Dimensionering af regnvandsbassiner

Transkript

1 Dimensinering af regnvandsbassiner 1

2 Mrsø Kmmunes Dimensinering af regnvandsbassiner Udgiver: Mrsø Kmmune Udgivelsesår: August 2012 Vedtaget i Udvalget fr Teknik & Miljø: 15. august 2012 Titel: Tekst g layut: Tryk: Cpyright: Dimensinering af Regnvandsbassiner Mrsø Kmmune Natur g Miljø Mrsø Kmmune Mrsø Kmmune Natur g Miljø 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PLANLÆGNING AF REGNVANDSBASSIN PLACERING AF REGNVANDSBASSIN MYNDIGHEDSFORHOLD DIMENSIONERING AF REGNVANDSBASSIN DIMENSIONERING AF MAGASINVOLUMEN DIMENSIONERING AF VÅDVOLUMEN BASSINUDFORMNING GENERELT LÆNGDE-BREDDE FORHOLD VANDDYBDE SIDEANLÆG BASSINBUND HEGN BEPLANTNING TILKØRSEL OG ADGANGSFORHOLD BYGVÆRKER TILLØBSBYGVÆRK SANDFANG (FORBASSIN) OLIEUDSKILLER UDLØB UDLØB TIL RECIPIENT DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE

4 1 INDLEDNING Der er gennem de seneste år kmmet fkus på reduktin i udledningen af vand fra urbane mråder til vandløb g søer. Udarbejdelsen af vandplaner fr de enkelte vandmråder i Danmark g den efterfølgende udarbejdelse af de kmmunale handleplaner fr vandmråderne er en videreførelse heraf g vil blandt andet bidrage til at bibehlde fkus på rensningen af vand fra de urbane mråder. Ligeledes er der gennem de seneste 10 år fremkmmet en række afgørelser fra Miljønævnet vedrørende den hydrauliske belastning af vandløb fra kmmunale regnvandsudløb. Disse sager har rykket på hldningen til regulering af udledningen. regnvandet) eller behv fr at reducere den hydrauliske belastning fra udløb til recipient. Opland: Opland skal være separatklakeret. Overrdnet udfrmning af regnvandsbassiner Sm udgangspunkt etableres nye regnvandsbassiner sm våde bassiner, hvilket betyder, at bassinerne lavesmed et permanent vandspejl (vådvlumen) samt et magasinvlumen (til udjævning af regnvandsafstrømning). I nedenstående figurer vist skitse af et regnvandsbassin. På baggrund af venstående er udarbejdet følgende publikatin, der har til frmål at guide, fastlægge g ensarte dimensineringsprces g udfrmning af regnvandsbassiner i Mrsø Kmmune. Hvad er mfattet af dimensineringsntatet Dette ntat mfatter alene dimensinering g udfrmning af regnvandsbassiner ved regnvandsudløb til vandløb g/eller hydraulisk påvirkelige søer. Regnvandsbassinerne har til frmål at håndtere regnvandet fra de separatklakerede mråder i byerne herunder blandt andet regnvand fra tagflader g veje. I regnvandsbassinerne udjævnes udledningen af psamlet regnvand til vandløbene. Endvidere pmagasineres en del af regnvandet før udledning. I frbindelse hermed kan der pnås en vis udfældning / tilbagehldelse g msætning af rganisk kulstf g næringssalte. Hvrnår skal der etableres regnvandsbassiner Følgende skal være gældende: Situatin Nyudstykning af klakpland eller frbedring af vandkvalitet i recipient (tilbagehldelse af stf i med regnvandsbassiner g dimensineringsntat Hvedmålsætning: Regnvandsbassinerne skal sikre udjævning af regnvandsafstrømningen efter ensartede krav g principper. Øvrige målsætninger: Regnvandsbassinerne skal have en naturmæssig g rekreativ værdi. Regnvandsbassinerne skal udfrmes så de har struktur g udfrmning sm en lavvandet sø. Der skal være en tilbagehldelse af partikler, rganisk stf g næringssalte i regnvandsbassinerne. Drift g vedligehld af regnvandsbassinerne skal være ptimal. 4

5 2 PLANLÆGNING AF REGNVANDSBASSIN 2.1 PLACERING AF REGNVANDSBASSIN Den fysiske placering af regnvandsbassiner anbefales indledningsvist afklaret i samarbejde med Mrsø Kmmunes Natur- g Miljøafdeling. Det bør generelt tilsigtes at undgå placering af bassinanlæg i følgende mråder: Beskyttede naturtyper (enge, vandhuller, heder, mser, strandenge, verdrev). Kan dg vervejes, hvis det er muligt at rekvirere dispensatin fr Naturbeskyttelseslven. Sten- g jrddiger. Frtidsminder g fredede arealer. Specielt skal man være pmærksm på beskyttede naturtyper. En vejledende udpegning heraf kan findes på Natur- g Miljøafdelingen kan på baggrund af en inspektin i mrådet altid vurdere, hvrvidt det givne mråde, sm bassinet ønskes placeret i, er et beskyttet naturmråde. Det anbefales derfr indledningsvist at tage kntakt til Mrsø Kmmunes Natur- g Miljøafdeling, fr at afklare, hvrvidt det areal, hvr bassinet ønskes placeret er mfattet af naturbeskyttelseslven. 2.2 MYNDIGHEDSFORHOLD Det skal ved hvert anlægsprjekt vurderes, m følgende skal freligge: Spildevandsplan Matrikler, der berøres af et klakprjekt, skal være beskrevet i en spildevandsplan eller et tillæg hertil før klakprjektet kan pstartes. Udledningstilladelse Udledningstilladelse skal freligge før bassinet tages i brug g helst før pstart af anlægsarbejder. Ansøgning m udledningstilladelse skal indehlde følgende: Krt beskrivelse. Data m pland (plandstype, plandsareal, befæstelsesgrad, hydrlgisk reduktinsfaktr). Data m udløb (udløbsnummer, recipient, udløbsflw, gentagelsesperide fr verskridelse af udløbsflwkrav, magasinvlumen, vådvlumen, er der sandfang, lieudskiller afspærringsmulighed, metde fr flwregulering, bassinudfrmning g udløbsudfrmning). UTM-krdinater fr bassin g udløbspunkt. Byggetilladelse Behv herfr afklares før detailprjektering. Landznetilladelse Ansøges ved ændring af arealer udenfr bymråde (mråder mfattet af lkalplan/kmmuneplan). Tilladelse/dispensatin i frhld til Naturbeskyttelseslven Ved placering af bassinanlæg i eller ved beskyttede naturtyper m.m. skal der først gives dispensatin. Det anbefales under alle mstændigheder at rientere Natur g Miljøafdelingen herm før prjektstart uanset m bassin placeres i beskyttet naturmråde. Tilladelse til jrdflytning Sm udgangspunkt anbefales eventuel verskudsjrd indarbejdet i brinker eller mkring bassinet. Alternativt skal jrden flyttes, hvrtil der skal være en tilladelse samt en dkumentatin af jrdens kvalitet. Grundvandssænkning Vurderes fra gang til gang. Orientering af museum Frud fr pstart af anlægsarbejder rienteres museum herfr. Såfremt museum ønsker arkælgisk undersøgelse pstartes denne. det nteres, at bygherre betaler eventuelle mkstninger til udgravning. Gennemførelse af åstedsfrretning Ved placering af bassinanlæg på anden mands grund skal der sm udgangspunkt frventes fretaget en eksprpriatinsfrretning. Åstedsfrretning varsles 4 uger før. Efter åstedsfrretningen er der en 3 ugers peride, hvr ldsejere kan kmme med bemærkninger før der gennemføres en eksprpriatinsbeslutning. Derefter er der en 4 ugers klagefrist. Eksprpriatinsfrretning træffes af byrådet. Øvrige Behv fr miljøgdkendelse (VVM) skal vurderes. Indhentning af ledningsplysninger i LER. Frsikring. Afklaring af mkblingssituatiner g hvad nu hvis scenarier. Tinglysning. Sikre at sikkerheds- g sundhedsfrhld vurderes g følges. 5

6 3 DIMENSIONERING AF REGNVANDSBASSIN 3.1 DIMENSIONERING AF MAGASINVOLUMEN Vlumen skal sikre at tilledning af regnvand fra det klakerede pland psamles g tilbagehldes, så udledningen af regnvand til recipienten neddrsles. Magasinvlumen dimensineres ud fra givne kravværdier fr udledningsflw til recipient samt gentagelsesperide fr verskridelse af krav fr udledningsflw. Ved beregning af magasinvlumen anvendes sm udgangspunkt følgende: Udløbskrav: 1-2 l/s pr. hektar pland dg minimum 5 l/s. Gentagelsesperide: 1 gang hvert 5 år - kan skærpes til 1 gang hvert 10. år, hvr der er særlige frhld i vandløbet. Hydrlgisk reduktin: 0,8 sm udgangspunkt. Klimafaktr: 1,2 fr at tilgdese frventning m øget nedbør i fremtiden (skrift nr. 29). Reduceret areal: Beregnes sm befæstet areal gange hydrlgisk reduktinsfaktr. Afløbstal: Udløbsflw divideret med reduceret areal. Vlumen: Beregnes i figur nedenfr. Valg af udløbsflw g gentagelsesperide skal afklares med Mrsø Kmmunes Natur- g Miljøafdeling g fremgå af udledningstilladelsen. Baggrund Udløbskrav sættes til 1 l/s pr. hektar pland ved små g middel vandløb g kan øges p til 2 l/s pr. hektar pland, hvis der er udledning til større vandløb. Der er tidligere frtaget beregninger af bassinvlumen ved frskellige scenarier basseret på regndata fra Viby g Silkebrg regnmålere. På baggrund af beregningerne er udarbejdet nedenstående figur, der angiver bassinvlumen ved frskellige afløbstal. Beregningseksempel Der tages udgangspunkt i følgende eksempel: Udløbskrav: 1 l/s pr. hektar pland. Gentagelsesperide: 1 gang hvert 5 år. Opland: 10 hektar (ha) Befæstelsesgrad: 31 % Hydrlgisk reduktin: 0,8 Klimafaktr: 1,2 Ud fra venstående beregnes følgende: Udløbsflw: 1 * 10 ha = 10 l/s Reduceret areal: 10 ha * 0,31 * 0,8 = 2,5 red. Ha Afløbstal: 10 l/s / 2,5 red. ha = 4 l/s pr. red. Ha I figuren findes et magasinvlumen på 250 m 3 /reduceret hektar ved et afløbstal på 4 l/s/hektar g en gentagelsesperide på 5 år. Det samlede magasinvlumen kan dermed beregnes ved følgende: Magasinvlumen: 1,2 * 250 m 3 /ha * 2,5 red. ha = 750 m 3 6

7 3.2 DIMENSIONERING AF VÅDVOLUMEN Vlumen har til frmål at sikre en vis rensning af regnvandet inden det udledes til vandløbet. Ved at sikre et tilpas vådvlumen vil der ske en bilgisk nedbrydning af stffer i regnvandet, ptag i planter g sedimentatin af partikulært stf med efterfølgende phbning i bundsediment. Vådvlumen dimensineres ud fra det reducerede plandsareal. Ved beregning af vådvlumen anvendes sm udgangspunkt følgende: Vådvlumen: 200 m 3 /reduceret hektar pland - kan dg i mråder medpladsmangel nedsættes til 150 m 3 /reduceret hektar. Reduceret areal: Se beskrivelse under magasinvlumen. Klimafaktr: Se beskrivelse under magasinvlumen. Baggrund Danva anbefaler generelt et vådvlumen på m 3 /reduceret hektar (Kilde: Danvas Regnbetingede udledninger Katalg ver teknlgier til reduktin af effekter i miljøet ). Ved etablering af vådvlumen kan frventes følgende typiske rensegrader Stf Rensegrad Suspenderet stf % Fsfr % Kvælstf % Kilde: Artikel Våde regnvandsbassiner, Mikrben 2006 Beregningseksempel Der tages udgangspunkt i følgende eksempel: Opland: Befæstelsesgrad: 26 % Hydrlgisk reduktin: 0,8 Klimafaktr: 1,2 10 hektar (ha) Ud fra venstående beregnes følgende: Reduceret areal: 10 ha * 0,26 * 0,8 * 1,2 = 2,5 ha Vådvlumen: 200 m 3 /ha * 2,5 ha = 500 m 3 7

8 4 BASSINUDFORMNING 4.1 GENERELT Regnvandsbassiner er sm udgangspunkt tekniske anlæg. Ved etablering af et nyt regnvandsbassin skal det derfr sikres, at anlægget deklareres/tinglyses sm et teknisk anlæg. Selvm der er tale m et teknisk anlæg kan våde regnvandsbassiner med frdel gives en landskabelig bearbejdning g derved kmme til at berige naturen samt eventuelt indgå sm et rekreativt g arkitektnisk element. Et vådt regnvandsbassin bør derfr udfrmes, så det i tørvejr har struktur g udfrmning sm en lavvandet sø. 4.2 LÆNGDE-BREDDE FORHOLD Med henblik på at sikre en ptimal sedimentatin g fr at undgå, at der ikke pstår døde zner, skal regnvandsbassiner generelt etableres sm langstrakte. Der skal være følgende frhld mellem længde g bredde af et regnvandsbassin (både regnet fra bunden g ved maks. vandspejl): Længde-bredde: Det skal tilstræbes at strække bassinet, så længden er minimum 3 gange bredden. 4.3 VANDDYBDE Fastlægge en ptimal vanddybde vurderet ud fra sikkerhedsmæssige, pladsmæssige g prcesmæssige hensyn. Vanddybde i regnvandsbassiner etableres sm følgende: Vanddybde (tørvejr): 0,8-1 m. I frbassiner/ sandfang kan dg accepteres dybde p til 1,2 m. Vanddybde (fyldt): 1,8-1,9 m. Baggrund Vanddybden skal være passende. Ved at vælge en vanddybde i det permanente bassin på 0,8-1 m er der primært fkuseret på at undgå risik fr drukneulykker. Ligeledes sikrer denne vanddybde, at bassinet er tilstrækkeligt lavvandet til, at bundplanter kan gr. Bliver vanddybden lavere er der risik fr, at bassinet grr til i sivplanter samt at der er utilstrækkelig kapacitet til at kunne pmagasinere bundsediment. Bliver vanddybden større kan der være risik fr peridevise iltfrie frhld i bundsedimentet g frigivelse af svvlbrinte. 4.4 SIDEANLÆG Skråninger ved regnvandsbassinerne skal have et passende anlæg, så de er lette at vedligehlde g ikke udgør ngen risik fr publikum. Sideanlæg i regnvandsbassiner etableres sm følgende: Regnvandsbassin: Sideanlæg på 1:5 sm gennemsnit g ingen steder stejlere end 1:3. På en enkelt af siderne kan sideanlæg være 1:3 sm gennemsnit, hvis det er en frdel fr indpasning i det mkringliggende terræn g fr at give bassinet en naturlig g varierende udfrmning. Frbassin (sandfang): Sideanlæg på 1:5 til 1:3 på alle 4 sider. Ved anlæg 1:3 vurderes behv fr hegn. Baggrund Af hensyn til såvel sikkerhed sm ønsket m vegetatin langs bassinets sider skal brinker anlægges i frhldet1:5. Har det mkringliggende terræn større hældning end1:5 kan regnvandsbassinet indpasses i det eksisterende skråningsanlæg (dg maksimalt i anlæg 1:3). Der skal dg i denne situatin etableres et plateau (sti) ved det permanente vandspejl g skråningen fra plateauet g ned md bunden af bassinet skal være maksimalt 1: BASSINBUND 8

9 En tæt bassinbund har først g fremmest til frmål at sikre et permanent vandspejl i bassinet. Derudver kan en tæt bassinbund være nødvendig af hensyn til sikring af grundvand. Tæt bassinbund etableres sm følgende: Hvrnår: I mråder indenfr særlige drikkevandsinteressemråder (OSD), indenfr vandindvindingsplande eller indenfr 300 m. fra vandbringer skal Natur- g Miljøafdelingen vurdere behv fr tæt bassinbund. Tæt bund: Tæt bund etableres sm udgangspunkt sm tætningslag med egenskaber svarende til mindst 0,5 m ler, sm er ført p til afløbsniveau (min. vandspejl) g sammensat sm beskrevet i DS/INF 466. Alternativt kan tæt bund etableres sm plastmembran. 4.6 HEGN Hegn har til frmål at markere vergang til teknisk anlæg/bassinanlæg g dermed reducere risiken fr persnulykker. Hegn etableres sm følgende: Hegn: Sm udgangspunkt sættes ikke hegn, da sideanlæg etableres på 1:5. Ved sideanlæg stejlere end 1:5 skal det pririteres at sætte beplantning frem fr hegn. Skal der sættes hegn skal dette være vedligehldelsesnemt g have en lang levetid. Ved valg af hegn skal pririteres hegn, hvr der kan ske en vis passage af fauna. Der anvendes sm udgangspunkt trådhegn a la jernbanehegn. Anvendes nethegn skal maskestørrelse være minimum 4 cm. 4.7 BEPLANTNING Sikre at bassinanlæg fremstår sm et naturmråde g æstetisk flt element g Beplantning skal sm udgangspunkt altid afklares med Mrsø Kmmunes Natur- g Miljøafdeling. I nedenstående er angivet en række frslag til beplantning: Sideanlæg i 1:5: Beplantes med langsmtvksende græs. Ved bassinanlæg i villakvarterer skal sideanlæggene være jævne. Ved bassinanlæg i erhvervsmråder g landmråder kan sideanlæg gdt tillades at være mere ujævne. Stejle sideanlæg: Beplantes med slåen eventuel i kmbinatin med almindelig tjørn fr at undgå at stejle sideanlæg anvendes sm legeareal. Permanent bassin: Kantplanter kan være urter g siv. Bassinkant: Hvis bassinanlægget ligger udsat fr vindfrhld kan der med frdel sættes buske eller træer ved bassinkanten. Dermed reduceres risiken fr phvirvling af bundmateriale under kraftige vindfrhld. 4.8 TILKØRSEL OG ADGANGSFORHOLD Sikre at driftspersnale kan tilse g prense bassinanlæg. Tilkørsel g adgangsfrhld er angivet i det følgende: Adgangsfrhld: Det skal være muligt at kunne kmme frem til såvel tilløbsbygværk/sandfang sm udløbsbrønd med slamsuger. Tilkørselsvej: Tilkørselsvej til tilløbsbygværk/ sandfang g udløbsbrønd skal være minimum 4 m. bred g pbygget af 30 cm bundsikringsgrus g 20 cm stabilgrus eventuelt udlagt på getekstil (fibertex). 9

10 5 BYGVÆRKER 5.1 TILLØBSBYGVÆRK Tilløbsbygværk har til frmål at neddrsle vandflw g undgå ersin. Tilløbsbygværk etableres efter følgende: Placering: Placeres i en gd afstand fra udløbsbygværk fr at undgå krtslutning af vandveje i bassinet. Udfrmning: Tilløb under ø500 udfrmes sm udløb direkte i bassin med fast bund i betn isat kampesten eller håndsten. Ved ø500 g derver sættes præfabrikeret bygværk. Dybde: Udløb til bassin etableres sm udgangspunkt sm dykket g gerne minimum 10 cm under permanent vandspejl målt fra verkant af ledning. Tremmer: Ved ø500 g derver mnteres tremmer af diameter på min. 1 cm g med tremmeafstand på 25 cm. 5.2 SANDFANG (FORBASSIN) Sandfang har til frmål at sikre psamling af sand i regnvandet. Dermed kan prensningsfrekvens i regnvandsbassinet reduceres. Sandfang etableres efter følgende: Placering: Etableres sm udgangspunkt sm et selvstændigt frbassin med dykket til- g afløb. Alternativt sm en del af regnvandsbassinet placeret ved indløbet. Baggrund Det anbefales sm udgangspunkt at etablere et frbassin til psamling af sand g lie. Vlumen til frbassin/sandfang indgår sm en del af det samlede vådvlumen g magasinvlumen fr Regnvandsbassinet. Frbassinet kan prenses jævnligt uden at frstyrre dyrelivet i regnvandsbassinet. Beregningseksempel Fr et pland med et reduceret areal på 1 hektar skal der etableres et bassin med et magasinvlumen på 250 m 3 g et vådvlumen på 200 m 3. Permanent vanddybde er 1 m g maks. vanddybde er 1,8 m. På baggrund af retningslinierne fr frbassin/sandfang etableres et frbassin med et vådvlumen på 30 m 3. Det betyder, at vådvlumen i selve regnvandsbassinet kan sættes til 170 m 3. Med et vådvlumen på 30 m 3 i frbassinet g de givne vanddybder vil der i frbassinet være et magasinvlumen på ca. 25 m 3. Magasinvlumen i selve regnvandsbassinet er derfr 225 m OLIEUDSKILLER Olieudskiller har til frmål at tilbagehlde fedt g lie fra typisk vejarealerne, så det ikke udledes til recipienten. Olieudskiller etableres efter følgende: Olieudskiller: Opsamles sm udgangspunkt i frbassinet, hvr udløb etableres sm dykket. Hvis der ikke er frbassin psamles lie i regnvandsbassinet, hvr udløbet ligeledes etableres sm dykket. Dimensin: m 3 /red. hektar svarende til en hydraulisk phldstid på 3-5 min ved en 1 års regnhændelse. Vlumenet regnes sm del af det våde vlumen i sandfanget. Vanddybde: Sandfanget etableres med en dybde i det permanente vandspejl på 0,8-1,4 m. 10

11 5.4 UDLØB Udløb har til frmål at sikre ptimale driftsfrhld ved afledning af vand fra regnvandsbassinet - herunder undgå/reducere risik fr tilstpning. Udløb etableres efter følgende: Placering: Det tilstræbes at placere udløb i den vestlige del af regnvandsbassinet fr at reducere risik fr at trække bundsediment ud i recipienten ved hård vestenvind. Udfrmning: Etableres sm dykket udløb. I større bassiner kan udløb etableres sm præfabrikeret udløb sm nedenstående figur. Rist: Der mnteres rist fr at reducere risik fr tilstpning af drsselledning g reguleringsspjæld i udløbsbrønden. Udløbsbrønden etableres efter følgende: Udfrmning: Betnbrønd (typisk ø1.250 brønd). Flwregulering: Spjæld til regulering af udløbsflw. Alternativt kan anvendes vandbremse. Afspærring: Spjæld skal manuelt kunne lukkes (afspærring ved lie efter trafikuheld eller lignende). Overløb: Overløbsmulighed i maks. vandspejlskte fr afledning af større vandflw ved 5 eller 10 års regnhændelse. Oprensning: Det skal tilstræbes at sikre mulighed fr at kunne sænke vandstand til 0,25 m ver bassinbund fr at sikre gde frhld ved prensning. Skumplade: Der mnteres skumbræt fr at tilbagehlde lie g fedt 11

12 5.6 UDLØB TIL RECIPIENT Udløb til recipient har til frmål at sikre en æstetisk gd vergang fra teknisk anlæg til vandløb. Endvidere skal udløbet etableres, så risik fr ersin undgås i de tilfælde, hvr udlederkrav ikke verhldes (beregningsmæssigt 1 gang hvert 5. år eller 10. år). Ved udløbsrøret sættes håndstre sten på brinker g i bund (indtil ca. 5 m. fra udløbspunktet). Der skal sm udgangspunkt kun anvendes sten, men betnstøbning isat natursten mkring udløbsrøret kan dg accepteres i mindre mfang, såfremt det er nødvendigt fr knstruktinens styrke. Generelt skal arbejder ved udløbet fretages, så det fremver fremstår naturligt g ikke sm et teknisk anlæg. I anlægsfasen skal der sikres fr jrdafstrømning. Udførelse efter venstående beskrivelse kræver sm udgangspunkt ikke tilladelse efter vandløbslven eller dispensatin efter Naturbeskyttelseslvens 3 ved vandløb mfattet af denne bestemmelse. Natur- g Miljøafdelingen skal dg høres i hver enkelt sag. 12

13 6 DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Vedligehldelse af regnvandsbassiner g arealer mkring bassinanlæg fretages, hvis der ikke freligger anden aftale, af grundejeren. Drift g vedligehldelse fretages sm udgangspunkt efter følgende: Inspektin af bygværker Bygværker skal inspiceres minimum 2 gange årligt. Ved inspektinen skal blandt andet spjæld i udløbsbrønden testes, tilstpning ved udløb, ersin ved tilløb, lugt, behv fr prensning af sandfang g øvrige bassin samt m anlægget generelt fremstår pænt (ukrudt, nedslidt etc.). Endvidere skal det vurderes, m der tilføres spildevand eller andet frurenende materiale til bassinet (baseret på lugt, tiletpapir i bassin, misfarvning af vand etc.). Der skal ligeledes fretages en mindre prensning fr tilført affald g andet grft materiale. I fråret skal vurderes behvet fr tiltag md bjørnekl. På baggrund af inspektinen vurderes behvet fr rydning af ukrudt g uønskede buske. Græsslåning Ved bassinanlæg i villakvarterer skal sideanlæg med græs slås 6-8 gange m året. Ved bassinanlæg i erhvervsmråder skal sideanlæg med græs slås 2-4 gange m året. Ved bassinanlæg i landmråder skal sideanlæg med græs slås 0-2 gange m året. Oprensning af sandfang Sandfanget frventes at skulle prenses ca. hvert andet år. Oprensning fretages med slamsuger. Oprensning af øvrige bassinanlæg Fjernelse af bundsediment i det øvrige bassinanlæg frventes fretaget med ca. 10 års intervaller. Oprensning fretages med slamsuger. Bassinerne mfattes af Naturbeskyttelseslvens 3, hvis der pstår et naturligt dyre- g planteliv. Hvis bassinerne er mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3 (beskyttet naturtype) skal der inden prensning søges m dispensatin fr hvert enkelt bassinanlæg. Ved prensning af bassiner beliggende i 3 beskyttet mråde må prenset materiale plægges ved bassinkant i ½-1 uge før det skal køres væk (Mrsø Kmmunes Natur- g Miljøafdeling høres herm først). Mrsø Kmmune 25. juni 2012 Uarbejdet af Natur g Miljø 13

14 14