Forslag til rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune"

Transkript

1 Forslag til rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej Ry Titel: Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

3 1 Indholdsfortegnelse Forord til forslag Indledning Hvad er en indsatsplan? Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Rammeplanens tilblivelse Miljømål og målsætninger Retningslinjer Overordnede retningslinjer for myndighedsbehandling Retningslinje 1. Retningslinjer for myndighedsbehandling Nitrat Retningslinje 2. Udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning inden for sårbare områder Retningslinje 3. Særlig for udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning indenfor områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Pesticider Retningslinje 4. Pesticider Retningslinje 5. Vaskepladser Øvrige miljøfremmede stoffer Retningslinje 6. Udbringning af spildevandsslam Retningslinje 7. Jordvarmeanlæg Retningslinje 8. Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Retningslinje 9. Virksomheder Retningslinje 10. Påbud efter jordforureningsloven Retningslinje 11. Kloakering i det åbne land Retningslinje 12. Håndtering af overfladevand Retningslinje 13. Olietanke og rørledninger Tilsyn med boringer og brønde Retningslinje 14. Tilsyn med boringer og brønde Vandsamarbejde Retningslinje 15. Vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse Overordnede indsatser Generelt Indsats 1. Følge op på indsatsplanen Indsats 2. Jordfordeling Indsats 3. Skovrejsning Nitrat Indsats 4: Beregning af gennemsnitlig nitratudvaskning Indsats 5: Igangsættelse af procedure for vurdering af indsats over for nitrat Pesticider Indsats 6: Ingen brug af pesticider på kommunalt ejede arealer Indsats 7. Opdatering af miljøberedskabsplan i forhold til uheld med marksprøjte Indsats 8. Tilsyn med vaskepladser, hvor der håndteres sprøjtemidler

4 8.3.4 Indsats 9. Sprøjtefri have kampagne Øvrige miljøfremmede stoffer Indsats 10. Jordforurening Indsats 11. Virksomheder Indsats 12. Råstofindvinding Indsats 13. Overvågning af vandkvalitet - kontrolprogram Indsats 14. Udspredning af spildevandsslam Mulige trusler mod grundvandet Nitrat Regulering af nitratudvaskning Afgørelser efter planloven (VVM) - særligt om afgasset husdyrgødning Udvaskning af nitrat i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatsprocedure for målrettet begrænsning i nitratudvaskning Pesticider Grundlag for pesticidindsats i sårbare områder Grundlag for pesticidindsats i boringsnære beskyttelsesområder Fladebelastning med pesticider i landområder Pesticider i områder med by aktivitet Pesticidpunktkilder Øvrige miljøfremmede stoffer Spildevandsslam til jordbrugsformål Jordvarmeanlæg Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Virksomheder Ældre forureninger af jord og grundvand Råstofindvinding Spildevandsafledning Olietanke og rørledninger Boringer og brønde Vandsamarbejde Principper for prioritering af indsats Risikovurdering Gennemførelse af målrettet indsats Opfølgning på kommunens og vandforsyningernes indsatser Opfyldelse af målsætninger Opfølgning på indsatsplanen Overvågning Ordforklaring Kildehenvisninger Redegørelsesrapporter fra grundvandskortlægningen Bilag A. Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune 37 B. Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder generelt C. Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder i byer

5 Forord til forslag Dette er Skanderborg Kommunes forslag til rammeplan for beskyttelse af grundvandet i Skanderborg Kommune. Forslaget er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne og Skanderborg Kommunes koordinationsforums. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. I kapitel 16 er en liste med forklaringer på de faglige udtryk, som bliver brugt i planen. Forslaget sendes i offentlig høring i perioden den xx. Xxxx 2016 til den xx. Xxxx Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den xx. Xxxx 2016 og skal fremsendes til: Skanderborg Kommune Knudsvej Ry E mail: Efter høringsfasen behandler Byrådet planen med henblik på endelig vedtagelse. 4

6 1 Indledning Staten har siden 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægning har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienteret, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes Natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i Natur og miljøpolitikken er, at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derudover vedtog Byrådet i januar 2016 niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning om niveauet for indsats over for pesticider har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider, og har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? Grundvandet i Danmark beskyttes på flere måder (Figur 1). Dels en generel regulering og dels en konkret beskyttelse af grundvandet. Generel regulering: Beskyttelsen af grundvandet sker gennem blandt andet godkendelsesordningen og husdyrsreguleringen. Den generelle regulering beskytter overordnet hele grundvandsressourcen. Konkret beskyttelse af grundvandet: Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig, sker en skærpet regulering og beskyttelse. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Den konkrete beskyttelse af grundvandet kan opdeles i to niveauer. Administrative retningslinjer og overordnede indsatser, som beskytter grundvandet i områder med særlig drikkevandsinteresser, de områder, hvor vi skal hente vores drikkevand både nu og i fremtiden. Her fastsættes, hvilke skærpede krav i forhold til den generelle regulering, som myndigheden stiller i tilladelse og godkendelser. Derudover gennemføres der overordnede indsatser i områderne, som for eksempel kampagner for at begrænse haveejeres brug af pesticider. 5

7 Målrettet grundvandsbeskyttelse sker i områder med aktuel indvinding. Dette sker blandt andet i form af rådighedsindskrænkninger i brugen af pesticider og nitrat. Her suppleres den generelle regulering, de administrative retningslinjer og de overordnede indsatser med den målrettede beskyttelse af grundvandet. Figur 1 Beskrivelse af hvor de forskellige typer af regulering finder sted. De danske kommuner er forpligtede til at udarbejde indsatsplaner, hvor det vurderes, hvilke indsatser der er nødvendige for at sikre beskyttelsen af grundvandet lokalt og dermed sikre rent drikkevand til borgerne. Indsatsplanerne i Skanderborg Kommune beskriver den konkrete beskyttelse af grundvandet, som er nødvendig i forhold til grundvandet. Skanderborg Kommune har valgt at opdele planerne i en rammeplan og 8 indsatsplaner (se Figur 2). 6

8 Figur 2 Områder for indsatsplaner i Skanderborg Kommune Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrete myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen samler op på alle tre niveauer af beskyttelse. Altså hvor den generelle beskyttelse ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanerne udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede indsatsplangrundlag for indsatsplanområdet. Indholdet af indsatsplanen er specifikt for indsatsområdet. Indsatsplanen er en handleplan, der udfylder rammen, som er fastsat i rammeplanen. I indsatsplanen præsenteres geologi, hydrologi, vandforsyningsforhold med mere. Planerne er det juridiske grundlag for indgåelse af frivillige aftaler med lodsejere, samt eventuel gennemførelse af rådighedsindskrænkninger over for anvendelsen af nitrat og pesticider. Grundlaget for rammeplanen og indsatsplanerne er den statslige kortlægning af grundvandsressourcen, arealanvendelse, samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. 7

9 3 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel 17. Skanderborg Kommune vil i de enkelte indsatsplaner supplerer Statens grundvandskortlægning med en vurdering af nødvendigheden og behovet for en indsats over for pesticider. Figur 3 Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD), sårbare områder samt boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Skanderborg Kommune. Her følger en kort forklaring på de forskellige zoner og udpegninger, der er knyttet til indsatsplanen. Se også Figur 3. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Områderne skal udgøre de områder, hvor det fremtidige behov for rent drikkevand skal indvindes. Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. 8

10 Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse til grundvandsmagasinerne og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier. Se områderne her. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er i 2013/2014 beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om beregning af boringsnære beskyttelsesområder. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Boringsnære beskyttelsesområder, som nævnt nedenfor, er 1. prioritet i områder, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af hvilke områder, hvor en indsats er nødvendig og kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er, områder hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er, områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse for de enkelte kildepladser fremgår af indsatsplanerne. Områderne opdateres løbende her. 4 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 Se kort. Skanderborg Kommune har suppleret Statens grundvandskortlægning med en vurdering af risikoen for udvaskning af pesticider i sårbare områder. I de områder, hvor Staten ikke har udpeget indsatsområde mht. nitrat, men hvor området er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, er indsatsplanerne udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13a (se Figur 3). Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Frivillige aftaler om rådighedsindskrænkninger indgås med grundlag i vandforsyningslovens 13 d. 9

11 Med denne rammeplan ophæves de dele af Indsatsplan for Åbo 1, som omhandler administrative retningslinjer samt myndighedernes indsatser. Med den kommende vedtagelse af indsatsplan for Hørningområdet vil den resterende målrettede indsats beskrevet i nuværende; Indsatsplan for Åbo blive ophævet. 4.1 Miljøvurdering Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelse om at forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering har været offentliggjort sammen Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune Rammeplanens tilblivelse Rammeplanen er udarbejdet af Skanderborg Kommune og har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Der har derudover været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra landbruget. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne af gruppens arbejde er indarbejdet i planen. Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune har været i høring i 12 uger efter Miljøog Planudvalget godkendte planforslaget d. XX.XX Miljømål og målsætninger Skanderborg Kommune har vurderet, at det er nødvendigt at begrænse risikoen for udvaskningen af forurenende stoffer til grundvandet, for at sikre den fremtidige forsyning af rent drikkevand. Skanderborg Kommune har nedenstående målsætninger for grundvandsbeskyttelse i kommunen. Skanderborg Kommune vil anvende de muligheder, der findes i lovgivningen, til at opfylde målsætningerne. Indsatsen vil blive rettet mod såvel landbrugsarealer (både på dyrkningsjord og bygningslodder), som på arealer med virksomheder, offentlige og private institutioner og rekreative arealer, golfbaner, parcelhuse med flere. Miljømål for nitrat Det overordnede miljømål for nitrat i grundvand er maksimalt 50 mg/l. Miljømålet er fastsat i EU s Vandrammedirektiv, og grænseværdien er fastsat i EU s Grundvandsdirektiv. Målsætning for nitrat Det er indsatsplanens målsætning: At nitratudvaskningen inden for de sårbare områder fremadrettet ikke må stige i forhold til det nuværende niveau, og den gennemsnitlige nitratudvaskning fra rodzonen inden for hvert grundvandsdannende opland ikke må overstige 50 mg nitrat/l. 1 Vedtaget af Århus Amt, november

12 Miljømål for pesticider Det overordnede miljømål for pesticider i grundvand er maksimalt 0,1 μg/l. Miljømålet er fastsat i EU s Vandrammedirektiv, og grænseværdien er fastsat i EU s Grundvandsdirektiv. Målsætning for pesticider Det er indsatsplanens målsætning: At opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider ikke må give anledning til forurening af grundvandet. Miljømål for øvrige miljøfremmede stoffer Det overordnede miljømål for øvrige miljøfremmede stoffer i grundvand er, at de overholder drikkevandskvalitetskravene fastsat i bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Målsætning for øvrige miljøfremmede stoffer Det er indsatsplanens målsætning: At opbevaring, anvendelse eller håndtering af miljøfremmede stoffer ikke må give anledning til forurening af grundvandet. 7 Retningslinjer En retningslinje er en bestemmelse, der skal sikre, at planens målsætninger kan opfyldes. Planens retningslinjer er styrende for Skanderborg Kommunes myndighedsudøvelse. Retningslinjer kan bidrage til opfyldelse af flere målsætninger, men retningslinjerne er i det følgende inddelt efter, hvilken målsætning de primært retter sig mod. Tabel 1 viser inden for hvilke områder Skanderborg Kommunes retningslinjer for myndighedsudøvelse gælder. Retningslinje 1 Myndighedsbehandling Retningslinje 2 Udspredning af husdyrgødning i sårbare områder Retningslinje 3 Udspredning af husdyrgødning i BNBO Områder med målrettet grundvands beskyttelse Sårbare områder OSD x x x x x x x x x Hele kommunen 11

13 områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Retningslinje 4 Pesticider Retningslinje 5 Vaskepladser Retningslinje 6 Spildevandsslam Retningslinje 7 Jordvarmeanlæg Retningslinje 8 Byudvikling og andet ændret arealanvendelse Retningslinje 9 Virksomheder Retningslinje 10 Jordforurening Retningslinje 11 Kloakering i det åbne land Retningslinje 12 Håndtering af overfladevand Retningslinje 13 Olietanke og rørledninger Retningslinje 14 Tilsyn med boringer og brønde Retningslinje 15 Vandsamarbejde x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x 7.1 Overordnede retningslinjer for myndighedsbehandling Retningslinje 1. Retningslinjer for myndighedsbehandling 7.2 Nitrat Der skal ved relevante tilladelser, godkendelser, tilsyn med mere inden for områder med særlig drikkevandsinteresse informeres og vejledes om beskyttelse af grundvandet, samt stilles de nødvendige vilkår Retningslinje 2. Udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning inden for sårbare områder Det skal dokumenteres ved en beregning af kvælstofbalancen på markniveau, at udvaskningen af nitrat inden for sårbare områder ikke øges i forhold til det nuværende niveau og ikke overstiger 50 mg nitrat/l. 12

14 Hvis der i særlovgivningen er mulighed for at skærpe beskyttelsesniveauer og fastlægge beregningsmetoder i forhold til nitrat, vil Skanderborg Kommune benytte dem ved afgørelserne. Når nye arealer inddrages til udspredning af afgasset husdyrgødning fra fælles biogasanlæg, skal miljøvurderingen af arealerne vurderes i såvel afgørelsen om VVM-pligt og i tilfælde af VVM-pligt, i selve VVM-redegørelsen. Lovhjemmel Retningslinje 2 stk. 1-2 finder anvendelse ved afgørelser efter husdyrbrugslovens 10, 11, 12 og 16 samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, samt husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit D stk. B. stk. 3 finder anvendelse. Vurderinger af udspredning af afgasset husdyrgødning finder VVMbekendtgørelsens 3 anvendelse Retningslinje 3. Særlig for udspredning af husdyrgødning og anden organisk gødning indenfor områder med målrettet grundvandsbeskyttelse I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse må nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år ikke væsentlig overstige 50 mg nitrat/l. Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler om at nedbringe nitratudvaskningen i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge rådighedsindskrænkninger for at sikre gennemførelse af planens målsætninger. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at der indgås frivillige aftaler for at nedbringe nitratudvaskningen. Sker dette ikke vil kommunen anvende miljøbeskyttelseslovens 24 og/eller 26 a. 7.3 Pesticider Retningslinje 4. Pesticider Der må ikke opbevares, håndteres eller anvendes pesticider i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler om pesticidfri drift, vil Skanderborg Kommune pålægge rådighedsindskrænkninger for at sikre gennemførelse af planens målsætninger. Lovhjemmel Skanderborg Kommune forventer, at der indgås frivillige aftaler for at sikre mod pesticidudvaskning. Sker dette ikke vil kommunen anvende miljøbeskyttelseslovens 24 og/eller 26 a Retningslinje 5. Vaskepladser Vaskepladser skal som udgangspunkt etableres uden for boringsnære beskyttelsesområder. Vaskepladser skal som udgangspunkt etableres uden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Ved etablering af vaskepladser uden for boringsnære beskyttelsesområder vil Skanderborg Kommune som udgangspunkt stille vilkår til indretning af vaskepladser, svarende til de krav, der stilles til øvrige virksomheder med forureningsrisiko i områder med særlige drikkevandsinteresser. 13

15 Gennem tilladelser og tilsyn med gyllebeholdere med mere vil kommunen arbejde for, at risikoen for forurening af grundvandet minimeres. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 5 pkt. 1 finder miljøbeskyttelseslovens 22 eller 24 anvendelse. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 19 og/ eller 22 anvendelse. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 3 finder vaskepladsbekendtgørelsens 2 anvendelse samt miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 3 og 30. Ved brug af retningslinje 5 pkt. 4 i forbindelse med godkendelser og tilsyn af husdyrbrug efter husdyrgodkendelsesloven finder husdyrgodkendelseslovens bestemmelser anvendelse. 7.4 Øvrige miljøfremmede stoffer Retningslinje 6. Udbringning af spildevandsslam Der må som udgangspunkt ikke udbringes spildevandsslam inden for sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder i Skanderborg Kommune. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at udbringe spildevandsslam inden for beskyttelsesområdet. Lovhjemmel Retningslinje 6 pkt. 1 finder anvendelse i forbindelse med Skanderborg Kommunes myndighedsbehandling af anmeldelse af udbringning af spildevandsslam. Slambekendtgørelsens 32 finder anvendelse ved forbud mod udbringning af spildevandsslam. Ved brug af retningslinje 6 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 22 anvendelse Retningslinje 7. Jordvarmeanlæg I Skanderborg Kommune gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til anvendelse af frostsikringsmidler, der indeholder antikorrosionsmidler og andre additiver. Ved ansøgning om brug af disse midler skal ansøgning suppleres med en risikovurdering af samtlige stoffer på den udtømmende deklaration. Hvis det skønnes nødvendigt for at sikre et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg mod forurening fra et lodret jordvarmeanlæg vil Skanderborg Kommune i medfør af jordvarmebekendtgørelsens 11 stk. 2 skærpe afstandskravet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 7 finder jordvarmebekendtgørelsens 11 stk. 2 anvendelse. 14

16 7.4.3 Retningslinje 8. Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal så vidt muligt friholdes for byudvikling og ændringer af allerede planlagte områder til mere grundvandstruende aktiviteter. Der kan dog udlægges arealer til ny byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande til almen vandforsyninger, hvis det kan godtgøres: o At der for byen og herunder dens status i bymønstret er et planmæssigt behov. o At der ikke er alternative placeringsmuligheder i forhold til udviklingen af det pågældende område o At byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. o At der ved anden ændret arealanvendelse end til egentlig byudvikling, for eksempel biogasanslæg er et planmæssigt behov og at evt. anlæg ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse og boringsnære beskyttelsesområder skal friholdes for byudvikling. Lovhjemmel Retningslinjen fastsættes med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven for at sikre Skanderborg Kommune og Statens interesser i forhold til grundvandet i forbindelse med fysisk planlægning i kommunen Retningslinje 9. Virksomheder Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg må ikke etableres i sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg må ikke etableres i områder med særlig drikkevandsinteresse eller indvindingsoplande udenfor, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Ved det kommunale tilsyn med virksomheder i sårbare områder skal der være fokus på grundvandsbeskyttelse i forhold til nitrat, pesticider og de miljøfremmede stoffer, der kan udgøre en trussel for grundvandet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 9 finder miljøbeskyttelseslovens samt husdyrgodkendelseslovens regler anvendelse. Ved etablering eller udvidelse af virksomheder, som kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen ved særlige vilkår i godkendelsen, samt ved håndhævelse i forbindelse med tilsyn. For virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem vilkår efter miljøbeskyttelseslovens

17 7.4.5 Retningslinje 10. Påbud efter jordforureningsloven Ved begrundet mistanke om forurening for eksempel på eksisterende vaskepladser, vil Skanderborg Kommune, hvis det er nødvendigt give påbud om undersøgelser og eventuelt afværge nyere punktkilder forureninger. Mulige eksisterende punktkildeforureninger kortlægges, undersøges og afværges, hvor der er en risiko for, at miljømålet ikke nås. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 10 finder jordforureningslovens 40 og 41 anvendelse Retningslinje 11. Kloakering i det åbne land I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet er mulighed for at etablere nye nedsivningsanlæg til spildevand inden for beskyttelsesområdet. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, hvor der i forbindelse med indsatsplanen vurderes, at nedsivningsanlæg til husspildevand udgør en risiko, vil Skanderborg Kommune sikre, at der så vidt muligt bliver ført offentlig kloak til området. I de tilfælde, hvor etablering af offentlig kloakledning ikke er økonomisk forsvarligt, vil Skanderborg Kommune sikre, at de anlæg, der kan medføre en fare for vandforsyningsanlægget bliver ændret til andre anlæg uden nedsivning. For eksisterende nedsivningsanlæg inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, hvor der føres offentlig kloakledning forbi ejendommen, vil anlæg, som er mere end 20 år gamle, skulle tilsluttes indenfor 3-6 måneder efter kloakledningens etablering. For nyere type anlæg vil fristen være 5 år efter kloakledningens etablering. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 11 pkt. 1 finder miljøbeskyttelseslovens 22 anvendelse. Ved brug af retningslinje 11 pkt. 2 finder miljøbeskyttelseslovens 20 anvendelse. Ved brug af retningslinje 11 pkt. 3 finder Skanderborg Kommunes spildevandsplan anvendelse Retningslinje 12. Håndtering af overfladevand I forbindelse med anlæg til håndtering af overfladevand skal det sikres, at anlægget ikke udgør en risiko for grundvandet. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 12 finder miljøbeskyttelsesloven 19 eller spildevandsbekendtgørelsens kapitel 15 anvendelse Retningslinje 13. Olietanke og rørledninger Olietanke og rørledninger må ikke etableres mindre end 50 m fra almene vandforsyningsanlæg og mindre end 25 m fra andre boringer og brønde 16

18 Skanderborg Kommune vil stille skærpede krav, hvis en konkret vurdering viser, at etablering af olietank og/eller rørledninger vil medføre en særlig risiko for grundvandet. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fastlægge et beskyttelsesområde, som et tillæg til vandforsyningens vandindvindingstilladelse. Det vil betyde, at der ikke fremadrettet vil være mulighed for at etablere nye nedgravede anlæg inden for beskyttelsesområdet. Nye nedgravede olietanke skal som udgangspunkt etableres uden for det boringsnære beskyttelsesområde. Lovhjemmel Ved brug af retningslinje 13 pkt. 1 finder olietankbekendtgørelsens 28 stk. 1 nr. 1 anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 2 finder olietankbekendtgørelsens 52 anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 3 finder olietankbekendtgørelsens 28 stk. 1 nr. 2, samt miljøbeskyttelsesloven anvendelse. Ved brug af retningslinje 13 pkt. 4 finder olietankbekendtgørelsens 52 anvendelse. 7.5 Tilsyn med boringer og brønde Retningslinje 14. Tilsyn med boringer og brønde Der føres tilsyn med almene vandværker og deres boringer efter behov, dog mindst hvert 5. år. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse. Der føres tilsyn med fællesanlæg og enkeltindvindere og deres boringer og brønde efter behov, dog mindst hvert 10. år på fællesanlæg, der forsyner 4-9 ejedomme. Efter behov kan for eksempel være, hvis analyser viser, at vandet ikke overholder kvalitetskravene til drikkevand. Derudover føres der tilsyn ved væsentlige ændringer i anlæggets indretning og drift, eller ved meddelelse af fornyet indvindingstilladelse. Når et vandforsyningsanlæg bliver overflødigt, skal brønden eller boringen sløjfes. Inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse vil Skanderborg Kommune fører et målrettet tilsyn med aktive indvindingsboringer Markvandingsanlæg og andre anlæg, der ikke har været anvendt over en periode på mere end 10 år, skal som udgangspunkt sløjfes. Der føres tilsyn med indvindingsanlægget, når det ikke har været anvendt i en samlet periode på 5 år. I forbindelse med tilsyn på landbrug føres der tilsyn med eventuelle markvandingsanlæg. Lovhjemmel Retningslinjerne er fastsat i Skanderborg Kommune Vandforsyningsplan for

19 7.6 Vandsamarbejde Retningslinje 15. Vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse Alle almene vandværker i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Lovhjemmel Retningslinjerne er fastsat i Skanderborg Kommune Vandforsyningsplan for Overordnede indsatser I det følgende angives de overordnede indsatser for grundvandsbeskyttelse, som Skanderborg Kommune har ansvaret for, og som er gældende for alle indsatsplaner. Det er indsatser, som ikke er relateret direkte til myndighedsbehandling af godkendelser, tilladelser mm. 8.1 Generelt Indsats 1. Følge op på indsatsplanen Skanderborg Kommune vil løbende efter behov følge op på indsatsplanen. Skanderborg Kommune er sekretær for den oprettede følgegruppe til opfølgning af indsatsplanerne Indsats 2. Jordfordeling Skanderborg Kommune undersøger, hvordan et jordfordelingsprojekt kan sammensættes Indsats 3. Skovrejsning Hvis et vandværk har ønske om at få et område udlagt til skovrejsning med det formål at sikre grundvandet, vil Skanderborg Kommune undersøger, om det er muligt, og medtage området ved næste kommuneplanrevision eller udarbejde et kommuneplantillæg. Udarbejdelse af et kommuneplantillæg forudsætter dog, at området har en vis størrelse. 8.2 Nitrat Indsats 4: Beregning af gennemsnitlig nitratudvaskning Skanderborg Kommune som minimum hvert andet år følge op på om målsætningen om en gennemsnitlig nitratudvaskning på maksimalt 50 mg N/l inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. 18

20 8.2.2 Indsats 5: Igangsættelse af procedure for vurdering af indsats over for nitrat Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen væsentligt overstiger 50 mg nitrat/l i gennemsnit over 5 år i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune igangsætte en indsatsprocedure. 8.3 Pesticider Indsats 6: Ingen brug af pesticider på kommunalt ejede arealer Der må ikke benyttes pesticider på kommunalt ejede arealer. Det gælder også arealer, som bortforpagtes eller udlejes. Forpagtningskontrakter for kommunale arealer skal fremadrettet indeholde bestemmelser, der er med til at sikre, at indsatsplanens målsætninger nås Indsats 7. Opdatering af miljøberedskabsplan i forhold til uheld med marksprøjte Skanderborg Kommune vil i dialog med landbruget opdaterer Skanderborg Kommune s miljøberedskabsplan med aktionskort i forbindelse med miljøuheld med marksprøjte med pesticider Indsats 8. Tilsyn med vaskepladser, hvor der håndteres sprøjtemidler Skanderborg Kommune vil løbende rette henvendelse til NaturErhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen for at sikre en god dialog omkring opprioritering af tilsyn på vaskepladser og opbevaring af pesticider i sårbare områder i Skanderborg Kommune Indsats 9. Sprøjtefri have kampagne Skanderborg Kommune har i samarbejde med Danske Vandværker (Foreningen for Vandværker i Danmark), DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DN (Danmarks Naturfredningsforening), Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Vandrådet i Skanderborg Kommune arbejdet med en kampagne, der opfordrer private til ikke at benytte pesticider i deres haver og på udenoms arealer (www.skanderborg.dk/sprojtefri). Skanderborg Kommune er fortsat en aktiv deltager i samarbejdet med at udbrede kampagnen Sprøjtefri have. 8.4 Øvrige miljøfremmede stoffer Indsats 10. Jordforurening Ved begrundet mistanke om forurening, for eksempel på ældre vaskepladser, overdrager kommunen sagen til Region Midtjylland, med henblik på at undersøge og afværge eventuelle ældre pesticidpunktkilder iht. jordforureningsloven. Skanderborg Kommune sikrer, at kommunen bliver inddraget i arbejdet med håndtering og risikovurdering af forurenede lokaliteter. Skanderborg Kommune vil over for Region Midt fremlægge hvilke lokaliteter, der ønskes prioriteret højst. 19

21 8.4.2 Indsats 11. Virksomheder Skanderborg Kommune gennemfører inden for områder med særlig drikkevandsinteresse et pilotprojekt, hvor kommunen i et forsøgsområde opsøger virksomheder. Det sker for eksempel ved opsøgende besigtigelser med fokus på arealanvendelse og vedligehold eventuelt kombineret med spørgeskema eller rundringning om virksomhedens forbrug, opbevaring og håndtering af kemikalier. Skanderborg Kommune vil i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse gennemføre målrettede tilsyn med virksomheder for at sikre, at de ikke udgør en risiko for grundvandet. Skanderborg Kommune føres færdigsyn ved alle nyetableringer af byggeri i erhvervsområder i områder med særlig drikkevandsinteresse. Skanderborg Kommune udarbejder et regulativ for håndtering og opbevaring af kemikalier som gældende for hele Skanderborg Kommune. Fordelen ved et regulativ er, at det gælder alle kommunens virksomheder, og at det løbende kan revideres i forhold til ny viden og teknologi Indsats 12. Råstofindvinding Skanderborg Kommune vil arbejde for, at der i forbindelse med nye gravetilladelser og fornyelser af eksisterende gravetilladelser inden for sårbare områder tinglyses deklarationer mod anvendelse af pesticider og miljøfremmede stoffer i det efterbehandlede graveområde. Skanderborg Kommune vil arbejde for, at der ikke meddeles nye gravetilladelser inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg samt i områder, hvor der er vigtige fremtidige drikkevandsressourcer Indsats 13. Overvågning af vandkvalitet - kontrolprogram Hvis der i indvindingsoplandet er arealer, som er eller kan være forurenede, vil Skanderborg Kommune i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de enkelte vandforsyninger efter drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk. 3 medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet Indsats 14. Udspredning af spildevandsslam Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S arbejder på i sine aftaler med aftagere af spildevandsslam det kommunalt ejede spildevandsselskab at få indskrevet et krav om, at spildevandsslam ikke må udbringes i sårbare områder. Spildevandsslam fra rensningsanlæg drevet af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S vil derfor i fremtiden ikke blive udbragt på landbrugsarealer, som ligger i sårbare områder. 9 Mulige trusler mod grundvandet I dette kapitel beskrives forhold, hvor der kan være en trussel mod grundvandet. Det er trusler, som Skanderborg Kommune forholder sig, når der skal gennemføres en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet og sikring af vandforsyningen. 20

22 9.1 Nitrat Den naturlige forekomst af nitrat i vandmiljøet er normalt lav, men som følge af blandt andet gødskning, kan nitratkoncentrationen stige. Det kan være særligt problematisk i områder, hvor der ikke sker nogen nedbrydning af nitrat i de underliggende jordlag. I disse områder vil overskydende nitrat udvaskes til grundvandet. Disse områder er af Staten kortlagt som nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Krav til drikkevand er maksimalt 50 mg nitrat/l. I nitratfølsomme indvindingsområder (sårbare områder) er der betydelig risiko for, at udvaskningen af nitrat kan udgøre en risiko for grundvandet Regulering af nitratudvaskning Den generelle regulering af landbrugets kvælstofudbringning reguleres via husdyrbrugsbekendtgørelsen og gødskningsbekendtgørelsen, som gælder for al landbrugsdrift. Her fastsættes kvælstofnormer til afgrøderne, hvor meget husdyrgødning der må udbringes pr. hektar, regler for tidspunker og metoder til udbringning af gødning, med videre stort set alle regler har baggrund i nitratdirektivet, hvis formål er at begrænse tab af kvælstof til det omgivende miljø. Begge bekendtgørelser opdateres løbende. Særlovgivningen ved planens vedtagelse (husdyrbrugsloven) foreskriver, at der ved udvidelser af husdyrbrug i sårbare områder ikke må ske en udvaskning af nitrat fra rodzonen til grundvandet, som overstiger den udvaskning, som kan beregnes fra en produktion uden brug af husdyrsgødning (planteavlsniveau). Disse nationale lovgivninger sikrer en vis beskyttelse af grundvandet, men sikrer ikke nødvendigvis at udvaskningen fra rodzonen begrænses til maksimalt 50 mg nitrat/l i de sårbare områder Afgørelser efter planloven (VVM) - særligt om afgasset husdyrgødning Afgasning af husdyrgødning i biogasanlæg medfører generelt øget udnyttelse af kvælstoffet, da der sker en omsætning af det organiske kvælstof i gødningen, som så bliver mere plantetilgængeligt. Det betyder, at der bliver en mindre restmængde af uudnyttet kvælstof i jorden, og dermed reduceret udvaskning sammenlignet med ubehandlet husdyrgødning. En vigtig forudsætning for det er dog, at tildelingen af gødning i form af afgasset husdyrgødning beror på en korrekt fastsættelse af kvælstofudnyttelsesprocenten i det afgassede produkt, så den totale mængde tilført N/ha (inkl. organisk bundet kvælstof og handelsgødning) reduceres. Landspolitisk er der aktuelt et mål om, at 50 % af alt husdyrgødning skal afgasses i biogasanlæg i Der vil i øget omfang ske udspredning af afgasset gylle. Arealer til udbringning af afgasset gylle vil blive miljøvurderet som en del af VVM-vurdering af biogasanlægget, med mindre den afgassede gylle returneres til det landbrug, som også var leverandør Udvaskning af nitrat i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse For at vurdere om brug af gødning på landbrugsjorder udgør en risiko for grundvandet, er den potentielle gennemsnitlige nitratudvaskning beregnet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Beregningerne foretages under hensyntagen til arealanvendelsen, herunder N-norm, tildelt husdyrgødning, deposition, jordbundsforhold (dominerende JB-nr. i rodzonen), geografisk lokalitet og nedbør, og giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen i oplandet. 21

23 Arealanvendelsen, ud over arealer anmeldt under enkeltbetalingsordningen (GLR Generelle Landbrugs register, under Fødevareministeriet), beskrives gennem et kort, som genereres ud fra FOT-data og markblokafgrænsninger. Den gennemsnitlige udvaskning for hele oplandet beregnes til sidst under hensyntagen af udvaskningstab fra alle arealtyper. Det giver et detaljeret billede af nitratudvaskningen fra rodzonen inden for område med målrettet grundvandsbeskyttelse. Den gennemsnitlige udvaskning for området beregnes, så det kan vurderes om udvaskningen til grundvandsressourcen er i overensstemmelse med miljømålet og målsætningerne. Udvaskningen af nitrat beregnes som et gennemsnit for hvert område med målrettet grundvandsbeskyttelse. Beregningerne er foretaget på baggrund af indberettede dyrkningsoplysninger for de seneste 5 år. Ud fra den beregnede nitratudvaskning og miljømålet identificeres et eventuelt reduktionskrav. Reduktionskravet er den mængde kvælstof, udvaskningen skal nedbringes med, for at planens målsætning opfyldes. Opgørelserne for de seneste fem dyrkningsår vises i indsatsplanerne. I forbindelse med landbrugspakken 2016 har landbruget fået lov til at gøde mere på markerne. Derfor har Skanderborg Kommune fået beregnet de forventede effekter af pakken, når N-normen i 2016 øges med ca. 17 % og i 2017 til i alt 25 %. Beregningen er under forudsætning af uændrede sædskifte, beregnes effekten på N-udvaskningen for den fulde tilbagerulning på 25 %. Udvaskningsberegninger er udvidet med en kolonne kaldet "screenings gennemsnit" Indsatsprocedure for målrettet begrænsning i nitratudvaskning Hvis nitratudvaskningen fra rodzonen i gennemsnit over 5 år væsentlig overstiger 50 mg nitrat/l i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, igangsættes nedenstående indsatsprocedure. Procedure for nitratindsats Der indhentes aktuelle høstudbytter med mere fra lodsejere inden for de berørte områder for at beregne et lokalt, mere nøjagtigt tal for udvaskningen. Hvis der efter genberegning af nitratudvaskningen med lokale data stadig er gennemsnitlig nitratudvaskning væsentligt over 50 mg nitrat/l igangsættes følgende: Skanderborg Kommune informerer det eller, de almene vandforsyninger, hvor målsætningen er overskredet, og informerer om reduktionskravet. Skanderborg Kommune fastsætter i samråd med de berørte parter en rimelig tidsfrist for indgåelse af frivillige dyrkningsaftaler. Inden for denne tidsfrist skal det eller de almene vandforsyninger forsøge indgåelse af dyrkningsaftaler med en eller flere lodsejere om at reducere nitratudvaskningen. De indgåede aftaler skal samlet set modsvare det beregnede reduktionskrav. Kan der ikke indgås aftaler på rimelige vilkår mellem vandforsyning og lodsejere inden for den fastsatte tidsfrist, vil Skanderborg Kommune pålægge dyrkningsrestriktioner efter miljøbeskyttelseslovens 26 a mod fuld erstatning. Erstatningsomkostninger for dyrkningsdeklarationer eller øvrige foranstaltninger indgået efter frivillig aftale eller efter miljøbeskyttelseslovens 26 a afholdes af de relevante almene vandforsyninger jf. miljøbeskyttelseslovens 64a. 22

24 9.2 Pesticider Pesticider anvendes i jordbrugets planteproduktion, i private haver og på udenoms arealer til bekæmpelse af skadedyr, ukrudt, svampe og andet. Alle pesticider skal være godkendte for at sikre, at de ikke forurener blandt andet grundvandet. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Ud over godkendelsesordningen testes pesticiderne i varslingssystemet under almindelige markforhold. Godkendelsesordningen suppleres også med regler for blandt andet de sprøjter, der anvendes til at sprede pesticiderne, krav til vaskepladser til påfyldning og vask af sprøjteudstyr, og ingen brug af pesticider i en zone på 25 meter omkring de almene vandforsyningers boringer. Dette er generel regulering, som giver god beskyttelse mange steder, men den sikrer ikke alt grundvandet tilstrækkeligt mod forurening med pesticider. Derfor beskrives i indsatsplanerne de nødvendige supplerende tiltag, hvor den generelle regulering ikke er nok. Det vurdereres, at områder med stor grundvandsdannelse og områder med særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet er områder, hvor anvendelse af pesticider udgør en risiko for grundvandet. Disse områder, er de områder, der er mere sårbare end de jorder godkendelsesordningen og varslingssystemet repræsenterer Grundlag for pesticidindsats i sårbare områder Staten skriver i deres udkast til kapitel 7 i vejledning om indsatsplaner 2 : Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. Staten har for lerjorde endnu ikke identificeret de arealer, der er mere følsomme end varslingsmarkerne. I den gældende bekendtgørelse om indsatsplaner er det beskrevet, hvilken viden om konkrete forhold der skal til i kommunernes vurdering af sårbarhed over for pesticider. Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere om anvendelse af sprøjtemidler i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Vurderingen af, om der er behov for rådighedsindskrænkninger over for pesticider, skal jf. 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner foretages ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, 2 Udkast til Vejledning om indsatsplaner, Naturstyrelsen 2015, kapitel 7. 23

25 stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. De konkrete forhold og den hydrogeologiske vurdering kan medtage en eller flere af følgende, jf. vejledning om indsatsplaner: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier. Læs mere om baggrunden for indsatser omkring pesticider, samt hvor der er fund af godkendte, regulerede og i dag forbudte pesticider i Skanderborg Kommune i bilag A Grundlag for pesticidindsats i boringsnære beskyttelsesområder Inden for de boringsnære beskyttelsesområder kan pesticider også udgøre en risiko for grundvandet selv om et område ikke er sårbart, hvis der sker spild og uheld med pesticider inden for et beskyttelsesområdet. I nærområdet omkring boringerne forekommer der en sænkningstragt på grundvandsspejlet, når der pumpes fra boringen. Det gør, at der bliver en nedadrettet gradient på vandspejlet, som kan trække forurening med ned til indvindingsboringen. Skanderborg Kommune vil i den konkrete situation vurderer, om der er en risiko forbundet med anvendelse af pesticider på arealer omkring boringen. Vurderingen og skønnet tager udgangspunkt i følgende forhold; den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Forureningskilderne risikovurderes ved at kombinere effekten af en given forurening og sandsynligheden for, at der forekommer en hændelse som forårsager udslip af pesticider se mere i bilag B og C. Til vurdering af konsekvensen for forurening af indvindingsanlægget anvendes BRIBE. BRIBE er et værktøj, der bygger på flere antagelser. Det kan derfor ikke forventes eksakte beregningsresultater, men under de givne omstændigheder angives en realistisk størrelsesorden, som kan angive, om det er sandsynligt, at spild og uheld kan forurene indvindingsanlægget. Beregningerne foretages alt afhængig af hvilken arealanvendelse, der er omkring indvindingsboringen. 24

26 9.2.3 Fladebelastning med pesticider i landområder Landbrug, skovbrug, gartnerier, frugtavl, planteskoler med videre står for størstedelen af det samlede forbrug af pesticider i Danmark. Landbruget tegner sig for den største andel af anvendelsen. Analyser af grundvandet under by- og landområder viser, at der er forskel på, hvad man finder. De forskellige mønstre i fund fra land- til byområder, er i sig selv en dokumentation af, at der siver noget ned fra både by- og landområder Pesticider i områder med by aktivitet Der konstateres forurening med pesticider under byområder. Det peger på, at der også er et behov for en indsats i byområder. En væsentlig problemstilling i byområder er befæstede arealer, hvor GEUS vurderer, der er en særlig risiko i forhold til grundvandet. Under fliser og grus-indkørsler med videre er den biologiske zone meget lille, da den oftest bliver gravet væk under etableringen af de befæstede arealer. Det betyder, at nedbrydning af pesticider ikke kan ske, hvor den er forudsat til at ske. Dette kan give uønsket nedsivning af pesticider uden nedbrydning. Det offentliges forbrug af pesticider er reduceret markant de seneste år og er siden 1995 faldet med over 90 %. I Skanderborg Kommune anvendes der ikke pesticider på offentligt vedligeholdte arealer. Den nødvendige indsats over for pesticider i byerne er derfor koncentreret om anvendelsen på privatejede og erhvervsdrivendes arealer. Miljøministeriet har meddelt, at kommunerne har mulighed for at pålægge private haveejere restriktioner i boringsnære beskyttelsesområder samt i de sårbare områder 4 (efter henholdsvis miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a), hvis det ikke er muligt at gennemføre frivillige aftaler. Skanderborg Kommune har i samarbejde med Danske Vandværker (Foreningen for Vandværker i Danmark), DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DN (Danmarks Naturfredningsforening), Skanderborg Forsyningsvirksomhed og Vandrådet i Skanderborg Kommune arbejdet med en kampagne, der opfordrer private til ikke at benytte pesticider i deres haver og på udenoms arealer (www.skanderborg.dk/sprojtefri) Pesticidpunktkilder Pesticidpunktkilder er afgrænsede områder med høje koncentrationer af pesticider. Punktkilder kan dannes, hvor pesticider håndteres. Det er for eksempel vaskepladser, hvor der er foretaget påfyldning og vask af sprøjteudstyr, og hvor der eventuelt er sket spild eller uheld. Disse kan udgøre en risiko for grundvandet, da store koncentrationer af pesticider ikke kan nå, at nedbrydes inden de trænger ned i grundvandet. Region Midtjylland skal (iht. Jordforureningsloven) undersøge og afværge eventuelle ældre pesticidpunktkilder både i særligt sårbare områder og i mindre sårbare områder. Miljøstyrelsen skal føre tilsyn med opbevaring og brug af pesticider i detailhandlen, maskinstationer og golfklubber. De har også tilsyn med salg af sprøjtemidler fra planteskoler. NaturErhvervsstyrelsen fører tilsyn med vaskepladser og sprøjteudstyr på landbrug, planteskoler og gartnerier. 3 Miljøstyrelsen, Miljøstyrelsen,

27 Etablering af vaskepladser skal anmeldes til byggesagsafdelingen i Skanderborg Kommune Øvrige miljøfremmede stoffer Spildevandsslam til jordbrugsformål Spildevandsslam, som stammer fra offentlige eller private spildevandsrensningsanlæg, er et affaldsprodukt. Slammet indeholder blandt andet store mængder fosfor og kan anvendes som gødning på landbrugsjord i stedet for f.eks. kunstgødning. Denne anvendelse af spildevandsslam reguleres efter slambekendtgørelsen (Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål) og planlovens VVM regler i forbindelse med godkendelse af etablering og ændringer ved rensningsanlæg. I spildevandsslammet kan der også findes tungmetaller og en række andre miljøfremmede stoffer, som er uønskede i jord og grundvand. Derfor skal slammet analyseres efter bekendtgørelsens regler, for at minimere risikoen for forurening med uønskede stoffer. Desuden må spildevandsslammet ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøfremmede stoffer. Hvis spildevandsslammet overholder de hygiejnemæssige krav, grænseværdierne for tungmetaller og fire miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, NPE (nonylphenol), DEHP (phtalat)) kan det anvendes som gødning på landbrugsjord. Spildevandsslammet kan indeholde andre miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for forurening, end de fire der specifikt nævnes i bekendtgørelsen. Det afhænger af, hvilke tilledninger af spildevand der er til kloaknettet. Der kan for eksempel være tale om spildevand med rester af medicin fra sygehuse og miljøfremmede stoffer fra virksomheder for eksempel perfluorerede forbindelser (PFOS) Jordvarmeanlæg Jordvarmeanlæg findes både som vandrette og lodrette anlæg. I vandrette anlæg udgøres varmeveksleren af slanger, der indeholder en blanding af vand og frostsikringsmiddel. Slangerne ligger vandret i jorden ca. 90 cm under jordoverfladen. Lodrette jordvarmeanlæg etableres i boringer, som typisk er op til ca meter dybe. I lodrette anlæg hænges slangerne ned i boringen, som efterfølgende fyldes med bentonit. De mest anvendte frostvæsker har i sig selv en lav giftighed og en moderat til høj nedbrydelighed i jordmiljøet. Giftigheden knytter sig især til supplerende antikorrosionsmidler og andre additiver som tilsættes nogle frostsikringsmidler. Glycoler er tilsat antikorrisionsmidler og andre additiver, som i tilfælde af brud på slanger kan forurene naturen, og eventuelt sive ned til grundvandet. Med henblik på at sikre, at skadelige stoffer ikke kan slippe ud i jord og vandmiljøet, anbefaler Skanderborg Kommune derfor, at man i anlægget benytter en nedbrydelig, fuldt deklareret frostsikret væske uden additiver for eksempel baseret på IPAsprit, ethanol (almindelig alkohol) eller mostanol. Vandrette anlæg vurderes ikke at udgøre en risiko for forurening af grundvandsressourcen og nuværende vandforsyningsboringer, hvis bestemmelser og normale afstandskrav i gældende bekendtgørelse overholdes, og der anvendes frostvæsker uden indhold af antikorrosionsmidler og andre additiver. Risikoen for skadelige påvirkninger af omgivelsernes miljø fra lukkede jordvarmeboringer er generelt lav ved korrekt boringsudførelse. Selve boringen kan udgøre en transportvej for anden forurening fra jordoverfladen til de dybe primære grundvandsforekomster. Hvis boringerne er ført gennem et beskyttende lerlag over grundvandsforekomsterne, der anvendes til drikkevandsforsyning, kan dårligt udførte eller dårligt vedligeholdte boringer udgøre en transportvej for forurening. Derfor vil der kunne blive 5 Jf. Bygningsreglement 2014, pkt. 1.5, stk. 1 nr. 7 26

28 stillet særlige vilkår om blandt andet indretning, udførelse af boringer og tilsyn med borearbejdet for at undgå dette. Jordvarmeanlæg kan desuden have en termisk effekt på vandet i grundvandsforekomster, hvis anlægget også omfatter varmelagring. Dette kan medføre temperaturændringer i grundvandet og give kemiske og bakterielle effekter. I disse tilfælde skal der udføres beregninger for den eventuelt termiske påvirkning. For mindre anlæg og lave temperaturer vil overslagsberegninger normalt være tilstrækkelige. Ved højere temperaturer og større anlæg kan der stilles krav som ved ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage). Afstandskravet til almene vandforsyningsboringer er som udgangspunkt minimum 300 meter for et lodret jordvarmeanlæg. I medfør af jordvarmebekendtgørelsens 11 stk. 2 kan afstandskravet til et lodret jordvarmeanlæg skærpes, hvis det skønnes nødvendigt for at sikre et alment eller ikke-alment vandforsyningsanlæg mod forurening. I vurderingen af det nødvendige afstandskrav til vandforsyningsanlæg vil blandt andet de hydrogeologiske oplysninger indgå, jordvarmeanlæggets karakter, herunder størrelse og antallet af boringer i anlægget, og vandforsyningsboringens betydning i den fremtidige vandforsyning i kommunen. Endelig vil nødvendigheden af etablering af lodrette jordvarmeanlæg indgå i vurderingen. Varmeforsyningen kan normalt sikres på anden måde, hvor der ikke er risiko for grundvandsforurening, f.eks. ved etablering af horisontale jordvarmeanlæg eller tilslutning til fjernvarme. Samlet set vurderer Skanderborg Kommune, at det er muligt at etablere lodrette jordvarmeanlæg inden for OSD hvis særlige vilkår stilles ved etablering af lodrette jordvarmeboringer, samt til frostvæske. Vilkårene skal sammen med de generelle regler på området sikre, at risikoen for forurening af grundvandet reduceres til et minimum Byudvikling og anden ændret arealanvendelse Det er en statslig interesse at: Områder med særlige drikkevandsinteresser, følsomme indvindingsområder og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD skal som hovedregel friholdes for byvækst og ændringer i arealanvendelsen til mere grundvandsbelastende aktiviteter 6. Hvis det kan godtgøres, at der ikke er andre placeringsmuligheder, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forureningen af grundvandet, kan der dog i henhold til den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 planlægges for byudvikling indenfor OSD. Skanderborg Kommune har i 2015 udarbejdet en redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande, jf. trinmodellen i den statslige udmelding. Redegørelsen er baseret på Statens grundvandskortlægning. Cirka 50 % af Skanderborg Kommune er udpeget som OSD, og 3 ud af 4 centerbyer er beliggende indenfor OSD. Da der ikke er nok egnede arealer til byvækst udenfor OSD med en god beliggenhed i forhold til kommunens bymønster og den overordnede infrastruktur, har Skanderborg Kommune behov for byudlæg i OSD. I dele af OSD er grundvandet særlig dårligt beskyttet på grund af tynde lerlag. I disse sårbare områder udlægger Kommuneplan 16 alene arealer til offentligt formål, boliger og mindre forureningstruende virksomheder. 6 Jf. oversigt over statslige interesser i kommune-planlægningen 2017, december

29 Anvendelsesbestemmelserne i kommuneplanens rammedel følger Statens kategorisering af virksomheder i tre virksomhedslister alt efter hvor stor risikoen er, for at aktiviteten kan forurene grundvandet. Kommuneplan16 udlægger ikke erhvervsområder til liste 3 virksomheder. Listerne er vejledende. Det betyder, at kommunen i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om en virksomhed eller et anlæg udgør en risiko for grundvandet, og hvilken liste virksomheden eller anlægget tilhører. Virksomheder på listen kan efter en konkret vurdering vise sig reelt ikke at udgøre en trussel for grundvandet. Ligeledes kan virksomheder og anlæg, som ikke er nævnt i listerne, vise sig reelt at udgøre en risiko. For at beskytte grundvandet mest muligt, har Skanderborg Kommune besluttet, at områder, hvor der dannes grundvand til de almene vandforsyninger, beskyttes som de sårbare områder. For at minimere risikoen for forurening kan nye lokalplaner indeholde bestemmelser, som for eksempel sikrer, at regnvandsbassiner etableres med tæt bund, at fælles friarealer anlægges som overdrevsarealer med lavt plejebehov, at veje og manøvrearealer udføres med fast belægning med fald mod afløb med kontrolleret afledning og at områder, hvor der oplagres og håndteres olie og kemikalier udføres med tæt belægning med mere. Redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande indeholder eksempler på lokalplanbestemmelser, der kan anvendes inden for de forskellige grundvandsområder Virksomheder Virksomheder, der oplagrer eller anvender miljøfremmede stoffer, kan udgøre en risiko ved uheld eller lækage med stoffer, der ikke bindes eller nedbrydes, inden de når grundvandet. Derfor er virksomhederne som regel placeret i områder, hvor der ikke vurderes at være en risiko over for grundvandet, eller virksomhederne har indrettet sig med særlige foranstaltninger mod forurening af grundvandet. I forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomheder, som kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem godkendelse og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven. På virksomheder efter branchebekendtgørelse eller virksomheder på bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse føres der tilsyn med fokus på beskyttelse af grundvandet. På virksomheder, der ikke kræver miljøgodkendelse, sikres grundvandsbeskyttelsen gennem vilkår efter miljøbeskyttelsesloven 42. Grundvandsbeskyttelsen sikres om nødvendigt gennem indskærpelser, påbud og om nødvendigt politianmeldelse. Skanderborg Kommune er ikke altid vidende om hvilke virksomheder, der etablerer sig i eksisterende erhvervsbygninger. Kommunen har dermed ikke mulighed for at vurdere i hvilket omfang, der foregår potentielt grundvandstruende aktiviteter. Kommunens byggesagsafdeling får typisk kun ansøgninger, hvis der kræves bygningsmæssige ændringer. Derfor vil Skanderborg Kommune i et pilotprojekt vurdere omfanget. 28

30 9.3.5 Ældre forureninger af jord og grundvand Tidligere aktiviteter på virksomheder kan i nogle tilfælde udgøre en risiko for grundvandet. Aktiviteterne er for eksempel spild og uheld, udsivning af miljøfremmede stoffer fra rør og udluftningsstudser og nedsivning fra revner i betonkar og vaskepladser. Jordforureningsloven indeholder bestemmelser om kortlægning, undersøgelse og oprydning af disse forureninger. Et af formålene med jordforureningsloven er at beskytte drikkevandsressourcerne. Det er Region Midtjylland, der gennemgår denne beskyttelse. Region Midtjylland gennemgår kortlægningen, herunder specielt lokaliteter, der er behandlet i henhold til tidligere lovgivning (før ), og hvor der er begrundet usikkerhed om risikovurderingen eller ny viden. Det sikres samtidig, at eventuel ny viden om risiko for grundvandsforurening for udvalgte brancher inddrages. Skanderborg Kommune inddrages i dette arbejde, og har mulighed for at fremlægge lokaliteter, der ønskes prioriteret højt Råstofindvinding I forbindelse med råstofindvinding graves overjorden og råstoffer væk. Derfor kan aktiviteter på jordoverfladen udgøre en risiko for grundvandet. I forbindelse med råstofgravning, er Region Midtjylland myndighed. De stiller vilkår, der skal sikre grundvandet. Ved råstofindvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave. Der vil jævnfør Råstofplan 2016, som hovedregel kun blive givet tilladelse til at udvinde råstoffer inden for de udpegede graveområder, hvor indvinding er tillagt første prioritet efter en afvejning af øvrige interesser. Tilladelser uden for disse områder vil kun blive givet, når væsentlige samfundsmæssige interesser taler herfor Spildevandsafledning Spildevand er en fællesbetegnelse for alt det vand, der afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig bebyggelse og befæstede arealer. Kloakledninger Kloakledninger kan have utætheder, hvor kloakvandet kan sive ud og forurene grundvandet. For at vurdere risikoen for udsivning er ledningerne kategoriseret efter alder og hvilket materiale ledningsanlægget er udført i. Risikoen for lækage fra ledningsanlæg af beton og mursten ældre end 1980 er således større end fra ledningsanlæg udført i PVC/PE/PEH nyere end Ældre dele af kloaknettet renoveres løbende af Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S. Rækkefølgen for saneringen fremgår af saneringsplanen, som er en del af spildevandsplan Kloakering i det åbne land (nedsivningsanlæg) Afledningen af spildevand fra enkeltliggende ejendomme foregår normalt sådan, at spildevandet ledes til en bundfældningstank og derfra til sivedræn eller lignende. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. 29

31 Vandforsyningernes analyseprogrammer indeholder langt fra alle aktuelle parametre, der findes i husspildevand, så der kan godt være flere stoffer, som nedsives, end der reelt er viden om. Der er ikke noget præcist kendskab til, hvilke stoffer der findes i husspildevand. Det er derfor svært at sige noget om, hvordan omdannelse, sorption og spredning af stofferne i jorden finder sted. Når et område kloakeres skal ejendomme med nedsivning af husspildevand tilsluttes offentlig kloak, så udvaskning af uønskede stoffer til grundvandet ophører. Overfladevand Tagvand For tagvand knytter risikoen for forurening af grundvandet sig til, at der kan ske forurening af regnvandet ved afsmitning fra materialer, samt hvis der benyttes pesticider i form af blandt andet algefjerner på taget. Nedsivning af vejvand Overfladevand fra veje og befæstede arealer i øvrigt kan indeholde forurenende stoffer. Nedsivning af overfladevand kan således indebære en risiko for, at grundvandet forurenes. I spildevandsplan for Skanderborg Kommune opereres med forskellige muligheder for lokal afledning af regnvand (LAR), herunder nedsivning. I forbindelse med LAR afklares det konkret, om de aktuelle løsninger sikrer, at der ikke er risiko for grundvandet. Regnvandsbassiner og anden afledning af overfladevand Overfladevand afledes ofte til forsinkelsesbassiner, hvorfra vandet efterfølgende afledes til recipient. De fleste bassiner udføres som våde bassiner, det vil sige som små søer med permanent vandspejl. Ved etablering af nye regnvandsbassiner eller andre anlæg til håndtering af overfladevand i Skanderborg Kommune vil det blive afklaret i det konkrete tilfælde, om der skal stilles vilkår om tæt bund i anlægget for at sikre, at bassinet ikke udgør en risiko for grundvandet Olietanke og rørledninger Olietanke anvendes til opbevaring af fyringsolie i forbindelse med opvarmning af boliger, opbevaring af dieselolie samt til opbevaring af benzin. Olieprodukter kan udgøre en risiko for grundvandet. Risikoen afhænger blandt andet af olietypen, idet benzin for eksempel indeholder stoffer som BTEX og MTBE, som er meget mobile og derfor udgør en større risiko end for eksempel fyringsolie, som bindes hårdere til jorden og har en lavere opløselighed i vand. Nedgravede olietanke og tilhørende rørføringer kan blive utætte som følge af gennemtæring og forkert montage. Det kan være vanskeligt at opdage en utæthed i nedgravede tanke, mens det er lettere at konstatere spild som følge af utætheder ved olietanke, der er placeret på jorden. For både nedgravede og overjordiske olietanke er der risiko for spild ved påfyldning. 9.4 Boringer og brønde Den korte, direkte vej fra overfladen til grundvandsmagasinerne ved ubenyttede indvindingsanlæg, som ikke er sløjfet korrekt, gør boringer og brønde til en potentiel forureningskilde. Desuden vil et anlæg, der ikke er i drift, ikke blive kontrolleret og vedligeholdt. 30

32 Ved boringer og brønde etableret i sekundære grundvandsmagasiner er der risiko for forurening, som senere kan forurene de primære grundvandsmagasiner. Ved boringer og brønde etableret til primære grundvandsmagasiner er der risiko for direkte forurening af magasinet. Det er derfor vigtigt at få disse sløjfet korrekt, hvis de ikke anvendes. Det gøres af en brøndborer med brøndborerbevis jf. brøndborerbekendtgørelsen. Derudover er det også vigtigt, at aktive vandforsyningsanlæg vedligeholdes, så de ikke udgør en risiko for grundvandet. Forud for igangsættelse af grundvandsbeskyttelse på en kildeplads, skal det sikres, at boringerne er tætte. Dette kan sikres blandt andet via videoinspektion af boringerne. 10 Vandsamarbejde Skanderborg Kommune vurderer, for at kunne løse opgaven med grundvandsbeskyttelse bedst muligt for alle, er det nødvendigt, at vandforsyningerne arbejder sammen om opgaven. Derfor skal vandforsyningerne i Skanderborg Kommune indgå i et forpligtende grundvandssamarbejde om i fællesskab at løfte opgaven med grundvandsbeskyttelse jf. vandforsyningsplanen retningslinje 6: Alle almene vandværker i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 11 Principper for prioritering af indsats Den langsigtede grundvandsbeskyttelse er ofte en indgribende og dyr proces. Det er derfor vigtigt, at der sker en prioritering af i hvilken rækkefølge og hvor, der skal gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse. Prioriteringen er foretaget i et samarbejde mellem vandforsyningerne og Skanderborg Kommune. Prioriteringen af indsatser baserer sig blandt andet på kildepladsens placering, hvor velbeskyttet kildepladsen er, hvilke forureningskilder der er i oplandet, den tilgængelige ressource i oplandet, hvordan den enkelte vandforsyning ser fremtiden for deres vandforsyning, samt hovedforsyningsområdets samlede interesser. Derfor vil alle almene vandforsyningers kildepladser i Skanderborg Kommune i indsatsplanerne blive opdelt efter kildepladsernes placering. Formålet med opdelingen er at udpege de kildepladser, hvor det er muligt at gennemføre permanent og langvarig grundvandsbeskyttelse. Åbent land Spredt by kildepladsen ligger i udkant af by, al vand dannes uden for byzone Spredt by kildepladsen ligger i kant af by, med meget bebyggelse i oplandet Tæt by Åbent land og spredt by er de kildepladser, hvor det er muligt at gennemføre en langsigtet beskyttelsesindsats, for eksempel ved at indgå dyrkningsaftaler på landsbrugsarealer og ejendomme inden for det sårbare grundvandsdannende opland. Tæt by og spredt by kategorien er for de kildepladser, der ligger midt i en by, eller hvor grundvandet dannes under et beboelseskvarter eller i et industrikvarter. Her er eller har der været mange aktiviteter, der 31

33 potentielt kan true grundvandet, og det vurderes som udgangspunkt ikke, at det økonomisk kan svare sig at gennemføre en langsigtet beskyttelsesindsats. Derfor prioriteres disse kildepladser ikke umiddelbart. Dog kan det konkret blive vurderet, om der skal udlægges boringsnære beskyttelsesområder omkring de sårbare vandforsyningsboringer i byerne. 12 Risikovurdering Der er gennemført en risikovurdering for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området. Risikovurderingen er udarbejdet for at sikre en helhedsorienteret vurdering af grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor en indsats vurderes at kunne betale sig, og dermed er nødvendig. Risikovurderingen fremgår af indsatsplanen for de enkelte indsatsplanområder. Der er for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området opstillet en tabel som Tabel 2. En farvet markering i tabellen viser, at den potentielle forureningstrussel findes inden for oplandet til det aktuelle vandforsyningsanlæg. Farvekoden grøn viser, at den potentielle trussel ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet i området. Gul indikerer, at den potentielle trussel skal undersøges nærmere, for at afklare om det udgør en trussel for grundvandet. Rød indikerer, at den potentielle trussel vurderes at udgøre en risiko for grundvandet, og der skal derfor handles på denne trussel, hvilket indskrives som en indsats for det aktuelle opland. Tabel 2 Eksempel på hvilke potentielle forureningstrusler der kan være i oplandet til et aktuelt vandindvindingsanlæg. Potentielle trusler Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Kommunens databaser og kort er gennemgået for at vurdere, hvilke af disse potentielle forureningstrusler som er til stede i oplandet til den enkelte kildeplads. Det er ikke alle potentielle forureningskilder, der udgør en risiko i alle dele af et opland. Derfor beskrives det her, hvor de forskellige potentielle forureningskilder er vurderet for den enkelte kildeplads. 32

34 Vurderet i hele indvindingsoplandet: Alle fladekilder Jernbaner, større trafikanlæg, olieledninger Forurenede grunde, losse- og fyldpladser, industrigrunde, tanke til husdyrgødning, påfyldepladser og vaskepladser for pesticider, opfyldte råstof- og mergelgrave, vandindvindingsboringer, gamle/sløjfede boringer. Kun vurderet i det grundvandsdannende opland: Kloakledninger Olie- og benzinanlæg, spildevandsanlæg, regnvandsbassiner, kloakledninger. Kun vurderet indenfor BNBO: Villaolietanke, jordvarmeanlæg, nedsivning af vejvand, saltning af veje. 13 Gennemførelse af målrettet indsats Skanderborg Kommune har besluttet, at der, ud over den kommunale indsats, skal gennemføres en målrettet indsats i form af rådighedsindskrænkninger for at beskytte grundvandet inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Der skal derfor ske ændret arealanvendelse i disse områder. Der er flere virkemidler, som kan benyttes til at sikre dette mål. For eksempel: Jordfordeling Skovrejsning uden anvendelse af pesticider Etablering af lysåben natur uden anvendelse af pesticider Indgåelse af aftaler om, at der ikke anvendes, håndteres og opbevares pesticider Indgåelse af aftaler om at nedbringe nitratudvaskningen i området. Det forventes, at vandforsyningerne forsøger at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, og sikre at der fremadrettet føres tilsyn med at aftalerne overholdes. Ovennævnte virkemidler kan for eksempel anvendes til gennemførelse af den målrettede indsats. Aftalerne indgås mellem den enkelte lodsejer og vandsamarbejdet. Hvis der ikke er indgået aftale med de pågældende lodsejere om ingen brug af pesticider og evt. begrænsning af nitratudvaskningen, vil kommunalbestyrelsen, efter en konkret vurdering af de pågældende arealer og arealanvendelse, påbyde rådighedsindskrænkninger for anvendelse af nitrat og/eller pesticider, jf. miljøbeskyttelseslovens 24 og 26 a. Et pålæg om rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelsesloven 26 a vil altid blive konkret vurderet for hver ejendom, og lodsejeren kan være berettiget til fuldstændig erstatning i henhold til miljøbeskyttelsesloven 64a. Lodsejeren er ikke forpligtet til at ændre dyrkningspraksis, før der er indgået aftale eller givet påbud. Et forbud efter miljøbeskyttelsesloven 24 vil altid blive konkret vurderet for hver ejendom, og lodsejeren kan være berettiget til fuldstændig erstatning i henhold til miljøbeskyttelsesloven 63. Lodsejeren er ikke forpligtet til at ændre praksis, før der er indgået aftale eller nedlagt forbud. Skanderborg Kommune har med denne plan besluttet, at lodsejerens erstatning afholdes af vandsamarbejdet, som har fordel af påbuddet/forbuddet/aftalen, jf. miljøbeskyttelseslovens

35 Muligheden for jordfordeling i indsatsområdet bør undersøges, og jordfordelingen bør om muligt gennemføres. Skanderborg Kommune vil undersøge, hvordan et jordfordelingsprojekt kan sammensættes. 14 Opfølgning på kommunens og vandforsyningernes indsatser 14.1 Opfyldelse af målsætninger Skanderborg Kommune skal via den daglige sagsbehandling sikre beskyttelse af grundvandet. Dette gøres blandt andet ved at følge de retningslinjer, der er beskrevet i planen. Kommunens afgørelser må ikke stride mod indsatsplanens målsætninger og retningslinjer. Vandforsyningerne skal via indgåelse af aftale om ophør af anvendelse af pesticider sikre, at målsætningerne for nitrat og miljøfremmede stoffer, herunder pesticider opfyldes. Gennem løbende dialog med vandforsyningerne sikrer Skanderborg Kommune, at indsatsplanen bliver gennemført. Derudover sender vandforsyningerne kopi af udkast til dyrkningsaftaler til orientering til Skanderborg Kommune jf. vandforsyningslovens 13 d stk. 2. Skanderborg Kommune har derefter 2 uger til at påse, at aftalen ikke strider mod de statslige vandområdeplaner og indsatsplanen Opfølgning på indsatsplanen Indsatsplanen har direkte retsvirkning over for kommunen, men ikke for borgere og virksomheder. De foranstaltninger, der nævnes i planen, skal derfor følges op med konkrete handlinger og afgørelser, hvor berørte parter har mulighed for at blive inddraget. Det kan for eksempel være påbud om ingen brug af pesticider efter miljøbeskyttelsesloven 26 a. Det er afgørende at følge op på indsatsplanen, fordi de fleste af de indsatser, som er beskrevet i indsatsplanen, tidsmæssigt rækker ud over planens vedtagelse. Desuden er mange tiltag vurderet ud fra forudsætninger, som er under fortsat udvikling. Grundvandskvaliteten kan ændres over tid, vandforsyningsstrukturen kan forandres, lovgivningen, landbrugspraksis og arealanvendelse kan ændre sig. Et væsentligt forhold er derfor, at opfølgningen på indsatsplanen altid baserer sig på inddragelse af nyeste viden. Som en del af opfølgningen nedsættes en følgegruppe bestående af repræsentanter for vandforsyninger og eventuelt berørte parter i området. I praksis vil opfølgningen på indsatsplanen ske efter behov, således at de relevante parter er med til at følge op på deres dele af planen. Skanderborg Kommune er formand og sekretær for følgegruppen og har ansvaret for, at der indkaldes til møder. Hvis grundlaget for indsatsplanen ændres væsentligt, kan det være nødvendigt at revidere planen eller vedtage et tillæg, så der tages højde for ændringerne. 15 Overvågning For at sikre at indsatsplanens målsætninger opfyldes, er der behov for en overvågning af grundvandets mængde og kvalitet både i forhold til den nuværende indvinding og i forhold til mulige kommende indvindinger. En del af overvågningen udføres i forvejen af vandforsyningerne og består af de nuværende lovpligtige og supplerende analyser af kvaliteten af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede vandmængder og pejlinger. Derudover er det beskrevet i indsatsplanen, hvor der skal udføres supplerende overvågning. 34

36 I forbindelse med nye tilladelser eller forlængelse af nuværende tilladelser efter vandforsyningsloven kan der blive fastsat vilkår om overvågning eller supplering af nuværende overvågning. Fastsættelsen af kontrolprogrammet sker ud fra en generel viden om mulige forureningskomponenter, der med stor sandsynlighed kan være til stede i dansk grundvand kombineret med viden om helt konkrete forureningskilder i indvindingsoplandet. 16 Ordforklaring Indsatsområder mht. nitrat Indsatsområder mht. nitrat er udpeget af Staten og udgør de områder inden for nitratfølsomme områder, hvor Staten har vurderet, at der kan være et behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Større sammenhængende naturområder er ikke medtaget i disse udpegninger. Her skal kommunen vedtage en indsatsplan efter vandforsyningslovens 13. Se kort. Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) Nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor grundvandet er særlig sårbart over for forurening med nitrat. Staten udpeger områderne inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD. Områderne udgør 33 % af Skanderborg Kommune. Se kort. Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder for sandjorde er udpeget af Staten og udgør de områder, hvor Staten har vurderet, at der er et behov for en særlig indsats for at begrænse sprøjtemiddeludvaskningen til grundvandet. Se kort. Indsatsområder mht. sprøjtemidler Indsatsområder mht. sprøjtemidler for sandjorde er udpeget af Staten og udgør de områder, hvor Staten har vurderet, at der er et behov for en særlig indsats for at begrænse sprøjtemiddeludvaskningen. Områderne er sammenfaldende med de sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Her skal kommunen vedtage en indsatsplan efter vandforsyningslovens 13. Se kort. Hovedforsyningsområde Med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan inddeles kommunen i 8 hovedforsyningsområder med 4-9 almene vandforsyninger i hvert område. Skanderborg Kommune vil udarbejde en indsatsplan for grundvandvandsbeskyttelse pr. område. Almen vandforsyning Vandforsyninger, der forsyner 10 eller flere husstande Ikke alment vandforsyningsanlæg Vandforsyninger, der forsyner mindre end 10 husstande Kildeplads Et geografisk afgrænset område, hvor en vandforsyning har placeret en eller flere boringer. Grundvandsdannende opland 35

37 Det grundvandsdannende opland er optegnet i forbindelse med Statens grundvandskortlægning og definerer det område på jordoverfladen, hvor grundvandet dannes og siver ned til den pågældende vandindvindingsboring. Indvindingsopland Indvindingsoplandet er optegnet i forbindelse med Statens grundvandskortlægning og definerer det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen. 17 Kildehenvisninger Miljøstyrelsen Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr. 1033, Miljøstyrelsen 2015 Regler om grundvandsbeskyttelse ift. pesticider. Brev og notat til kommunerne af 21. august Naturstyrelsen Udkast til Vejledning om indsatsplaner, kapitel 7. Århus Amt 2006 Indsatsplan Åbo Redegørelsesrapporter fra grundvandskortlægningen Naturstyrelsen 2006 Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området. Link Naturstyrelsen Redegørelse for Hovedgård området, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen Oplandsvurdering og sårbarhed for vandværkerne: Riis og Ejer, I/S Gl. Hylke og Brørup, Hylke st. og Lyngvejs I/S. Tillægsrapport til: Redegørelse for Hovedgårdområdet Grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen Redegørelse for Solbjerg-Fillerup, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen 2014 Redegørelse for Aarhus Vest, Skanderborg Kommune, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen Redegørelse for Silkeborg Syd, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen Redegørelse for Hammel, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link Naturstyrelsen Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD, Fyn og Sydjylland, Horsens og Skanderborg Kommune, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Link 36

38 18 Bilag A. Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune B. Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder generelt C. Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder i byer 37

39 Bilag A - Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune September 2016 Indhold 1 Resumé Indledning Hvorfor en indsats? Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Pesticidstrategi meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Sandjorde Lerjorde Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? Opsummering Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Opsummering Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Økonomiske betragtninger Henvisninger... 25

40 7.1 Lovhenvisninger Bilag Indledning Den Nationale Grundvandsovervågning Resultater for Grundvandsovervågningen Datagrundlag Tilstand, udvikling og årsager Godkendte, regulerede og forbudte stoffer Dybdens betydning for fund af pesticider Boringer, der er lukket Fordeling af fund land, by og skov Sammenfatning Henvisning

41 1 Resumé Dette notat er udarbejdet som materiale til at forstå baggrunden for den indsats, der gennemføres i Skanderborg Kommune for at beskytte grundvandet mod pesticider. Hele problemstillingen om pesticider i grundvandet er ikke mulig at forklare med få ord, da der ligger mange kompleksiteter bag. Dette gælder både love og regler, godkendelse og overvågning, samt antal stoffer, de kemiske egenskaber og en række geologiske forhold der påvirker. Ikke mindst er tid en væsentlig faktor i forståelsen af de fund der gøres af pesticider. I notatet er der dels beskrevet grundforudsætningerne om, at vi anvender rent grundvand til drikkevand. Dels er der beskrevet en gennemgang af lovgivning og vejledninger, der er meldt ud fra staten. Det er en beskrivelse af udviklingen fra 1998 og til i dag, hvor der er oplysninger om godkendelsesordning, varslingssystem og overvågning. Desuden er der beskrevet, hvilke pesticider, der bliver fundet og hvilke kilder, der kan være til denne forurening. Afslutningsvis er det beskrevet, hvordan Skanderborg Kommune vil gennemføre en indsats for, at beskytte grundvandet mod pesticider. De steder hvor den generelle indsats ikke er tilstrækkelig, samt omfanget og økonomien ved beskyttelse er beskrevet. 2 Indledning Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år på grund af vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og konkrette tiltag. Generel regulering 1 beskytter hele grundvandsressourcen, mens de konkrette og målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det er mest sårbart og indvindes til produktion af drikkevand. I Danmark varetages grundvandsbeskyttelsen både af staten, regionerne og kommunerne. Staten står for den generelle regulering, regionerne for oprydning af punktkilder, mens kommunerne står for den konkrette målrettede beskyttelse. Den generelle regulering varetages af Staten og består blandt andet af registrering og godkendelse af pesticider. I den konkrete og målrettede beskyttelse ses på de områder, hvor der trods den naturlige beskyttelse og den generelle regulering alligevel er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne og 1 For eksempel vandmiljøplaner, pesticidhandlingsplaner, godkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af husdyrgødning og obligatorisk 25-meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer med merehertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (blandt andet udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug med videre). Ligeledes udgør den offentlige indsats mod jordforurening et væsentligt element i den generelle beskyttelse. 3

42 dermed grundvandet. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal Skanderborg Kommune beskrive den nødvendige indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. På baggrund af Drikkevandsudvalgets anbefalinger fra , blev det derfor indført, at Staten skulle kortlægge Danmark. Formålet var at identificere disse områder, hvor der er behov for særlig indsats. Grundvandskortlægningen gennemføres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder udgør tilsammen ca. 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan har følgende overordnede målsætninger: At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand, som overvejende kun bør gennemgå en normal vandbehandling. At vandforsyningen baseres på en decentral indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. At naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes og at brugen af pesticider minimeres. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvor forureningen kommer fra. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned uden, at de nedbrydes. Det kan være fra en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller fra andre kilder. De fleste aktivstoffer, som findes i grundvandet har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer, når det først er nået grundvandet. Områder med indsatsbehov: En særlig indsats overfor pesticider skal målrettes de særlig sårbare områder, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for eksisterende forsyningsanlæg. Områder, hvor der skal ske en særlig indsats er: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om BNBO) Områder, som vurderes at være særlig sårbare overfor pesticider. (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner) Der laves en proportionalitetsvurdering af arealerne. 2 Drikkevandsudvalgets betænkning, (Miljøstyrelsen, 1998) 4

43 Arealmæssigt er de fleste arealer i Skanderborg Kommune velbeskyttede, og det vil vare mange år før en eventuelt forurening trænger ned i grundvandsmagasinerne. Geologisk kortlægning viser, at nogle områder ikke er tilstrækkeligt beskyttet fra naturen side. I disse områder er der derfor behov for en særlig indsats. Der konstateres stadig pesticider i grundvandet i Skanderborg Kommune, både i det gamle og det helt unge grundvand, både forbudte og godkendte pesticider findes (se bilag 1). En sikring af grundvandsressourcen kan omfatte indsatserne: Fortsat pesticidfri drift på kommunens egne arealer Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser, det er nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld. Pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande, der konkret vurderes sårbare, og hvor det kan svare sig at lave beskyttelse. Regulering af vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Dette notat beskriver i afsnit 3 grundlaget for den særlige pesticidindsats i Skanderborg Kommune ud over den generelle regulering. Afsnit 3.4 er en gennemgang af kortlægningsgrundlaget. Områderne for den nødvendige indsats bliver vurderet i afsnit 4 og beskrevet konkret i de enkelte indsatsplaner. I afsnit 5 beskrives, hvilke indsatser overfor pesticider, Skanderborg Kommune vurderer, er nødvendige for at sikre beskyttelse af grundvandet. 3 Hvorfor en indsats? I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. I 1996 orienterede Miljøministeren Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at der ville blive nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen med berørte parter, der skulle redegøre for blandt andet: om den gældende lovgivning sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet Drikkevandsudvalgets betænkning kom i Udvalget anbefalede; at der gennemføres en kortlægning af, hvilke områder der er følsomme overfor pesticider at der tilvejebringes en hjemmel til mod kompensation til de berørte ejendomme at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder at pesticidanvendelsen begrænses eller forbydes via indsatsplaner I 1998 blev Vandforsyningsloven revideret (Folketinget, 1997/98) med bestemmelser om udarbejdelse af indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Parallelt hermed blev Miljøbeskyttelsesloven revideret med bestemmelser om regulering af pesticidanvendelser: 3 Miljøstyrelsen,

44 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider 4. Efter vedtagelsen af ændringerne i Vandforsyningsloven iværksatte amterne en udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev inddelt i såkaldte indsatsområder, hvor der for hvert indsatsområde skulle udarbejdes en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse. Tabel 1 Ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune Myndighedsfordeling ved indsatsplanlægning, indsats overfor pesticider Grundvands Kortlægning Kortlægning af geologi, grundvand og kemi. Udpegning af særlig pesticidfølsomme områder Indsatsplaner Anvendelse af pesticider Myndighedsbehandling Punktkildeforurening fra håndtering af pesticider (opbevaring, påfyldning og vask af sprøjter, afbrænding eller nedgravning af emballage) Kommunen Kommunen kan vælge selv at kortlægge Målrettet beskyttelse i form af rådighedsindskrænkninger i pesticidfølsomme områder Nye forureninger: Kommunen via påbud. Tilladelser til nye vaskepladser Øvrige myndigheder og aktører Naturstyrelsen Et vandværk kan også selv kortlægge Generel beskyttelse og overvågning: Miljøstyrelsen Kampagner: Miljøstyrelsen Gamle forureninger: Region Midtjylland Tilsyn med eksisterende vaskepladser: NaturErhvervstyrelsen 4 Folketinget, 1997/98 6

45 Af bekendtgørelse om indsatsplaner fremgår det, at indsatsplanerne skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne i områder med særlige drikkevandsinteresser 5. I Tabel 1 er ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune beskrevet. 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Alle stoffer, der sælges som bekæmpelsesmiddel, skal være godkendt 6. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Disse beregninger skal producenten oplyse om i sin ansøgning til godkendelsen. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Godkendelsen indeholder flere parametre, som skal være overholdt. Blandt andetmå et givet pesticid højest i 1 ud af 20 simulerede år (svarer omtrentligt til 5 % af de simulerede år) udvaskes i gennemsnitskoncentrationer, der ligger over 0,1 μg/l. Samme gennemsnitskoncentrationer gælder for metabolitter (nedbrydningsprodukter af aktivstoffer i pesticider). Den nuværende godkendelsesordning tager ikke direkte hensyn til transport i sprækker i jorden (præferentiel transport), hvor der ikke sker nedbrydning af stofferne. Modeller, der anvender præferentiel transport, kan benyttes, men det er ikke et krav fra myndighedernes side på nuværende tidspunkt. Om end man anerkender, at denne transportvej er væsentlig på lerjordene, har man endnu ikke fundet egnede værktøjer til at håndtere dette. De stoffer, hvor en "ad-hoc vurdering" skønner, at der er en potentiel mulighed for udvaskning, bliver undersøgt på varslingssystemets marker (se nedenfor). Resultaterne fra varslingssystemet bekræfter for størstedelen af stofferne, at modelsimuleringerne er konservative. 7 Det er almindelig accepteret, at præferentiel transport på lerjorde spiller en væsentlig rolle i udvaskningen af specielt stærkt, sorberende pesticider. Danske undersøgelser har også vist, at præferentiel transport på opsprækkede lerjorde er væsentlig for pesticidtransporten til det unge og højtliggende grundvand. I Rigsrevisionens beretning fra 2011 skrives der 8, at godkendelsesordningen ikke beskytter de særlig pesticidfølsomme områder. Ca. 8 % af de danske sandjorde er mere sårbare, end godkendelsesordningen forudsætter. I disse områder kan regelret anvendelse med godkendte midler være et problem for grundvandet. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet på landsplan og i Skanderborg Kommune, har alle været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen 5 Bekendtgørelse om indsatsplanlægning, 3 stk. 1 nr Se for yderligere oplysninger om godkendelse. 7 Miljøministeriet, Rigsrevisionen,

46 garanti for, at der ikke sker forurening. Derfor er der etableret et såkaldt Varslingssystem (VAP) 9, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet har givet anledning til revurdering af pesticider, da de blev udvasket på systemets forsøgsmarker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. VAP består af 5 marker, hvor der er almindelig landbrugsdrift, og hvor stofferne kan testes under realistiske klima og jordbundsforhold. Markerne er intensivt instrumenterede således, at udvaskning af pesticider kan bestemmes og kvantificeres. VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper, og derfor har der gennem to perioder været arbejdet med en metode, der kan udpege jordtyper, der er mere følsomme end de følsomste VAP lokaliteter, og som dermed ikke er med i beskyttelsesstrategien i godkendelsesordningen og VAP. 10 Det er ikke alle godkendte pesticider, der bliver testet på forsøgsmarkerne. Udvaskningsrisikoen for 50 pesticider samt 51 nedbrydningsprodukter er op til juni 2013 undersøgt på fem marker 11. Der findes pt. 173 godkendte midler i Danmark, dvs. at mindre end 1/3 af midlerne er testet på forsøgsmarkerne. Varslingssystemet er et vigtigt supplement til godkendelsesordningen, og moniteringsdata herfra har bidraget til regulering eller forbud af i alt 4 pesticider 12. I årsrapport fra varslingssystemet konkluderes følgende for hele moniteringsperioden ( ): Undersøgelsen bygger på moniteringsresultater henholdsvis repræsenterende fund i en meters dybde (indhentet via dræn og sugeceller) og fund i grundvandsmoniteringsfiltre ( meter under terræn, herefter m.u.t.). Af de 50 pesticider, der er blevet udbragt, blev 16 pesticider eller nedbrydningsprodukter heraf ikke fundet udvasket til jord- og grundvand i løbet af den samlede moniteringsperiode. 16 udbragte stoffer eller nedbrydningsprodukter fra disse gav anledning til en udvaskning gennem rodzonen til dræn og sugeceller, beliggende i ca. 1 m.u.t. i gennemsnitskoncentrationer over 0,1 µg/l og til sugeceller i samme dybde i tilsvarende koncentrationer. Andre 18 stoffer gav anledning til mindre udvaskning. Selv om flere af disse stoffer i 1 m.u.t. ofte blev fundet i koncentrationer over 0,1 µg/l, var der ikke tale om, at udvaskningen som årsgennemsnit oversteg 0,1 µg/l. Stofferne blev heller ikke fundet i grundvandsfiltrene i koncentration over 0,1 µg/l Mail fra den 23. oktober 2009 til Aarhus Kommune beskriver GEUS, hvorfor godkendelsesordningen, varslingssystemet mv. er en generel regulering, som ikke nødvendigvis sikrer grundvandet i udsatte områder. 11 GEUS, Miljøministeriet,

47 3.2 Pesticidstrategi Salget af pesticider på landsplan er ikke aftagende 13, og dermed er kilden til forureningerne alt andet lige ikke aftagende. Siden 2007 er sprøjtemidlers belastning af miljø og sundhed steget med 35 procent 14. Derfor har den tidligere regering sammen med Venstre, Konservative og Enhedslisten i februar 2013 lavet en aftale om sprøjtemiddelstrategi for Formålet med strategien er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø med 40 % inden udgangen af Sprøjtemiddelstrategien indeholder en lang række krav og initiativer over for dem, der bruger sprøjtemidler. I den nuværende plan for beskyttelse af miljøet Grøn vækst er der en række tiltag overfor pesticider. Med Grøn vækst er der vedtaget en 25 meter pesticidfri zone omkring boringerne. Denne zone udgør en begrænset del af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og særligt sårbare områder. Som følge af Grøn vækst er der desuden pr. 1. juli i 2013 gennemført en forhøjelse af afgifterne på pesticider ud fra deres miljøeffekt. Der er imidlertid ingen sikkerhed for, at en afgift sikrer en mindre anvendelse af pesticider, da svingende priser på afgrøder på verdensmarkedet kan være afgørende for forholdet indtægter/udgifter. Tiltagene i Grøn vækst kan således være med til at reducere pesticidbelastningen, men er ikke en sikkerhed for at der sker en reduktion og heller ikke en sikkerhed for, at en eventuel reduktion sker i de særlig sårbare områder. Ifølge sprøjtemiddelstrategien skal der arbejdes på at nedbringe landbrugets afhængighed af sprøjtemidler. Landmændene bruger 93 procent af de sprøjtemidler, der hvert år bliver solgt i Danmark, til at bekæmpe ukrudt, sygdomme og insektangreb i deres afgrøder. Hertil kommer forbruget i gartnerierhverv og skovbrug. Nogle kommuner bruger sprøjtemidler til blandt andetat bekæmpe invasive plantearter såsom kæmpe-bjørneklo. Dette gælder ikke for Skanderborg Kommune. Derudover bliver sprøjtemidler brugt hjemme i danskernes egne haver og på golfbaner. Derfor fokuserer sprøjtemiddelstrategien på alle områder, for at opnå rent grundvand fremadrettet. Strategien indeholder følgende aktiviteter: Skrap godkendelse af sprøjtemidler Styrket indsats for beskyttelse af grundvandet Øget fødevaresikkerhed Skærpet kontrol med sprøjtemidler Investering i forskning og teknologi 13 Miljøstyrelsen, Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012: Forbrug lavere end indkøb, Miljøstyrelsen, Sprøjtemiddelstrategien , Pesticidstrategien er forlænget til 2016 (Maj 2015). 9

48 Særlig indsats målrettet særlige målgrupper: Jordbrugere, dvs. landmænd, Gartnere og deres rådgivere, offentlige arealer, dvs. kommuner, regioner og statens arealer, golfbanerne og haveejerne meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Med en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg ( 21 b i loven). Formålet med zonen er at sikre en bedre beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter og nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder Figur 1 Forskellige zoner omkring en almene vandforsyningsboring, samt særlige drikkevandsområder (OSD) og sårbare områder. For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, har kommunen normalt udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte fysiske sikringszone eller fredningsbælte, på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning af grundvand kan skabe»undertryk«tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkes overfladenært vand relativt hurtigt ned tæt ved boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelret anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke-regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfatter kun erhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person eller virksomhed, som har et CVR. nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum kr. årligt. 10

49 3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Kortlægning af grundvandsressourcen er en opgave, som Naturstyrelsen udfører 16. Kortlægningen bliver udført løbende og derefter overdraget til Skanderborg Kommune. Kortlægningen af nitratfølsomme indvindingsområder af hele OSD (områder med særlig drikkevandsinteresse) og indvindingsoplande udenfor OSD er endeligt færdig med udgangen af Kortlægningerne omfatter indsamling og analyse af data, som udover geologiske, geofysiske og hydrologiske data også indbefatter kemiske grundvandsdata. Pesticider opfører sig ikke så simpelt i undergrunden som blandt andet nitrat. Derfor har Staten på nuværende tidspunkt (maj 2016) ikke fundet en endelig metode til udpegning af pesticidfølsomme områder på alle jordtyper i Danmark. I maj 2016 har staten foretaget de første udpegninger af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde Sandjorde I 2000 blev et projekt under GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser) om karakteristika for pesticidfølsomme områder sat i gang, (KUPA-projekt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer 17 ). Målet med projektet var at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer, hvilket vil sige arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end den mest følsomme jordlokalitet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP) (om VAP se afsnit 3.1). Staten har i februar 2015 endelig afrapporteret konceptet for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Konceptet beskriver, hvordan Staten har udpeget de sandede arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end varslingssystemet - VAP 18. Disse områder er blevet udpeget af Miljøministeren i en bekendtgørelse i maj De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde 19. Konceptet har dog nogle begrænsninger, som gør, at flere arealer kan være sårbare overfor pesticider end de, som Staten har udpeget i dette koncept. Begrænsningerne af konceptet består i følgende elementer: Konceptet gælder kun for arealer i landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk. Arealer som konceptet ikke gælder for er blandt andet golfbaner, byarealer, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. 16 Jf. Vandforsyningslovens 11 og 11a Naturstyrelsen, 2015 samt GEUS, Naturstyrelsen,

50 Ikke alle godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter er omfattet af modellering, som danner baggrund for konceptet, jf. GEUS rapport fra Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand 20. Der er ikke taget højde for områder med stor grundvandsdannelse. Der er ikke taget højde for områder med fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder Lerjorde Naturstyrelsen offentliggjorde i foråret 2015 GEUS rapport om vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder 21. Konklusionen er, at det ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som forsøgs-lermarkerne fra varslingssystemet (VAP). Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i GEUS rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå i en sådan udpegning. På det nuværende datagrundlag er der ifølge Naturstyrelsen ikke et holdbart koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på lerjord. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder videre med udarbejdelse af koncept. Der kan søges midler i Miljøstyrelsen til udvikling af koncept. Der er ingen afklaring på, hvornår der foreligger et koncept og en udpegning, men ifølge Naturstyrelsen vurderes det, at der ikke foreligger et koncept eller udpegning inden de kommunale indsatsplaner skal være vedtaget med udgangen af Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter i Skanderborg Kommune. Af disse 95 stoffer er 25 stadig godkendte eller regulerede midler. Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 i dag er forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte. Forbudte pesticider forekommer i 31,2 % af alle undersøgte boringer, i 10,4 % af tilfældene over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 11,8 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 2,1 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer (i alt 2 boringer, 20 GEUS, Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand, Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data 22 Møde med Naturstyrelsens vandforsyningsrejsehold, Hammel 12. maj

51 et alment vandværk og en enkeltindvinder), der har været fund over kvalitetskravet i et tilfælde. (læs mere i bilag 1) Hvert tredje fund af pesticider er af nedbrydningsproduktet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andetsolgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Midlet er blevet brugt mange steder, blandt andeti juletræsplantager, på gårdspladser, boligområder og rundt om vandværksboringer for at holde arealerne fri for ukrudt. Miljøstyrelsen 1997 har anslået, at der fra 1970 til 1992 har fordelingen af brugen af dichlobenil været 90 % i juletræsplantager og planteskoler samt 10 % på udyrkede arealer, mens fordelingen er 50/50 mellem de to anvendelser i Figur 2 viser, at der er eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i ca. hver tredje boring i Skanderborg, hver 8. boring har et indhold af godkendte eller regulerede midler. Figur 2 viser, at der er fund af pesticider mange steder i kommunen (læs mere i bilag 1, om fund og om boringen er placeret i by, skov eller mark). Figur 2 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Der lukkes boringer pga. fund af pesticider i Danmark. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. I Skanderborg Kommune er der fra sløjfet 10 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien for pesticider, og yderligere 8 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der 13

52 er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværk har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Vandværkerne indvinder vand fra varierende dybde. Generelt indvindes der fra boringer, der er mere en 30 m dybe. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand kan således i visse områder være mere end 50 år gamle. Det er derfor relevant at se på, om det øvre unge grundvand også er påvirket af pesticider for dermed at se på udviklingen. Dette er blevet undersøgt i den nationale grundvandsovervågning 23. Her er det påvist, at der ses en bedring i det yngre grundvand. Dvs. de tiltag, der er gjort for at mindske udvaskningen af pesticider til grundvandet har hjulpet. Men det konkluderes også, at der stadig findes pesticider i det yngste grundvand, både forbudte og godkendte midler. Tabel 2 Tabellen viser en opgørelse af fund af pesticider og overskridelser i boringer i det øvre grundvand i Skanderborg Kommune (Udtræk fra GEUS Jupiter 6. august 2015). Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % I bilag 1 er der en nærmere gennemgang af fund af pesticider i Skanderborg Kommune. 3.6 Opsummering Naturstyrelsen opsummerer i deres udkast til kapitel 7 i vejledning om indsatsplaner: Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. 23 GEUS, Grundvandsovervågning Status og udvikling ,

53 For andre jorder end sandjorder, blandt andet lerjorder henvises i vejledningen om indsatsplaner til afsnit i den endelige vejledning (senere beskrevet her i afsnit 4). Det vil sige, når vi stadig finder godkendte pesticider i grundvandet kan det skyldes følgende forhold: - Pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket er lovligt) - At pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet. - At midlet endnu ikke er testet på VAP. Vi har kun testet under en tredjedel af de godkendte midler og en andel af disse må forventes at have uønskede udvaskningsegenskaber. - At der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. - At der sker nedsivning langs utætte boringer. For at sikre rent drikkevand til alle borgerne i Skanderborg Kommune også i fremtiden, er det nødvendigt at sikre de arealer, der er udpeget som særlig følsomme overfor blandt andet pesticider. Er en boring først forurenet med pesticider, er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder I gennem den Statslige grundvandskortlægning modtager kommunerne udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har ikke udpeget alle pesticidfølsomme områder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer hvilke områder, der er sårbare. I vejledning til indsatsplan skriver Naturstyrelsen: Ved udarbejdelse af en indsatsplan skal kommunalbestyrelsen altid forholde sig til alle relevante forureningskilder, f.eks. nitrat, sprøjtemidler eller andre stoffer. Det er et krav, at indsatsplanen angiver en detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. Indsatsplanerne skal derfor omfatte alle forureningskilder. Hvis det er et indsatsområde inden for et nitratfølsomt område, skal der sandsynligvis foretages indsatser over for nitrat, men der kan på baggrund af en konkret vurdering også være tale om sprøjtemidler, opløsningsmidler mv. 15

54 Naturstyrelsen orienterede i et brev den 6. oktober alle landets kommuner om, at lovgrundlaget er tilstrækkeligt til, at kommunalbestyrelsen kan udstede påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, også selvom der ikke foreligger en statslig pesticidkortlægning. Dvs. det er muligt for kommunerne at give påbud mod brug af pesticider også selv om Staten ikke har udpeget pesticidfølsomme områder. Det er en forudsætning for påbuddet, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. I brevet fra Naturstyrelsen beskrives følgende om udpegning af disse områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Her skal dog tilføjes endnu en bemærkning fra forarbejdet til loven, som ikke er med i Statens orientering til kommunerne. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Efter udpegningen er det derfor relevant at inddrage grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. De valgte indsatser må ikke være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). På den baggrund er det i Vejledning om indsatsplaner (side 11-12) beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. 24 Naturstyrelsen, Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a,

55 Vurderingen af, om der er behov for rådighedsindskrænkninger over for pesticider, skal jf. 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner foretages ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. I december 2011 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider 25. Beretningen omhandler perioden fra vedtagelse af lovgivningen vedrørende pesticidindsatser i 1998 frem til Naturstyrelsens udsendelse af ovenstående brev i oktober 2011: Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende initiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet Rigsrevisionen tydeliggør her, at kommunerne har en mulighed for at gøre en indsats på trods af, at der endnu ikke foreligger en vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder. Desuden fremhæves det at den manglende hidtidige indsats kan have medført fortsat/øget forurening af grundvandsressourcerne. Det beskrives endvidere, at godkendelsesordningen og varslingssystemet ikke er en garanti, at der ikke sker udvaskning over grænseværdierne på de særligt sårbare områder, samt at indsatsplanlægning er af forebyggende karakter. Rigsrevisionen fulgte beretningen op med et nyt notat i november 2014, hvor de konstaterede, at der stadig ikke forelå et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder. Dette notat er skrevet før Staten kom med en udpegning for sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde. I januar 2013 forespurgte landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & fødevarer Naturstyrelsen om, hvorvidt grundlaget for, at Aarhus Kommune gennemfører indsatser overfor landbrugets anvendelse af pesticider, var til stede 26. Naturstyrelsen svarede, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed 25 Rigsrevisionen, Aarhus Kommune,

56 for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne. Dermed havde Aarhus Kommune lovhjemmel til at lave en indsats. Naturstyrelsen svarende endvidere følgende: Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. 4.1 Notat: Statens udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlig Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande I forbindelse med Vandplan I lavede Staten et notat til planernes retningslinjer 40 & 41, som omhandler kommunens retningslinjer i forbindelse med byudvikling og ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande udenfor. Det er det, der henvises til i Naturstyrelsens svar til Landbrug & Fødevarer (se ovenstående). Heri skriver Staten følgende: Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider. 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Der er rigtig mange stoffer og deres nedbrydningsprodukter, som i dag er godkendte, hvor vi ikke har kendskab til om de findes i vores grundvand. Det skyldes, at der kun analyseres for et begrænset antal pesticider og nedbrydningsprodukter i de almene drikkevandsboringer. Lovforslaget om indsatsplanlægning blev første gang fremlagt i I bemærkningerne til lovforslaget (LF56) beskrives grundlaget for, at det er nødvendigt med yderligere regulering og kortlægning: 18

57 Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. Drikkevandsudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en følsomhedskortlægning, for at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider. Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand uden videregående rensning, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes indsatsplanen for området. Om omfanget af de arealer, man forventede kunne blive berørt af indsats, skrives der i lovforslaget under økonomiske konsekvenser: For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca (km2) ( ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr. Grundlaget for lovgivningen er således, at der forventes en indsats på dele af landets arealer, som er mere sårbare, end godkendelsesordningen og varslingssystemet forudsætter, samt at jordbrugerne kan forvente en kompensation for pesticidreguleret drift på ca. 430 mio. kr. pr år Opsummering Skanderborg Kommune vil for hvert indsatsplanområde vurderer både nødvendighed og behovet over for pesticider ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. De konkrete forhold og den hydrogeologiske vurdering kan medtage en eller flere af følgende, jf. vejledning om indsatsplaner: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter 27 Folketinget, 1997/98 19

58 Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Særlig sårbare områder: Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier. Se områderne her. 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Der er nogle særligt sårbare områder, hvor den generelle nationale regulering ikke er tilstrækkelig for at beskytte grundvandet. Derfor sikrer Skanderborg Kommune i indsatsplanen, at disse områder beskyttes ved at forebygge og gøre en indsats ved kilden frem for at skulle rense og fortynde os ud af et eventuelt problem. Dette lægger sig op ad de overordnede principper for drikkevand i Danmark om minimal behandling af vores grundvand til drikkevand 28. Skanderborg Kommune iværksætter indsatser for pesticider i de områder, hvor en konkret vurdering viser, at det er nødvendigt. I særlig sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), er det relevant at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for anvendelse og håndtering af pesticider. Beskyttelsesbehovet vurderes for hvert hovedforsyningsområde 29 hovedsageligt ud fra det pågældende områdes ressourcemæssige betydning, sårbarhed, arealanvendelse og forureningstrusler. Med i betragtningerne er også, om det kan betale sig at lave indsatsen i det pågældende område, eller om der er billigere alternativer for at sikre forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker i hovedforsyningsområdet. I forbindelse med indsatsplanlægningen er der blevet udarbejdet retningslinjer for den kommunale sagsbehandling på flere områder, som vil betyde en minimering af risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet. 5.1 Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning 26. januar 2016 traf byrådet i Skanderborg Kommune følgende beslutning: 28 Folketinget, 1997/98, som danner grundlaget for grundvandskortlægningen. 29 I den kommende vandforsyningsplan for vil Skanderborg Kommune blive delt op i 8 hovedforsyningsområder, inden for hvilke det skal sikres at tilstrækkelig ressource er beskyttet for området forbrugere. 20

59 Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats. En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere. Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det blandt andet kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS løbende analyser. Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler. Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til: Grundvandsbeskyttelse Forsyningssikkerhed Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse. Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtigende aftaler ift. grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft. Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Herefter overgår beslutningskompetencen vedrørende påbud til administrationen, mens den politikkontrollerende opgave på området overgår til Miljø- og Planudvalget. 6 Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Når Skanderborg Kommune har vurderet hvilke arealer i kommunen, der kan være sårbare, skal det yderligere vurderes, hvor det er nødvendigt at lave en indsats. I denne konkrete vurdering af nødvendigheden, er det vigtigt at se på om en indsats kan svare sig. Om en indsats kan svare sig kaldes proportionalitetsvurdering. Det er Skanderborg Kommunes vurdering af indsatsen i første omgang. For at kunne vurdere om en indsats kan svare sig for det enkelte vandværk er det vigtigt at kende vandværkets rolle i den samlede forsyningsstruktur og vandværkets tanker om fremtiden. Derfor er 21

60 Skanderborg Kommune samtidig med indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan for I vandforsyningsplanen inddeles kommunen i 8 hovedforsyningsområder bestående af 4-9 vandværker i hvert område. Det er intentionen, at der vil blive lavet en indsatsplan for hvert af disse hovedforsyningsområder. Formålet med hovedforsyningsområderne er, at øge graden af samarbejde mellem vandværkerne om f.eks. grundvandsbeskyttelsen. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at vandværkerne lærer hinanden at kende og for en fælles forståelse for, hvor hvert enkelt vandværk ser sig selv. For at understøtte denne forventningsafstemning inddeles vandværkerne i tre vandværkskategorier, som beskriver hvilken rolle vandværket har den kommende vandforsyningsstruktur. Områdevandværker: Områdevandværker er veldrevne almene vandværker, der beskytter den nødvendige grundvandsressource, har god forsyningssikkerhed og den nødvendige kapacitet til at dække det forventede fremtidige vandbehov. Lokalvandværker: Lokalvandværker er veldrevne almene vandværker med tilstrækkelig ressource til at forsyne det nuværende forsyningsområde. Vandværket har taget aktivt stilling til, hvordan der opnås sikkerhed for den fremtidige forsyning for eksempel via grundvandsbeskyttelse, nødforsyning og/eller flere kildepladser. Vandværker under afvikling: Vandværker under afvikling er almene vandværker, hvor behandlingsanlæg og/eller kildeplads er i en uacceptabel stand, og hvor der er ikke er vilje til at udvikle vandværket. Disse vandværker vil ikke få tilladelse til at lave nye boringer. Skanderborg Kommune arbejder tæt sammen med vandværkerne, og ovenstående vurdering laves i dialog med vandværkerne. Som et input til proportionalitetsvurdering er det vigtigt at vide, hvad en indsats kan komme til at koste. Derfor er der lavet en overslagsberegning af (se afsnit 6.1), hvor stort omfanget af grundvandsbeskyttelse vil være i Skanderborg Kommune, økonomisk og arealmæssigt. Først er i forbindelse med de enkelte indsatsplaner, vil det, i dialog med vandværkerne, blive vurderet om en indsats er nødvendigt og proportional. De mulige indsatsområder, der kan blive berørt af pesticidfri drift i de kommende indsatsplaner er vist på Figur 3. Det er vigtigt igen at nævne, at det ikke er et endeligt kort, men en foreløbig vurdering af behovet. Den foreløbige vurdering viser, at det areal, der skal beskyttes med pesticidfri drift, vil være på ca ha, hvilket svarer til 3 % af kommunens areal. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at Figur 3 viser en maksimal udpegning, og at der i forbindelse med den konkrete vurdering i de enkelte indsatsplaner vil blive skåret arealer væk, som det ikke kan svare sig at beskytte. Der vil ved udarbejdelse af indsatsplanen blive arbejdet konkret med det kortlægningsdata, som vi har modtaget fra den Statslige Grundvandskortlægning. Indsatsen indenfor hvert opland, vil så vidt det er muligt blive opdelt i 1., 2., og 3. prioritet. Det er muligt, at en proportionalitetsvurdering viser, at det ikke kan svare sig at lave en indsats, f.eks. hvis det at lave aftaler om pesticidfri drift vil betyder en stigning i vandprisen 10 kr. pr. m³. Det betyder ikke, at det areal, hvor grundvandet dannes ikke, er sårbart. Det betyder til gengæld, at vandværket skal sikres 22

61 alternativ forsyning, hvis kildepladsen bliver forurenet, dette sker blandt andet via vandforsyningsplanens handleplaner. En handleplan for et vandværk, der ikke laver grundvandsbeskyttelse, kan blandt andetvære, at de etablerer nødforsyning til nabovandværket, som har sikre, at deres kildepladser er beskyttet og bidrage til beskyttelsen af denne. En anden vigtig parameter i vurderingen af om en indsats kan betale sig er, om vandværkerne i Skanderborg Kommune løfter opgaven med grundvandsbeskyttelse i fællesskab eller om det enkelte vandværk selv skal sørge for at beskytte sin egen indvinding. Figur 3 Beregningerne er baseret på de røde områder, som er mulige indsatsområder. Det er disse arealer, hvis størrelse i hektar, der bliver benyttet i overslagsberegningerne. 6.1 Økonomiske betragtninger For at vurdere om en indsats for det enkelte vandværk kan betale sig, er der lavet et groft økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Det er en overordnet vurdering, at der ikke er behov for indsats vedrørende kvælstofudvaskning i Skanderborg Kommune, det kan dog komme på tale i få områder. Overslaget er derfor udelukkende lavet for pesticidfri dyrkningsaftaler, indenfor vandværkets grundvandsdannende opland. Indtil videre er det en grov vurdering, og næsten alle sårbare områder indenfor de grundvandsdannende oplande er medtaget. Enkelte vandværkers sårbare oplande er frasorteret, fordi det på forhånd er vurderet ikke at kunne svare sig at lave en indsats. F.eks. hvis hele eller store dele af oplandet ligger indenfor byzone. Den endelige fastsættelse af 23

62 erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil i sidste ende blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Beregningen tager udgangspunkt i, at omkostningerne finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandværker, der har behov for at låne alle pengene, nogle har allerede sparet penge sammen. I det tilfælde, hvor vandværket allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Omkostninger inkl. konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af aftaler samt tilsyn, som sikrer, at aftalerne efterfølgende overholdes. De 15 % er et erfaringstal fra Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune (VPU). Den årlige omkostning på vandprisen er beregnet som følgende. Engangsomkostning: Hektar jord, der skal beskyttes x erstatning pr. ha ( kr.) + 15 % i driftsomkostninger Stigning i vandpris pr. m 3 hvert år i 30 år: Engangsomkostningen afdrages over 30 år med en rente op 4 %. Dette er omregnet til vandpris pr. år i 30 år ved at dele den årlige omkostning med oppumpet vandmængde for det enkelte vandværk. I Skanderborg Kommunes nuværende og forventeligt også kommende Vandforsyningsplan er målsætningen at opretholde en decentral vandforsyningsstruktur. For at kunne understøtte dette er det vigtigt, at de fleste nuværende kildepladser kan forsætte deres i drift uden forureninger. Derfor er det nødvendigt med grundvandsbeskyttelse ved de fleste kildepladser. Hvis der fravælges at lave grundvandsbeskyttelse på en kildeplads skal der være aktivt taget stilling til alternativ forsyningssikkerhed for vandværket. Det er vigtigt, at der som minimum beskyttes nok grundvand til at forsyne forbrugerene indenfor hovedforsyningsområdet. Hvis der laves et fælles økonomisk vandsamarbejde i Skanderborg Kommune, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse vil en indsats til grundvandsbeskyttelse forventeligt give en stigning i vandprisen på 1,88 kr. pr. m 3 i 30 år. Skanderborg Kommune vurderer, at fordelene ved bevarelse af den decentrale vandforsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for vandværkernes kildepladser altså kunne svare sig. Beregningerne er baseret på beskyttelse af de røde arealer, som ses på Figur 3. Hovedforsyningsområde Forbrug (m 3 /år) Hektar beskyttes Stigning i m 3 - pris Ejer Bavnehøj ,6 1,71 Skanderborg ,1 0,87 Virring ,5 2,67 Hørning ,6 2,06 24

63 Ry ,1 2,50 Himmelbjerget ,6 6,58 Galten-Skovby ,7 2,06 Låsby ,1 3,88 Samlet hele Skanderborg Kommune ,3 1,88 Der er flere vandværker, som på nuværende tidspunkt ikke har anden forsyningssikkerhed end deres ene kildeplads. Det betyder, at vandværkerne udover grundvandsbeskyttelse også skal sikre bedre forsyningssikkerhed på anden måde. Det kunne være ved at lave nødforsyningsledning til et andet vandværk, som har en beskyttet kildeplads, eller ved at etablere en kildeplads, hvor det er billigere at lave grundvandsbeskyttelse. Denne udgift er ikke medregnet i ovenstående m 3 -pris. I de kommende år falder vandprisen med henholdsvis 28 øre i samt med yderligere 30 øre i , pga. at bidraget til grundvandskortlægningen gradvist sættes ned. Det vil sige et fald i 2018 med 58 øre i forhold til i dag. 7 Henvisninger By- og Landskabsstyrelsen. (2010). Rettelse om sprøjtegifte. Pressemeddelelse 3. juni Hentet fra Folketinget. (1997/98). Lovforslag nr. 56 Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v,. GEUS. (2010). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra GEUS. (2013). Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. Hentet fra GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra Miljøministeriet. (2009). Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Hentet fra 4/pdf/ pdf Miljøministeriet. (2013). Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet. (2013). Projekt om grundvandsbeskyttelse i andre lande mth. Pesticider. 25

64 Miljøstyrelsen. (1997). Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.2, Boringskontrol på vandvæker. Miljøstyrelsen. (1998). Drikkevandsudvalgets betænkning. Hentet fra Miljøstyrelsen. (2005). Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr Hentet fra Miljøstyrelsen. (2013). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2012: Forbrug lavere end indkøb. Hentet fra 2012/ Miljøstyrelsen. (2013). Sprøjtemiddelstrategien Hentet fra Naturstyrelsen. (6. oktober 2013). Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a. Naturstyrelsen. (2015). Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Hentet fra Naturstyrelsen. (Maj 2015). Udkast til vejledning om indsatsplaner kap 7. Region Midt. (2012). Forureningsundersøgelse og risikovurdering af grundvandsrelaterede punktkilder, Harlev J. Rigsrevisionen. (2011). Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Hentet fra Aarhus Kommune. (2013). Indsatsplan Beder. Hentet fra 7.1 Lovhenvisninger Bekendtgørelse nr. nr 1319 af 21/12/2011 om indsatsplanlægning Miljøbeskyttelsesloven. Lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010 Vandforsyningsloven. Lov om vandforsyning, lovbek. nr af 30. september Bilag Bilag 1 - Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 26

65 Bilag 1 Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 1 Indledning Dette notat er udarbejdet for at se på fund af pesticider i Skanderborg Kommune. Notatet er baseret på de indberetninger af analyser, der sker fra akkrediterede laboratorier til den offentlige tilgængelige nationale database Jupiter. I notatet vil der blive set på om fund i Skanderborg Kommune adskiller sig fra landstendenserne, som hvert år bliver afrapporteret af GEUS (Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser) i Grundvandsovervågningen. Notat er udarbejdet efter ønske fra Skanderborg Kommunes Koordinationsforums parter. Det er forsøgt, at opstille nogle af de samme tabeller og statistikker, som er opstillet af GEUS i grundvandsovervågningen for, at få det bedste sammenligningsgrundlag. Dog er der forskel på datagrundlaget i dette notat og i GEUS årlige grundvandsovervågning. Dette vil blive beskrevet i afsnit 2. Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen blandt andetaf hensyn til en beskyttelse af grundvandet. Midlerne er stadig godkendt til brug, men med begrænsninger. 2 Den Nationale Grundvandsovervågning Hvert år udgiver GEUS en rapport over grundvandets tilstand og udvikling. Overvågningen har fundet sted i 25 år, siden man startede en systematisk dataindsamling og rapportering i I den årlige rapport fra Grundvandsovervågningen fra GEUS benyttes fire forskellige datasæt. 1) Landovervågningsdata (LOOP) 2) Grundvandsovervågningsdata (GRUMO) 3) Almene vandværkers boringskontroldata (BK) 4) En restgruppe benævnt Andre analyser Udtrækket Andre analyser indeholder data fra den nationale boringsdatabase Jupiter, som ikke er udtrukket i nogen af de 3 første datasæt. Det omfatter blandt andet nedlagte vandværksboringer, små private vandforsyningsanlæg der forsyner mindre end 9 husstande, forureningsboringer mm. Landovervågningen (LOOP) er en del af Vandmiljøovervågningen. Programmet blev etableret i 1989 med det formål, at indsamle data til dokumentation af udviklingen i landbrugspraksis, samt til beregning af kvælstofudvaskningen. Boringer fra dette datasæt er i Skanderborg Kommune maks. 4 m dybe. Datasæt nr. 2 (GRUMO) fra Grundvandsovervågningen giver et billede af grundvandets tilstand, som er uafhængigt af udviklingen i vandindvindingsstrukturen. Datasættet indeholder boringer, som kun benyttes som overvågningsboringer. Analyserne fra vandværkernes boringskontrol (BK) giver derimod et billede af omfanget af pesticider i det råvand, som vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer. Altså det vand, som forbrugerne drikker. GRUMO boringer kan derfor give et mere repræsentativt billede af, i hvilket omfang grundvandet er forurenet med pesticider, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes eller sløjfes, hvis der konstateres en forurening i boringen. 27

66 I den årlige rapport for Grundvandsovervågningen er der anvendt en række forskellige opgørelsesmetoder, for at beskrive, hvorledes pesticider optræder i grundvandet. Dels vises den aktuelle status for det specifikke overvågningsår f.eks Derudover vises den samlede påvirkning over hele den moniterede periode, for at illustrere i hvilket omfang indtagene i hele perioden har været påvirket af pesticider. I dette notat benyttes to datasæt for Skanderborg Kommune. A) Pesticid analyser fra aktive almene vandværksboringer B) Alle boringer med pesticidanalyser Datasæt B repræsenterer alle boringer (inkl. almene vandværkes boringer) i Skanderborg Kommune, hvor der er foretaget pesticidanalyser af råvandet og indberettet til Jupiter. 2.1 Resultater for Grundvandsovervågningen 2014 Rapporten fra Grundvandsovervågningen 2014 viser, at der stadig findes en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2013 blev der i det samlede datasæt fundet pesticider i 37 % af alle indtag, mens drikkevandskravet på 0,1 μg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og ældre grundvand er mindre. Her følger den samlede konklusion fra Grundvandsovervågningen 2014: I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. Udvikling i koncentrationen i prøver med fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer i prøver med fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA 30. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. Samtidig har der de senere år været en større andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således fortidens synder, der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet. Her følger konklusionen for datasættet bestående af vandværkerne boringskontrolanalyser: 30 Dette skyldes, at glyphosat og AMPA kun har været med i analyseprogrammet siden

67 Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirkningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne, heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i Årsagen til, at andelen af fund i almene vandforsyningsboringer er lavere sammenlignet med fund i alle landets boringer, er, at vandværkerne løbende lukker boringer med pesticidfund. 3 Datagrundlag I dette notat anvendes alle pesticidanalyser, der er foretaget af grundvandet i perioden august 2015 i Skanderborg Kommune. Prøverne er taget af råvandet, som er det ubehandlede vand, der hentes op fra undergrunden. Der har igennem årene været et forskelligt antal stoffer på analyseprogrammerne. I starten var der kun få stoffer, der blev analyseret for i grundvandet, mens der i dag er 31 pesticider og nedbrydningsprodukter herfra på analyseprogrammet. Analyseprogrammet består af 1 godkendt, 5 regulerede og 7 forbudte moderstoffer. Derudover analyseres der for 19 nedbrydningsprodukter (Tabel 3). Der er i Danmark godkendt 173 moderstoffer til brug, hvoraf der kun analyseres for 6 i vandværkernes boringer. Analyseprogrammet blev i 2012 udvidet med 18 nye moderstoffer og nedbrydningsprodukter, som ikke er blevet analyseret for før. Blandt andet kom glyphosat, som er det aktiv stof, der benyttes i blandt andet Round-Up, på analyseprogrammet. Vandværkernes boringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus på 3-5 år afhængig af, hvor meget vand det enkelte vandværk indvinder. Det betyder, at ikke alle boringer i Skanderborg Kommune har været igennem det nye analyseprogram endnu. For almene anlæg under m³/år, samt ikke almene vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 9 husstande) er der i dag ikke krav til, at analysere råvandet. Derfor er der få analyser fra denne kategori i datasættet, og vi kender derfor ikke til grundvandets tilstand under disse boringer. Tabel 3 viser de 31 pesticider, som indgår i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer Boringskontrollen fra 2012 (MST, 2011). 18 stoffer, som er markeret nyt, er stoffer, som ikke tidligere var i analyseprogrammet, og alle vandværker har endnu ikke analyseret for disse stoffer. Nedbrydningsprodukter er markeret med *. Pesticid/ Nedbrydningsprodukt Juridisk Status Glyphosat nyt AMPA* nyt Bentazon Simazin Hexazinon Atrazin Godkendt Godkendt Reguleret Forbudt Forbudt Forbudt 29

68 Deethylatrazin* Deethylhydroxyatrazin* nyt DEIA, Deethyldesisopropylatrazin* nyt Deethylterbutylazin* nyt Deisopropylatrazin* Didealkyl-hydroxy-atrazin* nyt Deisopropyl-hydroxy-atrazin* nyt Hydroxyatrazin* Hydroxysimazin* nyt MCPA Mechlorprop (MCPP) Dichlorprop (2,4-DP) 2,4-D 2,6-DCPP* nyt 4-CPP* nyt Dichlobenil 2,6-dichlorbenzosyre* nyt BAM, 2,6-dichlorbenzamid* 4-nitrophenol* nyt Diuron nyt Ethylenthiourea (ETU)* nyt Metribuzin nyt Metribuzin-diketo* nyt Metribuzin-desamino* nyt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Fra godkendte, nedbrydningsprodukt bl.a. fra maneb og mancozeb Forbudt Forbudt Forbudt 30

69 Metribuzin-desamino-diketo* nyt Forbudt Datagrundlaget, som benyttes i dette notat, er udtrukket fra den nationale boringsdatabase Jupiter den 6. august I Skanderborg Kommune indeholder datasættet altså både analyser fra den nationale LOOP overvågning, fra den Nationale grundvandskortlægning, de almene vandværkernes boringskontroller, ikke almene vandværker og andre vandindvindingsanlæg, som har fået foretaget boringskontrol med pesticidanalyser gennem årene. Der findes på nuværende tidspunkt ingen GRUMO boringer i Skanderborg Kommune, men der er nye på vej. Datasættet indeholder i alt 272 indtag/boringer, hvor der er taget pesticidanalyser, heraf er de 157 indtag/boringer tilhørende almene vandforsyninger (både aktive og sløjfede boringer). Der er i alt udtaget analyser for enkeltstoffer. Datasættet er som før omtalt delt op i to. Det første datasæt A består kun af aktive boringer fra almene vandværker (157 boringer). Det andet datasæt B indeholder alle pesticidanalyser, dvs. for alle boringer også de boringer, som er ikke er aktive i dag, men sløjfede (272 indtag/240 boringer). Når det beregnes, hvor stor en andel af grundvandet, der i hele perioden har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsprodukter, medtages den enkelte boring kun en gang, selv om der har været udtaget mange vandprøver med fund. Opgørelsen på boringsniveau anvendes for at undgå en skævvridning af datasættene, fordi der ofte er blevet udtaget flere prøver fra boring med fund. Endelig fokuseres der i afsnit 5 nærmere på udvalgte aspekter af de konkrete fund i form af tidsserier eller fordeling mht. dybde i grundvandet. Tabel 4 viser, at der er fund af pesticider i 35,6 % af alle indtag i Skanderborg Kommune. Tabel 4 Oversigt over alle antal indtag med analyser og antal analyser foretaget i Skanderborg Kommune siden Stof gruppe Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien % fund af pesticider % over grænseværdien Pesticider Analyser enkelt stoffer Indtag ,5 % 5,1 % 4 Tilstand, udvikling og årsager Tilstanden i vandværkernes boringer illustrerer befolkningens eksponering for pesticider, i modsætning til overvågningsdata, der illustrerer grundvandets påvirkning. Da vandværkerne løbende nedlægger og etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men 31

70 vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Derfor er der lavet de to datasæt A og B, som hver vil blive vist i det følgende (Tabel 5 og Tabel 6). Tabel 5 viser i øverste række fund af pesticider i aktive boringer for almene vandværksboringer i det seneste 5 år. I yderligere 42 vandværksboringer har der tidligere også været fund. De tidligere fund er både BAM, atriazin og bentazon med flere. At der i den seneste 5 årig periode ikke findes pesticider i disse boringer, kan skyldes flere ting, blandt andet at kildestyrken på forureningen varierer, for eksempel som følge af at forureningsfanen har skiftet retning, eller vandværket er droslet ned for indvindingen i boringen, og dermed vil den mindre indvinding fra en boring kunne ændre strømninger i grundvandet. Tabel 5 Viser fund af pesticider i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Almene indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,9 3,5 24, (alle aktive boringer) ,2 10,8 35,0 Der er fund af pesticider i 24,4 % af de aktive vandværksboringer, hvilket stemmer overens med landsgennemsnittet, som i dag ligger på mellem %. Tabellen viser også, at der er overskridelser af grænseværdien på fire boringer. Årsagen til, at disse boringer er aktive og ikke sløjfede, er, at vandværkerne ofte blander vandet med andre boringer og derfor når under grænseværdien i det vand der sendes ud til forbrugerne. Ser man på hele perioden ses, at 35 % af boringerne har haft et indhold af pesticider. Fra omkring år 2000 har andelen af pesticidpåvirkede indvindingsboringer været faldende, og andelen har de sidste 5-6 år stabiliseret sig til omkring 20 til 25 %, hvilket Tabel 5 også viser. Der blev i 2013 på landsplan fundet pesticider i 25 % og 3,5 % med overskridelse af drikkevandskvalitetskravet 31, hvilket er det samme som ses i perioden i Skanderborg Kommune. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er generelt stoffer, som er forbudt, og som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år, eller stoffer pålagt regulering i form af anvendelsesbegrænsninger i Danmark. Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end år i gammelt. De stoffer, der findes i boringerne, må derfor forventes at kunne påvirke grundvandet og eventuelt drikkevandet i mange år frem. I Skanderborg Kommune er vandet ofte op til 50 år gammelt før det pumpes op til forbrugerne. 31 Grundvandsovervågningen , GEUS

71 Tabel 6 Viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % Tabel 6 viser antallet af fund i hele datasættet B. Dvs. alle boringer i kommunen, hvor der er taget pesticidanalyser. Det er både indvindingsboringer, moniteringsboringer mm. Tabellen viser, at der i hele perioden er fundet pesticider i 34,2 % af alle boringer. I 12,1 % af tilfældene er grænseværdien overskredet. 5 Godkendte, regulerede og forbudte stoffer I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter. Dette er et langt større antal stoffer end det obligatoriske antal i boringskontrollen, og skyldes primært analyser fra landovervågningen (LOOP). Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 var forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte (10 har ukendt juridisk status), se Tabel 7. Tabel 7 Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra Antal analyserede stoffer Godkendte Regulerede Forbudte Ukendt status Tabel 8 viser en opgørelse over fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden Det fremgår, at de forbudte pesticider forekommer i 22,5 % af alle undersøgte boringer, og at 5,4 % af disse overskred kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 6,4 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 0,8 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer, mens der ikke har været fund over kvalitetskravet. Dette stemmer meget godt overens med landsgennemsnittet. 33

72 Tabel 8 Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden i grundvandet i vandværksboringer på aktive vandværker I alt Ikke fund Antal boringer Fund Fund u. gr. over gr. Ikke fund % boringer Fund u. gr. Fund over gr. Forbudte stoffer ,8 20,8 10,4 Regulerede stoffer ,1 9,7 2,1 Godkendte stoffer ,1 1,3 0,6 Som tidligere beskrevet er der siden 1. januar 2012 tilføjet 18 nye pesticider og nedbrydningsprodukter i kontrolprogrammet. Tilføjelsen af de 18 nye stoffer er blandt andet på grund af fund af pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO) eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Som beskrevet tidligere analyseres der kun for en brøkdel af del stoffer, som i dag er godkendte. Tabel 9 viser de fundne stoffer i grundvandet fra hele datasættet. Her kan det ses, at hvert tredje fund er af stoffet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andet solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Derudover er der, som beskrevet, fundet 2 godkendte stoffer (glyphosat og dettes nedbrydningsprodukt AMPA) og 10 regulerede stoffer i grundvandet. Alle de stoffer der analyseres for i boringskontrollen i Tabel 3 er fundet i Skanderborg Kommune mindst en gang. De godkendte og regulerede midler er fundet på 16 forskellige lokaliteter i Skanderborg Kommune. Fundene kan ses på liste form i tabel 10 og 11 sidst i bilaget. Tabel 9 Tabellen viser fordelingen af fund baseret på de enkelte aktivstoffer og nedbrydningsprodukter. Pesticid (* nedbrydningsprodukt) Juridisk status Analyser Andel % Koncentration i µg/l antal fund over gr. fund over gr. min. max. 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) * Forbudt ,0 3,7 0,01 0,81 Atrazin Forbudt ,4 0,4 0,01 0,3 Atrazin, desethyl-* Forbudt ,9 1,8 0,01 0,82 DEIA* Forbudt ,1 4,3 0,01 0,26 Atrazin, desisopropy* Forbudt ,7 2,6 0,011 0,45 Bentazon Reguleret ,8 0,3 0,01 0,91 Atrazin, hydroxy-* Forbudt ,2 0,0 0,01 0,06 Dichlorprop Reguleret ,1 0,2 0,012 0,98 Simazin Forbudt ,0 0,1 0,011 0,15 Isoproturon Forbudt ,7 0,5 0,02 1,07 Mechlorprop Reguleret ,2 0,1 0,01 0,32 Hexazinon Forbudt ,3 0,4 0,007 1,6 4-CPP Reguleret ,5 0,0 0,023 0,078 Dichlobenil Forbudt ,9 0,0 0,01 0,061 34

73 4-Nitrophenol* Forbudt ,9 0,3 0,011 0,14 Glyphosat Godkendt ,7 0,0 0,01 0,018 Metsulfuron methyl Reguleret ,8 0,8 0,104 0,104 Ethofumesat Reguleret ,7 0,7 0,173 0,173 Lenacil Forbudt ,7 0,0 0,042 0,042 Trichloreddikesyre Forbudt ,7 0,0 0,02 0,02 Fenpropimorph Forbudt ,6 0,0 0,034 0,034 2,6-dichlorbenzosyre* Forbudt ,4 0,0 0,016 0,016 Ethylenthiourea* Reguleret ,4 0,0 0,012 0,012 2,6-DCPP* Reguleret ,4 0,0 0,01 0,01 Terbut.azin,desethyl* Forbudt ,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin Forbudt ,3 0,0 0,019 0,019 AMPA* Godkendt ,2 0,2 0,21 0,21 Terbuthylazin Forbudt ,1 0,0 0,016 0,016 2,4-D Reguleret ,1 0,1 4,2 4,2 MCPA Reguleret ,1 0,0 0,016 0,016 6 Dybdens betydning for fund af pesticider Figur 4 viser, hvorledes andelen af alle pesticidfund (forbudte, regulerede og godkendte) falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. 64,8 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m u.t. Her af er der i ca. 29,7 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m u.t., mens antallet af analyserede indtag i intervallet 70 til 110 m er lavere m m m m m > 110 m Dybdemæssig fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 > m 110 m 100 m m m m m m m m m m fund over gr. 15,4 0,0 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 4,0 6,3 13,3 28,6 29,7 fund under gr. 15,4 0,0 0,0 9,1 41,7 12,0 6,3 12,0 18,8 20,0 33,3 35,1 ikke fund 69,2 100,0 90,9 90,9 58,3 88,0 93,8 84,0 75,0 66,7 38,1 35,1 35

74 Figur 4 Dybdemæssig fordeling af alle pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Fund af pesticider i boringerne i hele perioden , viser, at der er fundet pesticider mindst én gang i ca. 50 % af det øverste grundvand i intervallet 0 til 30 m u.t., heraf 22 % med et pesticidindhold over kvalitetskravet. Bemærk, at sammenlignet med overvågningsboringerne fra Grundvandsovervågningen (GEUS 2015), er der samlet set en større påvirkning i de dybere lag end i landsgennemsnittet. Dette gælder især i området omkring Himmelbjerget i det vestlige Skanderborg Kommune. Det skal dog bemærkes at der er fundet pesticider i mere end 100 meters dybde i Skanderborg Kommune, også over grænseværdien. Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider og nedbrydningsprodukter m m m m m > 110 m 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00% 90,00% 100,00% > m 110 m 100 m m m m m m m m m 0-10 m % fund 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,00% 3,10% 8,00% 6,10% 6,80% 26,30% 29,70% % fund ov gr. 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 3,00% 4,50% 0,00% 8,10% % ikke fund 100,00%100,00%100,00%100,00%100,00%96,00% 96,90% 92,00% 90,90% 88,60% 73,70% 62,20% Figur 5 Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Figur 5 viser, hvorledes andelen af pesticidfund fra godkendte og regulerede stoffer også falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. ca. 38 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m under terræn. Her af er der i ca. 8 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m under terræn. Der er ikke fund af godkendte og regulerede midler i intervallet under 70 m. 7 Boringer, der er lukket Der lukkes boringer pga. fund af pesticider. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. Derfor blev 36

75 det i pr. 1. januar 2013 et krav for vandværkerne 32, at de hvert år skal indberette status på deres boring, samt årsag til sløjfning. Den første opgørelse, hvor 58 % af de almene vandværker havde indberettede status, viste, at der var lukket 22 boringer, som følge af pesticider. I Skanderborg Kommune er det fra sløjfet 6 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien, og yderligere 10 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværker har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Udover lukkede boringer har 4 vandværker nu eller tidligere haft overskridelser af grænseværdien i en eller flere af deres nuværende aktive boringer. Årsagen til, at boringerne ikke er lukkede/sløjfet kan blandt andetvære, at vandværket har andre boringer, hvor de kan blande vandet med, og dermed overholder grænseværdien. Yderligere 16 almene vandværker har boringer med pesticider under grænseværdien Fordeling af fund land, by og skov Når der i dag bliver etableret nye kildepladser til vandværker, etableres de oftest udenfor byerne. De fleste gamle kildepladser ligger i byerne, og mange af disse bliver efterhånden flyttet ud på landet. Flere kommuner vurderer, at de fleste kildepladser i byerne ikke er bæredygtige, og de prioriteres derfor ikke højt i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det skyldes, at der i byerne er risiko for flere forureningskilder end på landet, blandt andet fra gamle forurenede grunde. På Figur 6 ses fordelingen af boringer, hvor der er foretaget pesticidanalyser, samt status på analyserne. Kortet viser, at der de fleste steder i kommunen er fundet pesticider. Figuren viser både godkendte, regulerede og forbudte stoffer. Figur 7 viser, hvor der er fundet godkendte og regulerede stoffer i Skanderborg Kommune. Her ses også, at fundene ikke koncentrerer sig om et område i kommunen, men det er fund flere steder. Figur 8 viser sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte stoffer. Det ses af Figur 8, at der er et stort sammenfald mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Kun i to tilfælde ses der ikke forbudte midler sammen med godkendte og regulerede. Kortet viser tre lokaliteter, men i den sydligste boring, rød prik på Figur 8, har der tidligere været fund af BAM i afgang vandværk. 32 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 26 stk. 2. Første status notat kan findes her: 33 I Skanderborg Kommune er der 50 almene vandværker. 37

76 Figur 6 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Figuren viser alle fund, dvs. godkendte, regulerede og forbudte midler. Figur 7 viser, hvor der er analyseret for godkendte og regulerede pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. På denne figur er forbudte stoffer ikke medtaget. 38

77 Figur 8 viser, sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Der er kun tre steder i kommunen, hvor vi ikke ser fund af forbudte stoffer sammen med fund af godkendte/regulerede stoffer. Figur 9 viser placeringen af de boringer med fund i forhold til byer, skov og markblokke 34. Der ses en række boringer, som har anden placering end disse. En gennemgang af boringer viser dog, at alle boringerne med anden placering på figuren ligger i kanten af en markblok i det åbne land. Figuren viser den aktuelle placering af boringen, men den viser ikke, hvor oplandet er placeret, og hvor grundvandet dannes til den enkelte boring. En boring kan godt ligge på landet, men der hvor vandet dannes til boringen, kan ligge under en by, eller omvendt. Men figuren viser, at der både ses forureninger i byen, skov og på landet, og at der ikke kun er en kildetype til forurening med pesticider. 34 En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af landbrugsarealer. Markblokkenes grænser følger typisk permanente skel i landskabet. Markblokke anvendes oftest ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's arealbaserede støtteordninger. Kortet giver et overblik over hvor der er dyrket landbrugsjord i Skanderborg Kommune. 39

78 Figur 9 Viser de 84 boringer, hvor der er fundet pesticider og deres placering i forhold til by, skov, markblokke. 9 Sammenfatning Gennemgangen af fund af pesticider i Skanderborg Kommune sammenholdt med GEUS årlige rapport for grundvandsovervågning viser at Skanderborg Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. 10 Henvisning GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra 40

79 Bilag B - Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder generelt

80 NOTAT Risikovurdering 1. Indledning BNBO har til formål at beskytte indvindingsanlægget mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Det er muligt med påbud eller forbud at fastsætte konkrete beskyttelsesforanstaltninger efter 24 i miljøbeskyttelsesloven. Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandindvindingsanlæg /1/. Dato Charlotte Bamberg Sebastian Ravn Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Det følger heraf, at påbud eller forbud - efter 24 - kan meddeles, når der konstateres en forurening eller en fare for en forurening. Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der består en forurening eller fare herfor at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Rækkevidden af 24 er således længere end til alene at omfatte forbud eller påbud til sikring af selve anlægget og risikoen for en udledning direkte i vandboringen. Hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter 24, afgøres af taksationsmyndighederne /1/. Anvendelsen af beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /1/. Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at 1/9 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

81 afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Der kan ikke angives en fuldstændig liste over, hvilke forhold der kan nedlægges forbud mod eller påbud om. Følgende er en mulig liste over forhold, som kunne være relevante: Oplag og håndtering af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anlæg og drift af vaskepladser til brug for landbrugsdrift og anden erhvervsmæssig drift og anvendelse af vaskepladser. Aktiviteter, anlæg eller forhold med henblik på at forebygge eller forhindre uheld, overdosering eller fejlanvendelse af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anvendelse af pesticider på afgrøder, gårdspladser, fodboldbaner m.m. med henblik på at forebygge spild, uheld og fejldoseringer. Etablering af jordvarmeanlæg, oplag af kemikalier i miljøcontainer, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler samt salt, pesticider og gødning. Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller at begrænse risikoen for uheld, som kan medføre en forurening af grundvandet og dermed boringen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt 2/9

82 2. Risikovurderinger som beror på vurdering af sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld med miljøfremmede stoffer Risiko begrebet kan defineres som kombinationen af sandsynligheden af en uønsket hændelse og dens konsekvens (såsom personskader, dødsfald, miljøskade eller materielle værdier): Risiko = Frekvens Konsekvens Den samlede risiko defineres som summen af risiko af de enkelte mulige uønskede hændelser: Samlet risiko = Σ Frekvens Konsekvens I en vurdering af risikoen kan de mulige sikringstiltag/barrierer også indgå. Barriererne kan være indført for enten at sænke sandsynligheden for at hændelsen opstår eller for at minimere konsekvensen af den uønskede hændelse. Risiko begrebet anvendes for at kunne sammenligne forskellige hændelser med forskellig konsekvens, men for dette skal være muligt, skal risikoen klassificeres og rangeres. Dette kan laves på forskellige detaljeringsniveauer: Kvalitativt (kvalitativ vurdering af frekvens og konsekvens, egnet til sortering af væsentlige/uvæsentlige risici tidligt i et projekt). Semi-kvalitativt (vurdering af frekvens og konsekvens eksempelvis ved at anvende en risikomatrice, hvor intervallerne er kalibreret til kvantitative mål. Semi-kvalitative risikoanalyser er vidt anvendelige inden for forskellige typer af analyser). Kvantitativt (vurdering af risiko med præcise tal, egnet til eksempelvis detaljeret konsekvensvurdering og myndighedsgodkendelser). Ved valg af detaljeringsniveau for en risikoanalyse skal bl.a. definitionen af relevante risikoacceptkriterier betragtes. I det konkrete tilfælde er der tale om en semi-kvalitativ risikovurdering, hvor der anvendes en risikomatrice som acceptkriterium. Risikomatricen er valgt til en 3x3 matrice, hvorfor både sandsynlighed (frekvens) og konsekvens opdeles i 3 intervaller (se tabel 1). 3/9

83 Tabel 1: 3x3 matrice som viser, hvorledes sandsynligheden og konsekvensen for spild og uheld inddeles i 3 intervaller. Sker jævnligt Sker sjældent Sker stort set aldrig En gang pr år En gang pr år En gang pr. 100 år eller mindre Sandsynlighed 3 Sker jævnligt Stor 2 Sker sjældent Moderat 1 Sker stort set aldring Lille Risiko for forurening af indvindingsanlægget Ingen skade Lille skade Medium skade Stor Skade Konsekvens Risiko = Sandsynlighed x konsekvens 6-9 Høj risiko for forurening af indvindingsanlægget 3-4 Moderat risiko for forurening af indvindingsanlægget 1-2 Lav risiko for forurening af indvindingsanlægget 2.1 Vurdering af sandsynligheder for mulige aktivitet og anlæg Ved vurderingen af sandsynlighed og konsekvens skal sandsynligheden for det givne scenarium placeres i det rette interval (af de 3 mulige). Dette gøres ud fra erfaring med vurdering af lignende scenarier og fra erfaring med kvantitative risikovurderinger, hvor sandsynligheden beregnes mere præcist. I det konkrete tilfælde er sandsynlighederne vurderet uafhængigt af 2 personer med stor erfaring inden for risikovurderinger, og herefter er resultaterne sammenlignet. Sandsynlighederne fra de to vurderinger var stort set identiske. I de få tilfælde, hvor der var forskel på de 2 vurderinger, blev begge personers begrundelser for placering af sandsynlighed vurderet og diskuteret, indtil der var enighed om det rette interval. På baggrund af dette er det vurderet, at sandsynlighederne er placeret i de rette intervaller. Der er lavet en sandsynlighedsvurdering på anlæg og mulig aktivitet i BNBO er efter ønske fra Skanderborg Kommune (tabel 2). 4/9

84 På baggrund af ovenstående er følgende sandsynligheder estimeret: Tabel 2 viser den estimerede sandsynlighed for spild ved uheld og lækage. Anlægstype/håndteringstype Scenarium Sandsynlighed Anvendelse opbevaring og håndtering af Pesticider Veje let befærdet (grusveje eller mindre lokale veje) Vej moderat befærdet (landeveje) Vej meget befærdet (motortrafikveje og motorveje) Parkeringsarealer Jernbane Spild ved uheld med marksprøjten, hvor 2 denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med 3 håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild i private haver 3 At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At godsvogn med miljøfremmede stoffer 1 vælter. 2.2 Procedure for vurdering af konsekvens Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Vurderingen og skønnet tager udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Konsekvensen beskrives derfor som en sum af nedenstående faktorer: De hydrogeologiske forhold, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i ind indvindingsanlægget Forurenende stoffer mængde, egenskaber, grænseværdier, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i indvindingsanlægget. Indvindingens værdi, som er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget 5/9

85 2.2.1 Vurdering af mulig forurening af indvindingsanlægget Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab /3/. Til denne vurdering er der udviklet et beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger inden for BNBO (BRIBE) /4/. BRIBE er udviklet af COWI på baggrund af en efterspørgsel fra Aarhus Kommune. Naturstyrelsen har finansieret udviklingen af værktøjet og har derfor stillet krav om, at værktøjet skal kunne benyttes af øvrige kommuner, rådgivere og interessenter. Rambøll har anvendt version januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse /3/. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner /3/ /5/ Vurdering af indvindingens værdi Indvindings værdi er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget. Indvindingens værdi er en samlet opgørelse der tillægges nødvendigheden af foranstaltninger. Indvindings værdi kan derfor beskrive som en sum af nedenstående faktorer. Skanderborg Kommune kan, hvis de finder det relevant, vurdere indvindingens værdi på baggrund af nedenstående faktorer. Indvindings værdi Indvindings størrelse < m3/år Vandværkets mulighed for alternativ forsyning Vandværkets mulighed for etablering af ny kildeplads Placering af indvinding (OSD/NFI/ION) Placering af indvinding (by/åben land) Vandværket og boringernes tilstand Grundvandsressourcens tilstand Inden for byområde m3/år Delvis > m3/år Uden for byområde Stor Moderat Ingen Udenfor OSD og NFI Inden for byområde Inden for OSD ej NFI Delvis Inden for NFI Uden for byområde Acceptabel God Særdeles god Uacceptabel Acceptabel God 6/9

86 3. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinjer for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Derfor er der opsat konservative scenarier, som er vist herunder: 1. Spild og uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter 4000 liter spild med bentazon 1, med en koncentration på 7 g/l. 2. Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider 5 liter koncentreret spild med bentazon 2, med en koncentration på 480 g/l. 3. Spild og uheld i private haver 1 liter koncentreret spild med MCPA 1, med en koncentration på 76,5 g/l 1 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer, der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget, er bentazon det stof, der hyppigst finder i grundvandet /7/. 2 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid, der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile, /6/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. Til vurdering af konsekvensen for forurening af indvindingsanlægget anvendes BRIBE /4/. BRIBE er et værktøj, der bygger på flere forsimplede antagelser. Der kan derfor ikke forventes eksakte beregningsresultater, men en under de givne omstændigheder angives en realistisk størrelsesorden som kan angive om det er sandsynligt at spild og uheld kan forurene indvindingsanlægget. Arealanvendelsen inden for BNBO er afgørende for hvilke af de tre ovenstående scenarier, der udføres beregninger for. BRIBE beregner koncentrationen af pesticider (MCPA eller Bentazon), der genfindes i indvindingsboringen ved spild og uheld. Denne koncentration inddeles i 3 kategorier: Tabel 3: Konsekvensen ved spild og uheld i forbindelse med anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider, inddelt i 3 kategorier, se endvidere tabel 1. Konsekvens pesticider BRIBE beregning Ingen fund Under grænseværdien Over græseværdien Risikoen for forurening af anlægget ved spild ved uheld med pesticider er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen (tabel 3) ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). 7/9

87 For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi også indgå i risikoafvejningen. 4. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbane og ved parkering på større parkeringsarealer (> 20 biler). Der er lavet en overordnet betragtning ved spild og uheld på veje, jernbaner og større parkeringsarealer, hvorpå der transporteres miljøfremmede stoffer. Der transporteres mange forskellige stoffer og i forskellige koncentrationer og mængder. Da usikkerheden bør komme miljøet til gode antages det, at et spild ved uheld altid vil forurene indvindingsanlægget og dermed stor skade (tabel 1). Sandsynligheden for spild ved uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet på baggrund af ovenstående redegørelse om vurdering af sandsynlighed (afs. 2.1.). Sandsynligheden for spild og uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet til at være en hændelse der stort set aldrig sker (tabel 1 og 2). Risikoen for forurening af indvindingsanlægget ved spild i forbindelse med transport på veje, jernbane og parkeringsarealer er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). Konsekvensen for indvindingsanlægget vil som nævnt altid være stor (stor skade). Derfor vil spild ved uheld på veje, jernbaner og parkeringsarealer altid udgøre en moderat risiko for forurening af anlægget (tabel 1). For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi indgå i risikoafvejningen. 8/9

88 5. Referenceliste /1/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsnalæg, BEK nr af 31/10/2011 /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. /3/ Notat om beregning og antagelser der ligger til grunde for beregning af risiko for forurening af indvindingsanlægget. /4/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /5/ Regneark med beregninger af effekten på vandkvaliteten indenfor alle BNBO er med beregningsværktøjet BRIBE /6/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /7/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 9/9

89 NOTAT Projekt BRIBE beregning, antagelser og scenarier Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Lone Kildal Møller Skanderborg Kommune Sebastian Ravn, Charlotte Bamberg 1. Baggrundsnotat for antagelser og parametre der er lagt til grunde for beregningerne i BRIBE Dato Beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening, som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /2/. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /2/. T F Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /2/: a. den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, b. de hydrogeologiske forhold, c. den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, d. de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. For at lave en vurderingen af ovenstående (b og c) fik Aarhus Kommune i 2011 udviklet et Excel-baseret beregningsværktøj til at vurdere den mulige effekt på vandkvaliteten i indvindingsboringen ved spild af pesticider på jordoverfladen inden for BNBO /1/. Skanderborg Kommune har valgt at anvende BRIBE til at sandsynliggøre om spild og uheld med pesticider i byen og på landet, vil udgøre en risiko for kildepladsen. 1/4 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

90 1.1 Scenarier, antagelser og parametre Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /2/. Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab, som beskrevet i dette notat. Rambøll har anvendt versionen 3.0 fra 30. januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse. Ved beregning med beregningsværktøjet BRIBE ift. til estimering af konsekvensen for indvindingsanlægget ved spild og uheld indenfor BNBO er der fastsat er række parametre samt fortaget en række antagelse. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner. Beregningsscenarier: Aktivitet Scenarie Spild type Spild mængde koncentration Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild ved uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild og fejldosering i private haver Bentazon liter 7 g/l Bentazon 2 5 liter 480 g/l MCPA 1 1 liter 76,5 g/l 2/4

91 Der er indtastet standardværdier i BRIBE som anvendes ved alle beregninger: Nettonedbør 287 mm Cellehøjde 0,1m Grundvandsspejl Nedbrydning og sorption Gennemsnitlige grundvandsspejl for kildepladsen Standart værdier fra BRIBE. For pesticider anvendes data fra Pesticid Propper DataBAse (PPDB) De geologiske lag som indtastes i BRIBE er vurderet på baggrund af tværsnit for kildepladsen Tværsnittene er et udtræk fra GeoScene 3D, hvor alle eksisterende geologiske data er tilgængelige. Geologien bliver tolket ned til filter top, hvor BRIBE beregner maks koncentrationen i boringen. Ved flere filtre i et BNBO-område er det højst placeret filter valgt. Ved indtastning i BRIBE skal geologien/jordarten for de første 30 cm beskrives særskilt. I BRIBE er det muligt, at benytte enten sandjord eller lerjord for de øverste 30 cm. Ved tolkning af sand i de øverste meter er der anvendt sandjord og ved tolkning af ler i de øverste meter er der anvendt lerjord. Sand mellem er valgt som gennemsnitslag for tolket sand og Dybe lerlag er valgt som gennemsnitslag for tolket lerlag. 1 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile /3/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. 2 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget er bentazon det stof der hyppigst finder i grundvandet /4/. 3/4

92 2. Reference /1/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /3/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /4/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 4/4

93 Bilag C - Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder

94 Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder i byer I forbindelse med risikovurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i 2014 foretog Rambøll beregninger af om spild og uheld udgjorde en risiko for grundvandet inden for BNBO. I den forbindelse blev MCPA benyttet til at beregne, om spild og uheld med pesticider udgjorde en risiko. I dag er det dog ikke muligt for private at købe produkter, der indeholder den koncentration af MCPA, som beregningen er foretaget efter. Derfor har Skanderborg Kommune ved brug af beregningsværktøjet BRIBE genberegnet om spild og uheld med stoffet glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i byer, kan udgøre en risiko for grundvandet. Dato 19. august 2016 Sagsnr.: P Din reference Lone Kildal Møller Tlf: Mobil: Beregningsscenarie: Aktivitet Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild og fejldosering i private haver Glyphosat 1 1 liter 120 g/l Glyphosat anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver samt i flere landbrugsafgrøder. Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd AARHUS KOMMUNE Forslag Indsatsplan StautrupÅbo En plan for beskyttelse af drikkevandet Aarhus Byråd 2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 Læsevejledning... 3 INDLEDNING... 4 Hvad er en indsatsplan?... 4 Indsatsplanens

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Aarhus Byråd april 2013

Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Aarhus Byråd april 2013 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde Aarhus Byråd april 2013 www.naturogmiljoe.dk 2 2 INDSATSPLAN Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til

Læs mere

Redegørelse for Vejlemodellen

Redegørelse for Vejlemodellen NOTAT: Viborg Kommune Forvaltningen for teknik og miljø, Natur og Vand 19. maj 2015 / j2n Redegørelse for Vejlemodellen På mødet i KMU d. 26. marts 2015, pkt. 7 Vedtagelse af indsatsplan for beskyttelse

Læs mere

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015

Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde landmænd 19. Februar 2015 Dialogmøde for landmænd i Langeland Kommune Program: Velkomst og præsentation John Kjær Andersen Hvad er en miljøgodkendelse? Hvad er en godkendelse/ et tillæg/ en

Læs mere

Indsatsplan Beder. Forslag November En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011

Indsatsplan Beder. Forslag November En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011 Forslag November 2011 www.naturogmiljoe.dk

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 14. december 2012 Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø 1. Resume Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Indsatsplan Beder skal sikre, at

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009

Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 Grundvandsbeskyttelse Svendborg området - Rammeplan - november 2009 GRUNDVANDSBESKYTTELSE I SVENDBORG OMRÅDET... 2 DEFINITN AF INDSATSOMRÅDET... 3 FORMÅL MED INDSATSPLANEN... 3 PROBLEMSTILLINGER I SVENDBORG

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne Eike Freeman Stubsgaard ATV maj 2016 Radisson Odense Pesticider Pesticider i hver tredje boring Over grænseværdien i hver sjette boring Pesticider er den største

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte

Læs mere

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Den koordinerede pesticidindsats i Eike Freeman Stubsgaard naturogmiljø Nyborg 2016 Opdrag Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune Indsatsplanerne i Aarhus er et forsøg på at koordinere indsatser,

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev Indsatsplan VIBORG AMT Miljø & Teknik for at sikre drikkevandet ved Sejerslev J. nr. 8-52-2-773-1-03 Indsatsplanen der skal sikre forsyningen af drikkevand ved Sejerslev er udarbejdet af: Viborg Amt i

Læs mere

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den

Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse. Ringe tirsdag den Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Ringe tirsdag den 03. 11. 2015. Dagsorden Velkomst og præsentation Forslag til indsatsplan - Odense Syd Den videre proces Pause Nye kortlægningsområder Nyborg

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte

Læs mere

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE Hans Peter Birk Hansen Geolog Odense Kommune Grundvandsbeskyttelsesplaner Bornholm Svendborg Ærø Odense 11/01 2015 SIDE 1 PLANER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Notat Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen Høringssvar til Forslag til indsatsplan for grundvand, Assens med kommentarer. Følgende har indgivet høringssvar:

Læs mere

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand

Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Udgiver: Skanderborg Kommune Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Berørte vandforsyninger: Låsby Korsvej

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet

Ændringsbekendtgørelsen følger bl.a. op på ændringerne af vandforsyningsloven, som følge af vandsektorforliget 1, idet NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00082 Ref. radko/annrj Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om indsatsplaner Naturstyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil

Agri Nords høringssvar fra den offentlige høring af indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst samt Miljøog Energiforvaltningens bemærkninger hertil #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Indtast til Kopi til Indtast Kopi til Fra Birgitte A. Hollænder Sagsnr./Dok.nr. 2016-056296 / 2016-056296-7 Miljø- og Energiplanlægning

Læs mere

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vordingborg Vandråd den 1. oktober 2012 Naturstyrelsens rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen PAGE 1 Indhold Hvem er vi? Hvorfor

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10

Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 4.2 Oversigt - Fokusområder, mål, virkemidler og indsatser Emne Fokusområder Mål Delmål Indsatser Interesseområder - Zone 1-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indvinding 1 Vandindvinding og forsyning At sikre en

Læs mere

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens Punkt 13. Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens 2016-024069 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads

Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Velkommen til orienteringsmøde om sprøjtefri boringsnær beskyttelseszone (BNBO) omkring Bjellekær Kildeplads Dagsorden Velkomst v/thomas Jakobsen, Egedal Kommune BNBO, - hvad er det og hvad betyder det

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen Fremadrettet beskyttelses via husdyrbrugloven kontra MBL 26 a? Ekspropriation - hvornår skal indsatsplanerne tage dette

Læs mere

Vejledning om indsatsplaner

Vejledning om indsatsplaner Vejledning om indsatsplaner 2015 Titel: Vejledning om indsatsplaner Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 ISBN nr. 978-87-7091-959-3 2 Vejledning om indsatsplaner

Læs mere

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET

NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

DN i grundvandsråd. Indhold. Indledning

DN i grundvandsråd. Indhold. Indledning Dato: 21. juli 2015 Til: DN's repræsentanter i grundvandsråd Skrevet af: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk DN i grundvandsråd Indhold Indledning... 1 Hvad er et grundvandsråd?... 2 Indsatsplaner...

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet

Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger. Eksempler fra hovedstadsområdet Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Regionale temaer for indvindingsoplande og regionerne indsat mod grundvandstruende jordforureninger Eksempler fra hovedstadsområdet Møde den 1. november

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats?

Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Hvordan sikres en helhedsorienteret planlægning mellem kommuners, vandforsyningers og regioners grundvandsbeskyttende indsats? Morten Sørensen ATV møde den 02. oktober 2014 Grundvandsbeskyttelse 2 principper:

Læs mere

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse

»Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse »Nitrat-prognose og omkostningseffektiv beskyttelse Christian Thirup, agronom, chefkonsulent Tina Andersen, geolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S ATV Jord og Grundvand Beskyttelse og forvaltning af grundvand

Læs mere

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE LØKKEN VANDVÆRK. Forslag til indsatsplan

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE LØKKEN VANDVÆRK. Forslag til indsatsplan INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE LØKKEN VANDVÆRK Forslag til indsatsplan 1 Indholdsfortegnelse INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE LØKKEN VANDVÆRK... 1 1. Baggrund for indsatsplanen... 3 Lovgrundlag...

Læs mere

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer I medfør af 3, stk. 7, og 7 i lov nr. 571 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om planlægning, som ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006 samt

Læs mere

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN

ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN ERFARINGER MED INDSATSER I DRASTRUP INDSATSPLAN Civilingeniør Bente Villumsen, COWI A/S Lise Højmose Kristensen, Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne Per Grønvald, Aalborg Kommune, Vandforsyningen

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr. 17 - Hals Maj 2010 Omfatter vandværkerne: Vester Hassing, Gandrup, Skindbjerg, Ulsted, Ulsted-Ålebæk og Gettrup Forord Aalborg

Læs mere

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune

Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Notat om grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune August 2015 Indhold 1 Resumé... 3 2 Indledning... 3 3 Hvorfor en indsats?... 5 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet

Læs mere

Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune

Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune Bilag Administrationspraksis vedr. indsatsplanlægning målsætning, retningslinjer og indsatser med henblik på at beskytte grundvandet i Horsens Kommune I indstillingen til Teknik og Miljiøudvalget er der

Læs mere

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse ATV 23. maj 2013 Eike Freeman Stubsgaard Sprøjtemiddelstrategien Målsætning i 2015 Reduktion i pesticidbelastningen på 40% i løbet

Læs mere

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk

INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk L E M V I G K O M M U N E Indsatsområdet ved Klosterheden INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDS- BESKYTTELSE Klosterhede Vandværk, Lemvig Vandværk III, Nr. Nissum Vandværk, Gudum Vandværk og Fabjerg Vandværk Juni

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016 Notat til Teknisk Udvalg Opfølgning på Teknisk Udvalgs møde mandag den 25. januar 2016 om sag nr. 4 på Byrådsmøde 20. januar 2014, Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider. Side

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15 Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum En plan for beskyttelse af drikkevandet Side 1 af 15 HVIDBOG til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste.

Efter velkomsten var der en kort præsentationsrunde af medlemmerne. På mødet deltog 20 ud af 27 inviterede repræsentanter. Se vedlagte deltagerliste. Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Kære KOVA-medlem Jord og Grundvand Sagsbehandler: Gitte Bjørnholdt Brok Direkte: 7629 2507 www.horsens.dk Sagsnr. 09.08.00-A21-1-14 Dato: 12.9.2014 Telefontid:

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

VandCenter Syds indsats overfor pesticider

VandCenter Syds indsats overfor pesticider VandCenter Syds indsats overfor pesticider ENVINA-temadage for indsatsplanlæggere den 8. og 9. oktober 2014 Troels Kærgaard Bjerre VandCenter Syd A/S Disposition VandCenter Syd kort fortalt (inkl. historisk

Læs mere

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk. En plan for beskyttelse af drikkevand.

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og Rørbæk. En plan for beskyttelse af drikkevand. Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Mejlby, Ravnkilde og. En plan for beskyttelse af drikkevand. 0 Udgiver: Rebild Kommune, Center Natur og Miljø, Hobrovej 110, 9530 Støvring Udgivelsesår:

Læs mere

594 Depot Klosterhede

594 Depot Klosterhede 594 Depot Klosterhede Indsatsplan februar 2011 Indsatsplan 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. FORORD...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Baggrund...5 1.2 Hvad er en indsatsplan...6 1.3 Udarbejdelse af indsatsplanen...6 2.

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg øst 2014 Sønderborg Forsyning, Huholt Vandværk Vollerup-Ulkebøl Vandværk Titel Berørte Vandværker Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Sønderborg Øst Vollerup-Ulkebøl

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet

Aalborg Kommunes høringssvar til Region Nordjyllands fornyede offentlige høring af Råstofplan Hvorupområdet #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Aalborg Kommune, Direktøren Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst raastoffer@rn.dk 13-12-2016

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER

GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER GRUNDVANDSBESKYTTELSE BORINGSNÆRE BESKYTTELSESOMRÅDER DISPOSITION Regulering af grundvandsbeskyttelse hvem og hvordan? 25-meters beskyttelseszone Boringsnære beskyttelsesområder: Hvordan fastlægges de?

Læs mere

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug:

Med regionplantillægget er der foretaget nedenstående tilføjelser til regionplanens retningslinie 15, der omhandler landbrug: NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 2. juni 2003 J.nr.: 03-33/760-0008 mam Afgørelse i sagen om

Læs mere

Referat af lodsejermøde

Referat af lodsejermøde Referat af lodsejermøde Vedr. boringsnært beskyttelsesområde ved Bjellekær Kildeplads Afholdt d. 26. sept. 2013, kl. 19, på Høloftet, Søsum Deltagere: 21 lodsejere med ejendom inden for BNBO, repræsentanter

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE. Næstved Kommune. Rapport. Udkast til afsnit vedrørende generelle indsatser

NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE. Næstved Kommune. Rapport. Udkast til afsnit vedrørende generelle indsatser Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato 2015 Udkast til afsnit vedrørende generelle indsatser 2015-10-28 NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE NÆSTVED KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE

Læs mere

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold. Besvarelse af spørgsmål fra byrådsmøde 20. januar 2016, punkt nr. 4. Opfølgning på indsatsplan Beder Påbud mod anvendelse af pesticider Aarhus Byråd drøftede den 20. januar 2016 en indstilling om iværksættelse

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD Aalborg Sydøst Punkt 3. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 - Aalborg Sydøst 2012-50100 Miljø- og Energiudvalget indstiller til byrådet, at udkast til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Område med Særlig Drikkevandsinteresse nr. 33 Vandværkerne: Lindholm Nr. Uttrup Aalborg Kommunale Vandforsyning Hvorup Syd Aalborg Kaserne Oktober 2005 T E K N I K

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. OSD 1435 - Aalborg Sydøst

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. OSD 1435 - Aalborg Sydøst FO RS L AG Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 - Aalborg Sydøst Juni 2015 Udgiver: Aalborg Kommune Udgivelse: juni 2015 Sagsnr.: 2011-52573 Dok.nr.: 2011-52573-28 Titel: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere