Beslag til bogbind fra vikingetiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beslag til bogbind fra vikingetiden"

Transkript

1 Aj Thorkild Ramskou I ÅRET 747 vilde den hellige Bonifacius have udstedt forbud mod, at kvinder valfartede til Rom, fordi det alt for ofte hændte, at de undervejs veg bort fra dydens smalle sti. Der er meget få byer i Longobardia, i Francia eller Gallia, hvor der ikke findes en engelsk synderinde eller prostitueret»hvilket er en skam og skændsel for hele deres kirke«. Således klager abbedisse Eangyth sig i et brev til Bonifacius. Det kan vel stå som udtryk for, i hvilket imponerende omfang man foretog pilgrimsrejser på dette tidspunkt. Men allerede tidligere havde denne livlige trafik taget sin begyndelse. I merovingisk og i karolingisk tid foregik en samfærdsel landene imellem så omfattende, som man sjældent forestiller sig den. En stor del af den var selvfølgelig begrundet i rent verdslig handel. Mellem Frankrig, England, Italien og Orienten udveksledes textiler og kunstindustrielle genstande i stort omfang, samtidig med at også relikvier og bøger var genstand for handel. I mange tilfælde er de breve bevarede, som omhandler sådanne forsendelser, enten i form af takkebreve eller ligefrem bestillinger. Hvad bøger angik, låntes de ofte ud, så de kunde vandre fra den ene bogsamling til den anden, indtil de betydeligste lærdomscentrer selv fik tilstrækkeligt store biblioteker. I det 7. århundrede var det Rom, der næsten var ene om at forsyne bogmarkedet, men i det 8. århundrede blev det i lige så høj grad angelsaxerne, der gjorde sig gældende i så henseende, i kraft af den førerstilling, de indtog i missionsvirksomheden på kontinentet. Adskillige disciple fra skolerne i England vendte tilbage til deres respektive fædrelande på kontinentet og medførte angelsaxiske manuskripter foruden deres angelsaxiske opdragelse. Endelig i det 9. århundrede var man ikke mere afhængig hverken af Rom eller England, men blev selvforsynende. 9

2 Thorkild Ramskou Det er klart, at en sådan cirkulation af kunstnerisk udsmykkede bøger måtte komme til at spille en stor rolle, ikke blot for udbredelsen af en ensartet åndelig kultur, men også for den egentlige kunst. Den blev formidlet dels af de angelsaxiske munke, dels af de håndværkere, der fulgte i deres kølvand og slog sig ned på fastlandet. Anvendelsen af den angelsaxiske skrift på kontinentet giver et udmærket billede af hvor stor en rolle den angelsaxiske indflydelse spillede i det 8. århundrede, men samtidigt ses det, hvorledes denne indflydelse igen viger i det 9. århundrede og bliver kvalt i de kontinentale strømninger. Et udmærket exempel på denne udvikling ses i det ældste existerende cartularium fra Fulda-klostret. Det er skrevet med angelsaxisk hånd i 828, men tilføjelserne, der også er fra det 9. århundrede, er gjort med karolingisk skrift. Medens således en angelsaxisk indflydelse er let at spore i manuskripterne, har det været langt vanskeligere for de kunstindustrielle genstandes vedkommende. Det har ligesom længe ligget i luften, at der også på dette område måtte være en sammenhæng mellem den engelske ornamentik og det 8. århundredes kunst på fastlandet. Diskussionen har hovedsageligt udspundet sig om visse berømte stykkers proveniens. Det vigtigste af dem er Tassilo-alterkalken, fordi den er det eneste stykke, der er dateret. Den findes i Benediktinerklostret i Kremsmiinster, og hvad der gør den så betydningsfuld er, at den på foden bærer navnet på den bayerske fyrste Tassilo, der regerede mellem 748 og 788. Da blev han afsat af Karl den Store. Han blev gift med Liutpirc i 76'8, og da hendes navn også står på kalkens fod, kan man tro, at den er lavet mellem 768 og 788. Der har som nævnt været stor diskussion om, hvor kalken er fremstillet, eller rettere af hvilken nationalitet kunstneren var gjorde den tyske arkæolog Giinther Haseloff et forsøg på at vise, at den måtte være af tysk eller kontinental oprindelse, nemlig ved sammenligning med de desværre så få verdslige metalarbejder, der kendes fra Midteuropa fra det 8. århundrede. Det er for største delen ganske hverdagsagtige genstande, sporer og remspænder, men alle har de en ornamentik, der er nøje forbundet med Tassilo-kalkens. Alle disse genstande liar, hvad man vil kalde for angelsaxisk præget ornamentik. 10

3 særligt for dyrefigurernes vedkommende, og det kan kun hænge sammen netop med den stærke angelsaxiske mission i dette århundrede. Der er ingen tvivl om, at HaselofT har ret, når han hævder, at det er den angelsaxiske missionsvirksomhed, der således også sætter sine spor i dagliglivet udenfor klostrene. Et vægtigt bevis herfor, som man dårligt kan komme udenom, er, at denne kontinental-insulære stil, som han kalder den, har et udbredelsesområde, der noje falder sammen med den angelsaxiske missions område. Nu er det næsten altid ANSGAR, der nævnes som den første missionær i de skandinaviske lande. Nordens apostel kaldes han, men han var langtfra den første, der forsøgte at omvende nordboerne. Allerede fra omkring 700 blev Danmark genstand for missionsforsøg, og naturligvis var det en angelsaxisk missionær, der forsøgte sig. Det var tilmed den berømte WILLIBRORD,»Frisernes apostel«der vovede sig herop. Frisland var jo den første angelsaxiske kirkeprovins på fastlandet. Her prædikede Wilfred fra York evangeliet i vinteren Efter ham kom Wicberth, og i 690 sendte man tolv munke afsted på een gang, for at de kunde udbrede kristentroen, og blandt disse tolv var Willibrord. Han missionerede først i den del af Frisland, der var undertvunget af Frankrig, men det tilfredsstillede ham ikke i længden. I hans levnedsbeskrivelse står der:»det fristede tillige Den Guds Mand også at lede de himmelske floders visdom ud på den anden side af Frankerrigets grænser. Thi på den tid hindrede frisernes hedenske konge Radbod ham ikke i at rejse hvor han vilde og forkynde Guds ord.«den grumme hedning har nok ikke været så grum endda, men hans indstilling er karakteristisk for en mand med en rummelig polytheistisk religion. En gud fra eller til spillede ingen rolle, så man kunde godt anerkende Kristus på lige fod med de øvrige guder. Og her har vi konfliktstoffet mellem kristne og hedninge, fordi de kristne selvfølgelig ikke kunde tolerere nogen af de gamle guder. Kongen var da heller ikke tilbøjelig til at antage kristendommen. Som der står i Willibrords levned:»men skønt frisernes konge modtog den Guds Mand velvilligt, formåede denne dog ikke at blødgøre kongens kolde, forstenede hjerte.«11

4 Thorkild Ramskou Og så er det, Willibrord vil forsøge sig hos de vilde Daner:»Men dér herskede, således som det fortælles, Ongendus, der var grusommere end alle vilde dyr og mere hård end alle sten, men som alligevel efter Guds befaling behandlede sandhedens herold med agtelse.«her har vi igen den samme velvillige interesse og måske også noget overlegne holdning over for missionæren, der kommer og fortæller om sin gud. Selvfølgelig kan der da heller ikke blive tale om nogen som helst form for omvendelse, men hvis Willibrord ellers havde lyst til det, kunde lian tage tredive danske drenge med sig hjem til Frankrig og omvende dem. Willibrord tog selvfolgelig mod tilbudet, og man kan godt se hvorfor. For når disse tredive drenge blev opdraget i den kristne tro og senere vendte tilbage til deres fædreland som missionærer, vilde de sikkert have lettere ved at vinde ørenlyd end en fremmed missionær, der måske skulde betjene sig af tolk. Hjemrejsen fik et ret dramatisk forlob, da Willibrord måtte søge ly på Fosetesland (Helgoland) under en storm. Man kan næsten sige selvfølgelig benyttede han lejligheden til at døbe et par af øens beboere i de hellige kilder, hvorfor han nær var kommet galt afsted, da han endelig vendte tilbage til kong Rad bod. Så meget, eller rettere så lidt kender vi til de første missionsforsøg i begyndelsen af det 8. århundrede. Men i virkeligheden kom Ansgar ikke et skridt videre. Han fik ganske vist lov til at bygge en kirke i Hedeby og i Ribe, men der kan næppe være tvivl om, at det mere var af hensyn til de derboende købmænd af fremmed nationalitet, som i forvejen var kristne. Det må nærmest have svaret til vore dages sømandskirker i fremmede havne. Nogen egentlig fremgang havde Ansgar jo heller ikke. Ganske vist havde lian fået lov til at prædike, men som Willibrord måtte han nøjes med at oprette en skole for nogle drenge, der efter al sandsynlighed er blevet købt til formålet. Man har altså arbejdet på langt sigt, og iøvrigt nøjedes man med at betjene de kristne, der kom fra alverdens lande til de store handelspladser. Men gennemgående har tilhængerne af de to trosretninger, den gamle hedenske og den nye kristne, nok levet fredeligt side om side. Der findes i hvert fald et enkelt fund, der tyder i den retning. Det drejer sig om en lille støbeform, udskåret af klæbersten. Den er ind- 12

5 1. Beslag til et skrin, senere omdannet til spænde. Ren nordisk ornamentik ses kun i det trekantede felt til højre. Ca. 2/3 størrelse. rettet til at støbe to små kors og en Thorshammer på een gang. Det synes i hvert fald at vise, at den har tilhørt en guldsmed, der var om sig. Han kunde betjene kunder fra begge lejre. Så fredeligt er det gået til ved kristendommens indforelse, og så langsomt er det gået for sig. Den omtalte støbeform er fra det 10. århundrede og det er jo også først i dette sekels slutning, at Harald Blåtand»gør Danerne kristne«. At det så nok tog endnu længere tid, inden den nye tro helt havde vundet fodfæste, er ganske givet. Der er gået et par generationer. Men selv om der næsten går 300 år fra det første missionsforsøg til den nye tros endelige sejr, har den alligevel sat sine umiskendelige spor, og de er stærkest netop fra tiden før Ansgar. For lykkedes det ikke missionærerne at få nordboerne til at antage den nye tro, vandt den kontinental-engelske stil, missionsstilen kan vi kalde den, terræn i den nordiske kunst på den tid. Først og fremmest er der selvfølgelig rene importstykker; det vigtigste og bedst kendte er sølvbægeret fra Fejø. Det er et stykke, der i kvalitet er på højde med Tassilo-kalken, og dets ornamentik er af ganske samme art. Men ellers er missionsstilen bedst kendt fra en række store firkantede plader af forgyldt bronze, som sekundært er lavet om til fibulæ, trods deres størrelse. Der kendes en halv snes stykker af dem fra Danmark og Skåne. Deres ornamentik kan ikke indpasses i rammerne for 13

6 Thorkild Ramskou den hjemlige kunst; de repræsenterer en påvirkning fra kristent område. Først og fremmest ses det selvfølgelig på dyrefigurerne, som ligger inde i felterne, der er adskilt fra hverandre med lister. Det er ikke naturalistiske dyr. Blot hovederne kan erkendes, og hist og her ser man en stor fod eller hånd, parat til at gribe hvad der kommer i nærheden. Kroppene er splittede i kraftfulde flige og bånd, der danner et sindrigt fletværk. På det her afbildede exemplar fundet på Samsø, er det endda kun dyret i midterfeltet, der har et nogenlunde tydeligt hoved. Er det fabrikeret lier i landet, eller er det importeret? Det kan være vanskeligt at afgore. Feltinddelingen og borterne foruden dyrefigurerne tyder på udenlandsk oprindelse. Men så er der de to symmetrisk opstillede dyrefigurer i det trekantede felt tilhøjre. De er af umiskendelig nordisk karakter og falder godt i tråd med det 8. århundredes skandinaviske kunst. Det kan have været en fremmed håndværker, der har lavet det her i landet, og som har haft en tegning af de nordiske dyr, som er smuttet med, eller det kan være omvendt: en skandinavisk kunstner, der har arbejdet efter fremmede forbilleder. Det lader sig dårligt afgøre. Men det er sikkert fremstillet i Danmark. Men engelske kunstnere har arbejdet her i landet omkring år 800. Det ses tydeligt på et skålformet spænde fra Fuglse. Skålformede spænder er en spec iel skandinavisk smykkeform; men det omtalte exemplar er prydet med dyrefigurer, der uomtvisteligt er engelske, og når man kan sige, at det er en englænder, der har fremstillet det, kan det begrundes med, at det er meget klodset støbt. Kunstneren har ikke mestret den teknik, der krævedes for at støbe de tynde skålformede spænder. Normalt vejer de omkring 40 gram; spændet fra Fuglse vejer 80 gram. Men der er jo heller intet unaturligt i en udvexling af kunstnere også dengang. Men tilbage til de store firkantede spænder. Oprindeligt var de beslag, men til hvad? Man kunde tænke sig, at de har været beslag til bogbind, men naturligere, at de har været beslag på små relikvieskrin. Relikviedyrkelsen blomstrede kolossalt i det 7. og 8. århundrede. Pilgrimsrejserne til Rom havde jo som hovedformål, at pilgrimmen kunde dvæle ved de hellige grave og nyde godt af den kraft, der udstrålede fra de hellige mænds og kvinders sidste hvilested. Først og fremmest 14

7 L l. Skålformet spænde fremstillet af en engelsk kunstner. Smykkeformen er skandinavisk. Ornamentikken engelsk. Ca. hel størrelse. var selvfølgelig Set. Peters grav besøgt, søm det stadig er tilfældet. Det er naturligt, at denne trø måtte afføde handel med relikvier. Hvilken førtjeneste indlagde man sig ikke ved at hjembringe rester af de helliges jørdiske levninger. Derved gav man jø øgså de mennesker, der ikke havde råd eller lejlighed til at drage til Røm, mulighed før alligevel at få køntakt med helligdømmen. Og relikvierne måtte selvfølgelig transpørteres på værdig vis, i små smukke skrin. Fra England kendes beslag til sådanne helgenskrin, der viser, at de har haft tagførmede låg, altså været af førm søm små huse. Disse engelske beslag er ganske vist nøget yngre end de tilsvarende danske, men der er alligevel så mange fælles træk, at der er en vis rimelighed i at anse de danske før øgså at være beslag fra relikvieskrin. Men hvis det er tilfældet, er det øgså rimeligt at sætte dem i førbindelse med den tidlige missiøn her i landet. Missiønærerne har jø haft såvel bøger søm relikvier med på deres rejser, og selv øm man ikke vil antage, at sådanne småskrin er kommet herop direkte med missionen, er der intet i vejen før, at de kan være havnet her ad almindelig handelsmæssig vej. Handelen med Frisland blomstrer jø netop i det 8. og 9. århundrede. Om man da vilde sælge et skrin, der var beregnet 15

8 Thorkild Ramskou til helgenben, til en hedning? Måske ikke, men man må her erindre, at mange af relikvieskrinene var af halv-profan karakter. Det vides, at mange store og fornemme familier havde deres egne familie-relikvier, der gik i arv fra den ene generation til den anden. Disse små skrin behover derfor ikke nødvendigvis at komme fra eller være fremstillet til kirker eller klostre. Det må være på den måde, forbillederne for vore skrin er kommet til landet. Hvad de end har været benyttet til, de danske skrin-beslag, rober de et modelune, der gik over igen. Størsteparten af dem er, som nævnt, senere forsynet med nål på bagsiden, så de blev til store smykkeplader eller fibulæ. Den tanke, der oprindeligt lå bag, er altså fuldstændigt opgivet til fordel for rent ydre pynt. Man kan for så vidt bedre forstå, at samme skæbne er overgået de få beslag til bogbind, der er havnet på skandinavisk grund. For de norskes vedkommende er det næppe muligt at sætte dem i forbindelse med det tidlige missionsarbejde. De er næsten alle af irsk oprindelse, og det er rimeligst at sætte dem i forbindelse med vikingetogene til Irland og plyndringerne af klostrene dér. Heller ikke de svenske og danske er nok erhvervet på helt reglementær måde. Beretningen i Ansgars Levned om hans rejse til Birka er oplysende i så henseende:»... Da de var omtrent midt på rejsen, stødte de på vikinger. Købmændene, som for med dem, forsvarede sig mandigt og sejrede i første angreb. Men i det andet blev de overvundne og overfaldet af samme vikinger, så at de tog skibene og alt hvad de havde fra dem, og det var med nød og næppe, at de kunde flygte til land og tilfods slippe bort... Blandt andet mistede de henved 40 boger, som de havde samlet sig til gudstjenesten, hvilke faldt i røvernes hænder.«man kan sagtens tænke sig til den skæbne, disse bøger fik. I en af gravene i Birka er der fundet en halskæde af perler af glas og af forskellige halvædelstene. Ind imellem hænger forskellig anden pynt. Der er et lille remspænde af sølv. Der er en byzantinsk sølvmønt slået af kejser Theophilus ( e. Kr.), en lille sølvslange, et brudstykke af en sølvskål og meget andet foruden et lille sølvbeslag, der tydes som et boglukke. Det er ornamenteret med en dyrefigur i den omtalte missionsstil. 16"

9 3. Hjornebeslag til bogbind fundet ved Roskilde. Uyrefigurernes hoveder ses tydeligt i vinklerne ved trekantens grundlinie. Dobbelt storrelse. Alene et sådant halsbånd er en levende illustration til det internationale tilsnit, der har været over det daglige liv i vikingetiden. Den kvinde, der lå begravet her, må have været svensk etter gravgodset at domme. Der fandtes de karakteristiske skålformede spænder. Hun havde kniv og sax med sig foruden andet absolut hedensk gravgods. Hermed passer det jo også meget godt, at beslaget er revet at den hellige bog, forsynet med osken og derefter indlemmet i den pyntesyge dames halsbånd. 1 virkeligheden er der intet i vejen tor, at det lille bogbinds-beslag kan have siddet på en af de boger, som Ansgar mistede på vejen til Birka. Tidsmæssigt passer det i hvert tald storartet. 17

10 Thorkild Ramskou 4. Bogspænde fra Bohuslån. Ca. hel størrelse. I Lunds Universitets Historiska Museum (inv. nr ) liggeret hjørnebeslag til et bogbind, der i sin tid er fundet ved Roskilde. Også det er lavet om til fibula med nål på bagsiden efter at være revet af bogbindet. 1 tid passer det sammen med missionsstilen, men ornamentikken er en ganske anden. Der ses tydeligt to dyr med båndformede kroppe, der skærer hinanden i store buer. Hovederne har åbne gab, en stærkt accentueret snude og store øjne. Hvert dyr har to forben med kun eet bagben. Det eneste, der kan minde om missionsstilen, er fød- 18

11 5. Bogbeslag fra 10. århundrede i Jellingestil. Ca. hel størrelse. 6. Skålformet spænde fra vikingetidens begyndelse. Hovedlinierne danner et firefodet fantasidyr. Ind imellem ligger andre dyrefigurer, der er inspirerede af missionsstilen (se fig. 7). Ca. hel størrelse. 19

12 Thorkild Ramskou derne, der kun har to tæer. Andre detailler minder om ren skandinavisk ornamentik tra umiddelbart for vikingetiden. Kompositionen derimod viser snarere til Syd-England. Men sådanne hjørnebeslag til bogbind er i det hele taget yderst sjældne. Selv om nævnte beslag er fundet ved Roskilde, er der dog næppe grund til at sætte det i forbindelse med kirken. Dels er det for gammelt, dels er det omgjort til profant brug, hvad man dårligt kan tænke sig va j re sket, efter at Harald Blåtand byggede kirken i Roskilde. Nej, dets seneste ejer er sikkert også kommet til det på uretmæssig vis. 1 Goteborgs Arkeologiska Museum findes et par bogspænder (GAM inv. nr. 1949), som vel er de mest komplette, der kendes fra vikingetiden. Over en plade med linieornamenter sidder to menneskelignende figurer, medens de fire tappe er formede som dyrehoveder. Mellem de to af dem sidder en aksel, der holder på det andet led. At de er spænder til bogbind er hævet over enhver tvivl, men her hører også sikkerheden op. På nuværende tidspunkt tør jeg ihvertfald ikke udtale mig hverken om deres alder eller om hvor de kan være fremstillet. Dog, selv om de ikke var fundet på en gravplads fra vikingetiden, som tilfældet er, vilde hele deres stilpræg alligevel have placeret dem i den periode. Anderledes med et andet beslag, der ligeledes findes i Goteborgs Arkeologiska Museum (inv. nr. c 2060). Det kan vel næppe heller være andet end et beslag til et bogbind og er i så fald højst bemærkelsesvandigt. Thi hele dets stil tyder på, at det er fremstillet i Skandinavien, snarest i Sydskandinavien, engang i slutningen af det 10. århundrede. Slyngningerne på de små led er Jellingestil, og det mærkelige hoved på midten af langsiden hører til samme kunstkreds. Magen til findes på en af de bekendte mankestole fra sen vikingetid, der findes i Nationalmuseet. Er det et bogbeslag, da ser det ud, som om vi her har for os et st3'kke kunstindustri, et af de ældste i sin art, bestilt af en læsekyndig hos en skandinavisk kunsthåndværker til pryd for hans hellige bog. Formodentlig altså et af de ældste st3'kker kirkeinventar af skandinavisk oprindelse. Havde den første mission ikke held med sig i sit egentlige formål, nåede den altså at sætte sit præg på kunsten. Og det ikke alene på de 20

13 7. Dyr i skandinavisk præget missionsstil. Nr. f) er omtrent identisk med dyr på Tassilo-kalken. Det er disse dyr, der danner ornamentikken på spændet fig

14 Thorkild Ramskou 8. Beslag af forgyldt bronze. Ornamentikken er en hjemlig variant af missionsstilen. På de fire spidser har dog været gribedyr, der griber sig selv i orerne (afbrudte på spidserne til hojre og til venstre). Ca. hel storrelse. rektangulære plader fra småskrinene. Missionsstilen trængte også ind på de almindelige smykkeformer, hvad der hidtil har været ret upåagtet. En almindelig smykkeform er det skålformede spænde fig. 6, karakteristisk for vikingetidens begyndelse. Set ovenfra minder det om et firfodet dyr. De runde flader har haft en belægning af en eller anden slags, som har siddet fast med de små tappe, der er tilbage. De har markeret benene. Ryglinien har ligeledes haft en belægning, der nu er forsvundet. Siderne er fyldte med linier, der tilsyneladende er noget forvirret krimskrams. Men i virkeligheden danner de en hel række fanta 22

15 stisk udformede dyrefigurer, der er slyngede ind i hverandre, og nogle af dem kan man finde omtrent magen til på Tassilo-kalken. Beslaget fig. 8 er ganske vist usædvanligt i sin form, men ornamentikken er en hjemlig variant af missionsstilen. I hvert af felterne ligger der fuldt udformede dyrefigurer, hvis slægtskab med den angelsaxisk-kontinentale kunst er umiskendeligt. Spidserne på beslaget derimod er udformede som gribedyr med oprakte forben, og gribedyrsstilen er jo netop karakteristisk for begyndelsen af vikingetiden. Missionsstilen fik sit eget ansigt på skandinavisk grund i slutningen af det 8. århundrede, men den havde ikke kraft til at fortsætte. Den aflostes hurtigt af gribedyrsstilen, som levede videre, til kristendommen endelig vandt frem. På det tidspunkt sank de skandinaviske lande ned til i kunstnerisk henseende blot at blive et yderdistrikt indenfor det fælles kristne kulturområde.

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion: Mette

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14.

Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Prædiken 22. Søndag efter Trinitatis, 2. Tekstrække, Matt. 18,1-14. Se, der kan jo undertiden være prædikentekster, hvor man synes det er sværere at sige noget evangelisk end andre. Ikke dermed sagt at

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras

Historisk Bibliotek. Vikingerne. Jens Pietras Historisk Bibliotek Vikingerne Jens Pietras Danmarks Tropekolonier Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jens Pietras Redaktør: Sara Louise Harbo & Malene Mygind Serieredaktører: Henning

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav

Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav Mit Østfyn Besøg Ladbykongens grav ELEVHÆFTE Den eneste skibs-grav Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den er

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker.

Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14, Vrå og Em kirker. Prædiken til Pinsedag 2015, Joh. 14,22 31. Vrå og Em kirker. 290 299 282 292-725 Apostlene sad i Jerusalem og bied på Herrens time. Man ser det for sig. De første disciple, der siden påsken havde oplevet

Læs mere

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til?

Arbejdsark. Spørgsmål til quiz. - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 5. Hvad brugte man en badstue til? Spørgsmål til quiz - Klip spørgsmålene ud. Skriv evt. selv flere på de blanke kort. 1. Hvad betyder ordet abbed? 5. Hvad brugte man en badstue til? 2. Hvad er det første og det sidste bogstav i det græske

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker

Nytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Vikinger. Guder Runer og ragnarok.

Vikinger. Guder Runer og ragnarok. Vikinger Guder Runer og ragnarok. Jannik 6 kl. 2005 Emne af Indholdsfortegnelse. Side 2. Emnebegrundelse og spørgsmål til emnet. side 3. Hvem var vikingerne. Side 4 vikingernes angreb. Side 5 Guderne.

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4

Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Mit Østfyn - Besøg Ladbykongens grav. Introduktion og ekspertteams 1-4 Skibs-graven i Ladby er den eneste skibs-grav fra vikinge-tiden i Danmark. Den ligger på den mark, hvor den blev fundet i 1934. Den

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Sognerejsen: I Ansgars fodspor

Sognerejsen: I Ansgars fodspor Sognerejsen: I Ansgars fodspor Hedeby afgav impulser fra det kristne syd til Danmark. Lübeck med Buxtehudes orgel musikalk inspiration. Hildesheim se de store katedraler fra ca. 1000 e.kr. Corvey klosteret,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen

Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen 1 Prædiken til konfirmation Kristi Himmelfartsdag, Jægersborg kirke den 9. maj 2013 ved Erik Høegh-Andersen Kære konfirmander, I træder i dag ind i de voksnes rækker sådan sagde man engang. Og man ser

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Hvordan ser en lyserød elefant ud?

Hvordan ser en lyserød elefant ud? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. maj 2016 Kirkedag: Pinsedag/B Tekst: Jer 31,31-34; ApG2,1-11; Joh 14,15-21 Salmer: SK: 290 * 289 * 291 * 298,3 * 287 LL: 290 * 297 * 289 * 291 * 298,3

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger. Læringstilbud 2017 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på netop

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere