SBi 2006:13 Murværk opmuret med vådmørtler Demonstrationsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SBi 2006:13 Murværk opmuret med vådmørtler Demonstrationsprojekt"

Transkript

1 SBi 2006:13 Murværk opmuret med vådmørtler Demonstrationsprojekt

2

3 Murværk opmuret med vådmørtler Demonstrationsprojekt Klavs Feilberg Hansen SBi 2006:13 Statens Byggeforskningsinstitut 2006

4 Titel Murværk opmuret med vådmørtler Undertitel Demonstrationsprojekt Serietitel SBi 2006:13 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2006 Forfatter Klavs Feilberg Hansen Sprog Dansk Sidetal 16 Litteraturhenvisninger Side 16 Emneord Murværk, vådmørtel, bøjningsstyrke, vridningsstyrke ISBN Pris Tegninger Fotos Udgiver Kr. 68,50 inkl. 25 pct. moms Klavs Feilberg Hansen Peter Mossing Statens Byggeforskningsinstitut, Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SBi 2006:13, Murværk opmuret med vådmørtler. Demonstrationsprojekt. (2006)

5 Indhold Forord...4 Sammenfatning...5 Murværks styrke...5 Prøvningsmetode...6 Bøjningsforsøg...7 Bøjning om akse vinkelret på liggefugerne...7 Bøjning om akse parallel med liggefugerne...9 Vridningsforsøg...10 Forsøgsprogram...11 Forsøgsresultater...11 Diskussion af forsøgsresultater...14 Referencer

6 Forord Vådmørtler benyttes på nuværende tidspunkt i omkring 80 pct. af muret nybyggeri. Egenskaberne af murværk opmuret med vådmørtel er i dag kun mangelfuldt dokumenteret, og da anvendelsen af vådmørtel i en række tilfælde har udførelsesmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele frem for anvendelse af tørmørtler, må det derfor forventes at vådmørtler også fremover vil præge det murede byggeri i betydelig grad. Denne rapport beskriver en metode til bedre dokumentation af de styrkemæssige egenskaber ved murværk opmuret med vådmørtel. Metoden er udviklet med støtte fra Marta og Paul Kerrn-Jespersens fond og fra Murersektionen i Dansk Byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for Byggeteknik og Design Juni 2006 Niels-Jørgen Aagaard Forskningschef 4

7 Sammenfatning Første del af denne rapport beskriver en række bøjningsforsøg med små vægge opmuret med vådmørtel. Resultaterne viser at man ved bøjning om studsfugerne kan opnå betydeligt højere styrker, end dem man kan udlede af Murværksnormen, og dermed at der i de undersøgte tilfælde ikke er styrkemæssige fordele ved at anvende tørmørtler frem for vådmørtler. Sidste del af rapporten omhandler en simpel prøvningsmetode som er udviklet på SBi. Metoden kan anvendes til at bestemme murværks styrkemæssige egenskaber ud fra vridningsforsøg med en liggefuge mellem to sten. I forhold til forskydningsforsøg er vridningsforsøg enklere at gennemføre og mere direkte anvendelige. Det eftervises at det er muligt at opnå god overensstemmelse mellem de simple vridningsforsøg og resultaterne fra de mere krævende bøjningsforsøg med små vægge fra første del af rapporten. Murværks styrke Murværks styrke for tværbelastning (vindtryk og vindsug) beror først og fremmest på bøjningsstyrken om en akse vinkelret på liggefugen. Brudformen svarende til denne bøjningspåvirkning er typisk en af de på figur 1 viste eller en kombination af dem. stenbrud zigzakbrud trappebrud Figur 1. Brudformer ved bøjningsbrud om en akse vinkelret på liggefugerne. Bøjningsstyrken af murværk ved bøjning om akser vinkelret på liggefugen afhænger primært af murstenenes bøjningsstyrke om samme akse og af liggefugernes evne til at overføre forskydningskræfter fra sten til sten således, at der er modstand mod at stenene drejes i forhold til hinanden. Denne modstandsevne kaldes i det følgende vridningsmodstand og dens maksimalværdi vridningsstyrken. Groft sagt er det stenenes bøjningsstyrke, der er bestemmende for murværkets bøjningsstyrke, hvis vridningsstyrken er større end stenenes bøjningsstyrke, og omvendt er det vridningsstyrken, der er be- 5

8 stemmende for murværkets bøjningsstyrke, hvis stenenes bøjningsstyrke er større end vridningsstyrken. I første tilfælde fås brud i stenene, når murværket belastes til brud, mens bruddet i andet tilfælde kun sker i mørtelfugerne. I de fleste lærebøger om murværk fremhæves det at godt murværk er murværk hvor mørtelstyrken er afpasset i forhold til stenstyrken således at stenene kun i meget begrænset omfang revner når murværket belastes til brud. For at kunne opnå dette er det nødvendigt at kende de ovenfor omtalte bøjnings- og vridningsstyrker. Prøvningsmetode SBi har udviklet en simpel prøvningsmetode, baseret på et forsøgsemne bestående af 2 sten og en liggefuge, til bestemmelse af disse 2 egenskaber. En enkelt prøvning kan som resultat enten give vridningsstyrken og en nedre værdi for stenenes bøjningsstyrke eller stenenes bøjningsstyrke og en nedre værdi for vridningsstyrken afhængig af den valgte længde af liggefugen mellem stenene. Desuden kan prøvningen give oplysninger om murværks sejhed. Metoden, som i sin enkleste udformning kun kræver adgang til en trykprøvemaskine, forventes at kunne anvendes til at dokumentere bøjningsegenskaberne af murværk opmuret med vådmørtel og til udvikling af tørmørtler, der styrkemæssigt er afpasset til bestemte stentyper. Metoden vil også kunne anvendes af teglværkerne til bestemmelse af stens bøjningsstyrke og til optimering af stenenes overfladestruktur. Metoden kan ses som en erstatning/supplement til forskydningsforsøg med en enkelt liggefuge mellem 2 sten. I forhold til forskydningsforsøg er vridningsforsøg langt enklere at udføre og metodens resultater er mere direkte anvendelige. Denne rapport indeholder en række vridningsforsøg med en typisk facadesten, hvor liggefugen er udført med vådmørtel KC50/50/700 fra 5 forskellige vådmørtelværker. Rapporten indeholder også bøjningsforsøg med minivægge, med samme stentype opmuret med vådmørtel KC50/50/700 fra et af de omtalte værker, til bestemmelse af murværks bøjningsegenskaber. Det praktiske mål med disse forsøg er at vise, at der kan opnås pålidelige og høje styrker for murværk opmuret med vådmørtel selv om styrken af selve mørtlen er noget lavere end for tilsvarende tørmørtler. Fra et teoretisk synspunkt er disse forsøg interessante, da mørtelstyrken i forhold til stenstyrken ligger i et område, hvor der er få eller ingen danske (eller udenlandske) forsøgsresultater, og resultaterne muliggør angivelse af et første bud på sammenhængen mellem resultater fra bøjningsforsøg og resultater fra vridningsforsøg. 6

9 Bøjningsforsøg Der er udført forsøg med små vægge såkaldte minivægge med bøjning om akse parallel med liggefugerne og med bøjning om akse vinkelret på liggefugerne. Forsøgsemnerne til de 2 forsøgstyper er vist på figur 2. B A Figur 2. Forsøgsemne (A), anvendt ved bøjning om akse vinkelret på liggefugerne og forsøgsemne (B), anvendt ved bøjning om akse parallel med liggefugerne. Forsøgene er udført efter DS/EN med forsøgsopstillinger som er beskrevet i [1] og [2]. I alle forsøgene blev emnets udbøjning målt i alle 4 hjørner og foroven og forneden midt i emnet. Der blev udført 5 forsøg med hver forsøgstype. Alle forsøgsemnerne var muret med sten fra Prøvelyst Teglværk, stentype: BS 4 Gul. Stenklasse: min 25 og med en vådmørtel KC50/50/700 fra NCC's vådmørtelværk i Hedehusene. Bøjning om akse vinkelret på liggefugerne Resultaterne af forsøgene med bøjning om en akse vinkelret på liggefugerne er givet i tabel 1. Tabel 1. Bøjningstrækstyrke (N/mm 2 ) og brudform. Forsøgsnummer Bøjningstrækstyrke 1,02 1,38 1,16 0,92 1,00 Brudform Stenbrud/ zigzagbrud Trappebrud Trappebrud Stenbrud/ trappebrud Trappebrud På figur 3 er vist brudformen "trappebrud" som blev observeret i forsøgsemnerne 2, 3 og 5. Af udbøjningsmålingerne fremgår det at i brudsituationen drejer de 2 brudstykker sig i forhold til hinanden om en skrå akse med samme retning som trappebruddet. 7

10 Figur 3. Trappebrud. Revnerne forløb i skillefladen mellem mørtel og sten (på figuren er revnen tegnet på stenene). På figur 4 er brudformen 'stenbrud/zigzagbrud' vist. Figur 4. Stenbrud/zigzagbrud i forsøgsemne 1. På figur 5 er brudformen " stenbrud/trappebrud" vist. Figur 5. Stenbrud/trappebrud i forsøgsemne 4. I tabel 2 er middelstyrke, variationskoefficient og karakteristisk styrke for de udførte forsøg givet sammen med tilsvarende resultater fra tidligere udførte forsøg med samme stentype men opmuret med tørmørtel KC/60/40/850 og tørmørtel KC35/65/650. Se [1] og [2]. Af disse forventes tørmørtel KC/60/40/850 at have nogenlunde samme styrkeegenskaber som vådmørtel KC50/50/700, mens tørmørtel KC35/65/650 er betydeligt stærkere. Tabellen indeholder også de karakteristiske styrker, der er angivet i Murværksnormen svarende til de anvendte sten/mørtelkombinationer. 8

11 Tabel 2. Bøjningstrækstyrker i N/mm 2 og variationskoefficient i %. Vådmørtel Tørmørtel Tørmørtel KC50/50/700 KC60/40/850 KC35/65/650 Middelstyrke 1,10 1,10 0,99 Variationskoefficient Karakteristisk styrke 0,69 0,50 0,37 Karakteristisk styrke efter DS 414 0,34 Ingen værdi 0,64 Disse resultater tyder på at middelbøjningstrækstyrken af murværk er uafhængig af hvilken mørtel, der anvendes, et resultat som passer med en omfattende engelsk undersøgelse [3]. Resultaterne peger også på at variationskoefficienten er mindst for den svageste mørtel, hvilket bevirker, at denne mørtel giver den største karakteristisk styrke. Udover forskellen i variationskoefficient adskilte forsøgene sig ved at bruddene i forsøgsemner muret med den stærke tørmørtel (KC35/65/650) medførte mange stenbrud mens der var få eller ingen stenbrud når der anvendtes de svage mørtler. Bøjning om akse parallel med liggefugerne Resultaterne af forsøgene med bøjning om en akse parallel med liggefugerne er givet i tabel 3. Tabel 3. Bøjningstrækstyrke (N/mm 2 ) og brudform. Forsøgsnummer Bøjningstrækstyrke - - 0,24 0,21 0,36 Brudform Brud inden påføring af last Brud inden påføring af last Brud i skilleflade mellem sten og mørtel Brud i skilleflade mellem sten og mørtel Brud i skilleflade mellem sten og mørtel På grundlag af disse resultater er det ikke muligt at angive en karakteristisk værdi for trækstyrken ved bøjning om akse parallelt med liggefugerne. 9

12 Vridningsforsøg Forsøgsemnet til bestemmelse af vridningsstyrken af en liggefuge, og hvordan det belastes, er vist på figur 6. Figur 6. Forsøgsemne til bestemmelse af vridningsstyrken af en liggefuge. Forsøgsemnet belastes punktsymmetrisk i hver stens midterlinie med 2 lige store kræfter (via et åg) som vist på figur 6. Det er støttet af en stålcylinder under den ene sten og en stålkugle under den anden som vist på figur 7. Figur 7. Undersiden af forsøgsemne. Hver sten bliver belastet af 2 lige store modsat rettede kræfter, som søger at dreje stenene hver sin vej, men hindres derved af liggefugen. Liggefugen bliver på denne måde påvirket til ren vridning svarende til momentet fra de modsat rettede kræfter på en sten. Momentkurven i hver sten kan findes ud fra et skøn over fordelingen af forskydningsspændingerne i liggefugen. Forskellige skøn for denne fordeling giver næsten samme maksimalmoment i stenene. Længden af liggefugen og et eventuelt normaltryk på liggefugen kan varieres. På figur 8 er forsøgsopstillingen vist. 10

13 Figur 8. Vridningsforsøg. Forsøgsprogram Der er udført vridningsforsøg med 2 stentyper og vådmørtler KC50/50/700 fra 5 forskellige vådmørtelværker. I alle forsøgene var liggefugens længde tilstræbt den samme (135 mm), liggefugens bredde var 108 mm og normaltrykket på liggefugen var enten 0,1 N/mm 2 eller 0,02 N/mm 2. Trykket 0,02 N/mm 2 svarer til egenvægten af en ½ etage høj mur. De anvendte sten var dels den facadesten, der blev anvendt til bøjningsforsøgene og dels en maskinsten med 3 aflange huller. I tabel 4 er angivet hvilke sten/mørtel kombinationer, der indgår, og hvor mange forsøg der er udført med hver kombination. Tabel 4. Antal vridningsforsøg og målt vandindhold i mørtlen. De 2 øverste tal i hvert felt angiver antal forsøg med normaltryk 0,1 N/mm 2 henholdsvis antal forsøg med normaltryk 0,02 N/mm 2. Nederste tal angiver mørtlens vandindhold i %. Mørtelværk NCC Vejle Hillerød Måde Igelsø Facadesten ,7 3-hulsten , , , , , ,9 - - Det skal bemærkes at forsøgsemnerne til vridningsforsøgene blev opmuret med forvandede sten. Forsøgsresultater Figur 8 og 9 indeholder kurverne for vridningsforsøg med facadesten og med 3-hulsten. På kurverne er vridningsmomentet afbildet som funktion af forsøgsemnets nedbøjning ved belastningspunkterne. Små ujævnheder i stenenes overflade, som først skal udlignes (knuses), bevirker at første del af kurven ikke er repræsentativ for forsøgsemnets styrkeegenskaber. Kurverne er derfor forskudt sådan at de på hvert kurveblad er sammenfaldende ved et vridningsmoment på omkring 150 Nm, hvorefter effekten af ujævnhederne forventes at være forsvundet. 11

14 NCC, facadesten Vejle, facadesten Vridningsmoment (Nm) Vridningsmoment (Nm) Nedbøjning (mm) Nedbøjning (mm) 600 Hillerød, facadesten 600 Måde, facadesten Vridningsmoment (Nm) Vridningsmoment (Nm) Nedbøjning (mm) Nedbøjning (mm) Igelsø, facadesten Vridningsmoment (Nm) Nedbøjning (mm) Figur 8. Kurver for vridningsforsøg med facadesten. Røde kurver svarer til et normaltryk på 0,02 N/mm 2 og blå til 0,1 N/mm 2. Figur 9 indeholder de tilsvarende kurver for vridningsforsøg med 3-hulsten. NCC, 3-hulsten Hillerød, 3-hulsten Vridningsmoment (Nm) Vridningsmoment (Nm) Nedbøjning (mm) Nedbøjning (mm) Figur 9. Kurver for vridningsforsøg med 3-hulsten. Røde kurver svarer til et normaltryk på 0,02 N/mm 2 og blå til 0,1 N/mm Forudsætter man at den del af stenene som dækkes af mørtelfugen er uendelig stiv kan man beregne drejningen θ i en mørtelfuge som θ = 2 u / a v (1) Her er u nedbøjningen og a v =173 mm er den vandrette afstand mellem understøtningen på en sten og belastningspunktet på samme sten. En hensyn-

15 tagen til elastiske deformationer i den del af stenene der ikke dækkes af mørtelfugen reducerer θ med 1-5 %. Af kurverne ser det ud som om det maksimale vridningsmoment er uafhængigt af normaltrykket. Dette er umiddelbart i modstrid med tidligere udførte forsøg, hvor maksimalværdien vokser med voksende normaltryk. Se [4] og [5]. Et groft skøn over denne sammenhæng mellem normaltryk og maksimalværdi i [4] og [5] giver, anvendt på forskellen i normaltryk i vridningsforsøgene, en forskel på ca. 5 % på vridningsstyrken. Denne effekt er så lille at den ikke er synlig i disse forsøg. Det ses endvidere, at vridningsstyrkerne varierer en del afhængig af hvilket værk vådmørtlen kommer fra, idet forholdet mellem stærkeste og svageste er ca. 2,7. Variationen kan ikke forklares ved de små forskelle i vandindhold, der fremgår af tabel 4. I ingen af forsøgene forekom der brud i stenene. Den største bøjningstrækspænding facadestenene har været udsat for er 2,7 N/mm 2 og 3-hulstenene har maksimalt været udsat for1,9 N/mm 2. Vridningsstyrkerne er som omtalt fundet for en liggefuge med dimensionerne108 x 135 mm 2. Forudsættes det at fugen kan beregnes som et rektangulært tværsnit af idealplastisk materiale fås, med benyttelse af Trescas flydebetingelse, at vridningsstyrken af en fuge med dimensionerne b x l er: V f = 0,5 τ max b 2 (l b/3) (2) hvoraf forskydningsflydestyrken τ max kan bestemmes ud fra forsøgene. Udtrykket kan også benyttes til at bestemme vridningsstyrken af et vilkårligt rektangulært tværsnit når τ max er kendt. Forudsættes det i stedet at fugen kan beregnes som et rektangulært tværsnit af lineærelastisk materiale, hvor vridningsstyrken defineres som vridningsmodstanden svarende til at den maksimale forskydningsspænding i tværsnittet er lig med τ max, kan man på samme måde bestemme vridningsstyrken af et vilkårligt rektangulært tværsnit når vridningsstyrken af et givent tværsnit kendes. De to forudsætninger vil føre til praktisk taget samme resultat for almindelige anvendelser. 13

16 Diskussion af forsøgsresultater Som det fremgår af tabel 2 viser forsøgene med bøjning om en akse vinkelret på liggefugerne, at der kan opnås pålidelige og høje styrker for murværk opmuret med vådmørtel selv om styrken af selve mørtlen er noget lavere end styrken af tilsvarende tørmørtler. Af brudformerne vist på figurerne 3, 4 og 5 fremgår det, at den anvendte mørtel har været velafpasset til den anvendte sten, da der kun forekommer 2 stenrevner i de 5 forsøg og bruddene er derfor primært forløbet i mørtelfugerne. En mulig forklaring på forekomsten af de rene mørtelbrud i 3 af forsøgene i form af trappebrud og ikke som zigzagbrud, som det måske kunne forventes, er, at der forekommer dilatation i en fuge, når den påvirkes til brud. I zigzagbruddet hindres denne dilatation af det omkringliggende murværk hvorved normaltrykket på fugen øges og dermed vridningsmodstanden. I trappebruddet kan denne dilatation foregå mere frit, og derfor er denne brudform tilsyneladende den farligste. Et første bud på sammenhængen mellem vridningsstyrken af liggefugen mellem 2 sten og bøjningsstyrken af murværk ved bøjning om en lodret akse, er at bøjningsstyrken er lig antallet af skifter i bøjningsemnet minus 1 (svarende til antallet af liggefuger der indgår i trappebruddet) gange vridningsstyrken. I de udførte forsøg med bøjning om en akse vinkelret på liggefugerne er der anvendt en mørtel fra NCC. De tilsvarende vridningsstyrker kan aflæses på 1. kurveblad på figur 8 med titlen 'NCC, facadesten'. Disse vridningsstyrker svarer til en liggefuge med dimensionerne108 x 135 mm 2. Med formel (1) kan disse vridningsstyrker omregnes til vridningsstyrker for en liggefuge med dimensionerne 90 x 108 mm 2 svarende til størrelsen af liggefugerne i bøjningsemnerne. Her er bredden af liggefugen sat til 90 mm svarende til at liggefugerne ikke er fuldt udfyldte. Benyttes middelværdien af de således korrigerede vridningsstyrker på den omtalte sammenhæng mellem vridningsstyrker og bøjningsstyrker fås en bøjningstrækstyrke på 1,4 N/mm 2 mens den målte middelværdi i bøjningsforsøgene er 1,10 N/mm 2. Ved beregningen af bøjningstrækstyrken ud fra vridningsstyrkerne er der ikke taget hensyn til at trappebruddet kan forløbe på 5 forskellige måder således at styrken bestemmes af det forløb der giver den mindste bæreevne. Se figur Figur 10. Mulige forløb af trappebrud.

17 Tages der hensyn til dette, idet det udnyttes at variationskoefficienten på de målte vridningsstyrker er 19 %, fås en bøjningstrækstyrke på 1,2 N/mm 2. Sammenholdes dette resultat med middelværdien på 1,17 N/mm 2 af de 3 målte bøjningstrækstyrker, hvor der fremkom et trappebrud, fås en overensstemmelse, mellem bøjningstrækstyrker bestemt ved bøjningsforsøg med minivægge og bøjningstrækstyrker afledt af vridningsforsøg, der er særdeles god. I det følgende kaldes den her beskrevne metode til bestemmelse af bøjningstrækstyrken ved bøjning om en akse vinkelret på liggefugerne for sumformlen. Der er i litteraturen adskillige steder, se fx [5], opstillet formler for bestemmelse af styrken af murværk ved bøjning om en akse vinkelret på liggefugerne. Disse formler er som regel opstillet med henblik på at kunne forudsige styrken af alle typer murværk, og skal derfor kunne forudsige styrken uanset hvilken af de på figur 1 viste brudmåder der fremkommer. Dette har vist sig at være en ret håbløs opgave. I modsætning hertil er sumformlens anvendelsesområde begrænset til murværk hvor der kun sker brud i mørtelfugerne og ods for en pålidelig forudsigelse er derfor betydelig højere. Hvor pålidelig sumformlen er inden for sit anvendelsesområde og om der er måder at forbedre den på, kan først afgøres når der foreligger et større forsøgsmateriale. 15

18 Referencer [1] Hansen, K. F. (1998). Strength and deformation capacity of laterally loaded masonry. In H. W. H. West (Ed.), Masonry (8): Proceedings of the 5th International Masonry Conference (pp ), London 13th-15th October [2] Hansen, K. F. (2001). Uniaxial bending strenght of masonry walls. Masonry International, 14, (3), [3] West, H. W. H., Hodgkinson, H. R., & Haseltine, B. A. (1977). The resistance of brickwork to lateral loading: Part 1. Experimental methods and results of tests on small specimens and full size walls. The Structural Engineering, 55, (10), [4] Hansen, K. F., Nykänen, E., & Gottfredsen, F. R. (1998). Shear behaviour of bed joint at different levels of precompression. Masonry International, 12, (2). [5] Willis, C. R., Griffith, M. C., & Lawrence, S. J. (2004). Horizontal bending of unreinforced clay brick masonry. Masonry International, 17, (3). 16

19

20 Murværk opmuret med vådmørtler Vådmørtler benyttes i størstedelen af det murede nybyggeri. Egenskaberne af murværk opmuret med vådmørtel er i dag kun mangelfuldt dokumenteret. Denne rapport beskriver en metode til bedre dokumentation af de styrkemæssige egenskaber ved murværk opmuret med vådmørtel. Første del af rapporten gennemgår en række bøjningsforsøg med små vægge opmuret med vådmørtel. Resultaterne viser at man ved bøjning om studsfugerne kan opnå betydeligt højere styrker, end dem man kan udlede af Murværksnormen, og dermed at der i de undersøgte tilfælde ikke er styrkemæssige fordele ved at anvende tørmørtler frem for vådmørtler. Sidste del af rapporten omhandler en simpel prøvningsmetode som er udviklet på SBi. Metoden kan anvendes til at bestemme murværks styrkemæssige egenskaber ud fra vridningsforsøg med en liggefuge mellem to sten. 1. udgave, 2006 ISBN SBi 2006:13

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg. Publication date: 2010. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Balanceret murværk Hansen, Klavs Feilberg Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen Ældre murværks styrkeegenskaber Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen SBi-anvisning 248 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2015 Titel Ældre murværks styrkeegenskaber Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Korroderede trådbindere i murværk

Korroderede trådbindere i murværk SBi-anvisning 211 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare og vejledning i eftermontering af nye bindere 1. udgave, 2005 Korroderede trådbindere i murværk Undersøgelse af nedstyrtningsfare

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.

Læs mere

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.

KRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1. pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,

Læs mere

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010

SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger. Regler, identifikation og håndtering. 1. udgave, 2010 SBi-anvisning 228 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering 1. udgave, 2010 Asbest i bygninger Regler, identifikation og håndtering Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 221 Efterisolering af etageboliger 1. udgave, 2008 Efterisolering af etageboliger Jørgen Munch-Andersen SBi-anvisning 221 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2008 Titel

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001 By og Byg Anvisning 200 Vådrum 1. udgave, 2001 Vådrum Erik Brandt By og Byg Anvisning 200 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Vådrum Serietitel By og Byg Anvisning 200 Udgave 1. udgave, 2. oplag

Læs mere

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 226 Tagboliger byggeteknik 1. udgave, 2009 Tagboliger byggeteknik Ernst Jan de Place Hansen (red.) SBi-anvisning 226 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Tagboliger

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation 1. udgave, 2009 Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

Læs mere

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 SBi 2010:05 Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Jordskælv 16/12-2008 målt med pendul-magnetometre i Brorfelde og på Rømø 160 90 Rømø-y Brorfelde-y 155 85 Variation i ntesla

Læs mere

Deformation af stålbjælker

Deformation af stålbjælker Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere

Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul

Læs mere

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer dimensionering. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer dimensionering Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 235 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer dimensionering Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Fundering af mindre bygninger

Fundering af mindre bygninger SBi-anvisning 231 Fundering af mindre bygninger 1. udgave 2011 F* d F F neg F neg ~ 0 R s R s OSBL R b 10 20 30 W ( R c;k = R dyn;k = R dyn;m / Fundering af mindre bygninger Erik Steen Pedersen (red.)

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. 1. udgave, 2005

Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner. Forbindelser. 1. udgave, 2005 Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser 1. udgave, 2005 Tillæg 1 til SBI-anvisning 194, 3. udgave: Trækonstruktioner Forbindelser H. J. Larsen SBi Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Byggematerialer med asbest

Byggematerialer med asbest SBi-anvisning 229 Byggematerialer med asbest 1. udgave, 2010 Byggematerialer med asbest Torben Valdbjørn Rasmussen (red.) Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2010 Titel Byggematerialer

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS KONSEKVENSER FOR DAGSLYS VED FORSKELLIGE VINDUES- PLACERINGER OG -UDFORMNINGER I NYT KONTORHUS. ENERGISTYRELSENS EKSEMPELSAMLING OM ENERGI SBI

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg

Vandinstallationer installationsdele og anlæg SBi-anvisning 236 Vandinstallationer installationsdele og anlæg 1. udgave 2011 0 10 20 30 40 50 60 70 Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri

Lydisolering mellem boliger nybyggeri SBi-anvisning 237 Lydisolering mellem boliger nybyggeri 1. udgave 2011 Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN 1520 DK NA:2011 Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 234 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer funktion og tilrettelæggelse

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

Dokumentation af bærende konstruktioner

Dokumentation af bærende konstruktioner Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation Niels-Jørgen Aagaard Bent Feddersen SBi-anvisning 223, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen

Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen Aalborg Universitet Betragtninger i forbindelse med jordskælvet i Danmark december 2008 Nielsen, Jørgen; Hansen, Klavs Feilberg; Pedersen, Erik Steen Publication date: 2010 Document Version Forlagets udgivne

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2

4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2 4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2

Læs mere

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006

SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik. 1. udgave, 2006 SBi-anvisning 212 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik 1. udgave, 2006 Energieffektive skoler Ventilation, lys og akustik Kirsten Engelund Thomsen Kjeld Johnsen Lars Gunnarsen Claus Reinhold

Læs mere

EKSPERIMENTEL OG TEORETISK UNDERSØGELSE AF ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI 2015:02

EKSPERIMENTEL OG TEORETISK UNDERSØGELSE AF ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI 2015:02 EKSPERIMENTEL OG TEORETISK UNDERSØGELSE AF ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER SBI 215:2 Eksperimentel og teoretisk undersøgelse af ældre murværks styrkeegenskaber Klavs Feilberg Hansen Erik Steen Pedersen

Læs mere

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton 10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en

Læs mere

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit

Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne

Læs mere

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1

C12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1 C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række

Læs mere

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori

Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Dobbeltspændte plader Øvreværdiløsning Brudlinieteori Per Goltermann 1 Lektionens indhold 1. Hvad er en øvreværdiløsning? 2. Bjælker og enkeltspændte dæk eller plader 3. Bjælkers bæreevne beregnet med

Læs mere

10.2 Betons trækstyrke

10.2 Betons trækstyrke 10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.

Læs mere

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH

Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Dansk Beton, Letbetongruppen - BIH Notat om udtræksstrker og beregning af samlinger imellem vægelementer Sag BIH, Samlinger J.nr. GC2007_BIH_R_002B Udg. B Dato 25 oktober 2008 GOLTERMANN CONSULT Indholdsfortegnelse

Læs mere

Korrosion i vvs-installationer

Korrosion i vvs-installationer SBi-anvisning 227 Korrosion i vvs-installationer 1. udgave, 2009 Korrosion i vvs-installationer Erik Brandt (red.) SBi-anvisning 227 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Korrosion

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad

Vandinstallationer installationsdele og anlæg. Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad Vandinstallationer installationsdele og anlæg Erik Brandt Leon Buhl Carsten Monrad SBi-anvisning 236 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Vandinstallationer installationsdele

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Murede skivers styrke

Murede skivers styrke Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Plasticitetsteori for murværkskonstruktioner Murede skivers styrke Karsten Findsen Seminar i anledning af Professor Emeritus Dr. Techn. M. P. Nielsens 75 års fødselsdag Baggrund

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning

Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning Spidsbæreevne af indfatningsvægge - baseret på litteratursøgning Søren Gundorph Geo Kompagniet 11-02-2010 Geo Kompagniet 1 Indhold 1. Hvad siger EC7-1:2007 om lodret bæreevne af støttevægge (spunsvægge,

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel SBi-anvisning 245 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2014

Læs mere

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.

Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09

Aalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER

RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN RADONSIKRING AF EKSISTERENDE BYGNINGER SBI-ANVISNING 247 2. UDGAVE 2016 Radonsikring af eksisterende bygninger Torben Valdbjørn Rasmussen

Læs mere

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende

Læs mere

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer

Lydisolering mellem boliger nybyggeri. Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer Lydisolering mellem boliger nybyggeri Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen Dan Hoffmeyer SBi-anvisning 237 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Titel Lydisolering mellem boliger

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER SBI-ANVISNING 181 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1994 SBI-anvisninger er forskningsresultater bearbejdet til brug ved planlægning, projektering,

Læs mere

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002 By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering 1. udgave, 2002 2 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger Beregning og dimensionering Karl Terpager Andersen

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014

DS/EN 1996-1-1 DK NA:2014 Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter

Læs mere

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER

BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning Rekvirent: Lithos Natursten ApS Bødkervej 12 7480 Vildbjerg Udført af geolog Claes Christiansen og ingeniør Tine Aarre Taastrup,

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple

NemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll

Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3

Martin Ankjer Pauner. Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Fase 3 Martin Ankjer Pauner Alternative isoleringsmaterialer i Single Burning Item test og Small Flame test Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut December 22 Sag. nr. DZ6685 December 22 Side 2 af 9 FORORD

Læs mere

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation

Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Designguide for bestemmelse af russervinduers lydisolation Rapport udarbejdet af Lars S. Søndergaard Henrik S. Olesen DELTA DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72 19 40 00 Fax +45 72 19

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann

Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Enkeltspændte, kontinuerte bjælker statisk ubestemte. Per Goltermann Lektionens indhold 1. Kontinuerte bjælker 2. Bøjning og flydeled 3. Indspændingseffekt 4. Skrårevner og trækkræfter 5. Momentkapacitet

Læs mere

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause

11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Søjlen. Søjlen. Søjlen Pause Statik og bygningskonstruktion Program lektion 10 8.30-9.15 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 af bygningskonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 1.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning Kirkegaard, institut

Læs mere

EN GL NA:2010

EN GL NA:2010 Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere