproduktionen, hvor svin og kvæg er de største aftagere. Medicinforbruget i Danmark hører til blandt Europas laveste. Tabel 2.5 Landbrugets foderforbrug. Tabel 2.6 Samlet forbrug af antibiotika til husdyr. Figur 2.4 Antibiotikaforbruget i europæisk landbrug. 26 Dog blev der i 2015 sendt ca svin til slagterier i udlandet, hvilket er et fald på ca. 6 pct. i forhold til året før. Fjerkræ og æg Slagtekyllingebestanden i Danmark var i 2015 opgjort til ca. 11,1 mio. stk. Samlet bliver der produceret 95,7 mio. slagtekyllinger årligt i Danmark. Slagtekyllingeproduktionen er meget koncentreret, og størstedelen af alle bedrifter har mere end slagtekyllingepladser. Samlet set var der i bedrifter med fjerkræproduktion, hvoraf 217 bedrifter har slagtekyllingeproduktion. Bestanden af æglæggende høner faldt med ca stk. fra 2014 til 2015, så bestanden udgjorde knap 4,7 mio. stk. i Faldet skyldes primært naturlige periodeforskydninger i forbindelse med optælling af hønerne. Samlet var der bedrifter med høner i Ægproduktionen var i 2015 på 62 mio. kg, hvilket er en fremgang på 1 mio. kg siden foregående år. Der er 2-3 rugerier, som især bidrager med kyllinger til ægproducenter. Bestanden af ænder, gæs og kalkuner har været stigende de seneste 10 år. Årsagen skal bl.a. findes i den større efterspørgsel efter dansk producerede fjerkræ, f.eks. er produktionen af ænder fordoblet fra 2014 til I 2015 blev bestanden opgjort til ca kalkuner, ænder og gæs. I alt blev der i 2015 produceret ca kalkuner og ænder, hvoraf var økologiske. Kalkunerne bliver hovedsagligt slagtet i Tyskland, mens ænderne bliver slagtet i Danmark på et nyåbnet andelsslagteri i Struer, Dansk And, efter i en årrække at være blevet slagtet i Holland, Tyskland og Polen. Mink I Danmark var der i bedrifter med pelsproduktion med knap 3,2 mio. avlsdyr. Fra 2014 til 2015 steg bestanden med Den samlede produktion af minkskind var i 2015 på 17,8 mio. skind. Der bliver endvidere produceret et mindre antal ræve-, chinchilla- og kaninskind i Danmark. Også pelsdyrproduktionen har undergået en betydelig strukturudvikling. Siden 2000 er antallet af bedrifter med mink faldet med 39 pct. samtidigt med at antal avlsdyr er steget med 55 pct. Der er i de seneste år investeret betydeligt indenfor pelsdyrerhvervet for til stadighed at forbedre miljøforholdene på pelsdyrfarmene og for at avle de sundeste dyr på den mest hensigtsmæssige måde. Derudover anvender avlerne det nyeste indenfor IT, når det gælder driftsstyring, avl og analyse. Disse redskaber sikrer pelsdyravlerne størst muligt overblik, effektivitet, optimering og genetisk forædling blandt dyrene. Foderforbrug Omkring pct. af den danske korn- og planteproduktion anvendes til foder i husdyrproduktionen, hvor svin og kvæg er de største aftagere. Foderforbruget har ligget forholdsvis stabilt omkring 15 mia. foderenheder de seneste 15 år. Ca. 1/3 af forbruget består af grovfoder, hovedsageligt til kvæg, 42 pct. består af korn og bælgsæd, mens 19 pct. udgøres af proteinfodermidler. I driftsåret 2014/2015 blev 21 pct. af foderet leveret fra udlandet og bestod hovedsageligt af proteinfodermidler. Medicinforbrug I forbindelse med indførelsen af gult kort-ordningen for antibiotikaforbruget i svineproduktionen i 2010 faldt forbruget markant. Antibiotikaforbruget var i 2015 på kg for alle dyrearter, hvilket svarer til et fald på 4,2 pct. fra året før. Medicinforbruget i dansk landbrug hører til blandt Europas laveste. Der er implementeret en ny gul kort model fra 30. juni 2016, der har til formål at sænke forbruget af antibiotika til svin med 15 pct. i perioden Ordningen er målrettet antibiotikatyper som er særligt nødvendige for human brug.

6 FAKTA OM ERHVERVET 2016 RÅVAREGRUNDLAGET 82 pct. af besætningerne gik i 2015 gennem dyrevelfærdskontrollen uden anmærkninger. Dyrevelfærd Dyrevelfærd er centralt for godt landmandskab, og det er et emne, der ligger både landmænd, forbrugere og samfundet på sinde. Dyrenes velfærd er landmandens ansvar, og der bliver hele tiden arbejdet målrettet på at sikre og forbedre dyrevelfærden i landbruget. Via forskning og rådgivning skabes og formidles ny viden, der kan bidrage til udvikling af bedre staldsystemer og forbedret management. Myndighedernes kontrol I Danmark er det Fødevarestyrelsen, der kontrollerer dyrevelfærden i besætninger, under transport og på slagteri. Godt 4 ud af 5 besætninger gik i 2015 gennem dyrevelfærdskontrollen uden anmærkninger. En anmærkning kan være en indskærpelse, et påbud eller en politianmeldelse. Der er generelt et dalende antal anmærkninger. Dansk lovgivning om dyrevelfærd går videre end EU-lovgivning Et dansk fokus på dyrevelfærd gør, at den danske lovgivning på flere punkter går videre end EU-lovgivningen. På svineområdet er der f.eks. krav om overbrusningsanlæg for drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer samt smågrise og slagtesvin, om strøelse til løsgående drægtige søer og gylte, om rodemateriale til alle svin, om sygestier til syge eller skadede svin samt om smertebehandling ved kastration af pattegrise. Danmark har, som et af få lande i EU, en meget præcis detaillovgivning om hold og management af malkekvæg. Den indebærer bl.a. krav om bedøvelse af kalve før afhorning samt en række fysiske krav til staldanlæggene og pasning af køer, kalve og ungdyr. Kravene er gradueret efter størrelse og race af dyrene og indebærer bl.a. forskellige arealkrav, at kreaturer ikke må stå bundne, krav om adgang til kobørster, at køer og kvier skal kælve i enkeltkælvebokse, samt krav om sygeplads og om tørt og blødt underlag i sygebokse. I slagtekyllingeproduktionen er der bl.a. overvågning af forekomsten af trædepudesvidninger hos alle hold kyllinger, der leveres til slagtning i Danmark. Denne systematiske overvågning af trædepuder sker kun i ganske få andre lande, ligesom der i Danmark også er et fradrag i afregningen fra slagterierne, såfremt der er trædepudesvidninger. I Danmark produceres der æg i fire forskellige produktionssystemer. Det er i berigede bure, økologiske systemer, skrabeægssystemer og frilandsproduktion. Der er særlige danske bestemmelser, der gælder generelt for alle systemerne. Hønerne skal have fri adgang til nyttearealet. Desuden er der krav om et alarmsystem ved svigt i de tekniske installationer, såfremt et svigt i installationerne vil medføre risiko for hønernes velfærd, herunder sundhed. For hønerne i de berigede bure er der derudover bl.a. særlige danske regler om, at der højst må være 10 høner pr. bur, hvorimod der ikke er nogen maksimal gruppestørrelse i EU. For økologiske systemer må der maksimum være 6 høns pr. m 2 og en maksimal flokstørrelse på høns. Erhvervet sætter selv høje standarder med kvalitetsprogrammer som f.eks. DANISH, Arlagården, Dansk Kalv og KIK. Quality Quality Tabel 2.7: Andelen af kontrollede besætninger med anmærkninger. 27

7 RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER Landbruget arbejder hele tiden selv med dyrevelfærd i produktionen gennem egne kvalitets- og kontrolstandarder. Ingen næbtrimning af dag-gamle kyllinger til den danske konsumægproduktion. Brancheinitiativer og kvalitetsprogrammer om dyrevelfærd Landbruget arbejder hele tiden selv med dyrevelfærd i produktionen gennem egne kvalitets og kontrolstandarder. Ud over myndighedskontrollen, er de danske svineproducenter, som leverer svin til eksportslagterierne og/eller eksporterer smågrise til eksempelvis Tyskland, underlagt DANISH Produktstandard. Her gennemgås besætningen med henblik på kontrol af dyrevelfærd, sporbarhed og fødevaresikkerhed. Lever landmanden ikke op til reglerne, kan han i sidste ende miste sit DANISH-certifikat, så han ikke længere kan levere svin til slagterierne eller til eksport. Alle mælkeproducenter er omfattet af et kvalitetsprogram som f.eks. Arlagården eller tilsvarende, der også stiller yderligere krav til dyrevelfærd med henblik på, at produktionen foregår så dyrenes sundhed og velfærd fremmes. Der skal være en løbende vurdering af besætningernes sundhed og velfærd, og ved sygdomsproblemer i besætningen er der krav om iværksættelse af forbedrende tiltag. Der foretages jævnligt kontrol af besætningerne via Arlagårds-inspektører. Slagtekalvsproducenter kan frivilligt tilmelde sig Dansk Kalv, hvor der bl.a. bliver lagt vægt på høj dyrevelfærd gennem hele kalvens liv. Der er f.eks. skærpede arealkrav i opvækstperioden, maksimumgrænser for forekomst af leverbylder og klovbemærkninger, samt for dødelighed. Transporttiden til slagteri må ikke overstige 8 timer. Den danske slagtekyllingebranche har systemer, der kan dokumentere alle relevante dyrevelfærdsparametre og dyresundhed i produktionen. Centrale databaser registrerer oplysninger om alle stadier af opdræt af slagtekyllinger, herunder avl, udrugning, leverandører af foder og andet, opdræt på bedrifter, indfangning, transport og slagtning. Endelig er der en frivillig branchekode for den danske ægbranche, der både har et dyresundhedsmæssigt og et dyrevelfærdsmæssigt sigte. Den 1. juli 2013 indførte Danske Æg, som pakker 95 pct. af alle æg produceret i Danmark, et frivilligt stop for næbtrimning af daggamle kyllinger til burægproduktionen, og den 1. juli 2014 blev dette stop udvidet til også at omfatte daggamle kyllinger til skrabe- og frilandsproduktionen. Da høner i de økologiske produktioner ikke må næbtrimmes, betyder det, at der ikke sker næbtrimning af kyllinger i den danske konsumægproduktion. Branchekoden anviser også belægningsgrader i opdrætsbesætningerne i både alternative systemer og i besætninger med opdræt af hønniker i bure. Når det gælder opdræt stilles der en række krav til indretning, herunder tilstrækkeligt lys samt en 24-timers døgnrytme, krav til ventilation, isolering, opvarmning mv. og lavt støjniveau. 28

8 FAKTA OM ERHVERVET 2016 RÅVAREGRUNDLAGET I 2016 skønnes det samlede kornareal at være på ca ha. Vegetabilsk produktion Planteproduktionen havde i 2015 en værdi af ca. 26 mia. kr. Den vegetabilske produktion udgør den anden del af råvaregrundlaget. Den består af både det, der bliver produceret på marken og af gartneriproduktion. Størstedelen af den vegetabilske produktion går til foder i den animalske produktion. Fødevare- og Landbrugspakken har medvirket til en forbedring af kornets kvalitet Danmarks areal udgør i alt ha. I 2016 blev der dyrket ha, svarende til 60 pct. af det samlede areal. Det dyrkede areal toppede i slutningen af 1930 erne med ha, svarende til 76 pct. af Danmarks samlede areal. En stor del af den landbrugsjord, der i dag afgives til andre formål, anvendes til naturetablering og rekreative formål, samt til veje og byer. Planteproduktionen havde i 2015 en værdi af ca. 26 mia. kr. Planteproduktion Planteproduktionen er kendetegnet ved i høj grad at forsyne Danmarks animalske produktion. Således anvendes næsten 3/4 af arealet til produktion af foder. 1/3 til grovfoder og 2/3 til kornafgrøder, som anvendes til svin og fjerkræ. Planteproduktionen er samtidig aftager af den animalske gødning. Plante- og husdyrproduktionen er derfor ofte forbundet på bedriftsniveau, selvom der også findes mange rene planteavlsbedrifter. Planteproduktionen består af flere forskellige typer korn, herunder hvede, rug, byg, havre og triticale. Derudover består den også af bl.a. majs, kartofler, rodfrugter, græs-, kløver- og havefrø samt sukkerroer, raps og græs til foder. Meget af produktionen går til foder direkte hos den enkelte landmand, mens andre dele af produktionen bliver forarbejdet til f.eks. mel eller sukker. Afgrødevalget afhænger bl.a. af vejret og markedet. De mest almindelige afgrøder fordelte sig i 2016 arealmæssigt på ha hvede, ha byg, ha raps, ha frø til udsæd, ha sukkerroer og ha græs- og grøntfoder. Kvaliteten af det danske korn Kvaliteten af danske kornafgrøder har været faldende igennem en årrække. Proteinindholdet i vinterhvede til foder er i løbet af 27 år faldet fra knap 12 pct. af tørstoffet til omkring 9,5 pct. af tørstoffet. Proteinindholdet i vår- og vinterbyg er faldet tilsvarende. Til foderbrug har man behov for et højt proteinindhold i kornet, da det kan erstatte indkøb af proteinfodermidler, f.eks. soja. Til maltbyg ligger det optimale proteinindhold i intervallet 9,5 11 pct. af tørstoffet. Her har det faldende proteinindhold bevirket, at hvor man før ofte kasserede eller fik fradrag i afregningen pga. højt proteinindhold, kan det nu være svært at opnå et tilstrækkeligt højt proteinindhold i maltbyggen. Med landbrugspakkens gennemførelse har danske landmænd i 2016 fået lov til at bruge mere gødning og analyser af høstens kvalitet viser, at den ekstra gødning har medvirket til et stigende proteinindhold. Foreløbige tal fra Videncenter for Svineproduktion viser, at proteinindholdet i foderhvede er steget fra 9,2 pct. af tørstoffet i 2015 til 10,5 pct. i af arealet i planteproduktionen forsyner den animalske produktion med foder. Tabel 2.8 Det dyrkede areals benyttelse. Tabel 2.9 Høstudbytte i Danmark. Figur 2.5 Udviklingen i råproteinkoncentrationen. 29

9 RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER Godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er mere restriktivt i Danmark end i andre EU-lande for at beskytte vores grundvand. 8 pct. af gartneriproduktionen er økologisk. Tabel 2.10 Antal virksomheder og areal med væksthusproduktion. Figur 2.6 Udvikling i pesticidbelastningsindikatoren. Tabel 2.11 Engrossalg af bekæmpelsesmidler. 30 Gartneriproduktion Den vegetabilske produktion består af korn, frø, roer og majs samt gartneriprodukter som grøntsager, frugt, prydplanter og træer, mm. Af Danmarks samlede dyrkede areal anvendes ca. 0,7 pct. til gartneriproduktion. Gartneri dækker over flere forskellige ting, fra ikke-spiselige afgrøder, som planteskoledrift og prydplanter i væksthus til de spiselige afgrøder, som er væksthusgrøntsager, frilandsgrøntsager, frugtplantager og bærproduktion. Det samlede areal for gartneridrift er stagnerende og antallet af bedrifter er faldende. Især for prydplante- og bærproduktion er arealet og antallet af bedrifter faldende, mens arealet med især frilandsgrøntsager stiger. Den økologiske produktion er svagt stigende eftersom flere producenter på grund af forbrugernes efterspørgsel og omlægningsstøtte tør satse på at omlægge til økologi. Den økologiske gartneri produktion udgør ca. 8 pct. af den samlede produktion af gartneriprodukter. Plantebeskyttelse Plantebeskyttelsesmidler anvendes i landbruget til at beskytte afgrøder og bekæmpe skadevoldere. I Danmark godkendes plantebeskyttelsesmidler mere restriktivt end i andre EU lande. Det sker særligt for at beskytte grundvandet og miljøet. Som indikator for belastningen anvendes pesticidbelastningsindikatoren (PBI), som tager højde for plantebeskyttelsesmidlernes mulige sundheds- og miljømæssige belastning. Pesticidbelastningsindikatoren beregnes på baggrund af oplysninger om arealanvendelsen, aktivstoffernes og midlernes egenskaber samt salgsdata for plantebeskyttelsesmidler. I regeringens sprøjtemiddelstrategi er reduktionsmålet for pesticidanvendelsen, at pesticidbelastningsindikatoren skal være faldet 40 pct. i 2015 i forhold til 2011, hvor PBI var beregnet til 3,275. PBI blev beregnet til 5,0 i 2012, og 3,6 i 2013 faldende til 1,47 i Det er et fald på 55 pct. i 2014 i forhold til PBI for 2011 er senere blevet opdateret til en værdi på 3,0, hvor efter faldet fra 2011 til 2014 kan opgøres til 51,3 pct. Med de differentierede pesticidafgifters indførsel i juli 2013, er det en målsætning, at det skal kunne betale sig at købe de plantebeskyttelsesmidler, som er mest skånsomme for miljøet og dermed behæftet med laveste afgift. Med faldet i PBI på 55 pct. har afgifternes indførsel haft en effekt på valget af mere skånsomme bekæmpelsesmidler, selvom afgiften desværre medvirker til øget risiko for resistensopbygning, da afgiften er medvirkende til en yderligere ensretning af middelvalget. Der er imidlertid købt en del plantebeskyttelsesmidler til lager i årene 2011 frem til og med sommeren 2013, hvor afgiften blev indført. Det er således endnu for tidligt at vurdere om pesticidafgifterne har haft den ønskede effekt, selvom målet på en 40 pct. reduktion er nået. Sprøjtejournaldata viser, at forbrugstallene er lavere end salgstallene, og at fladebelastningen har været faldende siden 2010/11. Den reducerede belastning skyldes dels et mindre forbrug, dels at midlerne er mindre belastende (Miljøministeriet 2014).

10 FAKTA OM ERHVERVET 2016 RÅVAREGRUNDLAGET Produktionen af bioenergi er steget næsten 140 pct. gennem de sidste 15 år med en produktion på 135 PJ i Størstedelen af bioenergien kommer fra brænde, træpiller og biobrændsler, mens en mindre del kommer fra halm, biogas og bionedbrydeligt affald. Dansk frugt og grønt indeholder færrest spor af plantebeskyttelsesmidler Sammenlignet med andre lande indeholder dansk frugt og grøntsager få spor af plantebeskyttelsesmidler. Der er således væsentlig højere risiko for spor af plantebeskyttelsesmidler i udenlandsk frugt og grønt. I dansk frugtr blev der fundet spor af plantebeskyttelsesmidler i 45 pct. af de prøver, der blev taget i 2014, mens det tilsvarende tal for udenlandsk producerede frugt var 73 pct. i lande fra EU og 69 pct. i lande udenfor EU. Når der findes rester i dansk frugt og grønt, er niveauet omkring en tiendedel af grænseværdien, mens der fra udenlandske frugt og grøntsager er rester i højere koncentrationer. I udenlandsk frugt og grøntsager genfindes flere forskellige typer plantebeskyttelsesmidler og rester af plantebeskyttelsesmidler, som ikke længere er godkendte i Danmark. Bioenergi Foruden at skabe basis for den animalske produktion er dansk planteproduktion en vigtig medspiller i den grønne energiomstilling. Landbruget spiller en afgørende rolle for udvikling og optimering af værdi- og logistikkæder i både bioenergi og biomasseproduktion. Det er den løbende teknologiske og produktive udvikling i landbruget, som har frigjort og udviklet biomasse til brug for andre formål end foder og gødning dvs. bioenergi. Det sker f.eks. gennem afbrænding af halm og udnyttelse af planterester i biogasanlæg. I 2014 blev der produceret 135 PJ bioenergi. I danske grøntsager blev der fundet spor af plantebeskyttelsesmidler i 25 pct. af prøverne, I udenlandske grøntsager blev fundet spor i 52 pct. af prøverne fra lande i EU og i 46 pct. af prøverne fra lande udenfor EU (Kilde: Fødevarestyrelsen 2014). Figur 2.7 Pesticidfund i dansk og udenlandsk frugt. Figur 2.8 Pesticidfund i danske og udenlandske grøntsager. Tabel 2.12 Udvundet bioenergi fordelt på biomasse. 31

11 RÅVAREGRUNDLAGET LANDBRUG & FØDEVARER 7,2 pct. af de danske bedrifter drives økologisk hvilket forventes at stige i de kommende år pga. efterspørgslen. I 2015 blev der slagtet økologiske svin. Økologisk produktion Danmark er førende inden for økologiens verden. Vi er det land i verden, som spiser flest økologiske fødevarer. Samtidig er både den animalske og vegetabilske produktion i vækst som følge af den øgede efterspørgsel. Figur 2.9 Økologisk produktion i andel af den samlede produktion. Figur 2.10 Udviklingen i antal økologiske bedrifter og det økologiske areal. 32 Det samlede økologiske produktionsareal udgjorde pr. 31. maj 2015 i alt ha hvilket er en fremgang på ha i forhold til året før. Sidenhen er mange flere nye økologer dog kommet til. NaturErhvervstyrelsen åbnede en ekstraordinær ansøgningsrunde i 2015 frem til 1. september, hvor landmænd kunne lægge om til økologi med tilskud. De omkring 350 landbrug, der har søgt om økologisk autorisation frem mod 1. september 2015, indgår først i statistikken for Der har ligeledes været stor søgning ved den ordinære ansøgningsrunde for økologisk arealtilskud i april 2016, hvor landmænd har søgt om støtte til at omlægge til økologi eller udvide deres økologiske areal. Heraf er 513 ansøgere nye økologer, der omlægger fra konventionelt landbrug til økologisk produktion. Der er således blevet ansøgt om økologisk arealtilskud til et rekordstort areal på mere end ha i 2016, hvilket tydeligt viser et landbrug, der lytter til forbrugernes efterspørgsel efter flere økologiske fødevarer. I 2015 er der ansøgt økologistøtte til et mere end dobbelt så stort areal til omlægning end tidligere år, og det forventes, at arealet i 2015 vil nærme sig hektar. Af de ha som i 2015 blev dyrket efter den økologiske driftsform var ha færdigomlagt til økologi. Omkring ha blev anvendt til græs- og grøntfoder, mens der blev dyrket korn, oliefrø og bælgsæd på ha. Til produktion af frugt og grøntsager var der i alt omlagt ha, svarende til omkring 24 pct. af al jord til gartneriproduktion. Økologiske spisekartofler med ha og gulerødder med 737 ha var arealmæssigt de to største afgrøder. Dermed udgjorde det økologiske gulerodsareal i alt 37 pct. af det samlede gulerodsareal i Danmark. Der var i alt økologiske bedrifter, svarende til 7,2 pct. af alle bedrifter. Denne andel har ligget konstant omkring 7 pct. i de seneste mange år, men vil som følge af ovennævnte tilgang stige i de kommende år.

12 FAKTA OM ERHVERVET 2016 RÅVAREGRUNDLAGET 23 pct. af alle indvejede æg er økologiske. De økologiske bedrifter adskiller sig især fra landsgennemsnittet ved en langt højere andel af bedrifter, der er mindre end 5 ha, ligesom der er en gennemgående lavere andel af mellemstore bedrifter. Årsagen skal findes i, at mange økologiske bedrifter producerer nicheprodukter, hvor afsætningsmulighederne er begrænsede set i forhold til konventionelt landbrug. Den gennemsnitlige økologiske bedrift er på 70,3 ha, altså tæt på samme gennemsnitsstørrelse som for alle bedrifter i Danmark (71,9 ha). Danmark er et af de førende lande inden for produktion af økologiske animalske fødevarer, især mælk og svinekød. I 2015 indvejede de danske mejerier 470 mio. kg økomælk, svarende til godt 9 pct. af mejeriernes samlede indvejning. Da der er stor efterspørgsel efter økomælk på det europæiske marked, har Arla Foods efterspurgt flere nye økologer, og mejeriet har i foråret 2016 lavet omlægningsaftaler med konventionelle mælkeproducenter, svarende til en tilgang på omkring 150 mio. kg økomælk i Danmark. På området for svinekød blev der i 2015 slagtet omkring økologiske svin, hvilket er en minimal stigning i forhold til året før. Langt hovedparten af alle økologiske svin slagtes af Friland, som ønsker at øge produktionen med pct. pr. år i de kommende år pga. stærkt stigende efterspørgsel. Produktionen af økologiske æg har udviklet sig meget positivt i de seneste 5 år, hvor indvejningen på ægpakkerierne er steget fra 8,3 mio. kg i 2010 til 14,6 mio. kg økologiske æg i Dermed udgjorde økologiske æg ca. 23 pct. af alle indvejede æg på pakkerierne i Denne produktionsudvikling er sket i takt med, at efterspørgslen fra de danske forbrugere er steget markant i samme periode. Økologiske slagtekyllinger er ligeledes i fremdrift, og der blev slagtet omkring kyllinger i 2015, men dette antal forventes at stige til omkring 1 mio. kyllinger i 2016 ifølge slagterierne. Fokus på dyrevelfærd hos forbrugerne er en væsentlig forklaring på de markante stigninger på æg- og fjerkræområdet. Godt 9 pct. af den indvejede mælk er økologisk. Danmark er et af de førende lande inden for forbrug og produktion af økologiske animalske fødevarer, især mælk og æg. Over 30 pct. af de producerede gulerødder er økologiske. 33

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er

67,7 ha. Animalsk produktion. Bedriftsstrukturen 31.000 35.000. 5.900 kg. 9.100 kg. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er RÅVAREGRUNDLAGET FAKTA OM ERHVERVET 2014 LANDBRUG & FØDEVARER Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er 67,7 ha. vokset med 40 pct. de seneste 13 år og er i dag på Antallet af mælke producenter er faldet

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

- og kan rådgivningssystemet levere

- og kan rådgivningssystemet levere Er produktivitet løsningen for landbruget? - og kan rådgivningssystemet levere varen? Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 23. november 2016 Efterspørgslen på lokale vare og specialprodukter stiger

Læs mere

Fødevareklyngen eksporterer til hele verden. Fakta om erhvervet 2016

Fødevareklyngen eksporterer til hele verden. Fakta om erhvervet 2016 Fødevareklyngen eksporterer til hele verden Fakta om erhvervet 2016 Kilder mv. Det statistiske grundlag er indsamlet blandt mange kilder, men der er hovedsageligt tale om data fra Danmarks Statistik, offentlige

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

*2011

*2011 Dato 8. februar 212 Side 1 af 5 Økologi i Danmark 212 Yderligere info kontakt Ejvind Pedersen, ep@lf.dk eller tlf. 3339 4474. Se også www.lf.dk/oekologi Danmark har været pionér i økologisk landbrugsproduktion,

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights:

Økonomisk analyse. Sektoropgørelse - vegetabilier. 25. juli Highlights: Økonomisk analyse 25. juli 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sektoropgørelse - vegetabilier Highlights: Den samlede vegetabilske produktion

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

FAKTA OM ERHVERVET Fødevareklyngen binder Danmark sammen

FAKTA OM ERHVERVET Fødevareklyngen binder Danmark sammen FAKTA OM ERHVERVET 2015 Fødevareklyngen binder Danmark sammen Indholdsfortegnelse INDHOLD S. 8 INDLEDNING Fødevareklyngen binder Danmark sammen 5 Artikel: Affald er fremtidens guld 8 Affald er fremtidens

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE

VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE VIDEN VÆKST BALANCE SVINEPRODUCENTER I VERDENSKLASSE 213 Svineproducenter i verdensklasse Som svineproducent er du en del af et erhverv med visioner for fremtiden, for miljøet, for dyrenes velfærd og for

Læs mere

Sammenfatning og konklusioner

Sammenfatning og konklusioner Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 97 Offentligt Sammenfatning og konklusioner Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2013 samt sprøjtemiddelstatistik

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet

3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330

Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg Den 29. oktober 2014 Sagsnr.: 27829 FVM 330 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål (spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

C champignon areal 105 forbrug 105 mængdeindeks 204 prisindeks 202 salgsværdi 197 chinchillaavl 134 creme fraiche, forbrug , 189

C champignon areal 105 forbrug 105 mængdeindeks 204 prisindeks 202 salgsværdi 197 chinchillaavl 134 creme fraiche, forbrug , 189 245 A afgifter 198-199 afskrivninger 43-44 art 44 ajlebeholder 48 alder bruger 27-28 landmænd 27-28 ammekopræmier 169, 174, 199-200 ammekøer 111, 113, 115, 118 amt 116 animalske produkter eksportværdi

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 4 STRUKTUR... 4 ØKONOMI... 5 EKSPORT... 7 HOLLAND... 8 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 9 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016.

Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. Mappe 1) Dansk landbrugs økonomiske betydning. Notat af Torben Vagn Rasmussen, december 2016. I dette notat bliver det danske landbrugs betydning præsenteret ud fra statistikker, data, rapporter og andet

Læs mere

Fakta om erhvervet 2013

Fakta om erhvervet 2013 Fakta om erhvervet 2013 » Der er et yndigt land på 4,3 mio. hektar. Det er ikke meget, men nok til at rumme lidt flere af de store spørgsmål. «Citat fra Landbrug & Fødevarers kampagnefilm Der er et yndigt

Læs mere

Version 8.5- august 2014

Version 8.5- august 2014 1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

C champignoner mængdeindeks 230 prisindeks 228 salgsværdi 222 chinchillaavl 157 creme fraiche, forbrug , 215

C champignoner mængdeindeks 230 prisindeks 228 salgsværdi 222 chinchillaavl 157 creme fraiche, forbrug , 215 269 A afgifter 223-224 afskrivninger 38-39 ajlebeholder 44-45 ammekopræmier 143, 194, 200, 224 ammekøer 128, 130, 132-134, 136, 143 animalske produkter eksportværdi 186 EU-lande 242-243 lagerforskydninger

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

En stærk platform for Økologi i L&F

En stærk platform for Økologi i L&F En stærk platform for Økologi i L&F VIDEN/RÅDGIVNING, DLBR POLITIK AXELBORG Regionale rådgivningscentre under Forum for Økologi Videncentret ØKOLOGI DLBR Økologisektion Afdeling Økologi Virksomhedsforum

Læs mere

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger

- 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 1 - Kornets vej fra mark til forbruger - 2 - Kornets vej fra mark til forbruger - Ofte skal kornet passere 3-5 led, før det havner i indkøbskurven som en mere eller mindre forarbejdet fødevare - Vi kan

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning

Landbrugs- og gartneritællingen Vejledning Landbrugs- og gartneritællingen 2006 Vejledning Landbrugs- og gartneritælling 2006 Til brug for den årlige statistik over landbrugs- og gartneribedrifternes struktur mv. bedes De give de ønskede oplysninger

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5

4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5 BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Belgien og Luxembourg

Belgien og Luxembourg Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj 2004 1 ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2003 Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Oversigt 2 Andelen af økologisk produktion i Belgien og Luxembourg

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN

STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STRUKTURUDVIKLINGEN I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1333 Den langsigtede forventning til strukturudviklingen i svineproduktionen er at antal

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed

Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012)

ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (juni 2012) ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (juni ) NOTAT NR. 1216 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på 3 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens de bedste 25 % besætninger forventes

Læs mere

FAKTA OM ERHVERVET 2014. Fremtidens fødevareklynge er dansk

FAKTA OM ERHVERVET 2014. Fremtidens fødevareklynge er dansk FAKTA OM ERHVERVET 2014 Fremtidens fødevareklynge er dansk INDLEDNING Det er et yndigt land på 4,3 mio. hektar. Det er ikke meget, men nok til at rumme lidt flere af de store spørgsmål. Citat fra Landbrug

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

6. Tabeller og figurer 6

6. Tabeller og figurer 6 6. Tabeller og figurer LANDBRUG & FØDEVARER Tabeloversigt 1 Fødevareklyngen i Samfundet Tabel 1.1 Fødevareklyngens beskæftigelse, direkte og indirekte effekter... 66 Tabel 1.2 Landbrugskompleksets beskæftigelse,

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling?

27-10-2009. Scenarier for strukturudviklingen i Danmark. Hovedbudskaber (I) Hovedbudskaber (II) Hvad er strukturudvikling? 27-1-29 Min egen baggrund... Scenarier for strukturudviklingen i Danmark Dansk Byplan Laboratorium Mandag den 26. oktober 29 Agronom, Ph.D. m.m. Landbrugsraadet 1986-23 DLG 23-27 27- KU-LIFE, Fødevareøkonomisk

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG

STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG STRUKTURÆNDRINGER I DANSK LANDBRUG EFTER 2. VERDENSKRIG Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Strukturændringerne i dansk landbrug siden 2. Verdenskrig

Læs mere

Grundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder.

Grundlaget er offentliggjort materiale fra Danmarks Statistik, EUROSTAT og flere andre kilder. Forord Med udgivelsen af Dansk landbrug i tal 2008 bringes et fyldigt materiale om landbrugets struktur, produktion, afsætning, økonomi og miljøpåvirkninger. Grundlaget er offentliggjort materiale fra

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

Tal om gartneriet 2007

Tal om gartneriet 2007 Tal om gartneriet 2007 Indholdsfortegnelse Tendenser...3 Struktur...3 Økonomi...4 Eksport...6 Holland...7 Tabeller...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

AGROVI 2015 Erik Larsen

AGROVI 2015 Erik Larsen AGROVI 2015 Erik Larsen 3.11.2015 DANSK OG KONKURRENCEDYGTIG Hvorfor satse på svineproduktion i Danmark? Verdensmestre i effektivitet Finder nye faglige løsninger i fælleskab Slagterierne er igen konkurrencedygtige

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere