Dansk antimiljøbevægelse. Fremtidens bæredygtige fisk. Ulven kommer. Kamp om verdens største vådområde. Side 4. Side 6. SideS.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk antimiljøbevægelse. Fremtidens bæredygtige fisk. Ulven kommer. Kamp om verdens største vådområde. Side 4. Side 6. SideS."

Transkript

1 Dansk antimiljøbevægelse Side 4 Fremtidens bæredygtige fisk Side 6 Ulven kommer SideS Kamp om verdens største vådområde S ide 17

2 2 LEVENDE NATUR 1/97 WWF Nyt stort tigerreservat Et km 1 score areal er blevet erklæret for tigerreservat i Bangladesh. Det er oprenct for ae skabe sammenhæng mellem cre mindre reservater og direkte forbindelse til Sundarbans tigerreservatet på den indiske side af grænsen mellem de to lande. Sundarbans består af udstrakte mangroveskove i deltaet af de score floder Ganges og Brahmaputra. O mrådet huser omkring tigre, den største samlede bestand i verden. Truede løverskudt 14 asiatiske løver blev i 1996 nedlagt af krybskyner i G ir-nationalparken i det nordlige Indien. Dyrene blev fundet med poterne skåret af, hvilket er et sikkert tegn på, at det er k l øerne, krybskytterne har været ude efter. Disse anvendes som en form for lykke-amulener. Det samlede antal af asiatiske løver blev fo r nylig opgjon til ca. 300 dyr, og Gir-Nationalparken er det eneste sted i verden, hvor der eksisterer fritlevende dyr af denne løvefortn. Engang var de udbredt helt fra Makedonien i vest til det centrale Indien i øst. Flere hyæne- hunde i Sydafrika Den stærkt truede afrikanske vildhund, hyænehundcn, klarer s)g godt i Kroger Nat ionalparken i Sydafrika. Optællinger i ~rene ~ viser en fremgang i be- 6tanden siden den sidste opgørclse i Der fin~es nu omkring 450 af disse spraglede og scorplcn ede vildhunde, der er kendt for et udpræget floksamarbejde, når de jager antiloper og andre dyr på den afrikanske savanne. Der er kun få tusind af dem tilbage i hele A frika, og det er derfor glædeligt, at arten tilsyneladende klarer sig fint i KrOger Nationalparken. De nyeste undersøgelser har således bl.a. vist en meget fin ynglesucces og kun ringe ungedødelighed. Sikring af Camhoclias regnskove Myndighederne i Camboelia har taget initiativ til at sikre landets regnskove. Der er således indført et totalt stop for fæ ldning, og eksporten af rømmer overvåges nøje. Be lueningen er taget, efter at der er dokumenteret en omfattende ulovlig fældning og eksport af regnskovstræ. Siden borgerkrigens ophør har Camboelias skove været udsat for en h æmningsløs og ukontrolleret rovdrift, både inden for de områder, der kontrolleres af oprørsbevægelsen Khmer Rouge, og i de regeringsstyrede dele af landet. Ny canadisk nationalpark Et store område i den arktiske del af Canada er fornyligt blevet erklæret nationalpark. Området hedder Wapusk og ligger i den nordlige del af Manicoba-provinsen. Det omfancr navnlig flade tundra-landskaber og er en af verdens vigtigste ynglepladser for isbjørnen. A realmæssigt svarer det til w gange Sjællands størrelse, og foruden at sikre levesteder for isbjørnen er det et meget vigrigt område for vildrencr, ulve og jærve. Desuden fungerer området som yngle- og rasteplads for hundredtusinder af hav- og kystfugle.

3 LEVENO~:;u R 1/97 ~ 3 Levende Natur Tidsskrift for international naturbevarelse Udgivet af WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3 F 2200 København N Tlf Fax Giro nr Ol Man kan blive medlem afwwf ved at indbetale minimum 175 kr. om året. Levende Natur udsendes gratis til medlemmerne Ansvarshavende redaktør journalist Nanet Poulsen (Dj) Redaktion Generalsekretær Kim Carstensen Lic.scient. Tommy Dybbro journalist Marie Kraul Afdelingsleeler lvlichael B. Pedersen Cand.phil. Mik Steenberger journalist A nne-~ larie ~ l ikkeisen (D j) Lay-out og tilrettelæggelse Per Zornig Grafi sk Produktion Levison+johnsen+johnsen a/s Levende Natur er trykt på l 00% genbrugspapir ISSN Indhold Naturnoter... 2 Antimiljøbevægelse....4 Bæredygtige fisk... 6 Ulven kommer... 8 Grønne råd...!s Verdens største vådområde... l 7 Noter om WWF Læserbreve Forsiden: Fremtidens fiskeri skal være bæredygtigt også selv om det betyder, m vi mct holde O/J med at udn) tte nogle arter i visse dele af verden i længere perioder. Det mener WWF Verdensnaturfonden om: Den lille m(;llld og den centrale lovgivning Sidste sommer talte jeg med en høj tstående amerikansk embedsmand, som besøgte Danmark. Han var misundelig. Misundelig på den danske naturforvaltning, som han ganske vist ikke kendte, men som han tydeligt så resultaterne af i det danske landskab. H an havde set kysten langs Århus-bugten med åbne strande, masser af grønt og en behagelig stemning af uforstyrrethed og fri adgang. Og han havde tænkt på, hvordan sådan et kystområde ville have set ud i USA, plastret til med hoteller og fastfood steder eller spærret inde bag private hegn og ingen adgang. Dette syn på Danmark udefra er jeg kommet til at tænke på tttange gange i de seneste måneder, når partier som Venstre og Fremskridtspartiet har rejst politisk kritik af den centraliserede, københavner-styrede lovgivning, som angiveligt forhindrer ejerne af de danske naturområder i at udnytte deres jord. Det er jo netop den centrale lovgivning om naturbeskyttelse, der har sikret, at vi i Danmark stadig har mange smukke kyster og andre attraktive naturområder til glæde og gavn for alle danskere. Vi må huske disse markante fordele ved den centrale lovgivning, når pressen trækker os igennem stadig nye historier om enkeltpersoners kamp mod bureaukratiet. Den lille manels kamp mod systemet for at få lov til at gøre en lille undtagelse fra reglerne og bygge et lille hus som "Krudt-Peter" eller lave en lille sø som "Sø-Peter". Sympatien kommer jo let på den lille mands side, og i det enkelte tilfælde kan sagen måske se uskyldig nok ud. Men sagerne bruges nu til et frontalt angreb på hele lovgivningen. Og det er bestemt ikke uskyldigt. Når nogle politiske partier vil have beslut ningerne flyttet fra København til de enkelte kommuner, lyder det da sympatisk, at man vil decentralisere og flytte beslutningerne tættere på borgerne. Problemet er bare, at Generalsekretær Kim Carstensen sådan en æ ndring kan få voldsomt negative konsekvenser for den danske natur, som vi vel alle skal have glæde af. Også selv om vi tilfældigvis bor i København og ikke er så heldige selv at eje et naturområde. For der er ikke tvivl om, at der mange steder i kommu nerne vil opstå et stærkt pres for at lade den lille uskyldige undtagelse følge af flere. Nogle vil måske bygge en iskiosk, og hvorfor ikke et lille cafeteria og et hotel, nu vi er i gang? Uden en central ramme i lovgivning og kontro l villavinen hurtigt rulle. Der vil altid være gode sociale eller lokaløkonomiske argumenter i den enkelte sag, men den samlede konsekvens vil blive, at vi mister stadig flere af de naturperler, som den centrale lovgivning har sikret. Derfor vil WWF Verdensnaturfonden forsvare de centrale instansers rolle i naturforvaltningen i Danmark. Danmarks natur har ikke råd til at vi giver slip. Men samtidig er vi enige i, at de centrale myndigheder skal blive bedre til at kommunikere med dem, som beslutningerne har konsekvenser for. Læs mere om det i artiklen på de næste sider. WWF World Wide Fund for Nature er en privat og uafhængig international miljøorganisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF har afdelinger i 30 lande, og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med W W F's arbejde er at bevare naturens mangfoldighed (den biologiske d iver itet), at sikre at udnyttelsen af naturens ressourcer sker på en bæredygtig måde og at bekæmpe forurening og un~!d ig t forbrug af re sourc~r og energi.

4 D et var "Krudt-Peter", der ikke fik lov til at genopbygge sit barndomshjem på et nu freder areal og "Sø-Peter", der ikke måtte anlægge en privat sø, der satte gang i debatten om miljømyndighedernes mangelfulde kontakt med dele af befolkningen. "fortsætter Skov- og Naturstyrelsen sin hidtidige kurs, vil den møde os som bitre fjender". Sådan lyder det fra organisationen "Kyst, Land og Fjord", som har sat sig for at bekæmpe det, den kalder det omsiggribende "københavner-væ lde" med alle dets reguleringer og bestemmelser. Det ligner Vest-Danmark mod Øst-Danmark, hvis man skal rage oprøret på ordet. Men forklaringen skal snarere findes i det, Hans Meltofte, bestyrelsesmedlem i Damk Ornitologisk Forening (DOF) og i WWF Verdensnaturfonden kalder "en forventelig modreaktion mod miljøorganisationernes succes gennem mange år". Og han fortsætter: "L USA er antimiljøbevægelserne organiseret i netværket "Wise Use". l Frankrig er der le Pens folk. I Danmark har der hidtil været Fremskridtspartiet og nu også Venstre. Det er tydeligt, at nogen ønsker mindre styring". Glemmer succeshistorierne Danmark er ikke større end Danmark er. N lir der er flere intere~e r, der skal udfolde sig på samme landområde, er det indlysende, at de~kan opstå konflikter. Da det er Skov- og Naturstyrelsen, der skal tage sig af Dansk naturbeskyttelse ifare Dansk naturfotvaltning er under beskydning. En stribe sager gennem de seneste år har bragt lokale på kant med myndighederne og omvendt. Dårlig information og kommunikation fra myndig.. hedernes side har pustet vind i sejlene på det, der ligner en antimiljøbevægelse. Af Hans Pedersen, journalist - Focos: Bert Wikl1md de sager, der opstår, bliver dette sted samtidig "øretævernes hokleplads". Den umiddelbare diagnose er, at det er kommunikationen, der er i uorden, når noget går galt. "Myndighederne er ikke gode nok til at formidle deres budskaber", mener Hans Melrofte. "Når S kov- og Naturstyrelsen udsender et skrift som "Vjldtinformation" til alle jagttegnsløsere eller i det hele taget udsender oplysninger om be hovet for naturbeskyttelse, så er der simpelrhen ikke tale om professionel formidling. De er gode til at informere de pæne samfundsborgere, højskoledanmark. Men de mangler i den grad målrettet information til de mennesker, som kan få problemer med naturbeskyttelsen". "Og de glemmer succeshistorierne", fort æ tter Mel tofte. "De sørger ikke for at indkassere de oplagte successer, som n/ir antallet af fugle er steget fra 2000 til i et nyt reservat. Og de glemmer at fortæ lle, at fuglene opholder ig i reservatet i tre måneder mod tidligere to dage. De får ofte formidlet deres budskaber som noget negativt, hvor det i bund og grund er glædeligt for alle naturelskere". "Og Jægerforbundet", fortsætter Hans Mel tofte, "de ligger som de har redt, når de har problemer med at få udpeget de jagt- og forstyrre! esfri zoner, som jægerne selv gav grønt lys for i (hvor Danmark forpligtede sig internationalt til ar udpege reservater, der beskytter millioner af trækkende og overvintrende vandfugle i Danmark, red.). Heller ikke de har fortalt deres medlemmer, hvor utroligt fine re u l tater, der er opnået med de nye reservater". Når dertil kommer, at ornitologerne i Hans Meltoftes egen organisation - DOF - beskylde for at være intet mindre end natur-fundamentalister, så er det til at få øje på, at der er tale om en kommunikationskløft. Rejsesekretæren Rollerne er klare nok. Ornitologerne mier fuglenes sag. Jægerne kæmper for jagten. Landboorganisationerne for deres erhvervsinteresser. Osv. Men for at man kan forhand le, må der nogle klare meldinger til. Næstformanden i Danmarks Jægerforbund (DJ) Agner Erichsen, farter i øjeblikket land og rige rundt som DJs repræsentant i Skov- og Naturstyreisens reservatudvalg. Agner Erichsen har, om nogen, arbejdet for at de lokale brugere skulle have indflydelse på, h vordan naturbeskyttelsen skaludformes i praksis. Det gælder f.eks. arbejdet med de nye reservater der kaldes "Jagt- og forstyrrelsesfri kerneområder". "Der har været store forskelle på, hvor glat forhandlingerne er gået rundt om i landet", siger Agner Erichsen. "Nogle steder har der været nogle rabiate ornitologer, og andre steder har jægerne været meget stej le. Men spillets regler er jo, ar organisationerne kæmper for deres interesser. Den bold bliver spillet meget godt rundt i manegen", siger Erichsen, der mener, "tiden nu er inde til en mere nuanceret debat". Det er længe siden, DJ så skriften på væggen. "Det er afgørende, at DJ kommer ud, får solgt sine budskaber og respekterer andres synspunkter. Kun på den måde kan vi overleve", siger Agner Erichsen, som har gjort en indsats for at få gjort jagten stueren. Som det er nu, synes 40% af befolkningen, at jagten udøves godt nok. 40% er nærmest neutrale, de har tillid til, at de folk, der har jagt som hobby, udøver den forsvarligt. 20% af befolkningen er imod jagt.

5 Landogbv Den statistik er samtidig udrryk for, at der er forskel pli, hvordan naturen ser ud set fra byen og set med landboens øjne. Set fra byen skal naturen beskyttes, sllledes at der bliver noget at se pli og bruge til fritidsinteresser. Set fra landet skal naturen først og fremmest benyttes, silledes som den er blevet det gennem tusinder af lir. Kommunikationskløften skyldes bl.a., at byboer har et anderledes natursyn end landboer. Og frustrationerne i Vestjylland bliver ikke mindre af, at byboerne er de fleste. Men det korte af det lange er, at hverken land- eller byboere har interesse i, ar den overordnede regulering standses. Den natur, som blide by- og landboere på hver deres måde er afhængige af, ville hurtigt få tran ge klir, hvilket utallige af verdens liberale vækslumråder er uhyggelige eksempler på. Magt og afmagt Et af kritikpunkterne over for Skov- og Naturstyrelsen er, ar beslurnin ger bliver trukket ned over hoveder pa folk. Og der skaber gang på gang både frustration og forargelse. Men der er vigtigt ar ~ 1 11 fast, ar man ikke ved hjælp af en d ler anden smart struktur kan undgå problemerne. Man kan højst bestemme, hvor konfrontationerne skal kunne finde sted, eller hvem der skal administrere dem. Foto fra Svinkløv, Nordt esrjylland. ske ynglepladser, så må ar:dre interesser vige. Der samme gælder, hvis den jyske vestkyst ikke skal plastres ril med sommerhuse og vandlande. l slldanne sager mil myndighederne sætte sig igennem. Og den slags sager er der mange af. Sager der viser, at overordnet regulering er indl y~ende nødvendig. Men Krudt-Peter, Sø-Peter, "Kyst, Land og Fjord" og mange andre sager viser, at myndighederne skal til ar g\'lre sig meget mere umage med formidling og komakt med berørte borgere. Demokratiet har fået et dilemma, som hvis det ikke håndreres ordemligt, kan betyde, at mange å r~ succe~ fuldt arbejde med at bevare den danske natur, tabes pli gulvet. Der er præci det, der er baggrunden for, ar Folketinget har ned at et udvalg, der hedder noget så ufolkeligt som "magtudreclningsuclvalget". Formanden for udvalget, den konservative H. P. C lausen, nævner Krudt Peter som eksempel på demokratiets dilemma: "Vi har selv været med til at indpode folk, at det i et demokrati er rimeligt, at hver enkelt borger bestemmer mest muligt omkring sir eget liv. Men de folkevalgte har ikke altid styr på, hvordan vi rkeligheden ser ud udenfor Christiansborgs tykke mure". Nødvendige reguleringer Hvis den lysbugede knortegås, som er en sjælden og truet fugl, er nødt til at raste i den vestlige del af Limfjorden på sin vej op mod sine arkti- Uden reguleringer af den elanske nawr ville der ligge sommerhuse og hoceller på hver kliuop. Fow fra Svinkløv, Nordvescjylland. Mangel på professionalisme præger de danske nawrmynliigheders kommunikarion med borgerne.

6 6 LEVENDE NAT UR l/97 WWF Mil. ømærke på alt godt a ha~et WWF Verdensnaturfonden har taget initiativ til en miljømærkningsordning, der kan give forbrugerne m u Ughed for at vælge fiskeprodukter, der kommer fra bæredygtigt fiskeri Af Anne-Marie Mik kelsen, \XfWF S tort set alle kommerc ie lt interessante fiskebestande i verden er en ren fuldt udnyt rede, overfiskede eller nedfiskede i en sådan grad, ar det er tvivlsomt, om de vil komme sig inden for en overskuelig fremtid. Det viser opgøre lser fra FN's fødevareorganisation, FAO. Myten om haver som et u-udtømmeligt overflødighedshorn af fisk har vist sig a t være newp - en myte. FAO o pdeler verdens have i 17 hovedområder. l fire af disse l 7 områder er fiskebestandene i alvorlig grad neclfisket, og i ni andre områder er samtlige bestande i tilbagegang, dvs. udsat for ovcrfis keri. l de sidste fire områder er samtlige kommercielt inte ressante fiskebestande fuldt udnyttede. Norelsøen er et af de ni områder, der er klassificeret som overfiskede. Situationen er alvorlig ikke mindst, fordi vi bliver stadig flere mennesker på Jorden. Fødevarcproduktionen i mange af de fattigste lande har ikke været i stand til ar følge med befolkningsudviklingen. Med de svindende fiskeressourcer betyder det, at flere og flere mennesker vil komme til at sulte fremover. Sådan overfisker vi En af hovedårsagerne til overfiskeriet skal findes i den måde, vi fisker på. Der fanges i følge FAO omkring 94 millioner, w n hav Icvende dyr (inklusive rejer, krabber, muslinger, havski ld padder, hvaler, havfugle osv.) om liret. Af di se 94 millioner tons kasseres de 27 mill ioner w nsgodt en fjerdedel - allerede inden, fangsten landes. De t skyldes mange forske llige forhold, bl.ll.: Fiskearten er ikke kommercielt interessant Der er tale om bifa ngst - hvaler, hajer, fugle osv. Fisken lever ikke op til mindstemålet Kvoten for den pågældende fi k er opbrugt Fangsten er beskadiget af redskaberne og derfor usælgelig A lle dis e kasserede dyr udgør i virkeligheden en prmeinressource, som altsil blot kastes tilbage i havet. Næsten ingen af de kasserede dyr overlever nærkontakten med fiskernes redskaber. O mfanget af bifa ngstproblematikken i Nordsøen er i følge Danmarks Fiskeriundersøgelser w n om året. l 1990 blev der f.eks. landet ton kuller fra N ordsøen, mens andre ton kuller blev kasseret til havs. Det svarer til G l. 40 pct. Samme lir blev der landet ton hvilling og kasseret andre w n. Det svarer til ca. 30 pct..for en art som torsk er tallet godt 20 pct. Langt værre står det til inde n for f.eks. rejcfiskcri et. Det Internationale 1-lavudnytte lsesråcl,!ces, regner med, at for hver gang, der landes et ton rejer, er der kasseret 2-4 ton fisk som bifangst. Nogle af de mest rystende tal kommer dog fra fladfisk-fiskeriet: En rapport fra 1995 oplyste, at for hver gang, der blev landet et ki lo levende fladfisk fra N ordsøen, var der ka~~ere t l O kilo døde fisk og 6 kilo døde bundlevende dyr som f.eks. søstjerner og skaldyr. Der er et spørgsmål om tid, fø r denne forrykte overudnyttelse af havets ressourcer fører til, ar havets ø ko ystemer for a l vor bryder sammen. Fremtidens fiskeri Nogle af disse problemer kan løses ad politisk vej - f.eks. ved at æ ndre kvotesystemet. Andre skal løses ved at æ ndre på fangstmetoder og redskaber. Og atter andre kræver en ændret i n ~l sti lling til havet som ressourcebase. Det kan f.e ks. være en æ ndret indstil ling til, hvilke fisk der er gode at spise. Under alle omstændigheder skal der gribes ind nu, hvis vi i fremtiden ønsker at få en stor del af vores proteiner fra havet. Fremtidens fiskeri ska l være bæ red ygtigt - også selv om det betyder, at vi må holde op med at udnytte nogle arter i visse de le llf verden i læ ngere perioder. Her er det, at forbrugerne kommer ind på banen. Vi kan va~ l ge kun at vi lle købe fis k, der fa nget efter bæred ygtige principper.

7

8

9 LEVENDE NAT UR l/97 WWF 9 Smålands ulve Vildtsporer Erik Rasmussen er dybt engageret i at få Smålands befolkning til at værdsætte det ulvepar, der har levet i området siden Det vigtigste i den proces, mener han, er total åbenhed og et tæt samarbejde med lokalbefolkning, jægere, landmænd, naturorganisationer og myndigheder. Af Jonna Odgaard, miljojoumalist "Se her! Der elgkranium var her ikke, sidst jeg var her. Så har ulvene altså været her ved hulen siden marts." Vildtsporer Erik Rasmussen rager resterne af elgkranier op og undersøger der nøje. "Der er ingen tvivl om, ar elgen her har været ulvenes byrre. Du kan se, hvordan de har bidt kran iet i stykker for ar nå ind til marven". Vi er dybt inde i de store, smålandske skove, øst for Vaxjo, omkring tre timers kørsel fra Helsingborg. l dette område findes nogle af Sveriges største, sammenhængende skovstrækninger. Området er tillige tyndt befolket og meget vildtrigt. Her lever et ul vepar i et territorium på omkring 50 kvadratkilometer, det sydligste par i Sverige. Erik Rasmussen har fulgt ulvene intenst siden de genindvandrede fra Varmland i Først og fremmest af personlig interesse. Han er fascineret af ulve og ønsker, der skal være plads t il dem i den svenske natur. Erik Rasmussen, der er dansk født, men har boet i Sverige siden si n ungdom, er uddannet zoologisk konservator og er indehaver af Ljungby Vildmarkscenter. Derudover fungerer han som vi ldtsporer for Naturvardsværket, det svenske Miljøministeri um. Det betyder, ar Erik Rasmussen kontaktes af a lle i S måland, der har set ulvene, har set spor af dem, e ller som udsættes for skader på husdyr, som de tror, skyldes ulve. Erik Rasmussen rykker da ud for at afgøre, om det er ulve, der har været på spi l. A lle fund af ulv rapporteres til Naturvårdsvarket og ri l U lvegruppen, en privat forening, der arbejder for ar udrydde fordomme og uvidenhed om ulve med information og forskning. "Jeg bruger mindst 1000 rimer om årer på de to ulve, v i har her i Småland", siger Erik Rasmussen. Udgifterne til telefon og benzin i forbindelse med ulvesporingen få r han dog delvist dæ kket af Rovdyrgruppen Sydøst, som StØttes af Naturvårdsviirket og W\'i/F Verdensnaturfonden i Sverige. Opsøges af ulvene Selv har Erik Rasmussen mødt Smålands uh-e fire gange. Når han får melding om, at ulvene er ser, eller han fi nder spor af ulve, bliver han ofte i området i nogle døgn. Søger hele området igennem efter spor, og so\ er i det fri i håb om at få dem at se, så han kan være sikker. Netop i sådanne situationer er det fire gange sket, at ul ven lyd løst er dukket op. Står der pludselig og kigger intenst på ham. Bliver stående, til der er øjenkontakt og forsv inder så. N u er vi taget ud på sådan en sporetur. l tre døgn vil v i gennemsøge de områder, hvor Erik Rasmussen sidst har hørt og set ulvene. For han ved ikke, hvor de er lige nu. I tre måneder har han ingen meldinger fået om ulvene. Rygtet går, at de er blevet skudt. Derfor er vi raget ud til ulvenes hule for at lede efter spor. Netop her han gik i marts, da han så han-ulven. Den lå på en klippeblok og betragtede ham roligt. Fundet af elgkraniet ber~li ger Erik Rasmussen. N u ved han i det mindste, at ulvene har været ved hulen siden marts. ~

10 Ult e retder at er et meget brede regi5ter af konmnmikacionsmidler t ed bntg af stemmen, krops5prog og mimik. Forskere har faseslåer, ae fordi ult e let er i flok, har de 40% flere udtryksmidler end ensomt levende ræve. Tuden bmge5 c il cu 5ammenkalde flokken, til ae styrke sammenholder, cil ar forberede jage og c il kommunikation over score afstande.

11 LEVENDE NAT UR 1/97 WWF Il "Alfa og omega i den proces er åbenhed og samarbejde. Det tjener ulvene bedst. Hemmelighedskræmmeri vil altid skabe rygter og frygt. Der skal være total åbe nh~d. Og jeg søger altid at skabe et tæt samarbejde med lokalbefolkningen, myndigheder, jægere, landmænd og naturorganisationer. Ingen skal monopo lisere viden om ulvene. Det er farligt". l vores søgen efter ulv finder vi spor af grævling og friske spor af los. Men intet spor af ulvene. Da det bliver mørkt og vi har slået lejr, hyler Erik Råsmussen som en ulv. Det plejer at give svar, hvis ulvene er indenf?'" en radius af en halv snes ki lometer. Men vi hører kun fiskeørnens skrig. 40 ulve i Sverige Mens vi i timevis afsøger endnu et område for spor, fortæller Erik Rasmussen om ulvene i Sverige. Da de blev fredet i Sverige i 1965, var der kun nogle få stykker tilbage og ingen par, der fik unger. N u findes omkring 40 ulve i hele Sverige. I Småland findes kun det ene par. "Det er spændende at se, at efterhånden som ulvene breder sig, vælger de præcist de samme territorier som de havde for 200 år siden. Som om de havde en overleveret viden om, hvor de gode territorier er", siger Erik Rasmussen. Han er sikker på, at det smålandske par fik unger sidste år. Han har aldrig set ungerne. Men han har set tegn på unger ved hulen, og i juni hørte han sa1midig med en voksen ulvs svar på hans hylen nogle bjæf og hyleforsøg, som han er overbevist om var unger fra sidste år. Det er det sidste, han har hørt til ulvene. Mange jægere imod ulve Halvdelen af Sveriges ulvebestand lever i Yannland og det sydlige Dalarne. Men ulvene rykker sydpå som de andre store rovdyr bjørn, los og jæ rv. Blandt andet fordi de presses væk af samerne, der ikke vil tolerere rovdyrene i de områder, hvor deres renhjorder færdes. Også mange af Sveriges hundredetusindevis af jæger er imod ulvene. Der er e llers vildt nok til begge parter. U lvens foretrukne bytte er elg og rådyr. Af begge arter har Sverige enorme bestande, nemlig omkring en million rådyr og elge. Heraf nedlægger jægerne årligt rådyr og omkring elge. A lligevel vokser rådyrbestanden. "Vi har simpelthen brug for de store rovdyr til at holde bestandene sunde og i balance, for rovdyr som ulve rager altid kun de svage og gamle dyr", siger Erik Rasmussen, der selv er jæger, lejer jagt ud og er guide for jagtselskaber. "l Varm land, Dalarna og jamrland nedlægger jægerne omkring elge om året og trafikken tager Alligevel brokker jægerne sig over de 50 elge, ulvene tager. Det er helt ude af proportioner", siger Erik Rasmussen. Erstatning tillandmænd Den følgende dag besøger vi Cecilia von Braun, der bor alene på en gård mange kilometer fra nærmeste nabo. Hun har et par gange oplevet, at ulvene har skræmt hendes heste i indhegningen ved siden af gården. Nu vil hun have Erik Rasmussen til at anbefale overfor myndighederne, at hun får økonomisk støtte til et ulvesikkert hegn. På vej derhen fortæller Erik Rasmussen, at der hidtil har været virkelig god erstatning tillandmænd og fåreavlere, der har fået dyr dræbt af ulve. De allerfleste gange, Erik Rasmussen tilkaldes til skadede husdyr, viser det sig dog, at skadevolderne ikke er ulve, men omstrejfende hunde. l 1993 tog ulvene i S måland 70 får, i 1994 var det 12 og i 1995 kun syv. "Når vildtbestanden er rigelig, går ulvene ikke efter husdyr. De tager dem kun, hvis de tilfældigt kommer forbi", forklarer Erik Rasmussen. Viser det sig at være ulv, får ejeren erstatning og måske også økonomisk hj ælp til et ulvesikkert hegn. Da ulve sidste år dræbte en halv snes får hos Smålands største fåreavler, fik denne mere end dobbelt så meget i erstatning, som han ville have fået på slagteriet, og desuden betalte Naturvårdsvarket over l kr. for indhegning af hans jorder. Men sidste år blev loven lavet om. Erstatningen er nu blevet væsentlig lavere og vanskeligere at få. Det er Erik Rasmussen meget utilfreds med: "Vi må gøre os en ting helt klart: Vil vi have de store rovdyr, koster det penge. Hvis folk ikke får erstatning for tabet af husdyr, får vi ikke deres accept af ulvene". Ulvene har gemt sig Cecilia von Braun har også hørt rygtet om, at ulvene er blevet skudt. Men mere ved hun ikke. Heller ikke hun har hørt eller set noget til ulvene i månedsv is. Erik Rasmussen beroliger sig selv med, at ulve kan strejfe vidt omkring og ti lføjer: "Der findes intet dyr, der er så god til at gemme sig. U lve kan holde sig skjult i månedsv is, hvis det passer dem. Det er også derfor, der er så megen mystik og så mange myter om ulve. Deres veje er uransagelige". -+ Største fare uvidenhed "Den største fare for ulvene er fordomme og uvidenhed. Folk lytter til skrøner og skrækhistorier frem for at søge saglig information", siger Erik Rasmussen. Derfor holder han h vert år snesevis af foredrag for jægere, landmænd og lokalbefolkningen i de områder, hvor ulvene lever. O fte får han vendt stemningen fra massiv modstand og frygt til positiv interesse. Han mener, at 80% af befolkningen i Småland nu synes, det er spændende at have fritlevende ulve i naturen.

12 12 Symbol Mange indianersrcnnmer bruger ulven som rorem, dvs. helligt dyr. Det gælder eksempelvis Alaskas Tlingit-indianere, der sradig deler sig op i w hol'edklaner: Ulv og Ra1111. Billedet viser det rradirionelle S) mbol på ulveklanen. Der er udføre af Tlingit-kunstneren Ray Peck. Fora: Jonna Odgaarcl. på både klogskab og ondskab U l ve har altid fascineret mennesker. Intet dyr har i samme grad været genstand for mystik, myter, fordomme og had som ulven. Den optræder i folkesagn og eventyr over hele jorden. Hos oprindelige folk har ulven a ltid været beundret og respekteret på grund af dens klogskab og eminente evner som jæger. Mange nordamerikanske inuit- og indianerstammer har portrætteret ulven i myter, kunst og rituelle danse. De har identificeret sig med den og lært af dens jagtteknik, sociale struktur og dens opretholde lse af territorium. Af den grund bruger mange indianske folk ulven som totem, dvs. helligt dyr. I stærk kontrast hertil står europæernes holdning til ulven. I Europa blev ulven i århundreder systematisk jaget og udryddet. Det samme skete, da europæerne kom til Amerika. Skydepræmier og klapjagt var a lmindeligt. Ulve blev forfulgt og udryddet med uhørt grusomhed og næsten patologisk had af jægere i USA og Canaela helt op i 1950'erne. I Europa n ~ede hadet tilulven uanede højder i Middelalderen. Det skyldtes at ulveflokke, når der var mangel på føde, angreb husdyr og muligvis også mennesker. Men det kyldtes ikke mindst, at kirken havde brug for en syndebuk, et symbol på det onde, et fjendebi llede. Til det formål var ulven et taknemmeligt offer. Kirken udbredte der'for aktivt fabler og eventyr, der lagde ulven for had. Forfatteren N ina Bolt beskriver i bogen Dyremennesker, hvordan ul ven blev beskyldt for at være lumsk, fa rlig og ond. Det latinske ord for ulvinde, lupa, blev brugt som betegnelse for hore i Middelalderen, og N ina Bolt forklarer, hvordan ulven i kirkens forkyndelse og i eventyr som Rødhætte og Ulven blev identificeret med kødets lyst og det dyriske i mennesket, og dermed blev symbol på Satan sek. Troen på varulve - mennesker, der kunne forvandle sig til ulvevar udbredt i hele Euro pa fra det 15. til det 17. århundrede. Tusinder af mænd blev henrettet som, arulve i samme periode som kvinder blev henrettet som hekse. Frygten og fordommene eksisterer stadig, selv om uh-e ikke har angrebet mennesker i århundreder. l Smilland oplever ulveeksperten Erik Ra mussen en mæ rkelig blanding af frygt og fascination hos befolkningen. Den østrigske ulveforsker Erik Zimen mener, fascinationen skyldes, at ulven økologisk og socialt står menneket nænnere end noget andet dyr. ~

13

14 14 LEVENDE NATUR 1/97 WWF Ulvenmåske på vej tilbage til Danmark Oprindeligt var der ulve i Danmark. Men også her blev de systematisk udryddet. Den sidste fritlevende ulv blev skudt ved Skive i Men nu er ulven måske på vej tilbage til den danske natur. Det mener flere vildteksperter. Efter fredningen af ulven og især efter Murens fald er ulvene i fremgang i Vest Europa, især på grund af indvandring fra Rusla 1d og Øst-Europa. Ulvene har nu etableret sig så tæt på Danmark som i den tyske delstat Brandenburg ved Berlin og på Luneburger Heide syd for Hamburg. Herfra. er der med ulvenes aktionsradius ikke langt til Danmark. Ulveeksperten Erik Rasmussen mener ikke, det er usandsynligt, at ulvene vil melde sig i Danmark indenfor de nærmeste år, da de vil brede sig som ringe i vandet fra bestandene i Tyskland. Og selv om vi ikke har store, øde skovområder mener han nok, at de meget tilpasningsdygtige ulve kan etablere sig i Danmark. Da miljøminister Svend Auken i juni havde indkaldt til en debat om natursyn, var et af de spørgsmål, der blev rejst, hvordan danskerne vil reagere, den dag den første ulv ses i Sønderj ylland. Og hvordan man forbereder os på det. Videnskabelig medarbejder i WWF Verdensnaturfonden Tommy Dybbro mener, det er uhyre vigtigt, at Miljøministeriet analyserer situationen og udarbejder en forvaltningsplan, før ulvene kommer, så man undgår den panik, der greb landmænd og myndigheder, da vi sidste år fik vildtlevende vi ldsvin i Danmark. "Hvis ulven kan trives i Danmark, vil det være et fantastisk spændende element i den danske natur", siger Tommy Dybbro. Kontorchef Torben Klein, Skov- og Naturstyrelsen er enig i, at ulvens mulige ankomst skal forberedes: "Vi er nødt til at have en holdn ing, dvs. en forvaltningsplan før ulvene evt. kommer. Når først de er loer, er det for sent". I Brandenburg har man som det Ulve strejfer meget om i celticoriet. De kan bevæge sig op cil 200 km på et enkelt døgn, og de kan løbe med en Ilastighed på mere end 50 km i timen. Erik Rasmussen har målt skridelængder Jxl 3,5-4 meter fra en ulv i galojj. UlPe er enormt kraftfulde dyr, siger han. første sted i Europa lavet en forvaltningsplan, hvis formål er at få ulve og mennesker til at leve i fredelig sameksistens. Skov- og Naturstyrelsen vi l nu tage kontakt til andre lande med ulve for at skaffe mere vielen om, hvad andre lande gør, og for at vurdere om det er sandsynligt, ulve kan leve i Danmark. "Formålet med en dansk forvaltningsplan skal være at tage hensyn tilulven som en fredet og truet art og samtidig tage højde for de konflikter, der måtte komme", siger Torben Klein. På konferencen om natursyn sagde miljøminister Svend Auken: "Vil vi acceptere ulven i Danmark? Hvis ikke, hvordan kan vi da forvente, at andre lande gør det? Spørgsmålet er, om vi er nået dertil, hvor vild natur er for vild for danskerne".

15 15 Snartforår På indkøb til foråret De bedste bud: Når der skal repareres eller bygges udendørs, er der gode alternativer til miljøskadeligt trykimprægneret træ, f.eks. den canadiske træsort Redwood, norsk malmfyr eller dansk cg. Thujatræ er også imprægneret fra naturens side og er særdeles velegnet til tag, gavlbeklædning og hegn. Udendørs bekæmpelse af boer/ myrer: l. Overhæld med kogende vand, ved boer og myreindgange til huset. 2. O pløs l pakke bagegær i 1/2 - l l. lunkent vand og tilsæt et par spiseskefulde sukker, og vand med dette så tæt på boet som muligt. Sukkeret lokker gæren dræber. Indendørs bekæmpelse: l. Bland l del boraks med 20 dele honning, og placer det i små portioner der hvor myrerne fæ rdes (helst ved revner og sprækker, hvor myrerne kom mer ind i huset). 2. Boraks kan også blandes med sukker f.eks. i forholdet l til S, og d ry es samme sted som honningblandingen. Vær opmærksom på at boraks og å kan være giftigt for mennesker og husdyr. Det bør derfor bruges med forsigtighed, hvor der færdes børn og dyr. Universal rengøringsmidler til forår rengøringen. Køb miljømærkede produkter, f.eks. Ø KO soft, Mr Muscle Vinduespuds, Ecover, Green Care, Rent Naturligt, Tusindfryd. Brun sæbe til at fjerne alger på f.e ks. plankeværk. Rå linolie eller linoliemaling er et miljøven ligt træbeskyttelsesmiddel. Forårssmart hårstyle: Gode miljøvalg med håndpumpe, på tttbe e ller krukke: - A il ison Hair Dressing Wax - A il i on Aloe Vera Hårgele - DAX Short and Neat - hårgele - OKS Hairwax - Henna Plus hårspray - Straubal Henna Hårpleje Spray Waterlily gelespray (FDB) - Waterlily gele- tube (FDB) Selv et minimalt indhold af et problematisk stof betyder, at produktet ikke er med på listen. Kompostering i hnven. Foråret er et godt tidspunkt at begynde at kompostere det grønne køkkenaffald det er en frugtbar udnyttelse af affald. Flere kommuner refunderer en del af renovationsnfgiften, og andre stiller kompostbeholdere gratis til rådighed. For hjæ lp og vejledning, kontakt Miljø og Energikontorerne på , 58 so 13 17, Ren og lækker Danskerne bruger mere end 4,5 millioner liter shampoo om åretog ifølge de nyeste tal fra 1994 blev der solgt hårsryleprodukter i en mængde, der svarer til ca. l mill ion liter. Produkterne indeholder mange kemiske stoffer - og ikke alle er lige neutrale overfor miljøet. Det gælder om at se sig for i butikken og vælge mere miljørigtige produkter. Det er muligt at vælge de mest miljøskadelige stoffer fra. Efter l. januar 1997 skal det fremgå af emballagen, hvilke stoffer shampooen eller hårmoussen osv indeholder. Forremingerne må dog gerne sælge ud af et evt. lager af kosmetikprodukter indtil årets udgang. Grønne råd: Væ lg et produkt med fuld deklaration. Dette er et lovkrav pr. l / Ved køb af hårstylingsprodukter: Vælg gerne hårgele på tube fremfor gelespray eller hårmousse - hårgele indeholder ikke driv- eller opløsningsmidler. Køb hårsryle med fingerpumpe eller airspray. De indeholder ikke drivmidler såsom propan, butan og dimethylether (DME). Shamp6o og hårstyle: Kig på deklarationen og undgå stoffer som er giftige og/eller svært nedbrydelige: Beraine, Cetrimo?ium Chloride, Cocobetaine, EDTA, Q uaternium- 26 eller 52, PEG-Z-Oleammon ium Cl~io r ide, Stearalkonium C hloride og Tricety lmo~ium chlorid. Undgå endvidere stoffer som Oxtoxynol og Nonoxynol. D isse stoffer er mistænkt for at kunne påvirke hormonbalancen hos mennesker og dyr. Deodoranr: Køb gerne som roll-on eller med fingerpumpe. Således undgås både drivmidler og opløsningsmidler. Bortskaffelse: Hvis kosmetikproduktet er købt i Maras eller i Body shop, kan man aflevere den tomme emballage i butikkernes returbeholdere. Brugte spraydåser er ofte far! igt affald. De kan som regel ikke rømmes helt og skal derfor afleveres på genbrugsstationen eller ved miljøbilen. Miljømærker gør forbrugs- valget nemmere Offentligt kontrollerede miljømærker kan hjælpe forbrugeren til at ; e, hvad der gemmer sig bag en "grøn" markedsføring. Miljømærkede produkter rager udgangspunkt i en såkaldt vuggetil-grav-analyse. Dvs. at man undersøger en vares miljøpåvirkn ing, fra den bliver fremstillet, t il den bliver brugt op og smidt væk som affald. De kontrollerede mærker tildeles ud fra en række kriterier. Kriterierne er så strenge, at højst 15-30% af varerne på markedet kan opfylde dem. Kravene skæ r pes med jævne mellemrum - typisk hvert 3. år. De "bedste" miljømærker Et godt og troværdigt miljømærke kom rolleres enten af offentlige m yndi~hed e r eller af en uafhængig organisation: Svanemærker er nordisk. Der findes i dag ca. 200 svanemærkede varer i danske bwikker. En lis re over svanemærkede {>roclukcer fineles på Grøn lnfomlations hjemmeside: Mærker ses endnu sjældem herhjemme, men findes tx1 f.eks. vaskemaskiner. "Der Blaue Engel"( den blå engel) er et scarsligr tysk miljømærke. Den blå engel viser, at varen er den mindsc miljøbelaseende indenfor den pågældende varegruppe. l Danmark findes mærker primære på konwrarrikler, f.eks. kopipapir. S rarens røde Ø tildeles økologiske landbrugsvarer, der er dyrket eller pakkel i Danmark. "Økologisk" betyder, ar der ikke er anvendt kunstgødning eller kemiske bekæmpelsesmidler i produktionen. Dog hvis der er fare for afgrøden, må der under streng konrrol bruges er begrænseranral bekæmpelsesmidler, f.eks. brun sæbe, svovl og vegetabilske olier. Husdyrene får ingen forebyggende medicin, og mindst 75% af foderet er økologisk. SKALs EKO-mærke er et hollandsk Ø-mærke, som i Danmark findes på udenlandske økologiske varer, f.eks. kaffe, sukker, tekstiler og vin. Mærkel er o f[ eneligt kontrollerer. GRØN INFORMATION RING GRØN INFORMATION er et uafhængigt informationscenter om forbrug og miljø. Centeret giver gode r~d om, hvordan hverdagen gøres mere miljøvenlig. ] Det er gratis at benytte cente- ~ rets service. Æ s tf

16 16 LEVEN DE NATU R 1/97 WWF Stort behov for bæredygtig turisme WWF Verdensnaturfondens Pandapris 1996 går til opstilling af en model for bæredygtig turisme i Danmark. Forstkandidat og erfaren rejseleder, Steffen Stræde, har fået to år og kr til at opstille nogle konkrete og realiserbare krav til bæredygtig turisme. Af Nanet Poulsen Flere og flere mennesker rejser. Og flere og flere mennesker rejser mere og mere. Faktisk er turisme verdens hurtigst voksende industri. Og den del af turismen, der vokser hurtigst, er den, der baserer sig på naturoplevelser. Som turismen foregår i dag er den et paradoks, for den kan på en gang save sin egen gren - naturoplevelsen - over. Og samticlig kan der netop gennem turisme skabes et økonomisk overskud til gavn for betrængte lokale økonomier og for naturbevarelse og -genopretning. Turisme bærer, som verdens hurtigst voksende industri, på et enormt potentif! le for ødelæggende indgreb i såvel natur som kultur. Alligevel er den ikke omfattet af egentlige milj øbestemmelser eller miljøkrav.. Det er helt galt, mener forstkandidat og rejseleeler gennem fire år, Steffen S træde. Han har gennem rejseerfaringer fra a lle verdensdele personligt erfaret både, hvorelan en styret og planlagt turisme kan foregå på bæredygtige præmisser, og hvorelan den som en bulldozer kan meje alt det ned, som turisterne oprindelig kom fo r at opleve. Den viden, der i dag findes om bæred) grig turisme, er meget S/Jredt, siger Sreffen Stræde. Når hans projekt er slut om to år, er vi formben tlig alle meget klogere på, hvordan dansk wrisme kan blive mere bæred) gtig. Steffen Stræde er nu gået i gang med første fase af det 2-årige projekt, som han har fået WWF Verdensnaturfondens Pandapris til at gennemføre. I denne fase analyserer han det danske behov for bæredygtig turisme. Det sker gennem en lang række interviews med relevante myndigheder og personer, der har interesser i og erfaringer med turismen. Næste fase af projektet rummer bl.a. indsamling af den meget spredte viden, der fineles i Danmark samt internationale fo rskningsresultater. S teffen Stræde har tænkt sig i sit projekt at skele kraftigt til specielt australske erfaringer, hvor man gennem en planlægningsmodel for bæ redygtig turisme fra 1993 direkte har afprøvet den. S teffen Stræde vil også undersøge mulighederne fo r certificering af turismen i Danmark. Dette kan evt. føre til et egentligt turistcertifikat, som kan blive en slags garanti til turisten for, at den rejse, han og hun er i gang med, foregår på et bæredygtigt grundlag. Således kunne man f.eks. komme det udbredte misbrug til livs, som sker i dag af begrebet økoturisme. Ø koturisme sælges i dag af nogle rejsearrangører som eksotiske oplevelser med store dyr. Mange af dem har intet med økoturisme at gøre, fremhæver Steffen Stræde. En brugbar model Sidste fase af projektet består i at opstille en model fo r, hvad der skal til, for at man i Danmark kan kalde turisme bæredygtig. Det er et meget vigtigt succeskriterium for Steffen Stræde, at den model, han ender med at opstille, er realistisk og direkte kan omsættes i dansk natur- og turismeplanlægn ing. Masser af mtiligheder Der findes i Danmark en stribe eksempler på områder, der uneler turistsæsonen fu ldstændigt ændrer karakter - og dette oven i købet uden at de lokale har fået et rimeligt udkomme. Der findes andre muligheder. I Danmark blev der bare ikke tænkt i bæredygtighed for natur og lokalsamfund, da turismen mere eller mindre plan løst eller med kortsigtede økonomiske interesser opstod. Hvis man fra starten tænker anderledes, så kunne man sagtens fo rene turistens behov for en stor naturoplevelse med lokale behov for at få en indtægt af turismen, og samtidig undgå at naturen bliver nedslidt og spoleret, men derimod styrket. Man kunne lave et gammelt gods om til et lille landhotel Hotellet kunne få maden leveret fra den lokale kro. Og cykelsmeclen i nabobyen kunne have udlejning af cykler til turister, som også kunne besøge den lokale naturvejleder. Mange værdifulde initiativer er i gang i Danmark. F.eks. arbejdes der med at sætte system i vandreferierne. Danmark er et glimrende vandre land. Man kunne også(lrrangere dansk "øsafari", hvor turisterne i lejede Det er det unikke danske Vesterhav, mange drager vestpå for at opleve. Detre er, hvad mange møder i stedet for. både sejler rundt mellem de elanske øer. WWF Verdensnaturfonden ser med sror forventning frem til S teffen Strædes res u l tater. Pandaprisen 1996 er sponsoreret af Skandinavisk TobakskomtJagni AIS. WWF's ti bud for økoturisme l. Den økologiske og sociale bæredygtighed skal være styrende 2. Alle rejseoperatører bør udpege en miljøansvarl ig og udarbejde en miljøstrategi 3. Turoperatører må kræve en miljøstandard hos den lokale underleverandør 4. Miljøvenlige hoteller bør foretrækkes 5. Veluddannede guider og turledere er afgørende 6. Ø korurisme skal gavrieden lokale økonomi 7. Rejsedeltagere skal lære at respektere lokal kultur og natur 8. Køb af dele fra truede dyr og planter skalundgås 9. G rundig information t il deltagerne er en afgørende forudsætning for økoturisme l O. Målet er naturbevarelse og lokal udvikling Hvis turismen overholder disse ting i sit virke, kan den i følge WWF kaldes økoturisme.

17 Kamp om en verdens længste vandmotorvej Verdens største vådområde, Pantanal i Sydamerika, skånes for de værst tænkelige miljøændringer ved etablering~n af en såkaldt vandmotorvej gennem Brasilien, Bolivia, Paraguay, Argentina og Uruguay. Protester fra miljøorganisationer har presset myndighederne til at vælge en mere miljø venlig model. Af joamllllis! )ens \Vork Kristensen

18 18 ~ LEVEND~~TUR 1/91 D et har været regntid siden november. De talrige udtørrede og lavvandede floder er forlængst blevet totalt oversvømmede. Sydamerikas og hele verdens største sammenhængende vådområde, Pantanal, har allerede fra regntidens første uger været forvandlet fra et tørt savannelandskab med spredte vandpytter til en spejlblank vandoverflade, der kun brydes af enkelte øer af træer og opdæmmede grusveje. I regntiden frem til april bliver henved totredjedele af området oversvømmet af den rigelige nedbør og det fintmaskede net af floder. Skovøerne er nu de sidste fristeder for en stor del af den sydamerikanske flodslettes rige dyreliv, bl.a. brøleaben, der fra trætoppene lader sin frygtindgydende røst høre i mange miles afstand. På sikker afstand af jaguarer, mennesker og andre naturlige fjender har en flok af de støjende primater fundet sig til rette tyvetredive meter over landjorden. Deres dybe og dramatiske ræben får det til at lyde, som om de kæmper på liv og død, men det gør de ikke. De snakker bare sammen på deres helt specielle og - for brøleaber - channerende måde. Hvis man lister nærmere, kan man være så heldig at få et glimt af flokken, og den behøver såmænd ikke at bestå af flere end et par individer, selv om det lyder, som om hele dyreriget brøler om kap. Højt oppe under skovens tag sidder de, og tro ikke, at deres voldsomme brøl forhindrer dem i at høre, hvad der foregår på skovbunden. tre gange Danmarks) fordelt på Brasilien, Bolivia og Paraguay, er levested for ca. 700 fuglearter - heriblandt 26 papegøjer, 45 rovfugle og talrige vadefugle, storke og hej r er, 260 fiskearter, so krybdyrarter og mange truede pattedyr, bl.a. den op til to meter lange kæmpeodder, jaguar, puma, ozelot, stor myresluger, tapir, bæltedyr og ikke at forglemme sumphjorten, Sydamerikas største hjorteart, der har overlevet i et antal på cirka i PantanaL Den ekstraordinære artsrigdom af dyr og planter skyldes bl.a., at Pantanal ikke kun er en stor sump, men også indeholder elementer af de tre landskabstyper, der omgiver vådområdet og i øvrigt dominerer Sydamerika: tropisk regnskov kendt fra Amazon-junglen (nord for Pantanal), skovsavanne kendt fra Cerrado'en i det centrale Brasilien (øst for Pantana l) og tør busksteppe kendt fra Chaco'en i Bolivia og Paraguay (vest for Pantanal). BOLIVIA PARAGUAY Enestående artsrigdom Lyden af en kvist, der knækker under en klodset menneskefod, er nok til at advare aberne om, at deres skjul er lokaliseret. Brølene forstummer øjeblikkeligt. Som på kommando bliver hele skoven så tyst, som kun en skov kan være. Tusindvis af øjne synes rettet mod den uvedkommende tilskuer. Forvist fra paradiset vakler fredsforstyrreren ud af skovtykningen, blot for at støde på en håndfuld næsebjørne, der med skingre skrig piler i alle retninger med deres lange haler strakt i vejret. Ikke for ingenting betegnes Pantanal som verdens største økologiske reservat. Områdets kvadratkilometer (godt l. den store sjældne myresluger, 2. verdens s rørs te papegøje hyacint-ara, 3. jaguar, 4. brøleabe (næste side), 5. Sydamerikas største stork jabiru stork. Fotos: WWF. URUGUAY

19

20 20 LEVENDE NATUR 1/97 WWF fo r alvorlige miljøkonsekvenser, ikke mindst i PantanaL Frygten er ikke direkte forbundet med udsigten til øget skibsfart på Paraguay-floden, for floden besejles allerede i dag af kommercielle fragtpramme. Frygten skyldes primært, at de fem laneles plan for den såkaldte "Hiclrovia Paraguay" (Paraguay Vandmotorvejen) indebæ rer gennemgribende ændringer af bl.a. flodens løb, bredde og dybde, hvilket ifølge flere miljøeksperter kan resultere i en permanent afvanding af vådområder i Pantanal og videre mod syd. WWF i Brasilien anslår, at indgrebene i værste fald kan resultere i et fald i vandstanden på 15 procent. En sådan afvand ing vil uundgåeligt forskubbe den naturlige balance me llem den sæsonvise oversvømmelse og udtørring og være tilubodelig skade for økosystemets særegne flora og fauna, har WWF og en række andre miljøorganisationer fremført. Den oprindelige plan for vanclmotorvejen på Paraguay-floden udpegede byen C aceres i det nordlige Pantanal som udgangspunktet for flodpramme med mineraler og landbrugsafgrøder. På de over 650 km, hvor floden løber sydpå gennem Pantana l, foreskrev planen desuden anlæg af nye havne, uddybning og veclligeholclelse af en sejlrende på tre meters dybde og 50 meters bredde, opretning af skarpe sving (og dermed afkortelse på 62 km af den brasilianske del af floden ), fjernelse af sten, klipper og småøer samt konstruktion af 32 el iger eller dæ mninger for at lukke afløb fra floden. Miljøundersøgelser undervejs Efter pres fra lokale og internationale miljøorganisationer har planlæggerne dog ændret projektet, så skaderne i Pantanal begrænses til den sydlige del af økosystemet, nærmere bestemt en 300 km lang strækning syd for flodhavnebyen Corumba, der dermed erstatter byen Caceras som vandmotorvejens nord lige knudepunkt. Protesterne har altså ikke stoppet planerne om at modernisere Paraguay-floden. Men de har tvunget myndighederne til at vælge en mindre omfattende model, som formentlig vil være mere skånsom overfor det sårbare miljø end det oprindelige projekt. Endnu ved ingen, præcis hvor store miljøpåvirkningerne fra vandmotorvejen bliver, hverken i eller uden for vådområdet. For de nødvenelige miljøundersøgelser, der vedrører anlægsarbejderne syd for Corumba, er endnu ikke afsluttet. Den gunstige æ ndring af planerne betragtes som resultatet af flere års samarbejde mellem miljøorganisationer over hele verden, heriblandt adskillige afdeli nger af WWE Allerede i 1994 blev vandmotorvejsprojektet krit iseret sønder og sammen i rapporten "Hvem betaler regningen", udarbejdet af WWF og to brasilianske organisationer. Rapporten koncentrerede sig om den økonomiske side af megaprojektet og konkluderede, at vandmotorvejen ikke ville være rentabe l, og at skatteyderne ville komme til at beta le regningen i den sidste ende. På det tidspunkt kalkulerede projektmagerne med et milliardbudget med investeringer på 1,3 mia.dollars til selve anlægsarbejdet og yderligere 3 mia. dollars til drift og vedligeholdelse over en 25-årig periode. Hele Pantanal skal beskyttes Siden har de fem landes fæ lles komite for vanelmotorvejen (C lh) efter pres fra miljøorganisationer unelerskrevet en hensigtserklæring om at tage hensyn til naturen i forbindelse med gennemførelse af vanclmotorvejsprojektet. Erklæringen viser sig dog at være blevet fortolket meget forskelligt af miljøorganisationerne og projektmagerne. Og endnu er ingen af de smukke ord omsat til officielle dokumenter. T værtimod erfarer Levenele Natur, at en del af de stærkt miljøbelastende dele af projektet fortsat er en del af planen. Endelig er der opstået diskussion om, hvor hele Pantanal-økosystemet begynder og ender. Miljøorganisationerne henholder sig til det brasilianske miljøministeriums officie lle kortoptegnelser, mens projektmagerne trækker en stor del af området fra og dermed fritager sig selv fra. at tage de lovede miljøhensyn. Det område, som diskussionen vedrører, er et af de sidste levesteder for Pantanals karakterfugle Jabiru-storken, der er Sydamerikas største stork, og den sjældne kobolt-blå hyacint-ara, der med et vingefang på en meter er verdens største papegøje. Bestanden af hyacint-ara var for 40 år siden ca , men ødelæggelsen af mange af pttpegøjens levesteder har begrænset antallet til ca , hvoraf omkring halvdelen lever i den brasil ianske de l af PantanaL Ethvert yderligere inelgreb i dens naturlige miljø kan selvsagt få alvorl ige følger for hyacint-araens muligheder for at undgå udryddelse. Mens milj øorgan isationerne advarer mod den skadelige udvik lingsproces, og mange af Pantanals truede dyrearter kun med nød og næppe formår at overleve, fo rtsætter planlægningen af Paraguay Vandmotorvej en, dog i en reduceret udgave. Den gunstige ændring af projektet synes at afværge de værst tænkelige miljøænclringer, selv om der fortsat hersker tvivl om, i hvilken grad vanelmotorvejens planlæggere vil respektere den naturlige balance i PantanaL Nye forhandlinger mellem mi l jøorganisationer og projektmagere vil forhåbentlig resul tere i en afklaring af de mange udestående spørgsmål, heruneler omfanget af miljøpåvirkningerne. Det afl1ænger dog først og fremmest af projektmagernes vilje til at indfri deres løfter om at inddrage lokalbefolkningen og organisationerne i beslutningsprocessen. Et første, afgørende skridt vil være offentliggørelsen af C! H's længe ventede miljøundersøgelse.

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle

Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Seden Strand er blandt Danmarks 7 vigtigste vådområder for fugle Men fuglene herunder udpegningsarterne - har dårlige forhold(knopsvane, sangsvane og blishøne) Og fjordens mennesker kan ikke se fuglene

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april.

Februar 2008. JA TAK, vi, kommer personer til fyraftensmødet den 8 april. Februar 2008 Fyraftensmøde den 8. April kl. 18.15: Næste BY NIGHT er lige om hjørnet. Kan vi give hinanden gode ideer om temaet Italiensk Aften. Hvad skal der til før vores bydel bliver fyldt med gode

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste at sætte gode initiativer i gang via sit

Læs mere

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke

Udfordringen. Indledning og formål. Mulm og Mørke Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Forløbets varighed: 4 trin + en nat Udfordringen Indledning formål Dette mærke tager fat i en stolt spejdertradition, nemlig at

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg

Europa-Kommissionen. KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet. L-2985 Luxembourg 14 KH-40-01-117-DA-C Tre hemmeligheder om miljøet KONTORET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS OFFICIELLE PUBLIKATIONER L-2985 Luxembourg Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Tre hemmeligheder om miljøet

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig

Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig Til Vordingborg Byråd Hermed min indsigelse til forslag om opstilling af vindmøller ved Kostervig - Lavfrekvent støj er et tiltagende problem ved de nye vindmølletyper. Man ved endu ikke så meget om lavfrekvent

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere