Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå
|
|
- Vibeke Kristiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om sommeren være i størrelsesordenen 4-0 mgo /l, med den laveste koncentration sidst på natten og den største sidst på eftermiddagen. Om vinteren vil udsvingene ikke være så store, eftersom både fotosyntese og respiration er nedsat. Set over året, vil respirationen i danske vandløb generelt være større end iltproduktionen, pga. stor tilførsel af organisk stof. [Jensen Sand, 000] Formål Der er i tidsrummet udført døgnmålinger 5 steder langs Østerå. Formålet med dette er at undersøge iltkoncentrationens variation over døgnet for heraf at bestemme de modelleringsparametre, som er nødvendige for at kunne beskrive iltforholdene på lokaliteten. Dette er parametre som respiration, geniltningskonstanter samt primærproducenternes iltproduktion. Udførelse Målingerne er udført følgende 5 steder langs Østerå, se Figur 1. Figur 1 De 5 stationer langs Østerå der er udført døgnmålinger af ilt. 1
2 Der er målt med et interval på 1,5 time på hver station, hvilket giver 16 iltmålinger pr. station. Iltkoncentrationerne er blevet målt i millivolt. Desuden er der med faste intervaller målt et iltindhold i atmosfæren. Forholdet mellem disse værdier angiver dermed den illtmætningsprocent, vandet har på det pågældende tidspunkt. Iltmålingerne blev så vidt muligt foretaget på broer, således at iltkoncentrationen kunne måles midt i åen, opblandingen er størst. Teori Iltudvekslingen mellem vand og luft afhænger af Henrys konstant, som er temperaturafhængig og afhængig af partialtrykket af ilt i atmosfæren. P = x H x O opl. t c (1) opl. P = H O t P O x opl H t er partialtrykket af ilt i atmosfæren ved det givne tryk [atm] er molbrøken af opløst ilt i vand [molfraktion] er Henrys konstant ved den aktuelle vandtemperatur [atm/molfraktion] Der er ikke, mens iltmålingerne er foretaget, målt aktuelt atmosfæretryk. Atmosfæretrykket har forholdsvis meget at sige for opløseligheden af ilt i ferskvand. Det er derfor antaget, at atmosfæretrykket har antaget værdien 1 atm i måleperioden. Opløseligheden af ilt i ferskvand ved et atmosfæretryk på 1 atm. følger følgende kurveforløb, se Figur. 16 Mætningskoncentration [mg O /l] Temperatur [ o C] Opløselighed af ilt i ferskvand Figur Opløselighed af ilt i ferskvand ved 1 atm. tryk [Vesilind, 1996 ].
3 Vandtemperaturen er den efterfølgende dag moniteret på tidspunkter. Ud fra dette er der antaget følgende temperaturvariation over døgnet, se Figur 3. Ovenstående forløb for mætningskoncentrationen er efterfølgende benyttet til at bestemme mætningskoncentrationen i Østerå over døgnet, se Figur ,5 15 Temperatur [ C] 14, ,5 13 1,5 1 11, :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Antaget temperaturvariation Målt temperatur Figur 3 Temperaturmålinger samt antaget temperaturvariation i Østerå over døgnet 14 Mætningskoncentration [mgo /l] :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Figur 4 Mætningskoncentrationen for ilt i Østerå under prøvetagningen. 3
4 Iltbalancen Ved modellering af iltvariationer i er det hensigtsmæssigt at kende til størrelser som respiration, geniltningskonstanter og størrelsen på fotosyntesen. Betragtes en vandløbsstrækning kan følgende iltbalance opstilles [Harremoës et al., 1997]. dc = K ( ) ( ) C m C R + P t () dt K er geniltningskonstanten for den pågældende vandløbsstrækning [h -1 ] R P(t) C m C er respirationen i vandløbet på vandløbsstrækningen [mg O /l/h] er iltproduktion ved fotosyntese [mg O /l/h] er mætningskoncentrationen af ilt i vandløbet [mg O /l] er den aktuelle iltkoncentration i vandløbet [mg O /l] Betragtes vandløbsstrækningen om natten kan fotosynteseleddet udelades. Antages det, at respirationen og geniltningskonstanten er konstante størrelser, kan de beregnes ved at opstille iltbalancer for vandløbsstrækningen for forskellige tidspunkter om natten, henholdsvis t 1 og t. Tidligt: Cnt, 1+ t Cot, 1 ( Cnt, 1+ + Cot, 1 = K ) Cm R (3) Sent: Cnt, + t Cot, ( Cnt, + + Cot, = K ) Cm R (4) angiver her transporttiden for det betragtede vandvolumen fra opstrøms til nedstrøms rand. C o og C n angiver iltkoncentrationen på henholdsvis opstrøms og nedstrøms rand på vandløbsstrækningen. De ligninger indeholder ubekendte, K og R, som kan beregnes. Antages det, at K og R er konstante gennem hele døgnet, kan fotosyntesens variation over dagen derefter bestemmes. Ovenstående beregningsmetode kaldes efterfølgende for Odums metode efter dens oprindelse. Bestemmelse af geniltningskonstant vha. Thachston og Krenkels formel Geniltningskonstanten er alternativt beregnet ved hjælp af følgende formel opstillet af Thachston og Krenkel. Formelen afviger fra ovenstående beregningsmetode, eftersom den i høj grad tager højde for vandløbets udformning og hastigheden i vandløbet [Frier, 003]. K ( T 0) A (1 FR) g R i Θ = (5) d FR er Froud s tal [-] g er tyngdeaccelerationen [m/s ] θ er en korrektionsfaktor for temperatur = 1,015 4
5 R er den hydrauliske radius [m] i er hældningen på vandspejlet [m] d er middeldybden [m] T er vandtemperaturen [-] A er en konstant =, [-] Froud s tal er givet ved FR= v g h (6) v er vandets middelhastighed [m/s] h er vanddybden [m] Bestemmelse af respirationen ved hjælp af grafisk metode Respirationen er endvidere bestemt ud fra en grafisk metode. Såfremt iltkoncentrationen efter solnedgang passerer mætningskoncentrationen, kan respirationen i vandløbet beregnes ud fra hældningen på iltkoncentrationskurven. Når iltkoncentrationen i vandet er den samme som mætningskoncentrationen efter solnedgang, kan både fotosyntesen og geniltningen udelades fra iltbalancen for vandløbet. Følgende ligning kan da opstilles til beregning af respirationen, idet der samtidig tages højde for temperaturen [Frier, 003]: 1 C R = Θ t ( T 0) R C t 1 1 (7) θ R er en korrektionsfaktor for temperaturen (θ R = 1,07) T er vandets gennemsnitstemperatur over døgnet [-] C 1 er iltkoncentrationen til tiden t 1 C er koncentrationen til tiden t Metoden er illustreret på Figur 5. 5
6 Iltkoncentration [mg O /l] 10,8 10,7 10,6 10,5 10,4 10,3 10, 10,1 10 9,9 9,8 9,7 9,6 9,5 9,4 19:55 0:09 0:4 0:38 0:5 1:07 1:1 1:36 1:50 :04 Tid Figur 5 Illustration af respirationsberegning. Hældningen på iltkoncentrationskurven (blå), når den passerer mætningskurven (grøn) efter solnedgang, kan udtrykkes som respirationen i vandløbet det pågældende sted. Måle og beregningsresultater Efter behandling af måledata er følgende iltkoncentrationer for de 5 målestationer bestemt, se Figur Iltkoncentration [mg O /l] :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Fisketrappe nedstrøms Fisketrappe opstrøms Ny Kærvej Over Kæret V/fugletårn Østerådalen Mætning Figur 6 Iltkoncentrationens variation gennem døgnet på 5 målestationer langs Østerå. 6
7 Det ses, at iltkoncentrationen har vist størst udsving ved målestationen længst opstrøms, dvs. ved fugletårnet i Østerådalen. Desuden ses der her en faseforskydning i forhold til de øvrige målestationer på 3-4 timer. Det ses, at der generelt har forekommet en overmætning af ilt i Østerå i løbet af dagen for alle 5 stationer. For station 1-4 har koncentrationen toppet mellem kl. 15 og 17, hvilket er i overensstemmelse med det forventede. For station 5 har iltkoncentrationen toppet kl. 1, dvs. efter solennedgang. Dette kan skyldes, at respiration opstrøms station 5 generelt er lav samtidig med, at iltproduktionen er høj. Bestemmelse af geniltningskonstant og respiration I det følgende gennemgås en beregning til bestemmelse af K og R på delstrækningen mellem station 5 og 4. Følgende datasæt haves, se Tabel 1: Tid station 5 [mgo /l] station 4 [mgo /l] 1:35 13,3 :48 11,0 03:35 8,85 04:48 8,36 Tabel 1 Målt og beregnet iltindhold på målestationer efter solnedgang. Afstanden mellem de to målestationer er 875m og strømningstiden mellem de to stationer er bestemt til 73 min. K er beregnet ud fra formel 3 og 4: K C C C + C (11,0 13,3 8,36+ 8,85) = = = t C + C C C + mgo nt, 1+ t ot, 1 nt, + ot, l 1 0,0069 min mgo nt, + t ot, nt, 1+ ot, 73min (8,36 8,85 11,0 13,3) l 1 Respirationen er bestemt tilsvarende: Cnt, + t+ Cot, C nt, + Cot, R= K ( Cm ) (8,36+ 8,85) (8,36 8,85) R = = 73min mgo mgo 1 mgo l l mgo 0, 0069 min (10, 43 l ) 0, 019 l min Der er her benyttet en gennemsnitlig mætningskoncentration på 10,43 mgo /l. På tilsvarende måde er der bestemt konstanter for strækningerne 4-3, 3- og -1. Værdierne for R og K for de enkelte å strækninger samt en gennemsnitsværdi ses af Tabel. Strækning Gns 5- K [d -1 ] 9,84 4,8 9,1 61,9 7,9 R [mgo /l/h] 1,16 1,13 1,03 5,04 1,11 Tabel Beregnede værdier for geniltningskonstanter og respiration. Strækningen -1 er udeladt i gennemsnitsværdierne, eftersom der på denne strækning er en fisketrappe, som lokalt forårsager en høj geniltning af vandet. Konstanternes værdi på denne strækning er derfor ikke repræsentative for åløbet generelt. Umiddelbart vurderes det, at værdierne for geniltningskonstanterne er høje. Dybe vandløb med lav strømningshastighed som Østerå har normalt geniltningsværdier i intervallet 1-4,5 d -1 [Jensen Sand, 000]. Hvad angår værdierne for respiration omtales disse senere. 7
8 Bestemmelse af iltproduktion Efter at have bestemt en værdi for geniltningskonstanten for vandløbet samt respirationen, er primærproducenternes iltproduktion i dagtimerne bestemt. Der er i det følgende givet et beregningseksempel for delstrækningen 5-4. De beregnede værdier i Tabel 3 er anvendt. Tid station 5 [mgo /l] station 4 [mgo /l] 10:3 5,81 11:45 8,10 Tabel 3 Datasæt fra delstrækning 5-4 Iltproduktionen er derefter beregnet ud fra følgende formel: Cnt, + t Cot, Cnt, + + Cot, Pt () = K( Cm ) + R (8,10 5,81) 9,84 (8,10 + 5,81) 1,16 Pt ( ) = (10,43 ) + = 0,07 73min mgo mgo mgo l d mgo l l h mgo l l min min min d h På tilsvarende måde er Iltproduktionen beregnet med faste intervaller for delstrækningerne 5-4, 4-3 og 3-. Iltproduktionen er ikke beregnet for delstrækningen -1. Følgende er kurverne for Iltproduktionen optegnet, se Figur 7. O prod [mgo /l/h] 3,3 3,0,7,4,1 1,8 1,5 1, 0,9 0,6 0,3 0,0 05:16 07:1 09:07 11:0 1:57 14:5 16:48 18:43 0:38 :33 00:8 Tid 7/ ,005 0,004 0,003 0,00 0,001 0,000 Lysindstråling [mv] Ilt prod fra fugletårn til Over Kæret Ilt prod fra Ny Kærvej til opstrøms fisketrappe Ilt prod fra Over Kæret til Ny Kærvej Lysindstråling Figur 7 Iltproduktionen på 3 ud af de 4 undersøgte delstrækninger i Østerå. Det ses at iltproduktionen på strækningen Over Kæret til Ny Kærvej ligger et stykke over iltproduktionen på de andre delstrækninger. Dette forhold antages at skyldes den store mængde grøde på strækningen. På ovenstående graf ses også lysindstrålingen, som er målt under iltmålingsperioden. Det ses, at lysindstrålingen følger et atypisk forløb, den er lav midt på dagen. Der er efterfølgende ikke fundet nogen forklaring på dette forhold, men det antages at det benyttede loggeinstrument midt på dagen har benyttet en anden loggeskala til at logge solindstrålingen med. Iltproduktionens periode stemmer ikke helt overens med den målte solindstråling. Det er vurderet, at dette skyldes antagelsen om at respirationen og geniltningskon- 8
9 stanten er konstante størrelser over døgnet. Solopgang er d sat til kl. 06.0, solnedgangen var ca. kl Iltproduktionen er summeret over døgnet og følgende værdier er opnået, se Tabel 4. Station Gns Iltprod. [mgo /l/dag] 11,7 16,1 9,90 1,4 Tabel 4 Summeret iltproduktion ved fotosyntese på 3 ud af 4 delstrækninger, samt en beregnet gennemsnitsværdi. Alternativ bestemmelse af geniltningskonstanter, respiration og iltproduktion Til sammenligning med ovenstående beregning, er geniltningskonstanterne for målestation -5 alternativt beregnet ud fra formel 5. Respirationen er bestemt ud fra formel 7. Station 1 er ikke medtaget pga. fisketrappen. Resultatet ses i Tabel 5. Station Gns K [d -1 ] 1,16 1,00 0,97 1,0 1,05 R [mgo /l/h] 1,43 0,7 0,40 0,08 0,85 Tabel 5 Alternativ bestemmelse af geniltningskonstant og respiration. Iltproduktionen på de pågældende målestationer er efterfølgende bestemt ved hjælp af formel opskrevet som differensligning. Dette er vist i formel 8: Ci+ 1 Ci Ci+ 1+ Ci Pt () = K( Cm ) + R (8) er tidsrummet mellem måling i og i+1 på den pågældende målestation [min] Resultat ses i Tabel 6. Station Gns Iltprod [mgo /l/dag],0 1,4 7,0 4, 11,4 Tabel 6 Samlet iltproduktion pr. dag for station -5. Desuden er der beregnet en gennemsnitsværdi Iltproduktionens variation over døgnet, beregnet ud fra formel 8, er på tilsvarende måde som på Figur 7 illustreret grafisk. Den grafiske variation er vist på Figur 8. 9
10 O prod [mgo/l/h] 3,3 3,0,7,4,1 1,8 0,005 0,004 0,003 1,5 0,00 1, 0,9 0,6 0,001 0,3 0,0 0,000 04:33 06:8 08:4 10:19 1:14 14:09 16:04 18:00 19:55 1:50 3:45 01:40 03:36 Tid 7-8/9-004 Ilt prod v/ fugletårn Ilt prod Over Kæret Ilt prod Ny Kærvej Iltprod opstrøms fisketrappe Lysindstråling Lysindstråling [mv] Figur 8 Fotosyntesens variation over døgnet på 4 målestationer. Det ses af Figur 8, at der er en stor forskel i iltproduktionen mellem de enkelte målestationer. Der ses en faldende tendens i iltproduktionen jo længere nedstrøms i vandløbet, der er målt. Som det ses af Figur 8, foregår der matematisk set en iltproduktion langt ud på natten for målestationen ved fugletårnet i Østerådalen og ved Over Kæret. Dette afspejler på udmærket vis den tendens, der ses på iltkoncentrationskurverne for disse stationer på Figur 6. Eftersom respiration og geniltning er regnet som konstante størrelser, må der matematisk set foregå en iltproduktion i længere tid. Reelt set skyldes ovenstående sandsynligvis, at der foregår en markant overproduktion af ilt opstrøms for station 5 samtidig, som respirationen her er lav. Sammenligning af resultater I det følgende er resultaterne fundet ved de metoder sammenlignet. For at kunne sammenligne værdierne direkte, er der for parametrene fundet ved Thachston og Krenkels formel og den grafiske metode, beregnet en middelværdi for delstrækningerne. Se Tabel 7. Odums metode TH & KR og Grafisk metode Strækning K [d -1 R Iltprod. ] K [mgo /l/h] [mgo /l/dag] [d -1 R Iltprod. ] [mgo /l/h] [mgo /l/dag] -3 9,1 1,03 9,9 1,0 0,4 5, ,8 1,13 16,1 0,98 0,56 9, ,84 1,16 11,7 1,08 1,08 17, Gns. 7,9 1,11 1,4 1,0 0,63 10,8 Tabel 7 Værdier for geniltning, respiration og iltproduktion fundet ved metoder på stækningen -5. Som det ses af Tabel 7, er der ikke overensstemmelse mellem resultaterne. Det er umiddelbart vurderet, at geniltningskonstanterne fundet vha. TH & KR er mest pålidelige eftersom de stemmer rimelig overens med værdier fra litteraturen. Det er også vurderet, at respirationen fundet ved den grafiske metode er den mest pålidelige, eftersom denne metode normalt er rimelig sikker [Frier, 003]. Variationen i størrelsen på respirationen fundet ved denne metode har dog vakt nogen forundring, eftersom det er en forholdsvis kort vandløbsstrækning som betragtes. 10
11 Vurdering af resultater I danske vandløb varierer respirationen gerne mellem 1-0 go /m /dag med tyngdepunktet liggende omkring 4-1 go /m /dag [Jacobsen Hvitved, 1979]. Ved Odums metode varierer respirationen mellem 1,4 og 13,9 go /m /dag. Respirationen beregnet ud fra TH & KR s metode varierer tilsvarende mellem,9 og 13 go /m /dag. Hvad angår den samlede iltproduktion over døgnet ligger den for danske vandløb gerne mellem 1 og 16 go /m /dag med langt størstedelen inden for intervallet 1-7 go /m /dag [Jacobsen Hvitved, 1979]. Ved Odums metode varierer iltproduktionen mellem 5,0 og 8,1 go /m /dag. Iltproduktionen, beregnet på baggrund af K værdien fra TH & KR s formel og respirationsværdierne fundet på baggrund af den grafiske metode, varierer tilsvarende mellem,9 og 8,6 go /m /dag. Det er ikke på baggrund af ovenstående vurderet, hvilke parameterværdier som er mest repræsentative for å strækningen. I forsøget på at modellere de observerede iltforhold er de beregnede gennemsnitsværdier for begge metoder fra Tabel 7 derfor benyttet som udgangspunkt. 11
Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereDokumentation til iltforhold i Østerå
Dokumentation ti itforhod i Østerå Beregning af mætningskoncentration Partiatryk af it i atmosfæren: V P Patm () Vatm P : Partiatryk af it P atm : Atmosfæretryk V V atm : Reativ voumenande af it i atmosfæren
Læs mereDokumentation - Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb
Dokumentation Delprojekt Dokumentation - Del Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Metode til bestemmelse af vandføring og tværsnitsareal I følgende afsnit beskrives grundlaget
Læs mereMåling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb
Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem
Læs mereDel 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå
Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\strukturkort\struktur1.gif Side 1 af 1 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\introduktion\introduktion.htm
Læs mereVed negligering af den longitudinale dispersion D og under antagelse af ensformig stationær
Iltforhold i Østerå Ilt i vandløb Den opløste ilt er én af de mest essentielle tilstandsvariable i vandløb, således også i Østerå. Mængden af ilt i åen vil være styrende for artsdiversiteten både for flora
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereUdført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
Læs mereNotat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Notat om iltsvindet i Filsø den 4. og 5. august 2018. Lektor Theis Kragh, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet Vi har
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereHastighedsprofiler og forskydningsspænding
Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,
Læs mereBestemmelse af stofdispersion
Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereC) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.
C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011
Læs mereAfrapportering af vandoverførsel fra Haraldsted Sø til Køge Å og Stængebæk i
NOTAT April 216 HOFOR Vandressourcer og Miljø Journal nr. 22.6.3 Vedr.: Til: Fra: Sikring af minimumsvandføringen i Køge Å & Vigersdal Å Køge og Ringsted kommuner og til internt brug Julie Bielefeld Koefoed
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereFeltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereServiceniveau for til- og frakørsler på motorveje
Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereMåling og modellering af partikelspredning
Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereOpmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.
19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT
STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereDel 1 - Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb
Del 1 - Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb.
Læs mereAir sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.
Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring
Læs merePRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET
PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-
Læs mereMatematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereAnalyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å
Herning Kommune Analyse af vandstandsforhold i Fjederholt Å VANDSTANDSFORHOLD I RELATION TIL GENNEMFØRT PROJEKT PÅ NEDRE DEL AF FJEDERHOLT Å Rekvirent Rådgiver Herning Kommune Natur og Grønne Områder Orbicon
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereSilkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune
Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommune Notat nr. 2016-3 Sammenstilling af analyser af udvalgte grødeskæringsscenarier som oplæg til beslutning om fremtidig grødeskæringspraksis i Gudenåen fra Silkeborg
Læs mereDokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
Læs mereRyegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.
Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereRapport uge 48: Skråplan
Rapport uge 48: Skråplan Morten A. Medici, Jonatan Selsing og Filip Bojanowski 2. december 2008 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 2.1 Rullebetingelsen.......................... 2 2.2 Konstant kraftmoment......................
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereTERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl
TERMINSPRØVE APRIL 2018 1p MATEMATIK tirsdag den 10. april 2018 Kl. 09.00 12.00 Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 1 time kun med den centralt udmeldte formelsamling. Delprøve 2: 2 timer med alle
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKontrolstatistik dokumentation Vandkemi
Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn
Læs mereDavid Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1
1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle
Læs mereNotat om iltsvind i Alling Å
Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af
Læs mereAFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. oktober 2012 J.nr.: NMK-43-00226 (tidl. NKN-281-00044) Ref.: kenkn/jch AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereNotat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk
Notat Genåbning af Billund Bæk Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk Til Fra : Annette Læbo Matthiesen (Billund Kommune) : Niels Fræhr og Stefan Sommer (Sweco) 30. april, 2018
Læs mere1 Baggrund og opsummering. 2 Forudsætninger og resultater. 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK. Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå
Vedr.: Kapacitetsberegninger af Lygteå 15. april 2016 Ref.: MTN/MMK Til: Anders Christensen Midtconsult P/S Fra: Mathias Nørlem og Merete Knudsen 1 Baggrund og opsummering I forbindelse med projekt Uptown
Læs mereProcedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter
Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereBilag 7. SFA-modellen
Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2
Læs mereOpgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.
Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål
Læs merePartikelspredningsmodel
Partikelspredningsmodel Formål For beskrivelse af stoftransport i sandkassen er der opstillet en partikelspredningsmodel. Formålet med partikelspredningsmodellen er, at undersøge modellens evne til at
Læs mereKildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Kildeopsplitning - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser NOVANA Erik Jeppesen (ca. 1992): - Det er verdens bedste datasæt!!! Vandbalancer
Læs mereMatematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b
Matematik B Studentereksamen stx163-mat/b-07122016 Onsdag den 7. december 2016 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereNotat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær Bæk
NOTAT Projekt Herning Kommune. QH-regulativ Røjenkær Bæk Projektnummer 1391400107 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Herning Kommune Notat vedr. udarbejdelse af Qh-kurver for Røjenkær
Læs mereBIOTOPUNDERSØGELSE. Som du kan se på figuren nedenfor, er nogle kyster meget udsatte for bølgepåvirkning, mens andre kyster er mere beskyttede.
BIOTOPUNDERSØGELSE Teori Det lave vand, som strækker sig fra strandkanten og ud til 1,5 meters dybde, byder på nogle omskiftelige levevilkår, og det skyldes først og fremmest vandets bevægelser. Den inderste
Læs mereHvorfor er nedbrydning så vigtig
Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.
Læs mereCenter for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3
Læs mereSalt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet
Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at
Læs mereMIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereDansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi
METODENOTAT Dansk Erhvervs gymnasieanalyse Sådan gør vi FORMÅL Formålet med analysen er at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereBilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber
Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige
Læs mere9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereNy vejledning om måling af støj fra vejtrafik
Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereFordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde
Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker
Læs mereFaldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.
Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:
Læs mere8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
8. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tuse Å - Amt AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune
Læs mereMatematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mere8. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kobbel Å Kommune. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
8. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Kobbel Å Kommune AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Gammel ordning. Tirsdag den 21. maj 2019 kl gl-1stx191-mat/a
Matematik A Studentereksamen Gammel ordning gl-1stx191-mat/a-21052019 Tirsdag den 21. maj 2019 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 6 med 6 spørgsmål.
Læs mereFra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi
Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,
Læs mereMatematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B
Matematik B Studentereksamen 1stx141-MAT/B-22052014 Torsdag den 22. maj 2014 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereMatematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg
Matematik B Højere Teknisk Eksamen Projektoplæg htx113-mat/b-11011 Udleveres mandag den 1. december 011 Side 1 af 10 sider Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Gokartkørsel. Projektbeskrivelsen
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereMåling af mikroklima i gartnerier forår 2012
Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller
Læs mere