Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet 2001"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet 2001 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 166

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet 2001 Arbejdsrapport fra DMU, nr Gert Asmund

4 Datablad Titel: Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet 2001 Forfatter: Afdeling: Gert Asmund Afdeling for Arktisk Miljø Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 166 Udgiver: URL: Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Udgivelsestidspunkt: September 2002 Redaktionen afsluttet: Redaktion: Finansiel støtte: Bedes citeret: Afdeling for Arktisk Miljø Forskningscenter Risø Asmund, G. 2002: Miljøundersøgelser ved Kvanefjeldet Danmarks Miljøundersøgelser. 42 s. Arbejdsrapport fra DMU nr. 166 Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Emneord: Layout: Tegninger/fotos: I 1982 og 1983 blev der brudt uranmalm i Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland. Noget malm blev anbragt i bunker neden for Kvanefjeldet, og noget malm blev tippet ud over fjeldsiden lige udenfor mineindgangen. Formålet med denne miljøundersøgelse er at undersøge om disse bunker i dag har påviselig effekt på miljøet i Narsaq dalen, i Narsaq Elv og i bugten Narsap Ilua, som er den bugt, hvori elven udmunder efter passage af Kvanefjeldet. Hovedkonklusionen er at malmbunkerne og udsivningen af grundstoffer fra minen ikke har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjede koncentrationer også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer. Kvanefjledet, uran, miljø, tang, blåmusling, fjeldørred, grundstoffer Hanne Kjellerup Hansen Gert Asmund ISSN (elektronisk): Sideantal: 42 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes hos: Miljøbutikken Information og Bøger Læderstræde 1 DK-1201 København K Tlf.: Fax:

5 Indhold Sammenfatning 5 DMU-p suliaanut atatillugu nalunaarusiaq 6 Kalaallisut imaqarnersiornera 6 Indledning 7 1 Feltobservationer 8 Malmbunkerne 8 Tippen under minen i Kvanefjeldet 8 Minen 8 2 Prøveindsamling Vandprøver Tang og musling Fisk 10 3 Analyseresultater Vandprøver Biologiske prøver 12 Kviksølv 13 Arsen 14 Selen 14 Beryllium 15 Vanadium 15 Krom 15 Mangan 16 Kobolt og nikkel 16 Zink 16 Rubidium Sjældne jordarter 17 Zirkonium og niobium 18 Cadmium 19 Antimon 20 Bly 20 Thorium 21 Uran 22 4 Sammenfatning og konklusion 23 Referencer 25

6 Bilag Bilag 1 Resultat af muslingeprøver 26 Bilag 2 Analyseresultater for tang 27 Bilag 3 Analyse af ørreder 28 Bilag 4 Analyseresultater for vandprøver 29 Bilag 5 Narsaq projektets analyser for La, Ce, Eu i tang fra 11 lokaliteter i Dyrnæsbugten 30 Bilag 6 Narsaq projektets analyser for La, Ce, Eu i musling fra 15 lokaliteter i Dyrnæsbugten 31 Bilag 7. Kvalitetskontrol af de kemiske analyser. 32 Bilag 8. Foto fra Narsaqdalen 33 Foto fra Narsaq Dal. 33 Danmarks Miljøundersøgelser 43

7 Sammenfatning I 1982 og 1983 blev der brudt uranmalm i Kvanefjeldet ved Narsaq i Sydgrønland. Noget af denne malm blev fragtet til Forsøgscenter Risø ved Roskilde til brug for en prøveoparbejdning. Noget malm blev anbragt i bunker neden for Kvanefjeldet, og noget malm blev tippet ud over fjeldsiden lige udenfor mineindgangen. Malmbunkerne og tippen har ligget urørt siden de blev brudt. Formålet med denne miljøundersøgelse er at undersøge om disse bunker i dag har påviselig effekt på miljøet i Narsaq dalen, i Narsaq Elv og i bugten Narsap Ilua, som er den bugt, hvori elven udmunder efter passage af Kvanefjeldet. Vegetationen omkring malmbunker og sten-tip har kun i begrænset omfang taget skade, og ny vegetation var ved at spire op i bunkerne. Tang, blåmusling og fjeldørred er blevet indsamlet i sommeren 2001 og analyseret for grundstofferne HgSeAsBeVCrMnFeCoNiZnRbYZrNbMoCdSbBaPbThU samt Sjældne jordarter (La Ce Pr Nd Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu) Af de mange grundstoffer, der er undersøgt er det kun Sjældne jordarter, zirkonium, niobium og thorium, der viser forhøjelser i forhold til baggrundsværdier og samtidigt er stærkt forhøjede i det vand, der siver ud fra minen. Imidlertid fandtes denne forhøjelse også i 1976, før prøvebrydningen fandt sted. Dog kunne en forhøjelse af bly i de biologiske prøver ikke vises også at eksistere i 1976 på grund af manglende data. Hovedkonklusionen er derfor at malmbunkerne og udsivningen fra minen ikke i dag har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjelser også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer. 5

8 DMU-p suliaanut atatillugu nalunaarusiaq 2001-mi Kuannersuarni avatangiisinik misissuinerit Kalaallisut imaqarnersiornera 1982-mi 1983-milu Kujataani Narsap eqqaani Kuannersuarni uranissamik piiaasoqarpoq. Uraanissap piiarneqartup ilaa Roskildip eqqaani Forsøgscenter Risø-mut misiliutaasumik akuiarnissaanut atugassanngorlugu avalaanneqarpoq. Uranissap ilaa Kuannersuit ataanut katersorneqarpoq ilaalu qaarusuup isaariaata silatinnguani qaqqap sivingarnganut kuerarneqarluni. Tamakku tamarmik taamanili innarlerneqarsimanngillat. Avatangiisinik misissuinermi uani siunertarineqarpoq uraanissat eqqarneqarsimasut Narsap qooruani, Narsap kuuani Narsallu Iluani, kangerlummutkuuatakuannersuitaqqusaareerlugitaniaffigisaani, ullumikkut avatangiisinut sunniuteqarnersut misissorneqarnissaat. Nunap naasui aatsitassat eqqarneqarsimasut eqqaaniittut annikitsuinnarmik ajoquserneqarsimapput, nunallu naasui nutaat eqqakkani naalersimallutik. Qeqquat, uillut eqaluillu 2001-mi aasaanerani katersorneqarsimapput pinngoqqaatinillu makuninnga akoqassusaat misissorneqarsimallutik HgSeAsBeVCrMnFeCoNiZnRbYZrNbMoCdSbBaPbThU aamma Pinngoqqaatit qaqutigoortut (La Ce Pr Nd Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu) Pinngoqqaatit arlalippassuit misissorneqarsimasut akornanni taamaallaat Pinngoqqaatit qaqutigoortut, zirkonium, niobium aamma thorium qaarsoqarfiup imminik akoqassusaanut naleqqiullugit qaffasinnerupput qaarusuullu iluanit imeq kuuttoq aamma qaffasissorujussuulluni. Taamatulli pinngoqqaatinik taakkuninnga annertuumik akoqarnera aamma 1976-mi miseraalluni piiaalinnginnermi akoqartigisoq paasineqarsimavoq. Paasissutissanilli tunngavissaqannginneq pissutaalluni 1976-mut naleqqiullugu uumasut misissorneqarsimasut aqerlumik akoqarnerunerat misissuinermi uani takutinneqarsinnaasimanngilaq. Taamaattumik pingaarnerusutut naliliinermi oqaatigisariaqarpoq aatsitassat eqqakkat qaarusummiillu erngup kuunnera Narsap kuuanut Narsallu Iluanut sunniutaasinnaasunik takussutissaqanngitsoq, tassa pinngortitap imminik avatangiisinik sunniisimanera tunngavigalugu Kuannersuarni pinngoqqaatit siumorneqarsinnaasut 1976-mi aamma annertuuneroreersimammata. 6

9 Indledning I 2001 blev der indgået aftale mellem Forsøgscenter Risø og DMU om, at DMU skulle udfører en miljøundersøgelse af, om efterladt malm fra prøvebrydning af uranmalm i Kvanefjeldet havde påvirket dalen og fjordområdet. De nødvendige kemiske analyser udføres dels ved DMU ved atomabsorption, og dels ved Forsøgscenter Risø som råder over et ICP/Massespektrometer. Feltarbejdet blev udført i perioden juli 2001 af Gert Asmund (kemiker, DMU) med hjælp af Henning Sørensen (prof.emer., Københavns Universitet), Henning Bohse (geolog, DMU), Tanja Nielsen (kemiker, miljøkoordinator for Nalunaq 7

10 1 Feltobservationer Malmbunkerne Malmbunkerne lå tydeligt markerede på et fladt område syd for Christiansminde. Der var ikke tegn på ødelæggelse af vegetationen ud over hvad der eventuelt blev ødelagt ved planeringen af området. Der var vegetation helt ind til malmbunkerne, og flere steder kunne man iagttage at der var spiret planter direkte i malmbunkerne. Der var helt tørt omkring bunkerne, så der kunne ikke opsamles gennemsivende vand. Vegetationen omkring malmbunkerne var for det meste sparsom, nok på grund af de meget tørre omgivelser. Tippen under minen i Kvanefjeldet Denne tip, som indeholder ca tons malm var tydelig selv fra lang afstand. Den består af grå bjergarter (diverse varianter af Lujavrit) som fordi de stadig er nysprængte adskiller sig fra de omgivende sten. Der var ingen vegetation i tippen, hvilket heller ikke er at forvente, da den hovedsageligt består af store sten uden jord, grus eller sand. Umiddelbart under tippen var der frodig vegetation, som ikke så ud til at have lidt skade. Lidt længere neden for tippen er et område, som tidligere er rapporteret skadet, men vegetationen i dette område var kommet igen. Området manglede pilebuske, som ellers er almindelige på lokaliteten. Det pågældende område (ca 30m x 100m) var meget grønt og så til en vis grad ud som om det var overgødet, med bl.a. trådalger i det gennemsivende vand. Lignende vegetationstyper kan findes andre steder i dalen, men de dækker ingen steder så stort et område. Minen Mineindgangen var forsvarligt lukket med en betonprop med en ståldør. Der løb vand ud fra minen, vurderet til 2 liter per sekund. Vandet var klart, men med et ph på over 10. Det havde (mærkeligt nok) ikke nogen særlig dårlig smag. Der blev taget billeder af ovenstående med tre forskellige kameraer, se bilag 8 for fotos. 8

11 2 Prøveindsamling 2.1 Vandprøver Der indsamledes vandprøver 13. juli og igen 16. juli. Oversigt over indsamlede 1 liters vandprøver, i alt 14 prøver: position nord position vest ph 13. juli ph 16. juli beskrivelse af lokalitet 60 58, ,394 8,13 7,99 bæk fra Kvanefjelds minen 60 58, ,662 10,66 10,44 udsivning fra minen ved minen 60 58, ,553 7,22* 7,15* naturlig bæk fra kvanefjeldsområdet 60 58, ,151 6,8* 7,25* Narsaq Elv oven for Kvanefjeldet 60 58, ,215 6,98* 7,31* Narsaq Elv ved Christiansminde 60 57, ,619 6,9* 7,05* Narssaq Elv neden for bunkerne 60 57, ,075 ikke målt 7,95 Kvaneelv, ved vejen *Måling af ph i dette område i rent vand er usikker. Disse målinger anses ikke for forskellige. Det mest bemærkelsesværdige er det høje ph, over 10, af det udsivende vand, og at det samme vand efter at have løbet nogle få hundrede meter har et ph på omkring 8. Narssaq Elv har et ph omkring 7, som er vanskeligt at måle nøjagtigt. ph af Narssaq Elv ændrer sig ikke ved passagen af Kvanefjeldet. Bækken som fører det basiske vand fra Kvanefjeldet til Narssaq Elv løber på en strækning af ca 30 meter oven på et mosleje. Mosset er der gået ud. Det samme kan ses andre steder i dalen naturligt, men ikke over så stor en strækning. 2.2 Tang og musling Fra 5 positioner i bugten Narsap Ilua, hvori Narsaq Elv udmunder, indsamledes ved lavvande tang og blåmusling. Hvert sted indsamledes20muslinger,somsammedagblevskåretopmedskalpelogsat til afdrypning i 10 minutter. Derefter blev bløddelene udskåret og overført til en polyethylen pose og frosset. Fra de samme positioner indsamledes tangarten Fucus distichus, ved to stationer desuden Fucus vesiculosus. Skudspidserne blev klippet fra, vasket i rent elvvand, og derefter frosset i en polyethylen pose til brug for analyse. Resten af tangplanten blev kasseret. Alle prøver blev bragt til DMU i Roskilde og anbragt i fryseren på Afdeling for Arktisk Miljø. 9

12 Position nord position vest St nr dato tangart tang ID Nr 60 55, , /7 vesiculosus? distichus muslingestørrelser, mm , , /7 distichus , , /7 distichus , , /7 distichus , , /7 vesiculosos distichus musling ID Nr Fisk Efter to dages fiskeri med fiskestang af to personer (Nielsen og Asmund) og en fangst på kun 5 ørreder, besluttedes det at rette henvendelse til Narsaq Komunia for at søge om dispensation for det gældende forbud mod at fiske med garn i Narsap Ilua. Kommuneingeniøren gav denne dispensation øjeblikkeligt, og garn blev sat ved Den store sten i Narssap Ilua. Første dag fangedes 4 ørreder, og næste dag en. Der blev yderligere indsamlet 10 stk. af almindelig ulk som reserve. Fiskene blev frosset hele. Alle prøver blev bragt til DMU i Roskilde og anbragt i fryseren på Afdeling for Arktisk Miljø. Oversigt over indsamlede fisk. Position ca 60 56, ,55 Art antal længde cm fangstmetode dato ID Nr Ørred 1 18,8 blink-fiskestang 14/ Ørred 1 11,6 blink-fiskestang 14/ Ørred 1 42,2 blink-fiskestang 14/ Ørred 1 31 blink-fiskestang 15/ Ørred 1 18 blink-fiskestang 15/ Ørred 5 33,9 40, ,5 garn 16/7-17/ Ørred 1 35 garn 17/ Almindelig ulk 10 garn 16/7 ikke nummereret endnu 10

13 3 Analyseresultater 3.1 Vandprøver Vandprøver blev analyseret på Forsøgscenter Risø ved hjælp af ICP/MS, fluor dog med selektiv elektrode.. Prøvernes identitet var ukendt for Risø-laboratoriet. Analyseresultaterne er vist i bilag 4. På baggrund af disse konkluderes: Vandet, der siver ud af minen (ca. 2 liter per sekund): Dette vand er stærkt beriget i næsten alle grundstoffer sammenlignet med Narsaq Elv. Følgende stoffer er mere end 1000 gange højere i udsivningen end i elven: Ba, La, Ce. Følgende stoffer er mere end 100 gange højere iudsivnningenendielven:mn,fe,rb,y,zr,nb,pr,nd,sm,eu,gd, Te, Dy, Ho, Er, Tm, Yb, Lu, Th. Følgende grundstoffer er forhøjede men mindre end 100 gange: Be, V, Cr, Co, As, Se, Mo, Cd, F, Sb, Hg, Pb, U. Stiger koncentrationerne i elven ved passage af minen og malmbunkerne? De fleste af de undersøgte grundstoffer har samme koncentration ovenfor og nedenfor minen og malmbunkerne. Der er 17 af de målte grundstoffer, der falder ved elvens passage af mine og malmbunker: V,Cr,Mn,Fe,Co,Se,Nb,Ba,Ce,Pr,Sm,Cd,Er,Yb,Lu,Pb,Th. Grundstof Hvor mange gange er koncentrationen i elven højere efter minen end før minen og bunkerne. Hvor mange gange er koncentrationen højere i mine-udsivningen end i elven F 1,6 12 Be 1,4 41 As 1,7 4 Cd 1,4 5 Mo 1,7 4 Sb 1,7 35 Zr 1,1 351 I ovenstående tabel ses de grundstoffer, der øges mest ved elvens passage af mine og malmbunker. I samme tabel er anført hvor meget højere koncentrationen af disse grundstoffer er i udsivningen end i elven. Når man tager i betragtning, at der løber flere tusinde gange merevandielvenendiudsivningenkandetkonkluderes,atden øgning, der er målt i elven ikke kan skyldes udsivningen fra minen. Fluor er det grundstof, der har givet de sikreste og nemmest fortolkelige resultater. Det udsivende vand har et fluorindhold på 21 mg/kg, og koncentrationen er18 mg/kg hvor bækken passerer Christiansminde. Elven ovenfor minen har et indhold på 1,4 mg/kg og 2,2 mg/kg nedenfor minen. Stigningen kan imidlertid ikke tilskrives 11

14 udsivningen, da der løber mere end 1000 gange så meget vand i Narsaq elv som i bækken. Prøver taget samme sted, men på to forskellige dage giver samme resultat. Vandet der løber ud af minegangen i Kvanefjeldet har et berylliumindhold som er næsten det samme som USA s drikkevandsstandard på 4 µg/l, mens koncentrationen i elven er 50 til 100 gange lavere. Små bække fra Kvanefjeldet er ligeledes beriget i beryllium. Til sammenligning er også zirkonium nævnt i tabellen. Koncentrationen i elven af zirkonium stiger kun 10% ved elvens passage af mine og malmbunker til trods for at koncentrationen af zirkonium er 351 gange højere i udsivningen end i elven. Dette kunne umiddelbart fortolkes som et bevis for at elvens stigning i de andre grundstoffer der er væsentligt mindre berigede i udsivningen ikke kan forklares ved udsivningen. Men her kan udsivningens høje fluorindhold også forklareatderikkesesenstorstigningielven.deterovervejende sandsynligt, at zirkonium i udsivningen fortrinsvis findes som et fluoridkomplex, som ved fortynding i elven hydrolyseres og udfældes (eventuelt som fosfat). Konklusionen er altså at det ikke kan påvises at udsivningen påvirkede kemien af Narsaq elv på det tidspunkt hvor undersøgelsen udførtes. Samtidigt med analyserne af Narssaq Elv analyseredes en prøve fra Kirkespirdalen ved Nanortalik. Narssaq Elv har for næsten alle grundstoffer koncentrationer, der er dobbelt så høje som elven i Kirkespirdalen. Generelt vurderes det, at begge vandløb har lave koncentrationer af alle undersøgte grundstoffer med undtagelse af fluor, hvor koncentrationen er høj i Narssaq Elv. 3.2 Biologiske prøver Biologiske prøver er på DMU-Arktisk Miljø blevet opløst i salpetersyre ved benyttelse af teflonbomber. Temperaturen holdtes på 150 C i 12 timer. Derefter blev prøverne fortyndet med milli-q vand og analyseret for Hg, Se og As ved atomabsorption (Asmund og Cleeman 2000) og sendt til Risø for analyse med ICP-MS for de øvrige grundstoffer. Analyseresultaterne er vist i bilag 1-3 I det følgende foretages for hvert grundstof en række sammenligninger. Analyserne af ørreder fra Narsaq sammenlignes med analyser af ørreder fra andre steder i Grønland, og med analyser af en ørred fra Isortoq i Sydgrønland. Denne sidste sammenligning må tages med store forbehold, da analyserne viste at Isortoq ørreden er en stationær ørred (som aldrig vandrer ud i havet) og Narsaq ørrederne er i sagens natur vandrende, da de blev fanget i bugten hvor Narsaq elv udmunder. Desuden er sammenligninger, hvor kun 1 fisk indgår altid usikre. For tang og musling foretages først en vurdering af om stationen som ligger tæt på udløbet af Narsaq Elv har højere koncentration end stationerne længere væk fra elvudløbet. Hvis denne station er højest, antyderdetatelvensindholdafgrundstoffererenbetydendekilde 12

15 til en øget belastning af bugten med det pågældende grundstof. Desuden sammenlignes koncentrationerne med litteraturværdier publiceret for tang og musling fra uforurenede områder i Grønland (Riget et al. 1994, 1996, 1997, 2000). I disse publikationer findes omregningsfaktorer,somgørdetmuligtatomregnekoncentrationerifucus vesiculosus til koncentrationer i Fucus distichus, samt formler til omregning af koncentrationer fra muslinger af en størrelse til muslinger af en anden størrelse. Disse omregninger benyttes ofte i det følgende. Endelig sammenlignes koncentrationerne i tang og musling med, hvad der blev fundet i prøver fra Narsap Ilua i 1976 af deltagerne i Narsaq projektet. Disse resultater er rapporteret af Martin Munk Hansen (1979). Analyserne i Narsaq projektet blev udført ved instrumental neutronaktiverings analyse på Risø. Hvis eventuelt forhøjede koncentrationer er på samme niveau som i 1976 konkluderes det at forhøjelsen ikke skyldes prøvebrydningen i , og derfor formodentlig er naturlig. De enkelte analyseresultater ses i bilag 1-3. Hvor intet andet er anført er koncentrationerne angivet som µg/kg på tørvægtsbasis. Kviksølv Kviksølvkoncentrationen i ørredlever ved Narsaq ligger inden for de niveauer, der er observeret andre steder i Grønland. Det er interessant at referencefisken fra Isortoq har betydeligt højere kviksølvindhold end fiskene fra Narsaq. Da den også har meget lavere arsenindhold er det fordi Isortoq fiskene er rene ferskvandsfisk, medens Narsaq fiskene er af den type, der lever både i ferskvand og i saltvand. Dette er nærmere beskrevet af Riget et al. (2000). Kviksølvkoncentrationen i blåmuslinger ligger mellem 66 og 110 µg/kg, i middel 86, hvilket svarer nøje til hvad der af AMAP er fundet i Sydgrønland. Muslingerne indsamlet midt i elvens udløbsområde har ikke højere kviksølvkoncentrationer end de øvrige stationer. Muslinger fra Nanortalik området har et kviksølvindhold på 111µg/kg på tørvægtsbasis. Muslinger har altså et kviksølvindhold på samme niveau som fastlagt af AMAP for uforurenede områder i Sydgrønland. I 1976 fandt Narsaq projektet 98 µg/kg i middel af 15 stationer i Narsaq Bugt. Riget et al (1996) finder et baggrundsniveau for Hg i musling på 78 µg/kg. Resultaterne er sammenfattet i nedenstående tabel. Hg i blåmusling µg/kg tørvægtsbasis middel range Narsap Ilua AMAP (antaget tørstofprocent på 15) Nuuk 1980 til Narsaq projekt

16 Kviksølv i tang fra Narssap Ilua er meget lavt (5-20 µg/kg). Der er ikke fundet datamateriale velegnet til sammenligning. Tang anses tilsyneladende ikke som velegnet til monitering for kviksølv. Det konkluderes, at der ikke er forhøjede kviksølvkoncentrationer i Narsap Ilua. Arsen Arsenindholdet i ørredlever fra Narsap Ilua er fra 460 til 3830 µg/kg på tørvægtsbasis. Dette er et lavt niveau for marine organismer, idet arsenindholdet i fisk og fiskeprodukter i gennemsnit er 3300 µg/kg på vådvægtsbasis (Larsen 1993). Arsenindholdet i tang og musling er ikke højere ved st 4 midt i elvudløber end ved de andre stationer i Narsap Ilua. Arsenindholdet i tang ligger i middel på µg/kg, hvilket er meget tæt på hvad Bohn (1975) rapporterede fra Uummannaq området (35200 til µg/kg), men lidt højere end rapporteret fra Godthåbsfjord området (25100 til 30700, Riget et al. 1994). Narsaq projektet fandt i 1976 som middel af 10 stationer µg/kg (Hansen 1979). I blåmusling fra Uummannaq fandt Bohn (1975) mellem og µg/kg. Riget et al. (1994) fandt mellem 9790 og i Godthåbsfjorden. I middel er blåmuslingerne fra Narssap Ilua på Altså meget tæt på normalområdet, men dog ret højt. Resultaterne for de forskellige områder i Grønland er sammenfattet nedenfor Arsen µg/kg tørvægtsbasis tang distichus tang vesiculosus blåmusling Dyrnæs bugt Nuuk ca Uummannaq Narsaq projektet Det konkluderes, at arsenindholdet i biologisk materiale fra Narsap Ilua ligger på samme niveau som i andre områder i Grønland, og at der således ikke er forhøjede arsenkoncentrationer i Narsap Ilua. Selen Selenkoncentrationen i Narssaq ørredernes lever er i gennemsnit 1366 µg/kg, hvilket er ca. 3 gange lavere end selenindholet i Isortoq referencefisken. Det gennemsnitlige selenindhold i lever fra grønlandske marine fisk varierer fra 900 til 7800 µg/kg (Dietz et al. 1997). Narssaq ørrederne er altså indenfor tidligere rapporterede værdier for marine fisk i Grønland hvad angår selen. Selen i blåmusling er bestemt af AMAP til mellem 500 og 1380 µg/kg på vådvægtsbasis. Omregnes Narssaq prøverne til vådvægsbasis fås i gennemsnit 590 µg/kg, altså i den lave ende af det forventede interval. Selenindholdet i tang er så lavt, at der ikke kan drages nogen sikre konklusioner om det. Det konkluderes, at selenindholdet i biologisk materiale fra Narsap Ilua ligger på samme niveau som i andre områder i Grønland, og at der således ikke er forhøjede selenkoncentrationer i Narsap Ilua. 14

17 Beryllium Beryllium er et grundstof man kunne forvente forureninsproblemer med, da Kvanefjeldsbjergarterne er stærkt berigede med dette grundstof. En række berylliummineraler har deres typelokalitet i Narssaq dalen. Ørrederne har dog næsten alle et berylliumindhold under detektionsgrænsen på 1.8 µg/kg. Der kan ses en svag påvirkning af musling med beryllium, da muslingeprøven indsamlet lige ved elvens udløb har højere indhold af Be end resten af prøverne, som det ses af følgende diagram, hvori st 4 er stationen ved elvens udløb. St 5 er stationen længst fra elvens udløb. Diagrammet antyder noget i retning af en fordobling af Be-belastningen af blåmusling som følge af elvens påvirkning. Forhøjelsen ses dog kun ved selve elvudløbet og ikke i andre områder af Narsap Ilua. For tang er der ikke en geografisk variation, der antyder en påvirkning med Be. Det konkluderes, at der findes en meget lokal forhøjelse af beryliumkoncentrationen i blåmusling i Narsap Ilua Be µg/kg 1 4 Tang, F. distichus Blåmusling Figur 1. MiddelkoncentrationafBe µg/kgtørvægtitangogmusling. Vanadium Der er ingen tendens til at tang og muslingeprøverne samlet tæt ved elvudløbet har højere vanadiumkoncentration end i andre områder af Narsaq Ilua, og middelværdien af vanadium i Narssaq ørrederne er lavere end koncentrationen i reference ørreden fra Isortoq. Der er således ikke tegn på, at der er forhøjede vanadiumkoncentrationer i Narsap Ilua. Krom Der er ingen tendens til at tang og muslingeprøverne samlet tæt ved elvudløbet er højere end de øvrige prøver, og middelværdien af chrom i Narssaq ørrederne er lavere end koncentrationen i reference ørreden fra Isortoq. Gennemsnitsniveauet i Narssaq muslinger er 696 µg/kg medens baseline levels for Grønland er 1330 (range 727 til 19609, Riget et al. 1996). Også i tang fra Narssaq er koncentrationen lavere (224 µg/kg) end det publicerede baseline niveau på 500 til 1000 (Riget et al. 1997). Der er således ikke tegn på, at der er forhøjede kromkoncentrationer i Narsap Ilua. 15

18 Mangan Ørrederne ved Narsaq har i middel 403 µg/kg, mens referencefisken fra Isortoq har 327µg/kg. For tang og musling er der ikke en geografisk variation, der antyder en påvirkning af Mn niveauet i Narsap Ilua, se figur 2. Desuden er Mn værdierne i tang og musling på samme niveau som fundet ved baseline undersøgelsen i Der er således ikke tegn på, at der er forhøjede mangankoncentrationer i Narsap Ilua Mn µg/kg 4 Tang, F. dsitichus Blåmusling Figur 2. Middelkoncentration af Mn µg/kg tørvægt i tang og musling. Kobolt og nikkel Ørredernes gennemsnitsværdier af disse beslægtede elementer er lavere ved Narsaq end ved Isortoq. I tang og musling er der ikke højere Co og Ni værdier ved elvudløbet end ved de øvrige stationer i Narsap Ilua. Baseline level for Co i tang ved Nuuk er 500 til 800 µg/kg (Riget et al. 1996), mens det er 521 ved Narsaq. De tilsvarende tal for musling er 512 ved Nuuk (range 382 til 629) og 687 ved Narsaq, det er næsten inden for range. Det konkluderes at der ikke er nogen belastning ud over det sædvanlige af disse elementer ved Narsaq. Zink Narsaq ørrederne har en middelværdi på µg/kg. Ved Isortoq er middelværdien 19000, hvilket er lavere, men indenfor den range der er fundet ved Narsaq. Zink i musling er i middel for alle stationer i Narsap Ilua, mens baseline værdien ved Nuuk er (range til , Riget et al. 1996). Zinkkoncentrationen i muslingerne fra Narsap Ilua ligger altså indenfor baseline niveauerne. I tang midt i elvudløbet er zinkkoncentrationen 92000, mens gennemsnittet for de fire andre stationer er (stdafv 3604). Det er altså signifikant højere zinkkoncentration (ca. 3 gange) ved elvudløbet. Baseline niveauet for Fucus vesiculosus ved Nuuk er 7200 til 10200, mens det i Narsap Ilua er (stdafv 7274) (gennemsnit af station 1 og 5). Narsaq-projektet fandt zinkkoncentrationer i Fucus vesiculosus i Narsap Ilua på i middel (stdafv 21500) i 1974 til Den klare forhøjelse, der fandtes i 2001 fandtes altså også i 1976, og kan derfor ikke tilskrives brydningsaktiviteterne i 1979 og Resultaterne for 16

19 de forskellige områder og år er sammenfattet i nedenstående oversigt. Zink µg/kg Tang F. distichus uden st 4 Tang F. distichus midt i elvudløb Tang F. vesiculosus Blåmusling Narsap Ilua Base-line Nuuk Narsap Ilua * * beregnet Det kan således sammenfattes, at der i ørred og blåmuslinger ikke er fundet forhøjede zinkværdier ved Narsaq, mens zinkniveauet i tang er forhøjet ca. 3 gange. Denne forhøjelse fandtes imidlertid også i 1976, før prøvebrydningen fandt sted. Rubidium Rubidiumindholdet i ørredlever fra Narsaq er klart lavere, 9310 µg/kg (stdafv 5679) end ved Isortoq, I tang og musling er rubidiumkoncentrationen ikke højere ved elvudløbet end ved de andre stationer i Narsap Ilua. I blåmusling ved Narssaq er koncentrationen 7559, medens baseline ved Nuuk er (range til 7610, Riget et al. 1994). I tang (Fucus distichus) ved Narsaq er middelkoncentrationen (stdafv 4700), mens baseline niveauet ved Nuuk angives til mellem og (Riget et al 1994). Altså en svag og slet ikke signifikant forhøjelse ved Narsaq. Det konkluderes at der ikke er nogen belastning ud over det sædvanlige af rubidium ved Narsaq. 3.3 Sjældne jordarter Følgende sjældne jordarter er analyseret: Yttrium, lanthan, cerium, praseodym, neodym, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium, og lutesium. Disse grundstoffer er kemisk set meget ens, og de følges som hovedregel adibådeuorganiskeogorganiskemedier.dekonklusioner,dergælder for en af disse stoffer gælder derfor som regel også for de andre. Bjergarterne ved Kvanefjeldet er beriget med disse stoffer, og en vis påvirkning af ørreder, tang og musling i Narsaq bugt kan derfor forventes. Ørredanalyserne for sjældne jordarter er alt for varierende til at kunne bruges i denne sammenhæng. Forskellen i koncentrationen af de enkelte grundstoffer varierer med mere end en faktor 100 for samme grundstof imellem de forskellige individer. Referenceørreden fra Isortoq ligger inde i dette store variationsområde. For tang og musling er den geometrisk middelværdi af koncentrationen af sjældne jordarter beregnet og vist i figur 3. 17

20 200 Geomiddel af sjældne jordarter, µg/kg Tang Blåmusling Figur 3. Geomiddelafallesjældnejordarteritangogmusling Det ses at der er en vis sammenhæng mellem koncentrationen i tang og musling, og at station 4 midt i elvens udløb har den højeste, samt at station 5, som ligger længst væk, har den laveste. Disse beregningerviseraltsåattangogmuslingmåansessomforhøjetisjældne jordarter som følge af tilførsel af stofferne med Narsaq Elv. I nedenstående tabel beregnes den geometriske middelværdi af cerium, lanthan og europium, som er de stoffer der analyseredes ved Narsaq i 1976, i baseline studiet ved Nuuk i 1980 til 1982 og i denne undersøgelse. Niveauet i muslingerne ved Narsaq ligger i 2001 som det ses tydeligt over baseline level, men på samme niveau som i I tang ligger niveauet i Narsap Ilua ikke over base-line. Kun st 4, midt i elvudløbet ligger væsentligt højere end baseline mens st 3 og 5 ligger lavere. Niveauet i 2001 ligger på det samme som i I tang og musling er niveauet af de sjældne jordarter i 2001 altså det samme som i 1976, og niveauet i Narsap Ilua er forhøjet, især i musling, som følge af de stoffer der tilføres med Narsaq Elv. Zirkonium og niobium Disse to grundstoffer findes forhøjet i de bjergarter der findes i og omkring Kvanefjeldet. De følges som regel ad i naturen selv om de tilsyneladende ikke er udpræget ens i kemiske egenskaber. Analyseresultaterne for ørred fra Narsaq er meget varierende med en faktor 50 mellem højeste og laveste fisk. Isortoq ørreden ligger inden for dette variationsområde. Der er ikke fundet nogen referenceværdier for disse to grundstoffer i tang og musling, så vurderingerne bygger alene på fordelingen mellem de 5 stationer i Geomiddel af Ce, La og Eu µg/kg blåmusling tang, F. distichus reference Narsap Ilua st1, Narsap Ilua st2, Narsap Ilua st3, Narsap Ilua st4, Narsap Ilua st5, Narsap Ilua, (range ) 453 (range ) Hansen, 1979 Nuuk Riget et al. 1994,

21 Sum af Zr og Nb µg/kg tørvægtsbasis Blåmusling Tang, F. distichus st st st st st Det ses, at de højeste koncentrationer findes ved elvudløbet (st. 4), hvor værdierne er 2-4 gange højere end ved de ydre stationer i Narsap Ilua, hvilket viser, at der sker en forøget tilførsel af zirkonium og niobium med Narsaq Elv. I figur 4 er koncentrationen af sjældne jordarter plottet mod summen af zirkonium og niobium. Der ses at være god proportionalitet mellem de to typer af grundstoffer, men denne proportionalitet er ikke den samme for tang og musling. Denne proportionalitet tyder således på, at de konklusioner, der kunne drages om sjældne jordarter også gælder for zirkonium og niobium Værdier i µg/kg tørvægtsbasis musling tang Geomean af Ce, La, Eu Zr + Nb Figur 4. Koncentrationen af sjældne jordarter plottet mod koncentrationen af Zr + Nb for både tang og musling Det konkluderes, at zirkonium og niobium er forhøjet i tang og musling fra de stoffer, der føres ud med Narssaq elv, men den påvirkning vurderes ud fra ligheden med de sjældne jordarter at være naturlig og således også at have været tilstede før prøvebrydningen i Cadmium Cadmiumanalyserne af ørred lever er vanskelige at fortolke. Isortoq ørreden og 7 af Narsaq ørrederne viste cadmiumkoncentrationer under 2 µg/kg, mens 4 andre Narsaq ørreder havde 3, og 74 µg/kg. Ørredanalyserne vil ikke indgå i vurderingerne. Desuden er det lave Cd niveau muligvis ikke egnet til ICP/MS analyser. 19

22 Cd µg/kg tørvægt Tang, F. distichus Tang, F. vesiculosus Blåmusling Reference Narsap Ilua Nuuk Riget et al 1994 Nuuk 2380 range Riget et al 1996 Qeqertarsuaq 3000* Riget et al 1997 * Beregnet som 5-6 cm musling med tørstof indhold på 20 %, Riget et al 1997 For tang og musling gælder at Cd ikke er forhøjet ved stationen midt i elvudløbet. Overraskende nok er station 5, længst væk, den station, der har højest cadmium både i musling og tang. En lignende fordeling er tidligere blevet observeret i Grønland. Ved Maarmorilik og i Godthåbsfjorden fandtes ligeledes at de mest oceaniske stationer havde det højeste cadmium niveau (Riget et al. 1994) I den følgende tabel sammenlignes gennemsnitskoncentrationen i Dyrnæs bugt med baseline niveauer fra Grønland De forhold at Cd koncentrationen i muslingerne fra Narsap Ilua er på baseline niveau, at niveauet i tang er tydeligt lavere end baseline, og at der ikke er nogen berigning ved elvudløbet sammenlignet med de øvrige stationer, må tolkes således, at der ikke er nogen forhøjet cadmiumbelastning i Narsap Ilua. Antimon Der er ikke fundet nogen information om baseline niveauer for antimon.daderikkeernogenforhøjelserafantimonvedstationenmidti elvudløbet sammenlignet med de øvrige stationer i Narsap Ilua, kan det konkluderes at der ikke er noget der tyder på en forøget påvirkning af Narsap Ilua med antimon. Bly Bly findes noget forhøjet i bjergarterne i og omkring Kvanefjeldet, bl.a. som henfaldsprodukt fra de radioaktive grundstoffer uran og thorium.. Blyindholdet i lever af ørreder fra Narsap Ilua er i middel 125 µg/kg på tørvægtsbasis. Dette er et forholdsvist højt niveau for fiskelever. F.eks finder AMAP (Riget et al 1997) 23µg/kg på tørvægtsbasis for ulkelever fra Nanortalik og 24µg/kg ved Scoresbysund. Der er dog grund til at tage de 125µg/kg med al mulig forbehold. Dels gav en dobbeltanalyse af referenceørreden 445 og 80 µg/kg, og dels gav alle certificerede referencematerialer blyresultater der var højere end certifikaterne. Blyanalyserne på ørredlever fra Narsaq er derfor for usikre til at drage konklusioner. Generelt er niveauet dog lavt. Fordelingen af bly i tang og musling mellem stationerne i Narsap Ilua viser, at koncentrationen i både tang og musling er højere ved st. 4 midt i elvudløbet end de øvrige stationer og lavest ved st 1 og 5, som er de stationer der ligger længst fra elvudløbet. Fordelingen antyder altså en klar blybelastning af Narsap Ilua som følge en forøget tilførsel af bly med narsaq Elv. 20

23 Pb µg/kg 700 Tang, F.disticus Blåmusling Figur 5. Middelkoncentration af Pb µg/kg tørvægt i tang og musling I nedenstående tabel sammenlignes blykoncentrationen tang og blåmusling fra Narsap Ilua med baseline værdier fra andre områder i Grønland. Baseline niveauet for bly i tang er meget usikkert bestemt, men de fundne værdier ved Narsaq ligger inden for de målte baseline koncentrationer. Blykoncentrationen i blåmuslinger er derimod tydeligt forhøjet i Narsap Ilua med en faktor 2-5. Der findes ikke data, som kan belyse, om denne påvirkning også eksisterede før prøvebrydningen i Det anses imidlertid for mest sandsynligt, at dette har været tilfældet, da det er tilfældet for andre grundstoffer, hvor der er fundet en forøget tilførsel med Narsaq Elv. Et studie af sedimenterne i Narsap Ilua vil formodentlig kunne afklare om blybelastningen (og belastningen med andre grundstoffer) fra Narsaq Elv er øget siden Thorium Thoriumanalyserne af ørredlever varierer med mere end en faktor 100. Isortoq ørreden ligger inden for dette variationsområde. Ørredanalyserne kan derfor ikke anvendes til at drage nogen konklusioner om Th belastningen i Narsap Ilua og Narssaq Elv. Fordelingen af Thorium i tang og musling fremgår af figur 6. Fordelingen viser, at tang og især musling ved elvudløbet (st 4) er mere belastet end de øvrige stationer, men der er ikke så god overensstemmelse mellem tang og musling som for flere andre grundstoffer. I nedenstående tabel er Th koncentrationen i tang i musling sammenlignet med baseline værdier fra andre områder i Grønland og med værdier fra Narsaq projektet i µg bly/kg på tørvægtsbasis Tang F. distichus Tang F. vesiculosus Blåmusling Reference Narsap Ilua st Narsap Ilua uden st Nuuk 383 (range ) 1730 (range ) Riget et al. 1994, 1996 Nanortalik 635 Riget et al

24 200 Th µg/kg Tang, F. disticus Blåmusling Figur 6. Middelkoncentration af Th µg/kg tørvægt i tang og musling Th µg/kg på tørvægtsbasis Tang F. distichus Tang F. vesiculosus Blåmusling middel range Narsap Ilua Baseline Nuuk. Riget et al 1994, ,2* 37 * - 134* Narsap Ilua (range 27-93) * for 3 cm muslinger, lavere for større muslinger som her Baseline niveauet for Th i tang er fastlagt meget usikkert, da der var en faktor 4 mellem værdien for laveste og højeste station i undersøgelsen. De foreliggende tal tyder imidlertid ikke på nogen berigelse af Th i tang i Narsap Ilua i forhold til baseline for Grønland. Muslingeanalyserne viser derimod en klar forhøjelse af Th i Narsap Ilua. Baselineværdien er 86,2 for 3 cm muslinger og kan beregnes til 63,5 for 6 cm muslinger. Middelværdien for Narsap Ilua er ca 4 gange højere. Thoriumanalyserne udført 25 år tidligere som del af Narsaq projektet viser værdier, som er tæt på, hvad der fandtes i Narsaqprojektets range er større, men det skyldes at der var flere stationer i Narsaq projektet. Det konkluderes, at der i ørred og tang ikke er påvist nogen berigning med Th, mens Th koncentrationen i blåmusling er tydeligt forhøjet i forhold til baseline, men på samme niveau som i 1976 før prøvebrydningen. 22 Uran Ørredanalyserne antyder en berigning i uran. Dobbeltanalysen af ørreden fra Isortoq gav <0,02 µg/kg og 0,02, mens 4 ørreder ud af 10 fra Narsaq havde over 1 µg/kg. Men datagrundlaget er for spinkelt til at drage yderligere konklusioner. Der er ikke nogen væsentlig forskel i urankoncentrationen i tang og musling mellem de 5 stationer, specielt er station 4 i elvudløbet ikke, som for mange af de andre grundstoffer, højere end de øvrige stationer. Fordelingen mellem stationer giver altså ikke anledning til at formode at Narsaq elv tilfører fjorden målelige mængder af uran.

25 4 Sammenfatning og konklusion Antal gange højere i mineudsivning end i elven Vegetationen omkring malmbunker og sten-tip har kun i begrænset omfang taget skade, og ny vegetation var ved at spire op i bunkerne. I den følgende tabel sammenfattes resultaterne for grundstofniveauerne i Narssap Ilua og Narsaq Elv. Stiger 50% ielvenved Christiansminde Ørred er forhøjet St 4 er højere end andre stationer Narsap Ilua højere end baggrund Narsap Ilua højere end i 1976 >1000 >100 Tang Musl. Tang Musl. Tang Musl. Hg As Se -? -? -? - Be +? - + Cr Mn Co+Ni Zn (+) Rb (+) - Sj.Jord arter + +? Zr+Nb +? + + Cd +? Sb +? - - Pb (+?) Th +? U (+?) - - Ba + Mo + Fe + F + + Forhøjelse påvist - Data viser ingen forhøjelse blank for tang, musling og ørred: Ingen data. For vand: Mindre end 100 ganges forhøjelse i udsivning fra minen.? Data kan ikke forolkes, ofte meget lave koncentrationer (+) Forhøjelsen er meget lille (+?) Forhøjelsen er meget lille og tvivlsomt påvist. 23

26 Af de mange grundstoffer, der er undersøgt er det kun Sjældne jordarter, zirkonium og niobium samt thorium, der viser forhøjelser i forhold til baggrundsværdier og samtidigt er stærkt forhøjede i udsivningen fra minen. Undersøgelsen i 2001 viser, at denne forhøjelse også fandtes i 1976, før prøvebrydningen, for Zr og Nb s vedkommende på en indirekte måde. Bly viser ingen forhøjelse i vandprøverne, men niveauet er tydelig forøget i musling. Det kan ikke afgøres, om det også var tilfældet før prøvebrydningen, men det anses for sandsynligt. Beryllium stiger i elven efter passagen af malmbunkerne og er måske forhøjet i musling, men datagrundlaget er spinkelt. Mangan er svagt forhøjet i det udsivende vand fra minen, men ikke forhøjet i tang og musling. Zink er forhøjet i tang Alle fundne forhøjelser kunne også observeres i 1976, kun forhøjelsen i bly kunne ikke vises også at eksistere i 1976 på grund af manglende data. Hovedkonklusionen er derfor, at malmbunkerne og udsivningen fra minen ikke har tilført målelige ændringer af områdets belastning med grundstoffer, som findes i områdets bjergarter, og som i visse tilfælde naturligt har medført en forøget tilførsel af nogle grundstoffer med Narsaq Elv til Narsap Ilua. 24

27 Referencer Asmund, G. og Cleemann, M Analytical methods, quality assurance and quality control used in the Greenland AMAP programme. The Science of the Total Environment, 245: Bohn, A Arsenic in marine organisms from West Greenland. Mar. Pollut. Bull. 6: Hansen, M.M The Narssaq Project MARINE BIOLOGY Preliminary Report May Data rapport i DMU s arkiver. Huusfeldt Larsen, E. H Arsenic speciation. Developement of analytical methods and their application to biological samples and food. Ph. D Thesis. National Food Agency of Denmark, Søborg, Denmark. 116 s. Riget, F., Johansen, P. og Asmund, G Naturlig variation af stofkoncentrationer i tre tangarter indsamlet i Godthåbsfjorden. Grønlands Miljøundersøgelser. Teknisk rapport.100 s. Riget,F.,Johansen,P.ogAsmund,G.1996.InfluenceofLengthon Element Concentrations in Blue Mussels (Mytilus edulis). Mar.Poll. Bull. 32: Riget, F., Dietz, R., Johansen, P. og Asmund, G Heavy Metals in the Greenland Marine Environment. AMAP Results 1994 and I: Aarkrog, A., Aastrup, P., Asmund, G., Bjerregaard, P., Boertmann, D., Carlsen, L., Christensen, J., Cleemann, M., Dietz, R., Fromberg, A., Storr-Hansen, E., Heidam, N.Z., Johansen, P., Larsen, H., Paulsen, G.B., Petersen, H., Pilegaard, K., Poulsen, M.E., Pritzl, G., Riget, F., Skov, H., Spliid, H., Weihe, P. og Wåhlin, P.: AMAP Greenland Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP). Danish Environmental Protection Agency. - Environmental Project 356: Riget, F., Johansen, P. og Asmund, G Baseline Levels and Natural Variability of Elements in Three Seaweed Species from West Greenland. Mar. Poll. Bull. 34: Riget, F., Asmund, G. og Aastrup, P Mercury in Arctic char (Salvelinus alpinus) populations from Greenland. The Science of the Total Environment 245:

28 Bilag 1 Resultat af muslingeprøver Sted 1 Narssaq Farm 2 Den store sten 3 Det grønne hus 4 Midt i elvudløb 5 længere ude end store sten ID No Lab. No Indvejning (g) Digest (g) Tørstof (%) Resutater i mikrogram per kilogram på tørvægtsbasis Hg Se Be V Cr Mn Co Ni Zn As Rb Y Zr Nb Mo < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 < 1000 Cd Sb < 16 La Ce Pr Nd Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu Pb Th U

29 Bilag 2 Analyseresultater for tang Sted 1 Narssaq Farm 2 Den store sten 3 Det grønne hus 4Midtielvudløb 5 længere ude end store sten Art 1 distichus 1 vesiculosus 2 distichus 3 distichus 4 distichus 5 Vesiculosus 5 distichus ID No Lab No indv digest tørstof % Resultater i mikrogram per kilogram på tørvægtsbasis Hg Se As Be V Cr Mn Fe Co Ni < Zn Rb Y < 200 < 200 < 200 < 200 < 200 Zr Nb Mo < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 < 1500 Cd Sb Ba La < 250 < Ce < 350 < Pr Nd Sm Eu Gd Tb Dy Ho Er Tm Yb Lu Pb Th U

30 Bilag 3 Analyse af ørreder Isortoq Narssaq ID nr længde cm 38,5 18, , ,9 40, ,5 vægt g ,6 12, ,9 47, ,8 køn M F F M? F M F F M Lab nr Indvejning Digest Tørstof% Resultater i mikrogram per kilogram på tørvægtsbasis Hg Se As 10 < Be < 1.8 < < 1.8 < 1.8 < < 1.8 < 1.8 < 1.8 < 1.8 < 1.8 < 1.8 V < 0.4 < < 0.4 < 0.4 Cr < Mn Fe Co < 1.0 < < 1.0 < 1.0 < 1.0 < 1.0 < 1.0 < 1.0 Ni < 27 < < 27 < 27 < 27 < 27 < 27 Zn Rb Y < < 0.02 Zr < Nb < 0.16 < Mo < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 < 2000 Cd < 2.0 < < 2.0 < < 2.0 < 2.0 < 2.0 < 2.0 < 2.0 < 2.0 Sb < 0.8 < < 0.8 < 0.8 < 0.8 < < 0.8 < 0.8 < Ba < < 1.3 < La < < 0.1 < 0.1 Ce < 0.4 < 0.4 Pr < Nd < < 1.0 < 1.0 < 1.0 Sm < 0.05 < < Eu < < 0.7 < 0.7 < 0.7 < 0.7 < 0.7 < 0.7 < < 0.7 < 0.7 Gd < Tb 0.05 < < < < 0.05 < 0.05 Dy < < 0.08 < < < Ho < < < < Er < < 0.03 < 0.03 < < 0.03 < Tm < 0.03 < < 0.03 < < 0.03 < 0.03 < 0.03 < 0.03 < 0.03 < 0.03 < 0.03 Yb < 0.1 < < < 0.1 < 0.1 Lu 0.06 < < 0.02 < < 0.02 < 0.02 < < 0.02 Pb Th < < < 0.05 < U 0.02 < < < < 0.02 < 0.02 < 0.02 <

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011

NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Nuuk, 28. februar 2012 Meddelelse nr. 02/2012 Side 1 af 5 NUNAMINERALS ( NUNA ) RAPPORTERER OM KONTINUITET I QEQERTAASAQ REE PROSPEKTET RESULTATER FRA FASE 2 BORINGER 2011 Resumé Qeqertaasaq fase 2 boringer:

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave Kemisk Reaktionslære 2.udgave ELO HARALD HANSEN Polyteknisk Forlag Kemisk Reaktionslære Copyright 1984, 1987 by Elo Harald Hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1984 2. udgave, 1. oplag 1987

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre Råstofdirektoratet Grønlands Selvstyre NOTAT Notat vedr. rapporter for miljøundersøgelser før og efter olieefterforskningsboringerne udført i sommeren 2010 af Capricorn Greenland Exploration 1 Ltd (Cairn

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Svar på Spørgsmål 171 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. AAR 001-00793 Den 8. december 2010 Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 12. november 2010 stillet følgende

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering

Rådgivning om krabbefiskeriet for 2015 2016 samt status for krabbebestanden. Opdatering Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 15/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 15 1 samt status for krabbebestanden. Opdatering Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010 Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department

Læs mere

Bilag 2 Teknisk notat

Bilag 2 Teknisk notat Bilag 2 Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T 72 207 207 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Rærup Havbundssedimentdepot Konsekvensvurdering ved tilførsel af sediment fra Esbjerg Havn 7. januar 2016

Læs mere

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND

NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Nuuk, Greenland 1.oktober 2014 Meddelelse nr. 12/2014 Side 1 of 5 NUNAMINERALS OG PARTNER KORES GENNEMFØRER BORINGER I QEQERTAASAQ PROJEKTET, VESTGRØNLAND Der er boret i alt 2007 meter fordelt på 13 huller.

Læs mere

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark

Vejbelægningens indflydelse på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark AARHUS UNIVERSITET Vejbelægningens indflydelse på partikelforureningen (PM1) på stærkt trafikerede gadestrækninger i Danmark Thomas Ellermann, Peter Wåhlin, Claus Nordstrøm og Matthias Ketzel Danmarks

Læs mere

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013

NOTAT. Vækst af muslinger i Danmark. Jonathan Carl. Udgivet 06-09-2013 NOTAT Projekt Projektnummer Emne Fra Vækst af muslinger i Danmark 132111 - KOMBI-GUDP Vækst af muslinger i Danmark Jonathan Carl Udgivet 6-9-13 Dette notat redegør for nogle af det eksisterende data for

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning

Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Fjernelse af nikkel i grundvand ved selektiv ionbytning Foredrag på VTU-fondens seminar den 11. juni 2013 ved civilingeniør Flemming Dahl, COWI A/S Karlstrup Kalkgrav 1 Projektsamarbejde om nikkelrensning

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen

Læs mere

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø.

AARHUS UNIVERSITET. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø. AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Høringssvar til udkast til ændring af Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål. J.nr. NST-4200-00050

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord

DONG ENERGY A/S. Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord DONG ENERGY A/S Notat om tungmetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord 2/27 Notat om spormetaller i sediment i Lillebælt og Kolding Fjord INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Resume 3 3 Indledning 4 4 Tilgang

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

ET LEVENDE PRØVEARKIV

ET LEVENDE PRØVEARKIV ET LEVENDE PRØVEARKIV Agnete Steenfelt Billedet er fra Grejsdalen i det centrale Østgrønland. Smeltevandet i elven er grumset af opslemmet forvitringsmateriale fra de omgivende fjelde. Mange af de undersøgelser

Læs mere

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010 DONG ENERGY POWER A/S Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 01 06 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav 12. december 2013 Analyser for eftervisning og opfyldelse af de drikkevandsmæssige krav Krav vedrørende plast Parameter 1) Analysemetode Testkrav Bemærkninger

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

RAPPORT FRA GUDENÅKOMITEEN VEDRØRENDE KVIKSØLVBELASTNING AF FISK 1981 VIBORG AMTSKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING VAND- OG MILJØVÆSENET

RAPPORT FRA GUDENÅKOMITEEN VEDRØRENDE KVIKSØLVBELASTNING AF FISK 1981 VIBORG AMTSKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING VAND- OG MILJØVÆSENET amtsråd S^'Ol' i 'I'8^ 4^ *'i RAPPORT FRA GUDENÅKOMITEEN VEDRØRENDE KVIKSØLVBELASTNING AF FISK 1981 ^ M VIBORG AMTSKOMMUNE TEKNISK FORVALTNING VAND- OG MILJØVÆSENET KR/HA J.NR. 8--:l-il-3-78 11.1.1981

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik BEFOLKNING. Antal levendefødte og antal døde Kilde: Danmarks Statistik og Grønlands Statistik. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:3 BEFOLKNING Fertilitetsudviklingen i Grønland 1971-1998 Indledning Grønland har i de sidste 50 år gennemlevet store

Læs mere

December Skrevet af: Jon Burgwald Telefon:

December Skrevet af: Jon Burgwald   Telefon: Greenpeace høringssvar til Offentlig høring om rapporterne Vurdering af den samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) og Vurdering og Virkninger på Miljøet (VVM), som er udarbejdet i forbindelse med Tanbreez

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse.

Vi er ikke nærmere bekendt med projektet på den enkelte parcel. Ejendommen har matrikel nr.: 22CH Stenløse By, Stenløse. Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøteknisk undersøgelse - Orienterende Matrikelnummer 22CH Stenløse By Sag nr. B24278. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Dines

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Minedrift og miljø i Grønland

Minedrift og miljø i Grønland 38/2001 TEMA-rapport fra DMU Danmarks Miljøundersøgelser Minedrift og miljø i Grønland Danmarks Miljøundersøgelser 2001 Minedrift og miljø i Grønland Poul Johansen Gert Asmund Christian M. Glahder Peter

Læs mere

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Tungmetaller i tang og musling ved Ivittuut 2001

Tungmetaller i tang og musling ved Ivittuut 2001 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Tungmetaller i tang og musling ved Ivittuut 2001 Faglig rapport fra DMU, nr. 444 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Tungmetaller i tang

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse

Miljønotat. - Orienterende Dam Holme 101, 3660 Stenløse Miljønotat DJ MILJØ & GEOTEKNIK P/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Miljøundersøgelse - Orienterende Dam Holme, 366 Stenløse Sag nr. B24449. Baggrund: DJ Miljø & Geoteknik P/S blev af Egedal kommune anmodet

Læs mere

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007

Journal nr.: G207-06093-01 Side 1 af 1 03.07.2007 G207-06093-01 Prøve ID: 3001 Tørstof 477000 mg/kg VV DS.204/NIR Cadmium

Læs mere

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter

Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Kortlægning af kemiske stoffer i kohl- og hennaprodukter Nils Bernth, Ole Christian Hansen, Steen Færgemann Hansen og Eva Pedersen Teknologisk Institut Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter,

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Seagull fedtmålervægt med touchskærm

Seagull fedtmålervægt med touchskærm Seagull fedtmålervægt med touchskærm Læs brugsvejledningen grundigt, før produktet tages i brug. Videodemonstration kan ses på: www.seagull-healthcare.dk samt Hvad er fedtprocent? Fedtprocenten er forholdet

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer

Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner fokus på miljøfremmede stoffer Marianne Grauert, Michael Larsen & Mikkel Mollerup Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene, Denmark

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger.

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger. NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-21 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Supplerende udvaskningstests på slagger fra skrænten/dæmningen

Læs mere

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: 2010-20-64-00288 BAGGRUND OG FORMÅL Projektets formål var at opnå en større viden om forbrugernes eksponering

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Ejendommen Kløvkærvej 8, Kolding støder op til den tidligere N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere