Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer."

Transkript

1 Effekt på antallet af dødfødte grise ved tildeling af syntetisk E-vitamin eller naturligt E-vitamin til søer. Dyrlæge Jesper S. Olesen FynVet Svinefagdyrlæger Aps. Gørtlervej Ringe

2 Resume Et stigende antal dødfødte pattegrise i moderne dansk svineproduktion har for både rådgivere og producenter medført et øget fokus på at fremskaffe brugbare løsningsmodeller imod dette fænomen. I nærværende fagdyrlægeopgave forsøges det at afdække om tilskud af ekstra E-vitamin kort tid før faring kan mindske antallet af dødfødte pattegrise i en almindelig dansk produktionsbesætning. Forsøget er foretaget i en sobesætning med 425 årssøer, som i det sidste halve år før afprøvningen start havde haft i gennemsnit 2,0 dødfødte grise pr. kuld. Besætningen brugte i forsøgsperioden en drægtighedsblanding med et indhold af E-vitamin på 80 mg/fes og en diegivningsblandingen med et indhold af E-vitamin på 92 mg/fes. Forsøget blev udført som en dobbeltblindet klinisk afprøvning med to behandlingsgrupper og en kontrolgruppe. En behandlingsgruppe af søer der fik 1000 mg naturligt E-vitamin dagligt, en anden behandlingsgruppe af søer der fik 1000 mg syntetisk E-vitamin dagligt og en kontrolgruppe af søer, som blev tildelt placebo dagligt. For at indgå i forsøget skulle hver enkelt so indtage minimum 7 dages behandling før faring. I alt blev der analyseret på data fra 435 forskellige faringer. 140 faringer i gruppen der fik naturligt E-vitamin, 147 faringer i gruppen der fik syntetisk E-vitamin og 148 faringer i gruppen der fik placebo. Dataanalyserne blev udført i statistikprogrammet SAS version De deskriptive analyser i PROC UNIVARIATE og den logistiske regression i PROC GLIMMIX. I gruppen der fik naturligt E-vitamin var der i alt 10 % dødfødte pattegrise. I de to grupper der fik syntetisk E-vitamin og placebo var der i begge grupper i alt 11,7 % dødfødte pattegrise. Resultaterne fra den samlede analyse af datasættet viser en signifikant sammenhæng på et 95 % niveau imellem proportionen af dødfødte og de forklarende variable farefeberbehandling (p=0,01), fødselshjælp (p=0,001) og lægnummer (p=<0,0001). Det er således i dette forsøg beskyttende faktorer; ikke at have fået farefeberbehandling, ikke at have fået fødselshjælp og at være en 1. lægsso eller 2. lægsso. I undersøgelsen fandtes at proportionen af dødfødte pattegrise var den samme ved søer tildelt syntetisk E-vitamin som ved søer tildelt placebo (p=0,90). I undersøgelsen fandtes at proportionen af dødfødte pattegrise var den samme ved unge søer (1. lægssøer og 2. lægssøer) tildelt naturligt E-vitamin som ved unge søer tildelt placebo (p=0,037). I undersøgelsen fandtes at proportionen af dødfødte pattegrise var signifikant lavere ved gamle søer (3. lægssøer og ældre søer) tildelt naturligt E-vitamin end ved gamle søer tildelt placebo (p=0,03). Det kan på baggrund af forsøget konkluderes, at i denne produktionsbesætning, kan 1000 mg naturligt E-vitamin tildelt dagligt til gamle søer (3. lægssøer eller ældre) i minimum 7 dage før faring medføre et signifikant fald i proportionen af dødfødte pattegrise sammenlignet med en placebo behandlet gruppe af gamle søer. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion Formål Baggrund for afprøvningen Materiale og metode Besætningsbeskrivelse Praktisk gennemførelse i besætningen Behandlingsgrupper Behandlinger Registreringer opsamlet i forsøget Statistiske metoder Bestemmelse af stikprøvens størrelse Eksklusionskriterier Statistiske modeller: Resultater Beskrivende analyser Analyser af sammenhængen mellem proportionen af dødfødte i kuldet og behandling med E- vitamin Behandlingseffekt - det fulde datasæt Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs Sammenligning af behandlingsgruppe 2 vs Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs Diskussion: Diskussion af resultaterne: Diskussion af mulige fejlkilder: Opsummering af diskussion og konklusion: Litteratur:

4 1 Introduktion 1.1 Formål Formålet med forsøget var at undersøge om proportionerne af dødfødte pattegrise var forskellige hos søer der blev tildelt (I) naturligt E-vitamin (d-alfa-tokoferol-acetat); (II) syntetisk E-vitamin (dlalfa-tokoferol-acetat); eller (III) placebo i form af tilskudsfoder i ugen før faring. 1.2 Baggrund for afprøvningen Der er et stigende antal af dødfødte pattegrise i moderne dansk svineproduktion(1). Stigningen i antallet af dødfødte pattegrise har medført et krav fra producenterne, om fra rådgiverside, at fremkomme med løsninger på problemet. Man ved at antallet af dødfødte pattegrise forøges med stigende alder på moderdyret og med stigende kuldstørrelse(2). Der er også mange virusinfektioner, bakterielle infektioner, forgiftninger og mangelsituationer, som kan forårsage en stigning i antallet af dødfødte pattegrise(3). Blandt mange nævnes her kun enkelte. Porcine reproductive and respiratory syndrome (PRRS), porcint parvovirus infektion, svineinfluenzavirus, leptospirose, systemiske bakterielle infektioner og mangel på tilstrækkelig energiforsyning til det drægtige dyr. Stresstilstande forårsaget af et dårligt staldmiljø kan medføre en stigning i antallet af dødfødte. Dårligt staldmiljø kan være ekstreme klimasituationer, høj belægningsgrad og dårlig kvalitet på foder og luft i stalden(3). Blandt rådgivere i dansk svineproduktionen er det kutyme at undersøge en besætning med mange dødfødte pattegrise ved en klinisk gennemgang og eventuelt ved hjælp af supplerende laboratoriediagnostik. Rådgivere forsøger på den måde at fastsætte en eller flere af de ovennævnte muligheder, som årsag til for mange dødfødte pattegrise. Når disse muligheder er gennemgået, og der stadigvæk ikke er fundet en løsning på problemet, vælger nogle rådgivere at prøve alternative løsninger til at få antallet af dødfødte pattegrise til at falde. Igennem tiderne har der været forsøgt med mange forskellige typer præparater. Specielt har tildeling af ekstra E-vitamin før faring været forsøgt til søer i besætninger med mange dødfødte pattegrise. I et enkelt canadisk forsøg fra 1986 faldt antallet af dødfødte pattegrise ved søer, der blev tildelt ekstra E-vitamin(4). I forsøget fik de søer, der blev tildelt standardfoder, 9,6 % dødfødte grise, hvorimod de søer, der fik ekstra E-vitamin ved injektioner hen igennem drægtighedsperioden, fik henholdsvis 1,7 % og 3,8 % dødfødte. Et nyere dansk forsøg fra 2002 udført i 18 besætninger viser ingen forskel i antallet af dødfødte på trods af injektionsbehandling med E-vitamin kort tid før faring(5). Der findes forskellige typer af E-vitamin, naturligt E-vitamin (d-alfa-tokoferol-acetat) og syntetisk E-vitamin (dl-alfa-tokoferol-acetat). Danske forsøg har vist op til det dobbelte niveau af E-vitamin i plasma og mælk når diegivende søer tildeles naturligt E-vitamin sammenlignet med søer tildelt syntetisk E-vitamin(6,7). I det ene af disse to danske forsøg fandtes at plasma og væv fra pattegrise, 4

5 som har diet søer, der har fået naturligt E-vitamin, også har et dobbelt så højt niveau af det naturlige E-vitamin i forhold til det syntetiske E-vitamin. I forsøget fik soen tildelt begge E-vitamin typer i den samme mængde. E-vitaminerne var mærket med forskellige radioaktive isotoper, således at det i blod- og vævsprøver var muligt at skelne hvilket E-vitamin, der blev optaget bedst(7). Humant måles der også i plasma en dobbelt så høj koncentration af E-vitamin, når forsøgspersoner tildeles naturligt E-vitamin i forhold til, når de tildeles syntetisk E-vitamin(8). Fysiologisk ved man, at E-vitamin har en antioxiderende effekt på frie radikaler i cellerne. Denne effekt beskytter cellevæggene imod nedbrydning og for tidlig celledød(9). Hvilken effekt E-vitamin eventuelt kan have på forekomsten af dødfødte pattegrise, er ikke klar. I et amerikansk forsøg blev der vist forlænget faringstid og flere svagfødte grise, når søer i en længere periode blev tildelt foderblandinger med et lavt indhold af både selen og E-vitamin(10). I nærværende fagdyrlægeopgave er det forsøgt at eftervise det tidligere omtalte canadiske forsøg, med et fald i antallet af dødfødte, ved tildeling af høje doser E-vitamin(4). Til dette forsøg blev det valgt at have to forskellige typer behandlingsgrupper. En gruppe med naturligt E-vitamin og en gruppe med syntetisk E-vitamin. 2 Materiale og metode 2.1 Besætningsbeskrivelse Forsøget er foretaget i en sobesætning med 425 årssøer. Besætningens sundhedsstatus er Blå SPF+Myc+Ap2+Ap12+Dk. Besætningen har i det sidste halve år før afprøvningens start haft i gennemsnit 2,0 dødfødte grise pr. kuld. Pattegrisedødeligheden har i samme periode været 8,5 %. Der er ugedrift i besætningen med cirka 20 søer til faring pr. uge. Besætningen består af 90 % produktionssøer af racekombinationen YL og en renracet kernebesætning på 10 % søer af racekombinationen LL. Der indkøbes tørfoder. Indholdet af E-vitamin i drægtighedsblandingen er 80 mg/fes, og i diegivningsblandingen er indholdet 92 mg/fes. Søerne står i enkeltdyrsbokse med langtrug i drægtighedsstaldene. Søerne sættes i farestalden 8 dage før forventet faring. Der vaccineres rutinemæssigt imod parvovirus infektion. I de sidste 2 år har der ikke været kliniske symptomer på aktiv PRRS-infektion i besætningen. 5

6 2.2 Praktisk gennemførelse i besætningen Behandlingsgrupper Der indgik i alt tre behandlingsgrupper i afprøvningen. En behandlingsgruppe af søer der fik naturligt E-vitamin, og en anden behandlingsgruppe af søer der fik syntetisk E-vitamin, samt en tredje behandlingsgruppe af søer, som blev tildelt placebo. Forsøget har været dobbeltblindet, dvs. hverken investigator, besætningsejer eller personale på gården har vidst, hvilke søer der fik hvilken behandling. Søerne blev inddelt i de tre behandlingsgrupper RØD, GRØN og BLÅ efter et princip forklaret i afsnittet her nedenfor. For hver uge blev søerne på ugekortet udvalgt til en af de tre grupper. I den første forsøgsuge blev den første (øverste) so på ugekortet tildelt farven RØD, soen som stod nedenunder (nummer to) på ugekortet blev tildelt farven GRØN og soen der stod som nummer tre på ugekortet blev tildelt farven BLÅ. So nummer fire på ugekortet blev tildelt farven RØD osv. I anden forsøgsuge blev den første (øverste) so på ugekortet tildelt farven GRØN, soen nedenunder (nummer to) blev tildelt farven BLÅ og nummer tre RØD. So nummer fire på ugekortet blev tildelt farven GRØN osv. De følgende uger fortsattes efter samme mønster. Søerne blev fordelt i behandlingsgrupperne på ovennævnte måde, dels for at undgå eventuelle systematiske fejl - og dels fordi det var praktisk muligt / let gennemførligt Behandlinger Søerne i grupperne fik forsøgspulver dagligt de sidste dage før forventet faring. Tildelingen af forsøgspulver startede den forrige mandag før forventet faring og blev givet hver dag indtil søerne farede (det vil i alt sige dage med vitamintilskud). Hver so, der åd forsøgspulver i mindst 7 dage, blev medtaget i forsøget. De 3 typer forsøgspulvere blev tildelt som en topdressing med en mængde på 100 gram dagligt. Dosis af E-vitamin blev valgt som en 3-dobling af normal dagsdosis tildelt i det almindelige foder. Der tildeltes dagligt 1000 mg naturligt E-vitamin i den ene gruppe og 1000 mg syntetisk E-vitamin dagligt i den anden gruppe. I begge grupper var bærestoffet hvedestrømel. Placebogruppen blev alene tildelt hvedestrømel. Der var ingen forskel i de 3 forsøgspulveres udseende. Der blev ikke i besætningen iagttaget nogen forskel i søernes ædelyst på de 3 forskellige forsøgspulvere Registreringer opsamlet i forsøget I forsøget indgår data fra bedriftsløsningsprogrammet og data opsamlet på staldskemaer. Staldskemaerne var under forsøget hængt op over de enkelte søer i farestalden. Samtlige kategorier af registreringer opsamlet ved forsøget fremgår af tabel 1. 6

7 Data fra bedriftsløsning Sonummer Antal dødfødte Antal levendefødte Kuldstørrelsen (Antal dødfødte + Antal levendefødte) Lægnummer Løbedato Faringsdato Data fra staldskema Sonummer Forsøgsgruppe Manglende ædelyst Fødselshjælp Farefeberbehandling Tilførte grise til kuldet Navleblødninger Tabel 1. Samtlige kategorier af registreringer opsamlet ved forsøget. Rutinerne for opsamling af alle registreringerne blev gennemgået med alt personalet i stalden, før forsøget startede. Ved obduktioner af alle de dødfødte pattegrise tre weekender i træk (21/3, 27/3 og 3/4 2005) blev mandskabets evner til at registrere dødfødte / levendefødte pattegrise kontrolleret inden selve afprøvningens start. Obduktionerne blev foretaget af investigator ud fra det princip der bruges ved Dansk Svineproduktion(11). Ud af i alt 68 obducerede pattegrise var 3 pattegrise noteret forkert af personalet. Disse tre grise havde trukket vejret, en enkelt af disse tre var misdannet. Selve den kliniske afprøvning blev udført på samtlige ugehold i besætningen i perioden fra 1/ og frem til 1/ Statistiske metoder Bestemmelse af stikprøvens størrelse Stikprøvestørrelsen blev beregnet ud fra følgende antagelser: Formålet var at vise en forskel på proportionen af dødfødte pattegrise hos søer, der blev tildelt (I) naturligt E-vitamin (d-alfa-tokoferol-acetat) eller (II) syntetisk E-vitamin (dl-alfa-tokoferol-acetat) sammenlignet med en gruppe af søer, der blev behandlet med (III) placebo. Til beregningen anvendtes formlen til beregning af stikprøver ved sammenligning af proportioner i to behandlingsgrupper (11): n = ½ ½ [ Z (2PQ ) Z ( P Q + P Q ) ] α ( P P ) 2 e β c e e c c 2 7

8 Hvor n er stikprøven i hver behandlingsgruppe (forholdet 1:1), P er estimatet af proportionen af dødfødte i henholdsvis den behandlede P c og placebo-gruppen P e. Q er proportionen i levendefødte (1-P). Zα specificerer konfidensniveauet, som her blev valgt til 5 %, og Z β angiver undersøgelsens power her valgt til 80 %. Besætningen havde ved undersøgelsens start 2,0 dødfødte pr. kuld ud af 16 totalfødte pr. kuld. Dette svarer til en proportion på 12,5 % af dødfødte. Det blev ved udregningen af stikprøvestørrelsen antaget at E-vitamin tilskud kan give et fald på 3,5 % dødfødte pr. kuld. Dette svarer ved en kuldstørrelse på 16 totalfødte til 0,6 dødfødte mindre pr. kuld. For at måle en statistisk signifikant forskel på et 5 % konfidensniveau imellem 12,5 % dødfødte og 9,0 % dødfødte pr. kuld skal stikprøvestørrelsen være på 143 stk. i hver gruppe. Udregningen er lavet i statistikprogrammet EpiInfo Statcalc Eksklusionskriterier Det blev før forsøgets start besluttet, at søer, der ikke havde fået mindst 7 dages ration af forsøgspulveret som topdressing, skulle ekskluderes fra forsøget. 7 dage blev valgt som en realistisk behandlingsperiode, da de fleste søer i dansk svineproduktion indsættes i farestalden cirka en uge før forventet faring. Efter forsøgets start blev det vedtaget at ekskludere søer, der kun fik dødfødte pattegrise, da forklaringen på et kuld, hvor samtlige pattegrise er dødfødte, skal findes i obstetriske problemer ved faring og ikke som et udtryk for en mulig effekt af E-vitamin tilskud. Søer, der døde samme døgn som faringen fandt sted, udgik af forsøget med samme begrundelse Statistiske modeller: Resultaterne fra Bedriftsløsning-programmet blev overført til et regneark i Excel. Resultaterne fra staldskemaerne blev efterfølgende indtastet i samme Excel-regneark. Data blev derefter overført til analyse i statistikprogrammet SAS version Først blev der lavet en deskriptiv dataanalyse i PROC UNIVARIATE, resultaterne herfra er beskrevet i afsnit 3.1. Derefter blev der lavet en egentlig statistisk dataanalyse ved hjælp af logistisk regression i PROC GLIMMIX, resultaterne herfra er beskrevet i afsnit 3.2. I den logistiske regressionsmodel var den afhængige variabel i alle modeller proportionen af dødfødte i kuldet (antal dødfødte i kuldet / antal totalfødte i kuldet). De forklarende variabler var de tre behandlingsgrupper (1, 2, og 3). Derudover inkluderedes også andre forklarende variabler som farefeberbehandling, fødselshjælp og lægnummer samt diverse interaktioner mellem disse. Disse variabler var primært med i modellen som kontrol for confounding. Kuldstørrelse inkluderedes ikke i modellen som forklarende variabel, da kuldstørrelse indirekte indgår i modellens afhængige variabel. Alle modeller blev justeret for kuldeffekt (random effect af so/kuld). 8

9 Indledende blev der lavet en samlet analyse af hele datamaterialet. De mulige forklarende variabler farefeberbehandlinger, fødselshjælp og lægnummer var opdelt i klasser (klassevariabler). I de videre dataanalyser blev disse klassevariabler dikotomiserede som 0/1 ud fra en vurdering af deres odds ratio estimater. Farefeberbehandling blev kodet som 0 behandlinger vs. 1 eller flere behandlinger, fødselshjælp som ingen fødselshjælp vs. 1 eller flere gange fødselshjælp (arm i bør). Lægnummer blev kodet som unge søer (1. og 2. lægssøer) vs. gamle søer (3. lægssøer og ældre). Efter dikotomisering blev der lavet en samlet analyse af hele datamaterialet, og efterfølgende blev der lavet parvise analyser af de 3 behandlingsgrupper, dvs. (1 vs. 2, 1 vs. 3 og 2 vs. 3). I analysen af behandlingsgruppe 1 vs. 3 blev datasættet yderligere opdelt i unge og gamle søer. Alle modeller blev reduceret stepwise dvs. at mulige forklarende variabler og mulige interaktionsled blev indsat ved første step. Derefter fjernedes led fra modellen, hvis de ikke var signifikante på 5 % niveau. 9

10 3 Resultater 3.1 Beskrivende analyser I alt 475 søer indgik i forsøget. 35 af søerne havde ikke ædt forsøgsfoderet i de påkrævede 7 dage. 3 søer fik kun dødfødte pattegrise, og 2 søer døde samme døgn som faringen fandt sted. Alle disse søer blev ekskluderet fra datamaterialet inden de statistiske analyser. Se fordelingen af de ekskluderede søer i tabel 2. Årsag Gruppe nr. 1 Gruppe nr. 2 Gruppe nr. 3 Samlet antal for de 3 grupper. Manglende ædelyst Kun dødfødte So død Tabel 2. Fordelingen af søer der blev ekskluderet fra de 3 behandlingsgrupper inden dataanalysen. I alt var der 435 søer med i den endelige dataanalyse. Disse søer fordelte sig på følgende vis i behandlingsgrupperne. Se tabel 3. Gruppe nr. Farve Behandling Antal søer 1 Rød Naturligt E-vitamin Grøn Syntetisk E-vitamin Blå Placebo 148 Tabel 3. Fordelingen af søerne i de 3 behandlingsgrupper. Af de 435 søer indgik 43 søer med registreringer fra 2 faringer i det analyserede datamateriale. 10

11 For samtlige faringer i hver af de 3 behandlingsgrupper blev middelværdier for antallet af dødfødte, levendefødte, totalfødte og lægnummer beregnet. Se tabel 4. Behandling Dødfødte Levendefødte Totalfødte Lægnummer (alder på søerne) Naturligt E-vitamin 1,66 14,32 15,99 2,11 Syntetisk E-vitamin 1,94 14,23 16,18 2,35 Placebo 1,92 13,80 15,72 2,26 Tabel 4. Middelværdier for antal dødfødte mv. i de 3 behandlingsgrupper. Derudover beregnedes procenten af henholdsvis dødfødte og levendefødte pattegrise. Se tabel 5 Behandling Dødfødte i procent Levendefødte i procent Naturligt E-vitamin 10 % 90 % Syntetisk E-vitamin 11,7 % 88,3 % Placebo 11,7 % 88,3 % Tabel 5. Det procentvise antal dødfødte og levendefødte i de 3 behandlingsgrupper. 11

12 Figur 1 viser fordelingen af dødfødte pr. kuld i de 3 behandlingsgrupper. Der er flest kuld med 1 dødfødt pattegris og dette gælder for alle 3 behandlingsgrupper. Figur 1. Fordelingen af dødfødte pr. kuld i de 3 behandlingsgrupper. 12

13 Figur 2 viser fordelingen af levendefødte pr. kuld i de 3 behandlingsgrupper. Det maksimale antal levendefødte i forsøget var 22 og det mindste antal var 3. Figur 2. Fordelingen af levendefødte pr. kuld i de 3 behandlingsgrupper. 13

14 Figur 3 viser fordelingen af fødselshjælp (målt som antal gange af arm i bør ) i de 3 behandlingsgrupper. I alle 3 behandlingsgrupper har omkring 60 % af søerne ikke modtaget nogen form for fødselshjælp. Figur 3. Antal gange der er ydet fødselshjælp pr. faring i de 3 behandlingsgrupper. 14

15 Figur 4 viser fordelingen af farefeberbehandlinger i de 3 behandlingsgrupper. I alle 3 behandlingsgrupper har godt 90 % af søerne modtaget behandling for farefeber i en eller flere dage. Det maksimale antal farefeber behandlingsdage for en so i forsøget var 5 dage. Figur 4. Antal gange der er behandlet med antibiotika mod farefeber pr. faring i de 3 behandlingsgrupper. 15

16 Figur 5 viser den aldersmæssige fordeling af søerne i de 3 behandlingsgrupper. Søerne i gruppe 2 havde den højeste gennemsnitsalder med 2,35 læg pr. so. Figur 5. Aldersmæssig fordeling af søerne på de enkelte lægnumre i de 3 behandlingsgrupper. 16

17 3.2 Analyser af sammenhængen mellem proportionen af dødfødte i kuldet og behandling med E-vitamin Behandlingseffekt - det fulde datasæt I den logistiske model på det fulde datasæt, hvor de forklarende variabler var behandlingsgruppe, farefeberbehandling, fødselshjælp, lægnummer og interaktionen mellem behandlingsgruppe og lægnummer fandtes ingen signifikant samlet effekt (type III-test) af behandling. Odds ratio estimaterne for de 3 klassevariabler (farefeberbehandling, fødselshjælp og lægnummer) viste, at der var to risikoniveauer for hver variabel. De forklarende variabler farefeberbehandlinger, fødselshjælp og lægnummer blev derfor kodet som dikotome som forklaret i afsnit Dette forenklede model og fortolkning af resultaterne væsentligt. I en model med behandlingsgruppe og de dikotomiserede variabler som forklarende, samt interaktionen mellem behandlingsgruppe og lægnummer fandtes en signifikant effekt af behandling der var forskel på behandlingsgruppe 1 og 3 (p=0,0459), men ikke på 1 og 2 (p=0,2659) og 2 og 3 (p=0,3341). Derudover fandtes følgende signifikante sammenhænge imellem proportionen af dødfødte og farefeberbehandling, fødselshjælp og lægnummer. Se tabel 6. Dikotomiserede Odds Ratio Konfidens interval P-værdi variable 0 vs. 1 Farefeberbehandling 0,54 0,34 0,87 0,01 Fødselshjælp 0,73 0,60 0,88 0,001 Lægnummer 0,46 0,46 0,64 < 0,0001 Tabel 6. Resultater fra modellen med den samlede analyse af de 3 Behandlingsgrupper og dikotomiserede variabler. Modellen viste, at der var signifikant færre dødfødte ved de søer, der ikke havde brug for farefeberbehandling, fødselshjælp eller som var 1. eller 2. lægssøer. For eksempel er odds for dødfødt i kuldet 0,46 gange lavere i unge søer (læg 1+2) vs. gamle søer (læg 3 og derover). Interaktionsleddet var samlet set ved (type III-test) non-signifikant, (p=0,10), men signifikant for nogle af kombinationerne af behandlingsgruppe og læg og ikke for andre (resultater ikke vist). Det blev derfor besluttet at undersøge effekten af behandling i detaljer for behandlingsgrupperne parvist. Og for analysen af behandlingsgruppe 1 vs. 3 blev denne yderligere opdelt i henholdsvis unge og gamle søer se nedenfor. 17

18 3.2.2 Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs. 2 Der fandtes ikke en signifikant forskel på dødeligheden i behandlingsgruppe 1 og 2 (p=0,4). Der var signifikante sammenhænge mellem dødelighed i kuldet og variablene fødselshjælp og lægnummer. Der var ingen interaktion mellem behandlingsgruppe og lægnummer. Se tabel 7. Dikotomiserede Odds Ratio Konfidens interval P-værdi variable 0 vs. 1 Fødselshjælp 0,75 0,58 0,96 0,02 Lægnummer 0,68 0,53 0,88 0,003 Tabel 7. Resultater fra modellen med analyse af behandlingsgruppe 1 og 2. Modellen viste, at der var signifikant færre dødfødte ved de søer, der ikke havde brug for fødselshjælp eller som var 1. eller 2. lægssøer Sammenligning af behandlingsgruppe 2 vs. 3 Der fandtes ikke en signifikant forskel på dødeligheden i behandlingsgruppe 2 og 3 (p=0,9). Der var signifikante sammenhænge mellem dødelighed i kuldet og variablerne farefeberbehandling, fødselshjælp og lægnummer. Der var ingen interaktion mellem behandlingsgruppe og lægnummer. Se tabel 8. Dikotomiserede Odds Ratio Konfidens interval P-værdi variable 0 vs. 1 Farefeberbehandling 0,76 0,6 0,96 0,02 Fødselshjælp 0,55 0,43 0,7 <0,0001 Lægnummer 0,53 0,29 0,97 0,04 Tabel 8. Resultater fra modellen med analyse af behandlingsgruppe 2 og 3. Modellen viste, at der var signifikant færre dødfødte ved de søer der ikke havde brug for farefeberbehandling, ikke havde fået fødselshjælp eller som var 1. eller 2. lægssøer Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs. 3 Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs. 3 alle søer samlet Der fandtes en signifikant forskel på dødeligheden i behandlingsgruppe 1 og 3 og en signifikant interaktion imellem behandlingsgruppe og lægnummer. Resultaterne fra den samlede analyse af 1 vs. 3 er ikke vist. For at forsimple tolkningen af modellens resultater opdeltes den samlede analyse af 1 vs. 3 i to analyser. En analyse for de unge søer og en analyse for de gamle søer se nedenfor. 18

19 Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs. 3 de unge søer Der fandtes ikke en signifikant forskel på dødeligheden i behandlingsgruppe 1 og 3 de unge søer (p=0,37). Der var signifikante sammenhænge mellem dødelighed i kuldet og variablerne farefeberbehandling og fødselshjælp. Se tabel 9. Dikotomiserede Odds Ratio Konfidens interval P-værdi variable 0 vs. 1 Farefeberbehandling 0,63 0,46 0,86 0,004 Fødselshjælp 0,42 0,20 0,86 0,02 Tabel 9. Resultater fra modellen med analysen af unge søer i behandlingsgruppe 1 og 3. Modellen viste, at der var signifikant færre dødfødte ved de søer, der ikke havde brug for farefeberbehandling eller ikke havde fået fødselshjælp. Sammenligning af behandlingsgruppe 1 vs. 3 de gamle søer Blandt gamle søer fandtes en signifikant forskel på dødeligheden i behandlingsgruppe 1 og 3 (p=0,03). Se tabel 10. Behandlingsgruppe 1 Odds Ratio Konfidens interval P-værdi vs. 3 Behandlingsgruppe 0,69 0,49 0,96 0,03 Tabel 10. Resultater fra slutmodellen med analysen af gamle søer i forsøgsgruppe 1 og 3. I denne slutmodel er der signifikant forskel i antallet af dødfødte ved de gamle søer imellem behandlingsgruppe 1 og 3. Odds for dødfødt i kuldet er 0,69 i gruppe 1 sammenlignet med gruppe 3 dvs. der er 1/0,69=1,45 gange højere odds (risiko) for dødfødt i kuldet i behandlingsgruppe 3 sammenlignet med behandlingsgruppe 1. 19

20 Figur 6 viser proportionen af dødfødte i de 3 behandlingsgrupper fordelt på alder. I den første spalte (mærket = 0) er resultaterne fra de unge søer samlet. I den anden spalte (mærket = 1) er resultaterne fra de gamle søer samlet. Af de to markeringer i figur 6 fremgår det, at proportionen af dødfødte er 0,124, i gruppen af gamle søer der har fået naturligt E-vitamin og i placebogruppen af gamle søer er proportionen for dødfødte 0,167. Det er imellem disse to markerede grupper af søer at der er signifikant forskel i proportionen af dødfødte pattegrise, jævnfør resultaterne fra slutmodellen for de gamle søer i behandlingsgruppe 1 vs. 3. Figur 6. Proportionen af dødfødte pattegrise i de 3 behandlingsgrupper underopdelt på alder: Unge søer (1. lægssøer og 2. lægssøer) udgør den venstre spalte. Gamle søer (3. lægssøer og ældre) udgør den højre spalte. Øverste række (nr. 1) er behandlingsgruppe 1 naturligt E-vitamin. Midterste række (nr. 2) er behandlingsgruppe 2 syntetisk E-vitamin. Nederste række (nr. 3) er behandlingsgruppe 3 placebo. 20

21 4 Diskussion: 4.1 Diskussion af resultaterne: Resultaterne fra den samlede analyse af datasættet er indeholdt i tabel 6. Der er en signifikant sammenhæng imellem proportionen af dødfødte og de forklarende variabler farefeberbehandling, fødselshjælp og lægnummer. Det er således beskyttende faktorer; ikke at have fået farefeberbehandling, ikke at have fået fødselshjælp og at være en 1. lægsso eller 2. lægsso. Disse resultater giver også fornuftige fysiologiske sammenhænge: En so, der ikke har modtaget antibiotikabehandling efter faring imod farefeber, har sandsynligvis klaret faringen godt, i denne besætning, hvor ellers 90 % af søerne behandles for farefeber i mindst en dag efter faring. En so, der ikke har modtaget fødselshjælp, har selv kunnet klare faringen uden indblanding af nogen art fra menneskelig side. I forsøgsbesætningen er det cirka 60 % af søerne, som ikke har modtaget fødselshjælp. At der iblandt disse 60 % af søerne er signifikant færre dødfødte, kan skyldes, at disse søer simpelthen er bedre til at føde levende grise. I litteraturen nævnes at dødfødte også kan skyldes, at fødselshjælp ydes forkert, i hvert fald hvis søerne ved forkert ydet fødselshjælp stresses unødigt. Dette påpeges i en stor dansk undersøgelse som en mulig årsag til dødfødte i besætninger med mange dødfødte pattegrise(13). En so, der er ung i dette datasæt (en 1. lægsso eller 2. lægsso), har mindre tendens til at få dødfødte. Det er en almindelig observation fra andre studier, at yngre søer får færre dødfødte pattegrise(2). Resultaterne for de forskellige behandlingsgrupper analyseret parvis 1 vs. 2 og 2 vs. 3 viser samme resultater med hensyn til fødselshjælp og lægnummer som ved den samlede analyse af alle 3 behandlingsgrupper. Dvs. ingen fødselshjælp og at være en 1. lægsso eller 2. lægsso er beskyttende faktorer i begge analyser. Resultaterne fra den parvise analyse af behandlingsgruppe 1 vs. 3 viser en signifikant forskel på dødeligheden, når interaktionsleddet mellem behandlingsgruppe og lægnummer indsættes. Derfor blev datasættet opdelt i unge og gamle søer for at gøre tolkningen mere simpel. I analysen af de unge søer i 1 vs. 3 fandtes ingen effekt på dødeligheden af behandlingsgruppe, men en signifikant effekt af farefeberbehandling og fødselshjælp. Dvs. ingen farefeberbehandling og ingen fødselshjælp er beskyttende faktorer i analysen af de unge søer i 1 vs. 3. I analysen af de gamle søer i 1 vs. 3 fandtes en signifikant effekt af behandlingsgruppe (p=0,03) på dødeligheden. I dette forsøg er der en beskyttende effekt på antallet af dødfødte i kuldet i gruppe 1 med odds på 0,686 sammenlignet med gruppe 3. Det betyder, der iblandt gamle søer i dette forsøg er en beskyttende effekt imod at få dødfødte pattegrise ved tildeling af naturligt E-vitamin sammenlignet med placebo. Det har været svært at finde lignende resultater i litteraturen. 21

Tildeling af multivitamin til søer før faring

Tildeling af multivitamin til søer før faring Vitaminforsøg Tildeling af multivitamin til søer før faring Praktisk forsøg Fagdyrlægekursus Tine Kjær Schøning Maj 2006 Resumé Med baggrund i et stigende antal fødte grise kunne det være relevant at undersøge,

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise HOLD PATTEGRISENE I LIVE Seniorkonsulent Dorthe Poulsgård Frandsen, SEGES VSP Svinerådgiver Inga Riber, LandboNord Brønderslev 6. nov. 206 HVAD SKAL DU HØRE OM? Erfaringer fra besætninger, der gerne vil

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION MEDDELELSE NR. 954 Behandling med antibiotika eller/og smertestillende medicin i 2 dage havde minimal effekt på, om

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol. 1. Medicinregistrering WinSvin kan registrere medicinske behandlinger, genordinere medicin, beregne restmængde og udskrive

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

Besætningsoplysninger

Besætningsoplysninger CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: RISIKOFAKTORER FOR DØDELIGHED FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR.1052 Undersøgelse viser, at det er muligt at reducere dødeligheden blandt grisene i farestalden med op til 55 % og i smågrisestalden

Læs mere

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 5. oktober 11 Ved Michael Groes Christensen og Gunner Sørensen, VSP Docuwise: 1. Hvorfor en strategi? Den bedste

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK Faringsprocent Udviklingen i faringsprocent i E-kontrollerne 88 87 86 85 84 83 82 81 94-95 95-96 96-97 97-98 98-99 99-2000 2000-01 01-02 02-03

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2013 NOTAT NR. 1422 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2013 viser, at der er en fremgang på ca. 0,4 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED

BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED BETYDNINGEN AF SPF-SYGDOMME FOR PRODUKTIVITET, ANTIBIOTIKAFORBRUG OG SUNDHED MEDDELELSE NR. 1039 SPF-status betød ikke noget i sobesætninger. For smågrise var tabet 6,50 kr./ produceret gris i besætninger

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE? Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder Team Fodereffektivitet, Videncenter for Svineproduktion Minikonference Comwell Middelfart 21.september 2015 ET KIG PÅ DATA BAG LANDSGENNEMSNITTET

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS

FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS Støttet af: FARINGSFORLØB FOR LØSE SØER OG SØER I BOKS MEDDELELSE NR. 1008 Der var ikke forskel i faringsforløbet eller i antal dødfødte ved løse søer i forhold til søer i boks. Der var højere pattegrisedødelighed

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016 NOTAT NR. 1716 Landsgennemsnittet for produktivitet 2016 viser en fremgang på 0,8 fravænnet gris pr. årsso. Både smågrise og slagtesvin viser

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2.

C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b2. C) Perspektiv jeres kommunes resultater vha. jeres svar på spørgsmål b1 og b. 5.000 4.800 4.600 4.400 4.00 4.000 3.800 3.600 3.400 3.00 3.000 1.19% 14.9% 7.38% 40.48% 53.57% 66.67% 79.76% 9.86% 010 011

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen

SvineVet. Intern smittebeskyttelse i soholdet. Lise-Lotte Pedersen Intern smittebeskyttelse i soholdet Lise-Lotte Pedersen Hvordan forhindrer vi rent praktisk, at virus og bakterier (patogener) spredes i besætningen Spredning af patogener i stalden Via trynekontakt Via

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere