D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres"

Transkript

1

2 D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres Udarbejdet af: Heddie Mejborn Christine Brot Hanne Boskov Hansen Bente Koch Lars Hyldstrup Lene Mortensen Leif Mosekilde Christian Mølgård Tove Petersen Salka Elbøl Rasmussen Lone Banke Rasmussen Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Afdeling for Ernæring

3 D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres 1. udgave, 1. oplag, juli 2004 Copyright: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Schultz ISBN: Forsidefoto: Copyright: Corel Corporation Pris: Kr. 100,00 Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Publikationen kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Deltagere i arbejdsgruppen... 6 Forkortelser og ordforklaring... 7 Resumé... 8 Summary Indledning Anbefalinger for D-vitamin indtag D-vitamin i levnedsmidler Indtag af D-vitamin i Danmark D-vitaminstatus Metoder til vurdering af status, hvad er normal status? Status i befolkningen Børn og unge Gravide og ammende...27 Den voksne befolkning Indvandrere og mørklødede personer Symptomer fra knogler og muskler ved D-vitaminmangel og effekt af D-vitaminbehandling D-vitaminmangel hos børn D-vitaminmangel hos voksne...33 D-vitamins betydning for knoglesundhed D-vitamins betydning for muskelvæv D-vitamins betydning for andre symptomer fra muskler og skelet D-vitamins betydning for fald- og frakturrisiko Andre virkninger af D-vitamin D-vitaminmetabolisme Effekt på kræftceller samt på forekomst og dødelighed af kræft Effekt på immunsystem, infektionstendens og autoimmune sygdomme Sundhedsmæssige konsekvenser ved for højt D-vitaminindtag Diskussion Hvem har behov for ekstra D-vitamin? Vurdering af forskellige tiltag til at øge D-vitaminstatus Anvendelse af D-vitamin tabletter Årlig D-vitaminindsprøjtning...51 Berigelse af kosten med D-vitamin Opfølgning Konklusion Mål for D-vitaminstatus D-vitamin og muskelfunktion, faldrisiko og knoglebrud Andre effekter af D-vitamin Hvem har behov for bedre D-vitaminstatus? Hvordan kan disse gruppers D-vitaminstatus forbedres? Opfølgning

5 Forslag til forskningsprojekter Referencer

6 Forord Veterinær- og Fødevaredirektoratet udgav i 1998 en rapport med titlen Vitamin D. Bør forsyningen i den danske befolkning bedres?. Rapporten var skrevet af en faglig arbejdsgruppe der skulle vurdere viden om den danske befolknings D-vitaminindtag og status. Konklusionen var dengang, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at berige kosten med D-vitamin. Der blev identificeret grupper i befolkningen med risiko for D-vitaminmangel: ældre over 65 år, herunder specielt alment svækkede ældre; tilslørede og mørklødede kvinder samt tilslørede og mørklødede piger i puberteten; og personer der ikke kan komme udendørs dagligt i sommerhalvåret. Anbefalingen til disse grupper var et D-vitamintilskud på 10 mikrogram pr. dag. Arbejdsgruppen opfordrede blandt andet til, at man gennem etablering af forskningsprojekter øgede vores viden om D-vitaminstatus i befolkningen, herunder viden om indvandrere, samt øgede vores viden om betydningen af D-vitaminindtag for muskel- og knoglefunktion. I den forløbne periode er der igangsat en række projekter og publiceret en række studier, som har bidraget med ny viden om D-vitaminstatus og effekten af D-vitamintilsskud. Afdeling for Ernæring, som tidligere var en del af Fødevaredirektoratet (nu Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning) besluttede derfor at genindkalde arbejdsgruppen og udvide gruppen med andre relevante personer med henblik på at gennemgå ny viden og vurdere om tidligere tiltag har virket efter hensigten eller om der er behov for at anbefale andre tiltag, eksempelvis berigelse. Nærværende rapport er resultatet af dette arbejde. 5

7 Deltagere i arbejdsgruppen Assisterende læge, ph.d. Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Cand.brom. Hanne Boskov Hansen, FA3, Fødevaredirektoratet (observatør) (til 1. januar 2004) Civilingeniør Bente Koch, Ernæringskontoret, Fødevaredirektoratet (observatør) (fra 1. januar 2004) Overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup, Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital Overlæge, ph.d. Lene Mortensen, Medicinsk Afdeling, Randers Centralsygehus, udpeget af Dansk Knoglemedicinsk Selskab Overlæge, dr.med., professor Leif Mosekilde, Medicinsk-endokrinologisk afdeling, Århus Amtssygehus Lektor, læge, ph.d. Christian Mølgård, Institut for Human Ernæring, LMC, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Afdelingslæge Tove Petersen, repræsentant for Sundhedsstyrelsen Seniorforsker, cand.scient., ph.d. Salka Elbøl Rasmussen, Afdelingen for Toksikologi, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Lic.agro. Heddie Mejborn, Afdelingen for Ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (faglig sekretær) Seniorforsker, cand.scient, ph.d. Lone Banke Rasmussen, Afdelingen for Ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (formand) 6

8 Forkortelser og ordforklaring Forkortelser 1,25(OH) 2 D 1,25-dihydroxyvitamin D 25-OHD 25-hydroxyvitamin D BMD bone mass density BMI body mass index D 2 D 3 ergocalciferol cholecalciferol IE internationale enheder (1 IE vitamin D = 0,025 µg vitamin D) KI konfidens interval PTH parathyreoideahormon RR relativ risiko VDR vitamin D receptorer Ordforklaring deficiens genomisk effekt histomorfometri insufficiens kostokondrale overgange kraniesuturer kutan lavenergifraktur makrofager myoblaster non-vertebral fraktur osteoid osteomalaci osteopeni osteoporose parathyreoidea patofysiologiske tærskelværdier proksimal myopati rakitis teratogen effekt mangel effekt via generne kvantitativ knoglehistologi utilstrækkelig status overgang mellem ribben og brusk vækstlinier i kraniet i huden fraktur opstået ved beskeden belastning (fx fald på samme niveau) en type hvide blodlegemer umodne muskelceller brud andre steder end i ryghvirvlerne umineraliseret knoglevæv dannelse af store mængder umineraliseret knoglevæv (D-vitaminmangelsygdom hos voksne) nedsat knoglemængde (BMD >1 SD (standarddeviation) under middelværdien for yngre voksne) knogleskørhed (BMD > 2,5 SD (standarddeviation) under middelværdien for yngre voksne) biskjoldbruskkirtlen grænseværdier for sygdomsfremkaldende påvirkninger muskelsvækkelse i de store muskelgrupper, specielt i hofteregionen engelsk syge (D-vitaminmangelsygdom hos børn) giver fosterskader 7

9 Resumé D-vitamin adskiller sig fra de øvrige vitaminer, idet vi kan danne det selv når huden bestråles med sollys. Solbestråling er den vigtigste kilde til D-vitamin, mens kosten er en sekundær kilde, fordi kun få levnedsmidler indeholder betydelige mængder D-vitamin. D-vitaminmangel skyldes således primært begrænset soleksponering eller nedsat effekt af soleksponeringen. Da specielt ældre og mørklødede indvandrere ikke producerer nok D-vitamin i huden, har disse grupper behov for en forbedret D-vitaminstatus. En af D-vitamins vigtigste fysiologiske funktioner er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af kalcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler. Selvom lettere D-vitaminmangel er symptomløs på kort sigt, er det vigtigt at søge denne identificeret og korrigeret, idet de knoglemetaboliske konsekvenser på længere sigt er nedsat knoglekvalitet og dermed øget risiko for frakturer. D-vitaminmangel kan desuden medføre proksimal myopati (muskelsvækkelse) med muskelsmerter og kraftnedsættelse samt i sjældne tilfælde osteomalaci eller rakitis. D-vitaminstatus vurderes bedst ved måling af plasma eller serum 25-hydroxyvitamin D (25-OHD). Kun værdier over 50 nmol/l året igennem sikrer hos voksne individer, at der ikke opstår sekundær hyperparathyreoidisme med risiko for øget knogleomsætning, øget knogletab og senere udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Værdier under 50 nmol/l betegnes ofte D-vitamin insufficiens, mens værdier under 25 og 12,5 nmol/l betegnes henholdsvis som mangel og svær mangel. Der foreligger kun ganske få offentliggjorte materialer, der rapporterer D-vitaminstatus for kaukasiske danske børn, især savnes data vedrørende D-vitaminstatus hos små børn, men de få data der foreligger tyder på, at en stor del har lav status. Lav D-vitaminstatus forekommer hyppigt i den voksne befolkning, især blandt ældre. Hos yngre voksne har ca. 10% D-vitaminmangel og ca. 33% D-vitamininsufficiens om vinteren, mens kun få har D-vitamininsufficiens om sommeren. Blandt år gamle kvinder, har man fundet, at 7% har mangel og 40% har insufficiens set som gennemsnit over 1 år. I de ældste aldersgrupper har op imod 80% insufficiens og op imod 25% D-vitaminmangel. Mange mørklødede indvandrere får D-vitaminmangel ved emigration til Nordeuropa. I Danmark tyder meget på, at D-vitaminmangel er udbredt blandt indvandrere. D-vitaminmangel øger risikoen for knoglebrud på grund af senil (type 2) osteoporose, der er den hyppigste form for osteoporose. D-vitaminmangel nedsætter desuden muskelkraften specielt hos indvandrere og ældre, og øger risikoen for at falde hos ældre. Det er i randomiserede studier vist, at behandling med D-vitamin i kombination med et kalciumtilskud forebygger disse komplikationer hos ca %. Der er epidemiologiske og patofysiologiske indikationer for, at D-vitaminmangel er associeret til en række sygdomme som fx kræftsygdomme (specielt brystkræft, tyktarmskræft, blærehalskræft), infektionstendenser og nedsat immunforsvar (øvre luftvejsinfektioner og lungebetændelse, tuber- 8

10 kulose, type 1 diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme, dissemineret sclerose) samt hjertekarsygdomme (iskæmisk kardiovaskulær sygdom, hypertension). Det er muligt, at en bedre D-vitaminstatus kan medvirke til at reducere forekomsten af disse sygdomme, men det er ikke bevist. Arbejdsgruppen vurderer at ældre over 65 år bør have et D-vitamintilskud på 10 µg/dag (800 IE/dag) kombineret med kalcium, alternativt IE D-vitamin hver 4. måned. Dette kan f.eks. ske ved at fremsende rekvisitioner på tabletter til den enkelte. Plejehjemsbeboere bør have et D-vitamintilskud på 20 µg/dag (800 IE/dag) evt. i kombination med kalcium, alternativt IE hver 4. måned. Indvandrere bør sikres et D-vitaminindtag på 10 µg/dag (400 IE). Desuden vurderes det at være en fordel hvis befolkningens gennemsnitlige indtag løftes gennem obligatorisk berigelse af kosten til det anbefalede niveau (aktuelt 5 µg/dag, men forventes øget til 7,5 µg/dag) af hensyn til udvikling og bevarelse af knoglemassen og forebyggelse af D-vitaminmangel hos de personer, der ikke nås ved tiltag fokuseret mod de specielle risikogrupper. Endelig vurderes det, at en sådan berigelse muligvis kan have en forebyggende virkning på en række sygdomme, der ikke er relateret til skelettet eller muskelfunktionen (fx infektionssygdomme, kræftsygdomme, type 1 diabetes, autoimmune sygdomme og hjerte-karsygdomme). Arbejdsgruppen konkluderer desuden, at det er væsentligt at monitorere effekten af de foreslåede tiltag. 9

11 Summary Vitamin D is produced by the skin from solar exposure. Solar exposure is the most important source of vitamin D. The intake from the diet is relatively low and only a few foods contain vitamin D in considerable amounts. The primary cause of vitamin D deficiency is lack of solar exposure. Elderly people and dark-skinned immigrants, especially, do not produce enough vitamin D during the skin and therefore, they need an extra supply. An important physiological function of vitamin D is to maintain certain concentrations of calcium and phosphate in the blood to secure optimal function of nerves, muscles and bones. Even though vitamin D insufficiency doesn t show any symptoms in the short term, it is important to identify and correct the insufficiency to avoid consequences for the bones in the long term. Vitamin D deficiency can lead to proximal myophati (muscle weakness) with muscle pain and in rare cases to osteomalacia and rhachitis. Vitamin D status can be assessed by measuring plasma or serum 25-hydroxyvitamin D (25-OHD). Values above 50 nmol/l all year round in adult individuals prevent hyperparathyroidism which results in increased bone turnover, increase bone loss and development of osteoporosis. Values below 50 nmol/l indicate vitamin D insufficiency, values below 25 nmol/l indicate vitamin D deficiency and values below 12.5 nmol/l indicate severe vitamin D deficiency. Few data regarding vitamin D status in Danish children are publised. However, the existing data indicate that vitamin D insufficiency is widespread. Vitamin D insufficiency is widespread in the Danish population, especially in the elderly. In young adults approximately 10% have vitamin D deficiency and approximately 33% have vitamin D insufficiency during the winter months, but only few have vitamin D insufficiency during the summer months. Among year old women, 40% have vitamin D insufficiency and 7% vitamin D deficiency. In the oldest age-groups close to 80% have vitamin D insufficiency and 25% are vitamin D deficient. Dark-skinned immigrants frequently develop vitamin D deficiency when they immigrate to nothern Europe. In Denmark vitamin D deficiency seems to be widespread among immigrants. Vitamin D deficiency increase the risk for fractures due to type 2 osteoporosis, which is the most common form of osteoporosis. In addition, vitamin D deficiency decrease the muscle strength. This has been observed especially in immigrants and elderly people and increases the risk of falls. In randomised studies it has been shown, that treatment with vitamin D in combination with calcium prevent these complications in 20-30% of the cases. There are epidemiologically and patophysiologically indications for an association between vitamin D deficiency and diseases like cancer (in breast, colon and prostate), infections and decreased immune defence (upper respiratory tract infections and pneumonia, tuberculosis, type 1 diabetes, inflammatory bowel diseases, disseminated sclerosis) and heart diseses (ischaemic cardiovascular disease and hypertension). It is possible that an improved vitamin D status can reduce the incidence of these diseases, but this has not been proved. 10

12 The Danish working group, set up by the Danish Institute for Food and Veterinary Research, recommend that elderly above 65 years of age should have a vitamin D supplement of 10 µg per day (800 IE/day) in combination with calcium, alternatively IU vitamin D every fourth month. Institutionalised elderly should receive a supplement of 20 µg vitamin D per day in combination with calcium or IU vitamin D every fourth month. The diet should be fortified to an average intake of 5 µg per day (or to 7.5 µg per day if the recommendations are increased). Dark-skinned immigrants should receive supplements of 5 µg vitamin D per day or 10 µg per day in case the fortification program is not implemented. A program for implementation and follow up is outlined. 11

13 Indledning D-vitamin adskiller sig fra de øvrige vitaminer, idet vi kan danne det selv. D-vitamin dannes i huden, når den bestråles med sollys. Solbestråling er den vigtigste kilde til D-vitamin. Ved tilstrækkelig soleksponering har man intet behov for at få D-vitamin gennem kosten. Kosten er en sekundær kilde til D-vitamin, fordi kun få levnedsmidler indeholder betydelige mængder D-vitamin, og det er vanskeligt at indtage tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten alene. D-vitaminmangel skyldes således primært begrænset soleksponering. En af D-vitamin s vigtigste fysiologiske funktioner er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af kalcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler. De vigtigste målorganer for den aktive form af D-vitamin er tyndtarmen, skelettet og nyrerne, men der er imidlertid også fundet D-vitaminreceptorer i mange andre væv, hvilket tyder på, at der også findes andre, formentlig betydningsfulde, virkninger af D-vitamin i kroppen. Selv om lettere D-vitaminmangel er symptomløs på kort sigt, er det vigtigt at søge denne identificeret og korrigeret, idet de knoglemetaboliske konsekvenser på længere sigt er nedsat knoglekvalitet og dermed øget risiko for lavenergifrakturer (dvs. knoglebrud opstået ved beskeden belastning). For en nærmere beskrivelse af D-vitamin s metabolisme og forhold af betydning herfor henvises til rapporten fra 1998 (Rasmussen et al. 1998). De klassiske svære D-vitaminmangelsygdomme rakitis (engelsk syge hos børn) og osteomalaci (bløde knogler hos voksne) forekommer relativt sjældent. Fra Landspatientregistret vides, at i 2002 var der på landsplan 34 tilfælde med hovedudskrivningsdiagnose rakitis (E55) og 42 tilfælde af osteomalaci (M83), men der registreres formentlig kun en mindre del, idet de fleste tilfælde behandles i almen praksis. Osteomalaci sekundær til gastrointestinal sygdom forebygges eller behandles ofte som led i behandlingen af primærsygdommen og registreres ikke. Det kliniske problem med D-vitaminmangel er således formentlig betydelig større end her dokumenteret med hospitalsdata. Nærværende rapport fokuserer imidlertid på det for den samlede befolkning langt større problem, knogleskørhed (osteoporose). Det dominerende symptom er her lavenergifrakturer, specielt lokaliseret til lårbenshalsen (collum femorisfrakturer), men også frakturer i rygsøjle, underarm, bækken, overarm og ankelregion. I Danmark opstår der årligt ca nye hoftefrakturer og 9000 underarmsfrakturer. Antallet af rygsøjlebrud er ikke kendt, men det estimeres at ca. hver 3. kvinde og hver 10. mand oplever en eller anden form for fraktur. Osteoporose er en multifaktoriel sygdom, men en del osteoporotiske frakturer er relateret til D-vitaminmangel og kan i et vist omfang forebygges med D-vitamintilskud. D-vitamin udgør derfor ud fra et forebyggelsessynspunkt en vigtig problemstilling. En anden relevant problemstilling er den udbredte svære D-vitaminmangel, der forekommer hos mange mørklødede indvandrere fra især den Nære Orient, Pakistan og Somalia. Hos disse befolk- 12

14 ningsgrupper er det dominerende symptom muskelsmerter og svækkelse (proksimal myopati), som kan være invaliderende, men som er reversibel, når mangeltilstanden ophæves. D-vitaminmangel synes herudover også at være associeret med en øget forekomst af en række andre sygdomme. Dette behandles også i rapporten. 13

15 Anbefalinger for D-vitamin indtag De nordiske næringsstofanbefalinger (Nordiska näringsrekommendationer 1996) er uændret siden udgivelsen af D-vitaminrapporten i 1998 (Rasmussen et al. 1998), dvs. Nordiska näringsrekommendationer fra 1996 er stadig gældende. Iflg. disse anbefales alle i alderen 4-60 år et dagligt D-vitaminindtag på 5 µg, men denne anbefaling forventes øget til 7,5 µg i næste udgave af Nordiska näringsrekommendationer. Alle over 60 år, gravide og ammende samt spædbørn og børn til og med 3 år anbefales 10 µg/dag. Det anbefalede indtag er det samlede indtag fra kost og kosttilskud. I D-vitaminrapporten fra 1998 vurderedes om der var behov for særlige anbefalinger over for bestemte grupper. Konklusionen var, at alle over 65 år, herunder specielt alment svækkede ældre; tilslørede og mørklødede kvinder samt tilslørede og mørklødede piger i puberteten; og personer, der ikke kan komme udendørs dagligt i sommerhalvåret, anbefales et D-vitamintilskud på 10 µg pr. dag. Denne anbefaling går konkret på at tage et kosttilskud med D-vitamin for at sikre disse risikogrupper en tilstrækkelig D-vitaminstatus. 14

16 D-vitamin i levnedsmidler Som nævnt i D-vitaminrapporten fra 1998 (Rasmussen et al. 1998) er fisk (incl. fiskelever, fiskeolie, fiskeæg/rogn) langt den bedste kilde til D-vitamin i kosten. I modsætning til mange menneskers opfattelse, findes D-vitamin ikke kun i fede fisk, men indholdet er generelt højere i fede fisk end i magre. Andre kilder af betydning for indtaget af D-vitamin er kød, indmad, mælk og æg. I midten af 2003 er der sket en opdatering af Levnedsmiddeltabellen (www.foodcomp.dk) mht. indhold af D-vitamin i svine- og oksekød, og heraf fremgår det, at D-vitaminindholdet er højest i udskæringer med højt fedtindhold. Ud over indholdet af D-vitamin i levnedsmidler bør man også interessere sig for indholdet af 25- hydroxyvitamin D (25-OHD), et forstadie (precursor) til den aktive form af D-vitamin 1,25 dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D). Indholdet af 25-OHD i kosten er ofte af samme størrelsesorden som indholdet af D-vitamin. Det er dokumenteret, at 25-OHD absorberes bedre og hurtigere end D-vitamin, og at det har en metabolisk effekt i sig selv i relation til cellevækst og kalciummetabolisme. Medtages det ikke, vil der ske en underestimering af det sande D-vitaminindtag (Bell et al. 1988, Heaney et al. 1997). Den biologiske effekt af 25-OHD synes at være større end for vitamin D selv (1,5-5 gange), men hvor meget afhænger bl.a. af hvilken metabolisk effekt man måler (Institute of Medicine 1997). Der er stort set ingen tilgængelige data for indhold af 25-OHD i levnedsmidler. Biologiske metoder til måling af D-vitaminindholdet i levnedsmidler (som er anvendt til en stor del af data i levnedsmiddeltabellen) bestemmer både D-vitamin og 25-OHD. Levnedsmidler med tilsat D-vitamin på det danske marked Ifølge de danske regler skal tilsætning af vitaminer og mineraler til levnedsmidler anmeldes til og godkendes af Fødevaredirektoratet. Den danske praksis vedrørende tilsætning af næringsstoffer til levnedsmidler har hidtil betydet, at tilsætningen blev afvist, hvis ikke der var et ernæringsmæssigt behov for det tilsatte næringsstof i den danske befolkning. En nyligt afsagt dom ved EU-domstolen har imidlertid fastslået, at denne praksis er i strid med EU-traktatens regler, og at varer, der lovligt markedsføres i andre EU-lande, kun kan afvises, hvis en konkret vurdering viser, at der er en risiko for den danske befolknings sundhed. Anmeldelser vil derfor fremover blive vurderet af Fødevaredirektoratet i forhold til, om tilsætningen vil indebære en risiko for befolkningens sundhed ved at nogle grupper i befolkningen kunne komme over den øvre sikre grænse for indtag af næringsstoffet. På baggrund af rapporten Vitamin D. Bør forsyningen i den danske befolkning bedres? (Rasmussen et al. 1998) har Fødevaredirektoratet siden 1999 givet tilladelse til frivillig berigelse af margarine med D-vitamin i mængder svarende til det, der tillades i vore nabolande (normalt 7,5 µg/100g). Af ovennævnte rapport fremgik det, at det især var ældregruppen og indvandrer-kvinder, der havde behov for øget indtag af D-vitamin, samt at berigelse af margarine var en måde til effektivt at forøge forsyningen hos normaltspisende ældre. Der er hidtil givet tilladelse til 13 produkter, hvoraf nogle er bestemt til salg direkte til forbrugere og andre til anvendelse i bagerier. Fødevaredirektoratet har ikke oplysninger om, hvor stor en markedsandel de berigede produkter udgør. 15

17 EU-regler Reglerne om tilsætning af vitaminer og mineraler til levnedsmidler er endnu ikke harmoniserede i EU. Et forslag til forordning blev udsendt i november I forslaget lægger Kommissionen op til, at frivillig berigelse af stort set alle forarbejdede levnedsmidler med D-vitamin skal tillades efter et princip om overholdelse af den øvre sikre grænse for indtag af vitaminet. Forslaget regulerer alene frivillig berigelse og tillader generelt, at der tilsættes vitaminer og mineraler til alle levnedsmidler. Forslaget stiller ikke krav om ernæringsmæssigt behov for tilsætningen af vitaminer og mineraler, men bygger på, at den skal være sikker. På grundlag af de øvre tolerable indhold for indtagelse af vitaminer og mineraler fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), skal der fastsættes maksimumsindhold i levnedsmidler for de enkelte vitaminer og mineraler. Ved fastlæggelse af disse maksimumsindhold skal der tages behørigt hensyn til den anbefalede daglige indtagelse specielt i de tilfælde, hvor margen mellem den anbefalede indtagelse og det øvre tolerable indtag er snæver eller ikke eksisterende. Det kan muligvis betyde, at der fastlægges begrænsninger for, hvilke produkter et vitamin som D-vitamin må tilsættes. Berigelse med D-vitamin i andre lande Berigelse af levnedsmidler med D-vitamin i visse andre lande baseret på oplysninger fra fremgår af den tidligere D-vitaminrapport (Rasmussen et al. 1998). Fødevaredirektoratet har i 2003 indhentet nye oplysninger fra en række lande om D-vitaminberigelse. De samlede oplysninger for og 2003 fremgår af tabel 1. Nogle af berigelserne er obligatoriske, mens andre er generelle tilladelser (frivillige). 16

18 Tabel 1. Berigelse af levnedsmidler med D-vitamin i visse andre lande (samlede oplysninger fra a og 2003 b ). Land Margarine (pr. 100g) Olie (pr. 100 ml) Mælk og andre mejeriprodukter (pr. 100 ml/100g) Belgien b 6,25-7,5 µg 1 Canada a > 13,2 µg 0,88-1,17 µg England a 7-8,8 µg Finland a 5-10 µg 0,5 µg i fedtfattig mælk Frankrig b 1 µg/100 ml mælk Øvrige mejeriprodukter: 1,25 µg/100 g 2 Grækenland a 3,7 µg < 1 µg Holland a 7,5 µg Island a 7,5 µg 0,38 µg i skummet AD mælk Norge a 8 µg 8 µg overvejer Sverige b 7,5 10 µg 3 7,5-10 µg 0,38-0,50 µg i fedtfattig mælk Tyskland b 2,5 µg 4 Østrig a < 2,5 µg < 2,5 µg USA a5 8,2 µg 1,06 µg 1 Obligatorisk berigelse af margarine med vitamin D2 eller D3. For øvrige levnedsmidler tillades frivillig berigelse med en mængde, der svarer til, at forbrugeren får % af det anbefalede daglige indtag (5 µg) dækket ved at spise en normal portion af produktet. 2 Frivillig berigelse tillades af mælk (1µg/100ml) og øvrige mejeriprodukter (1,25 µg/100g yoghurt, fermenteret mælk eller hytteost). 3 Obligatorisk berigelse af margarine. Indholdet er angivet som cholecalciferol. Generel tilladelse til berigelse af mælk med 3,8-5,0 µg/liter. 4 Frivillig berigelse tillades af margarine og fedtstoffer fremstillet af mælkefedt. Desuden tillades berigelse af levnedsmidler i hht. 6, stk. 3 i Næringsdeklarationsforordningen (måltider eller måltidserstatninger) med op til 0,16 µg (beregnet som calciferol) pr. måltid. 5 I dag beriges også brød, cerealier og kalcium-beriget juice med D-vitamin. 17

19 Indtag af D-vitamin i Danmark Der er ikke publiceret nye landsdækkende data om befolkningens D-vitaminindtag siden udgivelsen af D-vitaminrapporten i 1998 (Rasmussen et al. 1998). Foreløbige beregninger viser dog, at indtaget ikke er ændret væsentligt, dvs. at indtaget stadig er lavt, mellem 2,5 og 4 µg pr. dag hos voksne. Hos alle aldersgrupper og hos begge køn er indtaget lavt i forhold til det anbefalede indtag. Mange mennesker tager en multivitamintablet med D-vitamin (Kostundersøgelsen 1995 og 2000 upublicerede data, Knudsen 2000, Pedersen 2001, Larsen 2002). Procentdelen af ældre (over 65 år), som tager en multivitamintablet dagligt fremgår af tabel 2. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed og kan variere bl.a. på grund af måden der spørges på. Der ses ikke nogen klar udvikling over tid. Hos yngre voksne er andelen, der tager multivitamintabletter, lidt lavere end hos ældre, mens ca. 70% af børnene mellem 4 og 10 år tog multivitamintabletter i både 1995 og 2000 (Kostundersøgelsen 1995 og 2000, upublicerede data). Børn på 1-3 år indgik kun i Kostundersøgelsen 1995, hvor 84% af denne gruppe tog multivitamintabletter. Tabel 2. Procentvis ældre, som tager en multivitamintablet med D-vitamin. Undersøgelse (kilde) Årstal for undersøgelsen Kvinder (%) Mænd (%) Antal Randers (Larsen 2002) Glostrup (Pedersen 2001) Kostus (upubl.) DanThyr (Knudsen 2000) 1997/ Kostus (upubl.) Kun enkelte tager et egentligt D-vitamintilskud med de anbefalede 10 µg/dag. Levertran har et højt indhold af D-vitamin (25 µg pr. 10 g). Mens meget få yngre personer tager levertran, er andelen nok lidt højere hos ældre (Knudsen 2000). De enkelte undersøgelser giver dog et meget forskelligt bud på hvor mange af de ældre, som tager levertran. Randersundersøgelsen fandt således, at ca. 19% tog levertran (Larsen 2002), Glostrupundersøgelsen at 12% tog tilskud som levertran (Pedersen 2001), mens de øvrige undersøgelser fandt betydeligt færre: knap 5% i DanThyr (Knudsen 2000) og ca. 1% i Kostundersøgelsen 1995, mens ingen af deltagerne i Kostundersøgelsen 2000 opgav, at de tog levertran. Mens det er vanskeligt at sætte nøjagtigt tal på hvor mange, der tager levertran, er det rimeligt at antage, at antallet er faldet over tid. 18

20 D-vitaminstatus Metoder til vurdering af status, hvad er normal status? Definition af D-vitaminmangel Da D-vitamin tilføres såvel fra kosten som ved ultraviolet (UV-B) bestråling af huden kan diagnosen D-vitaminmangel ikke stilles ud fra en vurdering af kostens indhold af D-vitamin eller absorptionsforholdene fra tarmen. Det er nødvendigt at anvende kliniske kriterier eller biologiske målemetoder for at stille diagnosen. Mangel på D-vitamin medfører hurtigt et fald i plasma (eller serum) 25-OHD, mens plasmakoncentrationen af den mest aktive metabolit 1,25(OH) 2 D pga. sekundære homeostatiske mekanismer typisk forbliver normal ved lette og moderate grader af D-vitaminmangel. Herudover kan ved mere udtalt D-vitaminmangel ses tendens til faldende plasma kalcium med sekundær hyperparathyreoidisme (forhøjet indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet) og forhøjet serum basisk fosfatase på grund af øget knogleomsætning og mineralisationshæmning. Imidlertid ses disse sekundære biokemiske ændringer i kalcium og knoglestofskiftet ikke altid hos det enkelte individ med D-vitaminmangel. Således kan der foreligge endog betydelig D-vitaminmangel vurderet ved histomorfometri (kvantitativ knoglehistologi) eller plasma 25-OHD bestemmelse uden at de nævnte blodprøveværdier forlader normalområdet (Mosekilde 2001). Mineralisation lag time Plasma 25-OHD Figur 1. Relation mellem plasma 25-OHD (nmol/l) og mineralisation lag time (dage). Mineralisation lag time udtrykker forsinkelsen mellem dannelse af knoglevæv og den efterfølgende mineralisering (dvs. graden af osteomalaci) i en knoglebiopsi, der er dobbeltmarkeret med tetracyklin. (Mosekilde 2001). 19

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok

D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud

Læs mere

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen

Rundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Vitamin D-mangel hos voksne

Vitamin D-mangel hos voksne Af Leif Mosekilde, professor, overlæge, dr. med., medicinsk-endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus Vitamin D-mangel hos voksne D-vitaminmangel er udbredt i Danmark, og kan medføre osteomalaci, osteoporose

Læs mere

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker

Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU. Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Maarten Nauta Seniorforsker Risk-benefit analyse af fødevarer på DTU Food DTU Food: Et stort institut med flere afdelinger, fx: Ernæring Toksikologi Mikrobiologi

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

D-vitamin og dets gode egenskaber. Peter Vestergaard Medicinsk afd. C Århus Universitetshospital

D-vitamin og dets gode egenskaber. Peter Vestergaard Medicinsk afd. C Århus Universitetshospital D-vitamin og dets gode egenskaber Peter Vestergaard Medicinsk afd. C Århus Universitetshospital Kilder til D-vitamin Kosten Solen Symptomer på vitamin D mangel Osteoporose Fra mikro- til makrobrud Diagnose

Læs mere

Fødevareberigelse et tveægget sværd?

Fødevareberigelse et tveægget sværd? Fødevareberigelse et tveægget sværd? Inge Tetens Professor i ernæring DTU Fødevareinstituttet Afdelingen for Ernæring intet@food.dtu.dk Definition 1963 Principper om fødevareberigelse Afhjælpe eller forebygge

Læs mere

19-21 MAY 2010 Highlights

19-21 MAY 2010 Highlights 19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark

Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark 29 VIENSKAB OG PRAKSIS OVERSIGTSARTIKEL Vitamin -mangel efinition og prævalens i anmark OVERSIGTSARTIKEL Professor Leif Mosekilde, klinisk assistent Lars Rejnmark Nielsen, læge Erik Roj Larsen, cand.scient.

Læs mere

Osteoporose. Overlæge dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG

Osteoporose. Overlæge dr.med. Bente Langdahl. Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG Osteoporose Overlæge dr.med. Bente Langdahl Medicinsk Endokrinologisk afd. Århus Sygehus THG Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling

Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling Osteoporose Opsporing, Diagnostik og Behandling Pernille Hermann Overlæge, PhD Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Osteoporose Osteoporose er en af de 8 folkesygdomme Osteoporose rammer

Læs mere

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger Udarbejdet af: Heddie Mejborn

Læs mere

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling

Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk knogleskørhed 2 www.krop-fysik.dk Knogleskørhed rammer både mænd og kvinder Omkring 350.000 danskere har knogleskørhed (osteoporose), og endnu flere har osteopeni

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Bør forsyningen i den danske befolkning bedres?

Bør forsyningen i den danske befolkning bedres? Vitamin D Bør forsyningen i den danske befolkning bedres? Lone Banke Rasmussen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet Gitte Laub Hansen, Sundhedsstyrelsen Ernst Hansen, Veterinær- og Fødevaredirektoratet

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 9. august 2005

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 9. august 2005 Europaudvalget, Sundhedsudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 244,SUU alm. del - Bilag 264 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-010696/Dep.sagsnr. 8957 Den 29. november 2011 FVM 961 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 627 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMPBR Sags nr.: 1405230 Dok. Nr.:

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn

Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn 1. marts 2007 Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn Ad D-vitamin D-vitamin (calciferol) er nødvendigt for kalciummetabolismen og knoglevæksten. D- vitamin fremmer optagelsen af kalcium i

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX SANCO/10121/2014 Rev. 1 (POOL/E4/2014/10121/10121R1- EN.doc) [ ](2014) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX om henholdsvis godkendelse og afvisning

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide

En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide Tina Lundorff Audun Bosnes Marianne Riis Vesterager Vejleder: Karen Kjær Larsen En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge

Dig og dine knogler. Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Dig og dine knogler Gør det selv-råd om knogleskørhed (osteoporose) en folkesygdom, du kan forebygge Udarbejdet af Mejeriforeningen i samarbejde med Osteoporoseforeningen og overlæge, dr.med. Bente Langdahl

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16)

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16) OFELIA Osteoporosis Fracture Liaison Aarhus Kære studiedeltager. Århus, 201 Tak fordi du vil hjælpe os med at blive klogere på sammenhængen mellem knoglebrud og knogleskørhed, også kaldet osteoporose.

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse

Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse 44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2016

Det Medicinske Selskab i København. > Forår 2016 Det Medicinske Selskab i København > Forår 2016 > SÆSONPROGRAM for forår 2016 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 20.00: Tirsdag den 1. marts 2016 kl. 20.00:

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan doserer du. D-vitamin. Så meget D-vitamin bør du tage

Guide. Foto: Scanpix. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan doserer du. D-vitamin. Så meget D-vitamin bør du tage Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan doserer du D-vitamin Så meget D-vitamin bør du tage D- VITAMIN INDHOLD: Sådan doserer du D-vitamin... 4 Vitamin oversigt...

Læs mere

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler

Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

VITAMINER OG MINERALER

VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 105 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00178/Dep. sagsnr. 2733 Den 25. november 2010 FVM

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Deltagerinformation Aarhusområdet. Version 2.1. Dato 28.11.2014

Deltagerinformation Aarhusområdet. Version 2.1. Dato 28.11.2014 Du anmodes hermed om at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt. DELTAGERINFORMATION TIL PATIENTER MED FORHØJET STOFSKIFTE OM VIDENSKABELIG UNDERSØGELSE Projekttitel: Betydningen af D-vitamintilskud

Læs mere

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Forskningstræningsopgave Hold 25 Marts 2015 Udarbejdet af Mette Kirkegaard Thøgersen & Rikke Bladsgaard Zartov Vejleder Jette Ahrensberg Indholdsfortegnelse

Læs mere