Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume"

Transkript

1 Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE Resume Billund August

2 Ledelsens beretning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder de krav og vilkår, som myndighederne har givet os. Disse vilkår, som er et resultat af miljøreguleringen af lufthavnen, har bl.a. til formål at sikre, at lufthavnen kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. Lufthavnen stræber imidlertid efter at være på forkant på miljøområdet og søger til stadighed at opnå forbedringer. Forbedringer som ligger ud over, hvad der kræves rent lovgivningsmæssigt. Gennem samarbejdet med Miljønetværk Syd arbejder lufthavnen for en bæredygtig og ansvarlig udvikling. Billund Lufthavn afleverer nu sin femte redegørelse til miljønetværket. Dette dokument er et ekstrakt af redegørelsen. Samlet set er aktivitetsniveauet i Billund Lufthavn steget, siden sidste miljøredegørelse blev udarbejdet. I 2007 blev der sat ny passagerrekord (2,26 mio. passagerer). Også mængden af håndteret fragt satte ny rekord i 2007, idet der blev handlet ton gods. Den stigende aktivitet medfører, alt andet lige, en stigning i forbruget af ressourcer. I perioden siden aflevering af sidste redegørelse er der på miljøområdet sket følgende: Lufthavnens miljøstyringssystem er blevet udbygget. Egenkontrolprogrammet for overfladevand delvist revurderet i Lufthavnen fik i 2007 en samlet spildevandstilladelse. Der er lavet en indledende risikovurdering med fokus på vandmiljøet af lufthavnens brug af miljøfremmede stoffer. I samarbejde med rådgiver er identificeret områder i terminal nord, hvor der er potentiale for energibesparelser. Energisparekampagne iværksat (med input til besparelser fra medarbejdere). Der er opnået forbedret affaldssortering på flere områder. Lufthavnens miljøgodkendelse, støjdelen, er blevet revurderet i Ny motorafprøvningsplads (med støjvold) er etableret og nye retningslinjer for motorafprøvninger på lufthavnen er lavet. Begge dele er taget i anvendelse i dialog med eksterne operatører på lufthavnen. Lufthavnens miljømyndighedsbehandling er overgået fra Ribe Amt til Billund Kommune. På en række områder sker en positiv udvikling i miljøbelastningen. Affaldsmængderne (målt i forhold til antallet af passagerer) er faldende. Det samme gælder forbruget af brændstof til køretøjer og materiel samt energiforbruget til varme. Lufthavnens udledninger af klimagassen CO2 (kuldioxid) til luften bevæger sig også i den rigtige retning. Til gengæld har vi udfordringer i forhold til vores forbrug af el, som modsat vore intentioner er steget i perioden. 2

3 Ansatte på lufthavnen har givet deres bidrag til redegørelsen, da redegørelsen gerne skal afspejle hverdagen på lufthavnen. Udkast til redegørelse, herunder potentielle fokusområder, har været drøftet med miljømyndigheden. Potentielle fokusområder har ligeledes været forelagt ledergruppen for en afklaring af kursen for de næste to års miljøarbejde. Miljøpolitik Det er Billund Lufthavns miljøpolitik, at vi ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Vi vil - sammen med myndighederne - forudse forandringer og være parate til at tackle nye miljømæssige udfordringer Vi vil - sammen med flyselskaber og øvrige aktører i lufthavnen - skabe løbende forbedringer Vi vil aktivt arbejde for indførelse af ny teknologi og viden, således at påvirkninger af natur og omgivelser nedbringes/minimeres Vi vil åbent - både internt og eksternt - orientere om udviklingen i Billund Lufthavns påvirkning af miljøet Vi vil gennem oplysning og træning øge medarbejdernes miljøbevidsthed, således at miljømæssige hensyn vægtes højt i det daglige arbejde, både når det gælder indkøb, vand- og energiforbrug samt emissioner af støj, røg, partikler og lugt Lufthavnens miljøpåvirkninger Billund Lufthavn er omfattet af reglerne om miljøgodkendelse og en del af lufthavnens aktiviteter er derfor reguleret via miljølovgivningen. På områder, som ikke reguleres ikke via lovgivningen, forsøger vi også at opnå løbende forbedringer. Miljøregulering af lufthavnens aktiviteter Lufthavnen fik i 1999 en samlet miljøgodkendelse. Dele af denne er siden revurderet, og resten af miljøgodkendelsen vil blive revurderet indenfor nær fremtid. De væsentligste parametre i reguleringen af lufthavnens miljøforhold omfatter i korte træk: Støj fra fly i forbindelse med starter og landinger, skoleflyvning, støj fra motorafprøvninger samt fra øvrige terminalaktiviteter. Afisning af fly og bane. Direkte udledning til recipient samt nedsivning af overfladevand fra lufthavnens arealer. Tankning af fly samt køretøjer. Afledning af spildevand til det offentlige spildevandssystem. Intern håndtering, opbevaring og bortskaffelse af affald. Indvinding af grundvand til køling og vanding samt brandslukning. Lufthavnen udfører egenkontrol af overfladevand, grundvand, spildevand, olieudskillere og støj. 3

4 Det er Billund Lufthavns opfattelse, at vi generelt følger regler og bestemmelser fastsat med baggrund i miljølovgivningen. Spildevandstilladelsen har medført opfølgninger på nye vilkår. På støjområdet har vi været i tæt dialog med eksterne operatører for at imødekomme og efterleve de nye, skærpede støjvilkår. Lufthavnen er imidlertid ansvarlig for samtlige aktiviteter, der foregår på lufthavnens område, herunder aktiviteter som foregår hos operatører, der holder til på området. Det betyder, at lufthavnen finder det vigtigt, at der er en god dialog med de eksterne virksomheder. Billund Lufthavns væsentligste miljøpåvirkninger Lufthavnens største ressourcetræk sker i form af forbrug af energi (primært el, fjernvarme og brændstof) og vand. Desuden anvendes en ikke ubetydelig mængde hjælpestoffer (afisningsmidler til fly og bane samt rengørings- og sæbeprodukter). Nogle miljøpåvirkninger er mere væsentlige end andre, blandt andet vores forbrug af energi, da vi her i langt overvejende grad trækker på en begrænset, ikke-fornybar ressource (ikke vedvarende energi) samt vores forbrug af hjælpestoffer, som i et vist omfang indeholder miljømæssigt problematiske stoffer. Desuden spiller konsekvensen af en given miljøpåvirkning ind. Er påvirkningen uoprettelig eller ej? Disse forhold har særlig fokus i forbindelse med vurdering af lufthavnens miljøpåvirkninger, men er ikke ensbetydende med, at andre emner fravælges. For eksempel støj, som vi prioriterer højt af andre årsager (nabohensyn). Lufthavnen har især fokus på støj, overflade- og grundvand samt energi. Udvalgte miljødata og nøgletal I den følgende oversigt er vist udvalgte miljødata samt nøgletal for perioden Formålet er at give et overblik over aktivitetsniveauet på lufthavnen samt udviklingen i miljøbelastningen. Går det den rigtige vej? 4

5 Data Enhed Ændring 2003 til 2007 (%) Trafik Starter og landinger Antal passagerer mio. 1,60 1,85 1,98 1,88 2,26 41 "Miljøbarometer" *) Affald Affald i alt ton Affald produceret pr passagerer kilo Andel til genbrug % Brændstof Benzin 1000 l Diesel 1000 l Brændstof i alt 1000 l Transport Transport i egne køretøjer 1000 km Brændstoføkonomi km/l 3,4 5,1 3,8 5,3 6,6 93 El mwh Varme mwh Vand Vandforbrug i alt m Vandforbrug pr passagerer m3 11,7 8,5 10,3 10,9 11,0-6 CO2-udledning CO2-emission ton CO2-udledning pr. passager kg 4,0 2,9 2,6 2,8 2,3-41 Støj Støjbelastning TDENL-Billund db(a) 131,9 132,6 132,0 131,3 132,1 0,2 Støjbelastning TDENL-Total db(a) 137,3 137,4 137,0 136,5 136,2-0,8 *) Positiv udvikling Behov for skærpet opmærksomhed Negativ udvikling Oversigt over udvalgte miljødata og nøgletal for perioden Data er, så vidt muligt, renset for lejeres forbrug. Elforbrug mwh Ny t er mi nal Gl. t er mi nal Øvr i ge enheder Billund lufthavns elforbrug i perioden Miljøbarometret dækker over en vurdering af, hvor der er sket en positiv eller negativ udvikling fra 2003 til Eller gør udviklingen, at der er behov for skærpet opmærksomhed? Selv om det går den rigtige vej (som for eksempel med CO2-udledningen), er det ikke ensbetydende med, at vi hviler på laurbærrene. Der er stadig basis for forbedringer. El El anvendes til en række forskellige formål på lufthavnen, primært belysning af landingsbane, rulleveje, forplads og interne veje samt parkeringsarealer (inkl. to parkeringshuse). Derudover bruges el til drift af ventilationsanlæg og bygningsbelysning. Hertil kommer en del teknisk materiel (vaskehal, GPU ere, PC'ere, X-rays, diverse køkkenudstyr, vaskemaskiner og tumblere, bagagesorteringsanlæg, rygekabiner m.m.). 5

6 Lufthavnens samlede elforbrug er steget i perioden fra 2003 til Forbruget i 2007 lå cirka 4 % over forbruget i Hovedparten af strømmen bruges i den nye terminalbygning. Der er flere faktorer, som medvirker til et øget elforbrug, heraf skal nævnes, at en del materiel er overgået fra diesel til el, der anskaffes mere elektronisk udstyr og arbejdsmiljøforhold forbedres med teknisk udstyr (bagagesorteringsbånd, rygekabiner). Forbruget i den gamle terminalbygning er faldet markant i perioden, hvilket er udtryk for et faldende aktivitetsniveau. De øvrige enheders (dvs. fragthal, håndværkergården, værksteder, tårn og banelys) forbrug er steget i perioden. 450,0 Brændstofforbrug (1000 liter) Lufthavnens samlede forbrug af brændstof til materiel og transport i perioden Brændstofforbrug pr. operation (liter) 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0, Benzin Diesel Brændstof Brændstof anvendes til køretøjer og materiel, som bruges på lufthavnen i forbindelse med handling af fly og gods, transport internt på lufthavnen samt transport udenfor lufthavnens område. Eksterne operatørers brændstofforbrug indgår ikke. Brændstofforbruget i perioden 2001 til 2007 har generelt været jævnt faldende, men det skal dog nævnes, at én af jokerne i forhold til brændstofforbruget er vejret. Er det vinter, bliver der brug for vinterberedskabet, hvormed brændstofforbruget kan stige betragteligt. En af de store brændstofslugere er lufthavnens Ground Power Units (GPU). I 2001 stod de for hele 58 % af det samlede brændstofforbrug. En del af de dieseldrevne GPU ere er siden blevet erstattet af de mere miljøvenlige og eldrevne GPU ere eller mere brændstoføkonomiske udgaver af de dieseldrevne. I 2007 udgjorde dette forbrug 28 % af lufthavnens samlede brændstofforbrug. Brændstofforbruget pr. operation (starter og landinger) er faldet i perioden Brændstofforbruget pr. operation i Billund Lufthavn i perioden

7 Energi til varme (mwh) Varme Der benyttes tre kilder til opvarmning. Fjernvarme er langt den største kilde, energimæssigt set. I 2007 leveredes mere end 90 % af energien til varmeforsyning via fjernvarme. Enkelte omåder opvarmes ved hjælp af fyringsolie og naturgas. Varmeforbruget er reduceret med 52 % i perioden fra 2003 til Fjernvarme Naturgas Fyringsolie Energi til varmeforsyning på Billund Lufthavn i perioden Forbruget er graddagekorrigeret. 0,45 0,4 0,35 Energital (W/m2) 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ny terminal Gl. terminal Administration Vaskehal Portørbygning Materielhal i syd 2005/ /2007 Energinøgletal (udtrykt som energiforbrug pr. arealenhed) for udvalgte områder i lufthavnen i fyringssæsonen 2005/2006 og 2006/2007. Til sammenligning er angivet et ELO-nøgletal for kontorbygninger (administrationen). HVG Tømrer/VVS ELO-nøgletal (kontor) Vand Lufthavnen forsynes med vand fra Billund Vandværk. Kontroltårnet har dog egen boring. Lufthavnen anvender desuden grundvand som kølemedie i sommerhalvåret til regulering af temperaturen i den nye terminalbygning. Grundvandskøleanlægget fødes med vand fra egne boringer placeret på lufthavnens areal. Lufthavnens vandforbrug er steget med 32 % fra 2003 til Forbruget i 2007 lå markant over forbruget de tidligere år. Det skyldes et ekstraordinært forbrug af vand til vanding af planter. En del af lufthavnens vandforbrug er stort set uafhængig af aktivitetsniveauet (eksempelsvis forbrug til bygningsrengøring). Hovedparten af forbruget skønnes dog at være afhængig heraf, hvorfor det er relevant og interessant at se på nøgletal Vandforbrug pr. passager (liter) 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Vandforbrug (m3) , BLLs eget forbrug Lejeres forbrug Lufthavnens vandforbrug i perioden opgjort pr. passager. Vandforbruget på lufthavnen i perioden Lufthavnens eget samt lejernes forbrug fremgår. 7

8 Brændstoføkonomi (km/l) 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, Udviklingen i brændstoføkonomien for lufthavnens køretøjer i perioden Transport Transporten i forbindelse med driften af lufthavnen har varieret i perioden I 2007 blev der i gennemsnit tilbagelagt 940 km dagligt i lufthavnens egne køretøjer (internt på lufthavnen samt transport udenfor lufthavnens område). Lufthavnens aktiviteter er spredt over et relativt stort geografisk område. For eksempel er turen fra håndværkergården i syd til brandstationen i nord og retur på 7 km. Kørsel udenfor lufthavnens område kan være både korte og lange ture. For eksempel er det ikke atypisk at køre langt for at se på nyt materiel eller hente reservedele. Lufthavnens brændstoføkonomi er forbedret i perioden, men også her spiller vejrforholdene ind. De sidste par år har været milde og vinterberedskabet blev kun anvendt i begrænset omfang. Brændstoføkonomien blev derfor ikke tynget heraf (vinterberedskabets materiel kører generelt ikke langt på literen). Afisning af fly og bane Flyene skal i vinterperioden afises for at sikre, at de er fuldt manøvredygtige. Forbruget af afisningsmiddel afhænger i høj grad af vejret. Afisningen gør, at sne- og isdannelser fjernes fra flyene. Flyafisning foregår enten med en de-icervæske eller en anti-icervæske, hvor den sidste anvendes forebyggende. Det aktive stof i flyafisningsmidlerne er propylenglycol, som nedbrydes under forbrug af ilt. Flyafisning sker på dertil indrettede platforme, og spild opsamles og køres til kommunalt renseanlæg. For at sikre tilstrækkelig god bremseevne og vejgreb på baner, rulleveje og forplads, hvor flyene parkeres, skal der i lighed med almindelige veje saltes. Saltning sker også for at sikre et godt arbejdsmiljø for ansatte samt af hensyn til passagerers sikkerhed. De anvendte produkter indeholder henholdsvis kaliumformiat og natriumformiat. Nedbrydning af disse produkter sker ligeledes under forbrug af ilt. Baneafisningsmidler nedsives eller udledes sammen med overfladevand til Billund Bæk. Spildevand Billund Lufthavn har tilladelse til at lede maksimalt m³ spildevand til det kommunale renseanlæg. Spildevandet stammer hovedsageligt fra produktionskøkken, toiletter/baderum, vask af beklædning samt vask af fly, materiel og køretøjer. Affald Affaldsmængderne stiger. Sættes affaldsproduktionen i forhold til aktivitetsniveauet, ser billedet dog lidt anderledes ud. I 2007 blev 31 % af lufthavnens affald bortskaffet til genbrug, 68 % til forbrænding og 1 % til specialbehandling. Da Billund Lufthavn er grænsestation gælder særlige regler for håndtering af affald fra 3. lande. 3. lande er som udgangspunkt lande udenfor EU. De særlige regler har baggrund i EU's veterinære bestemmelser og har til formål at regulere indførslen af ani- 8

9 malske fødevarer til EU. Det betyder, at denne type affald skal bortskaffes ved destruktion (og genbrug derfor udelukket). For at have et enkelt, men sikkert, system har lufthavnen valgt at sende affald fra alle fly til destruktion. Støjniveau i db(a) TDENL-Billund TDENL-Total Støjbelastningen fra Billund Lufthavn i perioden opgjort som TDENL-værdi over henholdsvis Billund by og den samlede støj fra alle operationer. Støj Støj fra fly er en af de største miljøpåvirkninger fra lufthavnen. En stor del af støjen skyldes fly, der lander eller starter. Af andre kilder kan nævnes motorafprøvninger, taxikørsel med fly samt generel anvendelse af materiel på lufthavnen (intern transport, GPUs, airstarters, brandslukningskøretøjer, græsslåmaskiner samt feje- og snerydningsmaskiner). Lufthavnens miljøgodkendelse, for så vidt den del der omhandler støj, blev revurderet i Samlet set er de fastsatte støjgrænser for lufthavnens aktiviteter blevet skærpet og egenkontrollen mere omfattende med den nye miljøgodkendelse. Til gengæld er kravene om henholdsvis støjberegning hvert 7. år og kontinuerlig støjmåling bortfaldet. Billund Lufthavn gennemfører miljøtilpasninger (angivelse af flyveveje m.v.) i forbindelse med starter og landinger for at mindske støjbelastningen over Billund by. I 2007 blev der lavet en fast plads for motorafprøvninger bestående af et befæstet areal omkranset af en støjvold. Fra udgangen af 2007 er hovedparten af afprøvninger af flymotorer sket her og samtidig blev fem af de tidligere anvendte motorafprøvningspladser sløjfet. Dette skal ses som et led i lufthavnens løbende tilpasning til omgivelserne. Den samlede støjbelastning fra lufthavnen har vist en nedadgående tendens i de senere år, hvilket tilskrives, at flere flyselskaber får stadig flere nyere og mere moderne fly samt flere mindre propelfly, som ikke støjer så meget. Støjbelastningen ligger fortsat et pænt stykke under de fastsatte grænseværdier, både for året som helhed og i sommermånederne. Kemikaliestyring Der anvendes forskellige kemikalier (hjælpestoffer) i forbindelse med driften af lufthavnen. De anvendte kemikalier anvendes bl.a. til rengøring af bygningsarealer, inventar og fly samt tøjvask. Desuden bruges desinfektionsmidler til toilet- henholdsvis vandvogne og der anvendes forskellige produkter til rengøring af køretøjer og materiel. Billund Lufthavn anvender databasesystemet KEMIguiden til kemikaliestyring. Her indtastes oplysninger om anvendte produkter og deres indholdsstoffer. Der er vedtaget intern procedure for kemikaliestyring på lufthavnen med fokus på den arbejdsmiljømæssige vurdering af brugen af de enkelte produkter. Proceduren udvides til også at omfatte hensynet til det ydre miljø. Der er lavet en indledende risikovurdering med fokus på vandmiljøet af lufthavnens brug af miljøfremmede stoffer, og arbejdet med at reducere eller erstatte de mest problematiske produkter er påbegyndt. 9

10 Beskyttelse af overfladevand, grundvand og jord En del af lufthavnens aktiviteter kan påvirke miljøet i negativ retning. Brugen af afisningsmidler kan påvirke overfladevand og grundvand. Derudover har lufthavnen oplag af væsker og stoffer, som udgør en risiko for det omgivende miljø, ligesom der kan ske fuel- og oliespild ved tankning og service. Lufthavnen har procedurer og instrukser for håndtering af udvalgte områder, bl.a. med det formål at begrænse omfanget af driftsforstyrrelser og uheld, ligesom der generelt lægges vægt på rutinemæssig eftersyn og vedligehold af materiel og udstyr. Uagtet at aktører på lufthavnen tilstræber at være agtpågivende, kan og vil der ske miljøuheld. Lufthavnens beredskabsplan ved kemikalie- og oliespild, fortæller hvorledes miljøuheld skal håndteres (stoppe, begrænse, afspærre område/afløb, indberette, m.v.). Naturpleje Der skelnes i denne sammenhæng mellem naturpleje på airside og landside (dvs. indenfor og udenfor hegnet). For airside er der er lavet en dyrkningsplan. Planen er lavet med baggrund i BL-16, udarbejdet af Statens Luftfartsvæsen, Bestemmelser om forholdsregler til nedsættelse af kollisionsrisikoen mellem luftfartøjer og fugle/pattedyr på flyvepladser. Generelt skal plejen af lufthavnens arealer forebygge kollisioner mellem fly og fugle/pattedyr under hensyntagen til arten og omfanget af det lokale fugle- og pattedyrliv. Lufthavnens arealer på landside er generelt anlagt med bevoksning, som ikke er meget vedligeholdelseskrævende. For eksempel bruges flis som bunddække i en del områder. Vedligeholdelsen af lufthavnens grønne arealer sker primært ved mekanisk løsning. Gødskning og kalkning af arealer sker efter behov. 10

11 Mål og handlingsplan Kursen for de næste to års miljøarbejde er sat. Der ligger en række konkrete opgaver forude, som har særlig fokus: Revurdering af lufthavnens miljøgodkendelse (excl. støj). Energi og vand. Fortsættelse af igangværende energisparekampagne med fokus på såvel teknik som adfærd. Vurdere og iværksætte relevante energispareforslag fra rådgiver på el- og varmeområdet. Kemikalier. Arbejde på at reducere udledningen af uønskede stoffer til miljøet. Miljøhensyn ved indkøb generelt. Dieseldrevne GPU ere og heatere. Undersøge mulighederne for at overgå til el eller anden energiform. Transport. Kortlægning af vores bilpark med fokus på både miljø og økonomi. Affald. Undersøge mulighederne for at sortere mere affald, så en større andel kan gå til genbrug. Støj. Renovere og anvende mobilt måleudstyr med henblik på mulighed for løbende at følge støjniveauet. 11

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for Resume

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for Resume Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse for 26 Resume Billund Lufthavn har som virksomhedsmedlem i Mijønetværk Ribe Amt afleveret miljøredegørelse for 4. gang. Miljøarbejdet har passeret etableringsfasen

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 28 Billund September 29 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det fordrer, at vi ikke alene opfylder de krav og vilkår, som

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 21 Billund September 211 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver, at vi opfylder de krav og vilkår, som myndighederne

Læs mere

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse 2008-2009

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse 2008-2009 Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2008-2009 Billund September 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Basisoplysninger... 3 Ledelsens beretning... 5 Billund Lufthavns anlæg og aktiviteter... 5 Miljøstyring

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØREDEGØRELSE 2006-2007 Billund August 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledende oplysninger 3 2 Ledelsens beretning 7 3 Beskrivelse af Billund Lufthavn 9 3.1 Lufthavnens anlæg og

Læs mere

Billund Lufthavn A/S

Billund Lufthavn A/S C Billund Lufthavn A/S MILJØRAPPORT 2011 Billund September 2012 Indledning Billund Lufthavn ønsker at være kendt som en miljøbevidst virksomhed. Det kræver for det første, at vi efterlever myndigheders

Læs mere

Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014

Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014 1 Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse 2013-2014 Udarbejdet af Susanne Røndbjerg Godkendt af Anders Nielsen April 2015 Revision 1 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 2 Stamoplysninger... 6 3 Ledelsens

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for 2006

Billund Lufthavn A/S. Miljøredegørelse for 2006 C Billund Lufthavn A/S Miljøredegørelse for 2006 Indholdsfor tegnelse Side 1. L E D E L S E N S B E R E T N I N G 3 M I L J Ø P O L I T I K 4 2. I N D L E D E N D E O P LY S N I N G E R 5 V I R K S O M

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed?

Forventninger og forhåbninger. bliver det lettere at være en lille virksomhed? Forventninger og forhåbninger bliver det lettere at være en lille virksomhed? Lidt miljøhistorie. Bagsværd Jernhandel A/S er en familieejet og drevet virksomhed, som blev etableret af min farfar, Oliver

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune CO 2 regnskab 2010 for virksomheden Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune Oktober 2011 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 3 Side 5 Side 10 Skanderborg Kommune er en Klimakommune Energiforbrug og CO 2 udledning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE GLK 2011-06-15 1 1 4 A. Nøgledata Ansøger om miljøgodkendelse er: Navn: Adresse: Telefon nr.: E-mail: Lagerfacilitetens adresse: DENEX A/S Ammunitionsarsenalet Tuenvej 120, 9900 Frederikshavn. 96 21 34

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

VVM-screening for etablering af nye hangarer og ny GA-terminal på Billund Lufthavn

VVM-screening for etablering af nye hangarer og ny GA-terminal på Billund Lufthavn Notat Billund Kommune Natur og Miljø VVM-screening for etablering af nye hangarer og ny GA-terminal på Billund Lufthavn Den 17. marts 2011 Billund Lufthavn A/S har ved brev modtaget af Billund Kommune

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Kolding Kommune Grønt Regnskab

Kolding Kommune Grønt Regnskab Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd

Håndbogen. - baggrund - indhold - anvendelse. v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Håndbogen - baggrund - indhold - anvendelse v/ Lisbet Hagelund, DTL Danske Vognmænd Baggrund Viden findes; fokus på implementering i virksomhederne Baggrund Et miljøråd DTL presentation DTL presentation

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 Jammerbugt Kommune Hvad er en miljøtilsynsplan I 2013 træder en ny tilsynsbekendtgørelse på miljøområdet i kraft. Kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject

Miljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangarer på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangarer på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende etablering af hangarer på Billund Lufthavn Billund Lufthavn har den 30. marts 2012 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse til etablering af 3 hangarer med tilhørende faciliteter

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015 Udarbejdet af Trafik og Ejendom CO2 opgørelse 2015 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2015. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014

Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014 Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)

Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 6 BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder Parker, græsarealer, støjvolde, stier, skov, hegn, mark, herunder adgang til

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangar for Bestseller A/S på Billund Lufthavn

Bilag 1. VVM-screening vedrørende etablering af hangar for Bestseller A/S på Billund Lufthavn Bilag 1 VVM-screening vedrørende etablering af hangar for Bestseller A/S på Billund Lufthavn Cowi A/S har på vegne af Bestseller A/S den 30. november 2011 indsendt ansøgning om miljøgodkendelse til etablering

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen Ingen skal blive syge af at gå på arbejde i Københavns Lufthavn. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere den luftforurening, der er forbundet med at arbejde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Øland-Langeslund Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Min energi Miljøretningslinjer og plan? Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Affaldssortering

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

1. Baggrund og formål

1. Baggrund og formål Notat Projekt Kunde Emne Fra Til Løbende miljørådgivning Aarhus Lufthavn Løsninger på lavt iltindhold i grundvandet - konsekvenser for miljø, egenkontrol og økonomiske overslag Rambøll Aarhus Lufthavn

Læs mere

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013

TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 TILSYNSPLAN FOR INDUSTRI 2013 I maj 2013 er en ny tilsynsbekendtgørelse trådt i kraft med krav om, at alle kommuner skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn med virksomheder herunder landbrug. Tilsynsplanen

Læs mere

START AF NY VIRKSOMHED..?

START AF NY VIRKSOMHED..? START AF NY VIRKSOMHED..? i Holstebro Kommune.Tænk på miljøet fra start! Går du med overvejelser om at starte en ny virksomhed i Holstebro Kommune? Har du hovedet fuld af tanker omkring forretningsplan,

Læs mere