Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionsdata og Frøavlsforsøg 2008/2009"

Transkript

1 xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg 28/29

2 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 28 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel med Hussar OD 5 Kvælstof til Rødsvingel 6 Blanding af vækstreguleringsmidler med græsmidler i rødsvingel 8 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel 9 Vækstregulering og kvælstof til foderstrandsvingel 11 Bekæmpelse af bladsvampe i strandsvingel 12 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel 13 Bladsvampe i engrapgræs 14 Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs 15 Kvælstof og Vækstregulering i Hybridrajgræs 17 Mangan til almindelig rajgræs 17 Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk Planteforædling 18 Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs 19 Udlægsmetoder og udbytter i frøgræsser 21 Frømarkernes behandling i efteråret markdemo på Vallø 23 Græsukrudtsbekæmpelse i korn med udlæg og i frømarken 26 Udlæg af engrapgræs i hvidkløver på Bramstrup 28 Udvikling i udbytte og kvalitet 29 Nøgletal 3 Certificering 31 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 28/29 I dette års udgave af hæftet fokuseres specielt på græsukrudt og bekæmpelse af dette i vores frøarter. Milde vintre i de seneste år, har sammen med en stor andel af vintersæd, forårsaget et større problem med græsukrudt. Græsukrudt skal som hovedregel bekæmpes ved sædskiftemæssige foranstaltninger, samt i de afgrøder i sædskiftet, hvor der ikke er udlæg af frøgræs. I selve frøafgrøden har vi begrænsede muligheder for kemisk bekæmpelse, men der er dog nogle, og vi arbejder på at finde flere. Et andet problem vi omtaler i hæftet er graden af ompløjning af nyudlæg. I vores statistikker kan vi se, at mange avlere ikke får etableret deres udlæg korrekt, og derfor er tvunget til at ompløje efter høst af dæksæden. Vi har i tidligere års forsøg vist, at der er gode muligheder for at etablere udlæggene rigtigt, f. eks. ved såning af dæksæden på dobbelt rækkeafstand. Vi mangler nu kun at få denne metode udbredt til endnu flere bedrifter. Desuden skal vi passe på ikke at glemme håndværket, og den rettidige udførelse af arbejdet. Bagerst i hæftet findes som sædvanlig opgørelser over udbytte og kvalitet i årets høst sammenlignet med foregående år. Betingelserne for høst 28 var ikke gode. Først blev udlægsmarkerne truet af en våd sommer og høst i 27, som gav markerne en dårlig start. Efterår og vinter blev god for udlæggene, men derefter truede en tør sommer 28 med at reducere udbytterne voldsomt. Som gennemsnit blev høsten dog normal, men med rekordstore udsving fra art til art og fra avler til avler. Vi ønsker dig god fornøjelse med læsningen af hæftet og håber du vil finde inspiration til nye tiltag, der kan optimere udbytterne på din bedrift. Med venlig hilsen DLF-TRIFOLIUM A/S Redaktion: Jørgen Hansen, Erling Christoffersen, Stig Oddershede, Birthe Kjærsgaard og Anders Mondrup

3 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 3 Vækstbetingelser 28 Efter sidste års ekstreme vejr så vi alle frem til en mere normal vækstsæson i 28, hvor der forhåbentligt kunne høstes gode udbytter af god kvalitet. Grundlaget for et godt udbytte i græsfrøarterne lægges for de fleste arters vedkommende allerede i udlægsåret, og specielt efterårsudviklingen har stor indflydelse på stængeldannelsen og derved det potentielle frøudbytte. De mest ønskværdige forhold er et fugtigt efterår med jævne temperaturer, og en forholdsvis mild vinter, der først sætter ind ved juletid. Vækstforholdene i efteråret 27 bød på de bedst tænkelige forhold for frøgræsserne, hvor netop de nævnte forhold var til stede. Frøafgrøderne overvintrede derfor generelt i den rette udvikling, og et godt udgangspunkt var grundlagt. Efter vinteren startede planterne væksten i slutningen af februar, og temperaturen holdt sig på det jævne gennem hele foråret. Gødning kunne tildeles rettidigt til frøafgrøderne, og modsat foråret 27 faldt der passende mængder nedbør, således at den tildelte gødning kunne blive tilgængelig for planterne med det samme. Forårssåningen blev ligeledes overstået uden de store problemer, og generelt havde alle afgrøder fået en fornuftig start i 28. I tabel 1 ses de målte nedbørsmængder i forhold til normal i de enkelte regioner i Danmark. Som det fremgår af tabellen, var der ikke de store variationer i de enkelte landsdele i nedbørsmængder i marts og april. Helt lokalt kunne der dog være store variationer i de nedbørsmængder, der faldt specielt i april måned. Dette fik betydelige konsekvenser for afgrødernes udvikling senere hen i vækstsæsonen. Maj måned blev nemlig usædvanlig tør, og specielt i dele af Jylland faldt der kun ganske få millimeter. På lettere jordtyper uden vandingsmuligheder opstod der derfor stor vandmangel. Specielt udsat var almindelig rajgræs, der har et stort vandforbrug i maj måned og netop i Jylland dyrkes det største areal af almindelig rajgræs. De tidlige frøgræsser, som specielt rødsvingel har sit største vandforbrug i april og begyndelsen af maj. Rødsvinglen havde derfor gavn af passende mængder nedbør i april, og den tørre periode i maj og begyndelsen af juni. Afgrøden blev ikke for kraftig, og blev derfor mere opretstående til bestøvningen i juni. I juni måned bestøver de fleste af græsfrøarterne. Vejrforholdene i bestøvningsperioden er den vigtigste faktor for et højt frøudbytte af en god kvalitet. Antallet af dage uden Tørken i maj skabte stort behov for vanding. Tabel 1: Nedbør i marts til juli 28 Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Marts 8 Normal April 8 Normal Maj 8 Normal Juni 28 Normal Juli 28 normal mm mm mm mm mm mm mm mm mm mm Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland Syd Øst Vest Nord

4 4 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg TABEL 2: DAGE MED UNDER 1 MM NEDBØR I JUNI OG JULI 28 Dage u. 1 mm Dage u. 1 mm nedbør hele juni 1/7-15/7 16/7-31/7 1/8-1/8 Bornholm Sjælland Syd og Vest samt Lolland-Falster Sjælland, Nord Fyn Jylland Syd Øst Vest Nord Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nedbør i denne periode er derfor afgørende for, hvor godt den enkelte afgrøde bliver bestøvet. Den enkelte afgrøde bestøver normalt kun over ca. en til to uger, og det er naturligvis lige netop i denne periode, at vejret skal holde tørt. I tabel 2 ses en opgørelse over antal dage, hvor der faldt under 1 mm regn i juni og juli måned, hvilket betyder potentielle gode bestøvningsdage i juni og gode høstdage i juli. Efter den lange tørkeperiode i maj, så de fleste ret pessimistisk på årets frøhøst, idet der på mange arealer var synlige områder med tørkestressede planter. Heldigvis kom denne pessimisme ikke helt til at holde stik, idet de høstede udbytter i de fleste arter ser fornuftige ud. Se på side 29 i dette hæfte den grafiske opstilling over udbytter og kvaliteter i 28 sammenlignet med forrige år. Vejret i høstperioden er naturligvis også vigtigt for at bjerge høsten bedst muligt, og også afgørende for kvaliteten af det frø, der høstes. Den tørre forsommer resulterede i 28 i en forholdsvis tidlig modning af frøgræsserne, og allerede i slutningen af juni begyndte skårlægning og høst af de tidligste arter. I den østlige del af landet, hvor de tidligste arter fortrinsvis dyrkes, var vejret flot og stabilt i den første uge af juli. En stor del af engrapgræs, stivbladet svingel og tidlig rødsvingel blev derfor høstet under optimale forhold. Perioden fra den juli blev mere ustablil med byger og blæst, og en del frøavlere blev nervøse for dryssespild. Derfor blev der forsøgt at høste en del af de tidligste rajgræsser, rødsvingel, strandsvingel m.fl., og dette gav en del problemer på tørrerierne, idet afgrøden på dette tidspunkt ikke var tilstrækkelig moden. Fra midten af juli kom en stabil og tør periode, og her blev stort set alt det resterende frø høstet. Kun enkelte sildige sorter af almindelig rajgræs var ikke tjenlige til høst i denne periode, og her opstod der vanskeligheder med bjergningen af frøet i august måned. I den gode stabile periode i sidste halvdel af juli blev det meste græsfrø tærsket.

5 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 5 Bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel med Hussar OD Langt det meste af vores rødsvingel anvendes til plænegræs, hvor indhold af enårig rapgræs er meget uønsket. Desuden vil enårig rapgræs i frømarken sænke frøudbyttet og hæve rensesvindet. Derfor har vi iværksat forsøg i håbet om at finde en god afløser for Gallant, der ikke mere er tilladt. I figur 1 ses indholdet af enårig rapgræs i rødsvingel i de sidste 5 år. Indholdet er ikke stort som gennemsnit, men når vi skal finde partier, som er fri for enårig i den store prøve, er dette ofte vanskeligt. Vi anlagde sidste efterår to forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel efterår og forår med Hussar OD.,5,45,4,35,3,25,2,15,1,5 Figur 1. Indhold af enårig rapgræs i i gennemsnit af alle partier i rødsvingel. Behandling (kg/l pr. ha) Tabel 1. Bek æmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel efter og forår Behandlingstidspunkt Enårig rapgræs i frø Udbytte (merudbyttte) Kg/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 Gns. Ubehandlet, ,2 Hussar OD Medio sept., ,5 Hussar OD Medio sept ,5 Hussar OD Medio april, ,1 Hussar OD Medio april (,5 +,5) Hussar OD Medio april + maj LSD Tabel 2: Bek æmpelse af enårig rapgræs i rødsvingel forår Behandling (kg/lpr. ha) Behandlingstidspunkt Forsøg 1: Aniset Forsøg 2: Maxima Celianna Udb. Enå. rapgr. Udb. Enå. rapgr. Udb. Enå. rapgr. Udb. Kg/ha dækn. maj Kg/ha dækn. maj Kg/ha dækn. maj 3 fs. Ubehandlet Primo april ,5 Hussar OD Primo april ,1 Hussar OD Ultimo april -33 8,5 Hussar OD Ultimo april ,1 Hussar OD Ultimo april ,5+,5 Hussar OD P. + U. april LSD

6 6 Produktionsdata og FrøavlsForsøg På forhånd havde vi en ide om, at det er vigtigt at starte bekæmpelsen af enårig rapgræs i efteråret, mens det er småt, og dermed nemmere at bekæmpe. Desuden undgås, at det konkurrerer med afgrøden i hele vækstsæsonen. Midlet var dengang ikke godkendt til efterårsanvendelse, men det er det blevet efterfølgende. I Tabel 1 er vist resultatet af forsøgene. Det ses, at der er merudbytte for at anvende Hussar OD om efteråret. I den godkendte dosering på,2 l/ha, er der i gennemsnit 122 kg frø pr. ha i merudbytte. På grund af den tørre sommer, er der ikke meget enårig rapgræs i frøvaren. Det er simpelthen tørret væk. I det ene forsøg er der dog,7 i ubehandlet, som er reduceret til ved anvendelse af,5 l/ha Hussar OD. Forårsanvendelse kan også lade sig gøre, men i lighed med forsøgene fra 27, er der tendens til mindre udbytte ved anvendelse af,1 l/ha Hussar OD på det sene tidspunkt (se tabel 2). I praksis vil vi derfor anbefale en så tidlig anvendelse som muligt i april måned, og en dosering på,5 l/ha. Den godkendte dosering i efteråret på,2 l/ha ser ud til at være i underkanten, men det var, hvad der var mulighed for at komme igennem med som off-label godkendelse. En anden betingelse for godkendelsen er, at der senest må behandles 15. september. Bekæmpelsen af enårig rapgræs i rødsvingel begynder allerede i dæksæden, hvor der skal anvendes DFF sammen med Oxitril. Desuden kan anvendes Hussar OD i foråret i både hvede og byg. I frøåret skal man bekæmpe enårig rapgræs med Hussar OD i første halvdel af september, inden ukrudtet bliver for stort. I tilfælde med store mængder enårig rapgræs, kan der følges op i foråret med Hussar OD i begyndelsen af april. Kvælstof til rødsvingel I rødsvingel har vi i mange år holdt igen med kvælstoftildelingen om foråret. Dette skyldes, at lejesæd ved blomstring kan reducere udbyttet væsentligt i denne art. Efter at vækstreguleringsmidlet Moddus i kombination med CCC er blevet standard, har vi gradvist øget kvælstofmængden om foråret. Vi har i 3 års forsøg påvist, at merudbyttet for at give ekstra 3 kg N pr. ha og samtidig vækstregulere er 132 kg frø pr. ha. Dette års forsøg er begge anlagt i sorten Maxima, og begge marker er 1. årsmarker efter udlæg i vinterhvede. I forsøg 1 er der 25. september gødet med 3 t svinegylle pr. ha ( 9 kg/ha NH4+) og i maj vækstreguleret med,5 l/ha Moddus + 1,25 l/ha CCC. I forsøg 2 er der 25. august gødet med 73 kg/ha N, og vækstreguleret d. 8. maj med,5 l/ha Moddus. I figur 1 ses resultaterne som gennemsnit af de to forsøg. I de 4 første led er gødningen udbragt primo marts, mens udbringningen i led 5 og 6 er delt i to udbringninger primo marts og 16. maj. Der er merudbytte op til 8 kg N om foråret ved 75 kg N om efteråret. Stigningen fra 6 til 8 Kg N er dog kun på 2 kg frø. Man får ikke merudbytte ved at dele 4 kg N i 2 kg N tidligt og 2 kg N i maj, og man får mindre udbytte ved at dele 6 kg i 4 kg N tidligt og 2 kg N i maj. 28 var et specielt år, og der har ikke været lejesæd af betydning i nogen af forsøgsparcellerne. I tabel 1 ses resultaterne fra de to forsøg enkeltvis. Tabel 1. Kvælstof til rødsvingel Kvælstof forår Udb./merudb.(kg/ha) Lejesæd (1-1) Kg N/ha Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 1 Forsøg 2 2 i marts i marts i marts i marts i marts + 2 i maj i marts + 2 i maj Kg N/ha efterår 9 73 LSD

7 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 7 På Dansk Planteforædling blev der i 28 høstet særdeles høje udbytter i rødsvingelforsøgene. Topscorer i forsøgene blev sorten Maxima, hvor der blev høstet over 35 kg råvare pr. ha. På Dansk Planteforædling udfører vi en del forsøg for at finde de bedste sorter med hensyn til brugsegenskaber og frøudbytte. I disse forsøg har vi også afprøvet forskellige behandlinger. Resultaterne af dette ses i figur 2, og det ses, at der i 28 har været meget stor effekt af kombinationen af ekstra kvælstof og vækstregulering. Rødsvingelen er udlagt i ærter, så ærterne har bidraget til den totale kvælstofforsyning med 2-3 kg N pr. ha. Den højestydende sort i forsøgene var Maxima, og derfor er denne medtaget alene. Det ses, at den kvitterer rigtig godt for den rigtige behandling. Vores hidtidige anbefaling, nemlig at gøde med 75 kg N om efteråret og 45-6 kg N om foråret, samt at tildele forårsmængden på en gang i begyndelsen af marts, kan fastholdes. Dette har som forudsætning, at der vækstreguleres. Kg frø/ha 24 Kg/ha (råvare) Kg N/ha forår Commutata Trichophylla Rubra Rubra Maxima Beh. 1. Beh. 2 Beh. 3 Figur 1. Udbytte i rødsvingel ved stigende mængder kvælstof om foråret. Gennemsnit af 2 forsøg 28. Figur 2. Ekstra kvælstof og vækstregulering i forsøg 28 på DP. Beh. 1: 63 N efterår + 36 N forår. Beh. 2: 63 N efterår + 56 N forår. Beh. 3: Som 2 + (1,25 CCC +,4 Moddus) i maj.

8 8 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Blanding af vækstreguleringsmidler med græsmidler i rødsvingel I maj måned melder det samme spørgsmål sig hvert år. Kan Moddus og CCC udsprøjtes i blanding med midler mod grove græsser? Behandlingstidspunktet er næsten sammenfaldende, og derfor er en sammenblanding meget ønskværdig. Vi har tidligere set meget kraftigere virkning af vækstreguleringen, når der iblandes enten Fusilade Max eller Focus Ultra. Vi har nu to års forsøg, som begge er udført under tørre forhold omkring sprøjtetidspunktet. Det vil sige at planterne var stressede, og derfor vil en eventuel skade ved sammenblandingen komme til udtryk. Vi har haft 2 forsøg i begge år, men i 28 blev det ene forsøg desværre kasseret på grund af for usikre resultater. Virkningen af midlerne ses bedst ved at studere lejesædskaraktererne ved blomstring. (se tabel 1 og figur 1). I gennemsnit har det ubehandlede led lejesædskarakteren 8, mens vækstregulering med CCC + Moddus giver lejesædskarakter 5 (1= helt i leje). Ved iblanding af DASH, Fokus + DASH og Fusilade Max bliver lejesædskarakteren lavere. Ser vi på udbyttet blev dette i 27 påvirket positivt i det ene forsøg ved at blande, mens det andet forsøg ikke gav nævneværdige udslag. I 27 var juni måned meget nedbørsrig, og specielt i det ene forsøg var afgrøden meget kraftig. Dette betød, at der var merudbytte for kraftig vækstregulering. I det andet forsøg var der tørkeskade i Lejesæd (1-1) Led nr. (se tabel 1) fs. nr. 1 fs. nr. 2 fs. nr. 3 Figur 1. Lejesædskarakter ved blomstring, 1-1 (1=helt i leje). maj omkring tidspunktet for vækstregulering, og derfor var resultatet ikke så entydigt. I 28 var der tørke i juni, og merudbyttet for vækstregulering var mindre, men alligevel ingen skade ved sammenblanding. Konklusionen på forsøgene er, at der i normale afgrøder ikke er nogen risiko ved at sammenblande vækstreguleringsmidler med græsmidler. Der skal derfor vækstreguleres med,4 Moddus + 1,25 CCC i midten af maj under gode vækstforhold. Iblanding af Fusilade Max eller Fokus Ultra + DASH forøger virkningen af vækstreguleringen, hvilket i de fleste tilfælde er positivt. Led. Nr. Behandling (kg/l pr. ha) Tabel 1. Blanding af vækstreguleringsmidler med græsmidler Forsøg 1: Maxima Forsøg 2: Maxima Maxima 3 forsøg Udb. Lejesæd Udb. Lejesæd Udb. Lejesæd Udb. Lejesæd Kg/ha -1 Kg/ha -1 Kg/ha -1 Kg/ha -1 1 Ubeh ,25 CCC+,4 Moddus ,25 CCC +,4 Moddus +,5 DASH ,25 CCC +,4 Moddus +,5 DASH + 1,5 Fokus U ,25 CCC +,2 Moddus +,5 DASH + 1,5 Fokus U ,25 CCC +,4 Moddus + 1,5 Fus. Max LSD ns

9 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 9 Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel Bekæmpelse med Reglone Indholdet af væselhale i vores partier stiger i disse år, og antallet af partier, der er helt fri for væselhale falder hvilket ses af figur 1 og 2. Vi har derfor en stor opgave i at finde egnede bekæmpelsesmuligheder for denne ukrudtsart. I engrapgræs har vi ofte set en rigtig god bekæmpelse af væselhale, når der vintersprøjtes med Reglone. Selv om vi ved, at rødsvingel er mere følsom for Reglone end engrapgræs, har vi alligevel udført et par forsøg med Reglone (tabel 1 side 1). Begge forsøg er udført i 2. års marker af sorten Maxima, hvor der var konstateret væselhale i 1. års marken. I begge forsøg var der ikke den store skade på rødsvinglen ved en sprøjtning i slutningen af september/begyndelsen af oktober. Der var så til gengæld heller ikke den store effekt på væselhale. I december var der i det ene forsøg en stor skade på rødsvinglen ved 1 og 1,5 l/ha, mens der ved,5 og 1 l/ha i det andet forsøg ikke var skade på frøudbyttet, og en reduktion i indholdet af væselhale. I begge forsøg var der altså ikke nævneværdig skade af,5 l/ha, og der var i forsøg 2, hvor der var et indhold af væselhale, en reduktion af dette ved behandlingen. På baggrund af de to forsøg vil vi arbejde videre, for at finde den rigtige kombination af dosering og tidspunkt for behandling.,18,16,14,12,1,8,6,4, Figur 1. Indholdet af væselhale i i gennemsnit af alle partier Figur 2. partier fri for væselhale. Rødsvingel sprøjtet med Reglone 11. december 27. På billedet ses virkningen af Reglone fotografetet i januar. Parcellen i midten er behandlet med,5 liter pr. ha, til højre med 1, liter pr. ha og til venstre med 1,5 liter pr. ha. Indsatte billeder: behandlet med Reglone til venstre - ubehandlet til højre.

10 1 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Behandling (l pr. ha) Beh. tidspunkt Forsøg 1 Forsøg 2 Udb./merudb. Væselhale Beh. Udb./merudb. Væselhale Kg/ha * i frø. tidspunkt Kg/ha * i frø Ubehandlet ,4,5 Reglone 26. sep okt ,4 1, Reglone 26. sep okt. 25 5,2 1,5 Reglone 26. sep okt. 1 5,3,5 Reglone 11. dec dec , Reglone 11. dec dec ,1 1,5 Reglone 11. dec dec LSD * dækning af jordoverflade Tabel 1. Bek æmpelse af væselhale med Reglone Umiddelbart ser det ud til, at Reglone i dosering på op til 1 l/ ha i december er et godt bud på en bekæmpelse af væselhale, men vi skal have nogle flere erfaringer i forskellige år, før vi kan sige dette med sikkerhed. Disse forsøg er udført i 2. års Maxima, og andre sorter kan reagere anderledes på Reglone. Reglone er ikke godkendt i rødsvingel. Bekæmpelse af væselhale med Roundup og Kerb I tabel 2 ses resultaterne af 2 forsøg, hvor vi har afprøvet Roundup og Kerb. Roundup har tidligere været forsøgt i rødsvingel i lave doseringer, og med store udbyttetab til følge. I disse forsøg, hvor midlet blev anvendt i oktober var udbyttetabet begrænset. Desværre kan vi ikke se en effekt på indholdet af væselhale. Væselhale spirer over hele efterårsperioden, og selv om man får bekæmpet de planter, der er spiret i oktober, kan det sagtens ske, at der efterfølgende spirer nye planter frem. Kerb er et jordmiddel og derfor ville det være oplagt at bruge mod væselhale, idet virkningen så kan holde sig igennem hele efteråret. Desværre er virkningen overfor rødsvingel alt for voldsom, og selv i lave doseringer er det ikke anvendeligt. Ingen af de afprøvede midler er godkendt til rødsvingel. Behandling (l pr. ha) Tabel 2. Bek æmpelse af væselhale med Roundup og Kerb Udb. Forsøg 1 Forsøg 2 Udb. Tidspunkt væselhale væselhale Kg/ha Kg/ha Ubehandlet ,1 Roundup okt ,1,2 Roundup okt. -7,2-5,4 Roundup okt. -62,1-2,1,8 Kerb dec. -24,1-19,2 Kerb dec. -395,3-517,4 Kerb dec. -188,1-1175,1 LSD Kerb blev afprøvet i efteråret 27. Parcellen til venstre fik,2 liter pr. ha 27. november, mens parcellen til højre fik,4 liter pr. ha. I begge tilfælde var skaden voldsom, nemlig udbyttetab på 517 og 1175 kg. pr. ha. Parcellen i midten er ubehandlet.

11 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 11 Vækstregulering og kvælstof til foderstrandsvingel Fodertyper af strandsvingel er mere bladrige og gror kraftigere til end plænetyper. Frøudbyttet i fodertyperne er generelt lavere end i plænetyperne. I et tørt år vil fodertyperne blive påvirket mere negativt end plænetyperne på grund af deres større bladareal. Der er udført 1 forsøg i 27 og 2 forsøg i 28, alle i sorten Kora, og resultaterne ses i tabel 1. Tendensen er ens i forsøgene, og der er opnået store merudbytter for vækstregulering. Forsøgene fra 27 og 28 viser, at,4 l/ha Moddus ikke er tilstrækkelig for at opnå det bedste frøudbytte. Cycocel har ikke bidraget til et højere frøudbytte i disse forsøg. Tilførsel af ekstra 3 kg N pr. ha uden vækstregulering har givet negativt resultat. Svampebekæmpelse med Amistar og Folicur har ikke givet merudbytte. års resultater i plænesorterne har vist tilsvarende resultater. Moddus er godkendt med,5 l/ha, men der arbejdes på at forhøje denne dosering til,8 l/ha. Det er bemærkelsesværdigt, at der er opnået høje merudbytter for vækstregulering i begge forsøg i 28. I forsøg 1 har der været meget begrænset med lejesæd, men alligevel er der merudbytte for vækstregulering. I forsøg 2 er der mere lejesæd i ubehandlet, og derfor også mere synlig effekt af behandlingerne. Det bedste økonomiske resultat opnås ved gødskning med 3 kg N/ha over N-norm kombineret med,8 l/ha Moddus. Tidligere Høst af strandsvingelforsøg med vækstregulering og kvælstof. Tabel 1. Vækstregulering og kvælstof til foderstrandsvingel Behandling (kg/l pr. ha) Lejesæd 28 Udbytte/merudbytte (brutto) Udbytte/merudbytte (netto) 1-1 (1= helt i leje) kg/ha kg/ha Rel Ubehandlet ,4 Moddus ,8 Moddus ,25 CCC +,4 Moddus ,25 CCC+,4 Mod.+ 3 N ,8 Moddus + 3 N / 28 1,2 Moddus + 3 N Ekstra 3 N ,25 CCC +,4 Mod. +,25 Ami.+,25 Fol LSD N-mængde mark Antal forsøg * Moddus tilsat,15 Agropol. Ekstra kvælstof er tilført ved vækststart. Alle øvrige behandlinger udført i stadie / 28 27/ 28

12 12 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Bekæmpelse af bladsvampe i strandsvingel Tabel 1. Bek æmpelse af bladsvampe i strandsvingel Udbytte og merudbytte, brutto Udbytte Behandling (kg/l pr. ha) Beh. stadie kg/ha Rel /28 26/28 Ubehandlet ,25 Zenit 575 EC ,25 Zenit 575 EC +,25 Amistar ,25 Zenit 575 EC +,25 Amistar +,25 Karate ,75 Bell LSD Antal forsøg Sort Starlett Starlett Starlett I 28 er der ikke opnået merudbytte for svampebekæmpelse i strandsvingel. I de tre forsøgsår er der opnået merudbytte for svampebekæmpelse i 2 ud af 7 forsøg. I forsøgene har der ikke været kraftige angreb af meldug, rust, eller bladpletsvampe. Forsøget i Starlett i 28 viser et negativt merudbytte for svampebekæmpelse. Årsagen kan være meget tørre forhold, som i kombination med svampemidlernes formulering, kan reducere vokslaget på bladene, og dermed forøge fordampningen af vand fra planterne. Ud fra forsøgene kan vi generelt ikke anbefale svampebekæmpelse i strandsvingel. Det er specielt meldug og bladpletsvampe, der optræder i strandsvingel. Insektbekæmpelse med Karate er kun undersøgt i kombination med svampebekæmpelse. I alle forsøg er der højere udbytte, hvor der er tilført Karate + svampemidler, sammenlignet med svampemidler alene. Tabel 2. Bek æmpelse af bladsvampe i strandsvingel Behandling (kg/l pr. ha) 27 Udbytte og merudbytte, brutto 28-1 kg/ha / 28 1,25 CCC +,4 Moddus ,25 CCC +,4 Moddus +,25 Amistar ,25 Folicur LSD Antal forsøg Sort Kora Kora Kora

13 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 13 Bekæmpelse af fremmede græsser i strandsvingel I forsøget med Primera Super i år var planterne til forskel fra 26 og 27 tørkestressede. Desuden var der ikke udbyttekrævende græsukrudt på forsøgsarealet i 28. Derfor er der et mindre udbytte ved behandlingen med Primera Super i 28. (Se tabel 1) I tabel 2 vises resultaterne af et andet forsøg anlagt på et areal med meget almindelig rapgræs. I dette forsøg er der opnået et sikkert merudbytte for bekæmpelse af alm. rapgræs. Primera Super er godkendt om efteråret til hundegræs, men ikke til strandsvingel. Primera Super blev i foråret off-label godkendt til anvendelse i strandsvingel til bekæmpelse af vindaks, alm. rapgræs, agerrævehale og flyvehavre med,5-,8 l/ha. Behandlingen skal ske ved begyndende strækning på planter i god vækst. I samme forsøg (tabel 2) er Topik anvendt mod alm. rapgræs i strandsvingel. Topik har reduceret alm. rapgræs uden at skade strandsvingel i forsøget, og der er målt et sikkert merudbytte for behandlingen. Topik er ikke godkendt i strandsvingel. Der er i øjeblikket ingen godkendte midler til bekæmpelse af spildkorn i strandsvingel om efteråret. Spildkorn kan genere de små udlægsplanter meget om efteråret og konkurrere om næring og lys. Agil har blandt andet effekt på spildkorn, blød og gold hejre, kvik og alm. rapgræs. I efteråret 27 er der i et forsøg anvendt 2 doseringer af Agil på to forskellige tidspunkter (se tabel 2). I forsøget var Strandsvingelparcellen er behandlet 14. november med,3 liter Agil pr. ha. der kun lidt spildkorn, men meget stor forekomst af alm. rapgræs. Der er markant forskel på afgrødeskaden ved de to behandlingstidspunkter. Ved behandling medio november var der i samme periode nattefrost. Det var meget tydeligt, at strandsvingelen blev voldsomt skadet, hvilket gav sig udtryk i et betydelig udbyttetab. Til gengæld har Agil behandlingerne medio september givet sikre merudbytter for bekæmpelse af alm. rapgræs. Forårsanvendelse af Agil i starten af maj har i 2 forsøg i 28 reduceret udbyttet (se tabel 1). Formålet med en forårsbehand- Behandling (kg/l pr. ha) Beh stadie Tabel 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i strandsvingel forår Udbytte og merudbytte, brutto Udbytte og merudbytte netto kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha kg/ha Gns. 6/ Gns 6/8 Ubehandlet ,8 Primera Super* medio april ,8 Primera Super medio maj 1,2 Primera Super medio maj -71,15 Agil* medio april ,3 Agil* medio april LSD ns Antal forsøg Sort Starlett Starlett *Forsøget i 28 er behandlet primo maj

14 14 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Behandling (kg/l pr. ha) Tabel 2. Bek æmpelse af fremmede græsser i strandsvingel efterår og forår Behandlingstidspunkt Alm. rapgræs Udbytte og merudbytte dækning af jord Brutto (kg/ha) Netto (kg/ha) 7. april Ubehandlet ,3 Topik 13. september ,6 Primera Super 13. september ,15 Agil 13. september ,3 Agil 13. september ,15 Agil 14. november ,3 Agil 14. november ,3 Agil 6. maj LSD 99 Antal forsøg 1 Sort Bladsvampe i engrapgræs Cochise ling med Agil kan være at reducere frøsætning af græsser som ikke kan renses fra strandsvingel. Det gælder f.eks. blød hejre og kvik. Tidspunkt om foråret og dosering af Agil må undersøges nærmere, inden en nærmere vejledning kan udarbejdes. Agil er ikke godkendt i strandsvingel. I engrapgræs kan der ofte i maj måned optræde voldsomme angreb af bladsvampe, specielt meldug og rust. Vi har nu i 2 år haft forsøg med bekæmpelse af svampe i engrapgræs. I begge år har angrebene af svampe i forsøgene været moderate, og de opnåede merudbytter yderst beskedne. I de tilfælde, hvor angrebene af bladsvampe (specielt rust) udvikler sig, vil det stadig være aktuelt med en bekæmpelse. Kraftigt angreb af meldug og rust i engrapgræs. Tabel 1. Svampebek æmpelse i engrapgræs 27 Compact 28 Panduro Behandling (kg/l pr. ha) Udbytte Bladplet Rust Meldug Udbytte Bladplet Rust Meldug Kg/ha Kg/ha Ubehandlet. 54 3,,4 69,3 1,,1,25 Amistar 46,8-1,2,7,1,25 Ami +,25 Fol. 32,9 8,3,4,1,4 Proline 39,4-25,2,8,4,75 Bell 9,2 23,2,4,3 LSD 42 ns

15 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 15 Bekæmpelse af græsukrudt i engrapgræs Græsukrudt i engrapgræs er et stigende problem. I figur 1 ses udviklingen i indholdet af enårig og almindelig rapgræs i de sidste 5 år. De mest problematiske arter er enårig rapgræs og almindelig rapgræs som ikke er muligt at frarense effektivt. Desuden er hejre, specielt gold hejre, et problem i markerne, og ofte er der behov for spildkornsbekæmpelse. Enårig rapgræs kan reduceres meget ved hjælp af Hussar, men alm. rapgræs er sværere at bekæmpe effektivt. Reglone kan virke effektivt om vinteren, især hvis der kommer frost efter behandlingen, men i milde vintre kan effekten mod alm. rapgræs være mangelfuld. Boxer og Stomp kan anvendes mod nyfremspirede planter af enårig og alm. rapgræs lige efter høst og specielt efter en afbrænding. Effekten er stærkt afhængig af anvendelse i forbindelse med rapgræssernes fremspiring. Monitor har i andre afgrøder en god effekt på almindelig rapgræs og hejre, men har i engrapgræs desuden en kraftig vækstregulerende effekt på afgrøden. Forsøget i 28 viser ingen skade af op til 1 g/ha Monitor alene eller i kombination med Hussar OD om foråret. I 27 var der derimod skade på engrapgræs af 1 g Monitor. Lige som i 27 viser dette års forsøg, at Monitor kan reducere indholdet af alm. rapgræs i renvaren. Monitor kan påvirke tørkestresset engrapgræs negativt. Der er behov for yderligere undersøgelser af optimal tidspunkt for anvendelse af Monitor i engrapgræs. Monitor er ikke godkendt til brug i engrapgræs. Agil, Hussar og Reglone mod fremmede græsser i efteråret Agil i små doseringer har en effekt på spildkorn og alm. rapgræs. Hussar OD er specielt velegnet til enårig rapgræs. Reglone bekæmper alle 3 arter, men kan først anvendes når væksten er gået i stå om vinteren. De senere år med milde efterår og grønne vintre giver græsukrudtet optimale betingelser. Dette nødvendiggør, at vi finder en sprøjtestrategi, hvor flere græsmidler kan indgå.,9,8,7,6,5,4,3,2, Enår. rapgræs Alm. rapgræs Figur 1. Indhold af enårig og alm. rapgræs i i gennemsnit af alle partier af engrapgræs. Behandling (kg/l pr. ha) Alm. rapgræs Forsøg 27. Behandlet 12.april Enårig rapgræs Forsøg 28. Behandlet 24. April Udb/merudb. Alm. Enårig Udb/merudb. Brutto Netto rapgræs rapgræs Brutto Netto i renvare i renvare kg/ha Kg/ha i renvare i renvare kg/ha Kg/ha Ubehandlet 1,8 54, ,5 Monitor +,5 Hussar OD,6, ,1 Monitor +,5 Hussar OD 1,4, ,1 Monitor 1,4, LSD 42 ns sort Compact Panduro Led 2-4 er tilsat,5 l Renol tabel 1. Græsukrudt i 1. års engrapgræs

16 16 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Alm. rapgr. i renvare Enå. rapgr. i renvare Udbytte og merudb. Brutto Netto kg/ha kg/ha Ubehandlet, ,2 Hussar OD og 1,75 Reglone 13/9. 8/1., ,4 Hussar OD og 1,75 Reglone 13/9. 8/1.,2, ,375 Atlantis OD og 1,75 Reglone 13/9. 8/1.,1, ,15 Agil 4/1.,2 2, ,15 Agil 14/11. 2, ,15 Agil og 1,75 Reglone 4/1. 8/1.,2, ,75 Reglone 8/1.,1, LSD ns Antal forsøg 1 Sort Tabel 2. Bek æmpelse af fremmede græsser i engrapgræs Balin Et forsøg med disse 3 midler var placeret på Midtsjælland, hvor vinteren er koldere end ved kystnære områder, og hvor Reglone dermed har de bedste virkningsbetingelser. I dette forsøg var der især forekomst af spildkorn af vinterhvede, alm. rapgræs og enårig rapgræs. Resultaterne ses i tabel 2. Reglone har i forsøget haft god effekt mod spildkorn og græsukrudt uden at skade afgrøden. Atlantis ser ikke ud til at forbedre effekten mod enårig og alm. rapgræs i forhold til Hussar. Hussar har reduceret indholdet af enårig rapgræs i renvaren. Den godkendte løsning med,2 l Hussar OD medio september efterfulgt af Reglone i dec/januar har været den bedste løsning til at reducere indholdet af græsukrudt i renvaren. Agil bekæmpede spildkornsplanterne og reducerede indholdet af alm. rapgræs. Behandlingen den 14/11 blev udført i en periode med nattefrost, hvilket ser ud til at have indvirket hårdere på afgrøden, end ved en tidligere behandling med Agil. Det tyder på, at Agil ikke bør anvendes i engrapgræs i forbindelse med nattefrost. Bekæmpelse af enårig rapgræs skal begynde med Hussar OD i september. Alm. rapgræs og spildkorn forsøges bekæmpet med Reglone i december/januar. I foråret følges op med Hussar OD mod enårig rapgræs. Atlantis og Agil er ikke godkendt til brug i engrapgræs. Virkning af Reglone og Agil i engrapgræs. Behandling af parcellerne: Nr. 1-1,75 liter Reglone pr. ha 8. januar. Nr. 2 - ubehandlet. Nr. 3 -,15 Agil pr. ha 4. oktober. Nr. 4 -,15 liter Agil pr. ha 14. november

17 Produktionsdata og FrøavlsForsøg 17 Kvælstof og vækstregulering i hybridrajgræs Vi har nu i 3 år gennemført forsøg i hybridrajgræs med stigende mængder kvælstof, med og uden vækstregulering. Resultaterne af de 3 års forsøg ses i tabel 1 og figur 1. Der er en kraftig stigning i udbyttet ved stigende mængder kvælstof op til et niveau på kg N pr. ha. Der er desuden en kraftig virkning på lejesædskarakteren af vækstreguleringen, men dette resulterer ikke i en nævneværdig udbyttestigning. Udbyttet er dog størst ved 18 kg N/ha + vækstregulering, men kun 33 kg mere end uden vækstregulering. Ved 15 kg N/ha er der 1 kg i mindreudbytte for at vækstregulere. Konklusionen er, at Hybridrajgræs bør gødes med kg N/ha, og at der ikke skal vækstreguleres Kg frø/ha Uden Mod. Med Mod. Figur 1. 6 forsøg over 3 år med stigende mængder kvælstof med og uden vækstregulering. Tabel 1: Kvælstof og vækstregulering i hybridrajgræs Behandling (kg/l pr. ha) Udb./merudb Fors. 1 Lejesæd Fors. 2 Lejesæd Kg/ha Kg/ha Kg/ha ved høst Kg/ha ved høst 9 N N N N N +,4 Mod N +,4 Mod N +,4 Mod N +,4 Mod LSD Antal forsøg/sort 2 2 Storm Fortimo Lejesædskarakter, 1-1 (1= helt i leje) Mangan til almindelig rajgræs I årene 27 og 28 har vi anlagt et forsøg hvert år, som skal belyse behovet for tilførsel af Mangan til alm. rajgræs. Forsøget blev i begge år anlagt på en sort porøs sandjord, hvor det erfaringsvist ville kræve 2-3 behandlinger med mangansulfat i efteråret for at få en vinterbyg til at overleve. Forsøget blev gennemført i sorten Esquire, som er en tidlig plænetype i 27, og Rival som er en halvsildig plænesort i 28. Afgrøden blev begge år etableret i renbestand. Mangan indgår i plantens enzymsystemer og har en vigtig funktion i fotosyntesen. Mangan aktiverer derudover de processer, der danner lignin, hvorfor planterne bliver slappe ved mangan-mangel. Planter indeholder ikke ret meget mangan. For eksempel bortfører henholdsvis vårbyg og vinterhvede ca. 14 g og 27 g mangan pr. ha. i kerne og halm.

18 18 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Indholdet af total-mangan i mineraljord varierer typisk fra 6 til 7 ppm. svarende til kg mangan pr. ha i pløjelaget. Det er dermed ikke tilstedeværelsen af mangan der er problemet, men optagelsen. Forsøgene viser en vis form for dosis-respons mellem udbyttet af rajgræs og doseringen af mangan, selv om resultatet ikke er signifikant. Der har været det største bruttomerudbytte, hvor der er tildelt 6 kg mangansulfat/ha. Det har resulteret i et bruttomerudbytte på henholdsvis 5 og 29 kg frø/ha. Der var ingen synlige symptomer på manganmangel i forsøgene i hele sæsonen, men der kunne altså heller ikke påvises en statistisk sikker påvirkning af udbyttet ved tilførsel af mangan. Det er altså ikke mangan, der var den korteste stav i Liebigs minimumskar. Med disse 2 års forsøg må vi konkludere, at mangan spiller en meget lille rolle i rajgræsdyrkningen. Led nr. Behandling (kg/l pr. ha) Behandlingsdato Kg/ha Relativ Kg/ha Relativ 1 Ubehandlet Mangansulfat Medio april Mangansulfat Medio april Mangansulfat Medio april Mangansulfat Medio april + maj Udb. LSD ns ns Sort Esquire Rival Tabel 1: Mangan til alm. rajgræs 28 Udb. Forsøg med almindelig rajgræs på Dansk Planteforædling I sortsforsøgene på Dansk Planteforædling har vi i 28 resultater fra diploid alm. rajgræs. Sorterne deles op i plæne og fodertyper, og resultaterne ses i figur 1. Rajgræsset er udlagt i ærter i 27, og der skal altså tillægges 2-3 kg N pr. ha til totalmængderne af kvælstof. Vi har tidligere i forsøg vist, at vækstregulering kun er aktuelt, hvis man samtidig forøger kvælstofmængden til 15 til 16 kg N pr. ha. I 28 har vi på DP et merudbytte på 28 kg råvare pr ha i fodersorterne, og 425 kg råvare pr. ha i plænesorterne ved at øge kvælstofmængden med 3 kg/ha og vækstregulere med,8 l/ha Moddus. Vi kan ikke sige, om det er ekstra N eller vækstregulering, der giver merudbyttet, men det er sandsynligvis kombinationen, som vi har set så ofte før. Kvælstof er tilført d. 1. april, og vækstreguleringen er udført d. 2. maj. I fodersorterne har der været et lille merudbytte for svampebekæmpelse, mens der ikke har været merudbytte for dette i plænesorterne. Der har ikke i forsøgene været udbredte angreb af hverken kronrust, sortrust eller bladpletsvampe. Svampebekæmpelsen er udført med,25 Folicur +,25 Amistar d. 1. juni. Kg/ha (råvare) Foder Plæne 126N 156N + vækstreg. 156N + vækstr. + svamp Figur 1. Effekt af ekstra N, vækstregulering og svampebekæmpelse i alm. rajgræs 28.

19 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 19 Hundegræsparcellen er behandlet med,4 liter pr. ha Primera Super den 2. november. Parcellen til højre er behandlet med,3 liter Topik pr. ha den 7. april. Bekæmpelse af fremmede græsser i hundegræs Hundegræs konkurrerer forholdsvis dårligt mod græsukrudt. Enårig rapgræs kan yde stor konkurrence i starten, og en mindre forekomst af alm. rapgræs kan opformeres kraftigt i 2. og 3. års markerne. I figur 1 ses indholdet af almindelig og enårig rapgræs i de sidste 5 år. I 25 var enårig et større problem end normalt på grund af en meget våd sommer. Ellers er alm. rapgræs det største problem i hundegræs. Specielt på Langeland har man også store problemer med agerrævehale, men indholdet af denne art er meget lav i gennemsnit af alle partier. Der er dog hvert år enkelte partier, hvor arten er et problem. På ejendomme, hvor der tidligere har været rajgræs, kan også denne art forekomme. Både rajgræs og agerrævehale har samme frøstørrelse som hundegræs, og kan derfor ikke renses fra råvaren. I årets forsøg har vi prøvet forskellige midler i efteråret 27 og foråret 28, og resultaterne ses i tabel 1. Der var ikke agerrævehale eller alm. rapgræs i forsøget. Lexus har god effekt mod agerrævehale og mindre effekt mod enårig- og alm. rapgræs. I forsøget har Lexus anvendt ultimo september ikke påvirket udbyttet i hundegræs. Behandling (l/ha) Behandlingsdato Enårig rapgræs Udbytte og merudbytte Efterår Tabel 1. Bek æmpelse af fremmede græsser i hundegræs Forår i renvare dækning af jord v. blomstr. Ubehandlet, ,1 Lexus +,2 Agropol 27/9., ,3 Topik +,5 Renol 2/11., ,4 Primera Super +,4 Isoblette 2/11., , Reglone +,2 Lissapol Bio 13/ ,2 Topik +,5 Renol 7/4., ,3 Hussar +,5 Renol 7/ Brutto LSD 94 Antal forsøg 1 Sort Sparta kg/ha Netto kg/ha

20 2 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Topik har god effekt mod agerævehale og alm. rapgræs. Det ser ud til, at Topik er mere skånsom om efteråret end om foråret i hundegræs, men en dosering på,3 l/ha Topik primo november har skadet hundegræs. Topik anvendt om foråret har givet en voldsom skade i hundegræs. Primera Super har bl.a. effekt mod agerrævehale, alm. rapgræs og vindaks. En behandling primo november har ikke påvirket udbyttet i hundegræs. Reglone og Hussar har reduceret indholdet af enårig rapgræs i marken og i renvaren uden at påvirke udbyttet negativt. 3 ml/ha Hussar er en lav dosering mod etableret enårig rapgræs, men er i dette forsøg tilstrækkelig til at hundegræsset kan få det nødvendige forspring i forhold til enårig rapgræs. Hussar har også nogen effekt mod alm. rajgræs med den anvendte dosering. Af de afprøvede produkter er kun Primera Super off-label godkendt til anvendelse i hundegræs med,4 l/ha i september. Reglone i hundegræs En Reglonebehandling kan fjerne spildkorn og en del græsukrudt, som det f.eks. kendes fra hvidkløver og engrapgræs. I hundegræs kan specielt alm. rapgræs optræde som ukrudt. I 27 viste forsøget med Reglone i hundegræs, at frøudbyttet kun blev minimalt påvirket af en nedsvidning med Reglone om vinteren.,35,3,25,2,15,1,5 Enår. rapgræs Alm. rapgræs Figur 1. Indhold af enårig- og alm. rapgræs i i gennemsnit af alle partier af hundegræs. I 28 er forsøget med Reglone i hundegræs gentaget (se tabel 2). Udbytteniveauet er højt, og Reglone behandlingerne har ikke haft nogen sikker påvirkning af udbyttet. Sammenlignes Reglone med eller uden Lissapol, er der en klar tendens til, at Lissapol tilsætning giver en hårdere effekt på hundegræsset. Behandlingerne er i 27 foretaget d. 13. januar, og i 28 d. 11. februar. Stængeldannelse d. 1. april påvirkes negativt, specielt ved de høje doseringer. Stængellængden d. 27. maj er også påvirket. Ved høst er der ingen forskel på karaktererne for stængeldannelse, og forskellen i stængellængde er minimeret til 3 cm i forskel mellem ubehandlet og 3 l Reglone + Lissapol. Reglones påvirkning er derfor i høj grad en forsinkelse af forårsvæksten i afgrøden. Reglone er ikke godkendt til brug i hundegræs. Tabel 2. Bek æmpelse af fremmede græsser i hundegræs 28 Udbytte og merudbytte, brutto Behandling (l/ha) Stængeldan. (1-1) Afgrødehøjde (cm) kg/ha 1. april 27. maj /28 Ubehandlet , Reglone , Reglone +,5 Lissapol , Reglone , Reglone +,5 Lissapol , Reglone , Reglone +,5 Lissapol LSD 91 ns Antal forsøg Sort Amba Amba Karakter, 1-1 (1 = bedst)

21 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg 21 Udlægsmetoder og udbytter i frøgræsser Der er stor tradition forbundet med, hvilke udlægsmetoder der anvendes i de enkelte frøgræsarter. Valg af udlægsmetode er betinget af mange faktorer, hvor de vigtigste kan nævnes: Optimale betingelser for udlæggets udvikling d.v.s. mindst mulig risiko for ompløjning Færrest mulige problemer med græsukrudt Antal høstår af frøafgrøden Bonitetsforhold på arealerne Økonomi i dækafgrøden (f.eks. høje eller lave priser på maltbyg/foderhvede) Valg af udlægsmetode og ompløjninger Når man etablerer et udlæg, er det naturligvis med det formål, at frøarealet bliver veletableret, og at der derved opnås det bedste udgangspunkt for et godt frøudbytte. Desværre pløjes der en del arealer af forskellige årsager. Vi har i Produktions- DATA analyseret på, om der er forskelle på ompløjningsprocenterne i de forskellige arter i forhold til hvilken dækafgrøde, der er anvendt. I figur 1 ses en opstilling over ompløjningsprocenterne i årene I figuren skal man være opmærksom på, at der kun er tale om 1. årsmarker, og det er de procentvise ompløjede marker. Der er ikke taget højde for det enkelte areals størrelse, d.v.s. at dette ikke er et udtryk for, hvor mange ha der ompløjes i forhold til de udlagte ha. Der kan være mange årsager til at et areal ompløjes. Den hyppigste årsag er helt klart dårlig etablering af udlægget med manglende udvikling af planterne, eller for få planter i hele eller dele af marken. Dækafgrøden har stor indflydelse på, hvorledes udlægget etablerer sig. Vårbyg er i de fleste arter den foretrukne udlægsmetode. I figur 1 ses, at i de fleste arter, hvor vårbyg er dækafgrøde, er der registreret den laveste andel af ompløjede marker. Engrapgræs udlagt i vårbyg uden hvidkløver har dog vist sig at være en noget usikker metode. Lægges engrapgræs ud i ærter lykkes udlæggene langt bedre, idet engrapgræsset får mere lys i den korte vækstperiode, samtidig med at ærter efterlader kvælstof til græsset. Græsukrudt og udlægsmetode Mange græsukrudtsarter er etårige vinterannuelle, d.v.s. at de spirer frem om efteråret, sætter frø det følgende år, og herefter dør. Fremspirer de om foråret, vil de kun sætte lidt eller ingen frø, og derved ikke være et problem i en frøafgrøde. Forekomsten af græsukrudt er gennem de senere år blevet et større og større problem, specielt væselhale, alm. rapgræs og hejrearterne. I ProduktionsDATA kan vi se, at græsukrudtsproblemerne er størst i efterårsudlagte marker, uanset om det er i dækafgrøde eller rajgræsserne i renbestand. Det vil derfor i mange tilfælde være en fordel at udlægge græsfrø om foråret for at begrænse forekomsten af græsukrudt. I figur 2 er vist en opstilling fra ProduktionsDATA over, hvilken årstid de enkelte arter fortrinsvis udlægges. Efter vårbyg som dækafgrøde er det ofte et problem, at opnå en tilstrækkelig udvikling af planterne inden vinteren Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Stivbl. svingel Engsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Vårbyg Renbestand Vinterhvede Vinterbyg Vinterraps Ærter Rug Hvidkløver Figur 1. Procent ompløjede marker afhængig af dækafgrøde i 1. årsmarker i høstårene

22 22 Produktionsdata xx og FrøavlsForsøg Alm. rajgræs Rødsvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Ital. rajgræs kg/ha Alm. rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Hundegræs Strandsvingel Vårbyg Renbestand Vinterhvede Vinterbyg Figur 2: Procent af areal i ha sået om foråret i de største arter i årene Det gælder specielt i de græsfrøarter, der danner frøanlæg og frøstængler om efteråret. Her tænkes specielt på strandsvingel, stivbladet svingel, engrapgræs og plænetyper af rødsvingel. Hvor disse arter udlægges i vårbyg, er man nødt til at gøre specielle tiltag for at udlægget får de bedste betingelser. Såning af korn på dobbelt rækkeafstand er en mulighed, tidlig kvælstof tildelt efter høst af dæksæd er en anden mulighed. Se herom i sidste års udgave af Frøavls- FORSØG, hvor 3 års forsøg er opgjort. Udlæg i vinterhvede er specielt i rødsvingel en udbredt metode, og regnes for at være en forholdsvis sikker metode. Udlæggene udvikler sig normalt bedre end i vårbyg, men i nogle tilfælde bliver udlæggene så kraftige, at kornafgrøden kan blive presset med udbyttetab til følge. I alm. rajgræs, strandsvingel og engrapgræs (sammen med hvidkløver) lægges langt overvejende ud om foråret i vårbyg. Udlægsmetoder og frøudbytte Udbyttevariationen ved forskellige udlægsmetoder kunne være interessant at kende, før man beslutter sig for hvilken udlægsmetode der skal vælges. I figur 3 ses en opstilling over de høstede udbytter i 1. årsmarker ved forskellige udlægsmetoder. Resultaterne er et gennemsnit af alle sorter. Der vil naturligvis være forskel på sorter, om de er velegnet til en bestemt udlægsmetode. F.eks. er sorter af rødsvingel uden udløbere(commutata) vanskeligere at etablere i vårbyg, i forhold til de grovere sorter med lange udløbere. Engrapgræs er undladt i figur 3, idet sortsforskellene er meget store, samt at udbytteniveauer i 1. årsmarker varierer voldsomt inden for hver enkelt sort. Dette skyldes mange forskellige omstændigheder bl.a. hvilken hvidkløversort der er anvendt, forekomst af enårig rapgræs osv. I rajgræsserne lægges en del arealer ud i renbestand om efteråret, og i figur 3 ses, at der i alm. rajgræs i gennemsnit er Figur 3: Høstet frøudbytte i 1.årsmarker i kg/ha ved forskellige udlægsmetoder i gens. af høstårene høstet samme udbytte uanset hvilken udlægsmetode, der er valgt. I ital. rajgræs er der høstet højere udbytte, hvor der er udlagt i renbestand. I rajgræs er der nogle sorter, der egner sig bedre til renbestandsudlæg end andre, og det skal der tages højde for. I rødsvingel er udbytteniveauerne ved vinterhvede og vårbyg på samme niveau, men udbytteniveauet efter vinterbyg er lavere. Vinterbyg anvendes dog heller ikke i særligt stort omfang. I hundegræs og strandsvingel er det henholdsvis vinterhvede og vårbyg, der har klaret sig bedst, og dette falder godt sammen med den anvendte praksis som ses i figur 2. Andre årsager til valg af dækafgrøde Udover de ovennævnte argumenter for valg af udlægsmetoder, er der en del andre væsentlige årsager til, at man vælger en bestemt udlægsmetode. Jordens bonitet er vigtig, fordi den kan have stor betydning for, hvor kraftig dæksæden udvikler sig, og derved konkurrerer med udlægget. Ved udlæg i hvede kan det f.eks. få stor betydning, om det er en 1. årshvede efter raps, eller en 3. årshvede, som udvikler sig dårligt på grund af goldfodsyge. Antal af høstår man ønsker at høste frø har også betydning, når der vælges udlægsmetode. I alm. rajgræs har vi tidligere vist, at udbyttet i 2. årsmarkerne i gennemsnit har været højere, hvor der har været udlagt i renbestand. I rødsvingel er der tendens til, at markerne ikke bliver for tætte til 3. høstår, når de har været udlagt i vårbyg. Endelig spiller det økonomiske udbytte i dækafgrøden naturligvis også ind på valget. I år med udsigt til gode priser på maltbyg, vil det være nærliggende at lægge ud i vårbyg. Er hvedeprisen god, foretrækker mange at lægge ud i vinterhvede, eller for rajgræssernes vedkommende i renbestand om efteråret.

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen

Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Temadag Markfrø 4. Februar 2016 Agerrævehale Biologi Peter Kryger Jensen Frøbiologi Ager-rævehale Vindaks Enårig rapgræs Gold hejre Spiring af agerrævehale fra

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Cossack OD robust forårsløsning

Cossack OD robust forårsløsning Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen

Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dyrkning af frø og industriafgrøder ved landskonsulenterne Christian Haldrup og Ghita Cordsen Nielsen Dias 1 Se på frø og raps Chr: Gødning Græsukrudt Vækstregulering Ghita Cordens Nielsen Rapsjordlopper

Læs mere

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning

Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse

Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse Planteavlsnyt Vintersæd - opfølgende ukrudtsbekæmpelse 21. marts. 2016 Gefion Heldigvis er langt de fleste vintersædsmarker ukrudtsbehandlede med god effekt i efteråret. Er markene behandlet i efteråret

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob

Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob Afgrøder fri for generende ukrudt Vækst-stimulatorer i vårbyg Vækstregulering i vårbyg Carsten Fabricius: mob. 23383423 Ukrudtsbekæmpelse i vårbyg Blandinger er vigtige i vårbyg eksempler Blandingspartner

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS 2... Ny udbyttefremgang i vinterhvede på Ultanggård ved Haderslev De kraftigst gødede parceller

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT

HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT IPM I FRØ AVLEN HÅNDTERING AF SPILDFRØ OG GRÆSUKRUDT Peter Kryger Jensen Institut for Agroøkologi AU-Flakkebjerg 1 INTEGRERET BEKÆMPELSE I FRØGRÆS Hå ndte ring a f spildfrø Udlæ gstidspunkt Konkurre nce

Læs mere

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd

Lexus. Konsulenttræf 21. august DuPont Danmark ApS Langebrogade København K Tlf.: mod ukrudt i vintersæd Konsulenttræf 21. august 2014 Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd Strategi 2009 1 Lexus Lexus

Læs mere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere

Hussar PLUS OD Ny og stærkere Konsulenttræf 2016 Hussar Plus - nyhed Bedst fra start med Cossack Økonomisk optimering af fungicidstrategier Proline Xpert - nyhed Vækstregulering i korn med Cerone Raps FolicurXpert 1 Hussar PLUS OD

Læs mere

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose 13-15. august 2014 Godt i gang i marken 2015 Korn og raps Tommy Agermose 13-15. august 2014 Disposition Ukrudtsbekæmpelse vintersæd Ukrudtsbekæmpelse vinterraps Skadedyr vinterraps Vækstregulering vinterraps Ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Timothe til frøavl. Etablering

Timothe til frøavl. Etablering Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning

Alm. rajgræs. Dyrkningsvejledning Alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Jordbund Alm. rajgræs kan avles på de fleste jordtyper med undtagelse af humusjorde. På de letteste jorde er det dog en betingelse, at der kan vandes. Krav til nedbør I

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske

VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i

Læs mere

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis.

Stedmoder, ager Tvetand. - angiver manglende oplysninger eller helt utilstrækkelig effekt. * angiver utilstrækkelig effekt ved max. dosis. Tabel 1. Tokimbladet ukrudt i vinterhvede om foråret, ukrudt med 5-6 løvblade, 11-40 ukrudtsplanter pr. m 2. Nødvendig dosis i g, liter eller tab. pr. ha. Kilde: Planteværn Online. Forudsætninger: Vinterhvede

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 14 Side 1 af 7 Etablering af vårsæd i fuld gang! Vi har haft en god og tør periode og

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, GCN@vfl.dk Registreringsnet for svampe i frøgræs Planteavlskonsulenter har siden 2011

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 16 Side 1 af 9 Vårsæden gemmer sig i jorden Håber det har været en god påske derude

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand.

VINTERRUG. Sorter. Vælg en hybridsort, hvor der > > forventes et udbytte på over 50 hkg pr. ha > > kan opnås en ensartet plantebestand. VINTERRUG Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg Det største udbytte i årets landsforsøg med vinterrug er 100,1 svarende til forholdstal 111, og er høstet i sorten SU Performer 90 + 10 procent

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder

Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Ukrudtsbekæmpelse i frøafgrøder Landskonsulent Christian Haldrup Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl SAMMENDRAG For at kunne dyrke frø af høj kvalitet, og der er behov for at kunne

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016

BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 BAYER ANBEFALER TIL SÆSON 2016 Hussar Plus OD - NYHED - mere sikker og effektiv græsukrudtsmidlet der samler alle styrker i en Prosaro, Proline Xpert og Proline en stærk familie Folicur Xpert den bedste

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM.

TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. Fredericia, den 20. august 2015 Ghita C. Nielsen, Marian D. Thorsted, Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen TIDLIG SÅNINGS BETYDNING FOR UKRUDT, SKADEGØRERE OG EFTERÅRETS STRATEGI MM. EMNER Græsukrudt

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J 2 0 1 1 I N r. 5 I 9 9. å r g a n g Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand 2 Indhold 3 Lederen 4 Alsidig

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen

Ukrudtsbekæmpelse. Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Indlæg ved konsulent Carsten Mouritsen Ukrudtsbekæmpelse Udfordringer Tidlig såning Meget græsukrudt Megen vintersæd Resistens Alm. rapgræs i vinterhvede Alm. rapgræs Ital. rajgræs i

Læs mere

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion

Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Biomassevurderinger hvordan bliver vi skarpere? Jens Erik Jensen Planteproduktion Effekter på rajgræs-arter 6 fs. 2001 Ubehandlet 3 Boxer Optællinger undervurderer effekten af de moderne ukrudtsmidler,

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Konsulenttræf sæson 2014

Konsulenttræf sæson 2014 Konsulenttræf sæson 2014 AGENDA Cossack - nyt bredt og robust ukrudtsmiddel Proline og Prosaro er nr. 1 i korn Biscaya førstevalg i raps MaisTer grundstenen mod ukrudt i majs 1 Cossack OD Effektivt Ganske

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522

Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt. v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Nye ukrudtsmidler 2015 Og græsukrudt v/jens Larsen JL@gefion.dk Mobil 20125522 Årets udfordringer Overlevende ukrudt i vintersæden er meget stort Slå til hårdt og tidligt ved rajgræs Særligt græsukrudtet

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere