Nyt elektrofilter kan fjerne procent af støvet fra halmfyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt elektrofilter kan fjerne procent af støvet fra halmfyring"

Transkript

1 Nyt elektrofilter kan fjerne procent af støvet fra halmfyring Aarhus Universitet har i samarbejde med Maskinfabrikken REKA og Magnussen & Speiermann udviklet et elektrofilter, der er så effektivt, at det kan reducere udslippet af støvpartikler fra biomassefyrede anlæg med procent. Små halm- og træfyrede kedler kan være en væsentlig kilde til luftforurening, da røgen har et stort indhold af støvpartikler. For at opfylde kravene til nye anlæg i den europæiske standard EN er der behov for et system til rensning af røgen. Især for halmfyrede kedler er det en stor udfordring, da der hidtil ikke har været egnede filtre på markedet. Støvet er så finkornet, at det ikke kan udskilles med en cyklon. Posefiltre er ikke egnede, og de er forholdsvis dyre i både indkøb og drift. Der kræves en stor røgsuger for at overvinde tryktabet over filteret, og poserne er desuden sårbare over for høje røggastemperaturer, hvilket ofte forekommer ved mindre halmkedler. En tredje mulighed er elektrofiltre, hvor røgen ledes gennem et kraftigt elektrisk felt. Her påføres støvpartiklerne en elektrostatisk ladning, som efterfølgende bliver tiltrukket af nogle opsamlerplader med modsat polaritet. Støvpartiklerne sætter sig fast på pladerne, som med jævne Foto: Martin Glerup Direktør for Maskinfabrikken REKA, Christian Larsen, ved styretavlen til elektrofilteret hos Ulbjerg Varmeværk. mellemrum renses. I traditionelle elektrofiltre sker det ved at banke på opsamlepladerne, så støvet falder af. Foto: Maskinfabrikken REKA Test på AU-Foulum med biomassefyring, hvor elektrofilteret er henholdsvist slukket og tændt. Ved halmfyring består støvet hovedsageligt af alkalisalte, der har en meget lav ledningsevne. Det betyder, at der kun skal være et meget tyndt lag opfanget støv, før den elektriske modstand bliver så stor, at filterets renseevne reduceres drastisk. Et så tyndt støvlag kan ikke fjernes via den beskrevne banketeknik, så traditionelle elektrofiltre kommer hurtigt til kort over for støvet fra halmkedler. I projektet har Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab i samarbejde med Maskinfabrikken REKA og Magnussen & Speiermann udviklet et elektrofilter, hvor de opsamlede støvpartikler bliver skrabet af. Systemet kører med succes ved Ulbjerg Varmeværk og AU-Foulum, hvor filteret reducerer udslippet af støv med procent (se nedenstående tabel). Elektrofilter til biobrændselsanlæg Aarhus Universitet, Erik Fløjgaard Kristensen, , Sagsnr.: ENS EUDP kroner Kedeleffekt 222 kw 215 kw Brændsel Hvedehalm Flis Røggastemperatur 210 C 190 C Emission før filter mg/nm mg/nm 3 Emission efter filter 21,0 mg/nm 3 1,3 mg/nm 3 Renseeffekt 98 procent 99 procent Testresultater ved fyring med henholdsvis halm og flis. 22 FiB nr. 58 december 2016

2 MycoFuelChem nye veje for produktion af biobrændstoffer og biokemikalier I MycoFuelChem-projektet har forskere ved Aalborg Universitet i samarbejde med DTU, Washington State University, Novozymes og Solum opnået banebrydende ny viden, som kan føre til nye veje for produktion af jetfuel og højværdige kemikalier. Genmodificering Svampe-cellefabrik: Enzymer Glykose Svampecelle Svampe-cellefabrik: Biokemikalier Genregulering Svampe-cellefabrik: Biobrændstof MycoFuelChem er et projekt under Innovationsfonden, som undersøger muligheden for at producere biokemikalier og biobrændstof direkte fra biomasse i målrettede cellefabrikker (se figuren i højre spalte). Projektet er under afslutning, og har opnået en række banebrydende resulter og publikationer foruden uddannelse af fem ph.d.- studerende. Projektet har undersøgt kendte mikrosvampe som Aspergillus-arter for deres evne til at producere kulbrinter. Teamet bag projektet har som de første i verden fundet, at Aspergillus carbonarius under visse betingelser, såsom lav iltspænding, naturligt producerer en række dieselkomponenter, der er direkte anvendelige som transportbrændstof. Teamet har haft succes med at identificere og opregulere de gener, som er ansvarlige for produktionen og har derved kunnet øget den mængde, som produceres. Foruden arbejdet med at forbedre de naturlige processer i den valgte mikrosvamp har forskerne arbejdet med at overføre gener fra en blågrøn bakterie til produktion af to specifikke kulbrinter, pentadecan og heptadecan. De er begge væsentlige komponenter i jetfuel og hører ikke til blandt de kulbrinter, som svampe producerer. Som de første i verden er det lykkedes at lave en aktiv stamme af Aspergillus carbonarius, som specifikt producerer jetfuel-komponenter ved vækst på biomassebaseret sukker. I fremtiden vil der blive arbejdet målrettet på at forbedre denne proces, så det kan blive muligt at opsamle det ønskede produkt direkte under produktionen. Aspergillus carbonarius har endvidere vist sig som en god producent af organiske syrer, der har en høj værdi Myko booster Lignocellulaser Cellulaser Have/park-affald og husholdningsaffald Små sukre Organiske syrer Kulbrinter Princippet i en cellefabrik hvor biomasse omsættes direkte til biobrændstof og biokemikalier. på verdensmarkedet som for eksempel ravsyre. Svampen producerer ikke ravsyre naturligt, men citronsyre i relativt store mængder. Ved at indsætte et særligt gen og opregulere det protein, der transporterer ravsyre ud af svampen, er det imidlertid lykkedes for forskerne at ændre svampens produktion fra citronsyre til ravsyre og æblesyre i store mængder. Endvidere har teamet vist, at det er muligt at anvende have/park-affald og husholdningsaffald som vækstsubstrater og til produktion af enzymer, og at mikrosvampe kan producere produkterne fra biomasse-hydrolysater. MycoFuelChem Konsolideret behandling af biomasse til avancerede brændsler og værdifulde bestanddele i svampecellefabrikker Aalborg Universitet, Birgitte Kiær Ahring , Sagsnr.: ENMI Innovationsfonden kroner Foto: Torben Skøtt/BioPress Have/park-affald og husholdningsaffald kan anvendes som vækstsubstrater og til produktion af enzymer. FiB nr. 58 december

3 Alger som råstof til fremtidens bioraffinaderi Alger kan bruges til produktion af både brændstof og en lang række højværdiprodukter, men der er også udfordringer, viser et stort projekt støttet af Innovationsfonden. Den kemiske sammensætning af algerne varierer meget, og der er behov for at udvikle nye højværdiprodukter for at forbedre økonomien. Biomasse er en begrænset ressource, og i takt med at de fossile brændsler udfases, og verdens befolkning bare vokser, stiger presset på jordens landbrugs- og skovarealer. Over 70 procent af jordens overflade er imidlertid dækket af hav, og her kan der dyrkes enorme mængder biomasse, hvis vi forstår at gøre det rigtigt. Alger kræver kun tilførsel af sollys, vand, CO 2 og de næringssalte, der forekommer naturligt i saltvand fra havet, og de er i stand til at reproducere sig selv inden for få dage til en måned. Forskere har i årevis arbejdet med, hvordan alger mest effektivt kan bruges til fremstilling af blandt andet energi og fødevarer, og inden for de senere år er forskningen for alvor begyndt at tage fart. Tidligere blev der fokuseret meget på energiproduktion, men i dag er fokus rettet mod at bruge alger til fremstilling af forskellige højværdiprodukter. Energien er ikke blevet glemt, men det er primært restprodukterne, der skal bruges til det formål. Et af de store danske forskningsprojekter om alger, der for nylig er blevet afsluttet, er MAB3, som Innovationsfonden har støttet med godt 20 millioner kroner. Teknologisk Institut har stået for ledelsen af projektet, og arbejdet er udført i samarbejde med en række virksomheder og førende forskere fra både Danmark, Irland, Tyskland og Italien. Foto: Teknologisk Institut Makroalger som fingertang og sukkertang kan dyrkes på reb eller stykker af tekstil i passende længder. De hægtes fast til lange liner, der er spændt ud mellem bøjer i havoverfladen. I MAB3 har forskerne haft fokus på to brune algearter, nemlig fingertang og sukkertang. Der er blevet arbejdet med både dyrkning og høst, ligesom forskerne har demonstreret, hvordan algerne kan bruges som råvarer i et moderne bioraffinaderi. Her bliver biomassen forbehandlet og skilt ad ved hjælp af enzymer, så man får mulighed for at producere både højværdiprodukter og brændstof. I princippet kan der fremstilles et utal af produkter ud fra alger, men i MAB3 har man fokuseret på at bruge indholdet af protein og fedtsyrer til fiskefoder, mens restprodukterne med fordel vil kunne indgå i en produktion af biogas eller bioethanol. Gennem MAB3-projektet har forskerne erfaret, at den kemiske sammensætning af algerne kan variere meget. Det afhænger blandt andet af den konkrete lokalitet, og hvornår algerne er høstet, og det kan blive en udfordring, når der skal etableres anlæg i industriel skala. En anden udfordring er økonomien. Her er der behov for at optimere dyrkning- og høstmetoderne, ligesom det er vigtigt at fokusere på, hvordan algerne bedst kan bruges til forskellige højværdiprodukter. Arbejdet fortsætter i de kommende år i et nyt projekt, MAB4, som Innovationsfonden støtter med 12 millioner kroner. I projektet vil der være særlig fokus på, hvordan algernes indhold af bioaktive stoffer varierer med årstiderne, og hvordan man bedst kan bevare de bioaktive stoffer i forbindelse med høst og lagring. Endvidere skal projektet udvikle og optimere bæredygtige, enzymatiske ekstraktionsmetoder til produktion af højværdiprodukter. Endelig skal der foretages en livscyklusvurdering (LCA) af algedyrkning, og det skal undersøges, hvordan algerne kan være med til at fjerne næringsstoffer fra havet. Foto: Teknologisk Institut Algernes kemiske sammensætning varierer meget, afhængig af blandt andet lokalitet og høsttidspunkt. MAB3 Bioraffinaderi på makroalger med produktion af biobrændstof og fiskefoder Teknologisk Institut, Anne-Belinda Bjerre , Sagsnr.: ENMI Innovationsfonden (tidligere Det Strategiske Forskningsråd) kroner 24 FiB nr. 58 december 2016

4 Effektiv produktion af brint baseret på induktiv opvarmning Anlæg til fremstilling af brint er ofte meget store, og en af de store udfordringerne er at få skabt en effektiv tilførsel af varme til den katalysator, der holder brintreaktionen i gang. I nærværende projekt er der udviklet en mere fleksibel teknologi baseret på induktionsopvarmning, men der er behov for yderligere udvikling, før processen kan anvendes i kommercielle anlæg. Brint er et vigtigt grundstof, der bruges i store mængder i mange forskellige industrier, ligesom det i stigende grad er ved at vinde indpas i energisektoren, blandt andet som brændstof til biler med brændselsceller. I dag produceres brint typisk ud fra metangas i en proces, hvor der skal tilføres store mængder varme til reaktionen, der forløber ved cirka C. I et typisk brintanlæg leveres den nødvendige varme ved forbrænding af metangas i et kammer placeret uden for reaktoren. Anlæggene er tit meget store, og en af hovedudfordringerne er at få skabt en effektiv tilførsel af varme til den katalysator, der holder brintreaktionen i reaktoren i gang. I nærværende projekt er det blevet undersøgt, om det er muligt at udvikle en mere fleksibel teknologi baseret på induktionsopvarmning af katalysatoren, der samtidig giver mulighed for at benytte grøn strøm. Ved at inkorporere magnetiske materialer i katalysatoren kan induktionsvarme nemlig afsættes direkte til den kemiske reaktion, der producerer brint. Til daglig kender vi bedst induktion fra komfurer, hvor de magnetiske svingninger bliver til varme i gryder og stegepander, når disse indeholder materialer, hvor det inducerede magnetfelt kan omsættes til varme. Det kan også ske i materialer, der bruges til at katalysere den kemiske reaktion mellem metan og damp til brint. Udfordringen er, at det kræver meget høje temperaturer at holde processen i gang. Projektet har vist, at det er muligt at få dette til at lykkes ved at bruge en special fremstillet katalysator med induk- Brintproduktion baseret på induktiv opvarmning Haldor Topsøe, Kim Aasberg-Petersen, , Sagsnr.: ENS EUDP kroner Foto: Søren Bastholm Vendelbo, Teknologisk Institut Forsøgsopstilling på Teknologisk Institut. En glasreaktor med en indbygget spole sikrer opvarmning af katalysatoren, som holder brintreaktionen i reaktoren igang. tionsmodtagelige nanopartikler, der sikrer magnetisk induktion ved høje temperaturer. Konceptet er blevet påvist i laboratoriet, man forsøgene har også vist, at der skal bruges meget energi for at danne et tilstrækkeligt stort magnetfelt, der kan sikre en tilstrækkelig høj temperatur i reaktoren. Det er således nødvendigt at opnå en højere effektivitet, hvis processen skal kunne anvendes i kommercielle anlæg. I det videre arbejde vil der derfor være fokus på at opnå en større afsætning af energi ved også at bruge andre materialer til de katalytiske nanopartikler, samt kigge på tilsætning af andre materialer i en blanding med katalysatorerne. FiB nr. 58 december

5 Foto: Kasper Haagen Skovse, DTU Energi Keramiske membraner til iltblæst forgasning Nyudviklede membraner til iltseparation kan øge elvirkningsgraden for termiske forgasningsanlæg til biomasse. Iltblæst forgasning er kendt for at være den teknologi, der mest effektivt kan omsætte biomasse til el, men i dag er teknologien ikke rentabel, da det er dyrt at producere rent ilt ved anvendelse af konventionelle teknologier. Derfor arbejder forskere på DTU Energi på at udvikle en teknologi, hvor membraner til iltseparation integreres i en termisk forgasser, så man på den måde kan øge virkningsgraden. Membranerne er keramiske materialer, der ved temperaturer på over 600 C kan fraseparere 100 procent rent ilt fra for eksempel luft. Det er imidlertid en udfordring at finde materialer, der kan klare de krævende betingelser i et forgasningsanlæg. I nærværende projekt er der arbejdet med at opskalere en rørformet iltmembran, og der er udført test med at integrere membranerne i en biomasseforgasser. Sideløbende hermed er der arbejdet med at teste forskellige materialer med henblik på at forbedre membranernes ydelse samt mekaniske integritet. Projektet er et vigtigt skridt i retning af yderligere integration af iltseparationsmembraner til biomasseforgasning. Opfølgningsprojekter vil undersøge flere scenarier med termisk og kemisk integration i biomasseforgassere, samt videreudvikle mere stabile membranmaterialer. Rørformede keramiske iltmembraner. Effektiv forbehandling af biomasse til bioethanol Ny viden om centrale enzymer skal være med til at sikre en optimal udnyttelse af de biomasser, som anvendes til produktion af 2G-bioethanol. GT enzymer opbygger biomasse GH enzymer nedbryder biomasse GHT enzymer omdanner biomasse Nedbrydningen af biomasse foregår ved enzymatiske reaktioner, der er grundpillen i produktion af 2G-bioethanol. For at kunne udnytte biomasse optimalt er det afgørende, at de enzymatiske reaktioner bliver videreudviklet, hvilket kræver ny viden om tre centrale enzymer: glykosyltransferaser (GT), glykosylhydrolaser (GH) og transglykosylaser (GTH). I SET4Future-projektet har partnerne i fællesskab udviklet nye metoder til at identificere aktiviteten af alle tre klasser af enzymer. Teknologierne er dels baseret på robotteknologi, hvor tusindvis af prøver kan analyseres på få timer og dels på udvikling af en helt ny teknologi til at studere nedbrydning af komplekse kulhydrater fra biomasse. Sidstnævnte metode har ført til opstart af en virksomhed, GlycoSpot IVS, som producerer og sælger det nye kit til afprøvning af enzymaktivitet. Partnerne har også anvendt veldefinerede oligosakkarider, fremstillet ved kemisk syntese, til at karakterisere enzymer, som er vigtige for effektiv nedbrydelse af biomasse. Disse modelstoffer gør det muligt at opklare, hvordan naturens katalysatorer fungerer helt ned i molekylær detalje. Sagsnr.: Keramiske membraner til iltblæstforgasning DTU Energi, Astri Bjørnetun Haugen , ForskEL PSO kroner SET4Future Bæredygtige enzymteknologier til fremtidens bioenergi DTU Kemi, Robert Madsen , Sagsnr.: ENMI Innovationsfonden kroner 26 FiB nr. 58 december 2016

6 Effektiv fremstilling af 2G bioethanol Med en nyudviklet GMO-gærtype fra Terranol kan mere end 90 procent af både C5 og C6 sukkerarterne i halm omdannes til ethanol. Omdannelsen til ethanol sker inden for 48 timer ved anvendelse af en begrænset mængde gær. Projektet har haft til formål at videreudvikle og demonstrere Terranols GMO-gær til fermentering af C5-sukre. På de første halmbaserede ethanolanlæg kunne man kun omsætte C6-sukre til ethanol, men med nye gærtyper som Terranols GMO-gær er man blevet i stand til at omsætte både C5- C6-sukre til ethanol. Udviklingsarbejdet er sket i samarbejde med DONG/ Inbicon, og i projektet er GMO-gæren blevet testet i større industriel skala på Inbicons anlæg i Kalundborg. Resultaterne herfra viser blandt andet, at Terranols gær giver et udbytte tæt på det teoretiske maksimale, og processen er både robust og hurtig. Mere end 90 procent af C5 og C6 sukkerarterne blev således omdannet til ethanol inden for 48 timer ved anvendelse af en relativ lav mængde gær. Ved Inbicons pilotanlæg i Skærbæk blev der endvidere udviklet en fermenteringsprotokol med delvis tømning og genopfyldning, demonstreret i et 300 liter stort anlæg. Her blev der opnået et ethanol-udbytte på ikke mindre end 93 procent. Næste skridt i teknologiudviklingen og kommercialiseringen vil være anvendelse af gæren i fuldskalaanlæg. Nyt værktøj til beregning af klimagevinsten ved biogas Biogasproducenter har nu mulighed for at afprøve et beregningsværktøj, der kan beregne klimagevinsten ved biogas fra et bestemt biogasanlæg. Der er tale om en prototype og ikke om et færdigudviklet værktøj. Brugeren af værktøjet skal indtaste oplysninger om de biomasser, der er anvendt i biogasanlægget, producerede gasmængder, og en række informationer om blandt andet procesenergiforbrug og metantab fra anlægget. Værktøjet beregner derefter den samlede udledning af drivhusgasser, som produktionen af biogassen giver anledning til, og resultatet sammenlignes med udledningen ved brug af fossil energi. Metoden er en forsimplet livscyklusbetragtning, der indregner udledninger fra produktionskæden og tager hensyn til, at biogassen er produceret af forskellige biomasser. Værktøjet er blandt andet tiltænkt biogasproducenter, der ønsker at sælge opgraderet biogas til transportformål via naturgasnettet, men det kan også anvendes til den løbende registrering af tilførte biomasser, som skal indberettes en gang om året til Energinet.dk for at anvendelsen af biogassen kan få tilskud. Opgraderet biogas kan bidrage til at opfylde kravet om iblanding af biobrændstoffer i transportbrændstoffer, men det kræver at biogassen er bæredygtighedscertificeret og opfylder kriterierne i VE-direktivet. Værktøjet er opbygget efter VE-direktivets retningslinjer og supplerer beregningsværktøjet Bio- Grace, der ofte bruges i forbindelse med flydende biobrændstoffer. Energistyrelsen har offentliggjort prototypen for at illustrere, hvordan klimagevinsten fra et biogasanlæg kan beregnes, og for at give potentielle brugere mulighed for at afprøve værktøjet, inden det er færdigudviklet. Brugeren er selv ansvarlig for de data, der indsættes, og for beregningerne i øvrigt. Energistyrelsen vil meget gerne høre kommentarer til prototypen fra brugerne. Foto: Inbicon Læs mere på https://ens.dk. Nye gærtyper gør det muligt at omdanne både C5 og C6 sukkerarterne til bioethanol. Demonstration af en højeffektiv fermenteringsproces til 2G bioethanolproduktion Terranol, Birgitte Rønnov , Sagsnr.: ENS EUDP kroner FiB nr. 58 december

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING

BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE TIL BIOENERGI & BIORAFFINERING BLÅ BIOMASSE - DEFINITION Biomasse fra det akvatiske miljø Makroalger (tang) dyrket tang høstet tang opskyl N, P industrielle restprodukter (fx hydrocolloid

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem

Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Termisk forgasnings betydning for bæredygtigheden af et vedvarende energisystem Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Seminar om termisk forgasning i Danmark Tirsdag den

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017

NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier

Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Natur- og Landbrugskommissionen Vedr.: S A G S N O T A T 1. JUNI 2012 Beskrivelse af status og fremtidige perspektiver for bioraffinaderier ØKOSYSTEMER OG BIOMASSE

Læs mere

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Biomasse - mulighed eller forhindring? Seminar arrangeret af FleksEnergi,

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut

Gastekniske dage, Billund maj Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Gastekniske dage, Billund 23-24. maj 2017 Forgasning vha. overskudselektricitet Af Jens Kromann Nielsen, Teknologisk Institut Termiske forgasning input af el-varme Agenda: - Termisk forgasning: Hvad er

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne

Gastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance

Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.

Læs mere

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?

Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Hillerød Bioforgasning P/S

Hillerød Bioforgasning P/S Hillerød Bioforgasning P/S 22. Juni 2011 Henrik Houmann Jakobsen Direktør BioSynergi Proces ApS www.biosynergi.dk 22. juni 2011 BioSynergi Proces ApS 1 CV - Henrik Houmann Jakobsen BioSynergi Proces ApS.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt?

Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt? Hvordan anvendes biomassen hensigtsmæssigt? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Temadag om biomasse og bæredygtighed Mandag den 19. oktober 2015 Energistyrelsen, Amaliegade

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt

Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020.

Landbrug & Fødevarer ønsker følgende hovedprincipper lagt til grund for Kommissionens arbejde med bæredygtig bioenergi for perioden efter 2020. Dato 4. marts 2016 Side 1 af 5 Ref.: MDC Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Høringssvaret er sendt elektronisk til lmj@ens.dk, bha@ens.dk, cpo@ens.dk, stkje@efkm.dk, hao@ens.dk Landbrug & Fødevarers

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm

Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den maj 2016 på Bornholm Fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 11. 12. maj 2016 på Bornholm El- og posefiltre set i lyset af de nye emissionskrav v/ Viktor Jensen, DFP Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf.

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter?

Danmark i et globalt biobaseret samfund. vil vi være kunder eller producenter? Danmark i et globalt biobaseret samfund vil vi være kunder eller producenter? 2 Juni 2012. Rapporten er tryk på milijørigtigt genbrugspapir 3 InDholDsfortegnelse Danmark i et globalt biobaseret samfund

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey NO X emissioner fra brændsler Anne Mette Frey Outline Introduktion til NO x Hvad er NO x? Hvordan opstår det? Problemerne med NO x Mulige løsninger på NO x udfordring Fokus på selektiv katalytisk reduktion

Læs mere