Kristen i grænselandet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristen i grænselandet"

Transkript

1 Kristen i grænselandet Nr årgang [ ] Per Bækgaard

2 Missionsstævne 2009 Grundlag for en fælles fremtid et stort skridt fremad for Baptistkirken i Danmark [ ] Hanne Kiel [ ] Kristian Kiel Efter en turbulent periode har regionale møder, drøftelser i missionskomiteen og på missionsstævnet ført til vedtagelse af ny struktur og grundlag for fælleskabet. Søren Kofoed, Baptistkirken Bornholm Ole Lundegaard fastslog, at kirken i hele historien har udviklet sig i ryk som reaktion på samfundets karakter. I dag lever kirkerne i en kultur, hvor mangetydighed er regelen snarere end undtagelsen. Derfor må kirkerne udvikle mange forskellige udtryk for at kunne give evangeliet stemme. Dette foredrag blev klangbund for en positiv og fordragelig samtale om fællesskabets fremtid. BaptistKirkens Fælleserklæring Baptistkirken i Danmark er et kristent trossamfund bestående af baptistmenigheder, der bekender Jesus Kristus som Herre og Frelser i overensstemmelse med Bibelen og derfor sammen søger at opfylde deres fælles kald til Faderens, Sønnens og Helligåndens ære. Baptistkirken er en del af Kristi Kirke og vedkender sig fællesskab med alle kristne, som bekender troen på den treenige Gud. For at opfylde vort fælles kald som menigheder sendt til verden, bygger fællesskabet i BaptistKirken på tre grundlæggende værdier: Samtale: Vi vil skabe rum for en bred, tillidsfuld, visionær og konstruktiv samtale mellem os som menigheder og mellem Baptist Kirken og andre kirkesamfund, både lokalt, nationalt og globalt, til styrkelse af kirkens fællesskab, vidnesbyrd og tjeneste i verden.» Vi befinder os højt oppe på varmluftsbarometeret, og der blev brugt meget tid på at diskutere enkelte ord og formuleringer. Men alt det er ligegyldigt, for det er de gode intentioner, der tæller, og fælleserklæringen er en rigtig god målsætning. «Søren Kofoed Baptistkirken Bornholm Udrustning: Vi vil skabe mulighed for, at mennesker, som kaldes til tjeneste, udrustes dertil. Vi vil hjælpe hinanden til at få de bedste muligheder for i fællesskabet at efterleve det personlige kald til tjeneste for Gud. Efterfølgelse: Vi vil udfordre hinanden som menigheder til vedholdende og trofast efterfølgelse af Kristus ved sammen at tage del i og ansvar for konkrete projekter, der rækker ud over os selv i den verden, vi er en del af. 2 baptist.dk

3 Karin Hejlesen, Midtsjællands Baptistmenighed» Fælleserklæringen indeholder centrale værdier, vi som baptistkirke kan og vil arbejde på at realisere. De tre stikord Samtale Udrustning Efterfølgelse er nøgleord, vi alle kan se værdien af. Per Beck, Karmelkirkens Baptistmenighed Med fælleserklæringen afskaffes arbejdsprogrammet, der konkretiserede, hvad der skulle arbejdes med og hvordan. Den kommer kun til at betyde noget for os, hvis menighederne sammen beslutter konkrete handlinger, som fælleserklæringen skal føre til. Men indhold og konsekvens skal stå sin prøve i detaljen. Et eksempel på det er ændringen af fælleserklæringens sidste linje fra:»... projekter, der rækker ud over os selv til den verden, vi er del af...«til:»... projekter, der rækker ud over os selv i den verden, vi er del af...«jeg ser en afgørende forskel mellem de to ord. Når vi siger»til«, stiller vi os ved siden af verden, men ved at sige»i«gør vi os til en del af verden. For mig er den endelige udgave bedst. Den understreger, at vores plads er i den verden, Gud har skabt som man ikke af den grund»skikker sig lige med«. «Per Beck Karmelkirkens Baptistmenighed» Hele processen fra afholdelse af de regionale møder til missionsstævnet afspejles i fælleserklæringen. Den indeholder de 3 ord, som var gennemgående fra de regionale møder: Samtale Udrustning Efterfølgelse. På missionsstævnet var der afsat tid til samtale omkring den endelige udformning. Det er på den måde, man får ejerskab en andel i fælleserklæringen. Gennem samtalen oplevede jeg, at der var vilje til, at det skulle lykkes. Jeg oplevede, at man viste tillid til hinanden. Fælleserklæringen giver rammer, der er så vide, at alle på egen måde kan udruste sig til efterføgelse af Jesus Kristus, vor Herre og frelser. «Karin Hejlesen Midtsjællands Baptistmenighed Motiver fra dette års missionsstævne. 3

4 [Kristen i grænselandet] Udgivet af Baptistkirken i Danmark Nr Grundlag for en fælles fremtid et stort skridt fremad for Baptistkirken i Danmark Af Hanne Kiel 5 Kristen i grænselandet leder Af Lone Møller-Hansen 6 Ikke flere løgne om at være mønsterbryder Af Anne-Marie Andersen 9 Troværdig mission 100 år efter opgaven i det næste århundrede Af Birger Nygaard 12 En vandring i forandring interview med BaptistKirkens nye formand Af Lola Skagen 14 Det er svært at sige farvel til et livsværk Ole Bækgaard om Allerød Frikirke Af Lone Møller-Hansen 16 På vej mod Guds værksted et projekt, med stor succes Af Mie Skårhøj 18»Mission er vores identitet«er det sandt? Aftryk og udtryk. Af Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen 20 Menneskehandel hos os i det idylliske Danmark? interview med leder af Reden, Dorit Otzen Af Bent Hylleberg 22 Kibera unge lugtede til slummen Af Michael Møller-Hansen 25 Kolofon Døbte og døde 26 Hvad skal vi i Afrika? om fremtidens mission Af Uffe Torm 28 Ny bred kirkeuddannelse på vej politisk blåstempling af kristendom, kultur og kommunikation Af Lone Møller-Hansen 30 At gøre ansvaret gældende mit livs historie Knud Glønborg Af Hanne Kiel 33 Lokalt engagement hos ny BBU formand fra idé til virkelighed Af Lola Skagen 34 Tvivlen kommer lige før troen en tro fyldt med knuder Af Michael Møller-Hansen 36 Jeg er bedst til det vertikale klumme Af Anne-Marie Andersen På besøg i hinandens menigheder GLIMT Det var med stor opfindsomhed at ca. halvdelen af baptistmenighederne præsenterede sig selv på Markedsdagen torsdag eftermiddag under Missionsstævnet i Mariager. Det regnvåde vejr forårsagede, at markedet var henlagt til hallen, hvilket gjorde stemningen ekstra intens. Her kunne man købe ægte sydfynske kirsebær hos Oure baptistmenighed, smage bornholmske rugkiks og ost hos Bornholms baptistmenighed mens re:gen bød på hjertevafler. Korskirken præsenterede en hel lego-workshop, hvor man kunne bygge sin egen kirke med klodser, der var sponseret af Lego og efterfølgende skulle sendes til Burundi. Omkring Østhimmerlands stand løb man ind i et helt Palmesøndag optog. Mange havde endvidere gjort meget ud af at præsentere deres menighed med plancher, billeder, videoklip m.m., og nysgerrigheden var stor til at slå et smut forbi de andre menigheder til en snak og et indtryk af, hvad der rører sig hos de dem. En enestående lejlighed til at komme på besøg hos hinanden. 4 baptist.dk

5 Kristen i grænselandet mennesker med fantasi viser vej [ ] Aimée Kjær [ ] Lone Møller-Hansen»Enhver baptist er en missionær«, sagde Oncken fra Hamborg, den missionær, som bragte de første danske baptister i forbindelse med verden for 170 år siden. I mange år har vi forsøgt at benægte det.»jeg er ikke missionær«, har vi sagt og tænkt på evangelisten med traktaterne på byens torv. Nu er vi ved at genopdage, at vi alle er missionærer, men at vi kan være det på hver vores måde. Gary Nelson, generalsekretær for baptisterne i Canada var min største inspirationskilde på Missionsstævnet Han satte ord på, hvad det vil sige at være kirke i dag»i grænselandet, hvor der ikke er noget kort, og hvor der ikke er nogen vej tilbage til det velkendte.«det gælder hver eneste kristen, hver eneste kirke og menighed og BaptistKirken som helhed. Vi skal vænne os til at navigere i ukendt land, og det kræver, at vi hviler i vores tro på Jesus og ikke i den tryghed, som en genkendelig kirke giver os.»hvad er evangeliet til verdens lykkeligste folk (altså danskerne)?«spurgte Gary Nelson også. Det svar er vi nødt til at kunne give. Derfor er mission i dag dér, hvor du og jeg møder mennesker med andre holdninger end vores egne. I grænselandet, hvor alting er til diskussion. Mange af os vil sige;»jeg har brug for mere undervisning, for at kunne give de rigtige svar!«men der er ikke brug for mere undervisning. Der er brug for troværdighed. Der er brug for, at vi kommer med et troværdigt vidnesbyrd, gerne i ord, men det er faktisk vigtigere med vores handlinger. Udrustningen i grænselandet Når vi går ud i grænselandet, skal vi være fantasifulde. Vi skal ønske at blive overraskede, og vores oppakning skal bære præg af, at vi ikke regner med at komme tilbage. Undervejs skal vi turde fortælle om vores erfaringer med Jesus og være ærlige om tvivlen, som også kan nage os. De færreste bliver kristne gennem aktiviteter i kirken. Det er os, hver for sig, som skal lede mennesker til Jesus og ind i kirkens fællesskab. Ikke omvendt! Hvad skal vi så med kirken? Her skal vi sammen tilbede den treenige Gud, fortælle om vore skridt i tro og hvad der kom ud af det for at opmuntre hinanden. Og aftale, hvad vi bedre kan gøre sammen end hver for sig. Det samme gælder den større sammenhæng, BaptistKirken. De ting, vi ikke kan gøre i den lokale baptistkirke, og heller ikke sammen med andre kirker, dér hvor vi bor, kan vi måske gøre sammen med andre baptistkirker. Sådan at enhver baptist også er en missionær.»»enhver baptist er en missionær«hvordan kan du være «et troværdigt vidne om Jesus? 5

6 Ikke flere løgne om at være mønsterbryder [ ] Rie Andersen [ ] Per Bækgaard Det meste af sit liv har Sabine Minck kæmpet med en destruktiv tendens til at lyve om sig selv. Mønsterbrydningskurset»Velkommen til virkeligheden«hjalp Sabine til at identificere det ødelæggende adfærdsmønster og gav hende redskaber til at bryde det. I foråret 2007 startede Sabine Minck på mønsterbrydningskurset»velkommen til virkeligheden«i en af Københavns frikirker. Det gav hende mod til at se, erkende og arbejde med, hvem hun i virkeligheden er. Tendens til at lyve»min adfærd, som var blevet til et destruktivt mønster, handlede om løgnagtighed. Så længe jeg kan huske, har jeg haft tendens til at lyve, eller hvis jeg skal udtrykke det lidt pænere, undladt at sige sandheden«, fortæller Sabine. Det vil sige i de tilfælde, hvor sandheden lagt åben ville vise mennesker, at Sabine var en anden, end hun ønskede af fremstå som.»min destruktive adfærd fyldte mig med skyldfølelse, skam og smerte. På mønsterbrydningskurset valgte jeg at arbejde med min tendens til ikke at sige sandheden. Jeg fandt ud af, at ophavet til min adfærd var stolthed«, siger Sabine. Hjælp mig ud af mit bedrag En efterårsdag i 2006 bad Sabine under en af sine andagtsstunder Gud hjælpe hende med ikke at bedrage sig selv og om, at der måtte være mere gennemsigtighed i hendes liv. En søndag sidst på året hørte hun og hendes mand om et kursus i mønsterbrydning, som snart skulle starte. De talte sammen om muligheden for at deltage.»vores præst vidste intet om dette, men kom to dage efter og spurgte, om dette kursus var noget for os. Efterfølgende, hvis det var godt, kunne vi bringe det tilbage til vores egen menighed i Roskilde. Vi tog dette som en bekræftelse på, at vi skulle starte på kurset«, fortæller Sabine. Tæt på at springe fra På en introduktionsaften før kursets start fik Sabine og hendes mand af vide, at de, af hensyn til gruppeinddelingen, ved tilmelding skulle anføre hvilket destruktivt mønster, de ønskede at arbejde med.»vi fik også at vide, at vi ikke skulle finde på et eller andet, men tage det, der lå lige for«, forklarer Sabine og fortsætter:»da det gik op for mig, hvilket mønster som lå lige for hos mig at arbejde med, var jeg ved at springe fra. Min»hemmelighed«havde medført så megen skyld, skam, smerte og fortrængning, at jeg ikke vidste, om jeg turde lukke op. Jeg vidste også, at Gud havde svaret på mine bønner fra efteråret, og at han nu ventede på mit gensvar. Jeg var klar over, at hvis jeg valgte at springe fra kurset, ville jeg blive holdt fast i mit destruktive mønster. Det ville nemlig betyde, at jeg igen ville undlade at fortælle sandheden, som for mig var så smertefuld, at jeg ikke magtede at sætte ord på den. Jeg valgte ved Guds nåde at arbejde med mit livs destruktive mønster. Det var svært at få det italesat, men i dag er skylden og skammen afløst af taknemlighed over at have fået mulighed for og lov til det. Hemmeligheden i mit liv er pludselig ikke mere en hemmelighed; spøgelset har mistet sin kraft, og i tilgift til dette har jeg fået en følelse af at være sat fri. En følelse så stor, at den er svært at beskrive.«bygger på»de 12 trin«mønsterbrydningskurset strækker sig over aftener. I sin kapitelopbygning følger det Anonyme Alkoholikeres tolvtrinsprogram, som på tværs af alle ideologier 6 baptist.dk

7 » Hemmeligheden i mit liv er pludselig ikke mere en hemmelighed: spøgelset har mistet sin kraft, og i tilgift til dette har jeg fået en følelse «af at være sat fri. Sabine Minck» Så længe jeg kan huske, har jeg haft tendens til at lyve, eller hvis jeg skal udtrykke det pænere, undladt «at sige sandheden. Sabine Minck 7

8 Guds Ikke flere mission løgne missional kirke i Danmark verden over, har været med til at frigøre millioner af mennesker fra destruktiv afhængighed.»på mønsterbrydningskurset er man dog helt klar over hvilken Gud, man beder til og forventer hjælp fra, nemlig kristendommens Gud, og det er også hans kærlighed og nåde, som gennemsyrer hele forløbet«, fortæller Sabine. Et kursus for alle Sabine understreger, at man ikke behøver være kristen for at deltage eller kunne få noget ud af kurset, men blot have en positiv indstilling til kristendommen.»gruppesamlingerne på kurset er helt unikke«, siger hun.»den enkelte deltager taler for sig selv og til Gud. De andre deltagere kommenterer ikke, men spejler sig og deres egen situation i det talte.«grupperne fungerer som selvhjælpsgrupper. Gruppelederen og assistenterne har selv været igennem kurset mindst en gang. I gruppen arbejder også de med et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, som de ønsker brudt.»kurset i mønsterbrydning giver den enkelte mod til at arbejde med sit liv«, slutter Sabine, som har fået hjælp til at slippe løgnen. Fakta om mønsterbrydningskurset»velkommen til virkeligheden«en undervisningsserie baseret på AAs 12-trinsprogram Millioner verden over bruger de 12 trin Nøgleord på kurset: Overgivelse, bekendelse, gøre godt, vidne»den højere magt«er kristendommens Gud, Jesu Kristi far Grundlag for kurset er bogen»velkommen til virkeligheden«kurset er ikke et terapeutisk forløb, men hjælp til selvhjælp Det er forbudt at komme med gode råd Hver enkelt deltager arbejder med sit eget destruktive mønster Kurset løber over uger med en ugentlig mødeaften Deltagelse forudsætter respekt for tavshedspligt og en positiv indstilling til det kristne budskab Roskilde Baptistkirke har foreløbigt holdt to kurser Roskilde Baptistkirke indbyder til nyt kursus september 2009 Læs mere på 8 baptist.dk

9 [ ] BaptistKirkens arkiv m.m. [ ] Birger Nygaard Det første hus i Musema. Troværdig mission 100 år efter Det er kun de missionshistorisk velbevandrede, der i dag forbinder noget med Edinburgh Og for de fleste lyder Edinburgh 2010 som en tennis-turnering ligesom fodboldverdenen har Sydafrika Men når vi siger Edinburgh 2010, taler vi altså om 100-års fejringen af en epokegørende verdenskonference i Denne artikel handler om jubilæum og fremtid Rødderne under os I 1910 mødtes missionsledere fra hele den vestlige verden til konference i Edinburgh var højdepunktet af vestlig optimisme. Konferencen kunne kun lade sig gøre, fordi der var opfundet teknologi, der gjorde et verdensmøde mulig. Det var stadig på toppen af kolonitiden. Verden lå for Vestens fødder. Den protestantiske mission var en del af denne tid. Man mødtes for at drøfte, hvordan verdensmissionen kunne styrkes i en tid med umådelige muligheder for kristen mission. Arbejdet indenfor otte centrale temaer forud for konferencen havde analyseret udfordringer i verdensmission teologisk, men frem for alt praktisk. Edinburgh 1910 evnede at bære visionen frem med en kraft, der var hidtil uset. Frugterne blev mange og langvarige. Konferencen gav inspiration til styrkelse af den globale protestantiske mission. Nye missionsselskaber blev oprettet og nationale missionsråd etableret. I 1920erne begyndte arbejdet med det, der i 1948 blev til Kirkernes Verdensråd. Både økumeniske og evangelikale strømninger fører deres rødder tilbage til Edinburgh Derfor er Edinburgh 2010 en anledning til, at vi på tværs af traditionelle kirkeskel fejrer denne fælles arv i afsøgningen af kirkens og missionens fremtid i et nyt århundrede. 9

10 Troværdig mission 100 år efter Fakta Birger Nygaard Gennem flere år Mr. Mission i de fleste hjørner af dansk kirkeliv med inspiration til såvel folkekirke som frikirker. Netop tiltrådt som direktør i Areopagos se Vi lever i den samme verden som i Men meget har ændret sig på 100 år. Allerede i 1914 ændrede 1. verdenskrig vores selvopfattelse i Vesten. Optimismen blev dæmpet og vanskelige spørgsmål meldte sig om vores modernistiske tilgang til tilværelsen. Spørgsmålene er blevet flere og sværere lige siden. Der er blevet sat store spørgsmål ved kristen mission i det hele taget. Men gennem alle årene har der været kristne, for hvem mission var omdrejningspunktet i tilværelsen. De seneste år har vi set en eksplosion af missionsinitiativer fra de nye kirker i Syd, så billedet er vendt helt på hovedet: Det er i dag vi kristne i nord, der er i mindretal i forhold til voksende kirker og missionsbevægelser i syd. Og tak Gud for det! Skoledrenge fra Kongo, hvad så? Skønt 100 års missionshistorie fejres nu, må det store fokus sættes på det, der ligger foran! De mønstre i mission, som blev udviklet for år siden, fungerer kun i dag med åndedrætsbesvær. Der spørges overalt i den gamle missionsverden efter fornyelse. Som i 1910 arbejder en række studiegrupper netop nu med centrale temaer i mission op til 2010-fejringen. Her vil jeg i stikordsform fremhæve tre ting, som jeg fornemmer som væsentlige temaer for fornyelse i mission i dag: Professionel mission hverdags mission Når vi taler om verdensmission, tænker vi på udsendelse af missionærer, tilrettelagt evangelisation, diakonalt arbejde m.v. Det gav mening i en verden, hvor det at sende en missionær til Kina i sig selv var en bedrift. Nu befinder vi os i en verden, hvor alle på kaotisk vis rejser i alle mulige retninger. I dag lyder spørgsmålet: Hvordan får det kristne vidnesbyrd troværdig synlighed midt i alt andet? Her er der ingen erstatning for det vidnesbyrd, som helt almindelige kristne bringer dér, hvor de er i hverdagen på arbejdspladser, i skoler og i privat-sfæren. Når vi taler om verdensmission, begynder den med os selv som missionærer hvor vi end er. Evangelisation som markedsføring og som vidnesbyrd Forkynd evangeliet brug ord om nødvendigt sagde Frans af Assisi. Hvad betyder det i vor tid, hvor alt for mange ord, billeder, facader og markedsføring dominerer på bekostning af ægthed og integritet? I verdensmissionens tjeneste har vi gjort brug af de bedste markedsføringsmetoder til for enhver pris at få budskabet igennem. Det er helt centralt, at der er et ord om Kristus, som forkyndes og modtages til tro. Men hvordan bliver dette ord troværdigt i en dybt pluralistisk verden, hvor den kristne vej kun er én blandt mangfoldige? Og hvordan bliver tro til i en verden, hvor 10 baptist.dk

11 Fakta Edinburgh 2010 Gå ind på for at se alt om den kommende begivenhed, når det gælder mission i vores verden Urundis konge Mwambutsa og dronningen på besøg i Musema. kirken ofte er modvidnesbyrd mod dens eget budskab? Vil vi se en ny mission vokse frem, som i langt højere grad søger at besinde sig på, hvad duften af hellighed betyder for evangeliets troværdighed? Bevægelsen omkring Peter Halldorf med søgen tilbage til klassiske rødder er fx udtryk for dette. Kristne søger på forskellig vis at genlæse Ny Testamente og fundere over, hvad det betyder, at Guds rige er kommet nær. Kirkens missionale væsen Forestillingen om, at kristendommen går sin sejrsmarch hen over alle lande, så verden en dag er helt kristnet, er blevet afkræftet de seneste 100 år. Skønt kirken i dag vokser mere end nogensinde, så ser vi også, at kirker dør mere end nogensinde før. Kristendommen er ikke en engang for alle-religion. Kun hvis evangeliet bæres troværdigt videre, er der i næste generation en kirke. Dette kalder på et opgør med tanken om mission som en særinteresse i kirken. Kirken må i sit væsen bevidst ville leve i udadvendt åbenhed til det samfund og den verden, den er en del af. Netop dette er den friske luft, som dagligt skal blæse ind i kirken, hindre den i at gå i indre forrådnelse og i stedet virke som lys og salt i verden. Leg.» Det er i dag vi kristne i nord, der er i mindretal i forhold til voksende kirker og «missionsbevægelser i syd. Og tak Gud for det! Birger Nygaard 11

12 En vandring i forandring for Baptistkirken i Danmark [ ] Lola Skagen [ ] Per Bækgaard Mogens om sig selv:»jeg er praktiker og samtidig igangsætter. Jeg er god til at få ideer og sætte ting i gang, men er også vedholdende og sørger for at tingene bliver fuldført. Derudover er jeg forandringsparat. Jeg er god til at arbejde i et ustruktureret felt og bringe orden i kaos.«mogens Andersen, formand for BaptistKirken Vi står midt i en ny tid og en ny situation som kirkesamfund. Ingen kunne måske være mere oplagt kandidat til at løfte formandskabet, end Mogens Andersen, der igennem det meste af sit liv og virke har været forandringsparat og villig til at på tage sig nye og ukendte opgaver. For bare et halvt år siden var der ikke noget i Mogens Andersens liv, der pegede i retning af, at han skulle være den ny formand for Baptistkirken i Danmark.»Efter vores regionale møde i Odense i begyndelsen af året havde vi bare nogle vage, og ikke særligt gennemtænkte pejlemærker«, fortæller Mogens Andersen. Alligevel meldte han sig som en af de personer, der skulle bringe pej- 12 baptist.dk Fakta Mogens Andersen Født i Nakskov i 1946 Flyttede til Odense i 1959 Døbt i Odense Baptistkirke i 1959 Har siden tilhørt Odense Baptistkirke, hvor han er menighedsrådsformand. Har siddet i Missionskomiteen samt i BiD s personaleudvalg. Er uddannet maskinarbejder, men har fortrinsvis arbejdet med administration og ledelse. Afdelingschef for Kristelig Fagbevægelse i Odense i Gik på efterløn i 2008.

13 lemærkerne videre i et nedsat fremtidsudvalg.»det var ikke med megen optimisme, at jeg kørte af sted til Missionskomitémødet i Rebild i april«, indrømmer Mogens.»Faktisk var jeg både sur og frustreret over, at BiD (Baptistkirken i Danmark) var ved at bryde sammen og skuffet over hele måden, hvorpå det var foregået med ledelsen, der bare løb fra ansvaret. Det kunne man ikke, syntes jeg dengang.«mogens forudindtagede holdning om, hvad der kunne eller ikke kunne ske i løbet af denne weekend i Rebild, blev dog gjort til skamme.»jeg oplevede, hvordan vi i fremtidsudvalget langsomt blev tændte af opgaven, og da vi fik ordene: Samtale, udrustning og efterfølgelse, brød ilden for alvor igennem. Og at der var så stor opbakning, begejstrede mig!«ingen profet Mogens er meget ydmyg, når talen falder på Helligånden.»Jeg føler mig overbevist om, at når vi var i stand til at gøre det, vi gjorde i løbet af den weekend, så var det, fordi vi fik hjælp fra Helligånden. Samtidig synes jeg, at det er svært at tale om Helligånden, fordi jeg ikke ønsker med det som argument at afskære nogen fra at komme til orde og udtale sig«, siger Mogens. Men der har været få kritiske stemmer, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt.»hele den proces, vi har været igennem med grundlaget, der brændte under os, og ledelsen, der gik af samt Helligåndens indvirkning i processen, ser jeg som et tegn på, at BiD har en god fremtid, og at vi har et stærkt fællesskab. I dag kan jeg se, at det var rigtigt og modigt gjort af ledelsen at gå af, og jeg har tilgivet dem, at de gjorde det. Uden den beslutning havde vi stået i en hel anden situation.«et højt aldersgennemsnit en hindring for nyskabelse? Aldersgennemsnittet i den nye ledelse er højt. Ifølge Mogens, der selv har gjort en aktiv, men forgæves indsats for at rekruttere nye og yngre kræfter, også for højt. Hvordan harmonerer det med nyskabelse?»det er ikke ledelsen, der alene skal finde på noget nyt. Hvis menighederne er villige til noget nyt, så skal ledelsen bakke op. Det nye er allerede skabt i fremtidsudvalget, hvilket betyder, at ledelsen ikke skal til at begynde forfra. I ledelsen ligger der et ønske om at gøre det bedste for BiD uden skelen til, hvad vi plejer at gøre. Den villighed til at tænke nyt og gå nye veje oplevede jeg allerede i fremtidsudvalget«, svarer en optimistisk Mogens.» Hele den proces, vi har været igennem, ser jeg som et tegn på, at BaptistKirken har en god fremtid, og at vi «har et stærkt fællesskab. Mogens Andersen, formand for BaptistKirken Han understreger, at de tre nøgleord samtale, udrustning og efterfølgelse er vigtige i den videre proces. Samtale Der skal være en mere aktiv samtale mellem ledelsen og menighederne. Den nye ledelse skal lytte meget til, hvad der rører sig i menighederne. Udrustning som baptister har vi en sund teologi og er teologisk velfunderede. Vi skal fastholde vores historie og tradition for uddannelse og udrustning. Efterfølgelse vores forskellige udvalg er blevet nedlagt, og vores missionsopgave er ikke længere opdelt. Diakoni og mission skal gå hånd i hånd, det kan være over hele verden, og det kan ske i menighederne. Mogens uddyber, hvori han ser forandringerne komme til udtryk.»bid er i sig selv ikke så vigtigt. Det er menighedernes liv, det drejer sig om. BiD s rolle er at gøre menighederne stærkere og bidrage med identitet.«13

14 Det gør ondt at sige farvel til et [ ] Lone Møller-Hansen [ ] Per Bækgaard og John Overgaard Ole og Inge Bækgaard har været nøglepersonerne i Allerød Frikirke i mere end 20 år. Nu er der ændringer på vej i menigheden, der har indledt et samarbejde med Frikirken Hillerød, fordi børnefamilierne har brug for det store fællesskab. Det kan være svært, men der er også lyspunkter. Inge Bækgaards moster holdt søndagsskole i sit hjem i Allerød i begyndelsen af 1930 erne, og det var den spæde start på Allerød Frikirke. De var tilknyttet Kristuskirken på Nørrebro, men holdt møder i hjemmene i Allerød. Først i 1993 blev kirken selvstændig, og dengang var sønnen Claus Bækgaard omdrejningspunktet for en stor ungdomsflok.»vi har haft en utrolig dejlig tid i Allerød. Fra den første tid som selvstændig menighed fik vi en vision: vi skulle være en»fredsoase«, midt i stress og uroligt liv. Vi har prøvet at formidle omsorg og kærlig- 14 baptist.dk hed, tage os af de fremmede, der kom, og samtidig tage os af hinanden i menigheden. Det er ikke helt ved siden af, at vi kan sammenlignes med en stor familie. Alle skal føle frihed til at give udtryk for tanker og vidnesbyrd,«fortæller Ole. Ren utopi og dog Et stort skridt for menigheden var, da de fik deres egen kirke. De var netop blevet sagt op i det lejede gamle posthus. Menigheden mødte opsigelsen med ordene:»spændende, hvilke planer mon Gud så har?«de ridsede ønskerne op: En kirkesal til 100, to børnerum, ungdomslokale, kontor og depotrum. Ren utopi i Allerød. Intet var til leje. Og alligevel fik de på utrolig vis mulighed for at købe et hus med de ønskede rammer og samtidig være i stand til at fylde rammerne ud.»børn«i hele landet De seneste år er medlemstallet faldet til ca. 22, heraf flest modne folk. Af naturlige grunde flyttede flere unge familier fra byen.» Midt i det hele er det et stort»lyspunkt«, «at menigheden har børn spredt over hele landet. Ole Bækgaard, Allerød»Det er svært at skulle»lukke«en menighed, og selvfølgelig tænker vi på, om vi kunne have handlet anderledes og dermed ændret udviklingen. Vi lukker måske, men vi går sammen videre og midt i det hele er det et stort lyspunkt, at menigheden har»børn«spredt over hele landet,«siger Ole Fremtiden? I halvandet år har der været god kontakt til Frikirken Hillerød, som er en fusion af Kristent Fællesskab og Hillerød Pinsekirke. Tilnærmelsen til Hillerød er sket langsomt. En fra Hillerød har prædiket i Allerød én gang om måneden, og en anden søndag har baptisterne fra Allerød været til gudstjeneste i Hillerød. Siden er det blevet til to gange. I starten var flere urolige ved tanken om at stoppe gudstjenesterne i Allerød, men i dag er der god forståelse og accept af en eventuel sammenlægning med Hillerød, en menighed der ligner Allerød Frikirke så meget, at en fremtid sammen vil blive en god fremtid.»efterhånden har

15 livsværk vi alle fundet fred i beslutningen. Nu skal vi blot finde ud af, hvad vi gør med den dejlige bygning, som Gud har givet os. Vi håber, den også fremover må blive brugt i evangeliets tjeneste. Det er tanken, at der fortsat er en cellegruppe i Allerød, og hvem ved måske der senere igen plantes en ny kirke! Tilbage står at sætte et festligt punktum for Allerød Frikirke. Vi synes, der er grund til at takke Gud for en god tid i vandringen med Ham og hinanden.«foran en åben dør Ole slutter:»vi er mange, der netop har været sammen til sommerens stævne i Mariager, hvor vi som baptistmenigheder har bekræftet hinanden i vandringen i forandring og i enhed gået gennem en åben dør sammen. Det kendetegner også vores lille menighed, hvor vi ofte gennem årene er blevet mindet om ordet fra Bibelen, hvor Gud siger:»jeg ved, hvilke tanker, jeg tænker om jer, tanker om fred og ikke om ulykke, at I må have en fremtid og et håb«.«15

16 På vej mod Guds værksted det lange seje træk [ ] Mie Grube Skårhøj [ ] Simon Skårhøj Der løber motorolie i Janus M. Maigaards årer, men under lakken gemmer der sig en mand, der bærer Guds vision. Vi har talt med Janus om vejen frem til det værksted, som er drømmen for fremtiden. Vejen frem til målet, synes dog ikke at være nyasfalteret... Janus er 25 år og forelsket i biler. Det har han været, lige siden han kunne gå, men i 2001 begyndte tankerne om at bruge interessen til at nå unge gennem biler. I de følgende år tog ideen form til at være kirke på en ny måde. Visionen om at kirken skal have sit eget værksted, er stadig styrende for projektet i dag. Bilerne er med til at forandre os»fra starten har der været en drøm om at åbne et værksted på kirkens grund, hvor man kan mødes og hænge ud omkring sin interesse«. Samtidig, fortæller Janus, kan et værksted på kirkens grund være med til at nedbryde nogle fordomme om kirken. Man bygger dog ikke bare et værksted lige 16 baptist.dk

17 » Selvom jeg møder modstand, så bliver Gud ved med at «sige, at det nok skal komme op at stå. Janus Maigaard, Roskilde fra den ene dag til den anden. Indtil videre må kirkens garage fungere som værksted, men det er slet ikke optimalt, for den er meget lille og mangler det vigtigste redskab: en lift! Det har dog ikke holdt Janus tilbage. Han holder åbent i værkstedet hver tirsdag, hvor folk kan komme og få ordnet deres bil. Janus forklarer, at projektets navn C.A.R. (christians are reparing) har flere betydninger.»for det første reparerer vi biler, fordi vi gerne vil tjene med de evner, vi har. Men derudover, reparerer vi også mennesker eller måske ikke direkte reparerer, men vi får lov til at vandre sammen, da fællesskabet omkring bilerne er med til at forandre os hver især. Til sidst formår C.A.R. at sprede velsignelse ud til mennesker i lokalområdet, da de har mulighed for at få lavet deres bil gratis«. Når man taler med Janus, er man ikke i tvivl om, at det er udfordrende, når man vælger at følge Guds vej. Gud har prøvet ham mange gange undervejs. Janus fortæller, at Gud i starten forberedte ham på, at han ville møde stor modstand. Dette gav sig udtryk i, at folk ikke troede på ideen. Der gik mange år, før hans vision blev accepteret i kirken, da man ikke er vant til at se kirke og biler fungere sammen. Janus udtaler:»selv om jeg møder modstand, så bliver Gud ved med at sige til mig, at det nok skal komme op at stå. Jeg har selv nogle gange svært ved at se, hvorfor jeg gør det. Gud tænder flammen Jeg har lovet Gud, at han må bruge mit liv, og han bliver ved med at tænde flammen i mig. Jeg har jo set i Bibelen, hvordan Gud holder sine løfter, og det er fantastisk at se, hvad Gud gør.«selv om det efterhånden er otte år siden, at ideen om værkstedet opstod, så brænder Guds flamme stadig i Janus, og troen på, at værkstedet vil blive til virkelighed, er stadig levende. Janus drømmer om at kunne trække unge til gennem projektet. Unge, som føler sig bedre tilpas med en skruetrækker i hånden frem for at sidde på en kirkebænk. Men det skal ikke kun handle om biler. Værkstedet skal have et hyggehjørne, hvor man kan hænge ud og dele fællesskabets glæder. Det skal være et hyggeligt tilholdssted aftener og weekender, hvor man kan mødes i stedet for at lave ballade i byen. Det sociale skal være i fokus. Med tiden skal de unge gerne integreres i kirken. Meget mere end biler Kunsten med et projekt er altid, at få andre med på ideen. Og da det ikke er alle, der brænder for biler, har det været en af C.A.R. s store udfordringer. I foråret oplevede de unge i Roskilde Baptistkirke dog, hvordan man er stærkere sammen. C.A.R. holdt åbent hus to lørdage i træk, hvor det var muligt at komme og få repareret sin bil. Selv om kun få var interesseret i biler, så blev det en rigtig god oplevelse for alle, der hjalp til. Nogle bagte kager, andre lavede skilte, mens andre igen snakkede med de ventende bilejere. En cykelmekaniker stillede sig desuden til rådighed. På bare to dage blev ca. 40 cykler og 25 biler repareret for folk fra kirken eller gaden. Udover den praktiske velsignelse, som projektet udgør, har det stor betydning for de drenge, Janus har med sig i værkstedet. Samtalen under dækskifte handler nemlig ikke kun om, hvilken vej man skruer, men også om livet med Jesus. Det har forårsaget fest i Himlen, da en fyr på denne baggrund gav sit liv til Jesus. 17

18 1. dåben 2. undervisning 3. menighedssyn 4. evangelisation 5. nationalt fællesskab 6. global mission 7. kommunikation»mission er vores identitet«er det sandt? [ ] Troels Thorndal og Jens Wendel-Hansen [ ] Arkiv Kære Troels»Mission betød forvandling«de første baptister under den danske stats beskyttelse var slet ikke danskere. De var englændere, der var draget til Indien som missionærer. Da man fra britisk side ikke havde været videre imødekommende i Calcutta, tog missionærerne til den nærved liggende danske koloni, Serampore, hvor de i 1800 fik lov til at missionere. Man tænkte fra dansk side, at det var en god måde at bringe de indfødte civilisationen. En af missionærerne skal have holdt en skare af mennesker på en markedsplads i sin hule hånd i en tre timers prædiken. Det må siges at være energisk. Men udover at få omvendt et par hundrede lokale fik de også bygget et universitet Indiens første faktisk en række skoler, et trykkeri og en papirmølle. Mission var ikke bare at omvende sjæle det var at påvirke et helt samfund. Jeg hørte engang en meget aldrende missionær fortælle om en missionsrejse til Afrika. Han fortalte, at de indfødte én efter én var gået hen til ham, da han ankom til en lokal landsby»og pludselig stod jeg helt omringede af negre«. Det var en situation, han ikke havde haft det godt med. Man vidste jo ikke, hvad de vilde hedningene kunne finde på, men han havde set frygten i øjnene og var påbegyndt sit arbejde evangeliet skulle jo gives videre! Da jeg var på baptisternes arkiv i Tølløse, var det første, jeg så, en hvid plade med inskriptionen»danske Baptisters Hedningemission«. Ordet hedning begyndte jeg at tænke over. Der ligger ikke bare ideen om den vantro, men også noget barskt, noget uslebent, noget uciviliseret i ordet. I dag lever vi i et i-land, hvor religionen får stadig mindre betydning. Det er en privatsag og ikke noget, man snakker om. U-landene, hvor der før var hedninger, er nu i høj grad fyldt med religiøse. Tingene er slet ikke så sorthvide længere (undskyld udtrykket). Hvilken plads skal vi mon udfylde i forhold til dem? Venlig hilsen Jens Kære Jens»Er baptistisk identi Først og fremmest bør bruges i denne samm det hedengangne»ta danske byer. Det var små butikker, som h juni måned 2009 ku i Skals. Jeg har altid Bemærkede de slet handlede det slet i fik identitet ved de Hvis danske ba om det, de har på dem selv identite At mission ha borgere bidrager god del af BiDs in siger, at vi mere missionærer dér lige verdensbille vil før eller side kunne hjælpe. vor tids proble Det vil så i med deres ege fødsel, soning genkomst. De Men ingen ha 18 baptist.dk Hilsener! Troels

19 tet til forhandling?«aftryk og udtryk kendetegn før og nu dagen. Der er Hos en stor min andægtighed farmor hænger over billedet. et billede: En»Baptisterna«ved at blive af døbt, Gustaf et andet Cederström. menighedsmedlem Billedet sidder forestiller med en øjnene udendørs baptistisk himlen på dåb. land, Det en synes ung hvidklædt at være tidligt på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, foregår i søen. Van kvin kunne være koldt eller varmt. Det synes udendørs ikke at baptistisk have relevans dåb. for Det andre synes end at være den, tidligt der ser på på dagen. billedet. Der Hos er min en stor farmor andægtighed hænger et over billede: billedet.»baptisterna«en ved at af blive Gustaf døbt, Cederström. et andet menighedsmedlem Billedet forestiller med øjnene mod himlen på land, en ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder og synes tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle sidd for øvrige andre menighedsmedlemmer end den, der ser på billedet. kigger Hos mod min handlingen, farmor hænger der foregår et billede: i søen.»baptisterna«vandet kunne af være Gustaf koldt Cederström. eller varmt. Det Billedet synes forestiller ikke at have udend releva med øjnene baptistisk mod dåb. himlen Det på synes land, at en være ung tidligt hvidklædt på dagen. kvinde Der på land er en har stor begravet andægtighed hovedet over i sine billedet. hænder En og er synes ved tydeligt at blive døbt, rørt over et andet sit dåbsøjeblik. menighedsmedlem Alle de øvr sidd menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, der foregår i søen. Vandet kunne være koldt eller varmt. Det synes ikke at have relevans for der andre ser på end billed de gen. Hos Der min er farmor en stor hænger andægtighed et billede: over»baptisterna«billedet. En er af ved Gustaf at blive Cederström. døbt, et andet Billedet menighedsmedlem forestiller en sidder udendørs med baptistisk øjnene mod dåb. himlen Det synes på land, at være en ung tidligt hvidklæ på d der kvinde foregår på i land søen. har Vandet begravet kunne hovedet være i sine koldt hænder eller varmt. og synes Det tydeligt synes rørt ikke over at have sit dåbsøjeblik. relevans for Alle andre de end øvrige den, menighedsmedlemmer der ser på billedet. Hos kigger min mod farmor handlinge billede:»baptisterna«af Gustaf Cederström. Billedet forestiller udendørs baptistisk dåb. Det synes at være tidligt på dagen. Der er en stor andægti hænger hed hovedet over billedet. i sine hænder En er og ved synes at blive tydeligt døbt, rørt et andet over sit menighedsmedlem dåbsøjeblik. Alle sidder de øvrige med menighedsmedlemmer øjnene mod himlen på kigger land, en mod ung handlingen, hvidklædt kvinde der foregår på land i søen. har Van begra Gustaf kunne Cederström. være koldt eller Billedet varmt. forestiller Det synes en ikke udendørs at have baptistisk relevans dåb. for Det andre synes end at den, være der tidligt ser på på billedet. dagen. Hos Der min er en farmor stor andægtighed hænger et billede: over billedet.»baptisterna«at blive døbt, et andet menighedsmedlem sidder med øjnene mod himlen på land, ung hvidklædt kvinde på land har begravet hovedet i sine hænder En og syn v tydeligt rørt over sit dåbsøjeblik. Alle de øvrige menighedsmedlemmer kigger mod handlingen, synes der foregår ikke at have i søen. relevans Vandet for kunne andre være end den, koldt der eller ser varmt. på billed D danske baptister nok tjekke, om de har noget på hylderne, der kan enhæng. Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på tol«en kæde af købmandslignende forretninger, som var i de fleste i 50 erne og 60 erne. I 70 erne begyndte det for alvor at tynde ud i de andlede med alt fra porcelæn til netstrømper. Langsomt forsvandt de. I nne Viborg Stifts Folkeblad berette om lukningen af landets sidste Tatol undret mig over Tatols historie. Så de ikke, hvad der var ved at ske? ikke, at det, de havde på hylderne, var der ikke længere salg i? Eller kke om salg, men om, at de, der ejede en Tatol, og de, der kom i en Tatol, t. ptister skal betyde og ville noget globalt, så må de afgøre med sig selv, hylderne, skal formidles til andre, eller om de er tilfredse med, at det giver t. ndler om både ord og handlinger er en selvfølgelighed. Alene som danske vi betragteligt med statslige midler til verdens fattige som også udgør en dsats. Men budskabsmæssigt hvad har baptister at byde på dér? Nogle har brug for 3. verdens missionærer i i-landene, end at de har brug for vores. Jeg er uenig. Sækulariseringen kommer også til u-landene. Det videnskabede, som ikke levner megen plads til dæmon-besættelser, engle og mirakler, n bringe deres religiøse praksis i problemer. Og dér vil danske baptister måske Altså med at nyfortolke evangeliet og gøre det til et konkret og brugbart svar på mstillinger. givet fald kræve, at de danske baptister vil være indstillet på også at gøre op t budskab. Altså tage et nærmere kig på eksempelvis skabelsesteologi, jomfrusdøden, mirakler, bøn (og navnlig: bønnesvar), synd, dæmoni og læren om Jesu r nok at tage fat på. Lige nu har man Tatol-varer på hylderne. Det giver identitet. ndel. Og hvis man ingen handel har herhjemme, hvad er der så at eksportere? 19

20 Menneskehandel hos os i det idylliske Danmark? [ ] Bent Hylleberg [ ] Per Bækgaard Handel med mennesker er en af tidens største udfordringer til alle mennesker af god vilje. Derfor også til kristne menigheder. Det blev klart i sommerens løb blandt baptister både ved Missionsstævnet i Mariager og da Baptist World Alliance (BWA) holdt møde i Holland. Om denne udfordring handler dette interview med Dorit Otzen, ildsjælen der talte i Mariager, og det lille glimt fra BWAs fejring af 400-års jubilæet for baptisterne i Amsterdam. Er der sammenhæng mellem prostitution og menneskehandel? Det er indlysende, at kvindehandel er en følge af prostitution. Med den liberale holdning, vi har til prostitution, har vi åbnet dørene på vid gab til en omfattende import af udenlandske kvinder til vore bordeller. Efterspørgslen er så stor, at man i vort land til stadighed kan købe mere end 40 forskellige nationaliteter af kvinder, piger og nu også unge mænd til prostitution. Hvornår blev du opmærksom på sammenhængen? I 1991 ved en EU-konference, hvor jeg var den eneste NGO er fra Norden. Vi arbejdede hårdt op gennem 90 erne for at gøre politi og politikere opmærksomme på problematikken, men blev mødt med et skuldertræk: Trafficking på dansk menneskehandel var ikke noget, der foregik indenfor vort lands grænser. Så der gik 10 år, inden vi fra dansk side anerkendte, at også vort land er mål for kvindehandel. Det har været op ad bakke, men i dag er ingen i tvivl, og vi arbejder under den anden nationale handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker. Hvad gør I for at forebygge kvindehandel? At forebygge er statens opgave. Vi samler op, når skaden er sket bl.a. ved at drive et mødested på Vesterbro for udenlandske kvinder i prostitution, en sundhedsklinik, der holder åbent to aftener om ugen, ligesom vi foretager opsøgende arbejde på gaderne i København og driver et krisecenter for ofre for menneskehandel. Kan menneskehandel stoppes politisk? Nej, ikke totalt så længe der globalt er så stor forskel på rig og fattig mellem dem, der har valg i livet, og dem, der ikke har. Men meget kan gøres, hvis vi vil indse sammenhængen mellem prostitution og et stort aftagermarked. Menneskehandel er verdens anden største og hurtigst voksende økonomi. Handel med mennesker er så lukrativ og ofte risikofri, at det appellerer til den menneskelige griskhed, der gør alt for at tjene penge uanset konsekvensen for andre mennesker. Jeg mener, at vi bør følge resten af de nordiske lande, der alle har lovgivning på området. Vi alene har det ikke og er derfor blevet Nordens skraldespand for former for kriminalitet, som vi tidligere ikke havde fantasi til at forestille os kunne ske lige udenfor vores egen gadedør. Bør menneskehandel kriminaliseres? Menneskehandel har været kriminaliseret siden 2004 med en strafferammen på 8 år, men lovgivningen bliver brugt for lempeligt» Vi er Nordens skraldespand for former for kriminalitet, som vi tidligere ikke havde fantasi til at forestille os kunne ske lige udenfor vores «egen gadedør. Dorit Otzen, Reden i København 20 baptist.dk

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke

Godt Nyt. Marts 2004. månedsblad fra Roskilde Frikirke. månedsblad fra Roskilde Frikirke Godt Nyt Marts 2004 månedsblad fra Roskilde Frikirke månedsblad fra Roskilde Frikirke Hilsen fra Australien YWAM Perth er allerede et kæmpe vendepunkt i mit liv! Jeg har lavet den absolut bedste investering,

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere