2. årgang Nr. 2 april 2007

Transkript

1 2. årgang Nr. 2 april

2 Indhold 3 Lederen 4 Med Kaptajn Kock i Sudan - tredje og sidste del 6 Du bli'r hvad du tænker - FOKUS 8 Åbent Hus på Skive Kaserne 10 Adventure Training, Wet Climber Situationsmelding fra IGDET - Irak hold 9 14 Mindehøjtidelighed ved Ingeniørregimentet 15 Held og "almindelig hjælp" reddede liv 16 Fint besøg på Skive Kaserne - igen 18 Mindeord 19 Navnenyt 20 CENTA Små Korte 24 De Danske Pionerforeninger Udgives af: Skive Garnison Sdr. Boulevard Skive Telefon Internet: PIONEREN udkommer: 5. februar, 5. april, 5. juni, 5. august, 5. oktober og 5. december. ISSN: Redaktionen: Fg. Chefredaktør (ansvarlig) Kaptajn Robert Mørch Telefon robert_moerch@mil.dk Overkonstabel-1 Hans M. Brinch (layout/opsætning) Kontaktperson for Pionerforeningen Channel Manager/Administrator på: Telefon / pioneren@mil.dk Overkonstabel-1 Arne S. Hansen (layout/opsætning) Kontaktperson for annoncører Redaktør på: Telefon / prinsens@mil.dk Forside foto: I februar måned blev der afholdt CENTA kursus på Skive Kaserne. Billedet viser nogle HBU talsmænd i gruppearbejde. Foto: H. Brinch, redaktionen. Deadline Sidste frist for indlevering af indlæg til næste nummer skal være redaktionen i hænde den 10. maj 2007 Holdninger udtrykt i PIONEREN er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med Ingeniørregimentets holdning.

3 Leder Af Kaptajn R. Mørch Fungerende Chefredaktør - Om hvorfor vi er her, en opfordring til aktiv deltagelse og at du selv kan bidrage! Hvornår er der Åbent Hus oppe på kasernen?. Lørdag den 28. april, kl. 10 og vejret bli r godt! Nogenlunde sådan var dialogen mellem Skibonitten og en af folkene bag Åben Hus. Spørgsmålet indeholder en vigtig erkendelse: Vi arbejder på kasernen! Skive Kaserne er hjemsted for mere end et dusin enheder. Hverken pårørende, kommende soldater, samarbejdspartnere, borgere eller redaktørens mormor skelner mellem enhederne. For dem er det tale om kasernen, militæret eller måske hæren. Kun i få tilfælde tales om fx Ingeniørregimentet, Forsvaret eller Forsvarets Bygnings og Etablissementstjeneste eller andre betegnelser. Sådan er det, og nok så meget markedsføring ændrer ikke på vilkårene. Advarsel I skrivende stund tegner der sig ikke et positivt billede for deltagerantallet til Garnisonsfrokosten. Når denne udgave af bladet udkommer har Garnisonsfrokosten være gennemført, så det kan jo nå at ændre sig. Sammen med to andre nylige aktiviteter, der har været fælles for store dele af Kasernen, kan det dog også tolkes som et billede på den sløje opbakning fra enhederne til styrkelse af fællesskabet. Mål Daglig drift, professionalisme og resultatorientering er vigtig. Men i længden vil ensidig styring efter produktionsmål være opslidende og ensidig fastholdelse af stabilitet vil være forstenet. Det bør være klart, at enheder der fokuserer ensidigt, ikke bidrager til organisationen. Derfor tilbydes eksklusivt, for læserne af dette blad, et gratis tilbud: Husk at fokusere på helhedsorientering og samarbejde! Meget effektive enheder formår at balancere imellem de parametre, der netop er fremhævet. En omskrivning af to sidst nævnte parametre, kan for Skive Kaserne lyde: Helhedsorientering Inddrager perspektiver udover egen enhed. Udviser forståelse for hvordan løsning af egne opgaver påvirker Skive Kasernes opgaveløsning. Bidrager til at Skive Kasernes aktiviteter opfylder Forsvarets overordnede opgave. Samarbejde Bidrager aktivt til Skive Kasernes opgaveløsning. Opmuntrer til og fremmer aktiv deltagelse i fælles arrangementer ved Skive Kaserne. Støtter andre enheder ved Skive Kaserne. Fællesskab Uanset tilhørsforhold opnås de bedste resultater for egen enhed, for Skive Kaserne og for Forsvaret bl.a. ved at værne om de fælles interesser. Slut derfor op om Åbent Hus den 28. april, Idrætsdagen den 3. maj og Sommerfesten den 15. juni. Tak Min tid som fungerende chefredaktør slutter med denne udgave af Pioneren. Efter FN-tjeneste ved UNMIS (som beskrevet i denne udgave og de to foregående udgaver af Pioneren) er Kim Kock atter tilbage på kasernen. Dermed overtager han igen funktionen som chefredaktør. Jeg vil benytte lejligheden til at rette en stor tak til de mange gode samarbejdspartnere. Det gælder de to utrættelige medredaktører og fotografer Hans Brinch og Arne Hansen, de mange bidragsydere, soldaterforeninger og annoncører uden hver eneste af jer var der intet blad. Tak for lån det har været en udsøgt fornøjelse! Job ved Skive Kaserne Tekstforfatter til elektroniske og trykte medier søges! Du har blik for gode historier også i hverdagen. Du har vid og bid og hjerte og hjerne. Opgaverne spænder fra jagt på historier til fortsat udvikling af medierne. For den rigtige vil jobbet rumme gode muligheder for kompetenceudvikling. dit arbejde. 3

4 UNITED NATIONS MISSION IN SUDAN - Så går turen hjem fra Teamsite! - Af Kaptajn K. Kock Garnisonsstøtteelementet, Ingeniørregimentet Layout: Overkonstabel-1 Hans Brinch, Redaktionen UNMIS Hermed tredje og sidste del af Kims beretning fra Sudan. Færdig I skrivende stund er der kun 48 timer til jeg lander i Skive igen efter 6 måneders udsendelse til Sudan. Det har været en god oplevelse, men også hårde, primitive måneder, hvor man kom til at savne alle de goder man har derhjemme, men som man tager for givet og ikke tænker nærmere over: Vand, elektricitet, toilet, asfalterede veje, dagligvare butikker og meget andet. Amatør mission Som tidligere skrevet, så er vores opgave hernede at hjælpe med at implementere fredsaftalen og monitere og rapportere om forløbet. Dette udføres af de militære observatører, det civile FN politi og de civile personer, der har med flygtningene at gøre. Som støtte til dette er der bygget en stor administrativ organisation op bestående af internationale, civile ansatte. Desværre for os, har disse civile ansatte ikke forstået hvorfor de er ansat. Vi føler, at de er ansat for at gøre vores hverdag mest mulig besværlig. Årsagen hertil er bl.a. de tonsvis af regler og bestemmelser, som er så firkantede at man kan skære sig på hjørnerne. Og de ansatte tør ikke bevæge sig uden for firkanten, fordi de så risikerer at lave noget forkert og dermed ikke få deres et årlige kontrakter forlænget. På vores team sites har vi en toiletvogn med bruser, toiletter og vaskekummer. Vi må gerne bruge toiletterne og vaske vores hænder i kummerne, men hvis vi bruger bruserne eller barberer os i vognen, så trækkes vi 20 US$ per døgn. Når der ikke findes rindende vand andre steder i en diameter af 120 km, så bruger man altså det, der er tilgængeligt. For at sikre sig at vi så betaler, har den civile administration ansat en til at holde øje med containeren og notere os, hvis vi bruger den Samtidig kan vi i perioder på måneder mangle papir til printeren, og når vi så får papiret, er blækpatronerne udtørrede og vi kan vente endnu en måned for at få nye blækpatroner. Vores biler punkterer i gennemsnit en gang per døgn. Men vi må kun Teksten på toilet døren i Teamsite

5 1 2 3 have 10 reservehjul liggende i team sitet og vi kan få byttet dækkene én gang om måneden. Dette lille regnestykke går ikke helt op, men regler er regler! Og for at tanke diesel i en tønde til vores lange patruljer, skal man medbringe et underskrevet stykke papir fra den civile logistik afdeling i sektor hovedkvarteret. Uden dette papir - ingen diesel. Og at der intet papir er til printeren, er ingen brugbar undskyldning Dette var et surt opstød fra min side, men når man er udsendt til et hul midt i Afrika forventer man at få støtte af sin arbejdsgiver. Derfor er det utrolig frustrerende når man i stedet for støtte bliver modarbejdet af FN systemet. Missionen er FN s største Men størrelsen og afstandene hernede medfører, at der er lange kommunikationsveje fra bushen og til Force Headquaters i Kahrtoum og dernæst meget lange forsyningsveje fra Port Sudan og ud til bushen igen. Men det er ikke kun os i frontlinien der er utilfredse. De gamle internationale civile er ligeledes trætte af missionen hvorfor de søger andre missionsområder. Dette medfører igen, at der altid er mange nye hoveder i den administrative sektor, som først skal sætte sig ind i regler og procedurer og som ikke tør Ferie Som observatør optjener man en fridag per fem arbejdsdage, dvs. ca. seks fridage om måneden som kompensation for weekender mv. Derudover optjener man 1,5 feriedag per måned. Disse fridage kan afholdes hvor man ønsker gratis. Dette udnytter mange, og og afholdt syv fridage omkring Ækvator. Uganda Uganda var en stor positiv oplevelse. Alt var grønt, der var asfalterede veje, temperaturerne var behagelige (25-28 grader) og mad og drikke var billigt. Ligeledes er der alle muligheder for at komme på safari, enten langs Nilen, i de store nationalparker eller i gorillaernes fodspor i bjergene. Man kan også vælge at tage på white water rafting ad nogle af verdens hårdeste og sværeste fald, tage til Nilens udspring ved Victoria søen eller tage til Ækvator og stå med ét ben på den nordlige og ét ben på den sydlige halvkugle. Den lange ferie gik selvfølgelig hjem til Danmark, hvor jeg var heldig at kunne tilbringe julen og nytåret i familien og venners skød. Andre observatører rejser til Kenya, Tanzania eller Sydafrika for at tage på safari i de store nationalparker. Der er masser af muligheder hernede for at få en kæmpe naturoplevelse. Afslutning Seks måneder nærmer sig sin afslutning. Det har været hårde primitive måneder, men det har også været seks måneder, hvor man har lært mange nye mennesker at kende fra hele verden og har fået mange store og anderledes oplevelser for livet. Jeg er glad for at skulle hjem, men er også glad for at have haft muligheden for at være en del af denne mission. Billeder: 1. Kim med kolleger fra bl.a. Mali, Mongoliet og Australien. 2. Kim ved Nilen i Uganda. 3. Et billede fra en patrulje. Denne vej er faktisk en af de bedre. Nedenfor. Denne afrikaner har netop fået en jakke foræret, den blev han meget glad for. Han er forøvrigt helt nøgen under jakken! 5

6 Du bli r hvad du tænker - guide til en konstruktiv dialog Målene for din kompetenceudvikling skal være SMARTE sagde kollegaen. OK, men målene aftales jo under samtalen tænkte jeg. Læs her hvordan samtalen bringer dig videre. SMARTE udviklingsmål er Strategiske, Målbare, Ambitiøse, Realistiske, Tidsbegrænsede og parterne er Enige. Af Kaptajn R. Mørch, FOKUS træner Foto & layout: Overkonstabel-1 Hans Brinch, Redaktionen Forberedelse er en væsentlig forudsætning for at samtalen kan forløbe som en dialog. Det gælder både den bedømte og bedømmeren. Ikke mindst, når der skal tages stilling til hvilke aktiviteter, der skal støtte udviklingen. Både leder og medarbejder bliver nemlig ansvarlig for nogle af disse udviklingsaktiviteter. Hvis ikke parterne er afklaret og forberedt, vil samtalen gå i stå, og den ene part vil styre samtalen og så er dialogen forsvundet. Samtalernes mål er kompetenceudvikling. Vejen dertil er ukompliceret, men samtalens parter kan udlægge hindringer bevidst eller ubevidst. Derfor er din mentale indstilling til samtalen afgørende for samtalens udbytte og dermed også for kompetenceudviklingen: Du bliver hvad du tænker! Aktiv lytning En konstruktiv dialog er en samtale, hvor begge parter er åbne overfor, hvad den anden har at 6 sige. Det er vigtigt at fremføre sine budskaber klart og direkte, ligesom det er vigtigt at være opmærksom på at lytte. Undgå at afbryde, når den anden taler, og giv tid til at lade den anden formulere sine budskaber. Udviklingsorientering For at dialogen bliver udviklingsorienteret, bør parterne fokusere fremadrettet frem for at dvæle ved fortiden. Udviklingssamtalen er ikke en forhandlingssituation, hvor leder og medarbejder søger at opnå enighed om, hvad der er gået godt og skidt i den seneste udviklingsperiode. Her kan det være en god idé at tage udgangspunkt i medarbejderens positive arbejdsoplevelser og styrker. Et eksempel på et spørgsmål i en udviklende dialog, kunne være: Hvad er gået allerbedst siden sidst? Herefter kan lederen spørge ind til præcis, hvad der gik godt, og hvad medarbejderen gjorde, så det gik godt. Som leder skal du her sørge for at være nysgerrig og spørge ind til de konkrete forhold. Ved at få disse forhold frem i lyset gøres medarbejderen opmærksom på nogle styrker, som kan udnytte mere bevidst fremover. Ved yderligere fx at spørge: Hvad tror du, at der skal til, for at du både kan, og får lyst til, at gøre sådan i andre situationer? bliver lederen samtidig klar over, hvordan medarbejderens udvikling understøttes bedst muligt. Det er væsentligt, fordi lederen skal sikre de rette forudsætninger for, at medarbejderen i det hele taget kan løse sine opgaver og udvikle sig. Det kan ikke undgås, at man nogle gange også må tale om situationer, der er gået mindre godt. Men også her er det vigtigt, at det ikke handler om at placere skyld eller ansvar. Hold i stedet et fremadrettet fokus og spørg ind til, hvad medarbejder og leder hver især skal gøre for at det går bedre næste gang.

7 Parterne er ligeværdige Rollefordelingen mellem parterne skal være ligelig, men magtbalancen mellem leder og medarbejder vil altid være skæv. Derfor bør lederen ikke gøre denne balance mere skæv gennem sin måde at kommunikere på. En god leder tager altså ansvar for og hensyn til medarbejderen som den magtmæssigt svageste i dialogen. Fx kan lederen opfordre medarbejderen til at være selvmotiveret og tage ansvar for sin egen udvikling ved at tilbyde sig selv som sparringspartner: har du brug for lidt støtte eller noget sparring, så sig til, for så vil jeg gerne hjælpe dig. Medarbejderen i centrum Udviklingssamtalen bør tage udgangspunkt i medarbejderen og foregå på medarbejderens præmisser, med medarbejderen som aktivt deltagende. Som parter være opmærksomme på, at medarbejderen skal tale mere end lederen. Hvis lederen taler mere end medarbejderen er det modstridende med lederens gode intentioner om, at parterne skal være ligeværdige. Det kan også være et udtryk for, at det er vigtigere for lederen at blive forstået end at lytte til og forstå medarbejderen. Eller det kan tyde på, at lederen rent faktisk glemmer medarbejderen fordi fokus er på, hvad lederen selv vil opnå med samtalen. På den måde risikerer lederen at tabe medarbejderens interesse og motivation. Fælles initiativ Både leder og medarbejder bør tage initiativ til samtaleemnerne. Et eksempel på, hvordan medarbejderens initiativ afvises kan være: Medarbejder: Jeg kan forstå, at vi skal tale om mine målsætninger? Leder: Ja, men det vil jeg vende tilbage til. Lad mig først lige starte med at høre, hvordan du synes, det går?. Når medarbejderens initiativ afvises, foregår dialogen ikke længere på hans eller hendes præmisser. Opmuntring Særligt lederen skal huske at give ros og anerkendelse, så samtalen bliver opmuntrende. Når medarbejderen føler, at lederen anerkender og tror på medarbejderens evner, er det motiverende for den fremtidige arbejdsindsats. Tillid og troværdighed Det er afgørende for en god udviklingssamtale og for medarbejderens motivation for at udvikle sig, at der er et tillidsfuldt og troværdigt forhold mellem leder og medarbejder. Dette forhold vil naturligvis være grundlagt forud for samtalen, men kan nemt påvirkes under udviklingssamtalen. Derfor er det fx vigtigt, at lederen viser og signalerer ligeværdigheden under samtalen, og ikke kun udtrykker den med ord. Hvis der er uoverensstemmelse imellem, hvad lederen siger og gør, kan han/hun nemt fremstå som utroværdig. Det er også vigtigt for tilliden og troværdigheden mellem parterne at lave klare aftaler for, hvem der efterfølgende skal gøre hvad, hvad der kan offentliggøres og til hvem. Sådan kommer du videre På Ingeniørregimentets Intranet kan du i løbet af den kommende garnisonens FOKUS proces. Det vil fx være løbende orientering fra garnisonens trænere, generelle kommunikation og erfaringer fra medarbejdere og ledere. På Forsvarets Personel Tjenestes Intranet kan du vejledninger (bedømmelsesskema, forberedelsesskema til udviklingssamtale og udviklingskontrakt samt vejledninger til alle skemaer). Fra ord til handling Uddannelse Operationalisering Implementering Hvad: Orientering Hvad: Uddannelse Hvad: Operationalisering Hvad: Uddannelse Hvad: Operationalisering Hvad: Uddannelse Hvad: Evaluering Målgruppe: Alle ved garnisonen Målgruppe: Chefer Målgruppe: Egen enhed Målgruppe: Ledere Målgruppe: Egen enhed Målgruppe: Mellemledere Målgruppe: Alle ved garnisonen Ansvar: Trænere Ansvar: Trænere Ansvar: Chefer Ansvar: Trænere Ansvar: Ledere Ansvar: Trænere Ansvar: Trænere Når: Uge 11/2007 Når: Uge 13/2007 Når: 2. kvartal 2007 Når: Uge 15-18/2007 Når: 3. kvartal 2007 Når: Uge 33-47/2007 Når: 1. kvartal halvår halvår Den obligatoriske FOKUS uddannelse i samtaleledelse udbydes ved Skive Garnison kun i Operationaliseringen ved enheden er den væsentligste forudsætning for succes. Implementeringen forudsættes senest igangsat primo

8 8

9 Åbent Hus på Skive Kaserne Lørdag d. 28. april 2007 Portene er åbne fra klokken på paradepladsen Ingeniørregimentet Hærens Ingeniør & ABC-Skole Hærhjemmeværnsdistrikt Skive 9

10 ADVENTURE TRAINING WET CLIMBER Af Sergent B.V.D. Kristensen, 1. Panseringeniørkompagni/1. Brigade Layout: Overkonstabel-1 Hans Brinch, Redaktionen Så har der for anden gang været afholdt øvelse WET CLIMBER. Der er sikkert nogen der har hørt tale om det. 1 Brigade (BDE) har gennemført Adventure Training ved The Storey Arms Outdoor Education Centre i Wales, England. I alt var vi 17 soldater fra dispositionsenhederne. Formålet med sådan en tur var at understøtte den professionelle adfærd hos personellet ved 1 BDE, samt medvirke til at soldaterne ville opnå relationer på tværs af såvel egen enhed som mellem brigadens enheder. Disse relationer er essentielle for en enhed, der skal kunne indsættes i et kampmiljø, hvor tillid til hinanden er en forudsætning. Ydermere skal øvelsen skabe opmærksomhed omkring mulighederne inden for adventure training. The Storey Arms Outdoor Education 0 Centre har eksisteret i 30 år og har derfor megen erfaring inden for Outdoor Education. Det ligger i et område der hedder Brecon Beacons National Park. I det område ligger det meget kendte bjerg Pen y Fan som mange specialenheder bruger til træning. Bjerget ligger i 886 m. højde og ligger kun 15 min. gang fra centeret. Det er en meget god grund til at øvelsen hedder WET CLIMBER, det regnede nemlig 80 % af tiden. Selve øvelsen Øvelsen startede med at vi snakkede om vores forventninger og blev præsenteret for ugens program. Desuden blev vi introduceret for de instruktører vi skulle have den kommende uges tid. Derefter skulle vi lære alle navnene. De efterfølgende dages aktiviteter var kajak, indendørs klatring og rappelling, rafting, grønlænder vending i swimmingpool, caving huleklatring og bjergvandring. Nu var det så ved at være tid til, at vi skulle afprøve nogle af alle de ting, vi havde lavet i starten af ugen. Det gjorde vi ved at starte på første etape af Adventure Race torsdag aften. Vi fik udleveret nogle kort, koordinater samt en minibus til hver gruppe. Vi fik fordelt opgaverne imellem grupperne. Det første koordinat vi havde fået førte os hen til et center, hvor vi skulle klatre og rappelle. Der var seks sedler der skulle hentes ned. På hver seddel stod der et nummer. Når alle numrene blev sat sammen, gav de et koordinat som var det næste punkt vi skulle køre til. Derudover var der en gåde: Hvad er det man kan se på himlen om natten, når det er skyfrit og der er mange af dem?. Svaret var; Stars Stars In er en lokal pub. Det var rigtig hyggeligt at sidde og slappe af med en øl. Derefter gik turen hjem ad igen; skulle jo være frisk til anden etape af adventure race. Allerede fra morgenstunden var der en anderledes stemning i luften. Folk var meget koncentrerede, næsten alle var ved at gøre sig mentalt klar til anden etape, der for 90 % vedkomne skulle vindes. Der er jo nok lidt konkurrencemenneske i

11 os alle sammen!? Adventure Race startede kl Den første opgave vi fik, var at bestige Pen y Fan. En ting vi havde snakket om og set frem til hele ugen. Alle tre grupper blev sendt af sted med et tidsinterval på 10 minutter. Det gik i bogstavliste forstand rigtigt godt. Kom op på toppen og fik taget kontakt til kontaktpersonen, selvom det var tæt på at vi ikke kunne se ham, da det var meget tåget. På vej ned af bjerget overhalede vi tredje gruppe. Vi kom til kontaktpunktet efter helt præcist to timer og et minut. Vi havde da tilbagelagt 12 km., det vil sige med en gennemsnitsfart på 6 km/t! Vi var i hvert fald meget godt tilfredse. Lige indtil at vi fandt ud af, at første gruppe havde været to et halvt minut hurtigere. Den våde del af løbet Nu ventede den våde del af løbet. Dog vidste vi ikke om det blev kajak eller rafting. Af sikkerhedsmæssige hensyn blev det rafting, da der var meget høj vandstand og dermed meget stærk strøm i floden, samt for store vandfald til hvad vi kunne klare i kajak. En anden fordel ved at rafte var, at det mere var en gruppe opgave. En mand styrede og fire mand padlede. Der var stafet start, ved at vi stillede rafterne op ved siden af hinanden 100 m. fra floden, vi gik yderligere 100 m. tilbage, hvorfra vi skulle løbe hen til rafterne. Den gruppe der kom først ned til floden ville komme først i vandet og den gruppe der kom som nummer to ville komme i vandet som nummer to osv. Startskuddet lød, og så var det ellers bare om at få benene på nakken. Hvem kom først? Det gjorde vi (anden gruppe) selvfølgelig! Hvis ikke det var blevet styret sådan, ville det være blevet ren kaos og folk ville have sejlet ind i broen 50 m. nede af floden. Vi kom godt af sted og lagde godt fra land, øgede afstanden til første gruppe som kom i vandet som nummer to. Men det var vi også nød til hvis vi skulle vinde! Vi blev ved med at øge afstanden - det er sjovt som folk kan arbejde når der er øl på højkant ved en sejr. Vi kom i land, og så var det bare at se hvornår de andre ville komme. Der gik seks et halvt minut inden første gruppe kom, så sejren var i hus. Kanon, især fordi der var én i første gruppe der havde regnet med at den ville de vinde. Så sammenlagt var vi fire minutter hurtigere. Afslutningen på turen Nu skulle vi bare hjem til centeret og have afleveret alt vores grej. I bad, have evalueret for derefter køre til Cardiff der ligger i det vestlige England, hvor vi skulle overnatte på hotel, ud at spise, og selvfølgelig videre ud og se på nattelivet i byen. Det var en rigtig god tur hvor man fik skabt nogle gode kontakter. Sergent B.V.D. Kristensen

12 Situationsmeld Ira Af Kaptajn M. Mærkedahl Pedersen, Chef for Ingeniørdetachementet/Irak, hold 9 Layout: Overkonstabel-1 Hans Brinch/Redaktionen Allerførst, hej hjemme i Skive, vi håber alt går godt. I skrivende stund har vi været i missionsområdet i fem uger og har allerede første leave hold hjemme i DK. Det følgende er en status frem til nu. Ingeniørdetachementet (IGDET) har rette i missionsområdet. Efter en god overdragelse fra hold 8, følte alle i IGDET sig godt rustede til at overtage opgaven. Camp Einherjer er jo en nybygget lejr, så opgaverne for konstruktionsektionen (KONST) og maskinsektionen (MASK) var mange i de første to til tre uger. Alle skulle have et eller andet lavet eller blot låne noget værktøj. Lejren er heldigvis godt bygget af 3 Ingeniørbataljon (IGBTN), og det lykkedes da også undertegnede, at få kontakt til de sidste folk fra 3 IGBTN, inden de drog hjemad, for lige at høre hvor helligdagene 12 var placeret, så vi vidste hvad vi kunne forvente. Heldigvis, er der indtil nu ikke dukket nævneværdige ting op. Det er dog ikke hvad man umiddelbart kan sige om det arbejde, de civile entreprenører har lavet; indkvarteringsområdet med tilhørende bade og toilet FAB. Til gengæld er de hurtige til at rette deres fejl. Som bruger af lejren og som ingeniørsoldat må man konkludere at vores LEJR koncept ikke er skudt helt ved siden af. At hold 9 bliver lukkehold, kom For os som ingeniører, giver det jo yderligere stof til eftertanke, da ingeniører, ofte har en stor med nedbrydning af en lejr. Vi venter derfor spændt på at se direktivet for nedbrydningen, hvor meget skal med hjem og hvor meget skal overdrages til andre enheder? Jeg håber ikke at beslutningen om at lukke med udgangen af august her demotiveret jer fra 3 IGBTN helt, efter at i har lagt energi i Generelt må man sige at IGDET indtil nu har haft rigeligt med opgaver, dog af meget forskellig art. Konstruktionssektionen har travlt med at løse forefaldende opgaver i lejren. Der er dog også blevet løst lidt større opgaver, Bl.a. har KONST bygget en bro over til velfærdsområdet. En bro som er bygget sammen med en bro som 3 IGBTN har bygget (broens navn er Bifrost). Broen er bygget i samme stil som den gamle. KONST har også udbygget vagten, med bl.a. et vagtskur, så vagten kan passe sin tjeneste udenfor, i skygge for solen, som for alvor er ved at få sit tag. I øjeblikket er der ca. 30 grader midt på dagen.

13 ing fra IGDET k hold 9 Maskinsektionen har i den grad også fået noget at lave. Alene det at vedligeholde maskinerne, kræver sin tid og det selvom vi har sendt en del af MASK køretøjer på ferie. Efter leave perioderne er startet, er der kun tre mand i MASK. Ellers er det store projekt for MASK i øjeblikket, etablering af IED (improvised explosive device hjemmelavet bombe ) træningsbane på basen. Egentlig er det 38 Engr Reg (de engelske ingeniører) der har ansvaret for banen, men vi har indgået et samarbejde, som indebærer at vi skal lave det grove maskinarbejde, da 38 Engr Regt maskiner er indsat i andre højt prioriterede opgaver. Derudover er det blevet besluttet, at der skal bygges nogle supplerende mure af sandsække. Det bliver godt nok ikke IGDET, der skal fylde de 260 kubikmeter sand i de sandsække, men MASK kommer til at betjene sandsække fylderen. Da det ikke er den eneste opgave, viser regnestykket, at det sandsækkene. Ammunitionsrydningssektionen har i starten brugt en del tid på at få deres kære biler op at køre nøjagtig som de vil have det. Derudover deltager de jo løbende i de operationer som bataljonen planlægger og gennemfører. Reelle ammunitionsrydningsopgaver, bliver der ikke mange af. Den irakiske hær, har efterhånden fået uddannet det der svarer til et ammunitionsrydningskompagni. Englænderne har uddannet dem og efter signende er de ganske gode. Denne enhed tager sig af langt det meste ammunitionsrydning i klassisk forstand. BAS (Basra Air Station) er stadig en stor bygge plads, der bliver især gravet overalt. Hvis det fortsætter, bliver hele området til et ø rige, hvor der ligger nogle lejre på hver sit plateau, forbundet af veje etableret på diger. Fritiden hernede, bliver brugt på mange forskellige måder; kortspil, Særligt populær er efterhånden en Cross bane som MASK har etableret umiddelbart udenfor lejren. Den er god at holde sine mountainbike kompetencer vedlige på. Derudover har MASK også etableret et område, som er velegnet til hockey og fodbold. Det er planen at SF/KONST vil stable en hockeyturnering på benene, for ST- & LOGCOY, så det ser vi alle frem til. Det var alt for denne gang, vi ses. Følg med i de løbende nyhedsbreve og se billeder fra IGDET på vores hjemmeside: 13

14 Jubilarstævne for veteraner udsendt i international tjeneste Lørdag d. 12. maj 2007, kl til på Antvorskov Kaserne i Slagelse afholdes det årligt tilbagevendende Jubilarstævne for 10, 25, 40, 45 & 50 års jubilarer. I år gælder det. 10 års jubilarer: Makedonien, 06 og 07, IFOR 02, SFOR 02, 03 & års jubilarer: Cypern, Dancon 37 og års jubilarer: Cypern, Dancon 07 og års jubilarer: Gaza, DANOR 12 & 13, Congo års jubilarer: Gaza, DANOR 02 & 03 Du behøver ikke at være medlem for at deltage, det vigtigste er at du kommer og møder dine kammerater fra den gang. Tilmelding nødvendig! Yderligere informationer på eller hos Torben Andreasen, tlf / jubilar@blaabaretter.dk Venlig hilsen Bjarne Hesselberg, landsformand De Blå Baretter Den Danske Internationale Veteranorganisation Mindehøjtidelighed ved Ingeniørregimentet I anledning af 5 års dagen for sprængningsulykken i Kabul, blev der den 6. marts 2007 afholdt mindehøjtidelighed med deltagelse af familie, pårørende og kammerater til de omkomne: Oversergent T.K. Butzkowsky Overkonstabel af 1. grad K. Carlsen Overkonstabel af 1. grad B.J.N. Andersen 14 Æret være deres minde

15 Held og "almindelig hjælp" reddede liv Ingelise overrækker en æske chokolade til hver af de to seniorsergenter som en symbolsk tak for hjælpen Foto: H. Brinch/RED Uden navigatoren havde vi aldrig fundet tilbage til ambulancen. Det er én af erfaringerne efter en af indsættelserne under snestormen i slutningen af februar. Af Redaktionen Ingelise Mikkelsen supplerer; ambulancen skulle kun til Skive Sygehus, og på sygehuset kendte jeg den vagthavende læge. Ingelise har haft astma i syv år, og har flere gange om dagen taget astmamedicin. Men en dag i februar i år var der noget galt: Det føltes som om, jeg havde 200 kg. på brystet, og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det var den 22. februar, og Danmark var ramt af snestorm, så det var ikke sådan bare lige, at komme under lægebehandling. Ingelise og hendes mand bor i Nordsalling, og dér kunne ambulancen under ingen omstændigheder komme frem. Redderne måtte opgive at forcere snemasserne og parkerede ambulancen 8 kilometer fra Ingelises hjem. For en sikkerheds skyld blev ambulancen forladt med de blå blink tændt. Resten af vejen til adressen foregik i en PMV fra Ingeniørregimentet. Flere steder var snedriverne langt over PMV en. De to meter høje driver, blæsten, der fik sneen til at fyge til meget hurtigt og mørket fik alt til at stå i ét, og vejskilte, høj som lav, var helt væk. Besætningen på PMV en bestod af seniorsergent Leif Nielsen (miderst på billedet) og seniorsergent Kim Petersen. Hverken Leif eller Kim har sjældent oplevet noget lignende vejr. Det var en stor udfordring af komme igennem sneen. Men det lykkedes, og sammen med Falckredderne Lasse og Kurt, fik de Ingelise pakket ombord på PMV en inden turen gik retur. Bæltesporene var allerede sneet til, og det var meget vanskeligt at finde tilbage til ambulancen. Selv om navigatoren blev brugt, kunne man på et tidspunkt være i tvivl, om ambulancen overhovedet kunne findes igen. Netop i samme øjeblik kunne det blå blink skimtes igennem mørket og snefygningen. Uden navigatoren havde vi aldrig fundet tilbage til ambulancen siger de to seniorsergenter samstemmende. Tre uger senere, fredag den 16. marts i år, havde Ingelise Mikkelsen sat sine redningsmænd stævne. Snakken gik hurtigt på løst og fast. Ingelise kunne fortælle, at det viste sig, hun igennem syv år havde været udsat for en gradvis ophobning af astmamedicinen i kroppen. Man kan tale om en form for forgiftning. Og hvis ikke hun var kommet under korrekt behandling, og havde fået modgift, så hurtigt, var det ikke sikkert, at hun ville have overlevet. Under hele seancen var hun ved godt mod på trods af smerte. Hun nåede sågar at tænke, at hun håbede, at PMV en ville ødelægge nogle af trafikchikanerne i byen. De er nemlig virkelig chikanerende. Hun fortalte også, at der var væltet 33 træer rundt om deres hjem, hvilket er et godt billede på vejrsituationen, dén dag i februar, hvor held og almindelig hjælp sandsynligvis redde hendes liv. 15

16 Fint besøg på Ski Af Oberstløjtnant H. Holm, Bataljonschef 3 Ingeniørbataljon/ Danske Division Foto & Layout: Overkonstabel-1 H. Brinch, Redaktionen For anden gang på under en uge General. I sidste uge var det Chefen for Hærens Operative Kommando, Generalmajor Poul Kiærskou. Denne gang var det Chefen for Danske Division, Generalmajor Peter Kühnel. Tirsdag den 13. marts klokken 1100 præcist rullede Generalmajor Kühnels tjenestevogn op foran bygning 9, hvor han blev modtaget af Regimentschefen, Oberst Køppen, og Chefen for 3 Ingeniørbataljon, Oberstløjtnant Holm, samt et æreskommando fra Konstruktionskompagniet under ledelse af Premierløjtnant Bøstrup. Anledningen til det fornemme besøg skal ses som et led i generalens rundrejse til Divisionens enheder denne gang 3 Ingeniørbataljon, som er en del af divisionstropperne. Efter modtagelse og den efterfølgende inspektion af æreskommandoet, der i øvrigt strålende solskin på denne smukke forårsdag, blev generalen ført direkte til mødelokalet i bygning 9, hvor Chefen for 3 Ingeniørbataljon gav generalen en grundig orientering om bataljonens organisation, struktur og opgaver. et detaljeret indblik i de mange udfordringer og noget anstrengte vilkår for opgaveløsningerne, som ikke bare 3 Ingeniørbataljon står overfor, men som alle enheder i Ingeniørtropperne i større eller mindre grad lider under. Vigtige emner som hyppige udsendelser af specialister, kompleksiteten af ingeniørtroppernes opgaver samt spørgsmålet om den eksisterende strukturs robusthed til at løse de mange pålagte opgaver, var 16

17 ve Kaserne - igen genstand for de efterfølgende drøftelser med generalen. Efter orienteringerne, drøftelserne og en let frokost var det så tid til at gennemføre en ceremoni, som mange af Konstruktionskompagniets og Stab 3 Ingeniørbataljons folk havde set frem til med længsel nemlig overrækkelse af NATO medaljen som anerkendelse for Bataljonens indsats med opbygning af infrastruktur i det sydlige Afghanistan april til juni 2006 som forudsætning for den efterfølgende opbygning og indsættelse af DANCON ISAF RC(S) i Helmand ørkenen i løbet af sommeren Symbolsk nok præcist et år efter de første af bataljonens folk (Overkonstabel Hougaard, Premierløjtnant Iversen og Oberstløjtnant Holm) tog af sted på Fact Finding i Afghanistan forud for opgavens gennemførelse. I øvrigt som de første danske soldater i Helmand! Generalen gav i sin tale til bataljonen udtryk for sin dybe og oprigtige anerkendelse af og respekt for bataljonens og ingeniørtroppernes professionelle løsning af opgaver i internationale operationer og understregede vigtigheden af, at hæren netop rådede over dygtige og Han fortsatte med at udtale sin dybeste respekt overfor ingeniørsoldatens evne til at løse disse mangeartede og meget komplekse opgaver, som oftest under stort tidspres og under vanskelige forhold, hvor ingeniørenhederne typisk bliver indsat som de første i missions området. Efter påhæftning af den eftertragtede medalje havde generalen lejlighed til personligt at hilse på og få en snak med alle modtagerne over et koldt glas hvidvin, inden turen for generalen og hans adjudant atter gik tilbage til Haderslev. Endnu en god og begivenhedsrig dag for 3 Ingeniørbataljon og Ingeniøregiment lakkede mod enden! Billedet øverst t.v: Oberst O.Køppen og Oberstløjtnant H.Holm modtager generalmajor Kühnel (med sort baret). Nedenfor: Generalmajoren påsætter medaljer. Alle Foto: Hans Brinch/Redaktionen 17

18 Mindeord Overkonstabel af første grad, Leif Benny Pedersen Ingeniørsoldater passede på Bush, Blair og Fogh Det er med stor sorg, at 3 Ingeniørbataljon modtog meddelelsen om Leif Benny Pedersens alt for tidlige bortgang den 30. januar Leif døde i en alder af 53 år som følge af de kvæstelser, han Leif var Ingeniørsoldat af hele sit hjerte og tjenesten ved Ingeniørregimentet fyldte en stor del af hans liv. I 1972 påbegyndte Leif Konstabelgrunduddannelsen ved Sjællandske Ingeniørregiment som 18 årig. Senere på året blev Leif forsat til Jyske Ingeniørregiment i Randers, hvor det blev til i alt 25 års tjeneste i Kronjyllands hovedstad. Leif nåede at forrette tjeneste ved stort set alle enheder ved Jyske Ingeniørregiment inden regimentet blev nedlagt i 1997, såvel i stående styrke som i uddannelsesstyrken. Han bestred mange funktioner gennem tiderne; panseringeniør, maskinfører, messemand, stabshjælper ingen udfordring var for stor for Leif. Mange vil dog nok især huske Leif som kører i feltbrosektionerne. Når der skulle slås en feltbro DIP kunne man altid regne med Leif og hans professionalisme. Leif levede konstant op til Ingeniørsoldaternes etos og han satte stor ære i at levere sin bro i rette tid, på rette sted og i rette stand og mængde. Havde slagningsstyrken problemer med at samle broen eller manglede der arbejdskraft, kunne man være helt sikker på, at Leif altid villigt gav et nap med. Leif var i mange år ivrig deltager på regimentets fodbold hold og var med til at vinde megen hæder og ære til Ingeniørregimentet. Her blev Leif især kendt for sit altid gode humør, sin stædighed og som drivkraft bag det gode kammeratskab. Leif så hver sommer frem til regimentets årlige maskinopgaver på Station Nord i det Nordøstlige henover sommerperioden. Da Jyske Ingeniørregiment blev nedlagt i 1997 fulgte Leif med til Skive og det nyoprettede Ingeniørregiment, idet han dog beholdt sin bopæl uden for Randers. Her forrettede han tjeneste i Parkkompagniet, og siden sommeren 2005 i Konstruktionskompagniet som maskinfører. menneskelige egenskaber, hans aldrig svigtende hjælpsomhed og hans omfattende faglige viden og færdigheder. Vores tanker og dybeste medfølelse går til Leifs efterladte, hans mor, hans kone Inge-Lise og hans børn. Æret være Leif Benny Pedersens minde. Henrik Holm, oberstløjtnant, Chef for 3 Ingeniørbataljon/Danske Division 18

19 Navne Nyt Den 19. januar 2007 blev følgende elever udnævnt til sergenter efter at have bestået sergentuddannelsen ved Hærens Ingeniør & ABC-Skole. Fra venstre: D.H. Kristensen, B.S. Jensen, C.U. Pedersen, M.L. Jensen, T.N. Ottesen, B. Mogensen, F. Lundøe. Holdfører: Premierløjtnant J. Andersen. Næstkommanderende: Oversergent J.H.Sørensen. Foto: H. Brinch/RED Den 6. januar 2007 afholdt Seniorsergent L.T. Hansen (t.v) 2 Uddannelsesbataljon/3 HRUKMP reception i sergentmessen, i anledningen af sin 50 års fødseldselsdag. Der var rigtigt stort fremmøde på dagen og han lykønskes her på billedet af Seniorsergent E.G. Thomsen. Foto: H. Brinch/RED Foto: H. Brinch/RED Pr. 15. januar 2007 har forsvarschefen ansat kok L. Møller som tjenestemand. 19

20 Centraliseret Talsmandsuddannelse (CENTA) I februar måned var der CENTA kursus på skive kaserne for 60 menige talsmænd fra Hæren og Flyvevåbnet. Fordelen ved den centraliserede uddannelse er, at alle talsmænd nu får den samme baggrundsviden ud fra information som er helt up to date. Efter kurset skulle alle deltagerne tilbage til eget tjenestested for at vælge deres egen landstalsmand. Kurset havde også deltagelse fra værnepligtsrådet. Foto: H. Brinch/RED 20