Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad"

Transkript

1 Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. sal København S Frederikshavns Kommune Rådhus Allé Frederikshavn København d. 18. juli 2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace retter hermed en klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVM-redegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 1. Vi mener ikke, at der hverken med den oprindelige (Februar 2014) eller den let rettede udgave (juni 2014) af VVM-redegørelse og miljørapport eller i Lokalplan SAE.T er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den sammenfattende vurdering af en efterforskningsborings påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet: Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes at være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. (VVM-redegørelsen side 100) Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder. (Lokalplanen side 53). Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Der udarbejdes en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab (VVM-redegørelsen side 106). Ingen af de omtalte planer for strålebeskyttelse eller beredskab indgår som en del af VVMredegørelse og miljørapport til trods for, at det i VVM-redegørelsen skrives, at de skal være udarbejdet inden borearbejdets start. Man må som minimum stille krav om, at disse bebudede planer var udarbejdet og fremlagt for at kunne vurdere, hvilke virkninger på miljø og sundhed, måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald fra efterforskningsboringen kan få %20Skifergas%20ved%20Dybvad/01_SAE.T _Efterforskningsboring%20Vendsyssel- 1_Skifergas%20ved%20Dybvad.PDF, side 48 og 53.

2 I Indsigelsesnotat til offentlighedsfase Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad 3 kommenterer Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune Greenpeace s kritik af den manglende beredskabsplan med: Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har oplyst at benævnelsen beredskabsplan i VVM en ikke er helt retvisende. Der er nærmere tale om en plan for strålebeskyttelse. Planen skal som minimum omfatte måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab. Total skal ansøge SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale og ansøgningen skal indeholde denne plan for strålebeskyttelse. SIS udsteder en tilladelse, hvis det er behørigt demonstreret, at der informeres om de mulige risici og tages passende forholdsregler ud fra en specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform - herunder radon. Det er således Frederikshavn Kommunes vurdering at der tages det nødvendige hensyn til miljø og sundhed. Man har på den baggrund ændret formuleringen i VVM-redegørelsen af juni 2014 til: Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Men at SIS på baggrund af Totals ansøgning skal udstede en tilladelse, og at forudsætningen for en sådan tilladelse er, at det er behørigt demonstreret, at der informeres om de mulige risici og tages passende forholdsregler ud fra en specifik bedømmelse af risici for ekstern og interne bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon er ikke indskrevet i den endelige VVM-redegørelse. Og der fremgår derfor intet om en nærmere tidsplan (udover at det skal være inden borearbejdets start ) eller procedure for denne proces med ansøgning fra Total og tilladelse fra SIS. Skal Frederikshavns Byråd og/eller andre høres? Det er netop resultatet af en sådan specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon, som Greenpeace mener skulle have foreligget og være beskrevet i VVM-redegørelsen som begrundelser for dens vurdering af radioaktive stoffers virkning på miljø og helbred. Det er en af årsagerne til, at vi finder VVM-redegørelsens dokumentation for dens sammenfattende vurdering herom mangelfuld og ufyldestgørende. Der mangler således mere konkret information om, hvordan det radioaktive affald skal håndteres, transporteres og opbevares. Der er ikke redegjort for, hvordan man når frem til forventningen om, at der bliver tale om begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Og hvad der nærmere bestemt menes begrænsede mængder. Man kan af tabel udlæse, at der kan blive tale om i alt 59 tons borespåner og 140 m3 3 %20Skifergas%20ved%20Dybvad/06_Sammenfattende%20redegørelse.PDF, bilag 4, side side 75.

3 boremudder fra de dybe dele af boringen ( meter), hvor man forventer at finde alunskifer. Mængden af radioaktivt materiale vil bl.a. afhænge tykkelsen af de gennemborede lag af alunskifer og disse lags indhold af radioaktive stoffer (uran, radium, radon, thorium). Det er i VVM-redegørelsen antaget, at man vil bore sig ned igennem 120 m tykt lag af alunskifer beliggende i en dybde på meter (+/- 250 meter) 5. For den alunskifer, som efterforskningsboringen skal nå ned i og optage kerneprøver af, gælder, at den sammenlignet med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale) har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Dette undlader man at informere om i VVM-redegørelsen, selvom dette fremgår af et svar i folketinget fra tidligere klima, energi og bygningsminister Martin Lidegaard 6. I VVM-redegørelsen angiver man 7, at naturligt materiale som eksempelvis alunskifer - med et uran-indhold over 19,5 ppm skal håndteres som radioaktivt. Og man oplyser, at 10 prøver af alunskifer fra Bornholm har et uranindhold på ppm og at borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat har et uranindhold på 9-81 ppm (i gennemsnit 35 ppm). Fra andre kilder vides det, at en prøve af alunskifer fra Skåne indeholdt 168 ppm uran, og at alunskifer fra Billingen i Sverige har uranindhold på ppm (og i såkaldte kolnmoduler i skiferen helt op til 7000 ppm uran). VVM-redegørelsen samlede vurdering - at Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning er ikke fyldestgørende dokumenteret. I betragtning af, at hovedparten af de analyserede prøver af alunskifer, har et indhold af uran, der er betydeligt højere end 19,5 ppm, så kan man ikke uden nærmere forklaring og dokumentation antage, at kun mindre dele af det anborede materiale skal håndteres som radioaktivt materiale. Og derfor heller ikke konkludere, at påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Det har karakter af påstande ikke begrundede vurderinger baseret på kvantificerede estimater eller blot kvalificerede skøn over mængder og virkninger af radioaktivt materiale fra en efterforskningsboring. I VVM-redegørelsen anfører man som nævnt, at der i alunskifer findes et naturligt forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Men det omtales ikke med et ord noget sted i VVM-redegørelsen, at alunskifer også indeholder den radioaktive luftart radon. Det fremgår derfor ikke af VVM-redegørelsen end ikke i afsnit 13 om luft hvordan man vil forholde sig til radon i forbindelse med håndteringen af radioaktivt materiale fra borespåner, boremudder og kerneprøver fra de dybe dele af efterforskningsboringen. Det er en særdeles kritisabel undladelse, som ikke kan forklares med forglemmelse eller manglende viden, da Greenpeace i to høringssvar (se bilag 2 og 3) har påpeget vigtigheden af at inddrage virkning på miljø og sundhed af alunskifers indhold af radon. 5 side side 100.

4 I vores kommentarer til VVM-redegørelsen af 5. maj anførte vi således (med reference til svar på spørgsmål 142 givet i folketinget af tidligere klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard): Det er en helt uacceptabel udeladelse i betragtning af, at uran er det første led i en henfaldsserie, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Radon henfalder til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Mens radon er en ædelgas og derfor ikke indgår i kemiske forbindelser, men kan frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes, så er radondøtrene kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader 9. Med de anførte begrundelser (og bilag 1-3) skal vi hermed klage over den VVM-redegørelse og miljørapport, som sammen med Kommuneplantillæg nr og lokalplan (nr. SAE.T ) danner basis for den givne tilladelse til Total og Nordsøfonden til at udføre efterforskningsboringen Vendsyssel-1 ved Dybvad. Vi mener ikke, at der hverken med den oprindelige (Februar 2014) eller den let rettede udgave (juni 2014) af VVM-redegørelse og miljørapport eller i Lokalplan SAE.T er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den sammenfattende vurdering af den planlagte efterforskningsborings påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet. Greenpeace mener derfor, at den givne tilladelse til Total og Nordsøfonden til at udføre efterforskningsboringen Vendsyssel-1 ved Dybvad skal ophæves. Afslutningsvis skal Greenpeace anmode om, at Natur- og Miljøklagenævnet tillægger nærværende klage opsættende virkning efter miljøbeskyttelseslovens 96. Med venlig hilsen Tarjei Haaland Greenpeace Njalsgade 21G, 2. sal 2300 København S Telefon: Bilag 1: VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af radioaktive stoffers virkning på miljøet før (februar) og efter (juni) kommentarer fra den offentlige høring. Bilag 2: Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli 2013 Bilag 3. Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport af 5. maj Vendsyssel-1--skifergas-ved-Dybvad/, side 5. 9

5 Bilag 1 VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af radioaktive stoffers virkninger på miljøet før (februar) og efter (juni) kommentarer ved den offentlige høring. De ændrede sætninger i februar-udgaven er understregede, og de ændrede sætninger i juniudgaven er vist med fed skrift. VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 12-13: Naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfalds-produkt radium. Indholdene er vurderet lave, men der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale fra skifergaslagene skal håndteres som radioaktivt materiale. Inden borearbejdet begynder, udarbejdes der i samråd med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og bortskaffelse af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i boremudder, borespåner og kerneprøver, når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 12-13: Naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfalds-produkt radium. Det er sandsynligt at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe dele lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder. Inden borearbejdet begynder, udarbejdes der en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i boremudder, borespåner og kerneprøver, når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive.

6 VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 75: Affaldet vil blive analyseret i henhold til overvågningsprogram (se kapitel 20) og transporteret til godkendt og kontrolleret deponering hos AVØ A/S efter Frederikshavn Kommunes gældende regler og anvisninger. Overvågningsprogrammet indeholder desuden analyse for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller. Der måles på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer fra de dybe lag og skiferlagene. Målingerne udføres af et firma, der er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne af målingerne afrapporteres direkte til SIS samt til udsteder af efterforskningstilladelsen. Der er begrænset viden om det radioaktive indhold i skiferlagene, men der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes derfor i samråd med SIS og inden borearbejdets start en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Se endvidere uddybning i afsit VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 75 Affaldet vil blive analyseret i henhold til overvågningsprogram (se kapitel 20) og transporteret til godkendt og kontrolleret deponering hos AVØ A/S efter Frederikshavn Kommunes gældende regler og anvisninger. I tilfælde af, at boremudder og borespåner skal håndteres som radioaktivt affald, skal dette afleveres til Dansk Dekommisionering på Risø. Overvågningsprogrammet indeholder desuden analyse for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller. Der måles på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer fra de dybe lag og skiferlagene. Målingerne udføres af et firma, der er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne af målingerne afrapporteres direkte til SIS samt til udsteder af efterforskningstilladelsen. Der er begrænset viden om radioaktivitet i skiferlagene. Ved boring i de dybe lag kan der fremkomme opboret materiale, der skal håndteres som radioaktivt materiale. Total ansøger SIS on håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Se endvidere uddybning i afsit 15.4.

7 VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 76: Der kan være risiko for et lavt indhold af radioaktivitet i det opborede materiale fra skiferlagene, og at dette derfor skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start udarbejdes der sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Som følge af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet og beredskabsplanen vurderes påvirkningen af miljøet fra affald og boremudder (herunder anvendte stoffer og borespåner) at være mindre. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 76 Det er sandsynligt at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Som følge af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet og beredskabsplanen vurderes påvirkningen af miljøet fra affald og boremudder (herunder anvendte stoffer og borespåner) at være mindre.

8 VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 100: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 2-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktivt, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålings-aktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene. Det betyder, at stort set alt det opborede materiale fra skiferlagene vil blive opsamlet til analyse i laboratorium. Der vurderes derfor, at der vil være lavt indhold af radioaktivitet i det materiale, der skal håndteres som affald. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i alle fraktioner af det opborede materiale (boremudder, borespåner og kerneprøver), når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. Målingerne foretages af et firma, som enten er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne rapporteres direkte til SIS samt til Energistyrelsen og Frederikshavn Kommune. Der udarbejdes i samråd med SIS og inden borearbejdets start en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 100: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 2-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktivt, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålings-aktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene. Det betyder, at stort set alt det opborede materiale fra skiferlagene vil blive opsamlet til analyse i laboratorium. Det vurderes derfor, at det vil være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i alle fraktioner af det opborede materiale (boremudder, borespåner og kerneprøver), når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. Målingerne foretages af et firma, som enten er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne rapporteres direkte til SIS samt til Energistyrelsen og Frederikshavn Kommune. Total ansøger SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan.

9 VVM-redegørelse og miljørapport Februar 2014 Side 100 nederst: Sammenfattende vurdering Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet af være af mindre betydning, da der forventes et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder og borespåner, som skal håndteres som affald. VVM-redegørelse og miljørapport Juni 2014 Side 100 nederst: Sammenfattende vurdering Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes at være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Side 106 I tabellen under Radioaktivitet og tungmetaller Der vurderes at være et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder, borespåner og kerneprøver, men der kan være risiko for at det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt radioaktivt materiale. Side 106 I tabellen under Radioaktivitet og tungmetaller Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Der udarbejdes en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab.

10 Bilag 2 Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli Kommentarer til VVM-processen Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad af 10. juli 2013 Greenpeace har en række forslag om kommentarer til VVM-processen i tilfælde af, at Frederikshavns Kommune på trods af vores anbefaling om at lade være - vælger at igangsætte den. Vi skal understrege, at der er markant forskel på de krav, man må stille til en fuld VVM forud for en normal efterforskningsboring og en fuld VVM som her - forud for en efterforskningsboring, som der efterfølgende skal foretages forsøgs-fracking fra i vandrette boringer og som efter licenshavernes plan skal ende i en egentlig skifergas-indvinding fra hundredvis af brønde med tusindvis af hydrauliske fraktureringer. De miljø-, natur-, og sundhedsmæssige problemer og risici, der er knyttet til hydrauliske frakturering i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas er efter Greenpeace s vurdering af en sådan karakter, at vi på linje med andre NGO-er 11, visse lande og delstater 12 mener, at indvinding af skifergas med fracking skal forbydes. Vi skal derfor anbefale, at der også stilles maksimale krav til denne fase 1- VVM-redegørelse. I en anbefalelsesværdig rapport om de miljø- og sundhedsmæssige følger af udvinding af skifergas udarbejdet af en gruppe uafhængige forskere for EU-parlaments miljøudvalg (2) konkluderer man bl.a.: På et tidspunkt, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige aktiviteter kan man spørge, om nedpumpning af giftige kemikalier i undergrunden bør tillades, eller om det burde forbydes, fordi en sådan praksis ville begrænse eller udelukke enhver senere anvendelse af de forurenede lag (f.eks. til geotermi), og fordi de langsigtede virkninger ikke er undersøgt. 3a. Radioktive stoffer Under afsnittet om affald anføres det, at borespånerne har et naturligt radioaktivt baggrundsniveau, der vil blive målt, og borespånerne håndteret i forhold til lovgivningen. Det er rosværdigt, at Frederikshavn Kommune for første gang beskriver, at der skal tages hensyn til alunskifers indhold af radioaktive stoffer i forbindelse efterforskning og udvinding af skifergas. 10 til%20vvm%20fore%20efterforskningsboring%20dybvad% pdf 11 I Danmark er det ud over Greenpeace, bl.a. WWF, DN, DØR, VedvarendeEnergi og NOAH. Se: 12

11 Men vi vil gøre opmærksom på, at der også vil være radioaktive stoffer i boremudder og spildevand. Og at det naturlige radioaktive baggrundsniveau i alunskifer formentlig vil være betydeligt højere end det naturlige baggrundsniveau i andre bjergarter. Alunskifer, som det er planlagt at skulle anbore i en dybde ned til 4 km og tage prøver af, er den bjergart i Norden, som har det højeste indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det fremgår eksempelvis af klima- og energiminister Martin Lidegaards svar på spørgsmål , hvor han bl.a. skriver: Af artiklen Alun Skiferen i Skandinavien fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs. op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lignende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigelse på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget. Da uran-indholdet i alunskifer altså varierer både dybdemæssigt og regionalt og stedvis kan være fra 10 til 1000 gange større end i andre sorte skifre, kan det ikke udelukkes, at også alunskifer i den nordjyske undergrund kan have et relativt stort indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det problem har hverken Total, Nordsøfonden eller Energistyrelsen så meget som antydet i deres præsentationer ved møder med kommuner og lokalbefolkning. Det er ganske urimeligt, idet Martin Lidegaard direkte adspurgt har meddelt Folketinget (svar på spørgsmål 146) 14, at der er fra både Energistyrelsen som selskaberne bag arbejdet med boringen i Nordjylland opmærksomhed rettet mod forhold omkring radioaktive stoffer i skiferen Det fremgår endvidere af svaret på spørgsmål 142, at der kun er lavet et meget begrænset antal analyser af alunskiferens indhold af radioaktive stoffer: Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har kendskab til. Til trods for, at man af gode grunde intet ved om den alunskifer, som Total og Nordsøfonden forventer at bore ned i Nordjylland med efterforskningsboringen nær Dybvad, og man kun har foretaget relativt få analyser af indholdet af radioaktive stoffer i den danske alunskifer, så forsøger Energistyrelsen som må formodes at udarbejde ministerens svar at berolige med, at de målte mængder i Danmark er markant lavere end i Sverige

12 I et andet svar (spørgsmål 143) 15 erkender ministeren, at der er behov for mere viden om indholdet af NORM i de skiferlag, som forventes at befinde sig i den danske undergrund. Det er planen, at der i den planlagte efterforskningsboring i Nordjylland vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene, og disse vil blive analyseret for blandt andet naturligt forekommende radioaktive materialer. I hvilket omfang NORM vil blive frigivet fra skiferlagene i forbindelse med en mulig fremtidig produktion fra lagene, vides endnu ikke, da der ikke har været produktion fra Alunskiferen. Det vil blive vurderet nærmere, når der er prøver, der kan analyseres. I øvrigt kan det oplyses, at de borespåner, som bringes til overfladen i forbindelse med arbejdet i boringen i Nordjylland, vil blive undersøgt for NORM. Vedrørende NORM kan jeg i øvrigt henvise til mit svar af 16. maj 2012 på udvalgets spørgsmål 150, alm. del, hvor det blandt andet fremgår, at der i forbindelse med den mulige fremtidige frakturering i boringen i Nordjylland vil blive stillet krav om gennemførelse af en sikkerhedsanalyse, der sandsynliggør, at frakturering kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø. Sikkerhedsanalysen skal være baseret på undersøgelse af relevant prøvemateriale og skal forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse, inden frakturering kan påbegyndes. Vi skal stærkt anbefale, at man allerede nu i forbindelse med VVM-vurderingen for efterforskningsboringen (fase 1) gør meget ud af at forhåndsvurdere og redegøre for de sikkerheds- og affaldshåndteringmæssige problemer, som er forbundet med et muligt relativt højt indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium herunder ikke mindst vedrørende gasarten radon og dens henfaldsprodukter ( radondøtre ). 16 Radon-indholdet i luft, grundvand og drikkevand skal derfor nøje analyseres inden efterforskningsboringen igangsættes, mens den udføres og i tiden derefter Uran er det første led i henfaldsserien, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Det er grundstoffernes halveringstid, som er nøglen til henfaldet, der medfører, at der bliver mindre af stofferne. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milliarder år, radium-226 en halveringstid på 1600 år og radon-222 en halveringstid på 3,8 dage. Radon omdannes selv til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon selv er en ædelgas og indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes. Radondøtrene derimod er kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader. Fra:

13 E. Ivan White, fra National Council on Radiation Protection i USA anfører i en rapport 17 bl.a.: "Horisontal hydrofracking efter skifergas i Marcellus Shale regionen i Staten New York har potentiale til at resultere i produktion af store mængder affald indeholdende radium-226 og radium-228 i både faste og flydende medier." 17

14 Og videre: "Det er vigtigt at bemærke, at den type radioaktivt materiale, der findes i Marcellus Shale og bringes op til overfladen ved horisontal hydrofracking er af en type med særligt lang levetid, og som let kan akkumulere biologisk over tid og levere en farlig strålingsdosis til potentielt millioner af mennesker længe efter, at boringen er afsluttet". Bilag 3: Om radioaktive stoffer i Greenpeace kommentarer til Efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport af 5. maj Kommentarer til VVM-redegørelsen og miljørapporten Radioaktivt materiale (afsnit 15.4) I vores høringssvar af 10. juli anbefalede vi, at man allerede i forbindelse med VVMvurderingen for efterforskningsboringen (fase 1) gør meget ud af at forhåndsvurdere og redegøre for de sikkerheds- og affaldshåndteringsmæssige problemer, som er forbundet med et muligt relativt højt indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium herunder ikke mindst vedrørende gasarten radon og dens henfaldsprodukter ( radondøtre ). På den baggrund mener vi, at VVM-redegørelsens beskrivelse og vurdering af denne problemstilling er bagatelliserende og uacceptabel mangelfuld. I VVM-redegørelsen skriver man herom: Der er begrænset viden om det radioaktive indhold i skiferlagene, men der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes derfor i samråd med SIS og inden borearbejdets start en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. (side 75). Der kan være risiko for et lavt indhold af radioaktivitet i det opborede materiale fra skiferlagene, og at dette derfor skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivitet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start udarbejdes der sammen med Statens Institut for Strålebeskyttelse en beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale. Det er ubegribeligt og helt uacceptabelt, at den beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt forekommende radioaktivt materiale, som skal udarbejdes inden borearbejdets 18 Efterforskningsboring-Vendsyssel-1--skifergas-ved-Dybvad/ 19 %20fore%20efterforskningsboring%20Dybvad% pdf

15 start, ikke indgår som en del af VVM-redegørelsen. En beredskabsplan som formentlig endnu ikke er udarbejdet, selvom de involverede myndigheder har haft ekstra god tid hertil med Byrådets beslutning om at kræve en fuld VVM. Uden som minimum at have mulighed for at se en udarbejdet beredskabsplan, er det ikke muligt at vurdere, hvilke virkninger på miljø og sundhed, som håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale i forbindelse med efterforskningsboringen vil have. Hvordan skal det radioaktive materiale håndteres og transporteres? Hvem skal stå for det? Hvor og hvordan skal det opbevares? Skal opbevaringen ske i Frederikshavn Kommune eller forventer man, at det skal ske andetsteds? Man erkender selv, at der kan blive tale om 59 tons borespåner og 140 m3 boremudder fra de dybe dele af boringen ( meter), og at der kan være risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Den alunskifer, som efterforskningsboringen skal nå ned i og tage kerneprøver af, er en skifer, der sammenlignet med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale) har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer 20 : I VVM-redegørelsens sidste afsnit skriver man men ikke fyldestgørende herom: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boríngen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 1-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktiv, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g. Bequerel er et mål for strålingsaktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Man oplyser intet om, at alunskifer også indeholder den radioaktive luftart radon. Det er en helt uacceptabel udeladelse i betragtning af, at uran er det første led i en henfaldsserie, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Radon henfalder til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Mens radon er en ædelgas og derfor ikke indgår i kemiske forbindelser, men kan frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes, så er radondøtrene kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader 21. Det fremgår derfor ikke af VVM-redegørelsen end ikke i afsnit 13 om luft - hvordan man vil forholde sig til luftarten radon i forbindelse med håndteringen af radioaktivt materiale, 20 Fra Martin Lidegaards svar på Folketingsspørgsmål 142: 21

16 som man må forvente at få op med borespåner og boremudder fra de dybeste dele af efterforskningsboringen. Det oplyses, at grænsen for, hvornår et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktiv, er 0,5 Bq/g for dets indhold af naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter. Og at det betyder, at alunskifer og andet naturligt materiale med et uran-indhold over 19,5 ppm uran skal håndteres som radioaktivt materiale. I den efterfølgende Tabel 1 er informationer om forskellige prøver af alunskifres indhold af uran fra VVM-redegørelsen suppleret med informationer fra følgende uddrag fra Martin Lidegaards svar på Folketingsspørgsmål : Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har kendskab til. GEUS har i 2012 målt blandt andet uran indholdet i 10 prøver fra Alunskiferen taget i Billegrav-2 kerneboringen på Bornholm. Der er målt et uranindhold mellem 26 og 90 ppm med et gennemsnit på 54 ppm. I Alunskifer fra Skåne er målt værdier på 168 ppm Uran. Der er herudover målt indhold af radium på tre prøver fra Bornholm af Alunskifer som er refereret i dels Damkjær, A. & Korsbech, U., 1985: Measurement of the emanation of Radon-222 from Danish soils. The Science of the Total Environment 45, s (prøve 1), dels et notat fra 21. juni 1996 fra Statens Institut for Strålehygiejne (nu Statens institut for Strålebeskyttelse) (prøve 2 og 3): Prøve 1: 51 ppm Prøve 2: 104 ppm Prøve 3: 118 ppm I forhold til ovennævnte reference for målingerne er der foretaget en omregning fra Bq/kg til ppm af hensyn til sammenligneligheden med øvrige oplysninger i dette svar. Radiumindholdet er det højeste, som er målt i danske aflejringer og bjergarter. Og videre: Af artiklen Alun Skiferen i Skandinavien fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs. op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lignende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigelse på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget. 22 Samme

17 Tabel 1. Inhold af uran og radium i prøver af alunskifer Uran-indhold ppm Bq/g Grænse for håndtering som radioaktivt materiale >19,5 >0,5 10 prøver fra Bornholm snit 54 Terne snit 35 Skåne 168 Billingen Billingen, kolnmoduler Op til 7000 Radium-indhold ppm Prøve 1 51 Prøve Prøve I VVM-redegørelsen skriver man afslutningsvis, at: Der vurderes at være et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder, borespåner og kerneprøver, men der kan være risiko for, at det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der udarbejdes en beredskabsplan for håndteringen og opbevaringen af eventuelt radioaktivt materiale. Når man henviser til en ukendt, endnu ikke udarbejdet beredskabsplan for håndtering og opbevaring af eventuelt radioaktivt materiale. Og når man siger, at der kan være en risiko for, at det opborede materiale i form af borespåner, kerneboringer og boremudder - fra de dybe lag med alunskifer, som man forventer at finde skal håndteres som radioaktivt materiale, så må det siges at være et forsøg på at bagatellisere problematikken. Der er en endog stor sandsynlighed for, at opboret materiale af alunskifer skal håndteres som radioaktivt materiale i betragtning af, at hovedparten de udførte analyser af alunskifer har et uran- og radiumindhold, der ligger klart over 19,5 ppm (tabel 1). Ud fra de få eksisterende analyser af alunskifre, ser der ud til at være regional forskel på uranindholdet i de danske (Terne-1 og Bornholm) og sydsvenske (Skåne) alunskifre se kort nedenfor - i forhold til længere nordpå i Sverige (Billingen). Men uran-indholdet varierer også vertikalt ned gennem lagserien, så man kan ikke tillade sig som man gør i VVMredegørelsen - at undervurdere og ikke langt mere konkret forholde sig til de problemer, som er forbundet med at skulle håndtere radioaktivt materiale fra efterforskningsboringen. Der er tale om bagatellisering, når man eksempelvis konkluderer:

18 Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes et lavt indhold af radioaktivitet i boremudder og borespåner, som skal håndteres som affald. Et andet sted skriver man i VVM-redegørelsen: Brugt mudder bliver bortskaffet til et godkendt modtageanlæg. Man skylder detaljeret i VVM-redegørelsen at fortælle, om det også omfatter boremudder med radioaktivt materiale, og hvilket/hvilke modtageanlæg man har i tankerne. Og der er tale om bagatelliserende misinformation, når man i VVM-redegørelsen siger: Endvidere udtages der kerneprøver af skiferlagene, så der ikke transporteres ophobet materiale fra disse lag til terræn sammen med boremudderet. Det er jo ikke sandt, idet man i afsnit 7 om ressourcer og affald skriver, at man i et særdeles mangelfuldt beskrevet - overvågningsprogram vil analysere for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer op fra de dybe lag og skiferlagene. Og i tabel 7-1 over skønnet mængde borespåner og boremudder angiver, at der i dybden/boreafsnittet meter forventes opboret materiale bestående af 59 tons borespåner og 140 m3 boremudder!

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad

Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over VVMredegørelse og miljørapport efterforskningsboring Vendsyssel-1 skifergas ved Dybvad Greenpeace Njalsgade 21 G, 2. Sal, København S Denmark, Copenhagen www.greenpeace.org København d. 18. juli 2014 Frederikshavns Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad

Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas

Læs mere

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV

København 10.9.2014. Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København 10.9.2014 Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV Greenpeace bemærkninger til Frederikshavns Kommunes udtalelser til Greenpeace klage til Natur- og Miljøklagenævnet over

Læs mere

RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring

RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring Maria Klitgaard Fra: Henrik NICOLAISEN Sendt: 16. marts 2013 16:39 Til: Jette Brønnum Emne: RE: Radioaktivitet i relation til skifergasboring Hej Jette, Med lidt forsinkelse

Læs mere

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne.

Maria Klitgaard. Hej Henrik. Mange tak for oplysningerne. Maria Klitgaard Fra: Sendt: 2. marts 2015 10:31 Til: 'Henrik NICOLAISEN' Cc: Preben NIELSEN; Maria Klitgaard; Rachel KEOWN Emne: SV: Anmodning om supplerende oplysninger - tilladelse til aflevering af

Læs mere

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad

Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad 3. udkast, 4/5-2014 Høringssvar til VVM-Redegørelse og Miljørapport for Efterforsningsboring Vedsyssel-1 Skifergas ved Dybvad Af Netværk til oplysning om Skifergas Vi mener ikke der er redegjort fyldestgørende

Læs mere

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1

Afgørelse Klage over Energistyrelsens godkendelse af boreprogram Vendsyssel-1 [XXX] Total E&P Denmark B.V. Energistyrelsen, j.nr. 2014-777 Fremsendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet (Fremsendt på e-mail: nmkn@nmkn.dk) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet af Folketingets energi-,forsynings- og klimaudvalg. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 76 Offentligt J.nr. 2015-6297 Den 24. september 2015 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål nr. B stillet

Læs mere

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1.

Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen. skifergasprøveboring, fase 1. Frederikshavn Kommune Dato 15.05.2013 Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn Forslag til emner, som bør indgå i VVMundersøgelsen vedr. Totals skifergasprøveboring, fase 1. Den 27. februar 2013 besluttede byrådet

Læs mere

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark

SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK. Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark SKIFERGAS EFTERFORSKNING I DANMARK Peter Helmer Steen Nordsøfonden Henrik Nicolaisen Total E&P Denmark Folketing Rollefordeling EPU Skatteudvalg - Finansudvalg Skatteministeriet Klima, Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø, november 2013 Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13, sagsansvarlig: LEMR 1. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad

Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase. Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Indsigelsesnotat til foroffentlighedsfase Efterforskningsboring Skifergas ved Dybvad Udarbejdet af Center for Teknik & Miljø pr. 26. august 2013 Sagsbehandler LEMR, Sag nr. 13/6961, dok. nr. 120839/13

Læs mere

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20.

17.marts 2010. 2 Forslag til kommuneplantillæg for Hvidovre med tilhørende miljørapport og VVM-redegørelse blev sendt i høring 20. 13. juli 2010 Greenpeace kommentar til Supplerende beregninger af tungmetalpåvirkning af Køge Bugt i forbindelse med VVMproces for brændselsomlægning på Avedøreværket Niras har den 23. juni 2010 til DONG

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Sundhedsrisiko ved radon

Sundhedsrisiko ved radon Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier

Læs mere

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport.

Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Anbefaling til Frederikshavn Kommune vedrørende efterforskningsboring Vendsyssel 1 skifergas ved Dybvad VVM-redegørelse og miljørapport. Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil med denne anbefaling gøre

Læs mere

Energistyrelsens afgørelse af 22. april 2015 stadfæstes.

Energistyrelsens afgørelse af 22. april 2015 stadfæstes. (Undergrundsloven) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA XXX og XXX OVER Energistyrelsens

Læs mere

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att: Henrik Nicolaisen Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17.oktober 2012

Læs mere

Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik

Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik Danmarks første boring efter skifergas: et historisk overblik Er senest opdateret 21. august 2015 og er under løbende udarbejdelse. 17. august 2015 Energistyrelsen oplyser først på aftenen, at Total lukker

Læs mere

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning

Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 84 Offentligt Geologi, vandforbrug, og geologiens betydning for spildevandets kemiske sammensætning Anders R. Johnsen Geological Survey of

Læs mere

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn

Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Frederikshavn Kommunalbestyrelse Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 DK- 9900 Frederikshavn Høringssvar over VVM- undersøgelse vedrørende skifergasudvinding i Dybvad, Frederikshavn Kære Byråd i Frederikshavn

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TOTAL E&P DENMARK B.V. Att.: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

Indholdsfortegnelse. TOTAL E&P DENMARK B.V. Att.: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att.: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Ændringen af det allerede godkendte projekt vurderes således ikke at være VVM-pligtig.

Ændringen af det allerede godkendte projekt vurderes således ikke at være VVM-pligtig. Til TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2. 1051 København K Att.: Henrik Nicolaisen, via mail henrik.nicolaisen@total.com Tværgående planlægning J.nr. NST-130-00413 Ref. emija/nihho Den 26. maj 2015 Afgørelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet (Fremsendt på e-mail: nmkn@nmkn.dk) Fremsendelse af klage over VVM-tilladelse efterforskning af skifergas

Natur- og Miljøklagenævnet (Fremsendt på e-mail: nmkn@nmkn.dk) Fremsendelse af klage over VVM-tilladelse efterforskning af skifergas Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Natur- og Miljøklagenævnet (Fremsendt på e-mail: nmkn@nmkn.dk) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498

Læs mere

Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P Denmark Att. Henrik Nicolaisen (fremsendt på e-mail: henrik.nicolaisen@total.com) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S

Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn Spildevand A/S Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til transport og aflevering af spildevand fra indre boreområde til godkendt renseanlæg ved Frederikshavn

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde

Miljø ved uran-minedrift. Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Miljø ved uran-minedrift Gert Asmund DCE -Aarhus Universitet - Roskilde Hvordan er minedrift efter uran forskellig fra andre miner? I princippet er metoder og problemstillinger (også miljømæssigt) de samme

Læs mere

16. december 2014 J.nr.: NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389 Ref.: MACWA

16. december 2014 J.nr.: NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389 Ref.: MACWA Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2014 J.nr.: NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Frederikshavn

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Skifergas. Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 233 Offentligt Skifergas Miljøregulering og miljøaspekter i relation til efterforskning og indvinding af skifergas Miljøministeriets område

Læs mere

RADON: FORURENING OG LØSNINGER

RADON: FORURENING OG LØSNINGER RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Miljø ved uran-minedrift

Miljø ved uran-minedrift AARHUS UNIVERSITET DCE ORIENTERING OM URAN MAJ 2015 12. MAJ 2015 Miljø ved uran-minedrift GERT ASMUND ROSKILDE Lidt om mit tidligere arbejde 1968 Arbejdede på Risø med Kvanefjeld 1973 Var med til at påvise

Læs mere

Dato Februar 2014 EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 SKIFERGAS VED DYBVAD VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT

Dato Februar 2014 EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 SKIFERGAS VED DYBVAD VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Dato Februar 2014 EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 SKIFERGAS VED DYBVAD VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT Revision 03b Dato 04-02-2014 Udarbejdet af TIRK, MJK, SSB, JKTJ, OFK, SMB Kontrolleret af MBMJ,

Læs mere

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012

PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 PLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI DECEMBER 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. GEOTERMI I DANMARK 2 1.1. ENERGISTRATEGI 2 1.2. POTENTIALER 2 1.3. MARKED 4 2. VILKÅR FOR UDBUD

Læs mere

Lisbeth Lemke Rasmussen Sendt: 4. januar 2016 14:38 Til:

Lisbeth Lemke Rasmussen <lisbeth.rasmussen@aalborg.dk> Sendt: 4. januar 2016 14:38 Til: Jette Brønnum Fra: Lisbeth Lemke Rasmussen Sendt: 4. januar 2016 14:38 Til: Jens Riise Dalgaard Cc: Michael Møller Nielsen; Birgitte Krebs Schleemann; Lisbeth Lemke Rasmussen;

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter

Arbejdsplan for efterforskningen og mulige fremtidige projektudviklingsaktiviteter Tekniske drøftelser mellem Brønderslev / Frederikshavn Kommuner og Total / Nordsøfonden / Energistyrelsen på møde afholdt fredag den 16. marts 2012 i Brønderslev Formålet med mødet med de tekniske direktorater

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1

Velkommen. Informationsmøde 10. januar 2013. Skifergas-projektets fase 1 Velkommen Informationsmøde 10. januar 2013 Skifergas-projektets fase 1 Dagsorden 19.00 Velkomst v. ordstyrer (Centerchef Søren Vestergaard, Fr. Kommune, Center for Teknik og Miljø) 19.10 Status i myndighedsbehandlingen

Læs mere

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende

HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO. vedrørende HØRINGSSVAR FRA REN ENERGIOPLYSNING, REO vedrørende Offentlig høring om miljøvurdering af forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. REO er en forening med følgende

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

der meddeles landzonetilladelse samt screeningsafgørelse om at fase 1 i projektet ikke kræver en VVM-redegørelse.

der meddeles landzonetilladelse samt screeningsafgørelse om at fase 1 i projektet ikke kræver en VVM-redegørelse. Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Total E&P Denmark B.V. Att. Henrik Nicolaisen (Fremsendt på e-mail: henrik.nicolaisen@total.com) Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber

Radon kilder og måling. Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber Radon kilder og måling Torben Valdbjørn Rasmussen Ida Wraber SBi-anvisning 232 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Radon kilder og måling Serietitel SBi-anvisning 232 Format

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com

TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn TOTAL E&P DENMARK B.V. Att: Henrik Nicolaisen Via mail: henrik.nicolaisen@total.com Tel.: +45 98 45 50 00 tf@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning GEOTERMI SK ENE RG I T IL F JERNVARME FORSYNI NG Oktober 2010 Rev. februar 2013 Indkaldelse af ansøgninger om tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas.

Svar: Tak hr. formand, og tak for at få muligheden for at uddybe regeringens planer i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 79 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 24. september 2015 om regeringens planer i forbindelse

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted

Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Langevadgaard Fritidslodder A.m.b.a. Att: Rene Larsen Plejeltvej 1 3230 Græsted Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282564 apr55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger

Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Frederikshavn Kommune. Basis oplysninger Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Etablering af 2 boringer til

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet

Høringssvar til forhøring af Kuannersuit (Kvanefjeld) projektet WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Råstofstyrelsen Departementet for Erhverv og Råstoffer 3900 Nuuk Grønland mlsa@nanoq.gl København,

Læs mere

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1)

Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) Bekendtgørelse nr. 192 af 2. april 2002 Bekendtgørelse om undtagelsesregler fra lov om brug m.v. af radioaktive stoffer 1) I medfør af 1, stk. 2, i lov nr. 94 af 31. marts 1953 om brug m.v. af radioaktive

Læs mere

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn AVØ A/S Knivholtvej 14 9900 Frederikshavn Sendes kun på e-mail til lbhu@forsyningen.dk og tovd@forsyningen.dk Aarhus J.nr. MST-1272-00132 Ref. bevch/anaje Den 14. juni 2012 Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

Ny produktion på Statens Serum Institut

Ny produktion på Statens Serum Institut Ny produktion på Statens Serum Institut Del 3: Ikke-teknisk resumé Del 1. Forslag til kommuneplantillæg inkl. miljørapport Offentliggjort som forslag 1. november 2011 Endelig udstedt til Københavns Kommune

Læs mere

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra:

Maria Klitgaard. Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: Fra: Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 10. juni 2014 15:33 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også

miljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon

Læs mere

Maibrit Lykkegaard; Boie Skov Frederiksen; Maria Klitgaard; 'Katja Scharmann'; Emne:

Maibrit Lykkegaard; Boie Skov Frederiksen; Maria Klitgaard; 'Katja Scharmann'; Emne: Jette Brønnum Fra: Jette Brønnum Sendt: 21. august 2015 12:34 Til: 'Nina Hanne Holst' Cc: Maibrit Lykkegaard; Boie Skov Frederiksen; Maria Klitgaard; 'Katja Scharmann'; 'hesla@mst.dk' Emne: Frederikshavn

Læs mere

Christian Roslev Læst: :30. Kirsten Haumann Læst: :33

Christian Roslev Læst: :30. Kirsten Haumann Læst: :33 Maria Klitgaard Fra: Lene Morthensen Sendt: 11. juni 2014 09:30 Til: 'sek@klimabevaegelsen.dk' Emne: SV: SV: Høringssvar til VVM-Redegørelse om Vendsyssel-2, Skifergas ved Dybvad / Klimabevægelsen i Danmark

Læs mere

TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2. DK-1051 København K. Rachel Keown. Telefon: +(45)

TOTAL E&P DENMARK B.V. Nyhavn 43, 2. DK-1051 København K. Rachel Keown. Telefon: +(45) Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Frederikshavn Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og

Læs mere

Metroselskabet I/S Metrovej København S

Metroselskabet I/S Metrovej København S Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 42 vedr. støjende aktiviteter på byggepladsen, Frederiksberg Allé Station, fase 3 og 4. I forbindelse med etablering

Læs mere

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014]

Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 06. november 2014] Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST-130-413) Basis oplysninger Projekt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Deltagere (se liste)

Deltagere (se liste) TGSE nr. 12 017 Destinataire / Til Copie / Kopi Deltagere (se liste) B. Courme (TGSE), Peter Helmer Steen (Nordsøfonden) Expéditeur / Fra Nom / Navn Entité / Enhed H. Nicolaisen Koordinator Danmark Dato

Læs mere

VIBORG STIFTSØVRIGHED

VIBORG STIFTSØVRIGHED VIBORG STIFTSØVRIGHED E-post Viborg, den 17. november 2008 Dok nr. 110415 AN/br Struer Kommune Rådhuset Planafdelingen Østergade 11-15 7600 Struer./. Med Kommunens brev af 22. september 2008 (j.nr. 01.02.20-P15-2-08)

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg nr. 44 - Udpegning af potentielle områder til placering af solenergianlæg Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Vejledning Hvad er en sammenfattende redegørelse?

Læs mere

Skifergas i Danmark hva med grundvandet?

Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Skifergas i Danmark hva med grundvandet? Anders R. Johnsen Geokemisk Afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland Danish Ministry of Climate, Energy and Building Hvor og hvor meget gas? Teknisk

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Offentliggjort i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse - klage over

Læs mere

Søren Frederiksen (Sagsbehandler, Center for Energiressourcer) Aktinformation 48490-14_v1_Oplæg til borgermøde.docx(1)

Søren Frederiksen (Sagsbehandler, Center for Energiressourcer) Aktinformation 48490-14_v1_Oplæg til borgermøde.docx(1) Brevdato 27-03-2014 Afsender Søren Frederiksen (Sagsbehandler, Center for Energiressourcer) Modtagere Akttitel Skifergas - Oplæg til borgermøde og rollefordeling Identifikationsnummer 60061 Versionsnummer

Læs mere

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst?

på 25 mio. kubikmeter drikkevand, som skønnes nødvendigt med den store befolkningstilvækst? Jan Ravn Christensen Medlem af SF s byrådsgruppe Den 12. august 2011 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om krom-6 forurening fra Collstrop-grunden. SF ved Jan Ravn Christensen

Læs mere

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX

Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken

Læs mere

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen

Afgørelse - klage over Energistyrelsens miljøvurdering af en plan for nye udbud af olie- og gaslicenser i Nordsøen Bruch Kultur e.v. Neutrebbiner Str. 11 15320 Neuhardenberg Deutschland Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul

Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Dialogmøde om skifergas 27. feb 2014 Skifergas et attraktivt CO2-venligt alternativ til kul Herunder uddrag af rapporterne: Skifergas - Fakta om miljøbekymringerne (Den Internationale Gasunion, IGU) Skifergas

Læs mere

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune DEBAT R e g i o n p l a n 2005-2016 DEBAT Regionplan 2005-2016 Tillæg 11 TILLÆG 11 Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune Januar 2006 Et vue over graveområdet i Bromme. Indledning NCC Råstoffer

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Midlertidig tilslutningstilladelse til offentlig spildevandsledning i forbindelse med afledning af oppumpet grundvand Hadsundvej 32, 9575 Terndrup

Midlertidig tilslutningstilladelse til offentlig spildevandsledning i forbindelse med afledning af oppumpet grundvand Hadsundvej 32, 9575 Terndrup Center Natur og Miljø IF Nedbrydning A/S Savannevej 2 9220 Aalborg Ø Mail: hri@ifgroup.dk Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.00.00-P19-5-14 Ref.:

Læs mere

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune 1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste

Læs mere