Kartoffelhjortene. - Kombinationsjagt på kronhjort, råbuk og vildsvin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kartoffelhjortene. - Kombinationsjagt på kronhjort, råbuk og vildsvin"

Transkript

1 Kartoffelhjortene - Kombinationsjagt på kronhjort, råbuk og vildsvin Hjortejagt har jeg ikke tidligere prøvet. De er ikke på mit eget hjemlige revir, men mine jagtkammerater har fortalt mig om jagten på dette, for en dansk jæger, måske fornemste jagtbare vildt. Efter at have gjort mig mine forstudier faldt valget på en jagttur til Polen. Revirets navn holder jeg for mig selv. Det er en perle. Jagtarrangøren kan jeg da godt afsløre, LB Jagtrejser. Jeg har rejst med dem før. Og jeg kommer til det igen. Efter gennem længere tid at have set en større antal jagtfilm, læst diverse artikler m.v. havde glæden ved at skulle af sted været utroligt stor. Den forventningens glæde man havde som barn før jul er det en fornøjelse igen at kunne mærke som voksen. Spænding, kilden i maven: Vil brunsten nu være i gang, vil det være en engageret lokal jæger m.v. Jeg ankom til jagtklubben i det nordlige Polen. Der var allerede ankommet andre jægere end jeg. Stemningen var blandet vejret havde været varmt, og brunsten (lærte jeg) tilsvarende ikke-aktiv.

2 Min tolk, i min og de andre danskeres oversættelse døbt Eddy, fortalte mig, at jeg skulle have Andrey som guide. Jeg blev formanet om, at et tidligere hold havde brokket sig før de havde jaget med ham over, hans unge udseende og dermed regnede de åbenbart med en ringe erfaring og engagement. Eddy fortalte mig, at jeg ikke havde grund til andet, end at have fuld tillid til Andrey. Det skulle vise sig, at han havde mere ret end jeg havde regnet med. Jeg blev indkvarteret i en pæn og ren jagtforeningshytte, som ligger op af den lokale skydebane. Jeg indledte derfor med en prøveskydning og at nyde haven. Vel klar ovenpå en særdeles god frokost satte Andrey, Eddy og jeg os ned for at drøfte hvordan aftenen skulle forløbe. Andrey forklarede, at de lokale bønder havde gevaldige problemer med deres kartoffelmarker, som hjortene ikke kan lade være i fred. En af markerne havde de helt opgivet og blot pløjet op. Han spurgte om det var OK med mig at vi brugte energi på at jagte disse hjorte. Han forsikrede mig om, at selv om de havde flere andre bestande på deres revirer, så ville de særligt gerne have gjort noget ved disse hjorte. Havde vi ikke heldet med os, kunne vi altid se os videre omkring.

3 Hvad vidste jeg om hjortejagt, og egentlig tiltaler tanken om, at jagte en problembestand mig godt. Der var også lige en anden ting, skulle jeg vide. Kartoffelmarkerne lå umiddelbart op af byen og landevejen. Andrey kunne dog forsikre mig om, at det var altså ikke desto mindre der de var. Bynære kronhjorte så har man hørt det med. Første dags aften: Kartoffelhjort, brændenælder og god brunst Andrey og jeg kørte ud til kartoffelmarkerne, og satte os i kanten af marken ved et lille skrub. Bag os og blot knap 200 meter til højre for os lå beboede huse med alt det leben som dette medfører. Vi sad i skrubbet omgivet af hundeglam, biler og beboere der kom og kørte og den stadige summen af den betydelige trafik på landevejen 500 meter væk. Vinden var god, og kom os ind mod ansigtet forfra. Omkring meter væk fra os var et stort skrub som løb langs med landevejen. Til venstre for os var, ud over kartoffelmarkerne, længere væk hegnede marker med blåbær og endnu længere væk skoven. Mod min forventning fortalte Andrey, at hjortene vi ledte efter normalt stod i skrubbet, men at der lejlighedsvis også kom hjorte til og fra skoven. Efter at have afprøvet skydestillinger på skydestokken var det klart, at for at få riflen ordentligt i anslag ville jeg komme til at blotte mig meget i forhold hvor vi forventede, at hjortene skulle komme for. Vi besluttede os derfor for at flytte os. Vi rykkede os 50 meter ud i den pløjede kartoffelmark, bag en klump brændenælder, som gav et passende skjul til at kunne skyde fra skydestokken, og samtidig var tilstrækkeligt åben til observation. Andrey fandt to uudholdeligt skramlende feltstole frem. Der var en god og jævn vind i forhold til os og dyrene, men ikke desto mindre var jeg noget skeptisk over hvilket jagtheld vi mon kunne forvente, da især Andrey s stol skramlede uafladeligt hver gang han tog mobilen ud af lommen for at SMS e. Andrey sagde at jeg kunne tage det roligt. Hjorten ville komme kl og klokken var kun 18. Beboerne i området, hvis kartofler jo altså havde lidt overlast, havde ringet til jagtklubben og klaget deres nød og i tilgift fortalt om hjortenes sædvanlige guffetid i marken. I øvrigt havde Andrey også selv været nede og se til dem i ugerne før jeg kom. Efterhånden som klokken nærmede sig 19 begyndte vi at høre tiltagene brølen fra brunstige kronhjorte. Hvilken helt utrolig oplevelse. Nok havde jeg fra jagtfilm forventet mig et intensivt ophold i naturen, men at sidde derude og høre dem brøle med forskellig dybde og intensitet var ganske enkelt helt utrolig.

4 Vi kunne høre at inde i skrubbet langs med landevejen var der megen aktivitet. I det aftagende lys kunne vi se en rudel kronhinder på stk. komme ud af buskene og begynde at esse af det frodige græs og af buskene. To mindre hjorte kom til syne sammen med hinderne, men de var tilsyneladende ret afdæmpede. I takt med at brølet fra buskadset blev kraftigere og kronhjorten således kom tættere på os, begyndte vi at kunne se trækronerne fra mindre, især birketræer, få sig en rystetur af den markeringslystne brunstige herre. Vi hørte samtidig mindre brølen fra skoven til venstre for os. Pludselig kommer en kronhjort løbende efter to hinder fra venstre og over mod buskadset med den anden kronhjort ret forude for os. Til en start kommer de luntende, men de ser os på vejen mens vi står og iagttager rudlen i buskadset vi bliver nok lige overraskede over hinanden og de sætter fuld fart over mod buskadset. Om det er hinderne der er blevet tiltrukket af hjorten i buskadsets brølen eller hjorten fra skoven som ville udfordre ham ved jeg ikke. Men da den fremmede kronhjort er omtrent ovre ved buskadset træder kronhjorten derovre frem fra buskadset og mere ud i det åbne, ryster kronen på et birketræ som ville han hive det op med rode og brøler. Den ankommende hjort standser straks, lunter kort omkring, og med ét spadserer han sammen med sine to hinder tilbage til skoven. Klokken er nu omkring og hinderne i buskadset er i færd med at bevæge sig over mod os, over mod kartoffelmarkerne. Uheldigvis går de langs med kanten af buskadset i retning højre for os, kommende mod os. Jeg har således landevejen og byen i baggrunden for et skud, som dermed er helt utænkeligt. Kronhjorten er dog endnu ikke gået med dem, men våger inde bag buskene. Hjorten der tidligere var på besøg men lod sig skræmme væk står og brøler fra skoven, og det får med ét kronhjorten fra buskadset til at bevæge sig ud på marken foran os. Han står fortsat med skrubbet som baggrund og kan i det nu ret ringe lys dårligt andet end at anes. Men han er utroligt flot som han står der i mod det dugvåde græs i hvad der ligner en let dis. Han sætter i bevægelse over mod skoven men stopper op, midt foran os måske 150 meter væk. Min riffel i cal Weatherby magnum er indskudt til 200 meter, så ingen problemer. Som han står der midt på en dugvåd græseng giver lyset fra den klare stjernehimmel og den endnu ikke helt aftagne skumring tilstrækkeligt lys til, at jeg kan se trådkorset finde vej på hans brystkasse. Helt imod min vilje begynder mit venstre ben at føre sit eget liv et liv hvor det givet gerne vil danse det begynder nemlig at ryste ude af kontrol. Jeg synes ellers ikke før at jeg har været hårdt ramt af jagtfeber, men der er altså svært at sigte fra en skydestok når det ene ben ikke vil lystre. Jeg får det dog nok under kontrol til at beslutte mig for at afgive et skud, næste gang han vender bredsiden til og står stille. Min guide Andrey er næsten hårdere ramt af jagtfeber en jeg. Han har flere gange sagt Schiessen, schiessen men jeg skyder jo ikke. Endelig falder alt dog i hak hjorten står og skuler mod skoven, benet lader sig beherske og det begrænsede lys lader mig se trådkorset på hans højre

5 skulder som han står baggrundsoplyst i disen. Hjorten forender i braget fra riflen. Skuddet havde slået igennem højre skulder, ud ved venstre skulder og trykbølgen fra 180 grains Barnes TSX kuglen havde sprængt hul i hjertet (ca. 20cm fra skudstedet) og givetvis også påvirket centralnervesystemet, da hjorten som skrevet forendte i knaldet. Vi ventede nogle minutter, gik over til hjorten og gav den et øjebliks respekt. Efter brækning m.v. hentede vi i klubhuset en anden firehjulstrækker med trailer samt et par andre guides til at give en hånd med at få den op på traileren. En af de andre, Heino, havde også nedlagt en hjort denne aften. Vel ankommet tilbage til jagtforeningens klubhus viste det sig at de havde kølehus og alle tilhørende faciliteter til at tage vare på vildtet. Forinden da havde de dog sikret sig til alles store fornøjelse at jeg ikke gik glip af den tradition man i Polen har for at lykønske en jæger med sin første hjort. Jeg blev således strøget med hjortens blod på kinder og i panden og fik et blodigt håndtryk med tilhørende jægerhilsen Daz Bor. Jeg havde i hovmodig forventning om jagtlykken medbragt to flasker champagne til at fejre nedlæggelsen af det agtværdige dyr. Flaskerne blev åbnet og indholdet fordelt til jægere, guides og jagtklubbens chef i sandhed en god agtelse af nedlæggelsen af sin første kronhjort. Det var også min medjægers første kronhjort og vi var begge svært tilfredse med Skt. Hubertus.

6 Således rituelt indviet i hjortejægernes laug gik jeg efter lidt afvaskning ombord i aftensmaden. Vi fik under opholdet i det hele taget utroligt god mad, men netop denne aften smagte det særligt godt. At falde i søvn var ikke noget problem, men indholdet af drømmene husker jeg meget hjorteagtigt. Anden dag, morgen: Hjort, 250 m, tåge fantastisk pürsch, god brunst Efter at have fået en 4 timers søvn fra fejringen af gårsdagens hjort var det op kl Riffel og optik var renset og jeg var klar til afgang kl Vi kørte denne morgen gennem skovene i en stor omvej for således at komme mod kartoffelhjortene modsat fra hvor vi havde jagtet dagen før. Vi kørte i skoven og holdt inde ved forskellige kryds mellem skovsporene for at lytte. Stille sad vi mens kun stjernerne lyste krystalklart gennem nattehimlen. Småkoldt var det i den krystalklare nat godt for brunsten. For at sætte lidt gang i skoven legede Andrey kronhjort og brølede i sit kohorn, som en kronhjort. Efter at have siddet ganske stille i måske 10 minutter hørte vi en hjort brøle til svar i det fjerne. Igen brølede Andrey, og igen svarede den. Andrey satte Suzuki firehjulstrækkeren i gear og ræsede ned af skovsporene mens jeg hoppede og dansede i

7 sædet. Igen, stop, stille, lytte. Efter måske 5 minutter kunne vi igen høre hjortebrøl, denne gang tættere på. Vi kørte derefter et kort stykke og satte bilen denne gang stille. Riflen blev ladet op og i sikret stand smidt på ryggen jeg bruger en dobbelt bærerem af tysk fabrikat den tillader at man kan have riflen på ryggen, som en rygsæk. Så har man begge hænder fri til at gå og til kikkerten. Svært praktisk. Hele skoven emmede tykt af lugten af brunstig kronhjort. En lugt som er lige så karakteristisk som lugten af vildsvin er speciel en lugt som ikke lader sig beskrive men skal opleves. Sammen med den fortættede stemning som opstår i skoven når en brunstig kronhjort brøler og alt er sort er det helt igennem en fantastisk oplevelse. Utroligt intens for alle sanser, som i forvejen er 100% koncentreret for jagten. Vi stod stille i nogle minutter til vi igen hørte hjorten brøle. Vi pürschede forsigtigt i lydens retning, mens vi ofte stoppede for at være stille. På trods af, at der alene var lys fra stjernerne gav det tilstrækkeligt til, at vi kunne skimte træer m.v. Vi nærmede os nok nautisk tusmørke, hvor kun en ganske mørkeblå horisont kan anes som kontrast til den sorte nattehimmel. Efter måske meters pürsch standsede Andrey mig ved en lysning mod nyskov. Kun gennem vore kikkerter kunne vi da ane en gruppe hinder gå og esse mellem træerne i nyskoven, ca. 80 meter væk. Vi stod nogen tid og betragtede dem, som de stod til højre for os da så vi tegn på kronhjortens tilstedeværelse: Rystende buske og trækroner, uden at han dog nu gav lyd fra sig. Vi fornemmede at hinderne så mod os og blev blot stående stille. Kronhjorten blottede sit hoved mellem træerne og kunne skimtes mod nattehimlen og horisonten. Det var en pæn hjort. Da dyrene, syntes vi, langsomt trak mod vores højre, begyndte vi så ganske langsomt at pürsche ret frem for at komme lidt på afstand af dem. Pludselig brølede en kronhjort ganske tæt på os. Jeg blev temmelig overrasket, og således også Andrey. Jeg tog rask riflen fra skulderen og gjorde den klar til at afsikre og tage i anslag skulle hjorten antage os for en anden brunstig kronhjort. Andrey ruskede med skydestokken i toppen af nogle buske og skrabede med foden i jorden for at vise hvor stor og farlig en hjort han var. I og for sig fornuftigt nok hvis det er en mindre kronhjort. Men hvis det var en brunstig herre som følte sig i sit es til at vise sig som stedets konge, så var det nok alligevel en modig taktik og den kaldte da ikke kun sveden frem på min koncentrerede pande. Vi foretog langsomt og ganske sagte et taktisk tilbagetog. Efter nogle meter kom vi til en anden mindre lysning og Andrey stak hovedet ind og så efter hvem vi havde haft kontakt med. En mindre hjort. Vi gik yderligere nogle hundrede meter tilbage fra det sted vi kom fra, og gik herefter i en stor cirkel højre om (i en knibtangsmanøvre) fra det sted vi før havde kontakt med rudlen af hinder og kronhjort. Undervejs i vores egentlig ganske raske tempo brølede Andrey, om

8 end mere dæmpet, fra sit kohorn mens han knækkede grene og rystede buske. Vi agerede en brunstig hjort på jagt efter rudlen. Rudlen med hjorte og hinder havde dog bevæget sig hurtigere end vi havde antaget og da vi afsluttede vores halvcirkelformede fremmarsch var rudlen kommet foran os. Andrey havde dog en god fornemmelse af, at de var på vej mod kartoffelmarkerne og vi gik frem mod en græsbevokset lysning. Der stod rudlen, måske meter fra os. Vi kunne stå bag nogle buske på skovsporet og studere dem. En af kronhjortene ville Andrey gerne anvise mig og vi fik den trebenede skydestok sat op. Jeg tog afstandsmåleren frem og den viste ca. 250 meter. Kronhjorten gik fra venstre mod højre og forsvandt pludselig fra sigtebilledet var der en græshøj? Efter nogle sekunder dukkede han dog op igen en grøft gik gennem marken. Han gik mod skoven og jeg skulle til at tage mig sammen hvis jeg skulle nå at få kronhjorten nedlagt. Mit første skud gik tilsyneladende i jorden, men rudlen blev stående mens den søgte at fornemme hvor faren kom fra. Skuddet må have gjaldet rundt fra alle sider i lysningen og hindret dem i, at retningsbestemme den. Min hjort gik nogle skridt frem og var kun få meter fra skovens dækning. Trådkorset faldt godt, og denne gang højere, på hans bryst og jeg klemte igen aftrækket. Intet så jeg af hvad der så skete. Mundingsflammen i det endnu meget mørke tusmørke blændede mig. Jeg havde med mig selv en klar fornemmelse af et godt skud som i mit sigtebillede var gået ind en håndsbredde bag skulderen i lungen og diagonalt gennem det noget skråtstående dyr måtte være gået ud gennem leveren eller waiden. Andrey sagde, at hjorten havde tegnet tydeligt for skuddet, idet den trak forbenene op under sig, samtidig som den dog skød ryg i skuddet. Jeg fik hæftet mig meget ved den sidste del af hans beskrivelse og var ganske bekymret for, at den skulle være waidskudt. Vi markerede skudstedet med grene og tog tilbage for at hente hund og hundefører. Hvor ville jeg gerne have eftersøgt den kronhjort mens vi stod der. Selv om jeg vidste, at Andrey havde helt ret i, blot at markere skudsteddet, trække os tilbage, og lade en tid gå før et eftersøg, må jeg indrømme med mig selv, at jeg havde en ubændig trang til på egen hånd at foretage et eftersøg mens vi stod der. Ikke rationelt, men nøj hvor ville jeg gerne have viden om hvad der var sket. Vi kørte tilbage til jagthytten og Andrey bad mig spise morgenmad inden vi kørte med chefen og en ret erfaren lokal jæger sammen med en hund tilbage i skoven. Maden smagte mig aldeles ikke jeg kunne ikke tænke på andet end om jeg havde anskudt kronhjorten. Vi kørte ud til skoven igen det lettede mig dog noget, at vi kørte i firehjulstrækkeren med anhænger.

9 Vel ankommet til skudstedet finder vi sporene i græsset af hjorten og hvor den gik til skov. Ingen schweiss. Hunden bliver sat på sporet og går med Andrey ind i skoven. Chefen forbyder os andre at gå med. Kun hundeføreren. Jeg går forsigtigt rundt indtil jeg ser en dråbe blod. Schweiss, endelig. Men meget mørkerødt blod, uha, uha. Jeg viser fundet til chefen og den anden jæger. Den anden jæger stiller sig på stedet, finder forsigtigt hjortens aftryk i græsset og bevæger sig et skrift frem. Står igen og studerer grene, hvor der er vådt eller knap så vådt i buskadset og hvor der er aftryk. Bevæger sig igen et skridt frem. Sådan fortsætter han et par minutter og få skridt. Så finder han et stykke lungevæv. Pyha, det lettede. Jeg vil gerne ind og se med men igen siger chefen pænt nej. Ikke forstyrre hunden. Efter hvad jeg synes er en evighed råber den anden jæger os an kronhjorten ligger forendt omkring 80 meter inden i skoven, hvor den er som tættest og tykkest. Chefen og jeg når frem før Andrey og hunden de havde været omkring 300 meter væk fra hjorten. Det er tydeligt at se som hjorten ligger udblødt at den er gået ind og har lagt sig i sårleje og hurtigt og stille er forendt. Ingen fejning med geviret og ingen skraben med klovene. Vi viser hjorten en sidste respekt med hattene i hånden, hvorefter den brækkes og Andrey og den anden jæger slæber hjorten ud til traileren. Hvilket arbejde med 145 kg hjort (brækket vægt) i det terræn. Øj hvor de sveder og pukler. Efter brækningen viser det sig, at hjorten var blevet ramt i højre lunge en håndsbredde bag skulderen og at kuglen

10 havde flækket leveren samt passeret waiden. Da hjorten under brunsten ikke spiser, var waiden dog aldeles tom og kuglehullet kunne således kun ses når netmaven udspiledes i hånden. Noget andet er, at hjortens højre knæled på bagbenet var strejfet, men med åbning ind til knoglen. Havde mit andet skud således ikke truffet, så havde det været en grim anskydning. Vi kørte tilbage til jagthytten og blev modtaget af de andre. Jeg fik en hurtig gang frokost som nu hvor jeg vidste at kronhjorten var forendt, smagte godt og sov eftermiddagen hurtigt væk inden aftenjagten. Anden dag, aften: Hjort set (en lille og en spids med to hinder hhv. to pæne med 2 hinder, de sidste stødt), ikke skudt ret varmt, ringe brunstaktivitet. Svampeplukkere, skiftet såt. Andrey ville denne aften vise mig hjorterevirerne i deres enorme skovarealer. Dybt inde i skovene er der frodige lysninger med eng. Vi kørte i cirka en halv time gennem uforklarlige skovveje og spor, med firehjulstrækkeren hoppende og dansende hen over underlaget så jeg undrede mig over, hvordan i alverden den kunne holde til det. Da vi langt inde i skoven standsede for at gå stille hen mod skovengen stod en anden bil

11 parkeret hvor der var mulighed for at gemme bilen ind i siden. Andrey bandede mere end fælt: Pilzsamler. Svampesæson og krondyr brunst sammenfalder nu en gang som et af naturens luner, og i Polen er svampeplukning en indgroet tradition, nationalsport og mulighed for i mere tilbagestående egne at tjene penge ved salg langs med landevejen. Andrey var mystificeret over hvordan svampeplukkeren kunne kende til denne del af skoven, men vi fik dog fundet vej til én af flere hockstand, som ikke alene gav godt overblik men tillige var rigtigt beliggende i forhold til vindretningen. Vi satte os så godt tilrette i hockstanden som man nu kan og ventede i stilhed på, at det skulle blive aften. Det havde været en varm solrig eftermiddag, og selv om det var skyfrit var der ikke meget vind, og varmen blev derfor hængende selv om solen begyndte at gå ned. Det tegnede i sig selv ikke godt for brunsten. Efter en times tid var den ro, som er formålet med at gå lidt tidligt ud og sætte sig tilrette og vente, ved at indfinde sig hvis altså det ikke lige var fordi svampeplukkeren nu havde fundet ind til skovengen. Systematisk begyndte den lettere korpulente og storrygende svampeplukker at gå langs med kanten mellem skov og eng, mens enhver svamp blev høstet. Eftersom han fortsatte langs skovkanten og efterhånden også bevægede sig diagonalt hen over engen for at komme til en birketræslund brunstpladsen, for resten så kunne Andrey og jeg godt forudse at vi var fortabt. Andrey s gestikuleren med hænderne efterlod ingen tvivl om, hvad han mente om svampeplukkere, hvis massive tilstedeværelse og asen og masen i skovene indebærer et væsentligt højere stressmoment for dyrelivet end jagten. Vi skyndte os med firehjulstrækkeren i samme hæsblæsende tempo videre til et andet sted dybt inde i skoven, men da det allerede var begyndt at blive skumring var det udelukket at få den samme ro, som når man ankommer i ordentlig tid til en aftenansitz. Vi pürchede forsigtigt gennem skoven og fandt frem til en hockstand som vi satte os i. Efter omkring en ½ time kom en ung kronhjort, en stanghjort og to hinder forbi. Vi iagttog dem som de stille essede og gik forbi. Hvilken trods alt herlig aften. Da lyset i al væsentlighed var væk besluttede vi os for at gå tilbage til bilen og køre hjem. Vi gik roligt tilbage, og i samme lysning som bilen var stillet til side stødte vi to pæne kronhjorte og i hvert fald to hinder. Hvilken alligevel herlig og fantastisk aften. Selv om klokken var hen mod 22 var det fortsat en pæn temperatur, og vi hørte ingen hjorte brøle. Tredje dag, morgen: Hjort set, god buk (ved møddingen råen der savnede sin mage), ringe brunstaktivitet mange svampeplukkere Vi kørte igen godt ud i skoven for at lytte efter hjorte. Det var stjerneklart og dermed lidt koldere end det havde været aftenen før men dog et par grader varmere end den

12 tidligere morgen. Mere end disse få graders forskel skal der åbenbart ikke til før end det har betydningen for kronhjortenes brunstaktivitet. Således kørte vi rundt i skoven, standsede og lyttede. Ingenting. Andrey forsøgte uden held at provokere d herrer i skoven med sit kohorn i hvilket han på bedste hvis efterligende kronhjortens brunstbrøl. Fortsat ingen reaktion. Vi kørte videre rundt, men da der fortsat ikke kunne høres brunstbrøl nogle steder fra besluttede vi os for at sætte bilen. Vi pürchede langsomt rundt langs de sandede skovstier og så undervejs godt med spor af såvel kronvildt som vildsvin. Andrey så i morgenskumringens mørke og dis en rigtigt pæn gris, men den så også os inden vi var skudklar. Det sætter god gang i blodomløbet at rende ind i en pænt stor gris på en meters afstand, selv om den nu er mere bange for os. Mens vi pürchede rundt kom vi forbi en lysning med ungkultur af gran. Andrey gav et stille brøl i kohornet, og sandelig om ikke det blev besvaret et stykke derfra. Juhuu, kontakt. Vi pürschede ganske roligt rundt, mens vi tillod en vis larm for at imitere kronhjort på gang. Midt ude i marken stod en hockstand og den fik vi i dække af de unge grantræer sneget os hen til. Vi kravlede ganske forsigtigt derop og så derfra to yngre kronhorte og nogle hinder traske rundt mellem grantræerne. Modsat kunne derimod høre lyden af en betydeligt ældre kronhjort, som gav et enkelt kort dybt brøl, knækkede kviste og gik rundt. Andrey vurderede at det var en gammel pladshjort som nu var sat fra bestillingen af en yngre. Andrey forsøgte forsigtigt at kalde ham frem ved at brøle som en ung kronhjort, men selv dén havde den tilsyneladende ikke lyst til at lege med, og såvel den unge hjort som den gamle forsvandt fra stedet. Hvilken igen helt utrolig morgen. Selv om der ikke var rigtigt gang i brunsten havde vi set pænt med kronvildt, haft en god og spændende pürsch og haft kontakt til nogle hjorte, som dog ikke lod sig lokke. Vi besluttede os for nu da der var ved at være pænt lyst klokken var vel hen mod 6 at tage ud og se efter lidt rådyr. Allerede på dette tidligere tidspunkt så vi adskillige svampeplukkere. Vi kørte rundt til en række forskellige såter, så efter hvad der var af liv, og to gange stod vi ud af bilen og pürchede os frem på skudhold af en buk. Den første buk stod ude på en eng, men da vi først var på skudhold og jeg havde bukken fundet i sigtekikkertens trådkors, skruede jeg op for forstørrelsen for at tage et nærmere øjesyn på bukken. En lille ung buk, som nok skulle gøre sig bedre i senere sæsoner. Andrey og jeg var enige om at den ikke var afskudsmoden. Den næste buk stod ved nogle æbletræer i en baghave i en lille flække. Også her fik vi i ly af de få gamle, ret faldefærdige, huse bragt os ind på skudafstand. Riflen kom i anslag og lå godt på skydestokken, med en pæn buk placeret i trådkorset, men med bagdelen mod mig. Mens jeg afventede at den fik gumlet færdigt og kunne tage sig sammen til at vende

13 siden til mig, som den stod der sammen med sin rå, gik Andrey bag om huset og kiggede. Nabohuset var beboet der holdt en bil og Andrey bad mig om ikke at skyde, da han ikke ville skyde i kort afstand af et hus med givetvis sovende beboere. Jeg forstod ganske ræsonnementet ingen grund til at få et dårligt forhold til beboerne, som utvivlsomt ville være blevet ret vågne hvis riflen var braget af. I samme øjeblik kom en knallert pruttende op af den nærliggende vej naturligvis en svampesamler. Han stødte bukken og råen, og dermed var der end ikke idé i at vente på, at se om de ville gå videre ud gennem engen. Vi kørte videre rundt, og i et sving så jeg bag en mødding et glimt af råvildt. Andrey kastede bilen i bakgear og vi så nu en buk og en rå stå bag møddingen. Bilen blev sat i ly af møddingen og vi begyndte en pürsch. Med møddingen (fra heste) mellem os og råvildtet var vindretningen ikke vores største bekymring, men vi havde den dog jagtmæssigt med os dvs. vi fik hele fornøjelsen af møddingen. Nu bekymrer man sig åbenbart på det sted ikke helt som meget som hos os for hvordan man henlægger sin mødding, så den jord vi pürschede omkring i bar meget klare spor af indholdet af møddingen. Udover at komme stille frem gjaldt det om ikke at træde i alt for umiskendeligt indhold. Vi kom på hold af bukken og råen som gik og essede uden at have set os. Med afstandsmåleren målte jeg afstanden til 180 meter. Med min trebenede skydestok får man et rigtigt godt anlæg og bukken stod med siden til og så både gammel og god ud. Aftrykket blev klemt af og bukken forendte inden den ramte jorden. Når vildtet forsvinder i knaldet holder jeg altid klar til at afgive et nyt skud såfremt der skulle være tale om et tapskud. Det var jeg temmelig sikker på ikke var tilfældet, men alligevel. Efter et minuts tid sagde Andrey kaput og vi var enige om, at gå roligt hen mod skudstedet. Det var som om, at råen ikke havde forstået det skete. Råen gik videre rundt og synes at søge efter bukken. Faktisk et på en gang rørende og betagende syn, som uundgåeligt trykkede stemningen lidt. Det er ikke mit indtryk at råvildt er monogame, men at der var tale om en samhørigshedsadfærd af en art var mit indtryk. Først da vi var inde på 50 meter hele tiden havde vi gået fuldt synligt for råen løb den bort, da Andrey lavede en hurtig bevægelse med armene. Vi fulgte den, og så da yderligere to bukke og en rå, hvoraf den ene buk var synligt imponerende med en intensivt mørk og fyldig opsats.

14 Vi fik fundet og brækket bukken, der var en ca. 7 år gammel og med et meget udfarvet gråt ansigt. Opsatsen var tydeligt begyndt at sætte tilbage, og den ene stang ville givetvis være blevet en morder til næste år. Andrey var ikke opmærksom på råvildtet, herunder dets kvalitet, i dette område bag møddingen og noterede sig stedet. På trods af sin alder vejede bukken 21 kg brækket en i det hele taget rigtigt pæn vægt. Vi tog herefter hjem og fik bukken anbragt på køl hvorefter det var tid til morgenmad. Indtil frokosten hyggede jeg mig udendørs sammen med Eddy (tolken) og en ambulance ankom, idet det lokale politi sammen med indsatsstyrken holdt skydeøvelse i området, der som nævnt husede en stor skydebane. De holdt i jagtklubben såvel lidt hunde som havde en indhegning med vildsvin som blev indfanget i fælde i landsbyerne og kørt ud til dem. Al den mad vi ikke kunne spise fik grisene sammen med hvede. Efter frokosten stod det på en eftermiddagslur, så jeg kunne være frisk til aftenens jagt. Tredje dag, aften: Stødt bukke & rå, hocksitz, 2 i en buk og hjort i samme såt Andrey kørte denne aften mod kartoffelmarkerne ad en bagvej gennem skovene. Vi stillede firehjulstrækkeren i skovkanten og pürschede os stille og roligt op mod en hockstand i kanten mellem skov og eng. På vej mod hockstanden så vi en buk og en rå gå

15 og esse. De stod mellem os og hockstanden, og vi bevægede os derfor som turister og svampeplukkere uden nærmere småsnakkende hen mod dem, hvorefter de fortrak. Denne fremgangsmåde med at støde vildt der står i vejen ved at opføre sig som turister i skoven har jeg med fordel været med til at bruge før, og det lader til, at vildtet ved denne bevidst støjende adfærd løber kortere og uden smælen, end hvis de pludselig opdager en snigende fare. Vi kunne derfor fortsætte mod hockstanden, og undervejs sagde Andrey, at da råvildtet jo tydeligvis var aktive nu, så foreslog han at vi jagtede på råvildtet hvis det kom for indenfor den første halve time i hockstanden, da der alligevel af ca 1½ time til kronvildtet ville blive aktivt. Vi fik sat os tilrette, og inden der var gået 5 minutter, kom en buk, en rå og et smaldyr frem på vores venstre side. Vi iagttog bukken, og da det var en ringe udviklet buk ville Andrey gerne have den afskudt. Jeg fulgte den gå og esse gennem sigtekikkertens trådkors, og da den stod passende med siden til på max. 50 meters afstand klemtes skuddet. Bukken tegnede med et tydeligt hop og løb meter med schweis strømmende ud i en tyk og tydelig stråle hvorefter den forendte. Vi noterede os skudstedet og satte os igen tilrette. Inden en ½ time var gået kom yderligere råvildt ud på engen og vi nød synet over den næste gode tid. Råvildtet så pludselig i den begyndende skumring mod skovkanten foran til venstre for os. Også vi hørte lyden af grene der brækker, og indenfor 10 minutter kom tre hinder ud på engen og begyndte at esse. Inden længe kom også en stanghjort og en

16 yngre kronhjort ud af tykningen. Vi iagttog dem over noget tid, hvorefter Andrey sagde, at den yngre kronhjort var en geringe hirsch, en afskudshjort. Jeg fandt hjorten i sigtekikkert og trådkorset fandt bladet. På dette tidspunkt synes mit venstre ben og mit åndedræt at de skulle spille mig et puds, og jeg var ramt af hjortefeber. Trådkorset sad nu ved halen, så ved bringen, så ved fødderne mens mit åndedræt var mere som en hysterisk teenager. Hovedet væk fra riflen, lukke øjnene: Ro og koncentration, tak. Jeg betragtede den lille ruddel gennem håndkikkerten og tænkte at det også ville være en dejlig aften at sidde her og nyde synet. Men Andrey ville meget gerne af med den geringe hirsch for slette ikke at tale om hensynet til de stakkels kartoffelavlere. Jeg lagde riflen til kinden endnu end gang og skruede forstørrelsen ned fra 12 til 4 gange - dels for at finde hjortene i kikkerten, dels for skudbilledet ikke påvirkes så let måske det medvirkede til min jagtfeber før, tænkte jeg. Efter igen at have fundet kronhjorten måtte jeg nu skrue forstørrelsen op til 8 gange i øvrigt en fortrinlig forstørrelse, som jeg tror fremover bliver min standard når først dyret er fundet i kikkerten, som altid står på 4 ganges forstørrelse når jeg starter en pürsch. Der var en 150 meter til hjorten og jeg satte trådkorset på bladet og klemte aftrækket. Noget jagtfeber må nu have siddet tilbage, og jeg havde ikke den klare fornemmelse af skuddets placering som jeg ellers plejer at have. Normalt vil jeg efter skuddet kunne sige hvor der er ramt og hvordan skudvinklen har været i forhold til dyrets krop men efter dette skud var jeg usikker. Hjorten faldt i skuddet, hvorfor jeg straks repeterede og var klar med et opfølgningsskud hvis den var tapskudt. Kronhjorten blev liggende og Andrey der var lettere eksalteret over, at vores strategi om et tidligt rådyr eller vildsvin, hvis de kom forbi for derefter at vente på kronvildtet var lykkedes til fulde tog sin mobiltelefon og ringede til chefen. Nu skulle der fortælles. Mens de snakkede vidt og bredt holdt jeg trådkorset på kronhjorten, som fortsat virrede med hovedet og bevægede forkroppen. Efter at de havde talt sammen i hvad jeg synes var en evighed, gjorde jeg det klart for Andrey, at der skulle gives fangstskud eller stikkes med hirschfænger. Da ingen jo længere synes at bære sidstnævnte typisk en kniv med et cm smalt tveægget spidst blad til at affange kronvildt, gik vi frem, jeg med riflen klar. På ca meters afstand så vi på kronhjorten og jeg gjorde klar til fangstskud. Jeg ville affange den med en lav hjertekugle, men tænkte ikke på, at på den korte afstand sidder riffelløbet 4 cm under kikkerten, hvorfor en kugle sidder lavt i forvejen. Skuddet virkede ikke efter formålet, hvorfor jeg straks repeterede og skød et sikkert fangstskud en håndsbredde bag skulderen, gennem lungerne. Kronhjorten var givetvis på dette tidspunkt velpumpet med adrenalin, og vi tog hattene af og gav hjorten et øjebliks respekt, hvorefter vi gik tilbage til råbukken fra tidligere på aftenen, som vi brækkede. Efter at have brækket bukken gik vi tilbage til hjorten som nu var forendt. Vi brækkede hjorten, og konstaterede at det første skud havde været en meget høj lungekugle, som var

17 gået gennem brysthulen ca cm under rygraden, omkring 2-3 håndsbredder bag skulderen. Chokvirkningen fra skuddet må have lammet kronhjortens bagparti, men placeringen i brysthulen ville have været tilstrækkeligt til, at skuddet havde ført til at hjorten forendte. Da tolken Eddy er medicinstuderende drøftede vi skudvirkningen en del den aften. Eddy mente der var en mulighed at selve lungevævet ikke var blevet ramt, men at alene mellemrummet mellem lungevævet og brysthulen var punkteret. Dette ville i sig selv være dødeligt, idet lungerne uværgeligt ville klappe sammen, men under et længere forløb end det vi tilsigter. Så affangningen havde været på sin plads. Det var nu en voldsom oplevelse at dele det store dyrs endeligt når det strækker sig over minutter og ikke blot sekunder. Jeg tror jeg var ret afdæmpet og træt denne aften, selv om det havde været en fantastisk jagtdag med en utrolig imødekommenhed fra Skt. Hubertus. Vel ankommet tilbage til jagthytten efter at have hentet kronhjorten med den anden firehjulstrækker med trailer spændt bagpå spurgte chefen om vi skulle fortsætte hjortejagten. Jeg takkede pænt for tilbuddet, men jeg synes ikke man kan tillade sig at strække sit jagtheld videre end jeg havde gjort det. Så jeg sagde jeg synes vi skulle jagte primært efter vildsvin og sekundært fortsætte med at se efter gamle råbukke eller afvigere om end det var i de dage på måneden da der ikke er måne, så chancerne for vildsvin var nok ret ringe.

18 4 dags morgen: God pürsch, god hjort hocksitz tåge, bumskud til ræv, hold til flere bukke ved en bukkepürsch forrådt af rå som stødte fantastisk hjort Efter en fire-fem timers søvn ovenpå den mere end spændende forudgående dag var det op kl Andrey hentede mig som vanligt kl præcis og vi bumlede ud mod kartoffelmarkerne. En kilometers penge efter den tue med brændenælder vi havde siddet bag den første aften i kartoffelmarkerne var rejst en hockstand. Vi stillede bilen i god afstand derfra og begyndte langsomt og forsigtigt at pürsche derhen. Egentlig er hovedformålet så tidligt på dagen, hvor selv det nautiske tusmørke dårligt har nået at indfinde sig, blot at komme på plads så betids at der er fuldstændig ro i mindst en time før en det påregnede jagttidspunkt. Men det var som de øvrige dage stjerneklart uden månelys. Men selv stjernernes skær gav tilstrækkeligt med lys til at vi kunne skimte lidt frem i den dis der lå ud over kartoffelmarker og enge. På vej derud ver der en umiskendelig lugt af kartofler og brunstig kronhjort. Omkring 100 meter fra hockstanden fik Andrey øje på noget der bevægede sig og standsede brat vores fremfærd. Hirsch, gute hirsch Så lydløst som muligt begav vi os videre mod hockstanden mens vi holdt øje med kronhjorten som stod bag ved hockstanden, men ikke langt derfra. Som han stod dér midt i den grå morgendis var det som en scene taget ud af en film. Mørk og mægtig gik han rundt og essede. Vi stod ved stigen til hockstanden og nød synet, inden vi forsigtigt klatrede op. Undervejs op i hockstanden må vi have gjort en lyd, for han trak roligt væk fra os. Hvilken start på dagen. Vi sad i hockstanden og nød synet af nogle råer, en yngre buk og nogle hinder som rundt omkring os essede rundt. Selv om jeg ikke altid synes vi sidder lige roligt, kom en ræv jagende rundt i marken og ind under vores hockstand. Da den var kommet på en meters afstand tog jeg riflen frem for at lægge den an ræve og jeg har et gammelt mellemværende (egentlig mere mellem min kones høns og rævene, men anyway), og jeg benytter gerne enhver lejlighed til at reducere bestanden. Rembøjlen raslede da riflen blev lagt an mod hockstandens kant og ræven så tilbage. Jeg søgte at afgive et hurtigt skud, som dog slog i jorden. Ræven ræsede hastigt væk og stoppede efter et par hundrede meter for at sikre. Jeg søgte straks at afgive et nyt skud, men blot for at se en fin jordsky stå op bag ved ræven. Det var rævens dag i dag og med kikkerten indstillet på 4 ganges forstørrelse som jeg altid indleder jagten med, var det nok også et vel lille mål på et par hundrede meters afstand. Vi forsøgte at anvende gårsdagens strategi med at blive siddende men det var ret tydeligt, at alt hvad der kunne skræmmes væk, var skræmt væk. Så vi forlod hockstanden og gik hen til bilen og enedes om at køre

19 rundt og afsøge terrænet for en tilfældig gris eller, nok mere sandsynligt, rådyr. Vi kørte rundt i terrænet, og Andrey viste mig de områder som de særligt bruger til jagt på råvildt. Herlige kombinationer af marker under plov afbrudt af store afgræssede enge, skovstriber og våde enge med kilometervis af lange brede beplantede hegn imellem. Verdensklasse biotop for råvildt og vi så da også så rigeligt af det. Et enkelt sted gik over en længere strækning op mod 20 råer, nogle med lam, og essede. Bukke så vi også flere af, de fleste dog bukke som ikke var tilstrækkeligt modne til at være jagtbare. En holdning jeg kun kan være enig i. Vi så dog undervejs to gode modne bukke som vi havde to dejlige pürsche til. Den første pürsch blev dog kort, idet endnu en knallertkørende svampeplukker stødte bukken og råen som gik sammen på et mindre engstykke langs et hegn. Vi forsøgte at pürsche rundt om hegnet, som egentlig var en mindre bevoksning, i det håb, at de ville komme fri på den anden side. Men det gjorde de ikke, og vi ønskede dem en god søvn i deres sikre helle. Den anden buk stod midt ude på en åben mark og var ikke let at komme til. Vi pürschede langs med den beplantning der var ved den tilstødende vej, men nogle råer på marken sansede os og begav sig roligt, men smælende, væk. Bukken bevægede sig som reaktion på råernes alarm væk fra dem, og faktisk i retning mod os. Vi tog skjul og pürschede så lavt som muligt videre mod en grøftekant som ville give et bedre overblik, og måske, en lejlighed for at komme på skudhold. Hmm, klog buk. Vi fik bestemt bedre overblik bukken spankulerede på toppen af marken med horisonten bag sig roligt væk fra os. Vi havde ikke en chance for at nærme os uden at blive set, og med en ren og klar horisont som baggrund var et skud af indlysende grunde udelukket. Vi nød synet af ham og lod ham gå til en anden god gang. Vi kørte videre og som vi rundede hjørnet af et højt markskel kunne vi se flere bukke og en del råer ude på en våd eng, mellem et mindre skrub og skoven. Blandt bukkende var en god moden herre. Vi bakkede bilen tilbage i skjul bag markskellet og påbegyndte en pürsch. Efter et par hundrede meter uden at det essende råvildt havde sanset os, blev vi afsløret af en rå der stod ved skrubbet med en anden gruppe råvildt. De sprang smælende væk og med sig trak de en ruddel kronvildt. Hvilken basse af en kronhjort der åbenbarede sig. Som om man havde lagt et juletræ med lys i lyskæden op på hovedet af et stort løbende skrummel. En kapital kronhjort af bedste størrelse. Andrey og jeg stod målløse og uden at kunne sige et ord og betragtede kronhjorten som den majestætisk forlod arenaen til fordel for skovens ly. Andrey var mildt sagt ophidset over oplevelsen og vi stod i en tid blot og lod indrykkende synke ind. Efter at have sundet os gik vi tilbage til bilen og kørte hjem til morgenmaden. Vi fortalte om oplevelsen, og chefen ville gerne vide hvor kronhjorten havde været. Nej, sagde

20 Andrey. Hvis jeg fortæller hvor vi så den tager du bare på jagt efter den. Chefen smilede, men fik det ikke at vide. Betegnelsen weinachtsbaum for en kapitalhjort bekom ham dog vel. Efter morgenmaden kom flere af de andre jægere som hører under jagtklubben forbi. De havde hørt om denne sjældent heldige danske jæger, som havde nedlagt 3 af kartoffelhjortene og som derudover ikke blot havde set kronhjorte hver eneste gang vi var ude, men også havde set en kapitalhjort af bedste slags. Mere end én spurgte om jeg ikke ville udfylde den medbragte lottokupon. Jeg forsikrede dem om, at det også for mig var et usædvanligt jagtheld og at jeg var aldeles sikker på, at det ville ophøre i samme sekund jeg satte pennen til en lottokupon. Jeg sagde til Andrey at aftenens jagt vores 7 nde outting ville være den sidste. Så kunne vi begge sove en fuld nats søvn derefter. Andrey bekymrede sig så meget for sine evner, at han ikke kunne sove de timer der var til rådighed om natten. Da han arbejdede om dagen mellem vores morgen hhv. aftenjagt havde han nu ikke sovet i tre dage, og det fremgik med en vis tydelighed af hans evne til at køre bil da vi var ude denne morgen. To gange nikkede han af træthed, med poser und øjnene på størrelse med kornsække mens han sad bag ved rattet Fjerde dag, aften: gammel buk, bumskud nr. 2, flere gode pürch, lokke ræv musepib, 2 bumskud god buk 300m (chance ) mentalt brugt op meget varm aften, ingen aktivitet Efter at have fået både en time før frokost og et par timer efter frokost var jeg nogenlunde frisk til aftenens jagt. Vi kørte ud i bukketerrænet for dels at se efter bukke, dels for lidt senere at se efter vildsvin. Vi havde ikke kørt længe, før end vi så en buk og en rå stå i en mark. Vi stillede bilen og pürschede ganske kort, fik skydestokken i stilling. Da trådkorset faldt på bladet gik skuddet. Jeg havde ikke holdt ordentligt ved riflen i skuddet og den hoppede for mig efter skuddet så jeg kunne ikke se i kikkerten hvordan det gik. Andrey sagde straks bok, da links, schiessen schiessen Sat. tænkte jeg. Jeg havde i forvejen ladet mig presse til at tage et hurtigt skud hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg vil have ro til at se vildtet an, fornemme skuddet og derefter lade det gå. Nu havde jeg ladet mig presse, og jeg vidste ikke om bukket var anskudt eller ikke ramt eller hvad der foregik. Bukken stoppede for at sikre ude på et par hundrede meter eller mere og jeg skød igen. Forbi. Den løb mod venstre og en hestefold med både heste og disses ejere var dens baggrund. Den fik lov til at løbe og var heldigvis ikke ramt. Jeg var rigeligt utilfreds med mig selv og stod og bandede, da Andrey spurgte om vi ikke skulle gå ud til bukken. Jeg spurgte ham hvad hen mente den var jo rendt hals og hoved derudaf? Ja ja, sagde han

21 den anden buk som havde rejst sig efter jeg havde skudt den første buk. Grrrr. Man skal have sjælen med sig også når man jager, og jeg havde i hvert fald lært ikke at lade mig presse igen. Men vi gik naturligvis ud og fandt den første buk, som var forendt i skuddet. Da den anden buk havde rejst sig og var løbet bort samtidig, havde Andrey blot bedt mig nedlægge den også uden dog at have forklaret mig om den første. Deraf forvirringen. Så havde jeg trods alt ramt og at jeg ikke fik den anden var kun mere end fint. Vi brækkede bukken og kørte videre. Andrey viste os ud til en Hockstand i et markskel som lå bag ved det område med møddingen hvor vi tidligere havde set en rigtigt flot buk stedet hvor bukken med den kærlige rå tidligere var blevet nedlagt. Vi havde ikke siddet længe før lidt råvildt kom forbi langt ude på marken. Tre råer essede rundt og hyggede sig i den sidste varme. Midt i det hele kom en ræv løbende langt ude på marken. Andrey spidsede mund og lavede en sagte højfrekvent lyd hans hjemmelavede museimitation. Ræven stoppede og spidsede øren. Andrey spidsede igen læber og legede mus. Ræven satte straks kurs mod os. Andrey lavede et par yderligere muselyde, men ræven forsvandt af sigte. Vi sad ganske stille mens vi søgte efter ræven, og efter et minut eller to kunne vi høre det pusle under hockstanden. Straks efter kom ræven til syne bag ved hockstanden og begyndte at gå bort fra os. Andrey sagde sagte nicht fuchs schiessen! nej, nej sagde jeg slukøret.

22 Mens vi havde været optaget af ræven var den buk vi havde set nogle dage tidligere kommet frem på marken. Ganske langt ude, men Andrey mente nu kun det var et par hundrede meter. Probieren sagde han. Denne gang følte jeg mig ikke helt så indstillet på at høre efter det er den med fingeren på aftrækkeren som træffer den endelige beslutning, og som har ansvaret. Jeg tog afstandsmåleren, men enten var han for langt ude eller for lille et mål til, at laseren ville rapportere et svar. I takt med at han essede sig langsomt nærmere svandt Andreys tålmodighed det var en meget, meget flot buk. Igen, til min store irritation, indfandt jagtfeberen sig hos mig, og da jeg lagde riflen til rette var jeg for anstrengt i min vejrtrækning til et roligt skud. Lukke øjnene, koncentration, ro. Suk. Jeg fik nu hold på trådkorset synes jeg, men ramt var bukken ikke. Den løb et pænt stykke før den igen stoppede for at sikre. Jeg skød straks igen. Bukken løb en over markerne mens den hoppede og nærmest slog flik-flak for ikke at havne i krydsild. Jeg var slemt irriteret på mig selv, for igen synes jeg egentlig jeg havde ladet mig presse til at skyde før end jeg burde og det er nu en gang min beslutning. Andrey var ikke imponeret og var uenig i min vurdering af afstanden til mindst 300 meter. Højst 180 meter sagde. Jeg synes nu det var en lidt vel lille buk der tegnede i trådkorset hvis afstanden kun var 180 meter, men jeg gad ikke hverken diskutere eller at skridte afstanden af. Jægere som bommer et skud er verdensmestre i bortforklaringer og i bund og grund skulle jeg have holdt aftrækket tilbage. Ingen skade sket selv et fladtskydende kaliber kommer til kort når afstanden bliver for lang. Men det bør skytten jo indse inden der skydes. Vi blev i hockstanden i en ½ times tid for at se om der skete mere, men vi havde vist fået støjet nok. Det sidste lys var ikke brugt op og vi kørte ud til en majmark i nærheden af møddingen hvor vi tidligere havde set masser af fod efter vildsvin. Vi gættede på, at majsmarken på trods af at den var hegnet med kraftigt el-hegn nok var det der var dragende for grisende. Vi pürschede langsomt hen mod majsen, og hørte undervejs et enkelt grynt eller to. Jeg har efterhånden den mistanke, at grynt er grisens smælen så jeg var lidt skeptisk mens vi pürschede. Da vi kom hen til majsen kunne vi se mængder af fod der ledte hen til el-hegnet og under det og videre ind i majsen. Vi gik forsigtigt langs med majsen og hørte at det puslede i majsen. Andrey foreslog at vi gik ind i et sprøjtespor i majsen hvilket vi gjorde. Jeg havde riflen lagt an til skud som ved drivjagt for det tilfælde at vi skulle få en gæst på stien. De blev nu klogelig inde i majsen, og Andrey og jeg kørte hjem. Maden har under hele turen været uforlignelig, og til denne sidste aftensmad på turen var der yderligere kræset på med den lokale variant af pandekager som dessert.

23 Femte dag, morgen: Afrejse Jeg nød en lang nattesøvn og var klar til afrejse. Forinden afrejsen fik jeg de klargjorte trofæer fra jagten, tre kronhjorte og tre råbukke. Sikke en helt igennem fantastisk tur. Jeg har allerede sikret, at jeg kan komme igen i Rejsen har strakt sig over 5 dage, med 4 overnatninger dvs. første jagt om aftenen på ankomstdagen og sidste jagt(mulighed) om morgenen efter fjerde overnatning. Dette er synes jeg tidsmæssigt en god model længere end dette ville for mig have været for meget. Jeg var aldeles mæt af jagt og fuld af indtryk. Jeg har i min beretning været ærlig om mine skud, deres antal, placering og virkning. Jeg har efterhånden læst mange jagtberetninger, men de der skriver dem er åbenbart sjældent dygtige skytter eller blot i besiddelse af almindelig selektiv hukommelse. Jeg lærer af enhver jagt jeg deltager i og især af de erfaringer, som jeg gerne have været foruden. Jeg bruger en del tid på skydebanen og vi der gør det er få og kender hinanden. Der må derfor være mange jægere som burde tilbringe langt mere tid på en skydebane. At kunne ramme sikkert på en bane er langt fra at afgive skud under den påvirkning som både jagtens spænding men også den stigende træthed af manglende og forskudt søvn giver. Selv tror jeg tydeligt jeg kunne konstatere at min koncentrationsevne faldt med tiden. Og så tilhørte jeg ikke den gruppe, som supplerede ringe søvn med rigeligt alkohol. / Jens Valdemar Krenchel, Bruxelles, d. 27. september 2009

ZMIGROD maj/juni 2013

ZMIGROD maj/juni 2013 ZMIGROD maj/juni 2013 En jagtferie starter ikke først den dag, man drager af sted mod reviret. Den starter længe før i vores tilfælde i september 2012, hvor Dianas mand mod vest Lars Storgaard blev kontaktet

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år.

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Det er flere år siden vi sidst har set og nedlagt en Keiler af den kaliber her i nationalparken, udtaler OberJagdbehörde Grünwald efter jagten 2. december

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Alex og Rosa. i regnskoven. Navn: Klasse: Alex og Rosa i regnskoven Navn: Klasse: 1. Regnskoven Alex og Rosa fandt, ved hjælp af et gammelt skattekort på en Nintendo, en stor blå diamant. Efter mange farer, fik de den endelig med ud af det gamle

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Polen Revir Gwardia på fastpris

Polen Revir Gwardia på fastpris Polen Revir Gwardia på fastpris De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den smukke råbuk og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores stamrevir Gwardia, i det nordvestlige Polen,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det er en gammel kanon. Jfr. våbentilladelsen er det en jagtriffel med nr. 2327, fabrikat SCHULTZ og LARSEN, Model M 54J, Kaliber 7 x 61 S&H*.

Det er en gammel kanon. Jfr. våbentilladelsen er det en jagtriffel med nr. 2327, fabrikat SCHULTZ og LARSEN, Model M 54J, Kaliber 7 x 61 S&H*. Den store arv Nedenstående artikel har været bragt i Askov/Malt Jagtforenings Jagtmagasin 2009 www.askovmalt-jagt.dk Af Viggo Melvang Lad mig sige det med det samme. Jeg er blevet presset af bladets redaktør

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Polen Revir Artemida på fastpris

Polen Revir Artemida på fastpris Polen Revir Artemida på fastpris De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den smukke råbuk og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores stamrevir Artemida i det nordvestlige Polen,

Læs mere

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011

Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Schweissudvalgets første tur til Tyskland 25. 26. Marts 2011 Af Lene Marie Seitzberg Som led i samarbejdet med andre udenlandske Beagle Klubber, har Kristian Paulsen, René Jensen og Brian Seitzberg fra

Læs mere

1 Historien begynder

1 Historien begynder LÆS STARTEN AF 1 Historien begynder Rikka galoperede gennem skoven. Hendes hjerte hamrede i brystet, og hun var træt. Alle fire ben gjorde ondt, men hun kunne ikke stoppe nu. Klahons Drømmejæger havde

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Rikke. - på tur i skoven

Rikke. - på tur i skoven Rikke - på tur i skoven Med denne børnebog om Rensdyret Rikke ønsker Odense Renovation at præsentere begrebet affald for børnehavebørn. Bogen kan bruges som optakt til, at børnene skal på tur omkring børnehaven

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen. Så altså, Batman kedede sig. Hmm, tænkte han, jeg ringer da

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort

Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort Polen Hjortejagt - Fastpris med 5 kg hjort De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På dette revir, tæt ved Bydgoszcz,

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Eventyret om Mille i Skraldeskoven

Eventyret om Mille i Skraldeskoven Eventyret om Mille i Skraldeskoven Teknik og miljø 2. udgave Juni 2007 Copyright Teknik & Miljø, Horsens Kommune Tekst: Annemette Hunger Tegning: Anne Dorthe Christensen Layout og Tryk: Grafisk Afd., Horsens

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet

Historien om. Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet Historien om Okapien, der tog på eventyr til Tietgenkollegiet 1 Det var i det tidligere forår. Knopperene på grenene var så småt ved at springe ud, og byen København begyndte igen at vågne fra den lange

Læs mere

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

TROLDKVINDENS JÆGERE. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier TROLDKVINDENS JÆGERE Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Polen Hjortejagt revir Slonka

Polen Hjortejagt revir Slonka Polen Hjortejagt revir Slonka De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores revir Slonka, i det nordvestlige Polen,

Læs mere

Der var en gang et hus. Som lå alene.

Der var en gang et hus. Som lå alene. 2 Det Hjemsøgte Hus Der var en gang et hus. Som lå alene. 3 Fremvisningen Han tog imod dem med et let nervøst smil. Han var ikke den typiske sælger, og slet ikke den typiske ejendomsmægler, som de havde

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3.

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Kapitel 1. Mombasa 3 Kapitel 2. Ørkenens fare 3 Kapitel 3. Mordet 4 Kapitel 4. Fri 4 Kapitel 5. Bjerghulen 4 Afsnit 1 4 Afsnit

Læs mere

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger

At blade en buk. Brunsten. Lydene man bruger At blade en buk Før i tiden kaldtes det at blade en buk, når man frembragte lyde via et græsstrå (eller blad), som kunne lokke bukken til jægeren. Man tog et græsstrå eller blad, og anbragte det mellem

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

125 kg Stør hos Lystfiskergården.

125 kg Stør hos Lystfiskergården. 125 kg Stør hos Lystfiskergården. Det hele startede som det plejer at gøre. En aftale med min gode kammerat og fiskemakker, Henrik. Vi snakkede om, hvor turen skulle gå hen denne gang. Nu hvor vi har været

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger.

Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. Det var nat. Fuldmånen lyste svagt bag skyerne. Tre væsner kom flyvende og satte sig i et dødt træ. Det var de tre blodsøstre Harm, Hævn og Hunger. De kom fra hver sit hjørne af verden, hvor de havde ledt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Vildsvin ad Pommeren til.

Vildsvin ad Pommeren til. Page 1 of 6 Vildsvin ad Pommeren til. Nordøst Polen, Pommeren, gammlt tysk (og dansk) land, nu uden tyskere,de blev forflyttet efter krigen til DDR, men enkelte danskere på jagt, tyndt beboet, masser af

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3

Polen 2009. En tur til Gdansk Del 3 Polen 2009 En tur til Gdansk Del 3 Portene fra havnefronten ind til byen Sanne på vej ind i byen Gdansk er en helt utrolig flot og velplejet by. Overalt er der rent og pænt, og alle slags butikker forefindes

Læs mere

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om?

De to bedragere. Opgaver til: BEDRAG. Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? Førlæsning / Opgave 1 Instruktion: Læs teksten. Kender du den? Hvad handler den om? De to bedragere Der var engang en kejser. Han holdt så meget af smukt, nyt tøj, at han brugte alle sine penge på det.

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Polen Hjortejagt revir Slonka

Polen Hjortejagt revir Slonka Polen Hjortejagt revir Slonka De fleste jægere kan ikke få nok af jagten på den majestætiske kronhjort og når man har oplevet det en gang, ved man hvorfor. På vores revir Slonka, i det nordvestlige Polen,

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere