Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå"

Transkript

1 Bestemmelse af iltkoncentration i Østerå Iltkoncentrationen i danske vandløb varierer over døgnet og over året. I grøderige vandløb med lav strømningshastighed som Østerå, kan variationen over døgnet om sommeren være i størrelsesordenen 4-0 mgo /l, med den laveste koncentration sidst på natten og den største sidst på eftermiddagen. Om vinteren vil udsvingene ikke være så store, eftersom både fotosyntese og respiration er nedsat. Set over året, vil respirationen i danske vandløb generelt være større end iltproduktionen, pga. stor tilførsel af organisk stof. [Jensen Sand, 000] Formål Der er i tidsrummet udført døgnmålinger 5 steder langs Østerå. Formålet med dette er at undersøge iltkoncentrationens variation over døgnet for heraf at bestemme de modelleringsparametre, som er nødvendige for at kunne beskrive iltforholdene på lokaliteten. Dette er parametre som respiration, geniltningskonstanter samt primærproducenternes iltproduktion. Udførelse Målingerne er udført følgende 5 steder langs Østerå, se Figur 1. Figur 1 De 5 stationer langs Østerå der er udført døgnmålinger af ilt. 1

2 Der er målt med et interval på 1,5 time på hver station, hvilket giver 16 iltmålinger pr. station. Iltkoncentrationerne er blevet målt i millivolt. Desuden er der med faste intervaller målt et iltindhold i atmosfæren. Forholdet mellem disse værdier angiver dermed den illtmætningsprocent, vandet har på det pågældende tidspunkt. Iltmålingerne blev så vidt muligt foretaget på broer, således at iltkoncentrationen kunne måles midt i åen, opblandingen er størst. Teori Iltudvekslingen mellem vand og luft afhænger af Henrys konstant, som er temperaturafhængig og afhængig af partialtrykket af ilt i atmosfæren. P = x H x O opl. t c (1) opl. P = H O t P O x opl H t er partialtrykket af ilt i atmosfæren ved det givne tryk [atm] er molbrøken af opløst ilt i vand [molfraktion] er Henrys konstant ved den aktuelle vandtemperatur [atm/molfraktion] Der er ikke, mens iltmålingerne er foretaget, målt aktuelt atmosfæretryk. Atmosfæretrykket har forholdsvis meget at sige for opløseligheden af ilt i ferskvand. Det er derfor antaget, at atmosfæretrykket har antaget værdien 1 atm i måleperioden. Opløseligheden af ilt i ferskvand ved et atmosfæretryk på 1 atm. følger følgende kurveforløb, se Figur. 16 Mætningskoncentration [mg O /l] Temperatur [ o C] Opløselighed af ilt i ferskvand Figur Opløselighed af ilt i ferskvand ved 1 atm. tryk [Vesilind, 1996 ].

3 Vandtemperaturen er den efterfølgende dag moniteret på tidspunkter. Ud fra dette er der antaget følgende temperaturvariation over døgnet, se Figur 3. Ovenstående forløb for mætningskoncentrationen er efterfølgende benyttet til at bestemme mætningskoncentrationen i Østerå over døgnet, se Figur ,5 15 Temperatur [ C] 14, ,5 13 1,5 1 11, :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Antaget temperaturvariation Målt temperatur Figur 3 Temperaturmålinger samt antaget temperaturvariation i Østerå over døgnet 14 Mætningskoncentration [mgo /l] :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Figur 4 Mætningskoncentrationen for ilt i Østerå under prøvetagningen. 3

4 Iltbalancen Ved modellering af iltvariationer i er det hensigtsmæssigt at kende til størrelser som respiration, geniltningskonstanter og størrelsen på fotosyntesen. Betragtes en vandløbsstrækning kan følgende iltbalance opstilles [Harremoës et al., 1997]. dc = K ( ) ( ) C m C R + P t () dt K er geniltningskonstanten for den pågældende vandløbsstrækning [h -1 ] R P(t) C m C er respirationen i vandløbet på vandløbsstrækningen [mg O /l/h] er iltproduktion ved fotosyntese [mg O /l/h] er mætningskoncentrationen af ilt i vandløbet [mg O /l] er den aktuelle iltkoncentration i vandløbet [mg O /l] Betragtes vandløbsstrækningen om natten kan fotosynteseleddet udelades. Antages det, at respirationen og geniltningskonstanten er konstante størrelser, kan de beregnes ved at opstille iltbalancer for vandløbsstrækningen for forskellige tidspunkter om natten, henholdsvis t 1 og t. Tidligt: Cnt, 1+ t Cot, 1 ( Cnt, 1+ + Cot, 1 = K ) Cm R (3) Sent: Cnt, + t Cot, ( Cnt, + + Cot, = K ) Cm R (4) angiver her transporttiden for det betragtede vandvolumen fra opstrøms til nedstrøms rand. C o og C n angiver iltkoncentrationen på henholdsvis opstrøms og nedstrøms rand på vandløbsstrækningen. De ligninger indeholder ubekendte, K og R, som kan beregnes. Antages det, at K og R er konstante gennem hele døgnet, kan fotosyntesens variation over dagen derefter bestemmes. Ovenstående beregningsmetode kaldes efterfølgende for Odums metode efter dens oprindelse. Bestemmelse af geniltningskonstant vha. Thachston og Krenkels formel Geniltningskonstanten er alternativt beregnet ved hjælp af følgende formel opstillet af Thachston og Krenkel. Formelen afviger fra ovenstående beregningsmetode, eftersom den i høj grad tager højde for vandløbets udformning og hastigheden i vandløbet [Frier, 003]. K ( T 0) A (1 FR) g R i Θ = (5) d FR er Froud s tal [-] g er tyngdeaccelerationen [m/s ] θ er en korrektionsfaktor for temperatur = 1,015 4

5 R er den hydrauliske radius [m] i er hældningen på vandspejlet [m] d er middeldybden [m] T er vandtemperaturen [-] A er en konstant =, [-] Froud s tal er givet ved FR= v g h (6) v er vandets middelhastighed [m/s] h er vanddybden [m] Bestemmelse af respirationen ved hjælp af grafisk metode Respirationen er endvidere bestemt ud fra en grafisk metode. Såfremt iltkoncentrationen efter solnedgang passerer mætningskoncentrationen, kan respirationen i vandløbet beregnes ud fra hældningen på iltkoncentrationskurven. Når iltkoncentrationen i vandet er den samme som mætningskoncentrationen efter solnedgang, kan både fotosyntesen og geniltningen udelades fra iltbalancen for vandløbet. Følgende ligning kan da opstilles til beregning af respirationen, idet der samtidig tages højde for temperaturen [Frier, 003]: 1 C R = Θ t ( T 0) R C t 1 1 (7) θ R er en korrektionsfaktor for temperaturen (θ R = 1,07) T er vandets gennemsnitstemperatur over døgnet [-] C 1 er iltkoncentrationen til tiden t 1 C er koncentrationen til tiden t Metoden er illustreret på Figur 5. 5

6 Iltkoncentration [mg O /l] 10,8 10,7 10,6 10,5 10,4 10,3 10, 10,1 10 9,9 9,8 9,7 9,6 9,5 9,4 19:55 0:09 0:4 0:38 0:5 1:07 1:1 1:36 1:50 :04 Tid Figur 5 Illustration af respirationsberegning. Hældningen på iltkoncentrationskurven (blå), når den passerer mætningskurven (grøn) efter solnedgang, kan udtrykkes som respirationen i vandløbet det pågældende sted. Måle og beregningsresultater Efter behandling af måledata er følgende iltkoncentrationer for de 5 målestationer bestemt, se Figur Iltkoncentration [mg O /l] :36 05:45 07:55 10:04 1:14 14:4 16:33 18:43 0:5 3:0 01:1 03:1 05:31 Tid 7-8/9-004 Fisketrappe nedstrøms Fisketrappe opstrøms Ny Kærvej Over Kæret V/fugletårn Østerådalen Mætning Figur 6 Iltkoncentrationens variation gennem døgnet på 5 målestationer langs Østerå. 6

7 Det ses, at iltkoncentrationen har vist størst udsving ved målestationen længst opstrøms, dvs. ved fugletårnet i Østerådalen. Desuden ses der her en faseforskydning i forhold til de øvrige målestationer på 3-4 timer. Det ses, at der generelt har forekommet en overmætning af ilt i Østerå i løbet af dagen for alle 5 stationer. For station 1-4 har koncentrationen toppet mellem kl. 15 og 17, hvilket er i overensstemmelse med det forventede. For station 5 har iltkoncentrationen toppet kl. 1, dvs. efter solennedgang. Dette kan skyldes, at respiration opstrøms station 5 generelt er lav samtidig med, at iltproduktionen er høj. Bestemmelse af geniltningskonstant og respiration I det følgende gennemgås en beregning til bestemmelse af K og R på delstrækningen mellem station 5 og 4. Følgende datasæt haves, se Tabel 1: Tid station 5 [mgo /l] station 4 [mgo /l] 1:35 13,3 :48 11,0 03:35 8,85 04:48 8,36 Tabel 1 Målt og beregnet iltindhold på målestationer efter solnedgang. Afstanden mellem de to målestationer er 875m og strømningstiden mellem de to stationer er bestemt til 73 min. K er beregnet ud fra formel 3 og 4: K C C C + C (11,0 13,3 8,36+ 8,85) = = = t C + C C C + mgo nt, 1+ t ot, 1 nt, + ot, l 1 0,0069 min mgo nt, + t ot, nt, 1+ ot, 73min (8,36 8,85 11,0 13,3) l 1 Respirationen er bestemt tilsvarende: Cnt, + t+ Cot, C nt, + Cot, R= K ( Cm ) (8,36+ 8,85) (8,36 8,85) R = = 73min mgo mgo 1 mgo l l mgo 0, 0069 min (10, 43 l ) 0, 019 l min Der er her benyttet en gennemsnitlig mætningskoncentration på 10,43 mgo /l. På tilsvarende måde er der bestemt konstanter for strækningerne 4-3, 3- og -1. Værdierne for R og K for de enkelte å strækninger samt en gennemsnitsværdi ses af Tabel. Strækning Gns 5- K [d -1 ] 9,84 4,8 9,1 61,9 7,9 R [mgo /l/h] 1,16 1,13 1,03 5,04 1,11 Tabel Beregnede værdier for geniltningskonstanter og respiration. Strækningen -1 er udeladt i gennemsnitsværdierne, eftersom der på denne strækning er en fisketrappe, som lokalt forårsager en høj geniltning af vandet. Konstanternes værdi på denne strækning er derfor ikke repræsentative for åløbet generelt. Umiddelbart vurderes det, at værdierne for geniltningskonstanterne er høje. Dybe vandløb med lav strømningshastighed som Østerå har normalt geniltningsværdier i intervallet 1-4,5 d -1 [Jensen Sand, 000]. Hvad angår værdierne for respiration omtales disse senere. 7

8 Bestemmelse af iltproduktion Efter at have bestemt en værdi for geniltningskonstanten for vandløbet samt respirationen, er primærproducenternes iltproduktion i dagtimerne bestemt. Der er i det følgende givet et beregningseksempel for delstrækningen 5-4. De beregnede værdier i Tabel 3 er anvendt. Tid station 5 [mgo /l] station 4 [mgo /l] 10:3 5,81 11:45 8,10 Tabel 3 Datasæt fra delstrækning 5-4 Iltproduktionen er derefter beregnet ud fra følgende formel: Cnt, + t Cot, Cnt, + + Cot, Pt () = K( Cm ) + R (8,10 5,81) 9,84 (8,10 + 5,81) 1,16 Pt ( ) = (10,43 ) + = 0,07 73min mgo mgo mgo l d mgo l l h mgo l l min min min d h På tilsvarende måde er Iltproduktionen beregnet med faste intervaller for delstrækningerne 5-4, 4-3 og 3-. Iltproduktionen er ikke beregnet for delstrækningen -1. Følgende er kurverne for Iltproduktionen optegnet, se Figur 7. O prod [mgo /l/h] 3,3 3,0,7,4,1 1,8 1,5 1, 0,9 0,6 0,3 0,0 05:16 07:1 09:07 11:0 1:57 14:5 16:48 18:43 0:38 :33 00:8 Tid 7/ ,005 0,004 0,003 0,00 0,001 0,000 Lysindstråling [mv] Ilt prod fra fugletårn til Over Kæret Ilt prod fra Ny Kærvej til opstrøms fisketrappe Ilt prod fra Over Kæret til Ny Kærvej Lysindstråling Figur 7 Iltproduktionen på 3 ud af de 4 undersøgte delstrækninger i Østerå. Det ses at iltproduktionen på strækningen Over Kæret til Ny Kærvej ligger et stykke over iltproduktionen på de andre delstrækninger. Dette forhold antages at skyldes den store mængde grøde på strækningen. På ovenstående graf ses også lysindstrålingen, som er målt under iltmålingsperioden. Det ses, at lysindstrålingen følger et atypisk forløb, den er lav midt på dagen. Der er efterfølgende ikke fundet nogen forklaring på dette forhold, men det antages at det benyttede loggeinstrument midt på dagen har benyttet en anden loggeskala til at logge solindstrålingen med. Iltproduktionens periode stemmer ikke helt overens med den målte solindstråling. Det er vurderet, at dette skyldes antagelsen om at respirationen og geniltningskon- 8

9 stanten er konstante størrelser over døgnet. Solopgang er d sat til kl. 06.0, solnedgangen var ca. kl Iltproduktionen er summeret over døgnet og følgende værdier er opnået, se Tabel 4. Station Gns Iltprod. [mgo /l/dag] 11,7 16,1 9,90 1,4 Tabel 4 Summeret iltproduktion ved fotosyntese på 3 ud af 4 delstrækninger, samt en beregnet gennemsnitsværdi. Alternativ bestemmelse af geniltningskonstanter, respiration og iltproduktion Til sammenligning med ovenstående beregning, er geniltningskonstanterne for målestation -5 alternativt beregnet ud fra formel 5. Respirationen er bestemt ud fra formel 7. Station 1 er ikke medtaget pga. fisketrappen. Resultatet ses i Tabel 5. Station Gns K [d -1 ] 1,16 1,00 0,97 1,0 1,05 R [mgo /l/h] 1,43 0,7 0,40 0,08 0,85 Tabel 5 Alternativ bestemmelse af geniltningskonstant og respiration. Iltproduktionen på de pågældende målestationer er efterfølgende bestemt ved hjælp af formel opskrevet som differensligning. Dette er vist i formel 8: Ci+ 1 Ci Ci+ 1+ Ci Pt () = K( Cm ) + R (8) er tidsrummet mellem måling i og i+1 på den pågældende målestation [min] Resultat ses i Tabel 6. Station Gns Iltprod [mgo /l/dag],0 1,4 7,0 4, 11,4 Tabel 6 Samlet iltproduktion pr. dag for station -5. Desuden er der beregnet en gennemsnitsværdi Iltproduktionens variation over døgnet, beregnet ud fra formel 8, er på tilsvarende måde som på Figur 7 illustreret grafisk. Den grafiske variation er vist på Figur 8. 9

10 O prod [mgo/l/h] 3,3 3,0,7,4,1 1,8 0,005 0,004 0,003 1,5 0,00 1, 0,9 0,6 0,001 0,3 0,0 0,000 04:33 06:8 08:4 10:19 1:14 14:09 16:04 18:00 19:55 1:50 3:45 01:40 03:36 Tid 7-8/9-004 Ilt prod v/ fugletårn Ilt prod Over Kæret Ilt prod Ny Kærvej Iltprod opstrøms fisketrappe Lysindstråling Lysindstråling [mv] Figur 8 Fotosyntesens variation over døgnet på 4 målestationer. Det ses af Figur 8, at der er en stor forskel i iltproduktionen mellem de enkelte målestationer. Der ses en faldende tendens i iltproduktionen jo længere nedstrøms i vandløbet, der er målt. Som det ses af Figur 8, foregår der matematisk set en iltproduktion langt ud på natten for målestationen ved fugletårnet i Østerådalen og ved Over Kæret. Dette afspejler på udmærket vis den tendens, der ses på iltkoncentrationskurverne for disse stationer på Figur 6. Eftersom respiration og geniltning er regnet som konstante størrelser, må der matematisk set foregå en iltproduktion i længere tid. Reelt set skyldes ovenstående sandsynligvis, at der foregår en markant overproduktion af ilt opstrøms for station 5 samtidig, som respirationen her er lav. Sammenligning af resultater I det følgende er resultaterne fundet ved de metoder sammenlignet. For at kunne sammenligne værdierne direkte, er der for parametrene fundet ved Thachston og Krenkels formel og den grafiske metode, beregnet en middelværdi for delstrækningerne. Se Tabel 7. Odums metode TH & KR og Grafisk metode Strækning K [d -1 R Iltprod. ] K [mgo /l/h] [mgo /l/dag] [d -1 R Iltprod. ] [mgo /l/h] [mgo /l/dag] -3 9,1 1,03 9,9 1,0 0,4 5, ,8 1,13 16,1 0,98 0,56 9, ,84 1,16 11,7 1,08 1,08 17, Gns. 7,9 1,11 1,4 1,0 0,63 10,8 Tabel 7 Værdier for geniltning, respiration og iltproduktion fundet ved metoder på stækningen -5. Som det ses af Tabel 7, er der ikke overensstemmelse mellem resultaterne. Det er umiddelbart vurderet, at geniltningskonstanterne fundet vha. TH & KR er mest pålidelige eftersom de stemmer rimelig overens med værdier fra litteraturen. Det er også vurderet, at respirationen fundet ved den grafiske metode er den mest pålidelige, eftersom denne metode normalt er rimelig sikker [Frier, 003]. Variationen i størrelsen på respirationen fundet ved denne metode har dog vakt nogen forundring, eftersom det er en forholdsvis kort vandløbsstrækning som betragtes. 10

11 Vurdering af resultater I danske vandløb varierer respirationen gerne mellem 1-0 go /m /dag med tyngdepunktet liggende omkring 4-1 go /m /dag [Jacobsen Hvitved, 1979]. Ved Odums metode varierer respirationen mellem 1,4 og 13,9 go /m /dag. Respirationen beregnet ud fra TH & KR s metode varierer tilsvarende mellem,9 og 13 go /m /dag. Hvad angår den samlede iltproduktion over døgnet ligger den for danske vandløb gerne mellem 1 og 16 go /m /dag med langt størstedelen inden for intervallet 1-7 go /m /dag [Jacobsen Hvitved, 1979]. Ved Odums metode varierer iltproduktionen mellem 5,0 og 8,1 go /m /dag. Iltproduktionen, beregnet på baggrund af K værdien fra TH & KR s formel og respirationsværdierne fundet på baggrund af den grafiske metode, varierer tilsvarende mellem,9 og 8,6 go /m /dag. Det er ikke på baggrund af ovenstående vurderet, hvilke parameterværdier som er mest repræsentative for å strækningen. I forsøget på at modellere de observerede iltforhold er de beregnede gennemsnitsværdier for begge metoder fra Tabel 7 derfor benyttet som udgangspunkt. 11

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå

Del 1. Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå Del 1 Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i Østerå file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\strukturkort\struktur1.gif Side 1 af 1 file://\\studserver\projekts\d00704e\hjemmeside\d007a\del1\introduktion\introduktion.htm

Læs mere

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb

Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding

Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Hastighedsprofiler og forskydningsspænding Formål Formålet med de gennemførte forsøg er at anvende og sammenligne 3 metoder til bestemmelse af bndforskydningsspændingen i strømningsrenden. Desden er formålet,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje

Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Måling og modellering af partikelspredning

Måling og modellering af partikelspredning Måling og modellering af partikelspredning Formålet med partikeltransporten er at bestemme partikelspredningen ud fra målinger i strømrenden, og herefter modellere partikelspredningen i en af projektgruppen

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET

PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET PRIMÆRPRODUKTION I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL Vadehavets betydning som fødekammer for dyr som muslinger, orme, snegle, fisk, fugle og sæler er uvurderlig. Årsagen til dette er den store

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010

Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 2007 2010 MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt 2010. Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ 007 010 MATEMATIK A-NIVEAU MATHIT Prøvesæt 010 Kl. 09.00 14.00 STXA-MATHIT Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret formelsamling Delprøve

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter

Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Procedure for check af ydelsesgaranti for solfangerfelter Indhold 1. Garantistillelse... 2 1.1 Garanti for solfangerfeltets ydelse... 2 1.2 Garanti for ΔT over varmeveksler i solkredsen... 2 2. Målinger...

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Notat om iltsvind i Alling Å

Notat om iltsvind i Alling Å Notat om iltsvind i Alling Å Byg og Miljø Dato: 7. oktober 2014 Reference: Peter Holm Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: peth@norddjurs.dk Journalnr.: 14/16264 Dette notat er udarbejdet på baggrund af

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik A. Højere teknisk eksamen Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Kildeopsplitning - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser NOVANA Erik Jeppesen (ca. 1992): - Det er verdens bedste datasæt!!! Vandbalancer

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 1.4 Ilt Gunni Ærtebjerg Afd. for Marin Økologi Verner Dam Århus Universitet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 1.4-1 Indhold 1.4 Måling af ilt 1.4-3

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx103-mat/a-101010 Fredag den 10. december 010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Svingningsrapport. Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985

Svingningsrapport. Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985 Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985 Opgaverne er udregnet i samarbejde med Thomas Salling, s110579 og Mikkel Seibæk, s112987. 11/12-2012

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Bilag 7. SFA-modellen

Bilag 7. SFA-modellen Bilag 7 SFA-modellen November 2016 Bilag 7 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Forsyningssekretariatet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-650-2

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1

David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker

Læs mere

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille. Vands forløb i forhold til fald, opgravninger, vandstande i Fjorden m. v. Nedenstående skal ses som generelle betragtninger/oplysninger, men er i hovedtrækkene fuldt gyldige. Vandløbs vandføringsevne:

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm

Usserød Renseanlæg Hørsholm Kommune Håndværkersvinget 2 2970 Hørsholm Å-MÅL PROGRAMMET - Eksisterende forhold - Forslag til opgradering og etablering af nye målestationer - Dataformidling og modellering Maj - 2008 NHJ_05/05-2008 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG FORMÅL

Læs mere

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012

Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 Måling af mikroklima i gartnerier forår 2012 (under væksthuskoncept 2017 konsortiet og projektet it-grows, mikroklima/sensornetværk delprojekter) Ved mikroklima forstås det klima, der kan måles på eller

Læs mere

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1.

Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. Opgave 1 Til denne opgave anvendes bilag 1. a) Undersøg figur 1. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne b) Undersøg figur 2. Mål og noter vinklerne Mål og noter længderne c) Undersøg figur 3. Mål

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Stabilitet af kølet tankreaktor

Stabilitet af kølet tankreaktor Stabilitet af kølet tankreaktor Vi betragter en velomrørt tankreaktor, i hvilken den exoterme reaktion B skal gennemføres. Tankreaktorens volumen er V m 3 ), og reaktanten tilføres i en opløsning med den

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand Kerteminde Kommune Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand FORSLAG TIL REGULERINGSPROJEKT, HOVEDKANALEN, TAARUP INDDÆMMEDE STRAND Rekvirent Rådgiver Kerteminde Kommune att. Jacob Hansen Rye Hans Schacks

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Hvorfor er nedbrydning så vigtig

Hvorfor er nedbrydning så vigtig Hvorfor er nedbrydning så vigtig Lidt indledende underholdning med Thomas Hauerberg Larsen Foto: Martin Oeggerli Hvorfor er nedbrydning så vigtig Den hurtige Det er det bare, specielt når vi taler om mineralisering.

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave

Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00. Opgave Skriftlig prøve i KemiF1 (Grundlæggende fysisk kemi) Fredag 30 Juni 2006 kl. 9 00 13 00 Opgave Alle nødvendige data til besvarelse af spørgsmålene i eksamensopgaven er samlet i Tabel 1. Tabel 1: Termodynamiske

Læs mere

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi

Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Fra vandføring til grundvandsoplandets areal og transport af opløste stoffer i Naturgeografi Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Har man først bestemt vandføringen ud fra målinger af et vandløbs brede,

Læs mere

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne.

Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Kontrol af vore vandløbs vandafledningsevne. Værktøjer og muligheder for lodsejere til måling af vandføring, dimension og vandafledningsevne. Indledning: For alle offentlige vandløb skal der foreligge

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

relevante havområde. Det et baseret på 10 års målinger ( ) fra følgende meteorologiske stationer:

relevante havområde. Det et baseret på 10 års målinger ( ) fra følgende meteorologiske stationer: relevante havområde. et et baseret på 10 års målinger (1987-1996) fra følgende meteorologiske stationer: åstrup (ca 8 km nord for Vejle) (38%) Gniben (på spidsen af Sjællands Odde) (41%) eldringe (Fyn)

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV

ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV ANALYSE AF ILTPROBLEMER I LINDENBORG Å VED GRAVLEV Jens-Ole Frier Niels Iversen Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi Michael Robdrup Rasmussen Institut for Byggeri og Anlæg Registreringsblad Udgiver:

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer

Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Opholdstidsfordeling i Kemiske Reaktorer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Introduktion Strømningsmønsteret i kemiske reaktorer modelleres ofte gennem to ydertilfælde, Ideal stempelstrømning, hvor

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012. MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 6 Differentialregning og modellering med f 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering

Name: FW 846003-001. Quick guide for Oxix kalibrering Ny kalibreringsmenu.... 2 Nulpunkts kalibrering.... 3 Span kalibrering... 4 Saltindholdskorrektions faktor... 5 Genskab fabrikskalibrering... 6 Iltfri opløsning til check af D.O. sensor 0-punkt... 7 Metode...

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen Matematik B Studentereksamen 2st101-MAT/B-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven

Læs mere

Præstationsprøvning 2006

Præstationsprøvning 2006 Rapport nr. 36-006 Præstationsprøvning 006 NO x, CO, UHC og O i strømmende gas Arne Oxbøl 10. juli 006 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345, DK-605 Brøndby

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord

Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord 3 Kapitel Fysiske forhold i og omkring Hjarbæk Fjord Dette kapitel har til formål at introducere miljømæssige parametre, der er vigtige for den videre analyse og modellering af både strømningsforholdene

Læs mere

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.

Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper. Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail. Hvilken kop holder min kaffe varm? - En hverdagstest af termokopper Gry Ransdal Hansen & Jesper Wøhlk Bøttcher (jesperwb89@gmail.com) 09-03-2015 Indledning I en travl hverdag med mange gøremål er kaffe

Læs mere

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg

Matematik B. Højere Teknisk Eksamen. Projektoplæg Matematik B Højere Teknisk Eksamen Projektoplæg htx113-mat/b-11011 Udleveres mandag den 1. december 011 Side 1 af 10 sider Vejledning til eleven Du skal nu i gang med matematikprojektet Gokartkørsel. Projektbeskrivelsen

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere