Bonderomantik. antropologis fædre, B. Malinowski - medens den af andre føles som. bilæggerovnen og kandeskabet, gammelmor i armstolen og brystfagre
|
|
- Flemming Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bonderomantik Af Axel Steensberg (Politiken Kronik 21/ , i: Axel Steensberg: Fra kulturens overdrev, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1970) Man taler ofte om»vor gamle bondekultur«med et anstrøg af salvelse, som drejede det sig om en afdød slægtning, hvis minde er mildnet i erin dringens forsonende lys. Desværre kan forestillingen om fortiden ikke genfremstilles med fuld sikkerhed i mennesket erindring. For nogle står fortiden som det tabte paradis - for at citere en af den funktionalistiske antropologis fædre, B. Malinowski - medens den af andre føles som en afgjort ond tid. Det er folkekulturvidenskabens opgaver at skildre fortiden i samtidens eget lys, men det er ofte svært. Det er en udbredt og populær opfattelse, at den danske bonde li gesom helten i eventyrene uforskyldt måtte gå meget ondt igennem, plaget af herremændene med træhest og hundehul, for derefter at nyde sin retfærdige løn med repræsentanter i kongens og folkets råd. Der er naturligvis en kerne af sandhed i dette, og andetsteds har nærværende forfatter forsøgt at skildre frygtens århundreder set fra landsbyen selv. Men for den uvildige er det vanskeligt at se, hvorledes bonden eller her remanden under de rådende konjunkturer i verden og på det daværende tekniske udviklingstrin skulle have kunnet ændre tingenes grundforhold radikalt. Det er altid let at give råd bagefter. Hvad vi har brug for, er en nøgtern, forstående skildring af kræfternes sammenspil, hvori men neskene spiller deres rolle i godt som i ondt. Opfattelsen af den danske bondes tilværelse fra oldtiden til nu er hos de fleste endnu farvet af stavnsbåndsjubilæet i Da havde man brug for at romantisere bondestanden, fordi størsteparten af befolkningen netop befandt sig i en bitter politisk strid med højreregeringen, som udstedte provisoriske finanslove imod Folketingets flertal. Fremskridts venlige kredse havde dengang nytte af at idealisere bønderne og sætte godsejerne i et dårligt lys. Men der var også andre ting, der medvirkede til at skabe en myte om bondehjemmet med de malede paneler, langbordet og gåsebænken, bilæggerovnen og kandeskabet, gammelmor i armstolen og brystfagre
2 i folkedragter. Malere som Roed, Smidth og Exner gjorde deres, Bjørnsons bondefortællinger noget. Men de færreste ved, at direktørskif tet ved Oldnordisk museum i 1885 kom til at betyde, at provinsbyerne i nogen grad afstod fra at samle på egnens arkæologiske minder og i stedet kastede sig over bondekulturen. Thi Sophus Muller havde ingen indflydelse på de nyoprettede»folkemuseer«. Når bondestuerne blev midtpunktet i disse nye museer, mens købstadsafdelingerne væsentlig ungmøer blev repræsenteret ved brandredskaber, borgervæbningsudstyr, lavsvæsen billeder, skyldtes det dels, at bønderne var»godt stof«, dels også, at bønderne, i opgangsårene efter landboreformerne var blevet boende i samme gård i større omfang end før, medens byboerne bestandig flyttede fra lejlighed til lejlighed. Der var mere glæde ved at udstyre hjemmet med malede paneler og gedigent fast inventar end forhen, da mange fæstere måtte gå fra gård til gård, og det var usikkert, om sønnerne fik lov til at overtage faderens gård i fæste. Derfor findes der heller ikke og hele bondestuer fra tiden før Ved udtrykket»vor endnu ikke var blevet o gamle bondekultur«forstås den bondekultur, som specialiseret, men som i sig optog naturaløkono miens mange huslige sysler og gøremål: slagtning, lysestøbning, bagning, brygning, forarbejdelse af tekstilemner osv. Der var flere årsager til, at denne naturaløkonomiske bondekultur måtte afløses af nye former, og de afgørende ændringer skete allerede år forinden de sidste rester af den gamle bondekultur var forsvundet. Stadsarkivar Sigurd Jensen har i sin disputats»fra patriarkalisme til pengeøkonomi«godtgjort, at naturaløkonomien og pengeøkonomien o var omtrent lige vigtige på landet, begge kunne på dette tidspunkt tages som udgangspunkt for en værdiansættelse. Men o var det blevet almindeligt, at man be nyttede pengene som udgangspunkt for værdibestemmelser. Ved midten af 1700 årene var den hoveripligtige og stavnsbundne fæstebonde endnu ganske under formynderskab af den herremand., der ejede gården. Han måtte betale sine skatter, lade sig udskrive til soldat, se sit bo behandle og sine børns arvemidler bestyre af godsejeren. Og udbyttet af gårdens drift var så ringe, at der næsten ikke blev noget at sælge. Kun herregår den var i stand til at bringe penge hjem af betydning. Den økonomiske opgang ved midten af 1700 årene øgede mulighe derne for eksport. De mest fremsynede godsejere indså nu, at de forbed rede konjunkturer kunne udnyttes bedre, hvis også bøndernes produk tion blev sat i vejret. Hos en del af disse herremænd herskede en måske noget overdreven tillid til, at bonden under friere forhold snart skulle kunne varetage sine egne interesser, et lyssyn der stimuleredes af oplys ningstidens filosofi. Med udskiftningen fulgte en omfattende udflytning
3 fra de gamle landsbyer, og den delvise opløsning af landsbyerne i årene op til o gav stort set Danmark den bedste jordfordeling i Europa, hvilket har betydet uhyre meget for landbrugets rentabilitet. Men bønderne selv var i reglen modvillige over for reformpolitiken. De mente, at den kun var et nyt påfund fra godsejernes side til at vælte forøgede byrder over på deres skuldre. Bøndernes køb af deres gårde til selvejendom gik fremad i bølger i takt med konjunkturerne og kre ditmulighederne. Men indtil konkursloven af 1872 kunne den bonde, der overtog sin gård som selveje, komme til at stille alt, hvad han ejede og måtte komme til at eje, i pant - et afhængighedsforhold, som, hvor godsejeren var panthaveren, kunne minde meget om det, der eksisterede i patriarkalismens tid. Disse træk viser, at pengeøkonomien først fra erne havde mulighed for at slå igennem og forårsage en specialisering. Penge måtte der til, for at man kunne lade brødet bage hos bageren, ulden behandle i uldspinderiet, svinene slagte på slagteriet, øllet brygge i købstaden og tilmed supplere sin daglige husholdning med kolonialvarer. Ejendommelig nok forsvandt den gamle bondekultur tidligst i de egne, hvor lyngheden havde haft sin største udbredelse, medens»københavnsbønderne«på»heden«i lighed med Amager-bønderne hård nakket holdt fast ved det gamle, trods velstanden. Hugo Matthiessen hævdede, ganske vist i»den sorte Jyde«, at heden havde magtstjålet den jyske bonde, lagt ham i lænker, som han ikke kunne bryde, og lammet en god del af den fremdrift, der ellers var ham egen. Denne påstand rimer dårligt med, hvad vi i øvrigt ved om de jyske hedebønder: De var foretagsomme, rejselystne, dygtige handelsmænd, der drog udenlands med deres husflidsprodukter - jydepotter og strikkede varer - og unge vestjyder tog tjeneste i den slesvigske og holstenske marsk eller i Hol land, karlene som søfolk og pigerne som husmedhjælpere i Amsterdam. Det er vel en følge af denne bevægelighed hos hedeboerne, at der ikke findes skarpe dialektskel fra Salling til Esbjerg, og at kvinderne i denne del af Danmark kun brugte folkedragter på Holmsland. Hedebønderne var i virkeligheden dygtige økonomer, der tog fat på at bryde lyngskjoldet, så snart de blev klar over, at konjunkturerne gjorde det rentabelt. Det var ikke Dalgas og Hedeselskabet, der begyndte på opdyrkningen. Den 5. september var det netop hundrede år siden, at den mand døde, der måske har virket stærkest blande hedebønderne - etatsråd S. A. Fjelstrup på Sindinggård. Opdyrkningsromantiken har samlet sig om koryfæer som Dalgas og Morville, hvis fortjenester ikke skal forklejnes her. Men hverken radioen eller de førende dagblade har husket Fjelstrup -»hedekongen«- i hundredåret for hans død. I det
4 værk om de danske heder, der udkom under sidste krig, nævnes han kun i forbigående i sammenhæng med plantningssagen. Og dog var store det ham, der lærte bønderne i de fattigste hedeegne mellem Herning, Viborg og Holstebro at kultivere græsmarkerne. Der uddeltes ved rente kammerets foranstaltning græsfrø fra Sindinggård til andre magre egne af Jylland, Fjelstrup anvendte mergel og grøngødskning samt indførte spanske får i 1830erne. Han udlånte i nødsåret rd. til eg nens mindre jordbrugere, for at de ikke skulle gå fra deres ejendomme, og han ivrede for at få dem til at plante frugttræer og lævækster. Selv var han en ivrig jæger; han havde ofte besøg af Steen Steensen Blicher, hvis datter blev gift med en af Fjelstrups børn. Han var i øvrigt bedstefar til såvel stiftsprovst H. M. Fenger som den gudbenåede skuespiller Peter Fjelstrup. Bønderne var ikke romantikere. Da de så, at det kunne betale sig at dyrke hede op, tog de selv fat. De forskere, som har været tilbøjelige til at betragte den gamle bondekultur som noget i sig selv hvilende, som no get siden middelalderen stationært, noget urgammelt, vor nationale arv i modsætning til de»vælske«vaner, har ladet sig lede af en falsk romantik. Middelalderens jordfordeling levede ikke videre uændret op til Christian den Femtes matrikel i De opmålinger af middelalderagre, som for tiden foregår, vil vise, at der skete omlægninger flere gange i løbet af mid delalderen og de følgende århundreder. For ganske nylig opdagede nær værende kronik-forfatter i en skov på Djursland en terrassering af bak- kesiderne, som ikke giver Sydtysklands vinbjerge noget efter. Der fandtes indtil fem stejle terrasser oven over hinanden kronet af ganske smalle ag re. Endnu er middelalderens jordbrug kun lidt kendt her i landet. Men når man taler om den»mørke middelalder«, skyldes mørket som bekendt ik ke, at middelalderens mennesker var udygtige, uvidende og uintelligente. Mørket skyldes vor uvidenhed. Og hvor kilderne til dagliglivet mangler, kan man desto lettere digte. Historikeren Johannes Steenstrup offentlig gjorde i»danmarks Riges Historie«et kort over»en dansk Landsby på Fællesskabstiden«visende dens jordfordeling på Valdemarstiden o Men kortet bygger væsentlig på oplysninger fra den store matrikels tid over fire hundrede år senere, og det var for øvrigt ganske fortegnet i sine forhold. Når det går sådan med fagmanden, hvordan da med dem, der populariserer? Kortet blev ganske vist omtegnet i 1940erne, hvorved for holdet mellem agre og huse blev noget bedre. Men det anvendes, så vidt det vides, stadigvæk i gymnasiets historieundervisning. Selv Erik Arup, der ellers kritiserede sine forgængere på mange punkter, optog kortet i sin Danmarkshistorie som om den historiske kildekritik standsede der, hvor de politiske og finansielle begivenheder hørte op
5 Er det da således, at vi alle for at bruge Hugo Matthiessens vending omskrevet, er blevet magtstjålet af bonderomantiken og lagt i lænker, som vi ikke kan bryde, og har fået lammet en god del af den fremdrift, som ellers er os egen? Som historiker må man stille sig dette samvittighedsspørgsmål. Og nærværende forfatter ved sig ikke ganske fri for en bonderomantik, som havde sit formål i de særlige forhold på landet under krigen. Men i de sidste femten-tyve år er der sket en besindelse. En række historikere har gennem dybtgående undersøgelser søgt at befri fortidens bønder fra det uvirkelige, romantiske skær, der uden deres egen skyld var kommet til at hvile over dem. Udgivelsen af en række gamle tingbøger fra Christian den Fjerdes tid (Sokkelund, Herlufsholm, Aasum og Skads Herreder) har bragt os fortidens bønder nær ind på livet og vist, at de i mangt og meget til forveksling lignede borgerne i byerne i lyst og nød, i overbæ renhed og i misundelse, i ærlighed og i gemenhed, kort sagt mennesker, som kommer os ved. Dr. Skrubbeltrang har lært os de fattige indsidderes kår at kende. Georg Hansen har realistisk skildret moralens dårlige og gode sider - her kunne man fra en lidt senere tid supplere med en kølig og nøgtern skildring af klasseprægede ægteskaber på Sjælland i Natio nalmuseets årsskrift»budstikken«, Saneringsundersøgelserne i København har allerede vist, at almuekunsten i byen og på landet lignede hinanden langt mere, end man skulle vente. Fogedgården i Tisvilde rum mede vægmalerier, der i kvalitet svarede til borgerhjem i København. Og mange af bøndernes møbler var fremstillet i landets købstæder. Har bonden været overromantiseret, så har man til gengæld beskæftiget sig alt for lidt med det jævne borgerskabs liv i vore købstæder, men det er let anden historie. Det er imidlertid ikke blot i Danmark, man har plejet en overdreven bonderomantik. Det gælder i høj grad de stater, der blev befriede efter den første verdenskrig, at de i forståelig selvhævdelse kastede sig over en forekom dem at være deres egentlige nationale arv: Bondekul bebrejdes nogen, at man søger at udrede den del af historien, som vedrører pet. af befolkningen - eller mere - i fortiden. Men det er ikke gjort med at holde liv i de gamle folkedragter, som for øvrigt også i vid udstrækning har været underkastet modens luner. Turismen kræver imidlertid»folkeliv«af en art, som ikke mere er nogen rigtig levende bestanddel af vor tids kultur. Disse ting hører til det moderne samfunds»ritualer«ligesom præstekjolen og de gam meldags bønner i kirkerne. I Norge har Marta Hoffmann for nylig sat et stort spørgsmålstegn ved, om de berømte norske billedvævninger er fremstillet på landet i middelalderen, eller om de måske snarere er vævet det, som turen. Det bør ikke
6 af professionelle flamskvævere i købstæderne og derfra er vandret ud til bønderne. Man kan ikke helt frigøre sig fra den tanke, at just lande, der i mod sætning til f. eks. Frankrig ikke har været arnesteder for den højeste kultur i fortiden, søger at stimulere selvfølelsen ved en fiktion om en urgammel, national kultur: Den»hellige«gamle bondekultur. Politiken Litteratur Den gamla bondekulturens upplösning, foredrag och diskussioner vid 14. nordiska folklivs- och folkminnesforskarmötet i Åbo Søren August Fjelstrup til Sindinggaard, biografiske optegnelser samlet af Aug. Fjelstrup, Aarhus Hoffmann, Marta 1958: En gruppe vevstoler på vestlandet. Norsk folkemuseum. Oslo. Jensen, Sigurd 1950: Fra patriarkalisme til pengeøkonomi. København. Malinowski, B. 1945: The Dynamics of Cultural Change. New Haven. Matthiessen, Hugo 1939: Den sorte Jyde. København. Steensberg, Axel 1959: Bønder. København.
7 Liv og død Livets begyndelse Fe blev født om natten den 17. marts. Hun er den første tilkommer i sin mors slægt i 25 år.
Hosekræmmeren LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor?
OPGAVER TIL Hosekræmmeren NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Kig på maleriet på bogens forside. 1. Hvornår tror du maleriet er fra? 2. Hvorfor? 3. Hvad tror du, den unge kvinde kigger efter?
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereKlassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?
ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd
Læs mereFolkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:
Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereSkibsdrengen. Evald Tang Kristensen
Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige
Læs mereJa, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde
PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 16. APRIL 2017 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 118,19-29; 1. Kor. 5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,233,238,241,234 Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af
Læs mereKaren Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962
Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm
Læs merePå en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereBillund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.
En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske
Læs mereBibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3
Bibelgnask Ruth 3 Erobringen af Jeriko Erobring af Kana ans land Josva dør Introduktion til Dommerbogen Kana anæernes religion var Israels største fjende Folket vender sig fra Gud Periode med fred +400
Læs mereAllehelgens dag,
Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereMIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN
MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo
Læs mereHan ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.
Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned
Læs mereSådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller
OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter
Læs mere6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige
6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne. Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Landboreformerne Forløb 14 HISTORIE 4-6 klasse Landboreformerne fik stor betydning for landet og landsbyerne. Fra landsbyens tætte fællesskab flyttede nogle af gårdene ud på markerne.
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereBønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD
Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det
Læs mereSide 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereMiddelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereLærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum
Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet
Læs mereOverskrift www.harrisknudsen.dk Overskrift Afskrift efter Viggo Bendtsen optegnelser om slægten Bendtsen. Se også Peder Bendtsen s Studier og Minder om samme. Mariane Madsdatter født 1755, død 1854. Gift
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereDig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3
Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereEnghavegaard, Borup, matrikel 7
https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,
Læs merePRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235
PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 28.MARTS 2016 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 16,5-11; 1.Kor. 15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 Ja, jeg ved, du siger sandt Frelseren stod op af døde!
Læs mereVREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden
Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus
Læs mere2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl
2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereNu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres
Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing
Læs mere4. Akt. -Den lovede befrier kommer og bryder det ondes magt
4. Akt -Den lovede befrier kommer og bryder det ondes magt Hvad ved vi nu om, hvad der skal ske? Hvad ved vi nu om, hvad der skal ske? Et folk Hvad ved vi nu om, hvad der skal ske? Et folk Et land Hvad
Læs merePrædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses
Læs mereTryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen
Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs merePolitikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.
Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af
Læs merePrædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til s.s. i kirkeåret kl. 10.00 i Engesvang 717 I går var hveden moden - Svensk folkevise 332 - På Jerusalem, det ny 335 - Flammerne er mange 403 - Denne er dagen 439 - O, du Guds lam Nadververs
Læs mereMIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER
MIDDELALDEREN PÅ 9 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Aktiviteter, som sigter på, at klarlægge elevernes forhåndsopfattelse af middelalderen. Forslag under I gang med forløbet. Drøftelse af
Læs mereLærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen
Lærervejledning til før-opgaver til Familien Sørensen Et sprogskoleforløb til DU2 modul 4-6 på Arbejdermuseet. Om undervisningen på Arbejdermuseet Familien Sørensen er en familie, der ligesom tusindvis
Læs mereTekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38
Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mere9/3/2009. Det førindustrielle Danmark, ca Om mig. Om kurset
Det førindustrielle Danmark, ca. 1730-1870 Danmarks Økonomiske Historie Forelæsning 3/9-2009 Paul Sharp, paul.sharp@econ.ku.dk Om mig Cand.Polit og ph.d. i økonomi Afhandling om international økonomisk
Læs mereÅbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
1 Juledag, Kristi fødsels dag I. Sct. Pauls kirke 25. december 2016 kl. 10.00. Salmer: 100/gloria og 110/402, v.1-3/77//115/439/109/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /111. Åbningshilsen + I Faderens
Læs mereFORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs mereAstrid og S.P. Jensen
Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John
Læs mere9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev /
Før jeg blev rigtig udlært præst var jeg engang sammen med en flok kommende præster på tur til det, der dengang hed Horsens Statsfængsel. Vi skulle tale med en indsat om, hvad han brugte kirken i fængslet
Læs mere4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.
Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes
Læs mereBoel 39 Ramsdam 7. Viet 9.okt Enkemand Peter Petersen Sandvei ( * 1707.
Boel 39 Ramsdam 7 Christen Hansen Sandvad, stamfader til efterfølgende slægt, levede i det 17. århundrede, gift før 1663 med N.N. Af deres børn kendes en søn, Peder. Peder Christensen (Sandvej.) Født i
Læs mereEine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN
Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereHerre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN
6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov
Læs mere3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver
Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere
Læs mereDen store tyv og nogle andre
Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,
Læs mereKlaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.
Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter
Læs mereStille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Læs mereNytår I 2016, Ølgod og Strellev kirker
I evangeliet til i dag hører vi om, at et barn får sit navn. Og jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg har et problem med navne. Alle, der har gået til konfirmationsforberedelse hos mig, eller til minikonfirmandundervisning,
Læs mereHendes forældre var Niels Jespersen f , mor Maren Østergård f,
Skree Sagaen Herefter Sagaen om Maren Jespersen Stensberg f. 1862 i Skree (min Farmor) Hun blev gift med farfar Jens Christensen Stensberg i Ørre kirke 27. nov. 1883 Hendes forældre var Niels Jespersen
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs mereOprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,
Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereMånedens. Galleri Lars Falk
Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mere21. søndag efter trinitatis II
21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers
Læs mereSteen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge
Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første
Læs mere3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.
Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far
Læs mereHosekræmmeren. Genre: Genren er epik, som man kan kende på, at der er en tekst med en handling, der foregår i ukendt tid og sted. Der er en fortæller.
Hosekræmmeren Forfatter: Forfatteren er Steen Steensen Blicher og har dermed skrevet fortællingen. 1 Steen Steensen Blicher blev født den 11. oktober 1782 og døde den 16. marts 1848. Han var dansk præst
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereStarten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereBørnebiblen præsenterer. Starten på menneskets nedtur
Børnebiblen præsenterer Starten på menneskets nedtur Skrevet af: Edward Hughes Illustreret af: Byron Unger; Lazarus Bearbejdet af: M. Maillot; Tammy S. Oversat af: Christian Lingua Produceret af: Bible
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereErnst C. K. Gelardi. Blot et liv. John Lykkegaard. Erindringer. Skrevet af. Forlaget mine erindringer
Ernst C. K. Gelardi Blot et liv Erindringer Skrevet af John Lykkegaard Forlaget mine erindringer Ernst C. K. Gelardi Blot et liv udgivet marts 2008 e-bog udgivet september 2011 Forside: Maleri af af det
Læs merePalmesøndag 20. marts 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2500/2501
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereStendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2
Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra
Læs mereFÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna
Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,
Læs mereGeneration VII Ane nr. 140/141. Indholdsfortegnelse. Kort overblik 2. Tidsbillede 3. Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Knud Pedersen og Maren Rasmusdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Knud Pedersen & Maren Rasmusdatter Saaderup 140/141
Læs mereI Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os
5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereJa, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi
Læs mereJa, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereJa, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.
PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør
Læs mereSlagelse Folkemarked.
Sorø Amt 1951 Slagelse Folkemarked. Af August F. Schmidt. Overskriften kan måske føre tanken hen på hvid slavehandel, men så slemt er det ikke. De, der fremstillede sig på de gamle falkemarkeder, mødte
Læs mereDansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat
Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge
Læs mereDanmark i Europa A - Bind 2
1 Nielsen, Niels Jul; Mellemgaard, Signe: Læseplan 1 Kilde: Læseplan 2 Oxenvad, Niels: På Hovedgården 5 Kilde: Dagligliv i Danmark Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1969 3 Rasmussen, Holger: Rigets Første
Læs mereHverdagsliv i det gamle Egypten
Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige
Læs mere