D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres"

Transkript

1

2 D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres Udarbejdet af: Heddie Mejborn Christine Brot Hanne Boskov Hansen Bente Koch Lars Hyldstrup Lene Mortensen Leif Mosekilde Christian Mølgård Tove Petersen Salka Elbøl Rasmussen Lone Banke Rasmussen Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Afdeling for Ernæring

3 D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres 1. udgave, 1. oplag, juli 2004 Copyright: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Oplag: 400 eksemplarer Tryk: Schultz ISBN: Forsidefoto: Copyright: Corel Corporation Pris: Kr. 100,00 Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Publikationen kan købes i boghandelen eller hos: Danmark.dk Tlf (Danmark) Tel (International calls) E-post: 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Deltagere i arbejdsgruppen... 6 Forkortelser og ordforklaring... 7 Resumé... 8 Summary Indledning Anbefalinger for D-vitamin indtag D-vitamin i levnedsmidler Indtag af D-vitamin i Danmark D-vitaminstatus Metoder til vurdering af status, hvad er normal status? Status i befolkningen Børn og unge Gravide og ammende...27 Den voksne befolkning Indvandrere og mørklødede personer Symptomer fra knogler og muskler ved D-vitaminmangel og effekt af D-vitaminbehandling D-vitaminmangel hos børn D-vitaminmangel hos voksne...33 D-vitamins betydning for knoglesundhed D-vitamins betydning for muskelvæv D-vitamins betydning for andre symptomer fra muskler og skelet D-vitamins betydning for fald- og frakturrisiko Andre virkninger af D-vitamin D-vitaminmetabolisme Effekt på kræftceller samt på forekomst og dødelighed af kræft Effekt på immunsystem, infektionstendens og autoimmune sygdomme Sundhedsmæssige konsekvenser ved for højt D-vitaminindtag Diskussion Hvem har behov for ekstra D-vitamin? Vurdering af forskellige tiltag til at øge D-vitaminstatus Anvendelse af D-vitamin tabletter Årlig D-vitaminindsprøjtning...51 Berigelse af kosten med D-vitamin Opfølgning Konklusion Mål for D-vitaminstatus D-vitamin og muskelfunktion, faldrisiko og knoglebrud Andre effekter af D-vitamin Hvem har behov for bedre D-vitaminstatus? Hvordan kan disse gruppers D-vitaminstatus forbedres? Opfølgning

5 Forslag til forskningsprojekter Referencer

6 Forord Veterinær- og Fødevaredirektoratet udgav i 1998 en rapport med titlen Vitamin D. Bør forsyningen i den danske befolkning bedres?. Rapporten var skrevet af en faglig arbejdsgruppe der skulle vurdere viden om den danske befolknings D-vitaminindtag og status. Konklusionen var dengang, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at berige kosten med D-vitamin. Der blev identificeret grupper i befolkningen med risiko for D-vitaminmangel: ældre over 65 år, herunder specielt alment svækkede ældre; tilslørede og mørklødede kvinder samt tilslørede og mørklødede piger i puberteten; og personer der ikke kan komme udendørs dagligt i sommerhalvåret. Anbefalingen til disse grupper var et D-vitamintilskud på 10 mikrogram pr. dag. Arbejdsgruppen opfordrede blandt andet til, at man gennem etablering af forskningsprojekter øgede vores viden om D-vitaminstatus i befolkningen, herunder viden om indvandrere, samt øgede vores viden om betydningen af D-vitaminindtag for muskel- og knoglefunktion. I den forløbne periode er der igangsat en række projekter og publiceret en række studier, som har bidraget med ny viden om D-vitaminstatus og effekten af D-vitamintilsskud. Afdeling for Ernæring, som tidligere var en del af Fødevaredirektoratet (nu Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning) besluttede derfor at genindkalde arbejdsgruppen og udvide gruppen med andre relevante personer med henblik på at gennemgå ny viden og vurdere om tidligere tiltag har virket efter hensigten eller om der er behov for at anbefale andre tiltag, eksempelvis berigelse. Nærværende rapport er resultatet af dette arbejde. 5

7 Deltagere i arbejdsgruppen Assisterende læge, ph.d. Christine Brot, Sundhedsstyrelsen Cand.brom. Hanne Boskov Hansen, FA3, Fødevaredirektoratet (observatør) (til 1. januar 2004) Civilingeniør Bente Koch, Ernæringskontoret, Fødevaredirektoratet (observatør) (fra 1. januar 2004) Overlæge, dr.med. Lars Hyldstrup, Endokrinologisk afdeling, Hvidovre Hospital Overlæge, ph.d. Lene Mortensen, Medicinsk Afdeling, Randers Centralsygehus, udpeget af Dansk Knoglemedicinsk Selskab Overlæge, dr.med., professor Leif Mosekilde, Medicinsk-endokrinologisk afdeling, Århus Amtssygehus Lektor, læge, ph.d. Christian Mølgård, Institut for Human Ernæring, LMC, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Afdelingslæge Tove Petersen, repræsentant for Sundhedsstyrelsen Seniorforsker, cand.scient., ph.d. Salka Elbøl Rasmussen, Afdelingen for Toksikologi, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Lic.agro. Heddie Mejborn, Afdelingen for Ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (faglig sekretær) Seniorforsker, cand.scient, ph.d. Lone Banke Rasmussen, Afdelingen for Ernæring, Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (formand) 6

8 Forkortelser og ordforklaring Forkortelser 1,25(OH) 2 D 1,25-dihydroxyvitamin D 25-OHD 25-hydroxyvitamin D BMD bone mass density BMI body mass index D 2 D 3 ergocalciferol cholecalciferol IE internationale enheder (1 IE vitamin D = 0,025 µg vitamin D) KI konfidens interval PTH parathyreoideahormon RR relativ risiko VDR vitamin D receptorer Ordforklaring deficiens genomisk effekt histomorfometri insufficiens kostokondrale overgange kraniesuturer kutan lavenergifraktur makrofager myoblaster non-vertebral fraktur osteoid osteomalaci osteopeni osteoporose parathyreoidea patofysiologiske tærskelværdier proksimal myopati rakitis teratogen effekt mangel effekt via generne kvantitativ knoglehistologi utilstrækkelig status overgang mellem ribben og brusk vækstlinier i kraniet i huden fraktur opstået ved beskeden belastning (fx fald på samme niveau) en type hvide blodlegemer umodne muskelceller brud andre steder end i ryghvirvlerne umineraliseret knoglevæv dannelse af store mængder umineraliseret knoglevæv (D-vitaminmangelsygdom hos voksne) nedsat knoglemængde (BMD >1 SD (standarddeviation) under middelværdien for yngre voksne) knogleskørhed (BMD > 2,5 SD (standarddeviation) under middelværdien for yngre voksne) biskjoldbruskkirtlen grænseværdier for sygdomsfremkaldende påvirkninger muskelsvækkelse i de store muskelgrupper, specielt i hofteregionen engelsk syge (D-vitaminmangelsygdom hos børn) giver fosterskader 7

9 Resumé D-vitamin adskiller sig fra de øvrige vitaminer, idet vi kan danne det selv når huden bestråles med sollys. Solbestråling er den vigtigste kilde til D-vitamin, mens kosten er en sekundær kilde, fordi kun få levnedsmidler indeholder betydelige mængder D-vitamin. D-vitaminmangel skyldes således primært begrænset soleksponering eller nedsat effekt af soleksponeringen. Da specielt ældre og mørklødede indvandrere ikke producerer nok D-vitamin i huden, har disse grupper behov for en forbedret D-vitaminstatus. En af D-vitamins vigtigste fysiologiske funktioner er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af kalcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler. Selvom lettere D-vitaminmangel er symptomløs på kort sigt, er det vigtigt at søge denne identificeret og korrigeret, idet de knoglemetaboliske konsekvenser på længere sigt er nedsat knoglekvalitet og dermed øget risiko for frakturer. D-vitaminmangel kan desuden medføre proksimal myopati (muskelsvækkelse) med muskelsmerter og kraftnedsættelse samt i sjældne tilfælde osteomalaci eller rakitis. D-vitaminstatus vurderes bedst ved måling af plasma eller serum 25-hydroxyvitamin D (25-OHD). Kun værdier over 50 nmol/l året igennem sikrer hos voksne individer, at der ikke opstår sekundær hyperparathyreoidisme med risiko for øget knogleomsætning, øget knogletab og senere udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Værdier under 50 nmol/l betegnes ofte D-vitamin insufficiens, mens værdier under 25 og 12,5 nmol/l betegnes henholdsvis som mangel og svær mangel. Der foreligger kun ganske få offentliggjorte materialer, der rapporterer D-vitaminstatus for kaukasiske danske børn, især savnes data vedrørende D-vitaminstatus hos små børn, men de få data der foreligger tyder på, at en stor del har lav status. Lav D-vitaminstatus forekommer hyppigt i den voksne befolkning, især blandt ældre. Hos yngre voksne har ca. 10% D-vitaminmangel og ca. 33% D-vitamininsufficiens om vinteren, mens kun få har D-vitamininsufficiens om sommeren. Blandt år gamle kvinder, har man fundet, at 7% har mangel og 40% har insufficiens set som gennemsnit over 1 år. I de ældste aldersgrupper har op imod 80% insufficiens og op imod 25% D-vitaminmangel. Mange mørklødede indvandrere får D-vitaminmangel ved emigration til Nordeuropa. I Danmark tyder meget på, at D-vitaminmangel er udbredt blandt indvandrere. D-vitaminmangel øger risikoen for knoglebrud på grund af senil (type 2) osteoporose, der er den hyppigste form for osteoporose. D-vitaminmangel nedsætter desuden muskelkraften specielt hos indvandrere og ældre, og øger risikoen for at falde hos ældre. Det er i randomiserede studier vist, at behandling med D-vitamin i kombination med et kalciumtilskud forebygger disse komplikationer hos ca %. Der er epidemiologiske og patofysiologiske indikationer for, at D-vitaminmangel er associeret til en række sygdomme som fx kræftsygdomme (specielt brystkræft, tyktarmskræft, blærehalskræft), infektionstendenser og nedsat immunforsvar (øvre luftvejsinfektioner og lungebetændelse, tuber- 8

10 kulose, type 1 diabetes, inflammatoriske tarmsygdomme, dissemineret sclerose) samt hjertekarsygdomme (iskæmisk kardiovaskulær sygdom, hypertension). Det er muligt, at en bedre D-vitaminstatus kan medvirke til at reducere forekomsten af disse sygdomme, men det er ikke bevist. Arbejdsgruppen vurderer at ældre over 65 år bør have et D-vitamintilskud på 10 µg/dag (800 IE/dag) kombineret med kalcium, alternativt IE D-vitamin hver 4. måned. Dette kan f.eks. ske ved at fremsende rekvisitioner på tabletter til den enkelte. Plejehjemsbeboere bør have et D-vitamintilskud på 20 µg/dag (800 IE/dag) evt. i kombination med kalcium, alternativt IE hver 4. måned. Indvandrere bør sikres et D-vitaminindtag på 10 µg/dag (400 IE). Desuden vurderes det at være en fordel hvis befolkningens gennemsnitlige indtag løftes gennem obligatorisk berigelse af kosten til det anbefalede niveau (aktuelt 5 µg/dag, men forventes øget til 7,5 µg/dag) af hensyn til udvikling og bevarelse af knoglemassen og forebyggelse af D-vitaminmangel hos de personer, der ikke nås ved tiltag fokuseret mod de specielle risikogrupper. Endelig vurderes det, at en sådan berigelse muligvis kan have en forebyggende virkning på en række sygdomme, der ikke er relateret til skelettet eller muskelfunktionen (fx infektionssygdomme, kræftsygdomme, type 1 diabetes, autoimmune sygdomme og hjerte-karsygdomme). Arbejdsgruppen konkluderer desuden, at det er væsentligt at monitorere effekten af de foreslåede tiltag. 9

11 Summary Vitamin D is produced by the skin from solar exposure. Solar exposure is the most important source of vitamin D. The intake from the diet is relatively low and only a few foods contain vitamin D in considerable amounts. The primary cause of vitamin D deficiency is lack of solar exposure. Elderly people and dark-skinned immigrants, especially, do not produce enough vitamin D during the skin and therefore, they need an extra supply. An important physiological function of vitamin D is to maintain certain concentrations of calcium and phosphate in the blood to secure optimal function of nerves, muscles and bones. Even though vitamin D insufficiency doesn t show any symptoms in the short term, it is important to identify and correct the insufficiency to avoid consequences for the bones in the long term. Vitamin D deficiency can lead to proximal myophati (muscle weakness) with muscle pain and in rare cases to osteomalacia and rhachitis. Vitamin D status can be assessed by measuring plasma or serum 25-hydroxyvitamin D (25-OHD). Values above 50 nmol/l all year round in adult individuals prevent hyperparathyroidism which results in increased bone turnover, increase bone loss and development of osteoporosis. Values below 50 nmol/l indicate vitamin D insufficiency, values below 25 nmol/l indicate vitamin D deficiency and values below 12.5 nmol/l indicate severe vitamin D deficiency. Few data regarding vitamin D status in Danish children are publised. However, the existing data indicate that vitamin D insufficiency is widespread. Vitamin D insufficiency is widespread in the Danish population, especially in the elderly. In young adults approximately 10% have vitamin D deficiency and approximately 33% have vitamin D insufficiency during the winter months, but only few have vitamin D insufficiency during the summer months. Among year old women, 40% have vitamin D insufficiency and 7% vitamin D deficiency. In the oldest age-groups close to 80% have vitamin D insufficiency and 25% are vitamin D deficient. Dark-skinned immigrants frequently develop vitamin D deficiency when they immigrate to nothern Europe. In Denmark vitamin D deficiency seems to be widespread among immigrants. Vitamin D deficiency increase the risk for fractures due to type 2 osteoporosis, which is the most common form of osteoporosis. In addition, vitamin D deficiency decrease the muscle strength. This has been observed especially in immigrants and elderly people and increases the risk of falls. In randomised studies it has been shown, that treatment with vitamin D in combination with calcium prevent these complications in 20-30% of the cases. There are epidemiologically and patophysiologically indications for an association between vitamin D deficiency and diseases like cancer (in breast, colon and prostate), infections and decreased immune defence (upper respiratory tract infections and pneumonia, tuberculosis, type 1 diabetes, inflammatory bowel diseases, disseminated sclerosis) and heart diseses (ischaemic cardiovascular disease and hypertension). It is possible that an improved vitamin D status can reduce the incidence of these diseases, but this has not been proved. 10

12 The Danish working group, set up by the Danish Institute for Food and Veterinary Research, recommend that elderly above 65 years of age should have a vitamin D supplement of 10 µg per day (800 IE/day) in combination with calcium, alternatively IU vitamin D every fourth month. Institutionalised elderly should receive a supplement of 20 µg vitamin D per day in combination with calcium or IU vitamin D every fourth month. The diet should be fortified to an average intake of 5 µg per day (or to 7.5 µg per day if the recommendations are increased). Dark-skinned immigrants should receive supplements of 5 µg vitamin D per day or 10 µg per day in case the fortification program is not implemented. A program for implementation and follow up is outlined. 11

13 Indledning D-vitamin adskiller sig fra de øvrige vitaminer, idet vi kan danne det selv. D-vitamin dannes i huden, når den bestråles med sollys. Solbestråling er den vigtigste kilde til D-vitamin. Ved tilstrækkelig soleksponering har man intet behov for at få D-vitamin gennem kosten. Kosten er en sekundær kilde til D-vitamin, fordi kun få levnedsmidler indeholder betydelige mængder D-vitamin, og det er vanskeligt at indtage tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten alene. D-vitaminmangel skyldes således primært begrænset soleksponering. En af D-vitamin s vigtigste fysiologiske funktioner er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af kalcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler. De vigtigste målorganer for den aktive form af D-vitamin er tyndtarmen, skelettet og nyrerne, men der er imidlertid også fundet D-vitaminreceptorer i mange andre væv, hvilket tyder på, at der også findes andre, formentlig betydningsfulde, virkninger af D-vitamin i kroppen. Selv om lettere D-vitaminmangel er symptomløs på kort sigt, er det vigtigt at søge denne identificeret og korrigeret, idet de knoglemetaboliske konsekvenser på længere sigt er nedsat knoglekvalitet og dermed øget risiko for lavenergifrakturer (dvs. knoglebrud opstået ved beskeden belastning). For en nærmere beskrivelse af D-vitamin s metabolisme og forhold af betydning herfor henvises til rapporten fra 1998 (Rasmussen et al. 1998). De klassiske svære D-vitaminmangelsygdomme rakitis (engelsk syge hos børn) og osteomalaci (bløde knogler hos voksne) forekommer relativt sjældent. Fra Landspatientregistret vides, at i 2002 var der på landsplan 34 tilfælde med hovedudskrivningsdiagnose rakitis (E55) og 42 tilfælde af osteomalaci (M83), men der registreres formentlig kun en mindre del, idet de fleste tilfælde behandles i almen praksis. Osteomalaci sekundær til gastrointestinal sygdom forebygges eller behandles ofte som led i behandlingen af primærsygdommen og registreres ikke. Det kliniske problem med D-vitaminmangel er således formentlig betydelig større end her dokumenteret med hospitalsdata. Nærværende rapport fokuserer imidlertid på det for den samlede befolkning langt større problem, knogleskørhed (osteoporose). Det dominerende symptom er her lavenergifrakturer, specielt lokaliseret til lårbenshalsen (collum femorisfrakturer), men også frakturer i rygsøjle, underarm, bækken, overarm og ankelregion. I Danmark opstår der årligt ca nye hoftefrakturer og 9000 underarmsfrakturer. Antallet af rygsøjlebrud er ikke kendt, men det estimeres at ca. hver 3. kvinde og hver 10. mand oplever en eller anden form for fraktur. Osteoporose er en multifaktoriel sygdom, men en del osteoporotiske frakturer er relateret til D-vitaminmangel og kan i et vist omfang forebygges med D-vitamintilskud. D-vitamin udgør derfor ud fra et forebyggelsessynspunkt en vigtig problemstilling. En anden relevant problemstilling er den udbredte svære D-vitaminmangel, der forekommer hos mange mørklødede indvandrere fra især den Nære Orient, Pakistan og Somalia. Hos disse befolk- 12

14 ningsgrupper er det dominerende symptom muskelsmerter og svækkelse (proksimal myopati), som kan være invaliderende, men som er reversibel, når mangeltilstanden ophæves. D-vitaminmangel synes herudover også at være associeret med en øget forekomst af en række andre sygdomme. Dette behandles også i rapporten. 13

15 Anbefalinger for D-vitamin indtag De nordiske næringsstofanbefalinger (Nordiska näringsrekommendationer 1996) er uændret siden udgivelsen af D-vitaminrapporten i 1998 (Rasmussen et al. 1998), dvs. Nordiska näringsrekommendationer fra 1996 er stadig gældende. Iflg. disse anbefales alle i alderen 4-60 år et dagligt D-vitaminindtag på 5 µg, men denne anbefaling forventes øget til 7,5 µg i næste udgave af Nordiska näringsrekommendationer. Alle over 60 år, gravide og ammende samt spædbørn og børn til og med 3 år anbefales 10 µg/dag. Det anbefalede indtag er det samlede indtag fra kost og kosttilskud. I D-vitaminrapporten fra 1998 vurderedes om der var behov for særlige anbefalinger over for bestemte grupper. Konklusionen var, at alle over 65 år, herunder specielt alment svækkede ældre; tilslørede og mørklødede kvinder samt tilslørede og mørklødede piger i puberteten; og personer, der ikke kan komme udendørs dagligt i sommerhalvåret, anbefales et D-vitamintilskud på 10 µg pr. dag. Denne anbefaling går konkret på at tage et kosttilskud med D-vitamin for at sikre disse risikogrupper en tilstrækkelig D-vitaminstatus. 14

16 D-vitamin i levnedsmidler Som nævnt i D-vitaminrapporten fra 1998 (Rasmussen et al. 1998) er fisk (incl. fiskelever, fiskeolie, fiskeæg/rogn) langt den bedste kilde til D-vitamin i kosten. I modsætning til mange menneskers opfattelse, findes D-vitamin ikke kun i fede fisk, men indholdet er generelt højere i fede fisk end i magre. Andre kilder af betydning for indtaget af D-vitamin er kød, indmad, mælk og æg. I midten af 2003 er der sket en opdatering af Levnedsmiddeltabellen (www.foodcomp.dk) mht. indhold af D-vitamin i svine- og oksekød, og heraf fremgår det, at D-vitaminindholdet er højest i udskæringer med højt fedtindhold. Ud over indholdet af D-vitamin i levnedsmidler bør man også interessere sig for indholdet af 25- hydroxyvitamin D (25-OHD), et forstadie (precursor) til den aktive form af D-vitamin 1,25 dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D). Indholdet af 25-OHD i kosten er ofte af samme størrelsesorden som indholdet af D-vitamin. Det er dokumenteret, at 25-OHD absorberes bedre og hurtigere end D-vitamin, og at det har en metabolisk effekt i sig selv i relation til cellevækst og kalciummetabolisme. Medtages det ikke, vil der ske en underestimering af det sande D-vitaminindtag (Bell et al. 1988, Heaney et al. 1997). Den biologiske effekt af 25-OHD synes at være større end for vitamin D selv (1,5-5 gange), men hvor meget afhænger bl.a. af hvilken metabolisk effekt man måler (Institute of Medicine 1997). Der er stort set ingen tilgængelige data for indhold af 25-OHD i levnedsmidler. Biologiske metoder til måling af D-vitaminindholdet i levnedsmidler (som er anvendt til en stor del af data i levnedsmiddeltabellen) bestemmer både D-vitamin og 25-OHD. Levnedsmidler med tilsat D-vitamin på det danske marked Ifølge de danske regler skal tilsætning af vitaminer og mineraler til levnedsmidler anmeldes til og godkendes af Fødevaredirektoratet. Den danske praksis vedrørende tilsætning af næringsstoffer til levnedsmidler har hidtil betydet, at tilsætningen blev afvist, hvis ikke der var et ernæringsmæssigt behov for det tilsatte næringsstof i den danske befolkning. En nyligt afsagt dom ved EU-domstolen har imidlertid fastslået, at denne praksis er i strid med EU-traktatens regler, og at varer, der lovligt markedsføres i andre EU-lande, kun kan afvises, hvis en konkret vurdering viser, at der er en risiko for den danske befolknings sundhed. Anmeldelser vil derfor fremover blive vurderet af Fødevaredirektoratet i forhold til, om tilsætningen vil indebære en risiko for befolkningens sundhed ved at nogle grupper i befolkningen kunne komme over den øvre sikre grænse for indtag af næringsstoffet. På baggrund af rapporten Vitamin D. Bør forsyningen i den danske befolkning bedres? (Rasmussen et al. 1998) har Fødevaredirektoratet siden 1999 givet tilladelse til frivillig berigelse af margarine med D-vitamin i mængder svarende til det, der tillades i vore nabolande (normalt 7,5 µg/100g). Af ovennævnte rapport fremgik det, at det især var ældregruppen og indvandrer-kvinder, der havde behov for øget indtag af D-vitamin, samt at berigelse af margarine var en måde til effektivt at forøge forsyningen hos normaltspisende ældre. Der er hidtil givet tilladelse til 13 produkter, hvoraf nogle er bestemt til salg direkte til forbrugere og andre til anvendelse i bagerier. Fødevaredirektoratet har ikke oplysninger om, hvor stor en markedsandel de berigede produkter udgør. 15

17 EU-regler Reglerne om tilsætning af vitaminer og mineraler til levnedsmidler er endnu ikke harmoniserede i EU. Et forslag til forordning blev udsendt i november I forslaget lægger Kommissionen op til, at frivillig berigelse af stort set alle forarbejdede levnedsmidler med D-vitamin skal tillades efter et princip om overholdelse af den øvre sikre grænse for indtag af vitaminet. Forslaget regulerer alene frivillig berigelse og tillader generelt, at der tilsættes vitaminer og mineraler til alle levnedsmidler. Forslaget stiller ikke krav om ernæringsmæssigt behov for tilsætningen af vitaminer og mineraler, men bygger på, at den skal være sikker. På grundlag af de øvre tolerable indhold for indtagelse af vitaminer og mineraler fastsat af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), skal der fastsættes maksimumsindhold i levnedsmidler for de enkelte vitaminer og mineraler. Ved fastlæggelse af disse maksimumsindhold skal der tages behørigt hensyn til den anbefalede daglige indtagelse specielt i de tilfælde, hvor margen mellem den anbefalede indtagelse og det øvre tolerable indtag er snæver eller ikke eksisterende. Det kan muligvis betyde, at der fastlægges begrænsninger for, hvilke produkter et vitamin som D-vitamin må tilsættes. Berigelse med D-vitamin i andre lande Berigelse af levnedsmidler med D-vitamin i visse andre lande baseret på oplysninger fra fremgår af den tidligere D-vitaminrapport (Rasmussen et al. 1998). Fødevaredirektoratet har i 2003 indhentet nye oplysninger fra en række lande om D-vitaminberigelse. De samlede oplysninger for og 2003 fremgår af tabel 1. Nogle af berigelserne er obligatoriske, mens andre er generelle tilladelser (frivillige). 16

18 Tabel 1. Berigelse af levnedsmidler med D-vitamin i visse andre lande (samlede oplysninger fra a og 2003 b ). Land Margarine (pr. 100g) Olie (pr. 100 ml) Mælk og andre mejeriprodukter (pr. 100 ml/100g) Belgien b 6,25-7,5 µg 1 Canada a > 13,2 µg 0,88-1,17 µg England a 7-8,8 µg Finland a 5-10 µg 0,5 µg i fedtfattig mælk Frankrig b 1 µg/100 ml mælk Øvrige mejeriprodukter: 1,25 µg/100 g 2 Grækenland a 3,7 µg < 1 µg Holland a 7,5 µg Island a 7,5 µg 0,38 µg i skummet AD mælk Norge a 8 µg 8 µg overvejer Sverige b 7,5 10 µg 3 7,5-10 µg 0,38-0,50 µg i fedtfattig mælk Tyskland b 2,5 µg 4 Østrig a < 2,5 µg < 2,5 µg USA a5 8,2 µg 1,06 µg 1 Obligatorisk berigelse af margarine med vitamin D2 eller D3. For øvrige levnedsmidler tillades frivillig berigelse med en mængde, der svarer til, at forbrugeren får % af det anbefalede daglige indtag (5 µg) dækket ved at spise en normal portion af produktet. 2 Frivillig berigelse tillades af mælk (1µg/100ml) og øvrige mejeriprodukter (1,25 µg/100g yoghurt, fermenteret mælk eller hytteost). 3 Obligatorisk berigelse af margarine. Indholdet er angivet som cholecalciferol. Generel tilladelse til berigelse af mælk med 3,8-5,0 µg/liter. 4 Frivillig berigelse tillades af margarine og fedtstoffer fremstillet af mælkefedt. Desuden tillades berigelse af levnedsmidler i hht. 6, stk. 3 i Næringsdeklarationsforordningen (måltider eller måltidserstatninger) med op til 0,16 µg (beregnet som calciferol) pr. måltid. 5 I dag beriges også brød, cerealier og kalcium-beriget juice med D-vitamin. 17

19 Indtag af D-vitamin i Danmark Der er ikke publiceret nye landsdækkende data om befolkningens D-vitaminindtag siden udgivelsen af D-vitaminrapporten i 1998 (Rasmussen et al. 1998). Foreløbige beregninger viser dog, at indtaget ikke er ændret væsentligt, dvs. at indtaget stadig er lavt, mellem 2,5 og 4 µg pr. dag hos voksne. Hos alle aldersgrupper og hos begge køn er indtaget lavt i forhold til det anbefalede indtag. Mange mennesker tager en multivitamintablet med D-vitamin (Kostundersøgelsen 1995 og 2000 upublicerede data, Knudsen 2000, Pedersen 2001, Larsen 2002). Procentdelen af ældre (over 65 år), som tager en multivitamintablet dagligt fremgår af tabel 2. Tallene er forbundet med en vis usikkerhed og kan variere bl.a. på grund af måden der spørges på. Der ses ikke nogen klar udvikling over tid. Hos yngre voksne er andelen, der tager multivitamintabletter, lidt lavere end hos ældre, mens ca. 70% af børnene mellem 4 og 10 år tog multivitamintabletter i både 1995 og 2000 (Kostundersøgelsen 1995 og 2000, upublicerede data). Børn på 1-3 år indgik kun i Kostundersøgelsen 1995, hvor 84% af denne gruppe tog multivitamintabletter. Tabel 2. Procentvis ældre, som tager en multivitamintablet med D-vitamin. Undersøgelse (kilde) Årstal for undersøgelsen Kvinder (%) Mænd (%) Antal Randers (Larsen 2002) Glostrup (Pedersen 2001) Kostus (upubl.) DanThyr (Knudsen 2000) 1997/ Kostus (upubl.) Kun enkelte tager et egentligt D-vitamintilskud med de anbefalede 10 µg/dag. Levertran har et højt indhold af D-vitamin (25 µg pr. 10 g). Mens meget få yngre personer tager levertran, er andelen nok lidt højere hos ældre (Knudsen 2000). De enkelte undersøgelser giver dog et meget forskelligt bud på hvor mange af de ældre, som tager levertran. Randersundersøgelsen fandt således, at ca. 19% tog levertran (Larsen 2002), Glostrupundersøgelsen at 12% tog tilskud som levertran (Pedersen 2001), mens de øvrige undersøgelser fandt betydeligt færre: knap 5% i DanThyr (Knudsen 2000) og ca. 1% i Kostundersøgelsen 1995, mens ingen af deltagerne i Kostundersøgelsen 2000 opgav, at de tog levertran. Mens det er vanskeligt at sætte nøjagtigt tal på hvor mange, der tager levertran, er det rimeligt at antage, at antallet er faldet over tid. 18

20 D-vitaminstatus Metoder til vurdering af status, hvad er normal status? Definition af D-vitaminmangel Da D-vitamin tilføres såvel fra kosten som ved ultraviolet (UV-B) bestråling af huden kan diagnosen D-vitaminmangel ikke stilles ud fra en vurdering af kostens indhold af D-vitamin eller absorptionsforholdene fra tarmen. Det er nødvendigt at anvende kliniske kriterier eller biologiske målemetoder for at stille diagnosen. Mangel på D-vitamin medfører hurtigt et fald i plasma (eller serum) 25-OHD, mens plasmakoncentrationen af den mest aktive metabolit 1,25(OH) 2 D pga. sekundære homeostatiske mekanismer typisk forbliver normal ved lette og moderate grader af D-vitaminmangel. Herudover kan ved mere udtalt D-vitaminmangel ses tendens til faldende plasma kalcium med sekundær hyperparathyreoidisme (forhøjet indhold af biskjoldbruskkirtelhormon i blodet) og forhøjet serum basisk fosfatase på grund af øget knogleomsætning og mineralisationshæmning. Imidlertid ses disse sekundære biokemiske ændringer i kalcium og knoglestofskiftet ikke altid hos det enkelte individ med D-vitaminmangel. Således kan der foreligge endog betydelig D-vitaminmangel vurderet ved histomorfometri (kvantitativ knoglehistologi) eller plasma 25-OHD bestemmelse uden at de nævnte blodprøveværdier forlader normalområdet (Mosekilde 2001). Mineralisation lag time Plasma 25-OHD Figur 1. Relation mellem plasma 25-OHD (nmol/l) og mineralisation lag time (dage). Mineralisation lag time udtrykker forsinkelsen mellem dannelse af knoglevæv og den efterfølgende mineralisering (dvs. graden af osteomalaci) i en knoglebiopsi, der er dobbeltmarkeret med tetracyklin. (Mosekilde 2001). 19

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital

Mette Friberg Hitz. speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital OSTEOPOROSE WORK-SHOP KØGE 20.05.2014 Nyt om osteoporose... Mette Friberg Hitz speciallæge i endokrinologi overlæge, ph.d osteoporose enheden hvidovre hospital HVAD ER OSTEOPOROSE HVAD SKER DER I KNOGLERNE,

Læs mere

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose

Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose DKMS baggrundsartikel dec. 2009. 1 Calcium- og D- vitamin- tilskud til forebyggelse og behandling af osteoporose Leif Mosekilde, Kim Brixen Ved forebyggelse og behandling af osteoporose skelnes der sædvanligvis

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger

D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger D-vitamin Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger Udarbejdet af: Heddie Mejborn

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16)

Læs mere: www.ofelia.auh.dk Mail: auh.ofelia@rm.dk Mobil: 2013 4220 (hverdage 8-16) OFELIA Osteoporosis Fracture Liaison Aarhus Kære studiedeltager. Århus, 201 Tak fordi du vil hjælpe os med at blive klogere på sammenhængen mellem knoglebrud og knogleskørhed, også kaldet osteoporose.

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis

Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Behandling af D- vitamin mangel i almen praksis Forskningstræningsopgave Hold 25 Marts 2015 Udarbejdet af Mette Kirkegaard Thøgersen & Rikke Bladsgaard Zartov Vejleder Jette Ahrensberg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

D-vitamin behov og mangel i Danmark

D-vitamin behov og mangel i Danmark D-vitamin behov og mangel i Danmark Steen Ahrenkiel, civ. ing., læge, Poul Møllers Vej 7, 2000 Frederiksberg F. steen-ahrenkiel@get2net.dk D-vitamin er på mode som mirakelstof, der kan både forebygge og

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Hvordan går det danske patienter med testis cancer?

Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab?

Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4. Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6. Hvordan gives Prolia denosumab? 3 Indholdsfortegnelse: Hvad er osteoporose (knogleskørhed)? 4 Hvad er Prolia denosumab og hvordan virker det? 6 Hvordan gives Prolia denosumab? 8 Husk din næste Prolia denosumab injektion 9 Opbevaring

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Hvis du er gravid eller ammer

Hvis du er gravid eller ammer Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved

Patientvejledning. om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE. Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved Seneste revision 26.05.2010 Patientvejledning om Jernsygdommen ARVELIG HÆMOKROMATOSE Overlæge Nils Milman Klinisk Biokemisk Afdeling Region Sjælland, Sygehus Syd, Næstved 1 Hvad er arvelig hæmokromatose?

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes.

NB! Denne vejledning opdateres løbende på grundlag af de kompetente myndigheders erfaringer eller nye oplysninger, der tilvejebringes. EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FORBRUGERE December 2012 VEJLEDNING TIL BRUG FOR MYNDIGHEDERS KONTROL MED OVERHOLDELSE AF EU-LOVGIVNINGEN OM: Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan får du stærke. knogler. Knogleskørhed Test dig selv.

Guide. Foto: Scanpix. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan får du stærke. knogler. Knogleskørhed Test dig selv. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du stærke knogler 12 sider Knogleskørhed Test dig selv 2 Stærke knogler INDHOLD I DETTE HÆFTE: Fingre afslører faren

Læs mere