SPEAKBOG. Ebeltoft Zoo & Safari. 1. Udgave Af Nanna Ramsgaard. Kommentarer og rettelser sendes til

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPEAKBOG. Ebeltoft Zoo & Safari. 1. Udgave 2004. Af Nanna Ramsgaard. Kommentarer og rettelser sendes til nanna_ramsgaard@hotmail."

Transkript

1 SPEAKBOG Ebeltoft Zoo & Safari 1. Udgave 2004 Af Nanna Ramsgaard Kommentarer og rettelser sendes til

2 Alfabetisk indeks A B D E G H Asiatisk dværgodder Bjerglori Blisbuk Blåhalset struds Bongo antilope Definition af halvaber. Definition af helaber Definition af hovdyr Definitioner/forskelle på plettede kattedyr Dik dik antilope Dødningehovedabe EEP Elanantilope Europæisk bison Generelt om slanger Gepard Hjorteantilope Hvidhovedet brunlemur K Kapuchinabe Katta lemur Kongepyton Krontrane M Manløs zebra Marabustork Muflon Mælkesnog O P S T V Oksegnu Onager Pelikaner Perlehøns Sporeskildpadde Sydlig hornravn Termitter Topuklet kamel Vari lemur Vildhund W Watussikvæg Alfabetisk indeks

3 Definition af EEP EEP står for European Endangered species Programme og er et europæisk avlssamarbejde, der arbejder for bevarelsen af udryddelsestruede dyr. EEP samarbejdet udveksler dyr erfaring og viden med andre internationale avlsprogrammer i blandt andet Amerika og Asien. Hovedformålet med disse avlsprogrammer er at arbejde for opretholdelsen af en sund og genetisk varieret bestand, således at dyr, om nødvendigt, kan genudsættes i naturen på de lokaliteter, hvor en sådan reintroduktion måtte være ønskelig. Reintroduktions- eller genudsætningsprogrammer foregår ofte i samarbejde med en underafdeling af IUCN (The International Union for Conservation of Nature), der kaldes CBSG (Conservation Breeding Specialist Group) Ebeltoft Zoo deltager i 12 forskellige avlsprogrammer og har været medvirkende til reintroduktion af den sjældne europæiske bison i Polen. Vari lemurer, cuba boa, rødknæet mexicansk fugleedderkop, paryksilkeabe, hvidansigtet silkeabe, europæisk bison, gepard, bongo, onager og afrikansk vildhund er i EEP. Mens blisbuk antilope, manløs zebra, dikdik antilope, dødningehovedabe og katta lemur er i ESB (European StudBook). EEP

4 Definition af halvaber Primater er delt op i helaber og halvaber, hvor bl.a. lemuren tilhører halvaberne. Halvaber har træk, der er mindre udviklede end hos helaberne og derfor anses de for at være mere primitive. Nedenfor er nævnt nogle af disse træk. hår i ansigtet spinkel og slank krop tilpasset til livet i træerne spids, fremadstående snude bagben længere end forben 36 tænder (4 mere end helaberne) mere tætsiddende øjenhuler, der ikke er lukket bagtil som hos helaber regnes for mindre intelligente end helaber store øjne (tilpasning til nataktivitet) Lemurer findes kun på Madagaskar, men der findes halvaber andre steder i verden, dog kun i den gamle verden (Afrika, Madagaskar og Asien). Halvaber udenfor Madagaskar er udelukkende nataktive, hvilket højst sandsynlig skyldes konkurrence fra helaberne. På Madagaskar findes der ingen helaber og derfor er nogle af lemurene dagaktive. Halvaber kan inddeles i 5 familier: Spøgelsesaber (Tarsiidae), lorier (Lorisidae), fingerdyr (Daubentoniidae), indrier (Indridae) og lemurer (Lemuridae). Definition af halvaber

5 Definition af helaber Helaber tilhører såvel som halvaber gruppen af primater. Primater omfatter mange forskellige arter, der findes adskillig steder rundt om i verden. Helaber adskiller sig fra halvaber ved at visse træk er mere udviklede. lever mest i træerne, men kan have en sekundært tilpasning til at leve på jorden ansigtet er hårløst kraniet er stort og kan derfor rumme en stor udviklet hjerne for- og bagpoter er formet som gribehænder, hvor storetåen altid og tommelfingeren ofte kan modstilles de øvrige tæer/fingre oftest dagaktiv føden er overvejende vegetabilsk, men oftest er dyrene altædende Helaberne er opdelt i øst- og vestaber. Østaber kommer fra den gamle verden, hvilke vil sige Afrika og Asien, hvor vestaber stammer fra den nye verden (Amerika). Nedenfor er angivet nogle karakteristika for henholdsvis østaber og vestaber. Østaber at næseborene vender nedad og skillevæggen imellem dem er tynd 32 tænder som mennesket ofte sædepuder i livlige farver halen er ikke gribehale og kan være helt manglende Østaber inddeles i to overfamilier: menneskeaber og menneskelignende aber (Hominoidea) og marekatagtige aber (Cercopithecoidea). Vestaber Vestaberne lever i en del af det amerikanske kontinent. De opfattes som sløvere, mere melankolske og ikke så intelligente som østaberne. De er desuden kendetegnet ved: spinklere bygget gribehale ses hos de fleste tommelfingeren kan ikke modstilles i samme grad som storetåen til de øvrige tæer/fingre tænder mangler kindposer og sædepuder lever udelukkende i træer Inddeles i to familier: egernaber og silkeaber (Callithricidae) og sapajuer eller pelsaber (Cebidae) Definition af helaber

6 Definition af hov(klov)dyr Hovdyr går på det yderste af tåspidserne, dvs. at de kun berører jorden med stærkt forstørrede og fortykkede negle, der kaldes hove eller klove. Ud fra den måde dyrene sætter lemmerne på jorden inddeles de i sålegængere (klippegrævling), tågængere (tapir og næsehorn) og neglegængere (parrettået og uparrettået hovdyr). Udviklingen af lemmerne er gået i retningen af en reduktion af antallet af tæer (oprindelig 5 på hvert lem). Først reduceredes de til 4 (tapirer) dernæst 3 og videre til 2 (drøvtyggere) og endelig til en tå (heste). Nedenfor er lavet en kort definition af de parret og uparrettået hovdyr, som er den del, der er mest relevant for de dyr vi har i Ebeltoft Zoo. Parrettået hovdyr: benets forlængede akse går mellem tredje og fjerde tå lige antal tæer undtagen navlesvin, der har 3 tæer kindtænderne har folder i emaljen næsten udelukkende planteædere med undtagelsen af svin mange familier har horn hovene kaldes ofte klove Parrettåede dyrs penis er fiberelastisk. Det betyder i praksis, at de ikke er afhængige af blodtilstrømning eller friktionsstimuli. Parringen hos parrettåede er derfor kortvarig - ganske få sekunder. Er inddelt i 3 underordener: svinegruppen (Suiformes), drøvtyggerne (pecora) og kamelerne (Tylopoda) Uparrettået hovdyr: benets forlængede akse går gennem den tredje tå, der er stærkest udviklet og måske den eneste (som hos hestene) ulige antal tæer undtagen hos tapiren, der har 4 tæer lever i Afrika, Asien og Amerika Opdeles i 2 underordner: Hippomorfe (hestelignende) og Ceratomorfe (næsehornslignende), der er opdelt i 3 familier: næsehorn (Rhinocerotidae), tapirer (Tapiridae) og heste (Equidae) Definition af hov(klov)dyr

7 Store plettede kattedyr Gepard (Acinonyx jubata) Geparden er udbredt i Afrika og Iran. I forhold til både leopard og jaguar er geparden slankere og mere adræt bygget. Gepardens pletter er små og tilfældigt spredt ud over kroppe, til forskel for leopard og jaguar, hvor pletterne er rosetformede En anden væsentlig forskel er tårestriberne, der løber fra geparden øjnene og ned til munden. Geparden kan ikke, som andre katte, trække sine klør ind og den er derfor ikke nogen god træklatre, da kløerne ikke er så spidse pga. vedvarende slid. Leopard (Panthera pardus) Leoparden er ligesom geparden fra den gamle verden, men dens udbredelse er meget større end hos andre store kattedyr. Den forekommer i det meste af Afrika, Asien, Mellemøsten og Sri Lanka. Leopardens pletter er rosetformede og kan variere i størrelse i forhold til det geografiske område. I modsætning til jaguaren er leoparden rosetter tomme og mindre. Leoparden er ikke så graciøst bygget som geparden, men er dog stadig slankere end jaguaren. Jaguar (Panthera onca) Jaguaren er den mindst studerede af de store katte og lever kun i den nye verden. Jaguarens pletter er som hos leoparden rosetformede, den store forskel er, at jaguarens rosetter er større og desuden er udfyldt af 1-4 mørke pletter inden i den åbne plet. Rosetterne er normalt mørkere, har tykkere linier og har mindre pletter. Jaguaren udseende er mere firskåren end den mere slanke leopard. Sort panter Den sorte panter er ikke en art for sig selv, men et navn for alle store kattedyr med sort pels. Den sorte farve skyldes, at pigmentet melanin kommer til udtryk pga. en mutation i et af kattedyrets gener. Mutationen er arvelig, men ikke nødvendigvis direkte. Derfor er det normalt at se miksede kuld med en sort killing i blandt de normale plettede. I det rigtige lys kan de oprindelige plette hos panteren ses forholdsvist tydeligt. Normalt er billeder af sorte pantere enten leoparder eller jaguarer, men den sorte pels kan forekomme i mange andre arter af vilde kattedyr. Leoparden er dog den af alle kattedyrene, der oftest er sort. Sorte leoparder er især almindelige i tætte tropiske regnskove i sydøst Asien. Den sorte farve anses for at være en bedre kamuflage end den plettede, da skovbunden i disse områder er fattig på lys grundet den tætte skov. Da overlevelses chancerne højnes ved at være sort, bliver farven automatisk mere almindelig. Store plettede kattedyr

8 Slanger generelt Udviklingshistorie Fossiler af slanger kendes helt tilbage fra kridttiden for 100 mio. år siden. Nyere data viser, at slanger udviklede sig fra varanlignende øgler med tilhold i havet. De tidlige slangeformer var marine og reduktionen af lemmerne fandt sted på dette tidspunkt. Desuden menes øjenlågenes sammenvoksning, som en gennemsigtig hinde, at være en tilpasning for at beskytte øjnene mod saltvand. Udviklingen af slangen har ført til, at man i dag kender omkring 3000 forskellige arter, der har tilpasset sig til vidt forskellige habitater. Karakteristika Slangen er et vekselvarmt dyr, hvilket betyder, at kropstemperaturen bestemmes af omgivelserne. Ideal temperaturen for en slange ligger på ca. 30. Ved for høje temperaturer kan slangen få hedeslag og ved for lave temperaturer bliver slangen sløv og kropsfunktionerne bremses. Slangen er karakteristisk med sin skældækkede hud og sin lange næsten cylinderformede krop. For at få plads til de indre organer er disse tilpasset slangens form. For lungerne gælder det, at den venstre lunge er reduceret eller helt mangler. Slangens skællede hud består af pladeagtige skæl forbundet med elastisk hud. Skællene minder om riddernes ringbrynjer ved at være både beskyttende og smidige. Skællene på hovedet har forskellige størrelse fra art til art. På undersiden af slangen sidder ventralskællene. Disse er lidt større og letter fremdriften, når slangen glider fremad. De forhindrer desuden slangen i at glide baglæns. Hamskifte Slanger skifter ikke ham ved en gradvis afskalling, men kaster hele hammen på en gang. Hammen består af det ydre forhornede hudlag og gengiver nøjagtigt alle detaljer i skælstrukturen. Det er dermed muligt at artsbestemme en slange ud fra dens ham. Den forhornede overhud er adskilt fra det underliggende lag. Med jævne mellemrum bliver hornlaget tykkere, hvorefter den øverste del skilles fra det underliggende lag. Der dannes et hulrum, hvor lymfevæske siver ind. Efter nogle dage er hammen helt løsnet over hele kroppen, hvorefter slangen er klar til at smide den. Ved at gnide hovedet mod ru overflader laves der et hul i hammen omkring munden. Den tynde, gamle ham kan nu vrides af som en handske, fra hovedet og bagover. Ved hamskifte forandrer slangen udseende. Farverne bliver mere matte og øjet dækkes af en gennemsigtig hornhinde. Slanger skifter ham afhængig af deres fysiske tilstand og de ydre temperaturforhold. Skelettet Slanger har en rygsøjle bestående af mellem 200 og 400 hvirvler. Alle hvirvlerne har ribben, men brystbenet mangler. Ribbenene er altså frie i enderne. Disse frie ender er forbundet med bugskællene og har dermed betydning for bevægelsen. Kæbeleddene er adskilte og bevægelige. Et elastisk bånd forbinder over- og underkæben, hvilket gør, at slanger er i stand til at sluge byttedyr, der er meget større end deres egen hoved. Slanger generelt

9 Sanser Slanger mangler ydre ører og mellemøre og er altså døve for luftbåren lyd, men de er i stand til at opfange vibrationer via jorden. Slangen har desuden nogle meget udviklede sanser. Øjnene spiller en væsentlig rolle, når slangen skal informere sig om sine omgivelser. Men også lugtesansen og varmegruberne er vigtige. Når slangen lugter stikker den tungen ud og smager på luften. Tungen fanger lugtpartikler i luften, der derpå stikkes op i et organ (Jacobsons organ) inde i ganen. Varmegruberne, der sidder foran ved slangens hoved kan opfange temperaturforskelle på bare 0,2 C. Ved at analysere varmesignaler kan slangen bestemme afstanden til et byttedyr. Jagten Alle slanger er kødædere, men der forekommer en stor variation af byttedyr fra art til art. Nogle er specialiserede jægere, mens andre æder alt, hvad de kan sluge. Når slanger jager, er de afhængige af alle deres sanser. Først opsnappes færten af et byttedyr med tungen. Når byttedyret er kommet indenfor den rigtige rækkevidde bestemmes, vha. varmegruberne, hvor og hvor langt væk byttedyret er. Men først når byttet bevæger sig hugger slangen. Ved at bruge så mange sanser til at jage er slangen i stand til at angribe meget præcist, selv i mørke. Når byttet er fanget ædes det enten levende eller slås ihjel først. Små dyr, der ikke er stærke nok til at forsvare sig selv sluges levende. Større dyr slås ihjel enten ved kvælning eller gift. Kvælningen foregår ved, at slangen strammer til hver gang byttedyret ånder ud. Dette betyder, at byttedyret kan udvide sin brystkasse mindre og mindre og til sidst kvæles. Giften som giftslanger bruger er ofte en form for nervegift indeholdende fordøjelsesenzymer (protolytiske enzymer). Der er forskel på om en slange er aktiv eller passiv jæger. Passive jægere venter på at byttedyret skal komme til dem. Sådanne slanger har ofte stærke kamuflagefarver. Aktive jægere går derimod på jagt efter deres bytte. Dette kan fx være ved at søge i klippesprækker, træer el. lign. steder. Slanger generelt

10 Formering Det er svært at se forskel på kønnene hos slanger. Oftest er hanner mindre end hunner, mens halen derimod er længere og mere voluminøs. Der kan desuden være forskel på farvetegninger, men dette er en usikker måde at kønsbestemme på. Slanger har indre befrugtning og befrugtes af hannens to-delte penis. Ægudviklingen starter i æglederen, hvorefter æglægningen finder sted efter et tidsrum, der varierer fra art til art. Æggeskallen har en konsistens, der minder om pergament. Æggene lægges oftest i fordybninger i jorden, på skyggefulde og fugtige steder. De fleste slanger mister interessen for æggene, så snart de er lagt, mens andre udruger æggene ved at sno sig rundt om dem. Dette gælder først og fremmest for pytoner. Fosterudviklingen varierer alt efter arten og fugtigheden, men ligger normalt på omkring 2-3 måneder. Når æggene er klækkede må ungerne klare sig selv. En del slangearter føder levende unger især i de tempererede egne, da det her er for koldt til at æggene kan udvikles. Forsvar Selv om slanger er rovdyr har de mange fjender, deriblandt mennesket. Slanger bruger ofte et passivt forsvar mod fjender med farver. Enten ved at kamuflere sig eller vged at antage farver andre rovdyr forbinder med giftige dyr. Et aktivt forsvar kan være at spille død, fjerne opmærksomheden fra hovedet ved at spille med halen (klapperslangen) eller ved at hugge ud efter/bide fjenden. Status Slanger lever oftest skjult og det er derfor svært at have et overblik over bestanden. Men for de fleste arter gælder det, at de i dag er truede. Dette skyldes især os mennesker. Mange mennesker, især indfødte i bl.a. Afrika, dræber slanger pga. frygt. Mens andre aktivt jager dem for at få deres skind til at lave sko, bælter og tasker af. Derudover sker der en generel ødelæggelse af slangers levesteder, såvel som det gælder for de fleste andre dyr. Slanger generelt

11 Watussikvæg / Watutsi Højde:?? Vægt: kg Udbredelse/levested: Domesticeret i Afrika Føde: Græs og blade Levetid:?? Kønsmoden:?? Drægtighedsperiode: 1 år Antal unger: 1 Bos taurus Biologi Karakteristika Watussi kvæg er meget langhornet opdrættet kvæg, der lever i Afrika. De er en blanding af de gamle egyptiske langhornede kvæg og zebuoksen. Kvæget blev domesticeret for 7000 år siden af stammefolket watutsierne i det østlige Afrika. Kvæget blev holdt som statussymbol for watutsierne og de blev stærkt beundret af hutuerne, der mod at passe kvæget fik lov at malke og slagte tyrekalvene. Mange af stammerne i Afrika holder kun kvæg af rituelle grunde og ikke for kødets skyld. De regner watussi kvæget for hellig og må derfor ikke spise dem. I stedet drikker de mælken blandet med dyrets blod, hvilket udgør et vigtigt og dagligt næringsrigt kosttilskud. Adfærd og social levevis Watussi kvæg lever i flokke med en tyr, mange kvier og deres afkom. Kvæget er godt tilpasset til varmen i Afrika og bruger deres horn til at nedkøle blodet, så de ikke overopheder. Hornene er blot en hornskede udenpå en kalk- og gelé-agtig masse. Det opvarmede blod løber ud i hornene og køles derpå ned, når en brise blæser hen over hornene. Status Eftersom watussi kvæget er domesticeret for ca år siden kan man ikke kalde arten for truet. I Afrika er watussi kvæg desuden yderst almindelig. Vidste du Watutsi er flertal af tutsi, der er navnet på den stamme, der domesticerede kvæget Watussi kvæg horn kan nå en længde på 5 fod Watussikvæg

12 Asiatisk dværgodder / Claw-less Otter Længde: cm Vægt: 1 5 kg Udbredelse/levested: Floder, floddeltaer og kystvande i Indien, Kina og andre steder i Asien Føde: Krabber, skaldyr, bløddyr og frøer sjældent fisk Levetid: år Kønsmoden: 1 år Drægtighedsperiode: dage Antal unger: 1 2, men kan få helt op til 6 Trichoglossus haematodus Biologi Karakteristika Den asiatiske dværgodder er den mindste af alle oddere. Yderligere adskiller den sig fra andre oddere ved delvist at mangle svømmehuden mellem tæer og fingre. Dette gør poterne mere følsomme og dværgodderen er på den måde i stand til at finde frem til sit bytte i mudder eller under ral og sten. Andre oddere bruger munden til at fange deres bytte med. Den asiatiske dværgodder har meget store og kraftige kindtænder, der bruges til at knuse skallerne på krabber og skaldyr. Dværgodderens syn er utrolig godt, både under og over vandet. Adfærd og social levevis Den asiatiske dværgodder lever i grupper på 4-12 individer, hvor hunnen er den dominerende. Grupperne består oftest af forældre med deres voksne unger. Dværgodderen er dagaktiv, i områder, hvor den ikke forstyrres af mennesker, ellers nataktiv. Odderne kommunikerer vha. af lyde. De har op til 12 forskellige lyde og heri er ikke inkluderet de instinkte lyde. De asiatiske dværgoddere er utrolig livlige og man ser dem gerne lege rundt i vandet, enten alene eller med hinanden. De er desuden glade for at sole sig på bredden, når vejret er godt. Den asiatiske dværgodder bor i huler eller reder langs vandet. Oftest ligger udgangstunnelen under vandoverfladen. Vandet fungerer dermed ikke kun som en legeplads, men er også tilflugtssted ved farer. Formering og unger Den asiatiske dværgodder er monogam. Når hannen og hunnen har fundet sammen, er det for altid. Når ungerne fødes hjælpes både hannen og hunnen med at opfostre, de i starten, hjælpeløse unger. Først når ungerne er 40 dage gamle åbner de øjnene. Når ungerne er ca. 9 uger gamle starter de med at svømme og efter ca uger kan de begynde at spise fast føde. Asiatisk dværgodder

13 Nyttedyr I Sydøstasien er den asiatiske dværgodder trænet til at hjælpe fiskerne med at fange fisk. Iført en sele med en lang snor driver odderne stimer af fisk ind i fiskernes net. Som belønning får odderne lov til at spise af fangsten. Den asiatiske dværgodder bruges desuden af farmerne. Odderne spiser nemlig alle de krebsdyr, der ellers ødelægger afgrøderne. Status Den asiatiske dværgodder er erklæret truet af IUCN og USID pga. habitattab, pelsjægere og kæledyrsjægere. Den asiatiske odder er også beskyttet af IOSF (International Otter Survival Fund). Selv i fangenskab er odderen svær at bevare, da mange får nyresten (kan skyldes forkert ernæring). Hidtil har man dog ikke fundet en kur. Der findes 110 oddere i de 21 deltagende SSP (Species Survival Plan) Zoos. I Zoo I Ebeltoft Zoo har vi 2 asiatiske dværgoddere, der har fundet sammen som par. De har indtil videre både parret sig og bygget rede. Vidste du at den asiatiske dværgodder bruger mere tid på land end andre oddere at den er den eneste odder, der ikke fanger sit bytte med munden at den er én ud af kun få sociale oddere at den asiatiske dværgodder holder af at lege tovtrækning og andre lege Asiatisk dværgodder

14 Bjerglori / Rainbow Lory(keet) Længde: cm Vægt: g Udbredelse/levested: Skovområder i Australien, Tasmanien, Indonesien, Ny Guinea Føde: Pollen, nektar, frugt. Men også bær, frø, insekter og insektlarver Levetid: 10 år, år i Zoo Kønsmoden: måneder Rugeperiode: 25 dage Antal æg: 2 Trichoglossus haematodus Biologi Karakteristika Bjerglorier er farverige papegøjefugle, der desuden kendt under navnet penseltungepapegøjer. Navnet skyldes deres specielle tunger, der ligner små pensler med små papillaer på spidsen. Lorierne er fødespecialister og bruger deres tunger til at opsamle pollen og nektar. De adskiller sig endvidere fra andre papegøjer ved at have et lidt smallere og ofte knivskarpt næb, der bruges til at flænse frugtkød for at få fat i saften. Næbbet er således ikke så solidt som hos andre papegøjefugle. Bjerglorien er en meget grådig fugl. Den kan frådse i nektar og frugt indtil dens hoved, hals og bryst er én klæbrig masse. Den ødelægger derfor ofte mere, end den spiser. Adfærd og social levevis Lever i flokke som kan bestå af et par enkelte fugle eller op til flere hundrede, alt afhængig af fødemængden i området. Bjerglorien er en utrolig adræt og udholdende flyver. I naturen er bjerglorien en nomadefugl, da den konstant er på jagt efter føde. Bjerglorien råder over et stort repertoire af lyde. Lige fra høje skrig til dyb knurren. Desuden har den et yderst veludviklet kropssprog, der består af bl.a. hoppen på stedet, rullen på ryggen og snurren med vingerne. Især i yngleperioden udfører den en charmende parringsdans. Formering og unger Bjerglorien lægger to æg, som hunnen selv udruger, mens hannen bringer hende føde. Når æggene er klækkede enes hunnen og hannen om fodringen de første par dage, hvorefter hannen overtager helt. Efter 60 dage forlader ungerne reden. Ungfuglene adskiller sig fra de voksne ved at have en lidt anderledes fjerdragt. Ungfuglenes næb er mørkebrune og er mere gule på den øverste del af brystkassen. Status Bjerglorien er på ingen måde en truet art og har i fx Australien nærmest status som vores egen solsort. Den ses ofte i parker og haver i bl.a. Sydney. Er endvidere en meget almindelig kælefugl blandt private fugleelskere. Bjerglori

15 I Zoo Bjerglorierne i Ebeltoft Zoo har mulighed for at flyve frit rundt i og omkring parken. Dette lader sig gøre fordi fuglene er trænet til at komme, når der bliver fløjtet efter dem så ved de nemlig, at der er mad. De kan dog godt være svære at kalde til sig i højsommeren, da der her er masser af mad at finde i naturen. Blandt andet har de et år fundet et pæretræ i en nabohave. Pæretræet blev selvfølgelig plyndret fuldstændig, så der kun hang skrogene tilbage. Ekstra I parken flyver der desuden munkeparakitter frit rundt. Disse ses af og til ved lori-fodringen. Munkeparakitterne er sociale fugle og bor i en stor fælles rede bestående af små enkeltreder. Da fuglene er sociale, kommer de altid tilbage til deres rede. Vidste du at bjerglorien ikke kan lære at tale pga. dens tunge, men at den er god til at efterligne lyde at den tilbringer næsten hele sit liv i træerne og kun kommer ned for at drikke at den opfattes som skadedyr blandt frugtplantageejere, da de kan forvolde store skader på årets høst at den elsker at bade og lege med vand Har flydende ekskrementer de nemt kan skyde et par meter væk fra buret Bjerglori

16 Blåhalset struds / Ostrich Højde: 1,9 2,7 m Vægt: kg Udbredelse/levested: Halvåbne savanner og ørkener i Centralafrika (Kenya, Somalia) Føde: Græs, frø, blade, græshopper og firben Levetid: 40 år eller derover Kønsmoden: 1-2 år Rugeperiode: Ca. 40 dage Antal æg: pr høne æg i en rede lagt af flere hunner. Struthio camelus Biologi Karakteristika Strudsen er verdens største fugl. Den har ingen fjer på hverken hals eller ben og er som andre strudsefugle ikke i stand til at flyve. Derimod kan den løbe stærkt. Over korte afstande når den en topfart på 70 km/t og en skridtlængde på 3,5 m. Strudsen bruger desuden de veludviklede ben til spark, hvis den føler sig truet. Strudsen har kun to tæer på foden, hvor andre fugle har 3 el. 4. Strudsens øjne er yderst veludviklende, hvilket giver strudsen et godt syn. Den blåhalsede struds har fået navnet efter hannens farve på halsen og benene. I modsætning til den rødhalsede struds, der lever i den sydlige del af Afrika, har den blåhalsede struds et blåligt skær på ben og hals. Adfærd og social levevis Strudse ses både alene og i flok. Flokkene kan være i størrelsesordener 5-50 individer. Oftest ses de sammen med græssende antiloper og zebraer. Strudsen ses sommetider liggende på jorden med halsen udstrakt. Dette er et forsøg på at gemme sig. Man mener, at det er denne adfærd, der har givet grobund for den populære forestilling om, at strudsen gemmer sit hoved i busken, når den bliver bange. Strudsen er utrolig glad for vand og bader gerne, når der er mulighed for det. Formering og unger I parringssæsonen kæmper hannerne om grupper af 3-5 høns. Hannens næb og skinneben farves i denne periode stærkt røde. Yderligere indikerer strudsekokken sit kurmageri ved at smide sig ned på jorden og danse ved at vifte med vingerne og slå hovedet om på ryggen fra side til side. I en rede skrabet i jorden lægger alle hunnerne deres æg. Det er dog kun hannen og førerhunnen, der udruger dem. Det er set, at førerhunnen forsøger at skubbe andre hunners æg ud af reden. Hannen ruger om natten og hunnen om dagen. Arbejdsdelingen kommer af, at hannen er bedst kamufleret om natten med sine sorte fjer og hunnen om dagen. Ungerne er fuldt udviklede, når æggene klækkes. Herefter er det hannens job at passe ungerne. Efter et år har ungerne opnået fuld størrelse, men kun 15% vil overleve til de er et år gamle. Blåhalset struds

17 Prædatorer Strudsen er hovedsageligt kun truet af prædatorer under dens udvikling fra æg til fuld størrelse. Det er primært hyæner, jakaler og gribbe, der er en trussel. En fuldvoksen struds angribes kun sjældent af rovdyr. Nyttedyr I dag er strudsen blevet et almindeligt husdyr over hele verden. Dette skyldes bl.a. deres tilpasningsevne til nye miljøer, men derudover også den stigende interesse for strudseprodukter. Før i tiden var især efterspørgslen på strudsens fjer stor, men i dag bruges både fjer, æg, kød og skind. Både kød og skind anses for utrolig fint, men har også prisen derefter. Dette skyldes blandt andet, at kødet bliver bedst når strudsen slagtes ung, mens skindet er bedst, når strudsen slagtes gammel. Mængden af kød på en struds er desuden yderst ringe sammenlignet med andre dyr på samme størrelse. Status Strudsen var nær blevet udryddet i det 18. århundrede grundet den stigende efterspørgsel på strudsefjer. Men i midten af det 19. århundrede begyndte den deciderede avl af strudse, som vi kender i dag. Strudsen er i dag kun truet i visse lande i Afrika. Fx Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Mauretanien, Mali, Algeriet, Burkina Faso I Zoo Strudse er meget nysgerrige og det er vores også. Ofte kommer de safaribilen i møde for at nappe lidt i bilen eller publikum. Hvis ikke safaribilen er interessant holder strudsene mest til langs hegnet for at holde øje med publikum. Læg mærke til at strudsen synker, når den har nappet i noget, uanset om der er noget at synke eller ej. Strudsene lægger æg og udruger dem selv, men desværre er zebraerne ofte lidt for hårdhændede overfor de nye beboere på den afrikanske savanne. Lidt ekstra sjov Ifølge en rundvisningsguide på en strudsefarm i Sydafrika, er der to ting man kan gøre, hvis man bliver forfulgt af en struds: - Fiksér den med en pind. Strudsen har sine øjne meget kær og holder man en pind op i nærheden af dens hoved, holder den skarpt øje med denne og du har nu mulighed for enten at kaste en sæk over hovedet på den, eller komme i sikkerhed. - Læg dig ned på maven. Hvis en struds føler sig truet, vil den forsøge at sparke dig. Dette undgår du ved at lægge dig ned på maven. Strudse kan nemlig ikke både stå på et ben og sparke samtidig med, at den læner sig frem og kigger ned for at se, hvor målet er. Vidste du at strudse kan finde på at spise ådsler at en struds i fangenskab spiser op til 3,5 kg føde om dagen at strudsen kan overleve uden vand i flere dage at det er en gammel skrøne, at strudsen gemmer sit hoved, når den bliver bange at strudsens hjerne kun vejer 40 g at strudse er meget selektive i deres madvaner at et strudseæg svarer til hønseæg og vejer ca. 1,5 2 kg at det tager en time at hårdkoge et strudseæg at der kan være op til 60 æg i en rede, men kun 10% klækkes Blåhalset struds

18 Blisbuk / Blesbok Højde: cm Vægt: kg Udbredelse/levested: På græssavannen i den østlige og centrale del af Sydafrika Føde: Græs og blade Levetid: Op til 17 år Kønsmoden: 2,5 år Drægtighedsperiode: 7,5-8 måneder Antal unger: 1 Damaliscus dorcas phillipsi Biologi Karakteristika Blisbukken har fået sit navn efter den hvide blis, der strækker sig fra øjnene og ned til næseborene. Resten af kroppen har en flot rødbrun farve. Denne farve opnås ved indtagelse af forholdsvis store mængder af kobber, der optages via græsset fra jorden. Blisbukken har lyre-formede horn, der kan blive cm lange. Adfærd og social levevis Blisbukken er mest aktiv tidligt om morgenen og sent om aftenen. Midt på dagen ligger de i skyggen i ly for solens skarpe stråler. I meget varmt vejr står de dog ofte midt i solen med hovedet bøjet og vendt mod solen. Af denne grund bliver blisbukkene også kaldt for savannens geder. Den sociale organisering i flokken skifter med årstiderne. I yngleperioden vogter hannen over et harem af hunner på 2-25 stykker. Bevogtningen foregår ved, at hannen cirkler omkring hunnerne med hovedet strakt fremad og med oprullet hale. Uden for ynglesæsonen forlader hannerne deres territorier og flokke. Hanner uden territorium danner ungkarleflokke Hannerne afmærker deres territorier med centralt placerede urin- og gødningshøje for at visualisere territoriet for forbipasserende. Blisbukken efterladerdesuden sin duft fra ansigtets duftkirtler, ved at gnubbe hovedet i græsset. Nærmer en rival sig alligevel territoriet stiller hannen sig med siden til den indtrængende, stamper i jorden, svinger med hovedet og graver jorden op med hornene. Er dette ikke nok til at skræmme rivalen væk, standser blisbukken op og stirrer resolut på rivalen med hovedet højt hævet. Før et evt. angreb starter udstødes en række prustende og fnysende lyde. Disse kampe udvikler sig gerne og kan udvikle sig fatalt. Blisbuk

19 Formering og unger Parringen sker i april og juni. Under kælvningen forlader hunnen ikke flokken. Nyfødte kalve er i stand til at stå allerede efter få minutter og kan følge med flokken efter kun 20 min. Hunner lader kun deres egne kalve die, andre kalve jages væk. Det sociale bånd mellem mor og kalv svækkes efter 6 måneder, men et løsere socialt bånd vil forblive i helt op til 2 år. Status Blisbukken er i dag fuldstændig udryddet fra sit naturlige habitat og findes kun i Afrika på farme og i nationalparker. Blisbukken avles i dag kommercielt og kødet kan derfor købes i supermarkederne. Det skal dog understreges, at blisbukken stadig er en stærkt truet art, som man gerne vil have tilbage i naturen. I Zoo I Ebeltoft Zoo fodres blisbukkene med kobber for at de kan bibeholde den rødbrune farve. Dog kan det være svært at administrere, at kun blisbukkene får kobberet, da de færdes sammen med de andre antiloper. Ikke alle antiloperne på den afrikanske savanne kan tåle de høje mængder af kobber i føden. Blisbukke er svære at få til at yngle i fangenskab, men her i Ebeltoft Zoo lykkedes det os sidste år (2003) at få to nye kalve Teddy og Sally. Desværre blev Sally sparket ved et uheld af zebraerne og måtte tages fra flokken og fodres op med sutteflaske. Når Sally bliver kønsmoden håber vi på, at kunne sætte hende ud i flokken igen. Vidste du at blisbukken kun drikker en gang om dagen, hvis der er vand. Hvis ikke kan den gå flere dage uden at drikke at blisbukken er en dårlig springer og derfor er foretrukket af mange farmere, da hegnet ikke behøves at være højere end til kvæg at rekordlængden af et blisbuk horn er 51 cm at blesbuk kommer af afrikaans, hvor bles betyder blis Blisbuk

20 Bongo antilope / Bongo antilope Højde: cm Vægt: kg Udbredelse/levested: Den tætte underskov i tropiske skove i det centrale Afrika Føde: Blade, skud og græsser Levetid: Op til 19 år Kønsmoden: 20 måneder Drægtighedsperiode: 9 måneder Antal unger: 1 Tragelaphus eurycerus Biologi Karakteristika Bongo antilopen er den største og tungeste af alle skovantiloper. Men også den smukkeste med sin rødbrune farve, hvide striber og de snoede horn. Disse flotte farver gør, at bongoerne kan genkende hinanden i den mørke underskov, men de fungerer samtidig som kamuflage. Farver og striber gør bongoen næsten usynlig, når den står stille i underskoven. Bongo antiloper har ikke nogle specielle duftkirtler som andre antiloper og er derfor henstillet til kun at bruge synet, samt hørelsen for at finde hinanden. Bongoen er som andre skovantiloper udstyret med ekstremt store ører, da den tætte underskov forhindrer et ordentligt udsyn. Bongoens ører kan rettes fremefter eller bagud som store tragte, alt efter hvor lyden kommer fra. Bongoen spiser primært plantevækster, men også jord og brændt træ indtages for dække behovet for mineraler. For at nå friske skud og blade i træerne er bongoen i stand til at stå på bagbenene og spise, men den kan også bruge hornene til at hive grenene helt ned fra træerne. Adfærd og social levevis Bongo antilopen er nataktiv, men kan af og til være aktiv om dagen. De er meget sky og flygter oftest ind i skoven ved det mindste tegn på fare. Ved flugt lægger bongoen hovedet tilbage for at forhindre hornene i at sidde fast i grenene undervejs. Hos ældre bongoer ses ofte to bare pletter på ryggen efter hornene. Bongoer lever ofte alene eller i små grupper som fx hunner og deres unger. Formering og unger Hanner opsøger kun hunnerne i parringstiden. Når kalven fødes efterlades den skjult for prædatorer i underskoven i en uges tid. Med jævne mellemrum kommer moderen forbi for at lade kalven die. Kalven vokser hurtigt og er i stand til at følge moderen efter kort tid. Efter 3½ måned begynder hornene at vokse ud. Bongo antilope

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Dyrene i Regnskoven Udarbejdet af Randers Regnskovs Skoletjeneste - 2007 5. Udgave

Dyrene i Regnskoven Udarbejdet af Randers Regnskovs Skoletjeneste - 2007 5. Udgave Dyrene i Regnskoven Viser en voksen persons hånd. Viser en voksen person på 175 centimeter og et barn på 120 centimeter. Tegningen af dyret ved siden af viser dyrets maksimale længde eller højde. l = lyseun

Læs mere

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ

100 SIGNALER DU SKAL FORSTÅ Find ud af præcis, hvad din kat tænker med denne letlæselige opslagsbog Beskriver de 100 mest almindelige adfærdsformer hos katte Hjælper dig til at forstå, hvordan din kat reagerer på dig og dine signaler

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov

Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov Friluftsaktiviteter i Kærhaveskov også for mennesker med funktionshæmninger Af Sanne Jensen, socialpædagog med videreuddannelse i specialpædagogik, friluftslivsvejleder, gymnastik- og kano-/kajakinstruktør.

Læs mere

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog

Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Dyret i dig - Menneskers og dyrs kropssprog Lærerark - baggrundsviden Hvad bruger mennesker kropssprog til? Vores kropssprog siger noget om vores indre stemning. Trækker man f.eks. vejret hurtigt, er man

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to?

Ansvar og forpligtelser Den voksne til hver en tid En eller to? Tillykke med din nye undulat! For at du og resten af familien får den bedst mulige start som undulatejere, får du her en lille standard pasningsvejledning med hjem. Vejledningen er en kombination af gode

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

U-Turn Uganda i Hedeland

U-Turn Uganda i Hedeland U-Turn Uganda i Hedeland Tid/Sted: 2 timer inkl. opstart og afslutning. Spejdergrunden og området rundt om pladsen på ydersiden. Deltagere: Væbnere, Seniorvæbnere og Seniorer. Opdeles i klassehold (4 hold

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr

Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr Dansk Primat Sammenslutning Foreningen for Exotiske pattedyr Indholdsfortegnelses: Side 3 Formand: Allan Larsen København tlf. 38 19 50 96 e-mail: kontakt@aber.dk Kasserer: Michael Olsen Svebølle tlf.

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne

N r. 1 2. Erosioner. syreskader på tænderne N r. 1 2 Erosioner syreskader på tænderne Erosioner syreskader på tænderne Syre fra drikkevarer, mad eller maven kan skade dine tænder og populært sagt få dem til at ætse væk. Når tandemaljen udsættes

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns. Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere