Plan for etablering af slutdepot fro dansk lav og mellemaktivt affald med tilhørende scoping fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse, samt Rambøll

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Plan for etablering af slutdepot fro dansk lav og mellemaktivt affald med tilhørende scoping fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse, samt Rambøll"

Transkript

1 Plan for etablering af slutdepot fro dansk lav og mellemaktivt affald med tilhørende scoping fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse, samt Rambøll Kommentere fra HØRINGSBERETTIGEDE museum i Skive Kommune sigtende til områderne Thise og Skive Vest, samt betragtninger og bekymringer på underspillede miljøvurderingsrelevante problemer med navnlig Kvanefjeld malm og menneske skabte mellem og langlede isotoper. Skrevet af Bo Schultz M.Sc.geol, Rene Sylvestersen M.Sc.geol og Jan Tapdrup M.Sc.fys Ved gennemlæsning af Plan for etablering af slutdepot for dansk lav og mellemaktivt affald med tilhørende scoping fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse, samt Rambøll og desuden inddragende GEUS rapporter 2012/127 og 2012/128 findes der anledning til en række nødvendige betragtninger. Disse betragtninger funderet på konkret viden om geologien i Skive Vest og Thise, samt kendte problemer med giftige metaller, samt lang/mellem livede isotoper. Det er en kompliceret opgave at vurdere giftighed og opløselighed på de påtænkte 4000 tons Kvanefjeld og 1,5 plutonium mv. Dette da dette farlige affald ikke blot er miljøfremmet, det er også fremmede for Danmark i det hele taget som nedgravet deponi. Med alle de eksperter der har været indover kan det undre os at ingen objektivt har listet at en tidshorisont møntet på kort livede radioaktivt affald i dette tilfælde er ganske vildledende, da der jo helt åbenlyst i alle rapporter skrives om komponenter der til evighed vil være giftige metaller og radioaktivt affald med meget lang levetid. Som om det i sigselv ikke er vanskeligt nok så har man da gjort sig opgaven så meget sværere at bedømme miljøvurderingen da man vil nedgrave 4000 tons kommerciel malm fra Kvanefjeld, der netop er kendt og attraktiv for sit enorme opbud af grundstoffer. Men nu er det så det folketinget har villet og det er derfor det som nu skal miljøvurderes. I det følgende er listet fra officielle rapporter alle de grundstoffer og isotoper der kan være stor bekymring forbundet med. Med den simple begrundelse at man taler om så mange år er der ingen geologer der kan love at et givent dansk lerlag vil være en naturlig spærring når beton og stål forgår efter århundrede. Specielt ikke om det lægges i så aggressive lerlag som dem man har kig på, de indeholder ganske fint med svovlkis, der giver svovlsyre. Geologien som sovebude er som de følgende vil vise et ret spinkelt argument, da den danske undergrund dels er ret sammenblandet af de istidsprocesser som udformede Danmark og så er undergrunden i evig bevægelse med hævninger og forkastningen, da det ofte er mange kilometer af mere eller mindre konsoliderede aflejringer. Greenland minerals and energi oplyser: 0,04 procent uran pr. ton sammenlignet med 1,3 procent sjældne jordarter pr. ton. Skive Vest den glemte bugt hvor vandførende sand blev til ler på kortprofilet GEUS rapporterne er gode afsæt men formår ikke helt, at formidle den fulde lunefuldhed og kompleksitet af Skive egnes undergrund. Eksempelvis har vi kunnet sende GEUS Peter Graversen foto af, at man grundet meget få data punkter i Skive Vest er kommet til at kortlægge markante sand forekomster i Skive Vest som ler. Disse sandforekomster er desuden kortlagt og publiceret af GEUS s Erik Rasmussen i Noget af sandet er istid, mens meget stammer fra en 20 millioner år gammel havbugt der lå i området. Der er stor sandsynlighed for at sandlagene ikke er lokale, men forbinder via Klinting hoved fm. til Billund fm. Noget fejlagtigt blev denne geologi fremført som en art begravet istidsdal med en mærkelig retning i udbredelse der ikke stemte overens med den kendte istidsgeologi og uheldigvis tegnet på profilet som ler selv om det er både ler, marint sand og istids aflejringer i tykkelser op til 15 meter. Der henvises til GEUS rapport 2012/128 Skive Vest side 20, hvor man ved studiet af profiler og udredning kan konstater at det omfangsrige Nedre Miocæn totalt er faldet ud.

2 Nedlagte Brøndum grusgrav billede og oplysninger fra Svend Erik Lauersen (tidl ejer) Nedenstående fra Rasmussen et.al 2010 og 2013 der viser hvad som prægende Skive Vest for 22 til 20 millioner år siden. En del af det som er på Svend Eriks billeder relatere til dette, med samt formodningen om at udbredelsen af sandet dokumenteret ved lokalitet Brøndum er mere end blot et lokalt fænomen.

3 Thise den ustabile undergrund Omkring området Thise er jordskælvs risikoen nok lidt underspillet i fald man vælger at inddrager historiske kilder og tolker dem via Marcalli skalaen der fortolker jordskælvsstyrke via ødelæggelser. I fald man måtte ønske yderligere information så har Muserum tidligere leveret processen en oversigt på kendte jordskælv over de forgangene 300 år. Disse kan let på grundlag af verificeret historisk fakta opstilles på Marcalli. Området påsatte prædikat af at have uigennemtrængeligt ler modsiges i øvrigt af simple iagttagelser man kan gøre sig i området, medmindre manglen på højtliggende moser og vådområder skyldes effektiv dræning.. Dette ses af distributionen af søer, årer, moser og ved kyst profiler. Ingen tvivl om at den markante istids tektonik der har presset ler sammen i området også har presset kiler af andre jordlags typer ind. Geologisk konklusion til Miljøvurdering betragtning Generelt om geologisk kortlægning må siges at valgte metode er ret teoretisk med så få måle og data punkter, kun mere givende metoder som helikopter TEM kan give den slags sikkerhed, som man illudere i de geologiske udredninger og da GEUS ikke har lavet helikopter TEM er det altså gisninger der repræsenteres ikke fakta. Da vort kendskab er stærkest på Skiveegenen kan vi ikke vurdere i hvilket omfang der andre steder kan være mangler, hvilket vi heller ikke har belæg for at udtale os om. Men med afsæt i vor egn kan man blot konstater at geologi har eksakte målemetoder, men ikke er eksakt videnskab. Man har målepunkter, der så på grundlag kvalificeret gæt forbindes. Man skal huske dette forbehold. Plutonium, Giftige metaller og mellem/langlivet isotoper Vi er helt klar over at der på kort sigt og for de kortlivede isotoper næppe er nogen problemer uanset hvordan man opbevarer, men Folketingets egen høring i 2001 lister at der er så meget andet end kortlivet isotoper må man nødvendigvis også tolke bredere. Museet vurderer at der er en række markant underspillede problemer tons malm fra Kvanefjeld introducerer en lang række tungmetaller og langlivede toksiske isotoper som bør inddrages i en miljøvurdering. Det er også et stort problem at de 233 kg udtjente brændselsstave indeholder plutonium Navnlig plutonium men også en længere række af grundstofferne og isotoper fra Kvanefjeld er ikke normalt, eller slet ikke, forekommende i danske geologiske aflejringer og er dermed ganske miljø fremmede stoffer at introducere. Om man så bygger en beton kapsel der vare i tusinder af år så ligger den her omtalte miljø bombe der stadigvæk, og skal nok lade sig mobilisere kva de aggressive forhold Oligocænt ler opbyder grundet sit markante indhold af svovlkis. Med det præsenterede data fra troværdige offentlige kilder om Kvanefjeld malmen står det klart at mange ganske usædvanlige grundstoffer optræder. Hvorfor man må kortlægge deres mængde, giftighed og opløselighed. Ganske som det gælder for transuraner, Plutonium og giftigt henfald som Polonium osv. Til oversigt er givet lister der vurderes at understøtte vor bekymringer, basseret på offentlige rapporter og oplysninger som f.eks.: Med afsæt i Risø rapport 2875 om Kvanefjeld, GEUS publikation om Uran, Radiologis og kemisk fakta fra det offentlige USA/Frankrig og information om giftige metaller og naturlige henfald kan der listes de følgende citater. Citater der ønskes til at indgå i en miljøvurdering, da evalueringer gerne skal konfronter det materiale man ønsker, at grave ned og hvor der eventuelt går hen når det ad åre frigives til gundergrundens grundvandsstrømninger. Der er absolut ingen belæg for at det skal forblive stationært forseglet i Oligocænt ler, det vil både være naivt samt utopisk at tro sådan. Da de følgende data oplistninger om Kvanefjeld, grundstoffer og plutonium kommer fra 100 % valide forfattere og kilder (Folketinget) kan intet af det listede affejes med henvisning til at det næppe er tilstedet. Rapporterne stadfæster at det er problem affaldets opfang og indhold.

4 Miljøvurdering bør konfrontere Udover de listede unøjagtighede røg tilsnigelser i geologisen. Bør Rambøll i sin miljøvurdering redegøre for toksicitet af de af Kim Pilgaard og Folketinget listede grundstoffer, samt hvordan man forventer de radioaktive komponenter, at påvirke vand og miljø. Til jeres hjælp er fra USA/Frankrig ekstraheret data om isotoper, levetid og toksicitet. I samme rapport kan man også tilegne sig klinisk information hvor i givet fald metaller og isotoper ophobes i organismen. Det bør her bemærkes at adskillige af de i affaldet forekommende giftstoffer sætter sig i nervesystemet. På nuværende tidpunkt er årsagen til stigninger kræftformer som hjernekræft ikke kendt, men miljøfremmede stoffer der netop går i nerver er under mistanke. Dokumentationer på affald sammensætning og problematik. Kilder Risø og GEUS.: Til attestering af Kvanefjeld malms indhold af grundstoffer og isotoper, samt noter om særligt giftige eller mobile grundstoffer. Kim Pilegaard (rapport Risø-M; No. 2875). Publication: Research Report Annual report year:... impact statement for the Kvanefjeld uranium mine. rapport Risø-M, no Citat side 1 - Abstact The potential pollutants include: Be, F, V, Cr, Mn, Fe, Co, Ni, Zn, As, Se, Rb, Nb, Zr, Mo, Cd, Sb, REE, Hg, Pb, Th, U, Ra-226, Pb-210 and Po-210. This list was based on abundance and mobility in the ore and tailings and general toxicity of the elements. Fluorine is the most mobile of the elements in both ore and tailings. The concentration in ore and tailings may be up to 1% and in combination with its high toxicity, F can then be regarded as the most serious pollutant. Oversat (google) De potentielle forurenende stoffer kan nævnes: Be, F, V, Cr, Mn, Fe, Co, Ni, Zn, As, Se, Rb, Nb, Zr, Mo, Cd, Sb, REE, Hg, Pb, Th, U, Ra -226, Pb-210 og Po-210. Denne liste var baseret på forkomst og mobilitet i malm og tailings og generel toksicitet af elementerne. Fluor er den mest mobile af elementerne i både malm og tailings. Koncentrationen i malm og tailings kan være op til 1%, og i kombination med dets høje toksicitet, kan F derfor betragtes som den mest alvorlige forurenende stoffer. Information og fakta om uran i Grønland GEUS sider: Citat side 8 - Uranholdige mineraler Uraninit UO2 U Th Uranothorit (Th,U)SiO4 U Th Allanit Ca(Ce,La)(Fe,Cr)Al2(Si2O7)(SiO4)(OH)2 Ce Th Bastnäsit (Ce,La)CO3F Ce, La U Brannerit (U,Th,Ca,La)(Ti,Fe)2O6 La U,Th Carburan ((Th,U,C,O)) Th U Steenstrupin Na14Ce6Mn2Fe2(Zr,U,TH)(PO4)7Si12O36(OH)3 3H2O Ce Zr, U, Th Euxenit (Y,Er,Ce,La,U)(Nb,Ti,Ta)2(O,OH)6 Ce U Pyrochlor (Na,Ca)2Nb2(O,OH,F)7 Nb U Zirkon ZrSiO4 Zr U Monazit (Ce,La Nd,Th)PO4 Ce Th Columbit (Fe,Mn)Nb2O6 Nb Th

5 Citat side 10 - Mineraler med indhold af særlige grundstoffer; findes sammen med uranmineraler Navn Kemisk formel (simplificeret) Vigtigste råstof Vigtigste biprodukt Allanit Ca(Ce,La)(Fe,Cr)Al2(Si2O7)(SiO4)(OH)2 Ce Th Bastnäsit (Ce,La)CO3F Ce, La U Brannerit (U,Th,Ca,La)(Ti,Fe)2O6 La U,Th Eudialyt Na15Ca6Fe3Zr3Si(Si25O73)(O,OH,H2O)3(Cl,OH)2 Zr Y Euxenit (Y,Er,Ce,La,U)(Nb,Ti,Ta)2(O,OH)6 Ce U Monazit (Ce,La Nd,Th)PO4 Ce Th Steenstrupin Na14Ce6Mn2Fe2(Zr, U, Th)(PO4)7Si12O36(OH)2 3H2O Ce Zr, U, Th Zirkon ZrSiO4 Zr U Citat side 18 om Radon og Radium vedr. Kvanefjeld men også andet relevant Det rene grundstof uran er ikke i sig selv særligt radioaktivt. Når uranmalm alligevel er mere radioaktivt end andre bjergarter, skyldes det de mange henfaldsprodukter, som langsomt opbygges i alt, der indeholder uran. Særligt vigtige er to af henfaldsprodukterne, radium og radon. Radium er et vandopløseligt stof, som kan forurene vandmiljøet omkring minen, og radon er en gasart, der kan forurene luften. Både radium og radon er radioaktive, og der skal tages særlige forholdsregler for at undgå, at disse stoffer spredes til miljøet, ligesom der skal tages hensyn til minearbejderes og en eventuel lokalbefolknings sundhedsrisiko ved indånding af radonholdig luft. Vand, der er forurenet med radium fra minen, skal samles op og renses. Citat side 23 om Flour i Kvanefjeld malm Kvanefjeld indeholder ca. 1 % af et vand - opløseligt fluormineral, bestående af natrium og fluor, i form af mineralet villiaumit, der langsomt opløses og siver ud i grundvand og overfladevand. Ved en brydning af uranmalm fra Kvanefjeld vil fluoropløsningen øges, og forurening med fluor kan blive et betydende miljøproblem fra en Kvanefjeldsmine. Fluor kan fjernes fra vand ved at tilsætte kalk, men da fluor også er et værdifuldt stof, vil det antageligt blive indvundet som biprodukt med henblik på salg.

6 Mineral Resources Modificeret med ppm listet og totalt tons i forkomsten taget fra. Statement of Identified Mineral Resources, Kvanefjeld Multi-Element Project. Multi-Element Resources Classification, Tonnage and Grade Cut-off Classification M tonnes TREO 2 U 3 O 8 LREO HREO REO Y 2 O 3 Zn (U 3O 8 ppm) 1 Mt ppm ppm ppm ppm ppm ppm ppm Kvanefjeld March Indicated Inferred Grand Total Indicated Inferred Grand Total Indicated Inferred Grand Total Indicated Inferred Grand Total Indicated Inferred Grand Total Sørensen March Inferred Inferred Inferred Inferred Inferred Zone 3 May Inferred Inferred Inferred Inferred Inferred Project Total Cut-off Classification M tonnes TREO 2 U 3O 8 LREO HREO REO Y 2O 3 Zn (U 3O 8 ppm) 1 Mt ppm ppm ppm ppm ppm ppm ppm 150 Indicated Inferred Grand Total There is greater coverage of assays for uranium than other elements owing to historic spectral assays. U 3O 8 has therefore been used to define the cut-off grades to maximise the confidence in the resource calculations. 2 Total Rare Earth Oxide (TREO) refers to the rare earth elements in the lanthanide series plus yttrium.

7 Til attastering på Plutonium fra Folketinge bilag 698 citat af 2001: Miljø- og Planlægningsudvalget (Alm. del - bilag 698) atomkraft (Offentligt) IT- og Forskningsministeriet 2. februar 2001, JAK, jkk, J.nr I Notatet fra 2001 kan man læse følgende i afsnittet om de 233 kg: Der er p.t. ca tons radioaktivt materiale på Risø, der kan opgøres på følgende vis (jf. vedlagte notater af 18. oktober 2000 og 25. januar 2001): Lavaktivt materiale 3000 tons Malm 4000 tons Mellemaktivt materiale 200 tons Højaktivt materiale 233 kg Som det fremgår af Risøs notat af 29. januar 2001 udgør forarmet uran en delmængde af det lavaktive materiale. Det bemærkes, at den endelige opdeling af dette materiale i de forskellige kategorier af lav-, mellem- og højaktivt materiale afhænger af den vurdering af materialet, de danske nukleare tilsynsmyndigheder skal foretage i forbindelse med slutdeponeringen. Risø sigter endvidere mod, at dele af materialet {{SPA}} eksempelvis malmen {{SPA}} friklas de nukleare tilsynsmyndigheder, det vil sige klassificeres som værende ikke-radioaktivt materiale. Udover disse tons er Risø i besiddelse af brugte brændselselementer fra DR3-reaktoren. Dette radioaktive materiale er omfattet af en returneringsaftale med USA. Risø råder over brugt brændsel svarende til 5 returneringer via skib à ca. 50 brændselselementer. Risø sigter mod, at samtlige brændselselementer er returneret til USA senest Med den kommende dekommissionering (nedlæggelsen) af Risøs nukleare anlæg vil mængden af radioaktivt materiale til deponering blive forøget. Risø har i notatet af 18. oktober 2000 opgjort dette til ca tons lav- og mellemaktivt afffald. Risø er i færd med at udarbejde en udredning vedrørende dekommissioneringen. Et udkast evalueres p.t. af internationale eksperter. Herefter vil den endelige udredning kunne danne grundlag for det videre planlægningsarbejde vedrørende dekommissioneringen samt slutdeponering af det radioaktive materiale. Med hensyn til sidstnævnte har ministeriet bedt Dansk Dekommissionering om at forberede et tilsvarende udredningsarbejde omkring etablering af et slutdepot for det ra dioaktive materiale. Det skal tilføjes, at Risø oplyser, at der ikke er nogen former for sikkerhedsmæssige problemer med den nuværende opbevaring af det radioaktive materiale inklusiv det brugte brændsel, som Risø råder over. Notat om højaktivt affald fra undersøgelser i Risøs Hot Cell anlæg: "I Risøs Hot Cell blev der i perioden ca til 1990 udført forskellige typer undersøgelser af eksperimentelt fremstillede og bestrålede brændselsstave til kraftreaktorer. Rester fra disse forsøg er oplagret på Risø. Det drejer sig om i alt ca. 233 kg lavt beriget uran med et betydeligt indhold af fissionsprodukter og transuraner (bl.a. 1.2 kg plutonium isotoper). Størsteparten er underlagt IAEAs og EURATOMs safeguards kontrol."

8 Giftige metaller modificeret citat fra Wikipidea Dk: Tungmetallerne er en række af grundstoffer som har høj massefylde og fremstår som metaller ved stuetemperatur. Der findes flere definitioner af hvilke metaller der hører under tungmetallerne. En af de tidligste referencer til ordet tungmetal findes i Niels Bjerrums Lærebog i uorganisk kemi fra 1932, hvor det defineres som et metal med en massefylde større end 4 g/cm3. Denne definition fik dog aldrig officiel status. Tungmetaller ses ofte defineret som de metaller der har større massefylde end jern. Ser man på det periodiske system er det de fleste af metallerne i gruppe 3 til 16 og efter periode 4, eller mere generelt alle overgangsmetaller. I den uorganiske kemi betragtes et tungmetal, som et metal der danner uopløselige sulfider og hydroxider, hvis salte er farvede i vandig opløsning og ofte danner farvede komplekser. Det er en udbredt misforståelse at alle tungmetaller er giftige. F.eks. er guld og platin begge kemisk inerte, og gør overhovedet ingen skade på levende organismer, selvom de begge betragtes som tungmetaller. Andre tungmetaller, som f.eks. kobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn, vanadium, strontium og zink, er i små mængder essentielle for levende organismer, mens de samme metaller er skadelige i høje koncentrationer. Nogle tungmetaller som Kviksølv (Hg), bly (Pb) og cadmium (Cd) har så vidt man ved ingen afgørende eller gavnlig virkning på levende organismer, og ophobning af dem i pattedyrs kroppe vil efterhånden skabe alvorlig sygdom. I medicinsk forstand er definitionen betydeligt bredere, og tungmetalforgiftning kan omfatte alt fra indtagelse af overdrevne mængder af mangan, aluminium eller beryllium (som i kemisk forstand ikke betragtes som et tungmetal) til forgiftning med de ægte tungmetaller. Tungmetallernes giftighed skyldes deres tilbøjelighed til at binde sig til kroppens svovlholdige enzymer, som derved bliver sat ud af spillet, således at de mangler i stofskiftet. Det er en uheldig egenskab ved de forskellige blyilter, som bruges i malinger, at de smager sødt. I Romerriget valgte man at søde visse vine ved at tilsætte dem blyilte, og sammen med brugen af blytallerkener og blyforinger i akvædukterne skabte det udbredt blyforgiftning i storbyernes befolkninger. Problemet og dets årsag var kendt, men der var ikke midler til at bruge det næsten ugiftige tin i de mængder der var behov for. Fra Wiki engelsk listes også Arsen (As), Barium (Ba), Berylium (Be), Osmium (Os), Thalium (Tl), Actinum (Ac), Thorium (Th). Relevant da det forekommer i affaldet.

9 Til attestering af isotopers naturlige henfald, toksiske og levetid: Radiological and Chemical Fact Sheets to Support Health Risk Analyses for Contaminated Areas Prepared by Argonne National Laboratory Environmental Science Division John Peterson, Margaret MacDonell, Lynne Haroun, and Fred Monette In collaboration with U.S. Department of Energy Richland Operations Office R. Douglas Hildebrand and Chicago Operations Office Anibal Taboas March sider-

10 Radiological and Chemical Fact Sheets to Support Health Risk Analyses for Contaminated Areas Side 120 Tabel 1. Dødelighed (modificeret med luft båren spredning taget fra) The mortality risk represents the lifetime risk of incurring a fatal cancer, and the morbidity risk represents the risk of incurring both fatal and non-fatal cancers. Mortality and Morbidity Risk Coefficients for Selected Transuranic Radionuclides Lifetime Cancer Risk Isotope Mortality Morbidity Inhalation Ingestion Inhalation Ingestion Plutonium Plutonium Plutonium Plutonium Plutonium Plutonium Plutonium Polonium Potassium Protactinium Radium Radium Samarium Samarium Selenium Strontium Technetium Technetium Technetium Thorium Thorium Thorium Tin-121m Tin Tritium (H-3) Uranium Uranium Uranium Uranium Uranium Uranium Zirconium Source: Cancer Risk Coefficients for Environmental Exposure to Radionuclides, Federal Guidance Report 13, U.S. Environmental Protection Agency, EPA 402-R , September Values are averaged over all ages and both genders and include the contributions from short-lived decay products, i.e., those with half-lives less than one year. (For context, 10-9 is a billionth, is a trillionth, and a pci is a picocurie, or a trillionth of a curie.) To convert to standard international units, multiply by 27 pci per becquerel (Bq). For ingestion and inhalation, units are risk per pci. For inhalation, the values corresponding to the recommended default absorption type for particulates are shown; the maximum value is given if no absorption type was recommended. For ingestion, the dietary values shown are the highest for ingestion exposures; values for tap water ingestion are typically 70 to 80% of those for diet. For external exposure, risk coefficients are given for those radionuclides with gamma-ray energies >0.03 MeV per decay, accounting for the fraction of time that the radioactive decay results in the emission of gamma rays. A dash indicates the radionuclide or its decay products does not emit significant gamma radiation (see the fact sheet for Radioactive Properties, Internal Distribution, and Risk Coefficients). Units for external gamma risk coefficients shown in the table are risk per pci/g soil for one year of exposure. Risk coefficients do not exist for plutonium-244, so values shown have been derived (see the Curium and

11 Plutonium fact sheets for derivation approach); the external value for curium-250 is attributable to its short-lived decay products. Radiological and Chemical Fact Sheets to Support Health Risk Analyses for Contaminated Areas Side henfalds serier summeret til listning af forkommende problematiske isotoper Decay Thorium 232 Thorium my a Radium 228 5,8 y b Actinium 228 6,1 h a Thorium 228 1,9y a Radium 224 3,7 d a Radon s a Polonium 216 0,15 s a Lead h b Bismuth m a (36 % Thalium 207 & 64% Polonium 212) Polonium ns a Thalium 207 3,1 m b Lead 208 stabil Decay Uranium 235 Decay Uranium 238 Uranium my a Thorium h b Protactinium y a Actinium 227 (99%) 22 y a (Francium 223(1%) 22m b Thorium d a Radium d a Radon s a Polonium 215 1,8 ms a Lead m b Bismuth 211 2,1 m a Thalium 207 4,8 m b Lead 207 stabil Uranium my a Thorium d b Protactinium 234m 1,2m b Uranium a Thorium a Radium a Radon 222 3,8d a Polonium 218 3,1m a Lead m b Bismuth m b Polonium ms a Lead y b Bismuth 210 5d b Polonium d b Lead 207 stabil

12 Radiological and Chemical Fact Sheets to Support Health Risk Analyses for Contaminated Areas Argonne National Laboratory, EVS Human Health Fact Sheet, August 2005 TABLE 2. Summary Radioactive Properties for Selected Radionuclides Isotop Half-Life Specific Activity Ci/g Ci = curie, g = gram, Decay EC = electron capture, IT = isomeric transition, Cadmium yr 2,600 EC Cadmium yr β Cadmium yr 240 β Carbon-14e yr 4.5 β Cesium yr 1,300 β Cesium million yr β Cesium yr 88 β Barium-137m (95%) 2.6 min 540 million IT Chlorine ,000 yr β, EC Cobalt days 8,600 EC Cobalt yr 1,100 β Plutonium hr 2.6 million β Plutonium-246 (25%) 11 days 49,000 β Europium yr 70 EC Europium yr 180 β, EC Europium yr 270 β Europium yr 470 β Iodine million yr β Iodine days 130,000 β Iridium days 9,200 β, EC Iridium-192m 240 yr 7.8 IT Iridium-194m 170 days 4,000 β Krypton ,000 yr EC Krypton yr 400 β Plutonium-236 (9%) 2.9 yr 540 α Nickel-59 75,000 yr EC Nickel yr 60 β Plutonium yr 540 α Plutonium yr 17 α Plutonium ,000 yr α Plutonium-240 6,500 yr 0.23 α Plutonium yr 100 β Plutonium ,000 yr α Plutonium million yr α Uranium hr 940,000 β Polonium yr 590 α Polonium yr 17 α Potassium-40e 1.3 billion yr β, EC Protactinium-231e 33,000 yr α Actinium-227e 22 yr 73 α, β Thorium-227e (99%) 19 days 31,000 α Francium-223e (1%) 22 min 39 million β Radium-223e 11 days 52,000 α Radon-219e 4.0 sec 13 billion α Polonium-215e sec 30 trillion α Lead-211e 36 min 25 million β Bismuth-211e 2.1 min 420 million α Thallium-207e 4.8 min 190 million β Radium-226e 1600 yr 1.0 α

13 Isotop Half-Life Specific Activity Ci/g Ci = curie, g = gram, Decay EC = electron capture, IT = isomeric transition, Radon-222e 3.8 days 160,000 α Polonium-218e 3.1 min 290 million α Lead-214e 27 min 33 million β Bismuth-214e 20 min 45 million β Polonium-214e sec 330 trillion α Lead-210e 22 yr 77 β Bismuth-210e 5.0 days 130,000 β Polonium-210e 140 days 4,500 α Radium-228e 5.8 yr 280 β Actinium-228e 6.1 hr 2.3 million β Thorium-228e 1.9 yr 830 α Radium-224e 3.7 days 160,000 α Radon-220e 56 sec 930 million α Polonium-216e 0.15 sec 350 billion α Lead-212e 11 hr 1.4 million β Bismuth-212e 61 min 15 million α, β Polonium-212e (64%) sec 180,000 trillion α Thallium-208e (36%) 3.1 min 300 million β Samarium ,000,000 yr α Samarium yr 27 β Selenium ,000 yr β Strontium yr 140 β Yttrium hr 550,000 β Technetium million EC Technetium million β Technetium , β Thorium-229 7,300 yr 0.22 α Radium days 40,000 β Actinium days 59,000 α Francium min 180 million α Astatine sec 1.6 trillion α Bismuth min 20 million α, β Polonium-213 (98%) sec 13,000 trillion α Thallium-209 (2%) 2.2 min 410 million β Lead hr 4.7 million β Thorium-230e 77,000 yr α Thorium-232e 14 billion yr α Tin-121m 55 yr 54 β, IT Tin-121 (78%) 27 hr 970,000 β Tin ,000 yr β Antimony days 85,000 β Tritium (H-3)e 12 yr 9,800 β Uranium hr 22 α Uranium ,000 yr α Uranium-234e 240,000 yr α Uranium-235e 700 million yr α Thorium-231e 26 hr 540,000 β Uranium million yr α Uranium-238n 4.5 billion yr α Thorium-234e 24 days 23,000 β Protactinium-234me 1.2 min 690 million β Zirconium million yr β Niobium-93m 14 yr 290 IT

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer. Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Råstofferens kritikalitet og dynamik Arktiske udfordringer Karen Hanghøj, Statsgeolog Afdeling for Petrologi og Malmgeologi De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Vand Energi Mineraler

Læs mere

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi

Uran i Grønland. Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uran i Grønland? Per Kalvig, Chefkonsulent Afdeling for Petrologi og Malmgeologi Uranefterforskning i Grønland historisk set I 1950 erne var Danmark bange for ikke at have tilstrækkelig energi til elektricitetsforsyniningen.

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald

Notat. Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling. 1 Indledning. 2 Udbrænding af det særlige affald Notat 12. november 2013 Ref/PHJ Sektionen for Strålings- og Nuklear Sikkerhed Det særlige affald - indhold af radioaktive stoffer, udbrænding og varmeudvikling 1 Indledning I Risøs Hot Cell anlæg blev

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave

Kemisk Reaktionslære ELO HARALD HANSEN. Polyteknisk Forlag. 2.udgave Kemisk Reaktionslære 2.udgave ELO HARALD HANSEN Polyteknisk Forlag Kemisk Reaktionslære Copyright 1984, 1987 by Elo Harald Hansen and Polyteknisk Forlag 1. udgave, 1. oplag 1984 2. udgave, 1. oplag 1987

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling

Røntgenstråling. Baggrund. Atomers struktur og Røntgenstråling Røntgenstråling Baggrund Bølgelængden af synligt lys ligger i området 400-750 nm. Ting med en mindre rumlig udstrækning kan vi ikke se med vores blotte øje. Det betyder, at hvis vi vil se på hvilke atomer

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran

Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Råstofdirektoratet Orientering om Landsstyrets redegørelse om uran September 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Debat... 5 Hvad siger loven... 5 Hvorfor

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Baggrund for minihøringen

Baggrund for minihøringen Baggrund for minihøringen Kaare Ulbak Statens Institut for Strålehygiejne Minihøring om etablering af et slutdepot for radioaktivt affald Axelborg, 14. juni 2005 Risø-halvøen med nukleare anlæg DR 2 DR

Læs mere

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave

Naturfag. Supplerende materiale. 5. udgave Naturfag Supplerende materiale 5. udgave Uorganisk kemi Uorganisk kemi Atomets opbygning - en teori Alle ting omkring os, uanset form, farve og størrelse, er opbygget af bittesmå partikler. De kan ikke

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? 2015 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen

Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald. Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Slutdeponering af lav- og mellemradioaktivt affald Roskilde Kommune og Veddelev Grundejerforening okt. 2013 Heidi Sjølin Thomsen Baggrund Ved vedtagelse af B48 (2003) gav folketinget samtykke til at regeringen

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? 2014 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran, og hvad bruges det til? Miljøpåvirkning URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? Information og fakta om udvinding af

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005

Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Slutdepot for radioaktivt affald i Danmark, juni 2005 Udgiver: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 5. sundhedskontor Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tryk: Salogruppen A/S ISBN trykt udgave: 87-7601-125-9

Læs mere

Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022

Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022 Tlf. Fax www.kerteminde.dk Vurdering af EU-direktiverne 2011/70 og 2003/0022 Kerteminde Kommune, Miljø- og Kulturforvaltningen, har identificeret to EU-direktiver (Euratom) af betydning for sagen om slutdeponering

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening

Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Possibilities for Reuse of Calcium Carbonate Pellets from Drinking Water Softening Camilla Tang, PhD student Laure Lopato (HOFOR), Sally Nyberg Kornholt (HOFOR) & Hans-Jørgen Albrechtsen (DTU) Danish Water

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde:

Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Forsamlingshuset i Nanortalik den 2. juni. 2015 1. Spørgsmål: Er der andre skadelige stoffer end uran? Per Kalvig: Det er undersøgt om

Læs mere

Potentielle mineral forekomster I Grønland

Potentielle mineral forekomster I Grønland Potentielle mineral forekomster I Grønland Af geolog Henrik Fenger Jeppesen. Projektchef ved Asiaq, Greenland Survey De første miner 1782 1833: Kul, Disko og Nuusuaq - Naarsuarsuk - Niagornat 1845: Grafit,Langø

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Grønland: Uranmine og Miljø

Grønland: Uranmine og Miljø Mere Næste blog» Opret blog Log ind Netavis om radioaktivt affald i Danmark fredag den 6. december 2013 Grønland: Uranmine og Miljø Den grønlandske råstofminister sagde i Sermitsiaq uge 44: Vores erfaringer

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND

RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND RÅSTOFUDNYTTELSE I GRØNLAND MILJØSTYRELSE FOR RÅSTOFFER Myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen one-door myndighed i forhold til industrien. Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Skal

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URANFOREKOMSTER I GRØNLAND Kvanefjeld Puissattaq Illorsuit Sarfartoq

Læs mere

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD

SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD SLUTDEPOT FOR RADIOAKTIVT AFFALD BEREGNINGS EKSEMPLER Magdalena Utko 1 Eksempler Gravning, pludseligt kortvarigt udslip Nedbrydning, konstant udslip 2 Udgravning 3 Udgravning - barrierediagram -Arbejds

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER

KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER Nuuk, 1. september 2010 Meddelelse nr. 22/2010 Side 1 af 6 KOMMERCIELT INTERESSANTE LØDIGHEDER FOR SJÆLDNE JORDSARTSELEMENTER (REE) I TO SEPARATE PROJEKTER NunaMinerals annoncerer resultaterne af indledende

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? URAN_DK_oplag3_GLP_NY 5/22/14 3:13 PM Page 1 + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE Uranforekomster i Grønland HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER?

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses

Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Indsæt nyt billede: Sustainable use of pesticides on Danish golf courses Anita Fjelsted - Danish EPA Ministry of the Environment 27 May 2015 - STERF The Danish Environmental Protection Agency 450 employees

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til?

HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URAN SOM ENERGIKILDE. Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? + Oplysning om uranudvinding Hvad er uran og hvad bruges det til? Miljø og sundhed URAN SOM ENERGIKILDE HVAD ER RADIOAKTIVE STOFFER? URANFOREKOMSTER I GRØNLAND Kvanefjeld Puissattaq Illorsuit Sarfartoq

Læs mere

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk G02 2 Regnen Opløst ilt Opløst kuldioxid Opløst kvælstof

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelsen for varmeværker. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage til oversigt

Læs mere

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS, bgh@geus.dk De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Læs mere

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt

26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT POSTBOKS 321 3900 NUUK 26. november 2008 EM 2008/80 Josef Motzfeldt Redegørelse om de samfundsmæssige aspekter af efterforskning og brydning af uran i Grønland (Landsstyremedlemmet

Læs mere

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , )

Statistik for MPH: oktober Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: , ) Statistik for MPH: 7 29. oktober 2015 www.biostat.ku.dk/~pka/mph15 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde DANWEA - Ebeltoft - 27-28. november 2003 Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde Sten Frandsen Forskningscenter RISØ Nogle uafklarede emner i forb. med: Design basis for

Læs mere

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande.

Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier. i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Hvorledes indføres og anvendes ISOkriterier for kvalitets- og miljøcertificering i forbindelse med dekommissionering i de forskellige nordiske lande. Certificering? Akkreditering? Certificering Hverken

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket 12. februar 2012 Jnr. MST-1274-00038 Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket Vi har med tilfredshed noteret,

Læs mere

Mi Ma VIDENCENTER FOR MINERALSKE RÅSTOFFER OG MATERIALER. Uran fra efterforskning til efterspørgsel G E U S

Mi Ma VIDENCENTER FOR MINERALSKE RÅSTOFFER OG MATERIALER. Uran fra efterforskning til efterspørgsel G E U S Uran fra efterforskning til efterspørgsel Per Kalvig, Kristine Thrane og Karen Hanghøj MiMa rapport 2014/2 MINING TRANSPORT CONSUMPTION PROCESSING RECYCLING EXPLORATION MANUFACTURE Mi Ma VIDENCENTER FOR

Læs mere

Kuannersuit - Kvanefjeldet November 2015. Specialty Metals for a Greener World

Kuannersuit - Kvanefjeldet November 2015. Specialty Metals for a Greener World Kuannersuit - Kvanefjeldet November 2015 Specialty Metals for a Greener World 1 INTRODUKTION 2 Introduktion Let tilgængelig i nærheden af eksisterende infrastruktur Ligger i en lavere breddegrad end andre

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER.

FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. FØDEVARE EGNEDE PLASTPOSER, SAMT EMBALLAGE FOLIER. N.H. Emballage A/S fremstiller plastposer samt emballagefolier til emballering af fødevarer. Den primære produktion af plastposer bestemt til direkte

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 2 kg & 4 kg plastik boks Leverandør:

SIKKERHEDSDATABLAD. Kræves ikke Anvendelse: 2 kg & 4 kg plastik boks Leverandør: 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Kræves ikke Anvendelse: Svejseelektrode. Emballage: 2 kg & 4 kg plastik boks Leverandør: Top-Tek A/S Industrivej 2 DK-6690 Gørding Tlf.:

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive

Der er ikke i Grønland meddelt nogen tilladelse til udnyttelse af uran eller andre radioaktive Inuussutlssarsiomermut Aatsitassarsiornermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig Svar på spørgsmål

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010

Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø. Udgivet januar 2010 Dekommissioneringen af de nukleare anlæg på Risø Udgivet januar 2010 Vejen til greenfield Dekommissionering betyder at tage ud af drift. Ved nukleare anlæg dækker det over nedbrydning og rensning af anlæggene,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009 DONG A/S, Skærbækværket Grønt regnskab for 2009 Dokument oprettet d. 31 03 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger,

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald

Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald Teknik og Miljø Miljø NOTAT Sagsnr. 217955 Brevid. 1647974 Ref. MEBO / MAAS Fakta-ark om Risø som depot for radioaktivt affald 6. maj 2013 Formålet med dette fakta-ark er at sammenfatte vurderingerne af

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Forord 3. Udgave. Januar 2012 Jørgen Christoffersen

Forord 3. Udgave. Januar 2012 Jørgen Christoffersen Forord 3. Udgave Denne udgave er en lettere revidering af 2. udgave. Afsnittet om radioaktivitet er forbedret ved indsættelse af et appendiks. Jeg takker lektor, dr.phil. Niels Grunnet for hjælp til udarbejdelsen

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere