Motivationer og barrierer for indførelse af eldrevne køretøjer i virksomheder i Danmark, Tyskland og Østrig

Transkript

1 Møde i Energistyrelsen i Trafikstyrelsens elbilnetværk for virksomheder, 4. december 2014, København Motivationer og barrierer for indførelse af eldrevne køretøjer i virksomheder i Danmark, Tyskland og Østrig Sigal Kaplan a, Johannes Gruber b, Martin Reinthaler c, Jens Klauenberg b a Technical University of Denmark, Department of Transport b German Aerospace Center (DLR), Institute of Transport Research c Austrian Institute of Technology (AIT), Mobility Department, Dynamic Transportation Systems

2 Introduktion Erhvervsbiler kan være et problem i byen på grund af (Feng and Figliozzi, 2012): Den høje salgsandel af lette køretøjer Den hurtig voksende andel af erhvervskøretøjer Den høje befordringsgodtgørelse sammenlignet med brug i husstanden Udledning: svovloxid, partikler, og nitrogen Erhvervsvognparker for små og mellemstore virksomheder er betragtet som gode kandidater for tidlig adoption af elbiler på grund af (Nesbitt and Sperling, 2001): Deres enevældige bestemmelsesmuligheder Høj åbenhed for innovative ændringer, risikobestemmelser og regeringsopmuntring

3 Introduktion Forskningen har undersøgt de faktorer, der ligger til bund for markedsindtrængningen af elbiler i husstanden. Kun få nyere studier har fokus på erhvervssektoren: Aggregeret analyse til at forstå andelen af markedsindtrængningen på det nationale niveau som en funktion af finansielt incitament, infrastruktur og produktionsfaciliteter (Sierzchula et al., 2014) Analyse af brugermønstre af 174 elbiler og køreerfaring af elbiler i form af brugertilfredshed og selvtillid (Wikström et al., (2014) En kvalitativ undersøgelse af 14 firmaer for at forstå indflydelsen af test af ny teknologi, modtagelse af midler fra regeringen og forbedring af den generelle befolkningsopfattelse af elbiler (Sierzchula, 2014)

4 Introduktion En dybdegående adfærdsramme for indkøbsvilligheden af elbiler på firmaniveau En omfattende statistisk model, valideret med en stor dataprøve fra firmaer, for at supplere adfærdsrammen

5 Adfærdsrammen Adfærdsmodellen er baseret på Theory of Planned Behavior (Ajzen, 1991): Individuelle karakteristiks Bilpark bruger mønstre Erhvervssektoren TPB Positive holdninger overfor elbiler Viden om elbiler Positive normer fra firmaet Operationel brugervenlighed af elbiler Fremskaffelsesintentioner af elbiler

6 Anvendt model Den anvendte adfærdsmodelstruktur blev fundet ved at benytte structural equation model Målingsligningen relateret til latent konstruktionen af indikatorerne * I X for r 1,..., R rn ln r rn Den strukturerede ligning relateret til latent konstruktion af firmaer observeret karakter * X X for l 1,..., L ln ln l ln Estimering ved at bruge Maksimum Likelihood med Huber-White kovarians justering for udregningen af standardafvigelsen Goodness of fit målt som Comparative Fit Index (CFI), the standardized root mean residual (SRMR) og the Root Mean Square of Approximation (RMSEA)

7 Dataindsamling Internetbaseret brugerdesignet spørgeskema Spørgsmål relateret til firma og sektorstørrelse, bilparkstørrelse og brugermønsteret, fremskaffelsesintentioner af elbiler, personlig holdning og interesse for bilpark, ledelse, subjektive normer blandt firmaerne i sektoren og belønning for brug af elbiler. Et repræsentativ udvalg af firmaer i Danmark fra en bred vifte af sektorer: Hjemmeservice (eksempelvis sygepleje, levering af mad mm.) Udbringning af post og pakker Varelevering for detailhandelen Udbringning af lægemidler Byggeri, håndværkere og serviceteknikere Udbringning af mad og fødevarer Taxa, passagertransport

8 Data indsamling

9 Data indsamling

10 Data indsamling

11 Data indsamling

12 Resultater Fremskaffelsesintentioner af elbiler (1.443 hele besvarelser):

13 Resultater Faktoranalyse:

14 Resultater Faktor: Positive holdninger

15 Resultater Faktor: Sektorspecifikke positive normer

16 Resultater Faktor: Personlig viden

17 Resultater Faktor: Opfattet operationel brugervenlighed af elbiler

18 Resultater Faktorer og fremskaffelsesintentioner af elbiler:

19 Konklusioner Resultaterne viser, at intentioner vedr. indkøb af elbiler i firmaer har en positiv og signifikant relation med personlige og interpersonlige faktorer. Faktorerne har en signifikant relation med: Flådemanagerens karakteristika (f.eks., køn, alder, erfaring), Firmaets karakteristika (sektor, beliggenhed, brug af eksterne konsulenter til indkøb af køretøjer), firmaets køretøjsflåde (antallet af biler, brug af el- og hybridkøretøjer), kørselsbehov (dvs. antal ture, turlængde i km, antal stop, stopvarighed). Rækkevidde er kun en barriere, når den daglige kørsel er over 150 km. Firmaer med køreture under 150 km er parate til at have elbiler. En vigtig udfordring er hvor stor en andel af køretøjerne, som er nødt til at stoppe mere end 30 minutter for at oplade.

20 Konklusioner Erfaring med elektriske køretøjer har en positiv korrelation med positive holdninger og opfattet operationel brugervenligheden af elbiler. Erfaring med hybridkøretøjer har en negativ korrelation med opfattet operationel brugervenligheden af elbiler. Firmaer i den teknologiske sektor har en positiv korrelation med positive holdninger, normer, og personlig viden. Landbrugsvirksomheder har negativ korrelation med positive holdninger og normer, personlig viden og operationel brugervenlighed af elbiler. Moores teknologi vedtagelsescyklus Teknologi virksomheder Landbrug virksomheder

21 Møde i Energistyrelsen i Trafikstyrelsens elbilnetværk for virksomheder, 4. december 2014, København Tak for jeres opmærksomhed! Spørgsmål?