Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune"

Transkript

1 Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2010 Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune

2 Forsidefoto af Markfirben (Foto: Peer Ravn)

3 Monitering af markfirben i Slagelse Kommune 2010 Indledning og formål: I forbindelse med Slagelse Kommunes overvågning af truede og sårbare arter af flora og fauna er der i 2010 gennemført en monitering efter markfirben, Lacerta agilis, på 27 lokaliteter. Markfirbenet og dets leve- og ynglesteder er omfattet og beskyttet af EU`s Habitatdirektivs bilag IV og Naturbeskyttelseslovens 29, Hovedformålet med undersøgelsen er at tilvejebringe kendskab til udbredelsen af markfirben i Slagelse Kommune med henblik på administration af lovgivning og prioritering af eventuel plejeindsats. De undersøgte lokaliteter var kystskrænter, vejskråninger, råstofgrave og overdrev. Da markfirbenet er en indikatorart for solrige, tørre overdrev, med spændende og sårbar flora og fauna, vil en gennemførsel af de anbefalede plejetiltag, også være til fordel for en lang række andre sårbare arter, som fx sårbar overdrevsvegetation, sommerfugle og andre insekter. Da der stadig er mange mulige markfirbenhabitater i Slagelse Kommune, som ikke er moniteret anbefales det, at der yderligere moniteres på lokaliteter i Sammenfatning: Der blev fundet markfirben på 75 % af de undersøgte lokaliteter, og da markfirbenet er omfattet af EU`s Habitatdirektiv og Naturbeskyttelseslovens 29, bør der derfor tages hensyn til artens behov i forbindelse med pleje af vejskråninger, ved nye vejanlægsarbejder, samt i forbindelse med reetableringsplaner for råstofgrave og pleje af overdrev, for at sikre arten en gunstig bevaringsstatus i Slagelse Kommune. Markfirbenet (Lacerta agilis) Markfirbenet er omfattet af EU`s habitatdirektiv liste 4. Arten findes spredt forekommende i store dele af landet, bortset fra Lolland, Falster, samt en del af de mindre øer. Markfirbenet er vidt udbredt langs de danske kyster, hvor der er soleksponerede skrænter, eller klitområder. I Vestsjælland er der bestande sammenhængende bestande ved Jyderup og i Odsherred, samt langs Storebæltskysten. Derudover er markfirbenet meget spredt forekommende og fåtallig. Generelt er markfirbenet kun udbredt inde i landet i områder med sandet eller gruset jord. Ved anlægsprojekter i kystområderne bør man derfor altid være opmærksom på markfirbenet, mens man ved anlægsprojekter inde i land, bør være opmærksom på arten i forbindelse med overdrev, heder, vej- og baneskråninger samt råstofgrave, samt generelt på grusede og sandede jorde (Ravn, 1998). Man kan opdele de danske bestande af markfirben i 2 kategorier i forhold til deres grad af sårbarhed: -Indlandsbestande af markfirben. Disse er generelt meget sårbare, da de er udsat for en stadig øget grad af bestandsfragmentering og

4 isolering, samt direkte uddøen pga. ødelæggelse af levesteder og spredningskorridorer. Bestande af markfirben på vejskråninger, jernbaneskråninger samt i råstofgravene ved Blæsinge og Slots Bjergby i Slagelse Kommune må rubriceres som indlandsbestande og altså dermed særligt sårbare og hensynskrævende. -Kystbestande af markfirben. Disse er generelt mindre sårbare, da deres biotoper generelt er sikrede af lovgivning og kun i ringe grad er udsat for menneskelig påvirkning, samtidig med at kysten virker som spredningskorridor mellem de forskellige bestande. Bestandene langs Storebæltskysten og i Korsør-Halskovområdet må betragtes som kystbestande. Markfirbenets biotopkrav Markfirbenet er en central- og østeuropæisk art, som har sin nordlige udbredelsesgrænse i Danmark, Sydengland og Sydsverige. Sydgrænsen går ved Alperne og Pyrenæer, mens markfirbenet er vidt udbredt i Rusland til Sibirien. Markfirbenet yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger, råstofgrave (typisk grusgrave), over til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser og til oprindelig natur som klitter og kystskrænter. Kendetegnende for disse yngleområder er at de indeholder soleksponerede skråninger, bestående af veldrænende, løse jordtyper, og en ringe grad af bevoksning, typisk bestående af lave urter eller et løst dække af græsser. Disse soleksponerede skråninger udgør et terrænelement af altafgørende betydning for markfirbenet, da sådanne skråninger opfylder livskravene for arten på vores nordlige breddegrader. Således er ynglesuccesen betinget af at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord, typisk af gruset eller sandet karakter. Overvintringskvartererne skal ligeledes være veldrænede og disse soleksponerede skråninger virker samtidig som hurtigt opvarmede solepladser forår og efterår, hvor solen står lavt på himlen. Markfirbenet benytter også andre terrænelementer typisk I forbindelse med thermoregulation på varme dage, samt i forbindelse med søgning efter føde i løbet af sommeren. I sådanne perioder vil man ofte kunne træffe markfirben i høj, tæt urtevegetation, i buskadser og lign. Derudover benytter markfirben linieformede terrænelementer såsom vejrabatter, skovbryn, jernbanespor, levende hegn, stengærder og lign. som spredningskorridorer. Da markfirbenet kun udviser en forholdsvis ringe grad af mobilitet, dels pga. sin størrelse, dels pga. sine krav til levestedet især i forhold til soleksponering og varme, samt i forhold til prædation, er det af stor betydning at yngle- og rasteområder er tæt forbundet med hinanden. Velegnede lokaliteter for større bestande af markfirben er forholdsvist heterogene og indeholder som nævnt soleksponerede skrænter, med løs jord og partier med ringe eller intet plantedække til æglægning og overvintring. Spredt opvækst af lave buske såsom alm. Hedelyng, tjørn, hunderose, brombær, hybenroser og lign. for skjul, fødesøgning og termoregulering. Sten, grene, stammer osv. som skjul og solepladser,

5 samt frodigere partier med kraftigere vegetationsdække, oftest urter, som jagtmark i forbindelse med insekter. Udbredelse og bevaringsstatus Markfirbenet er i tilbagegang i Danmark. Der er flere årsager til denne tilbagegang. Arten har behov for, at der indenfor levestedet er partier med soleksponerede jordflader og løst dække af urter. I Østdanmark er karakterplanter for denne biotoptype: fx Håret Gøgeurt, Slangehoved, Harekløver, Mark krageklo, Bidende Stenurt, Kongelys, Blåhat og Blåmunke (Ravn, 1998). Sådanne levesteder er under tilgroning i Danmark pga manglende afgræsning, gødskning, øget atmosfærisk kvælstofdeponering, og til dels pga. tilkørsel af næringsrig overjord, typisk i råstofgravene. Endvidere er der gennemført en række af ændringer i driften af jernbanestrækninger og - skråninger og vejrabatter og skråninger, som har medført at disse to meget vigtige former for levesteder og spredningskorridorer bliver af stadig mindre værdi for markfirbenet. Vejrabatter og skråninger bliver i øget grad behandlet som var der tale om parkanlæg. Der anvendes flis, for at forhindre opvækst af urtevegetation, der tilplantes med monokulturer bestående af tætte buskadser af importerede træ- og buskarter. Der udbredes fine nylon-net på nyanlagte vejskråninger for at forhindre skred. Alle disse tiltag, og den homogenisering af arealerne, som de medfører, er i modstrid med markfirbenets behov (Bischoff & Glandt, 1988). På banearealerne gør en del af de samme ændringer sig gældende, samtidig med at man har erstattet de åbne grusflader langs skinnelegemet, som anvendes af markfirbenet til æglægningssubstrat, med stenskærver. Dermed har markfirbenet mistet muligheden for at reproducere sig. Da vej- og banearealerne er de vigtigste spredningskorridorer ind i landet for markfirbenet fra de forholdsvis talstærke kystbestande, samt mellem de enkelte indlandsbestande, betyder disse biotopforringelser af ovennævnte vej- og banearealer, at bestandene inde i land bliver mere og mere isolerede og sårbare. Afværgeforanstaltninger Generelt er det vigtigste middel til at reducere konflikter i forbindelse med anlægsarbejder, bevarelse af nøglebiotoper såsom ynglesteder og vigtige levesteder, samt at sikre sprednings- og vandringsveje. Biotoppleje og biotopgenopretning kan ofte styrke de berørte bestande, så de bedre modstår ændringer af levestedet og øget dødelighed som følge af anlægsarbejderne og den øgede trafik. Nyskabte levesteder mangler dog ofte fødegrundlag samt den heterogenitet, der er nødvendigt for at markfirbenet kan overleve, og levestederne kan først forventes at fungere efter nogle år. Opsplitning af bestande og levesteder Uden for yngletiden opholder markfirbenet sig indenfor få hundrede meter fra yngleområdet, opsplittes bestanden pga. vejbyggeri, husbyggeri el. lign. vil dette kunne være en trussel, da en del markfirben årligt dræbes i trafikken, når de krydser vejen i

6 dagtimerne. Det bør derfor sikres, at en bestand af markfirben, som rammes af en sådan opsplitning, sikres ved at de terrænelementer, som er nødvendige for at markfirbenet kan trives er til stede på begge dele af den opsplittede biotop. De nødvendige kerneelementer på en velegnet biotop for markfirben er: -soleksponerede skråninger (for at få et optimalt mikroklima, må overfladestrukturen om muligt gerne være varieret, så der opstår læ, og forskellige vinkler for at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen) -partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter (soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring) -spredte småbuske (thermoregulering, skjulesteder, fødesøgning) -sten, stendynger, grene og kvas (soleplads, skjul, overvintringssted) -artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation (levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag) På større skræntarealer bør disse kerneelementer blandes sammen, så der opstår en heterogen biotop med mange forskellige terrænelementer. Ved mindre skræntforløb, oftest lave skræntforløb, er det vigtigt, at der på langs af biotopen er en vekselvirkning af delpartier med sandet/gruset jord og delpartier med mere næringsrig jord, hvor der også lægges sten/kvas og evt. udplantes spredte småbuske. Følgende buske og dværgbuske er velegnede: Hedelyng, korbær, brombær, slåen, vilde roser. På toppen af skrænterne kan der hvis det skønnes nødvendigt fx anvendes eg, hvidtjørn, slåen og vilde roser, men her skal man som anført være opmærksom på evt. skyggepåvirkning.

7 Vejskråning i Skælskør på Næstvedvej. Den lille lokalitet er yngle- og levested for markfirben, men tilgroningen med korbær og høje urter og græsser er ved at blive for massiv. Metode: Registreringsmetode Registrering af markfirben er ofte vanskelig og tidskrævende. Dels er bestandene ofte fåtallige, dels forekommer arten ofte kun pletvis indenfor større arealer, der ellers umiddelbart virker velegnede. Generelt kræver monitering, derfor en vis erfaring i forhold til artens behov og præferencer, tålmodighed, samt flere moniteringsrunder. - Eftersøgning af arten bør foretages på solrige, ikke alt for varme dage (15-25 ), særligt fordelagtigt er det, hvis der kun i ringe grad er vind, da man så ofte vil kunne høre markfirbenets puslen i vegetationen, når det forsøger at undslippe. I forbindelse med moniteringen, er det fordelagtigt, hvis der bliver foretaget mindst 3 besøgsrunder fordelt på: - et forårsbesøg ultimo april/maj, hvor man eftersøger markfirbenet på solepladser i nærheden af velegnede overvintringslokaliteter

8 - et besøg i juni/juli, hvor markfirbenet er meget aktivt i forbindelse med fødesøgning, - samt i eftersommeren, hvor velegnede æglægningslokaliteter opsøges med henblik på at finde nyklækkede markfirben. Da det ikke var muligt at gennemføre forårsmoniteringen blev der i stedet foretaget monitering i eftersommeren. På de forskellige lokaliteter blev markfirbenet eftersøgt op til 3 gange i området, for på den måde at få en høj grad af sikkerhed i konstatering. Vejret var på alle besøgsdatoerne meget fint, solrigt, og forholdsvist vindstille med grader. Udvælgelse af lokaliteter til monitering: I 2010 var det særligt lokaliteter i Skælskør og Korsør/Halskovområdet, der blev undersøgt udpeget en række lokaliteter med tidligere fund eller lokaliteter som han vurderede til at være mulige levesteder for markfirben. Hovedparten af disse lokaliteter blev besøgt for at konstatere om de var relevante i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen. I forbindelse med disse besøg viste der sig en række andre muligheder som blev indlemmet i undersøgelsen. På denne baggrund blev de endelige lokaliteter til monitering udvalgt. Resultater: Undersøgte lokaliteter i alt: 27 VEJSKRÅNINGER: 9 Lok. 1: Vejskråninger på Kalundborg Landevej UTM: , Dato: Ingen markfirben, almindeligt firben Mindre sydvestvendt skræntparti ud mod Kalundborgvej ved afkørsel til Blæsinge Bakker meget tæt slået og indeholdt talrige velegnede æglægningssteder for markfirbenet, samt en del overdrevslignende græsflader og der var yderligere en del tornede buske på tilkørselsrampen som skyggede en del på et velegnet skræntparti. Pleje: Der bør gennemføres en delvis rydning af træer og buske på skråningen, som dermed ville blive en overdrevslokalitet, levested for sommerfugle, andre insekter og krybdyr. Lok. 2: Skælskørvej lige uden for Slagelse bygrænse: UTM , Dato:

9 -Ingen markfirben, almindeligt firben, stålorm. Potentiel markfirbenlokalitet! Fin insektlokalitet. Meget stor, forholdsvist høj og langstrakt vejskråning som er soleksponeret mod sydøst og beliggende op til dyrket mark. Den langstrakte vejskråning er bevokset med spredte hvidtjørn og er forholdsvist leret og hovedsageligt bevokset med forholdsvis tæt dækkende halvhøje græsser og urter, men der er dog også en del partier af overdrevslignende karakter, med løs jord og lav, løst dækkende urtevegetation. Pleje: For at lokaliteten kan bibeholde sin overdrevslignende karakter bør tilgroningen af buske og træer holdes nede og der bør gennemføres mosaik-slåning. På sigt kan det være fordelagtigt at skabe nogle soleksponerede grusflader til æglægning. Vejskråning ved Slagelse/Slotsbjergby. Der blev fundet almindeligt firben på lokaliteten, men ikke markfirben! Lok. 3: Trelleborg, Vejskråning ved jernbaneoverføring: UTM , Dato: Juvenile og adulte markfirben Syd- og vestvendte soleksponerede vejskråninger i forbindelse med jernbaneviadukt. De stejle, lerede og grusede skråninger slås jævnligt og der er fin overdrevsagtig bevoksning,

10 med flere småpartier med soleksponerede jordflader og lav, løst dækkende vegetation bestående af bla. håret høgeurt. Pleje: Den nuværende slåning bør opretholdes og evt. kan der anbringes en grusbunke som ægsubstrat for markfirben langs banelegemet. Lok. 4: Forlev vejskråning ved jernbaneoverføring: UTM , Dato: juvenile markfirben, adulte markfirben Forholdsvist lille syd vejskråning beliggende op til jernbanebro. Den forholdsvist lave vejskråning indeholder lidt buskadser, men også en del småflader med åbent soleksponeret løsjord og derudover er der partier med mere eller mindre løst dækkende høje græsser og urter. Pleje: Lokaliteten kan kun være levested for ganske få markfirben som formentligt vandrer til fra de nærliggende jernbanespor, men med den rigtige slåning af græsfladerne og udtynding af buskadserne, samt evt. etablering af et par grusflader som æglægningssubstrat vil vejskråningen alligevel kunne have en stor betydning for overlevelsen af metapopulationen af markfirben i området. Lok. 5: Krydset v. Korsør Landevej/Skælskør Landevej: UTM , Dato: Ingen markfirben, Seksplettet køllesværmer. Potentiel markfirbenlokalitet. Mindre sydvendt vejskråning med større vejrabat og friareal op til vejkrydset. Lokaliteten er beliggende op til have og dyrket mark. Vejskråningen indeholder partier med et forholdsvist tæt dække af høje græsser og urter, men også partier med overdrevslignende lavt og løst dækkende vegetation, bla. med flader af håret høgeurt. Pleje: Slåningen af vejskråningen bør tilpasses således at levestedet for den rødlistede seksplettet køllesværmer sikres. Der bør etableres et par soleksponerede grusflader som æglægningssubstrat. Lok. 6: Halsskov: UTM , Dato: Juvenile markfirben. Stor, og forholdsvis høj sydvendt vejskråning/jordvold i gammelt industri- og boligområde.. Størstedelen af er volden er under kraftig tilgroning, og kun ved foden af volden er der stensætning og her og i enkelte delstykker er der soleksponerede skråningsafsnit, som endnu er velegnede for markfirben. På de velegnede skråningsafsnit er der partier med løs forholdsvis sandet jord og masser af huller, og løst dækkende lav til halvhøj overdrevsvegetation domineret af græsser.

11 Pleje: Der bør foretages en kraftig udtynding af bevoksningen på skråningen før markfirbenet uddør på lokaliteten, og foretages grundig slåning af græsserne for at begunstige de små lommer af lav sparsomt dækkende overdrevsvegetation. Lok. 7: Halsskov, Vejskråning ved Skat: UTM , Dato: Adult markfirben Meget stejl men kort vejskråning beliggende i bymæssig bebyggelse op til lille lund og dyrket mark. Bunden af den stejle sydøstvendte skråning ser ud til at bliv slået jævnligt, men centralt på skråningen er der et mindre område med buskadser og åben soleksponeret grusjord med halvhøj løst dækkende overdrevsvegetation. Pleje: Skråningen bør slås mindre intensivt og lidt mere mosaikagtigt for at give bedre forhold for krybdyr og insekter. Der kan evt. etableres en grusbunke som æglægningssubstrat. Lok. 8: Halsskov, vejskrænt/jordvold ved motorvejsrasteplads: UTM , Dato: juvenile markfirben Forholdsvis høj og stejl sydvendt vejsskråning/vold af nyere dato. De vestlige dele af den soleksponerede vold er forholdsvist grusede, mens resten af volden er mere lerpræget. Dette afspejler sig i vegetationstyperne på volden. Dels er der løst dækkende lav til halvhøje græsser og urter med overdrevsagtige indslag mod vest mens den østlige del er mere præget af tæt, halvhøj til høj græs- og urtevegetation. Der er stadig en del soleksponerede små jordflader. De øvre dele af volden er under tilgroning med selvsåede poppelskud! Pleje: Der er behov for rydning af begyndende træopvækst. Der er behov for at den halvhøje urte- slås årligt mosaikagtigt. Lok. 9: Skælskør, Næstved Landevej Dato: Juvenile markfirben. Langstrakt og forholdsvis lav, sydeksponeret vejskråning som hovedsageligt er dækket af et forholdsvist løs dække af halvhøje urter og græsser, samt en del korsbærbuskadser. Rundt omkring på skråningen er der dog en række flader med åben lav og løst dækkende vegetation af overdrevslignende karakter og med forholdsvis sandet og løs jord. Ved foden af skråningen slås jævnligt og her er der en del soleksponerede jordflader og lav urtevegetation. Pleje: Der bør slås mosaikagtigt og udlægges 2-3 grusbunker som ægsubstrat.

12 RÅSTOFGRAVE: 4 Lok. 10: Forlev Losseplads:UTM , Dato: juvenile markfirben Større råstofgrav, som er omdannet til losseplads og jorddeponi. Størstedelen af den gamle råstofgrav er fyldt op og udjævnet, men i den centrale og nordøstlige del er der stadig bevaret de oprindelige skræntprofiler fra råstofudvindingens tid. I det nordøstlige hjørne er der grusede, soleksponerede skrænter med sparsomt dækkende pioner- og overdrevsvegetation og talrige soleksponerede sand- og grusflader som fungerer som æglægningssubstrat for markfirben. Men desværre er denne del af råstofgraven også under opfyldning. Pleje: Der bør gennemføres en omfattende ændring i reetablerings- og driftsformen for råstofgraven. Leve- og ynglestederne for markfirbenet i råstofgraven er ved at blive ødelagt. De stejle soleksponerede, sandede og grusede skrænter og skråningspartier bør bevares for at sikre markfirbenet, og resten af depotområdet bør omdannes til et rekreativt, afgræsset overdrevslignende areal til glæde for naturen og områdets borgere. Lok. 11: Slots Bjergby Motocrossbane:UTM , Dato: Juvenile og adulte markfirben Større råstofgrav, som er omdannet til motocrossbane og stadion. Der er bevaret store syd- og østvendte skræntprofiler med partier af løstdækkende lav til halvhøj overdrevs- og pionervegetation. Der er talrige soleksponerede grus og jordflader. Desværre er der en vis tilgroning med buske, samt tilgroning med tæt, høj græs og urtevegetation. Pleje: Der bør gennemføres en omfattende ændring i reetablerings- og driftsformen for råstofgraven. Leve- og ynglestederne for markfirbenet i råstofgraven er ved at blive ødelagt. De stejle soleksponerede, sandede og grusede skrænter og skråningspartier bør bevares for at sikre markfirbenet.

13 Slots Bjergby råstofgrav, som nu fungerer som motocrossbane er leve- og ynglested for markfirben! Hovedet på markfirbenet er centralt i billedet, med krop og hale vandret mod venstre! Lok. 12: Blæsinge Bakker, Vest, UTM , Dato: juvenile markfirben. Stor råstofgrav som er beliggende umiddelbart vest for Blæsinge Bakker Øst-råstofgraven. I mindre dele af råstofgraven foregår der stadig råstofindvinding. Lokaliteten indeholder en meget stor og stejl sydvendt skråning. Denne skråning er desværre under tilgroning med bla. havtorn og buskadser, men der er stadig en del soleksponerede, delvis grusede jordflader, med lavt, sparsomt dækkende markbynke, håret høgeurt. Derudover er der ældre dele af bakkepartiet som er bevaret som overdrev eller tilplantet med graner. Pleje: Tilgroningen af den sydeksponerede skrænt med buskadser og høje urter og græsser bør bekæmpes ved slåning og rydnin, siden bør der etableres ekstensiv afgræsning.

14 Råstofgravene i Blæsinge Bakker er vigtige leve- og ynglesteder for markfirben, sommerfugle og overdrevsflora. Området kan med naturpleje udvikle sig til et meget vigtigt overdrevs- og rekreativt område til glæde for naturen og Slagelse Kommunes borgere! Lok. 13: Blæsinge Bakker, Øst: UTM , Dato: Juvenile markfirben, skovfirben, snog. Stor råstofgrav som har fungeret som jorddeponi og hvor der stadig er lidt udvindingsaktivitet. overflader blevet henlagt som natur uden at der er foregået decideret reetablering. De stejle syd- og sydvest skrænter er ligger lige i udkanten af skov og marker mod nord og øst. På et plateau foran skrænterne er der plantet graner som efterhånden vil kunne udskygge den lille overdrevslokalitet. Meget overraskende, (der er en række bestande indenfor 4-5 km radius) blev der ikke fundet markfirben, selv om at lokaliteten blev grundigt gennemsøgt 3 gange. Pleje: Lokaliteten er en fin lille overdrevslokalitet, og der bør på sigt nok foretages en fældning af granerne således at plateauet foran skrænterne også henligger som overdrev.

15 KYSTSKRÆNTER: 2 Lok. 14: Korsør Nor: UTM , Dato: adulte markfirben Stejlt men ikke særlig stort sydøsteksponeret kystskræntareal. Dele af skrænten er under tilgroning men der er dog også en del åbne partier bevokset med lav, sparsomt dækkende overdrevsvegetation med timian, håret høgeurt og markbynke, samt en del åbne soleksponerede skredpartier af ret leret karakter. -Pleje: Der er behov for buskrydning på kystkrænten Lok. 15: Drøsselbjerg: UTM , Dato: juvenile markfirben, adulte markfirben Strandoverdrev og kystskrænt på kommunegrænsen til Kalundborg. Den sydvesteksponerede lokalitet indeholder sandede artsrige klit- og strandoverdrev og en meget artsrig overdrevsvegetation på kystskrænten, hvor der er enkelte mindre skredpartier samt partier med lav, sparsomt dækkende vegetation og partier med halvhøje græsser og urter, som danner et løst dække. Der er en del småkrat med rynket rose. Pleje: Der er umiddelbart ikke behov for pleje, men grund til at være opmærksom på om rynket rose spreder sig! OVERDREV OG STRANDOVERDREV: 7 Lok. 16: Højbjerg: UTM , Dato: Juvenile markfirben, adulte markfirben Mindre råstofgrav/overdrev på hatbakke, hvor udvindingen for længst er standset. Der er bevaret en stejl sydvendt skrænt, med sparsom til løst dækkende lav til halvhøj overdrevsvegetation, og en del små soleksponerede grusflader. Desværre er størstedelen af det resterende bakkeparti under kraftig tilgroning med høje urter og græsser samt træer og buskadser. Pleje: De syd-, øst- og vestvendte dele af bakken bør ryddes for størstedelen af træer og buske, kun enkelte roser og tjørne bør bevares. Om muligt bør der foretages høslet eller eksstensiv afgræsning for at begunstige overdrevsvegetationen. Lok. 17: Kanehøj v. Skælskør: UTM , Dato:

16 -Juvenile og adulte markfirben Mindre råstofgrav/overdrevsbakkelokalitet hvor den vestlige del er under kraftig tilgroning med popler. Den sydlige og østlige del af bakken er gravet bort for mange år siden, og her på de stejle dele er der nu en artsrig, lav til halvhøj sparsomt dækkende artsrig overdrevsvegetation med en del små soleksponerede grusflader. Resten af lokaliteten er under tilgroning med høje urter og græsser, samt buskadser. -Pleje: Den forholdsvist isolerede lokalitet bør plejes hvis markfirbenet og overdrevet skal overleve på sigt. Poplerne mod vest bør fjernes for at få bakken frem i landskabet. Dette vil samtidig betyde en kraftig forøgelse af overdrevets areal. Dele af lokaliteten bør afgræsses ekstensivt eller der kan indarbejdes en mosaikagtig slåning således at insekter, vegetation og markfirben får gode livsmuligheder. Kanehøj v. Skælskør. Gammelt overdrev som er under tilgroning. Kanehøj er dog stadig yngle- og levested for markfirben. Lok. 18: Halsskov Havn, : UTM , Dato: Ingen markfirben, men potentielt en fin lokalitet for markfirben Mindre strand og klitareal som er beliggende op til græsplæner, huse haver og havneanlæg. Det sydvestvendte areal har en del småkrat af rynket rose og marehalm. Der er også enkelte partier af strandoverdrevsvegetation. Det nærliggende havneareal

17 indeholder en stor flad græsplæne som er anlagt på forholdsvist lerpræget jord og som ud mod havnen afsluttes med buskadser og stensætninger. Pleje: umiddelbart er der ikke behov for pleje. Lok. 19: Halsskov Fyldplads ved Storebæltsanlægget: UTM , Dato: Ingen markfirben. Større tidligere industrigrundsareal, som er ryddet og nu ligger hen med pioneroverdrevslignende vegetation. På områdets sydlige del er der en række stubbe og store grenbunker, samt småpartier af overdrevsagtig karakter med spredte fyrretræer, brombær krat og løst dækkende, halvhøje græsser og urter! Området er fyldt med sten, sand og betonklodser og virker generelt meget velegnet som levested for markfirben og andre krybdyr og padder på sigt, desuden vil det kunne udvikle sig til en vigtig insektlokalitet! Pleje: Området er formentligt udlagt til industri, men hvis dette ikker er tilfældet ville der kunne opstå et stykke bynær natur med stort naturindhold. Lok. 20: Korsør Lystskov: UTM , Dato: Juvenile og adulte markfirben, snog, (og et slangeham-stykke som måske kunne være fra hugorm) Større klit- og strandoverdrevsareal som er beliggende op til kystskrænt og villakvarter. Det rekreative strandområde har en afvekslende bevoksning med spredte tornede buske, og partier med marehalm, samt partier med tæt urte- og græsvegetation og partier med lav, løst dækkende overdrevsvegetation på de sandede arealer. Pleje: For at sikre markfirbenet på længere sigt bør områdets nuværende udformning bevares, og en mere parkagtig frisering af området bør undgås. Lok. 21: Stignæs Færgehavn: UTM , Dato: Juvenile og adulte markfirben, snog Mindre gravhøj som er beliggende i Højbys sydkant på dyrket mark. Den stejle gravhøj har fuld soleksponering, og indeholder artsrig overdrevsvegetation. Der er en del små soleksponerede sandede jordflader, og partier med løst dække af græsser og urter. Umiddelbart en meget velegnet lokalitet for markfirbenet. Pleje: Den nuværende slåning af Lejre Kommune ser ud til at være fordelagtig for overdrevsvegetationen på gravhøjen. Lok. 22: Stigsnæs Skanser: UTM , Dato:

18 -Adulte markfirben, snog Større overdrev beliggende i skovlysning. Store dele af det stærkt kuperede overdrev er stejle syd- og vestvendte soleksponerede skråninger som afgræsses. På disse skråninger er der spredte buskadser af tornede arter som slåen, tjørn og vilde roser. Der foregår en del vegetationsbekæmpelse af disse buskadser og der er således en række partier med lav, løst dækkende overdrevsvegetation og talrige små soleksponerede jordflader, dog af forholdsvis lerpræget karakter. Umiddelbart en meget velegnet krybdyr- og markfirbenlokalitet. I umiddelbar nærhed ved Rye og Ejby er der markfirben, så lidt overraskende er det at arten ikke er blevet fundet i Dyrehaven, måske er det den lerede jord, eller tidligere tilgroning, måske kan massive udsætninger af fasaner også have en indvirkning. Pleje: I forhold til krybdyr er der ikke umiddelbart behov for yderligere pleje end de rydninger som foregår for tiden. Skansen på Stigsnæs er leve- og ynglested for markfirben, og er samtidig en vigtig insektlokalitet! Jernbanelokaliteter: 5

19 Lok. 23: Halsskov gammelt jernbanespor: UTM , Dato: juvenile og adulte markfirben Tidligere råstofgrav som er reetableret med udjævnede skråninger og som er beliggende op til skov og dyrket mark. I umiddelbar nærhed ligger jernbaneskråninger med bestande af markfirben. Overdrevet er ekstensivt afgræsset af heste og har en afvekslende, forholdsvis artsrig overdrevsbevoksning med forholdsvist tæt urte- og græsvegetation men også og partier med lav, løst dækkende overdrevsvegetation og enkelte små åbne grusede jordflader. Der er nok gode muligheder for at markfirben fra jernbaneterrænet vil kunne sprede sig til lokaliteten Pleje: Der etableres et par åbne soleksponerede grusflader i skråningerne for at etablere velegnede æglægningspladser for markfirben. Lok. 24: Skælskør banegård: UTM , Dato: Ingen markfirben, men potentielt en meget fin markfirben-lokalitet. Forladt ranger-område med gruset undergrund og enkelte syd og vestvendte mindre skræntpartier. Området er under kraftig tilgroning og beliggende i bymæssig bebyggelse op til huse og haver. Der er mange soleksponerede grusflader og mange skjulesteder for krybdyr mellem henlagte jernbanesveller, småbuskadser og grusbunker. Kraftige urtebevoksninger veksler med lav, løs dækkende overdrevs- og pionervegetation. Pleje: Tilgroningen med træer og buske bør bekæmpes da det grusede område vil kunne udvikle sig til en fin overdrevs-, insekt- og krybdyrlokalitet. Lok. 25: Skælskør vestlige udkant: UTM646596, Dato: Ingen markfirben Gruset og stenet jernbanespor der forløber på en lav sydvendt dæmning. Den sydvendte skråning er bevokset med forholdsvis tæt, halvhøj græs og urtevegetation. Der er en del tilgroning med træer og buske. Langs selve jernbanesporet hvor svellerne nu er fjernet er der masser af soleksponerede grusflader. Pleje: Den sydvendte dæmning bør slås, og en del af buske og træer langs banelegmet bør fjernes. Samtidig bør der etableres sydvendte grusbunker som ægsubstrat. Lok. 26: Tjæreby: UTM , Dato: Juvenile og adulte markfirben Gruset jerbanespor der forløber på en sydvendt dæmning. Den sydvendte skråning er bevokset med forholdsvis tæt, halvhøj græs og urtevegetation. Der er en del tilgroning

20 med træer og buske. Langs selve jernbanesporet hvor svellerne nu er fjernet er der masser af soleksponerede grusflader. Pleje: Den sydvendte dæmning bør slås, og en del af buske og træer langs banelegmet bør fjernes. Samtidig bør der etableres sydvendte grusbunker som ægsubstrat. Lok. 27: Oreby: UTM , Dato: Juvenile markfirben Gruset jerbanespor der forløber på en sydvendt dæmning. Den sydvendte skråning er bevokset med forholdsvis tæt, halvhøj græs og urtevegetation. Der er en del tilgroning med træer og buske. Langs selve jernbanesporet hvor svellerne nu er fjernet er der masser af soleksponerede grusflader. Pleje: Den sydvendte dæmning bør slås, og en del af buske og træer langs banelegmet bør fjernes. Samtidig bør der etableres sydvendte grusbunker som ægsubstrat. Konklusion og plejemæssige anbefalinger: Der er blevet undersøgt 27 velegnede levesteder for markfirben i Slagelse Kommune. På 20 (75%) af disse lokaliteter blev der konstateret markfirben. De undersøgte lokaliteter fordelte sig på følgende typer af lokaliteter: 7 overdrev-strandoverdrev: på 5 (75 %) blev der fundet markfirben. Flere af overdrevene lå i forbindelse med tidligere råstofgrave eller langs kysten. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der er markfirben på de 2 sidste lokaliteter. 9 vejskråninger: På 6 (66%) ud af de 9 undersøgte vejskråninger blev der fundet markfirben. Markfirbenet må dermed siges at være forholdsvist almindeligt forekommende på vejskråninger i dele af Slagelse Kommune. Og vejskråningerne lader til at have en stor betydning som spredningskorridorer mellem de forskellige bestande af markfirben. 4 råstofgrave: I alle 4 (100 %) blev der fundet markfirben. 2 Kystskrænter: På begge (100%) blev der fundet markfirben. 5 jernbaneanlæg: På 3 (60 %) af de 5 jernbanetracèer blev der fundet markfirben Plejemæssige anbefalinger: Der er konstateret markfirben i råstofgravene i Blæsinge Bakker, Forlev Losseplads og Slots Bjergby og alle steder udkøres der en del overfladejord og udjævnes skræntprofiler, hvilket direkte dræber markfirben, samt ødelægger mulige yngle- og rastepladser. Denne uhensigtsmæssige reetablering eller udnyttelse af råstofgraven er en trussel for markfirbenet, som er beskyttet af EU`s Habitatdirektiv og Naturbeskyttelseslovens 29. For at Slagelse Kommune kan leve op til lovgivningen bør pleje- og reetableringsplanerne for råstofgravene i kommunen umiddelbart tilpasses således, at de nuværende bestande

21 af markfirben i råstofgravene sikres overlevelse og i de kommende år opnår en gunstig bevaringsstatus som krævet. For at sikre spredningskorridorer mellem de forskellige delpopulationer af markfirben i Slagelse Kommune bør soleksponerede vejskråninger mellem Korsør, Slagelse og Skælskør plejemæssigt behandles, således at de bliver velegnede som leve- og ynglesteder for markfirbenet. Derved vil de små delbestande indgå i en levedygtig metapopulation. For at bibeholde eller genskabe den åbne overdrevsagtige karakter af vejskråningerne i Slagelse Kommune og opretholde en stor artsrigdom i floraen, bør der gennemføres slåning af vejskråninger årligt. Denne slåning kan gennemføres maskinelt og bør foretages i november efter at krybdyr og insekter er gået i dvale. (Denne slåning bør tilpasses i forhold til den årlige tilgroning, således at der skabes mulighed for at så rigt plante- og insektliv som muligt.) Det slåede materiale bør fjernes fra området for at udpine jorden, forhindre skygning og dermed skabe bedre muligheder for sjælden og sårbar overdrevsvegetation,grundlaget for et artsrigt insektliv, føden for markfirbenet. I forbindelse med gennemførelse af plejetiltag anbefales det, at der samarbejdes med erfaren feltherpetolog på stedet, som kan anvise/afmærke hvilke træer der skal blive stående, hvor der skal foretages skrab af moderjord for at blotlægge råjord/udbredes grusbanker med henblik på at etablere velegnede æglægningspladser, samt placeringen af kvas- og stendynger. Der er konstateret markfirben på Skælskør-Næstved jernbanen som er under omlægning til rekreativt fodspor. Denne omlægning bør gennemføres med hensigtmæssig pleje som anført for vejskråninger, rettet mod at sikre markfirbenets biotopkrav, således at de nuværende bestande af markfirben langs jernbanen sikres!

22 Nyklækket markfirben i september måned! Markfirbenet lægger sine æg i forsommeren på soleksponerede sydvendte skråninger med gruset eller sandet jord og sparsom bevoksning! I løbet af eftersommeren klækker æggene og de små firben graver sig frem og jager insekter på de varme skråninger indtil vinterdvalen i oktober! Referencer: Bischoff, W & Glandt, D., (1988): -Biologie und Schutz der Zauneidechse-, (Lacerta agilis); Mertensiella, Supplement zu SALAMANDRA, Bonn. Elbing, K., Guenther, R. & Rahmel, U (1996): -Die Amphibien und Reptilien Deutschlands-; Guenther, R. red., Gustav Fischer Verlag, Jena, Stuttgart, Luebeck, Ulm Ravn, P. (1998): -Conservation strategy of Lacerta agilis on Zealand: upupliceret speciale: Økologisk Institut, Københavns Universitet Ravn, P. (1997): -Monitering af Markfirben: Danmarks Miljøundersøgelser Ravn, P. ( ): NOVANA-MARKFIRBEN rapporter, Miljøcentre Odense, Roskilde, Nykøbing Falster

23

24 Slagelse Kommune Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej Korsør Redaktion: Naturgruppen/Charlotte Jørgensen Rapport udfærdiget af: Cand. scient Peer Ravn, Rana-Consult Forsidefoto: Peer Ravn Design: Teknik og Miljø/NFN Print: Slagelse Kommune

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej

Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Plejeplan for markfirben Isterødvej ved Helsingevej Markfirben-han Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet med

Læs mere

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej

Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet

Læs mere

Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2011. Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2011. Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2011 Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune Forsidefoto af Markfirben (Foto: Peer Ravn) Monitering af markfirben i Slagelse Kommune

Læs mere

Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2012. Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2012. Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2012 Monitering af markfirben, Lacerta agilis i Slagelse Kommune Forsidefoto af Markfirben (Foto: Peer Ravn) (alle fotos i rapporten tilhører Peer

Læs mere

Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune.

Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune. Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune. Hillerød Kommune Naturteamet, sektion for Klima, Natur og Byplan Afdelingen By og Miljø 2013 Udfærdiget af Amphi-Consult v. Peer Ravn (alle

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Markfirben Lacerta agilis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning

Markfirben Lacerta agilis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Lars Christian Adrados, Bjarke Huus Jensen Dokumenttype: Teknisk anvisning Titel: Overvågning

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

KORTLÆGNINGSRAPPORT. VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia. Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport

KORTLÆGNINGSRAPPORT. VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia. Kortlægning af padder, krybdyr og insekter Datarapport Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af MAC/LRM Godkendt af MXJ KORTLÆGNINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E45/E20, Kolding-Fredericia

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Dispensation til naturpleje i beskyttet natur

Dispensation til naturpleje i beskyttet natur Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby Den 15. december 2015 Dispensation til naturpleje i beskyttet natur Odsherred Kommune giver hermed dispensation til naturpleje i form af rydning af træer mv. på beskyttet

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Græsslåningselementer

Græsslåningselementer Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 5 Græsslåningselementer Græsslåning omfatter følgende elementer: Element Langs kørebanen Brugsplæne Naturgræs Fælledgræs Overdrev Strandeng Græsarmering Oversigter

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Tilladelse til erstatningslokalitet for markfirben på ejendommen Holbækvej 148, 4420 Regstrup.

Tilladelse til erstatningslokalitet for markfirben på ejendommen Holbækvej 148, 4420 Regstrup. Vejdirektoratet Att: Christina Steenbeck Niels Juels Gade 13 1059 København K VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dato: 22. februar 2017 Sagsb.: Morten Holme Sagsnr.: 17 / 2629 Dir.tlf.: 72366291 E-mail: moho@holb.dk

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0100 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16 Hanne Shcrøder og Bjørn Friis Ellingevej 1 K 4573 Højby Sendt til e-mail: BF@heka-dental.dk Den 20. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16 Odsherred Kommune har

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune Etablering af yngledamme for stor vandsalamander, løvfrø, springfrø og spidssnudet frø NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0099 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Næstved Kommune i samarbejde med Natur- Erhvervstyrelsen,

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse v/henrik Olsen Arsenalvej Hjørring Att.: Henrik Olsen. Sendt til

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse v/henrik Olsen Arsenalvej Hjørring Att.: Henrik Olsen. Sendt til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse v/henrik Olsen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Att.: Henrik Olsen Sendt til e-mail: fes-mina18@mil.dk Den 26. marts 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer

Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Naturplejeplan for Klitborg Grundejerforenings fællesarealer Denne plan for bevarende naturpleje danner grundlag for vedligeholdelse af Klitborg Grundejerforenings fællesarealer (Matrikel: Flyvesandslodderne

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej 2 4683 - Rønnede Rydning af opvækst

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget

Læs mere

foto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune

foto: Henrik Hougaard Larsen Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune Handlingsplan for Markfirben i Stevns Kommune foto: Henrik Hougaard Larsen Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for handlingsplanen 3 2. Markfirben (Lacerta agilis) 3 Udseende: 3 Levesteder: 3 Levevis: 3 Trusler

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder. Kvækkende strandtudse Udarbejdet af Amphi-Consult/Rana-Consult v. Peer Ravn December, 2012 Naturplejeprojektet har understøttet bestanden af Stor Kobbersneppe. Baggrund for Naturprojekt for Agersøs strandenge,

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012 3. udgave 23. november 2012 Udført af: Per Klit Christensen og Niels Damm AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015

Grf. Klitrosebugten KLITROSEBUGTEN BERETNING MAJ 2015 Grf. Klitrosebugten 1 Årets aktiviteter 5 bestyrelsesmøder 5 møder i naturplejegruppen 1 årligt møde med bestyrelserne fra naboforeningerne 1 møde med deltagelse af foreningerne langs Gnibenvej + det løse!

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund... Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse 5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune 1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan Plejeplan Stigsnæs Skanse matrikel nr. 1a Holten By, Magleby

Teknik og Miljø. Naturkvalitetsplan Plejeplan Stigsnæs Skanse matrikel nr. 1a Holten By, Magleby Teknik og Miljø Naturkvalitetsplan 2010-2014 Plejeplan Stigsnæs Skanse matrikel nr. 1a Holten By, Magleby Plejeplan Stigsnæs Skanse Matrikel nr. 1a Holten By, Magleby Udarbejdet af Charlotte Jørgensen

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X

SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER. Udkast X. X 201X SVOGERSLEV GRUSGRAV BAGGRUND OG MULIGHEDER Udkast X. X 201X November 2014 1973 2006 2 2013 Svogerslev Grusgrav Roskilde Kommune er i færd med at købe Svogerslev Grusgrav. Svogerslev Grusgrav kan blive

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere