Kampfly. Den røde tråd

Transkript

1 Kampfly Jeg har prøvet at gøre et meget tungt og seriøst emne, nemmere og mere overskueligt at forstå. Ifølge vores undersøgelser, var der meget få danskere der faktisk havde de rigtige informationer om emnet, og som vidste noget om det, grundet svær tolkning fra forskellige medier. Den røde tråd Designmæssigt er nemt at forstå det jeg har taget mest udgangs punkt i. Jeg har prøvet at gøre det nemt og overskueligt, ved at bruge en masse grafik/figurer der kan hjælpe med at fortælle det der står i teksten, så de måske har nemmere ved at forstå, det de faktisk læser og se at kampfly beskytter og ikke ødelægger. Gennem alle mine produkter har jeg haft fokus på, at kampflyene er der for at beskytte os, og er med til at gøre Danmark til et sikkert sted for os alle. Farver Jeg har taget udgangspunkt i 3 ord. NATO, sammenhold og sikkerhed. Jeg valgte at bruge blå som hovedfarve og bruge det i forskellige nuancer. Jeg ville have følelsen af sammenhold og sikkerhed, og de følelser kan man give, hvis man har et pålideligt udtryk, som jeg synes de blå nuancer giver. Logo/kendetegn Kampflyet med teksten Det sikre valg! har jeg brugt som logo/kendetegn, så når man ser dette symbol, ved man udmærket hvad det står for. Det er blevet lavet så simpelt som muligt, både sloganet og kampflyet, så det kan bruges til forskellige formål. (T-shirt, kuglepen, poster, reklame osv.)

2 Gruppe 4 Clara, Emilie, Hanne, Kristina, Mei, Thomas Emne Opretholdelse af det internationale samarbejde Kunde Forsvaret Arbejdsplan Overordnet følger vi Modul 4 skemaet. Vi holder morgenmøde og aftaler dagens plan. Udgangspunkt Udgangspunktet for gruppen er at give en god begrundelse for udskiftningnen af kampfly i forhold til at opretholde det internationale samarbejde - især med fokus på NATO.

3 Samarbejdsaftale - Gruppe 4 1. Definition af gruppens mål. At arbejde sammen med respekt og hjælpe hinanden hvor der hjælpes kan. 2. Beskrivelse af hvordan gruppen vil gribe de fælles opgaver an. Skal arbejdet uddelegeres, så de udføres individuelt for senere at blive samlet eller vil gruppen gardere sig? Gruppen samles på morgenmøde hver dag og aftaler hvad der skal laves i samarbejde. Større research uddelegeres, og samles senere. 3. Hvilke barrierer (forudsigelige/uforudsigelige) kan hindre gruppen i at nå sine mål? Hvordan vil gruppen gardere sig? Misforståelser, fravær, dårlig kommunikation. 4. Hvor lang tid må der gå før irritationsmomenter, konflikter m.m. bliver taget op i gruppen og løst? Hurtigst muligt, så det ikke bliver et større problem end det er. 5. Hvordan vil gruppen tackle problemerne hvis gruppearbejdet ikke fungerer? Og hvordan vil i give/modtage kritik fra de andre gruppemedlemmer? Snakke om det i første omgang - og ellers tale med en lærer om det. Give konstruktiv kritk, hvis der bedes om en mening. 6. Hvordan vil i sikre et optimalt fysisk arbejdsmiljø? I forhold til de begrænsninger vi har? Udnytte hæve/sænke-borde så vidt muligt. Hive folk med ned i kantinen.

4 Målgruppe - Kampfly kampagne Det grønne segment I det grønne segment finder vi igen nogle veluddannede personer med høj indkomst. Dog er der flere kvinder i dette segment. Hovedparten er i alderen år. Det grønne segment indeholder personer, som er miljøbevidste. Personerne går ofte op i de etiske og moralske aspekter, når der skal købes produkter. Personerne i det grønne segment er politiske forbrugere. Derudover er de ofte velorienterede. Personerne i det grønne segment interesserer sig for kultur, naturoplevelser og skønlitteratur. Forresten går de også meget op i, at mad er lavet af økologiske varer. Når der skal læses nyheder, så er det ofte medier som Politikken og Information, der bliver valgt. Krydset sættes ofte ved Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF. Det rosa segment Her har vi at gøre med et segment, hvor vi finder flest kvinder. Desuden er personerne ofte 50 år eller derover. Der er ofte tale om personer med en lav indtægt, og som bor i små byer på landet. Ligesom det violette segment er der fokus på traditioner men også tryghed. Det er specielt familien, der er i centrum.

5 Persona / Borgercase Pernille, 34 år Mand, Thomas på 42 år Stemmer Enhedslisten Folkeskolelære i 2. klasse Søn, Villads på 3 år Imod krig og nye kampfly Kat Aslan Aarstiderne abonnement Familien bor i villalejlighed i Valby

6 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei Redegørelse for valg af emne 1 NATO 1.1 NATOs historie Den 4. april 1949 underskrev Danmark, sammen med 11 andre lande 1, den Nordatlantiske Traktat. Formålet med traktaten var at indgå et fredfyldt militært og politisk samarbejde mellem de nordatlantiske lande, i kølvandet på 2. verdenskrig. I traktaten forklares det: The Parties to this Treaty reaffirm their faith in the purposes and principles of the Charter of the United Nations and their desire to live in peace with all peoples and all governments. They are determined to safeguard the freedom, common heritage and civilisation of their peoples, founded on the principles of democracy, individual liberty and the rule of law. They seek to promote stability and well-being in the North Atlantic area. They are resolved to unite their efforts for collective defence and for the preservation of peace and security. They therefore agree to this North Atlantic Treaty 2 North Atlantic Treaty Organization(NATO) voksede sig løbende større gennem de næste mange årtier og består i dag af 28 lande Størstedelen af de europæiske lande samt USA og Canada. Sidste gang NATO blev udvidet var i 2009, med Albanien og Kroatien som nye medlemslande. NATO består af to strukturer den politiske og den militaristiske og som udgangspunkt er medlemslandende en del af begge strukturer. I få tilfælde har medlemslande dog trukket sine styrker fra NATOs integrerede militære kommando og eksempelvis Frankrig var frem til 1993, udelukkende medlem af NATOs politiske struktur. Selvom NATOs formål er at holde freden ved lige og primært fungerer som en forsvarsorganisation har de været igennem flere politiske og militære kriser i sin levetid, med indbyrdes intriger og angreb samt terror imod NATO lande. 1 De andre lande var Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA 2 Side 1 af 6

7 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei Krisetider Den kolde krig Efter at Sovjetunion blev nægtet optagelse i NATO i 1954 og dernæst Vesttysklands optagelse i organisationen året efter, i 1955, underskrev Sovjetunionen og dens satellitstater Warszawapagten, der blev starten på den Kolde Krig. Under det meste af den kolde krig optrådte NATO ikke som organisation i åbne militære konflikter. 1. juli 1968 blev Traktaten om ikke-spredning af kernevåben åbnet for underskrifter. 30. maj 1978 definerede NATO landene to yderligere mål for alliancen: At opretholde sikkerheden og arbejde for afspænding. Dette skulle gøres ved at tilpasse alliancens militære magt til Warszawapagtens offensive formåen uden at starte et våbenkapløb. Afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Warszawapagten i 1991 fjernede NATO's primære modstander. Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO's formål og opgaver. I praksis medførte det en gradvis (og stadig igangværende) ekspansion af NATO i Østeuropa og en udvidelse af aktiviteter til en række områder, der ikke tidligere havde været NATO's arbejdsområder. Den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland 3. oktober 1990 efter Berlinmurens fald. Det tidligere Østtyskland blev en del af Tyskland og dermed også af NATO alliancen. Balkankrigen 28. februar 1994 deltog NATO for første gang i åben kamp, da fire serbiske fly blev skudt ned efter at have brudt et flyveforbud over Bosnien-Hercegovina der var beordret af FN. NATO håndhævede flyveforbuddet, der var startet 12. april 1993 og sluttede 20. december NATO's luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen på Balkan. Kosovokrigen 24. marts 1999 deltog NATO i den første større konflikt i alliancens historie, da NATO styrker gik ind i Kosovokrigen med en 11 uger lang luftkampagne mod dele af det daværende Jugoslavien (nuværende Serbien). En formel krigserklæring fandt aldrig sted. De serbiske jugoslaver kaldte Kosovokrigen for militær aggression og imod FN-charteret. Konflikten sluttede 11. juni 1999, da Slobodan Milošević bøjede sig for NATO's krav og accepterede resolution Nato hjalp derefter med at etablere KFOR, en NATO ledet styrke under FN mandat, der varetager sikkerheden i Kosovo. 11. september 2001 NATO's ekspansion, aktiviteter og geografiske dækning er blevet forøget yderligere efter terrorangrebet 11. september Angrebet førte til, at NATO chartrets artikel 5 blev taget i brug. Artikel 5 siger, at et angreb på en medlemsstat anses for et angreb på alle alliancens medlemmer. 4. oktober 2001 fastslog NATO endeligt, at angrebet var dækket af artikel 5. Side 2 af 6

8 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei Angrebet medførte de første militære aktioner begrundet med artikel 5 i NATO's historie: Operation Eagle Assist og Operation Active Endeavour. 16. april 2003 enedes NATO landene om at tage kommandoen over International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan. Forslaget blev fremsat af Tyskland og Holland, de to lande der ledte ISAF, og alle 19 NATO ambassadører godkendte beslutningen enstemmigt. ISAF kom under NATO's kontrol 11. august. Det var første gang i NATO's historie, at alliancen styrede en militær operation uden for Europa. 31. juli 2006 overtog en NATO-ledet styrke bestående af tropper fra Canada, Storbritannien, Tyrkiet, Danmark og Holland de militære operationer i det sydlige Afghanistan fra en amerikansk ledet styrke. 1.2 NATOs strukturer NATOs politiske struktur Som alle alliancer styres NATO i sidste ende af sine 28 medlemslande. Den Nordatlantiske Traktat, og andre aftaler, fastsætter rammer for hvordan beslutninger tages i NATO. Hver af de 28 medlemslande sender en delegation, eller mission, til NATO's hovedkvarter i Bruxelles i Belgien. Lederen af hver delegation kaldes "den permanente repræsentant" og er normalt en højtrangerende embedsmand eller erfaren ambassadør. Den permanente repræsentant har diplomatisk status af ambassadør. Sammen udgør de permanente repræsentanter det Nordatlantiske Råd (NAC), et organ der mødes mindst en gang om ugen og har den politiske beslutningsmagt inden for NATO. Der er også jævnlige møder i rådet med deltagelse af udenrigsministre, forsvarsministre eller regeringsledere, og det er ved disse møder, store beslutninger om NATO's politik normalt bliver taget. Det skal dog bemærkes, at rådet har samme politiske beslutningsmagt, ligegyldigt hvilket niveau møderne foregår på. Møderne i det Nordatlantiske Råd ledes af NATO's generalsekretær, og når beslutninger skal træffes, træffes beslutningerne enstemmigt. Der stemmes ikke, og der kan ikke tages beslutninger ud fra flertallets ønsker NATOs militære struktur NATO's militære operationer ledes af to strategiske ledere, begge højtstående officerer fra USA s militær, assisteret af en stab, der udgøres af medlemmer fra hele NATO. De strategiske ledere er underlagt den Militære Komité. Før 2003 var de strategiske ledere øverste, allierede leder i Europa (SACEUR) og den øverste allierede leder for Atlanten (SACLANT). Under den nuværende ordning er den samlede kommando delt mellem to kommandocentre, Allied Command Transformation (ACT), der er ansvarlig for udvikling og træning af NATO-styrkerne, og Allied Command Operations, der er ansvarlig for NATO's militære operationer på verdensplan. Lederen af Allied Command Operations har beholdt titlen SACEUR, og hovedkvarteret er stadig SHAPE, der ligger i Belgien. ACT derimod ligger i det tidligere SACLANT hovedkvarter i Norfolk i Virginia, USA. 1.3 NATOs krav og ambitioner Side 3 af 6

9 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei Som NATO-medlem fik Danmark visse forpligtelser over for sin nye alliance. Et af kravene fra NATO var blandt andet, at medlemslandene skulle modernisere deres forsvar. Og sådan er det stadig i dag. Skabelsen af NATO havde også som konsekvens, at der blev brug for en standardisering af militær teknologi. Standardiseringen skete gennem STANAG aftalen, der blandt andet resulterede i en fælles kaliber for militære håndvåben, fælles procedurer for militære lufthavne og en række andre standardiseringer. Der blev også brug for en fælles militær strategi. Den blev sikret gennem fælles kommando, kontrol og kommunikationscentre. Det er derfor også politisk bestemt, at kampfly skal være en del af det danske forsvar og løse opgaver, som bidrager til varetagelsen af danske sikkerhedspolitiske interesser. Dette fremgår af aftalen på forsvarsområdet Et andet krav er at man som medlem, skal bruge minimum 2,0 procent af landets samlede BNP på forsvaret. Det er stadig kun fem af NATOs 28 medlemslande, der i år ser ud til at kunne leve op til den målsætning. Ud over USA, der bruger 3,6 procent af BNP, er det Grækenland med 2,4 procent, Polen som eneste nye på listen med 2,2 procent, Storbritannien med 2,1 procent og Estland, der lige nøjagtig holder sig på de 2,0 procent. De danske forsvarsudgifter ligger ifølge opgørelsen stabilt på 1,2 procent. NATO-landenes ledere gav på et topmøde i Wales sidste år hinanden håndslag på, at de alle vil sigte mod at nå de to procent i løbet af 10 år. 1.4 Danmarks rolle i NATO Som stiftende medlem af NATO, har Danmark bevaret sit medlemskab siden Af de fem millioner danskere, støtter ca. 80 procent af befolkningen Forsvaret og dets forhold til NATO. Rekruttering til Danmarks traditionelle forsvar har ikke været en udfordring og vores bevaring af tropper har givet kræfter til en lang række verdensomspændende operationer, herunder KFOR (Kosovo-styrke), NTMI (NATO Training Mission), Operation Active Endeavour, Anti-pirateri støtte i Afrikas Horn, AMIS (den Afrikanske Unions mission i Sudan), og ISAF (International Security Assistance Forces). Syv hundrede danske soldater bidrog til NATOs indsats i Afghanistan, hvor målet for det danske engagement var at støtte opbygningen af et afghansk samfund, der er demokratisk og stabilt. I 2008 besluttede Danmark at øge sin militære indsats, hvilket bragte det samlede antal til 750 soldater, hvilket gjorde det til den største soldat-bidragsydende nation til ISAF, målt per indbygger. Danmarks Forsvar omfatter Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando og hjemmeværnet. Da Grønland er en del af det danske rige, udfører danske styrker militære opgaver, i toårige rotationer, i og rundt om i landet og har etableret en permanent patrulje i nordøst. Flåden modtager primært de grønlandske missioner og gennemfører eftersøgnings- og redningsoperationer, overvågning og beskyttelse af havmiljøet, overvågning af skibstrafikken og særlig støtte til toldmyndighederne. De opgaver, der udføres af de danske styrker på Færøerne svarer til dem i Grønland. En vigtig faktor i arbejdet mod den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik er Forsvarsaftalen. Udarbejdet i 2004 af flere danske politiske partier, fastholder aftalen at et af sine mål er at "arbejde hen imod Side 4 af 6

10 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei international fred og sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten, specielt gennem konfliktforebyggelse, fredsbevarende, fredsskabende, og humanitære operationer." For at opsummere Danmarks samarbejde med NATO kan man meget konkret opridse det således: - Fordelen for Danmark ved NATO-medlemskabet er dels den amerikanske sikkerhedsgaranti og dels den konkrete støtte. - Ulempen er, at risikoen for at blive inddraget i en stormagtskonflikt er øget, samtidig med at vi tabte vores suverænitet. 2 Kampfly Hvorfor skal Danmark havde nye kampfly? Sandheder er, at vores kampfly ikke kan blive på vingerne meget længere. At de F-16-fly, der har været i aktion mod Islamisk Stat, nu bogstavelig talt er begyndt at slå revner, er ikke et enkeltstående tilfælde. Det vidner om flyenes alder. F-16-jageren havde dets jomfrutur i Hvis flyene udskiftes om fem-ti år, hvilket ikke er usandsynligt med gældende leveringstider, taler vi altså om en levetid på næsten 45 år. Hertil har forsvaret selv vurderet, at en udskiftning F-16-jageren bør ske i perioden Det skyldes, at der er grænser for, hvor længe forsvaret kan fortsætte med at opdatere og reparere en efterhånden gammel flytype. Hvad vil kampflyenes funktion være? Med de nye fly kan vi udføre de samme opgaver som hidtil: Overvåge vores luftrum, afvise krænkelser og modvirke at krige ude i verden rykker tættere på. Hvor skal pengene komme fra? Indkøbet af de nye kampfly vil koste 20 mia. kr. i anskaffelsesomkostninger, lyder regeringens vurdering. Pengene skal findes inden for forsvarsbudgettet. Med anskaffelse, drift,vedligholdelse og en indregnet risiko regner regeringen med en samlet regning på 56,4 milliarder kroner for de 27 F-35-fly. Regeringen vil holde udgifterne til de nye kampfly inden for forsvarsbudgettet. Og indkøbet skal heller ikke gå ud over Forsvarets mulighed for at skaffe andet materiel. Hovedandelen af de 20 milliarder kroner, som det koster at anskaffe flyene, vil blive fundet ved at udmønte materielrammen de næste cirka 10 år. Og så er der en mindre del, som skal findes ved effektiviseringer. Det er min ambition, at det skal ske, uden at det går ud over Forsvarets mulighed for at deltage i internationale operationer. Side 5 af 6

11 Gruppe 4 Kristina, Hanne, Clara, Emilie, Thomas & Mei Krav fra NATO? Et krav er at man som medlem, skal bruge minimum 2,0 procent af landets samlede BNP på forsvaret. Det er stadig kun fem af Natos 28 medlemslande, der i år ser ud til at kunne leve op til den målsætning. Ud over USA, der bruger 3,6 procent af BNP, er det Grækenland med 2,4 procent, Polen som eneste nye på listen med 2,2 procent, Storbritannien med 2,1 procent og Estland, der lige nøjagtig holder sig på de 2,0 procent. De danske forsvarsudgifter ligger ifølge opgørelsen stabilt på 1,2 procent. De udgifter, der går til de nye kampfly, er taget fra forsvarets egen pulje på de 1,2%. Den pulje der faktisk er 0,8% under NATOs minimumskrav til medlemslandende. Ingen andre offentlige ydelser er blevet frarøvet i forbindelse med købet af nye kampfly. Tværtimod har forsvaret nu mere end nogensinde brug for de sidste 0,8%, for stadig at kunne være en del af NATOs sikkerhedsorganisation. Og det strengt nødvendigt for Danmark at være medlem, for uden NATO, står Danmark selv til at skulle bruge en masse penge på at bygge et større og bedre militær. Det ville kræve en langt større procentdel af landets samlede BNP, hvilket med garanti vil komme til at gå ud over statens udgifter til andre offentlige ydelser som f.eks. uddannelse, ældrepleje og det generelle velfærdssamfund. Altså, F35 kampflyene er en nødvendighed for at kunne opretholde vores samarbejde med NATO, der i det lange løb sikrer at forsvaret er i top, alt i mens udgifterne er i bund. Side 6 af 6

12