NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI"

Transkript

1 NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Om definitioner i almensproglige ordbøger Peter Widell Kilde: Nordiske studier i leksikografi 1, 1992, s Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden, mai 1991 URL: Nordisk forening for leksikografi Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre Nordiske studier i leksikografi (1-5) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 144 Peter Widell Om definitioner i almensproglige ordbøger Der er i dag en stigende interesse for definitionen i almensproglige et-sprogs-ordbøger. Udviklingen inden for edb har dels ført til nye krav til ordbogsmaterialet, dels til nye muligheder for dets tilrettelæggelse. I den forbindelse har man set på, om resultater inden for sprogfilosofi, lingvistik og cognitive science kan bidrage til en forbedring og nyttiggørelse af ordbogsdefmitionen. Med baggrund i Hilary Putnarn's teori om stereotypier vil der i artiklen blevet foreslået to regiet for god definitionspraksis i ordbøger. 1. Indledning Nedenstående artikel vil behandle ordbogsdefinitionen og dens fonn set i lyset af den fornyede internationale debat om definitionens rolle i almensproglige et-sprogs-ordbøger. Efter først at have set på, hvilke muligheder, der i fremtiden vil være for dermitionsarbejdet i ordbøger (afsnit 2), vil jeg efter en diskussion af det traditionelle definitionsbegreb (afsnit 3) med baggrund i den amerikanske filosof Hilary Putnarn's teori om stereotypier (afsnit 4) forsøge at udlede nogle retningslinier for god definitionspraksis (afsnit 5). Jeg vil give retningslinierne fonn af to regler, som jeg derefter vil kommentere og belyse via nogle eksempler. Reglerne er skitseagtigt fonnuleret og gør på ingen måde krav på at være udtømmende. De skal snarere ses som en demonstration af, at det er muligt at anvende overvejelser og resultater inden for aktuel sprogfilosofi og lingvistik i praktisk ordbogsarbejde. 2. Nye muligheder for systematisk betydningsbeskrivelse i ordbøger Der har i de senere år været stigende interesse for definitioner i ordbøger. Det skyldes ikke mindst de muligheder, edb giver for at anvende defmitioner inden for edb-områder som automatisk indeksering, naturligsprogsinterfaces, ekspertsystemer, grammatikrettere, automatisk oversættelse, m.m. Indtil videre har man, når man ser bort fra nogle få undtagelser som fx Cobuild, overvejende koncentreret sig om at anvende edb på defmitioner i eksisterende ordbøger. Det gælder fx Calzolari (Calzolari 1990), Boguraev og Briscoe (Boguraev & Briscoe 1990) og Byrd (Byrd et al. 1986). W alker (1989) er en kort, nyere oversigt over tidligere, igangværende og påtænkte projekter. Resultaterne er ikke uden interesse. Blandt andet er en tesaurus udviklet af Byrd på baggrund af et maskinelt udtræk fra definitionerne i Webster (7th edition). På den anden side kan resultaterne selvfølgelig ikke blive bedre, end der er baggrund for i selve de anvendte ordbøger, der jo oprindeligt har været anlagt ud fra helt andre fonnål Derfor er det, ud over brugen af eksisterende ordbogsmateriale også så småt sat forskning i gang med henblik på en nyudvikling af defmitionen og en generel opstramning

3 af ordbogsdefmitionens indhold og form. Et eksempel herpå er CompLex (IBM research center, Yorktown USA), ledet af Byrd (cf. Byrd 1989). Men ønsket om en opstramning af definitionens indhold og form og i det hele taget den semantiske struktur i ordbøger eksisterer ikke blot inden for den informationsteknologiske gren af ordbogsforskningen. Ønsket eksisterer efterhånden bredt blandt leksikografer. Således er der i de seneste år opstået et helt nyt forskningsfelt blandt sprogftlosofer, lingvister, kognitive psykologer og leksikografer, blandt andet med baggrund i de muligheder, den edbmæssige tilrettelægning af ordbogsarbejdet giver. Med mulighed for opbygning af multifunktionelle baser, er der groet en erkendelse frem af, at der er behov for en teoretisk nyjustering og underbygning af den hidtidige forskningspraksis, så flere anvendelser end de traditionelle kan tilgodeses. Hudson (1988) kan ses som et eksempel på opfordring til integration af moderne sprogfilosofi og lingvistik i leksikologi. Som et af de første teoretiske hovedværker inden for dette nye forskningsfelt kan nævnes Eikmeier & Rieser (1981). Andre artikler og værker er udsprunget af mere praktiske erfaringer med edb i ordbogsarbejde. Sindair et al. (1986), der er et slags manifest over arbejdet med Cobuild (cf. ovenfor), afsætter hele fire kapitler af deres bog specielt til diskussionen af definitionens opbygning. Et andet værk, ligeledes udsprunget af et praktisk ordbogsprojekt, men alligevel af en mere teoretisk karakter end Sinclair, er Harras et al. (1991). Bogen, der udelukkende omhandler ordbetydningen og dens fremstilling i ordbøger, kan - for de to første artiklers vedkommende - ses som en redegørelse for de seneste års udvikling inden for lingvistikken i synet på ordbetydning og leksikon. Det, jeg har at sige i det følgende, kan ses i forlængelse af de nævnte bestræbelser på at forbedre definitionen i ordbøger. Jeg vil indlede med det klassiske begreb om definitionen og derefter udsætte det for en kritisk prøvelse via Putnarn's stereotypiteori. Man vil se, at selv om den klassiske definition ikke vil kunne indfri alle de løfter, man traditionelt har tillagt den, så lader den sig stadig anvende, omend ud fra en ændret forståelse af den Det kjassiske definitionsbegreb Definitionsbegrebet bygger ifølge traditionel opfattelse på to vigtige teoretiske antagelser om sprog, nemlig antagelsen eller princippet om synonymi og antagelsen eller princippet om meningskompositionalitet. Ifølge den første antagelse består der i sproget omfattende sæt af ensbetydende størrelser. Er der tale om ord, kalder man dem normalt for synonymer (til hinanden). Synonymer er altså defmeret som ensbetydende ord i sproget. Således er ifølge gængs antagelse "angst" synonym til "frygt" og "frygt" synonym til "angst". Definitioner af synonymi kan gives en intensionel udformning, som den netop angivne, hvor der uden omsvøb og direkte tales om betydnings- eller begrebsindhold (jf. "ensbetydende størrelser"). Eller den kan gives en dertil svarende ekstensionel udformning, hvor synonymien specificeres i termer af det begrebsomfang, de to synonyme udtryk har, dvs. i termer af de genstande og forhold, de refererer til i verden. Fx kan synonymien mellem "snaps" og "dram" defineres enten ved, at man specificerer det fælles meningsindhold (eksempelvis gennem ækvivalente beskrivelser: en snaps er en drik, der X, Y, Z..., jf. senere) - det er den

4 146 intensionelle definition - eller ved, at man sikrer sig, at de refererer til samme fyldte glas i verden - det er den ekstensionelle defmition. I mere helstøbt form lyder den intensionelle definition af synonymi: to udtryk er synonyme, hvis de har samme mening. Og tilsvarende for den ekstensionelle definition: to udtryk er synonyme, hvis de kan erstatte hinanden i alle sprogets sætninger, uden at forandre disse sætningers sandhedsværdi, dvs. ændre sætningerne, så de bliver falske, hvor de før var sande, eller omvendt. Det kan også formuleres kortere, men måske også mere upræcist som: to udtryk er synonyme, når de i alle kontekster refererer til de samme genstande og forhold i verden.' Synonymer kan danne grundlag for simple synonymidefinitioner, fx følgende simple ordbogsdefmition fra Nudansk Ordbog 2 : liberal... frisindet, fordomsfri... Normalt fmdes der også andre former for defmitioner i en ordbog end den simple synonymidefinition. For at redegøre for dem, må vi inddrage den anden vigtige antagelse, der indledningsvis blev nævnt, nemlig princippet om meningskompositionalitet (der kan føres tilbage til den tyske logiker Frege). Ifølge denne består sproget ikke blot af enkeltord, men også af mere omfattende helheder, hvor flere enkeltord er i stand til at danne en ny betydning (i kraft af visse dannelses- eller sammensætningsregler). For at betydningshelheden skal være kompositionelt sammensat må man kræve, at den udelukkende er dannet ud fra de betydningselementer, den består af, plus reglerne for deres sammensætning. Blandt visse af disse helheder kan vi nu igen finde synonymi. Således er "ræk mig saltet" synonymt med "vil du række mig saltet" og "radikalisme" synonymt med ~'radikal anskuelse". Er den ene af de to størrelser, der sammenholdes, et enkeltord, som i det sidste tilfælde, har vi med, hvad vi kunne kalde standard-ordbogsdefinitionen at gøre. Det sidste eksempel er da også hentet fra en ordbog, nemlig Svensk ordbok (men oversat til dansk). Et andet eksempel (igen fra Nudansk Ordbog) er: marinere... nedlægge sild o.l. i marinade... Den simple synonymidefinition ved synonymer og defmitionen ved synonymi plus kompositionalitet er altså to eksempler på definitioner i ordbøger. Hvad den sidste type definition angår kan den igen underinddeles i forskellige typer, hvoraf langt den bedst kendte - og mest benyttede i en ordbogssammenhæng - er den såkaldte aristoteliske definition, også kaldet definitionen via nærmeste genusbegreb (overbegreb) og adskillende kendemærke ( differentia), eller som defmitionsformlen lød i skolastikken: "definitio per genus proximum et differentiam specificam". Formlen kan udtrykkes således: Defmiendurn = Defmiens: g + a 1 + ~ +... a;... a" hvor "defmiendurn" er betegnelsen for det udtryk, der skal defmeres, og "definiens" er betegnelsen for det udtryk, defmiendurn skal defineres gennem. I eksplikationen af defmiens' form står g for nærmeste genusterm 3 og ai for et vilkårligt adskillende kendemærke. Et lidt barokt klingende eksempel på en sådan definitionstype, hentet hos Aristoreles selv, er:

5 147 menneske = dyr + tobenet + fjerløst eller skrevet i normal prosa: "mennesket er et tobenet og fjerløst dyr". Her er 'dyr' genusbegrebet og 'tobenet' og 'fjerløst' de kendetegn ved begrebet 'menneske', der gør, at det adskiller sig fra begreber for andre dyr. Den ovenfor anførte definition fra Svensk ordbok har også denne aristoteliske form med 'anskuelse' som nærmeste genusbegreb og 'radikal' som adskillende kendemærke. Derimod kan "marinere'' ikke umiddelbart underlægges dette definitionsskemit Et specielt karakteristikon ved den aristoteliske definition er genusbegrebet. Genusbegrebet er kendetegnet ved, at det skal være mere abstrakt end det begreb, definiens står for. Det kan også formuleres som, at det altid skal være muligt at slutte fra detiniensbegreb til overbegreb, men aldrig omvendt: menneske => dyr radikalisme => anskuelse * dyr => menneske * anskuelse => radikalisme. (dvs.: alle mennesker er dyr, men ikke alle dyr er mennesker; eller: radikalismen er en anskuelse, men ikke alle anskuelser kan karakteriseres som radikalisme). Man kan let se, at tanken om definition ved genusbegreb vil kunne videreføres fra definition til definition. Fx vil vi, når vi kommer til definitionen af ordet "dyr", altså begrebet 'menneskes' genusbegreb, igen kunne spørge til dets overbegreb (der fx kunne tænkes at være 'levende væsen'), og således videre, indtil vi til sidst vil kunne se alle begreber i sproget organiseret som kæder af indbyrdes hierarkiserede begreber. I et sådant begrebssystem kommer også de adskillende kendemærker til at spille en rolle. De må nemlig fordeles hen over de enkelte sidebegreber på en sådan måde, at ethvert begreb må adskille sig fra ethvert andet begreb med mindst et adskillende kendetegn. Det er nemlig betingelsen for, at de overhovedet vil kunne adskille sig fra hinanden. Dette princip, der ligeledes skal gentage sig ned gennem systemet, kaldes undertiden princippet om inkompatibilitet (termen er lånt fra Lyons, jf. Lyons 1977, ). På den måde vil vi med udgangspunkt i den aristoteliske definitions bestemmelser være nået frem til en bestemmelse af sproget som i virkeligheden et eneste omfattende system af begreber og genusbegreber. Systemets struktur er så enkel og overskuelig, at den kan beskrives simpelt matematisk, nemlig som en semilattice. Et sådan begrebsstruktur er den gennemgående tanke i videnskabelige klassifikationssystemer som Linne's botaniske taksonomi, ligesom det er ideen bag seksten- og syttenhundredtallets forestilling om et universelt sprog, der i mere praktisk udformning stadig kan spores i forskellige fagtesaurusser eller i almensproglige tesaurusser som fx Roget' s Thesaurus fra 1854 (jf. Sparck Jones (1986), ). Samme tanke finder vi i moderne lingvistik, nemlig som antagelsen om, at det naturlige sprogs leksikon-komponent kan opfattes som et omfattende system af distinktive træk (Katz og Fodor 1963). Endvidere findes tanken videreført i modelteoretisk semantik. Ganske vist gør man her op med det ueksplicerede meningsbegreb hos Katz og Fodor, idet man yderligere bestemmer mening som tilordning af tegn i en syntaktisk kalkule - fx en prædikatskalkule (af første orden) - til en sernantisk model, hvilket også kan udtrykkes ved, at man går fra en intensionel til en ekstensionel eller referencesemantisk definition af mening (jf. de tidligere intensionelle

6 148 og ekstensionelle definitioner af synonymi); men mening forstås stadig som underlagt principperne om synonymitet og meningskompositionalitet. 4. Definition og stereotypi Der er i de seneste år fremkommet en del kritik af denne måde at forstå og analysere sprog på. Blandt andet er kritikken rejst af Hilary Putnam, hvis teori om stereotypier i bl.a. Putnam (1972) og Putnam (1975) jeg vil belyse i dette afsnit. Kritikken har haft sine forløbere. Først og fremmest Quine (1951), der endog fremfører kritikken i langt mere radikal form end Putnam. Jeg vil først omtale Quines kritik for derefter straks at vende tilbage til Putnarn's mere modererede version. Det er Quines hovedudgangspunkt, at begrebet 'synonymitet' (og det dermed beslægtede begreb 'analyticitet', der også omfatter andre betydningsrelationer som fx hyponymi) ikke kan forklares cirkelfrit I konsekvens heraf forkaster han begrebet, idet han opfatter det som et produkt af en fejlagtig teori om forholdet mellem sprog og virkelighed: i den klassiske teori er meningsindhold klart afgrænselige fra hinanden, og det er altid muligt at holde dem ude fra empiriske forhold; en sætning som "en ungkarl er en ugift mand" kan ifølge den klassiske teori vises at være sand uanset, hvad der empirisk er tilfældet, mens en sætning som "Jens er ungkarl" omvendt altid kan vises at være empirisk, dvs. oplysende om kendsgerninger i verden. Men det er for Quine en illusion: såvel i dagligdag som i videnskab foregår videnstilegnelse ved, at vi danner os hypoteser (og mere omfattende antagelser), som vi til stadighed tester og vurderer i lyset af de erfaringer, vi indhøster. Men for at forklare dette, er der for Quine at se ingen brug for nogen antagelse om synonymi. Antagelsen om, at der skulle fmdes hele to mekanismer, en, hvor vi reviderer vores opfattelse af tingene i verden, mens vi holder betydningen af vores sproglige udtryk konstant, og en, hvor vi omvendt reviderer vores sproglige udtryks mening (evt. ud fra pragmatiske kriterier og i lyset af empiriske konstateringer), er for Quine i virkeligheden en kimære. Men det betyder igen, at afgørelser om synonymitet - og dermed om definitioners pålidelighed - ikke er noget, vi blot undertiden og i visse randtilfælde kan tage fejl i, sådan som det kan tillades i de semantiske systemers opbygningsfase inden for den klassiske opfattelse af defmitionen; vanskeligheden er af principiel art (med mindre vi ad hoc stipulerer, at det skal være således, hvilket dog gør synonymien pointeløs). Men derfor er også selve begrebet om synonymi ifølge Quine meningsløst, og med det de begreber, der hænger sammen med det, såsom 'mening', 'meningsregel', 'konvention', 'analyticitet', osv. Nu er Putnam for så vidt enig i størsteparten af Quines kritik: det er korrekt, at vi principielt mangler mulighed for at afgøre, om to udtryk er synonyme. Alligevel er der ifølge Putnam ingen grund til at drage den konklusion, Quine drager, nemlig at det så må indebære, at selve begreberne om synonymi, analyticitet, osv. er meningsløse. Ganske vist har den klassiske definitions tilhængere en for objektivistisk forestilling om sproget: det må fastholdes, at sproget ikke er nogen fast afgrænset meningssammenhæng stående som en stor monolitisk blok over for den empiriske verden. 4 På den anden side ender Quines meningsskepticisme i det lige så absurde standpunkt, at mening så slet ikke fmdes, hvilket forekommer ganske kontraintuitivt Derfor må ifølge Putnam også meningsskepticismen kritiseres. For faktisk lykkes det os jo normalt udmærket at forstå hinanden (også i ikke-situationsbundne kontekster). Derfor kan meningsbegrebet ikke blot affejes, men må i stedet omdefineres. Og det er så det, Putnam forsøger at gøre:

7 149 How do I convey the meaning of the word 'tiger'. l te/l him what a tiger is. (Putnam 1981, 147) De~ er i sin korthed Putnams recept Hermed mener han, at vi skal se langt mere praktisk på definitionen i stedet for at lade os blænde af et obj_ektivistisk ideal - eller tomt negere det som Quine: der eksisterer nemlig praktiske acceptabilitetskriterier til afgørelse af, om en person har forstået betydningen af et ord eller ej: The hearer... already shares a great deal of language with you; otherwise you could'nt tell him what a tiger is. When you "tell him what a tiger is", you simply tell him certain sentences that you accept." (Putnam 1981, 147) Men hvad er disse sætninger? The answer runs as follows: there is somehow associated with the word 'tiger' a theory; not the actual theory we believe about tigers, which is very complex, but an oversimplified theory which describes a, so to speak, tiger stereotype. I t describes in the language we used earlier, a normal mernher of the natural kind. (Putnam 1981, 148) Dette kan man naturligvis bygge "teorier" over. Imidlertid vil disse "teorier" iflg. Putnam have en udelukkende praktisk og anbefalende orientering. At afgøre, hvad definitionen af ordet "æble" er, kræver ingen metodisk anstrengelse, nien kan fmde sted i en ganske afslappet atmosfære: "hvad forstår du ved et æble?" - "Jo, det er en rund frugt, vi ofte spiser, som er sød og saftig, og som har en ganske tynd grøn, gul eller rødlig skal."- "Aha". Det betyder ikke, at alle æbler så har disse egenskaber, eller at ingen andre frugter så vil kunne have disse egenskaber. Det vil netop være at anstrenge synonymibegrebet i objektivistisk retning. Det betyder blot, at sådan ser æbler nu engang stereotypisk ud for os. Det er det billede af et æble, der foresvæver os, i vor daglige kommunikation med hinanden: In ordinary parlance a 'stereotype' is a conventional (frequently malicious) idea (which may be wildly inaccurate) of what an X looks like or acts like or is. (Putnam 1981, 249) (Som det fremgår af de to defmitioner, er der desværre en uheldig tvetydighed i Putnams begreb om stereotypier: en stereotypi er både noget ekstensionelt - en bestemt, evt. forestillet, genstand - og noget intensionelt - begrebet om, hvad denne genstand er. For at undgå misforståelser vil jeg i det følgende lægge mig op ad defmition 2 og- reservere betegnelsen "stereotypi" for begrebet eller meningen, mens jeg- med allusion til nyere prototypeteori (jf. Lakoff 1987, 12-57)- vil kalde den genstand, forestillingen er rettet mod, for en prototype.) Putnam giver ingen 'operationelle' anvisninger på, hvilke typer af stereotypier, der findes. Det eneste kriterium, han tilbyder, er ovennævnte acceptabilitetskritetrier. Det har givet anledning til en diskussion af, om stereotypiteorien angår alle ord, eller blot de ord, Putnam selv giver eksempler på, nemlig ord for naturlige arter (som tiger, guld, osv.). Selv hælder jeg til den anskuelse, at teorien - især hvis man ser den i lyset af Putnams teori om 'Iinguistic division of labour' - stort set gælder globalt: for naturlige arter, naturlige egenskaber, artefakter, institutioner, osv.

8 150 Det betyder dog ikke, at der ikke kan vises visse tendenser. Heriblandt tendensen blandt folk til at foretrække beskrivelser, der angår forhold tæt på vores sanser og i vores umiddelbare handlesfære, og som ikke er for abstrakte eller specialiserede 5, sådan som bl.a. Rosch (Rosch 1977) og Lakoff (Lakoff 1987) har peget på: et æble er fx først og fremmest en æble og en frugt. Ikke et Ingrid Marie eller et Cox Orange (det er for konkret). Ejheller en madvare, eller et frøgemme (det er for abstrakt). Det er klart, at denne nye opfattelse af mening som stereotypi har konsekvenser for den klassiske defmition. Det klassiske meningsbegreb falder ganske vist ikke totalt sammen, sådan som det ville være konsekvensen af Quines kritik. Men det må justeres. For det første har Putnams teori konsekvenser for det indbyggede princip om synonymi. Princippet kan ikke længere opretholdes i sin fulde klassiske udstrækning, hvor der jo generelt skal eksistere sammenfald mellem intension og ekstension Gf. definitionerne af synonymi ovenfor): når der ikke længere fmdes klare kriterier for kategorimedlemskab, mister kravet om, at to ord i alle kontekster skulle kunne udskiftes med hinanden, overhovedet sin mening. Hvis princippet skulle opretholdes, ville det fx indebære, at "æble" skulle kunne være synonymt med "pære" (da nemlig visse pærer ville kunne tilfredsstille det kriterium for kategorimedlemskab, der er nedlagt i den stereotypiske beskrivelse af "æble"). Imidlertid kan man drage en vigtig lære af Putnams stereotypibegreb: forankres synonymibegrebet alene i stereotypibegrebet, ser man faktisk ud til stadig at kunne opretholde princippet. Dog nu kun inden for rammerne af et helt nyt meningsbegreb, hvor alene protyperne vil være garanter for sammenfaldet mellem intention og ekstension: når et æble er "en rund frugt, vi ofte spiser, og som er sød og saftig og har en ganske tynd grøn, gul eller rødlig skal", så gælder det kun for det prototypiske æble. Ikke for alle æbler. Dette får dog igen konsekvenser for overholdelsen af princippet om meningskompositionalitet. Hvad den kombinerede anvendelse af synonymiprincipet og kompositionalitetsprincippet (plus inkompatibilitetsprincippet) angår, sker der nemlig følgende: når synonymiprincippet forankres i prototypen, bliver synonymi i højere grad bundet til "lokale" forhold: opmærksomheden rettes mod specielt prototypen, ikke så meget mod enkeheksemplarernes fællestræk og deres afgrænselighed over for hinanden. Det betyder fx, at æbler kan ftnde slægtskab med pærer og blommer (de er alle frugter), men vanskeligt med tomater og agurker (der jo er grøntsager), og formentlig slet ikke med bog og agern (der jo slet ikke spises og som i øvrigt kun fmdes i skoven). Modsætningen til den videnskabelige taksonomi, der forsøger at leve op til de klassiske idealer, er slående. Kompositionalitet kan ganske vist fmdes i almensproglige sammenhænge. Men kun i små miniature-systemer. Længere ude bliver relationerne uklare. Derfor fmder vi ikke længere den klare idealstruktur, objektivisterne drømmer om, men kun, hvad vi med et begreb fra Wittgenstein (1953) kan betegne som familielighed: drengen ligner godt nok sin broder på næsen, der igen ligner sin søster på hagen, og sin far på øjnene. Men der er ikke længere noget gennemgående træk, som man kan identificere alle familiemedlemmerne gennem. For det klassiske definitionsbegrebs vedkommende må vi altså konkludere, at i modsætning til, hvad der er konsekvensen af Quines meningsskepticisme, tilkender Putnam med sin stereotypiteori det klassiske defmitionsbegreb en vis plausibilitet. Begrebet tåler dog ikke længere den objektivistiske anstrengelse, det tidligere har været udsat for: vi må give slip dels. på forestillingen om klart klassemedlemskab, dels på forestillingen om sproget som et stort, afklaret begrebssystem. Spørgsmålet er, om dette valg kan betyde noget for den traditionelle defmitionspraksis i ordbøger.

9 De to regler for fornuftig definitionspraksis i ordbøger Her må man vel sige: både - og. For på den ene side er Putnams tanker på mange måder i tråd med fremherskende opfattelser inden for filologien, ikke mindst sådan som den har været præget af tysk romantik: sproget er en mangfoldigt sammensat organisme, ikke noget overskueligt system. På den anden side har der i praksis alligevel været tendenser til at tilstræbe en eller anden form for videnskabelig nøjagtighed i ordbogsdefinitionen, som så til gengæld også - når det i enkelte tilfælde er gået til excesser - er blevet fremholdt til skræk og advarsel. Så alene af den grund synes Putnams betragtninger at kunne være til nytte. Som en art advarsel mod excesser. Men man kan få endnu mere nytte af hans betragtninger end som så. Man synes nemlig at kunne opstille en art økonomiprincip for definitioner, som vil kunne virke styrende ind på udformningen af dem. Princippet, som jeg vil lade være den første af mine regler, lyder: REGEL 1: Præciser aldrig en stereotypi gennem tilføjelse af yderligere adskillende kendemærker (dvs. beskrivende elementer). Læg hellere- hvis der er plads til det, og hvis det af andre grunde forekommer rimeligt - endnu en stereotypi til den stereotypi, du i forvejen har valgt at bruge i definitionen. Som man kan se, skal reglen virke som en slags afbalanceringsprincip, hvor afbalanceringsprincippet yderligere kan skærpes gennem tillægskriterier, dikteret af ordmaterialet: er der tale om et fagord, der har været gjort -til genstand for en mere eller mindre eksplicit præcisering, sådan som det er tilfældet i fx fagordbøger og -tesaurusser, er beskrivende elementer selvfølgelig nødvendige. Er der derimod tale om et almensprogligt ord, må beskrivende elementer opfattes som stort set overflødige. Stereotypien er tilstrækkelig. Regel (l) er først og fremmest en regel, der skal hindre "videnskabeliggørende" præciseringer af definitioner. Forsøg på "videnskabeliggørelse" findes legio i fx Ordbog over det danske Sprog, hvor vi blandt andet kan fmde følgende forsøg: dør = "en til ind- og udgang beregnet aabning i væggen af et lukket opholdsrum (værelse, bolig, hus el.lign.), i alm. forsynet med bevægeligt lukke." (betydn. l). Her skulle det ikke være svært at fmde overflødige præciseringer: døren er en ind- og udgang, den er en åbning i væggen til et lukket rum, der er et opholdsrum, den er i alm. forsynet med bevægeligt lukke osv., osv. Men regel (l) fmder ikke kun anvendelse i sådanne klare tilfælde. Også hvor definitionerne ser mere uskyldige ud, kan reglen med fordel anvendes. Fx vil den uden videre kunne hindre defmitioner af typen: hvid= "som har fårg som nyfallen sno" (Svensk ordbok), grøn = "som har en farge som ligner fargen på friskt gras" (Bokrrullsordboka). Her er "nyfallen" og "friskt" ud fra teorien ganske overflødige præciseringer: ifølge vor stereotypier om de respektive arter er sne altid hvid og græs altid grønt. De behøver ingen præcisering for udelukkelse af specialtilfælde. Regel 1 er som sagt udtryk for et afbalanceringsprincip. Det betyder ikke, at der så ikke må fmdes præciseringer overhovedet, men det indebærer, at man i stedet for præciseringer - hvor det er rimeligt - hellere skal fmde en eller flere ekstra stereotypier. Eksempelvis, at man i definitionen af "hvid" i stedet for "har farve som nyfalden sne" hellere skal foretrække fx "har farve som sne og sukker" eller "har farve som sne og mel". Men hvornår er forholdene rimelige? Det hænger i høj grad sammen med, hvad definitionen skal bruges til.

10 152 Undertiden er der tale om, at en ordbogsbruger ikke kender det begreb, der knytter sig til et ord: i sådanne tilfælde må et større sæt af stereotypier vælges. Jo flere, der nævnes, jo mere greb vil ordbogsbrugeren - der kan være en skoleelev, en person fra et ikke-bogligt orienteret socialt lag eller en indvandrer - få om ordet. Eksempelvis er der større chance for, at en indvandrer fra en anden kulturkreds villære betydningen af ordet "hvid", hvis der står både "sne" og "mel". Han kender måske slet ikke til sne, eller har kun en vag forestilling om, hvad sne er, eller han kender måske til sne, men har aldrig før set hvidt mel. I de fleste tilfælde, er der dog tale om, at ordbogsbrugeren på forhånd kender til begrebet. Det er blot det tilsvarende ordudtryk, der mangler. Det vil fx gælde for den udlænding, der tilhører en nærtstående kulturkreds, fx en moderne bykultur. I sådanne tilfælde er det normalt ikke nødvendigt, at brugeren præsenteres for et mere omfattende sæt af stereotypier. Her er det tilstrækkeligt med det sæt af stereotypier, (på måske blot en stereotypi), der gør ham eller hende i stand til at aktivere resten af sættet Men derfor kan vi formulere følgende regel i tillæg til regel 1: REGEL 2: Vælg i en definition ud over din genusterm netop s d mange stereotypier som differentia, at det er tilstrækkeligt til at aktivere ordbogsbrugerens eget, implicitte beredskab af stereotypier. l det omfang du også vil beskrive sættet af stereotypier, er det kun rimeligt i det omfang, ordbogsbrugeren ikke i forvejen kender til stereotypien. Nu er der selvfølgelig mange mellemløsninger mellem præsentationen af blot en stereotypi i en definition og så et mere omfattende sæt af stereotypier. Det rejser blandt andet spørgsmålet om, hvor mange stereotypier, der fmdes til et givet ord (ud over det eller de stereotypier, der er tilstrækkelige til at identificere ordbetydningen). For så vidt er spørgsmålet meningsløst. Antallet af stereotypier må afhænge af antallet af mulige praktiske anvendelsessammenhænge for ordet. Men dette antalligger selvfølgelig ikke fast. Det er klart, at en marsboer (eller et ekspertsystem) må have flere stereotypiske oplysninger om et ord, end en indfødt sprogbruger, der blot lige netop ikke kender dette ord. Men det er svært i almindelighed at sætte tal på stereotypierne knyttet til et bestemt ord. Wierzbicka (Wierzbicka 1985) har specificeret sæt af stereotypier for forskellige ord. De fylder ca. 1-2 tekstsider hver. Et aspekt af denne problematik er selvfølgelig opløsningen af et ord i polysemer: når man i Collins Concise Dictionary and Thesaurus definerer "vej" som gade (road = street), kan man måske synes, at den stereotypi, defmitionen skal trække på, er lidt vellangt væk: "vej" kan måske nok eksemplificeres, men vanskeligt defineres ved gade. Men igen må det langt hen ad vejen være et spørgsmål om ordbogens totale tilrettelæggelse og hensynet til brugergruppen. Man kan operere med en niveaudeling af definitionerne: vej L det sted, hvor biler og cykler kører... l. L landevej vej i by; gade. (denne præsentationsmåde løber risikoen for pseudopræcisering: det kan være, det slet ikke er rimeligt at påtvinge sterotypierne denne struktur). Man kan vælge at operere med en sideordning: vej l. landevej vej i by; gade (denne sideordning er Cobuild's overvejende strategi, selv om det ikke lige gælder ved dette ord). Eller man kan vælge at operere med kun en betydning, enten præsenteret ved en mere eller mindre central stereotypi - vej det sted, hvor biler og cykler kører - eller ved to mere eksemplificerende stereotypier - vej landevej, gade. Imidlertid synes man ikke på forhånd at kunne opstille retningslinier for, hvilken præsentationsmåde, der er den bedste. En række forhold vil kunne gøre sig gældende.

11 Som konklusion på diskussionen i det foregående må man sige, at selv om Putnams stereotypiteori indebærer et opgør med det klassiske definitionsbegreb, er der på ingen måde tale om nogen forkastelse af begrebet. Tværtimod står ideen om defmition ved genusbegreb og adskillende kendemærke i en vis forstand styrket. Ganske vist kræver det så til gengæld, at man tager hensyn til de præciseringer, der kan udledes af Putnam 's teori, og - ikke mindstat man afstår fra tilbøjeligheden til at pseudopræcisere og pseudovidenskabeliggøre. Det skulle mine to regler gerne sikre Afslutning Tilbage står stadig et stort arbejde med at udvilke teorien - og mine regler - yderligere. Her kan overvejelserne inden for cognitive science (frame-teori, script-teori, teorien om idealized cognitive models, prototypeteori og hvad det ellers kan hedde) formentlig bidrage med interessante resultater til gavn for definitionsarbejdet Et spørgsmål, jeg i den forbindelse ikke har berørt i artiklen, men som bl.a. synes at have betydning for genus begreberne, er spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at etablere en fornuftig ordning blandt stereotypierne 6 At rejse dette spørgsmål, er samtidig at rejse spørgsmålet om, hvorvidt det alligevel skulle vise sig muligt at finde en overordnet semantisk systematik - i det mindste for visse lag i sproget - til trods for den hårde kritik af de overdrevne systematiseringsbestræbelser inden for det klassiske defmitionsbegreb. Putnam' s stereotypiteori udgør blot en lille del af hans samlede sprogteori. Den er indlejret i den mere omfattende teori om 'linguistic division of labour'. I andre dele af denne teori mener Putnam faktisk at kunne give en (transcendental) begrundelse af mere overordnede eller centrale lag i sproget. Og hvad der forekommer ganske interessant set ud fra en systematisk synsvinkel: han mener også herigennem at kunne forsvare en "nominel" anvendelse af den modelteoretiske semantik. Om Putnam har ret, og om det vil lykkes at "indpode" en sådan systematik, må fremtiden vise. Mange forsøg herpå er i gang. Jeg har bl.a. selv tidligere søgt at skitsere en sådan systematik (Widell 1989 og Widell 1990). Hvorom alting er, må man gøre sig en ting klart: det er ikke længere muligt at opfatte sproget som helhed som en sådan struktur. Denne mulighed er- efter Quine's og Putnarn's kritik - endegyldigt udelukket. Derfor vil det kun være gennem idealiserende abstraktioner det vil være muligt at tegne strukturelle totalvuer. Et spørgsmål, der stadig står hen - set ud fra en leksikologisk synsvinkel - er, om abstraktionerne og redegørelserne her vil falde så komplicerede og esoteriske ud, at strukturanalysen i lingvistikken og stereotypi-belysningen i leksikologien i virkeligheden vil vokse fra hinanden. Da må ønsket om en multifunktionel base opgives. Vi ender da måske til slut i den situation, at vi vil have "Lexicons for Computer Programs" på den ene side og "Lexicons for People" på den anden side (jf. titlen på en artikel af Kay, Kay 1989).

12 154 Noter l. Det skal Wlderstreges, at opfattelsen af den intensionelle og den ekstentionelle definitionsmåde som ækvivalente defmitionsmåder ikke er uproblematisk. Den bevirker nemlig, at distinktionen mellem synonymi og ko-referentialitet udviskes. Det har fx været et problem ved Quines meningsskepticisme. Vi vil vende tilbage til Quine senere i artiklen. 2. I ordbogsdefmitionen indgår normalt ud over den semantiske antagelse om synonymi også en pragmatisk antagelse om, at det ord, opslagsordet defineres gennem, skal være bedre kendt end selve opslagsordet: hvis det nemlig var omvendt, ville ordbogsbrugeren ikke få noget ud af ordbogen. Dette forhold vil vi ikke berøre i denne sammenhæng. 3. Hvad der er nærmeste genusbegreb i de konkrete tilfælde, er selvfølgelig ikke angivet med formlen her. Eksemplerne skulle gerne anskueliggøre, hvad der kan menes. Det kan tilføjes, at spørgsmålet synes at kræve et struktureret begrebssystem, der fastlægger afstandene mellem de enkelte begreber. Ellers vil det være vanskeligt at tale om et nærmeste overbegreb. Da det netop er et hovedanliggende at problematisere en universel anvendelse af begrebssystemer med genusbegreber, vil jeg ikke berøre forholdet nærmere. 4. Det er vigtigt, man får øje på, at objektivismen ikke er nogen esoterisk opfattelse, som blot kan tilbagevises ved, at man indtager en mere moderat holdning. Det er ikke tilstrækkeligt, at man siger: "Jeg vil ikke stille sproget in extenso over for verden, for det virker - korrekt nok -forrykt Jeg vil nøjes med at stille blot en lille del af sproget over for verden. Så synes der at kunne komme fornuft i det, for sd har vi med noget at gøre, som vi kan overskue. Resten kan så defineres på anden vis, fx gennem synonymi." En sådan holdning er ikke mulig. For indtager man den over for en del af sproget, vil man nødvendigvis indtage den over for sproget som helhed. Det springende punkt er eksternalisme!j.: at man begynder at se forholdet mellem sprog og verden som et ydre forhold mellem to selvstændige, på forhånd afgrænsede, komponenter (ord - ting, sætning - sagforhold, sprog - verden). 5. Lakoff kalder det første træk conceptual embodiment, det andet- følgende Rosch - basic level categorizaton (Lakoff 1987, 12-13). En række andre træk ved prototyisk defmerede begreber ud over disse to nævnes også af Lakoff, men det vil føre for vidt i denne sammenhæng at introducere dem. 6. Wierzbicka har i Wierzbicka 1985 været inde på spørgsmålet. Ligeledes Lakoff i Lakoff Litteratur Byrd, Roy J. & Calzolari, Nicoletta & Chodorow, Martin S. & Klavans, Judith L. & Neff, Mary S. & Rizk, Omneya A Tools and Methods in Computational Linguistics. Computational Linguistics (1987), Volume 13, 3-4, Boguraev, Bran & Briscoe, Ted, red Computational Lexicography for Natura! Language Processing. London & New York. Calzolari, Nicoletta Structure and Access in an Automated Lexicon and Related Issues. I: Donald Walker, Antonio Zampolli & Nicoletta Calzolari, red. Automating the Lexicon: Research and Practice in a Multilingual Environment. Eikmeier, Hans-Jiirgen & Rieser, Hannes, red Words, Worlds, and Contexts: New Approaches in Word Semantics. Berlin, New York. Fodor, Jerry A. & Katz, Jerold J The Structure of Sernantic Theory. I: Language, vol Harras, Gisela & HaB, Ulrike & StrauB, Gerhard Wortbedeutungen und ihre Darstellung im Worterbuch. Berlin, New York.

13 Hudson, Richard The Linguistic Foundation for Lexical Research and Dictionary Design. International Journal of Lexicography, Vol. l, No Jones, Karen Sparck Sylionymy and Sernantic Classification. Edinburgh. Kay, Martin Lexicons for Computer Programs and Lexicons for People. 1: Dietionaries in the Electranic Age, Fifth Annua! Conference of the UW Centre for the New Oxford English Dictionary- Proceedings of the Conference Oxford. Lakoff, George Women, Fire and Dangerous Things: What Categories Reveal about the Mind. Chicago. Lyons, John Sernantics l. Cambridge. Putnam, Hilary Reason, Truth and History. Cambridge. Putnam, Hilary Is sernantics possib1e? 1: Mind, language and Reality: Philosophical Papers, volume Cambridge. Putnam, Hilary The meaning of 'meaning'. I: Mind, language and Reality: Philosophical Papers, volume Cambridge. Putnam, Hilary Reference and truth. 1: Realismand Reason: Philosophical Papers, volume Cambridge. Quine, W. V Two dogmas of empiricism. I: From a LogicalPoint of View Cambridge, Massachusetts. Rosch, E Human Categorization. 1: N. Warren, red., Studies in Cross-Cultural Psychology. London. Sinclair, J. red Looking Up. London. Stein, Gabrielle The best of British and Arnericarn lexicography. I: Dietionaries l (1979) W alker, Donald E Developing Lexical Resources. 1: Dietionaries in the Electranic Age, Fifth Annua! Conference of the UW Centre for the New Oxford English Dictionary - Proceedings of the Conference. l Oxford. Widell, Peter A Model for Constructing the Basic Categories in a Natura! Language Thesaurus. 1: Karl Hyldgaard-Jensen & Arne Zettersten, red. Proceedings of the Fourth International Symposium on Lexicography April20-22, 1988 at the University of Copenhagen. Tiibingen Widell, Peter THESP ART - en multifunktionel semantisk database. I: Årsberetning fra Selskab for Nordisk Filologi. København Wierzbicka, Anna Lexicography and Conceptual Analysis. Ann Arbor Wittgenstein, L Philosophicallnvestigations. Oxford. (Dansk oversættelse: Filosofiske Undersøgelser, København 1971). 155 Ordbøger: Collins Cobuild English Language Dictionary London, Glasgow. Collins Concise Dictionary and Thesaurus Glasgow. Nudansk Ordbog København. Ordbog over det danske Sprog København. Webster's Seventh New Collegiate Dictionary G. & C, Merriam. Massachusetts.

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Seminartekst Obligatorisk: som over (Kant)

Seminartekst Obligatorisk: som over (Kant) Fil 121 h17 Uke for uke tekster (Boka Critique of Pure Reason kan kjøpast på t.d. Akademika. Artiklane vil kunne kjøpast digitalt i Litteraturkiosken eller lesast gratis via Oria (Universitetsbiblioteket

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Artiklens titel (punkt 14 fed)

Artiklens titel (punkt 14 fed) Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.

Læs mere

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel.

Gruppeteori. Michael Knudsen. 8. marts For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Gruppeteori Michael Knudsen 8. marts 2005 1 Motivation For at motivere indførelsen af gruppebegrebet begynder vi med et eksempel. Eksempel 1.1. Lad Z betegne mængden af de hele tal, Z = {..., 2, 1, 0,

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen

Studiets metoder. Pia Bøgelund & Søren Hansen Studiets metoder Pia Bøgelund & Søren Hansen Dagsorden 1. Hvad er videnskabelighed? 1. En gruppediskussion efterfulgt af fælles opsamling 2. Hvilke metoder, teorier og modeller kender I fra jeres projektarbejde?

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori

1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori 1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori 2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Implikationer og Negationer

Implikationer og Negationer Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Semantiske relationer og begrebssystemer

Semantiske relationer og begrebssystemer Semantiske relationer og begrebssystemer I denne opgave vil jeg beskæftige mig med semantiske relationer og begrebssystemer med udgangspunkt i en oplysende tekst fra Politikens Vinbog (se bilag). Jeg vil

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN

ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KANT ST. KONGENSGADE 3, BAGHUSET, 1264 COPENHAGEN KSZ 100/70-11, 2016, Ball point on paper, 100 x 70 cm. PATTERN RECOGNITION MAGNUS PETTERSEN MIE OLISE KJÆRGAARD CAROLINE KRYZECKI CLAY KETTER 20. AUGUST

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August

Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark. Undersøgelse: Indhold. August August 2017 www.lgbtasylum.dk Undersøgelse: Chikane og overgreb begået mod LGBT-asylansøgere og -flygtninge i Danmark Indhold Sammenfatning... 2 Om denne undersøgelse tema, metode og datagrundlag... 2

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

redaksjonelt redaksjonelt

redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt 373 lexiconordica 2011 374 redaksjonelt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 21 64 Carlos Carvalho Federal Reserve Bank of New York and Niels Arne Dam Danmarks Nationalbank Estimating the cross-sectional distribution of price stickiness from

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen

SLP 5 Projektdesign og Statusseminar. Søren Hansen SLP 5 Projektdesign og Statusseminar Søren Hansen Fremlæggelse af projektplaner 140 og 141 Peters verden Først noget om at være en gruppe Så noget om begrænsningers muligheder En lille historie. Hvad har

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere