DJF. rapport. Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF. rapport. Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen"

Transkript

1 DJF Juni 2001 rapport Nr. 27 Husdyrbrug Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen Evitamin til malkekøer forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger

2 Evitamin til malkekøer forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger Betina S. Knudsen, John E. Hermansen & Troels Kristensen Afdeling for Jordbrugssystemer Postboks 50 DK8830 Tjele Søren K. Jensen Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Postboks 50 DK8830 Tjele Mette Olaf Nielsen Institut for Anatomi og Fysiologi Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Grønnegårdsvej 7 DK1870 Frederiksberg C. DJF rapport Husdyrbrug nr. 27 juni 2001 Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf Forskningscenter Foulum Fax Postboks Tjele Løssalg: t.o.m. 50 sider 50, kr. (incl. moms) t.o.m. 100 sider 75, kr. over 100 sider 100, kr. Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.

3 FORORD Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i en årrække gennemført undersøgelser vedrørende økologisk mælkeproduktion. Undersøgelserne har primært været bygget op omkring projektet Demonstration og udvikling af økologiske landbrugssystemer, hvor der deltager 21 private økologiske bedrifter, og projektet Økologiske mælkeprodukter. Begge projekter er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. De detaljerede registreringer af produktionens gennemførelse, som foretaget i disse projekter har dannet grundlag for nærværende arbejde, der er gennemført som led i hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks Jordbrugs Forskning. Alle forsøgsværter takkes for et godt samarbejde omkring projektets udførelse. Endvidere rettes tak til forsøgsteknikerne Henning Bjerre, Gunnar Grønning, Helge Yde, Niels H. Thomsen, Orla Nielsen, Michael Hansen samt til edbmedarbejder Jytte Christensen og overassistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbejdelse af rapporten. Forskningscenter Foulum Maj 2001 Harald E. Mikkelsen Forskningschef 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Baggrund og mål 6 2 Evitamin s funktion og indhold i blod og mælk samt betydning for mælkens 7 kvalitet og forekomst af sygdomme. 2.1 Struktur og biologisk aktivitet Fordøjelse og absorption Funktion Indholdet af Evitamin i blodplasma og mælk Betydning for mælkens kvalitet Betydning for forekomst af sygdomme Metoder til vurdering af malkekøers Evitamin status Konklusion 29 3 Fodermidlernes indhold af Evitamin Grovfoder Kraftfoder og tilskudspræparater Typetal for Evitamin indholdet i danske fodermidler 35 4 Materialer og metoder ved undersøgelser i besætninger Nøgletal for økologiske malkekvægsbesætninger Dataindsamling Statistiske metoder 40 5 Evitamin tildeling, vitaminstatus og sygdomsfrekvens i økologiske malkekvægsbesætninger Evitamin tildeling Indholdet af Evitamin i tankmælken Evitamin status Sygdomsfrekvens Anbefaling 55 6 Konklusion 57 7 Litteraturliste 59 8 Appendiks 75 3

5 SAMMENDRAG I økologiske malkekvægsbesætninger gives ikke konsekvent direkte vitamintilskud, dels af principielle grunde og dels som følge af begrænsninger i de præparater, der kan tilbydes. Herved beror malkekøernes Evitamin forsyning i høj grad på fodermidlernes naturlige indhold heraf. På baggrund af den foreliggende litteratur er Evitamin s funktion, indhold i blod og mælk samt betydningen for mælkens kvalitet og forekomsten af sygdomme beskrevet. Naturligt forekommende Evitamin har en højere biologisk aktivitet (virkning) end syntetisk Evitamin, der bruges i tilskudspræparater. Malkekøernes Evitamin status ser ud til at kunne vurderes ud fra såvel indholdet i mælkefedtet som indholdet i blodplasma. Generelt kan det vurderes, at et indhold på mindst 20 µg/g mælkefedt eller 3 µg/ml blodplasma kan tolkes som en god vitamin status i forhold til såvel risiko for oxidation som en optimal immunfunktion. I den sidste del af goldperioden og lige efter kælvning ses et fald i blodets indhold af Evitamin. Herved fås ofte en lavere Evitamin koncentration end det niveau, der anses for nødvendigt for at opnå en optimal immunfunktion. Tilskud af Evitamin i denne periode kan til en vis grad udligne dette. Der er i flere undersøgelser med normale foderrationer fundet, at tilskud af Evitamin i goldperiode og i den tidlige laktation medførte en reduceret forekomst af mastitis. Der er ligeledes i nogle undersøgelser fundet en reduceret forekomst af tilbageholdt efterbyrd ved tilskud af E vitamin, men fælles for sidstnævnte undersøgelser har været at den generelle forsyning med Evitamin var lav. Mælkens indhold af Evitamin følger i vid udstrækning indholdet i blodet, som er en funktion af tildelingen ved normale niveauer. For lavt Evitamin indhold i mælken øger risikoen for oxidation og harsk smag. Fodermidlernes indhold af Evitamin er beskrevet sammen med de vigtigste forhold, der påvirker indholdet. På grundlag af registreringer hos 12 økologiske forsøgsværter over en periode på to år, hvoraf fem værter anvendte tilskud af Evitamin i vinterperioden, er malkekøernes forsyning med Evitamin beregnet på grundlag af typetal for fodermidlernes indhold. Vitaminindholdet i mælken er målt, og besætningernes Evitamin status er vurderet ved Evitamin indholdet i mælkefedt. Frekvensen af dyrlæge behandlede sygdomme er sat i relation til vitamin tildelingen og den vurderede status. Den gennemsnitlige tildeling i sommerperioden var ca mg Evitamin pr. ko daglig. I vinterperioden tildeltes ca. 750 mg i besætninger, hvor der ikke blev givet tilskud, og ca mg i besætninger, der gav tilskud. Mælkens indhold af Evitamin udviste en klar sæsonvariation fra i gennemsnit 1,1 µg/ml i sommerperioden til 0,9 µg/ml i vinterperioden. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem besætningernes Evitamin tildeling og frekvensen af alle sygdomme og yverlidelser. 4

6 Derimod var der ikke nogen sammenhæng mellem besætningernes Evitamin tildeling og frekvensen af reproduktionslidelser. Det konkluderes, at de nuværende danske normer for Evitamin næppe er tilstrækkelige til at sikre en optimal Evitamin status, og der gives forslag til hvorledes en besætnings Evitamin status kan vurderes ved mælkeprøver. 5

7 1 BAGGRUND OG MÅL I de økologiske malkekvægsbesætninger udgør den produktionsbetingede sygdom mastitis det væsentligste sundhedsproblem (Vaarst & Enevoldsen, 1995). En effektiv forebyggelse af tabsgivende faktorer, såsom de produktionsbetingede sygdomme, er af stor betydning for produktionen af kvalitetsvarer samt for dyrenes velfærd, idet forudsætningen herfor er sunde dyr. Endvidere har forekomsten af sygdomme betydning for den enkelte besætnings rentabilitet, idet tilbageholdelsestiden af mælken er tre gange så lang efter antibiotikabehandling i økologiske besætninger end i konventionelle. Der er mange resultater, der tyder på, at køernes Evitamin tildeling har betydning for deres sundhed og herunder specielt yversundheden. Der er endvidere rejst spørgsmålstegn ved, om de danske normer for Evitamin i alle tilfælde er høje nok. For den økologiske mælkeproduktion har dette en særlig interesse, idet der ikke automatisk foregår tildeling af betydelige tilskud af Evitamin. Problemstillingen er yderligere aktualiseret af den seneste revision af tilladte tilskudsfodermidler i den økologiske mælkeproduktion, der i princippet udelukker anvendelse af syntetiske E vitamin præparater. Dette medfører, at køernes forsyning med Evitamin i høj grad bliver afhængig af fodermidlernes naturlige indhold heraf. På denne baggrund er det målet med nærværende arbejde, der er udført som et led i hovedforfatterens masterafhandling at give en litteraturoversigt over Evitamin s funktion og indhold i blod og mælk at give en litteraturoversigt over betydningen af køernes Evitamin forsyning for mælkens kvalitet og forekomst af sygdomme at opdatere den foreliggende viden om fodermidlernes naturlige indhold og E vitamin og variationsårsager hertil og på grundlag af ovennævnte at undersøge den forventede forsyning med Evitamin i eksisterende økologiske malkekvægsbesætninger, herunder såvel besætninger hvori der gives tilskud som besætninger, hvori der ikke gives tilskud at undersøge, om der var sammenhæng med besætningernes Evitamin forsyning og henholdsvis Evitamin status udtrykt ved mælkens indhold af E vitamin og sygdomsfrekvensen. 6

8 2 EVITAMIN s FUNKTION, INDHOLD I BLODPLASMA OG MÆLK SAMT BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET OG FOREKOMST AF SYGDOMME Evitamin blev opdaget i 1922, som et essentielt fedtopløseligt stof for normal reproduktion hos rotter (Evans & Bishop, 1922). Evitamin er et essentielt næringsstof, idet tocopherol ikke kan dannes af pattedyr (Janiszowska & Pennock, 1976; Bauernfeind, 1980; Putnam & Comben, 1987). Der foregår således ingen syntese, hvorfor dyrene er afhængige af Evitamin tilførsel via fodret og/eller via tilskudspræparater. Interessen for Evitamin er øget i takt med den stigende forståelse af vitaminets fysiologiske funktioner. 2.1 STRUKTUR OG BIOLOGISK AKTIVITET Evitamin er fællesbetegnelsen for en gruppe fedtopløselige forbindelser. Der eksisterer otte naturligt forekommende former af Evitamin, som kan opdeles i to grupper á fire i henhold til om molekylets sidekæde er mættet (tocopheroler) eller umættet (tocotrienoler) (e.g. Parrish, 1980; Elsas & McCormick, 1986; Putnam & Comben, 1987; Treuthardt, 1992; Pryor, 1996). I tabel 2.1 er den kemiske struktur af de fire naturligt forekomne tocopheroler illustreret. Tabel 2.1. Nomenklatur og kemisk struktur af naturligt forekommende tocopheroler (mod.e. Roels, 1967; Hjarde, et al., 1973; Kasparek, 1980; Parrish, 1980; Bieri, 1984; Wills, 1985; Treuthardt, 1992). R 2 R 3 O Me Me Me Me HO R 1 Forbindelse Stereokemisk struktur R1 R2 R3 αtocophorol βtocopherol γtocopherol δtocopherol 5,7,8Trimethyltocol 5,8Dimethyltocol 7,8Dimethyltocol 8Monomethyltocol Me Me H H Me H Me H Me Me Me Me R 1, R 2 og R 3 henviser til figuren, Me: Methylgruppe (CH 3), OH: Hydroxylgruppe, H: Hydrogen, α: alfa, β: beta, γ: gamma, δ: delta. Evitamin kan desuden findes på to former, d og lform, efter den rummelige struktur. De naturlige former af Evitamin har alle dform, og benævnes f.eks. som dαtocopherol (Hjarde et al., 1973; Leth & Søndergaard, 1977; Bieri & McKenna, 1981). Isomere med dform er mere aktive end isomere med lform (e.g. Scott & Desai, 1964; Bieri, 1984; Pond et al., 1995). Det er kun tocopherolerne, der spiller en vigtig fysiologisk rolle (Weber et al., 1964; Bondi, 1987), hvorfor det kun er disse, der vil blive behandlet i det efterfølgende. Som følge af dette vil Evitamin og tocopherol, blive betragtet som synonymer, hvilket ligeledes ofte praktiseres i litteraturen (e.g. Walker, 1979, Pryor, 1996). 7

9 Stabiliteten af naturligt forekommende tocopheroler er relativ lav. Da esterifikation forbedrer stabiliteten af tocopherol, findes det kommercielle Evitamin almindeligvis som dlαtocopheryl acetat. Tidligere blev Evitamin oftest udtrykt i Internationale Enheder (IU), men i dag benyttes primært mg Evitamin pr. kg ts. En IU af Evitamin er defineret som 1 mg af syntetisk dlαtocopheryl acetat (e.g. Young et al., 1975; Bieri, 1984; Putnam & Comben, 1987; McDonald et al., 1988; Pond et al., 1995). Syntetisk dlαtocopheryl acetat har en betydelig lavere biologisk aktivitet end den naturlige form, hvilket er illustreret i tabel 2.2. Tabel 2.2 Biologisk aktivitet af syntetisk Evitamin i forhold til naturligt E vitamin. Reference dαtocopherol (naturligt) dlαtocopheryl acetat (syntetisk) Webster (1979) 100% 73% Pryor (1996) 100% 67% Man skal således være opmærksom på, at det Evitamin (dlαtocopheryl acetat), som gives via tilskud har en lavere biologisk aktivitet end det Evitamin (dαtocopherol), som forefindes naturligt i fodermidler. 2.2 FORDØJELSE OG ABSORPTION Foderets indhold af lipider består primært af triglycerider (hovedsagligt fra kraftfoder og korn) samt af galaktolipider og phospholipider (primært fra grønfoder), men tillige af de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K), m.m. (Hindhede, 1983; Mainz, 1988; Pond et al., 1995). De fedtopløselige vitaminer følger fodermidlernes fedtfase og absorberes sammen med lipiderne fra foderet (e.g. GalloTorres, 1980; Christensen, 1983; Van Soest, 1994). Det er således nødvendigt med en normal sekretion af bugspytsekret og galdesalte for at danne miceller (emulsion), hvori de fedtopløselige vitaminer inkorporeres sammen med hydrolyserede lipider før absorption i tarmepithelet (Elsas & McCormick, 1986; Herdt & Stowe, 1991). Evitamin absorberes i tyndtarmen primært fra jejenum (Hidiroglou & Jenkins, 1974; Pryor, 1996), hvor det passerer tarmvæggen til det systemiske kredsløb via det lymfatiske system (Johnson & Pover, 1962; Bieri & Farrell, 1976; Elsas & McCormick, 1986). I lymfen cirkulerer Evitamin bundet til nonspecifikke lipidproteiner (e.g. GalloTorres et al., 1971; Behrens et al., 1982; Traber & Kayden, 1984). Supplering med Evitamin forekommer oftest i form af dlαtocopheryl acetat, som før absorption skal hydrolyseres til frit tocopherol i tarmlumen. Hydrolysen foregår fortrinsvis med den galdesalt stimulerede esterase, carboxyl ester hydrolase, som udskilles fra bugspytkirtlen. 8

10 Absorptionen af Evitamin fra foderet er relativ lav, og er fundet at ligge i intervallet 1045% af den mængde, der er indtaget med foderet (e.g. Johnson & Pover, 1962; Bondi, 1987; Pond et al., 1995). Weber et al. (1962), Akerib & Sterner (1971) og Gallo Torres et al. (1971) fandt, at der er en interaktion mellem Evitamin og andelen af polyumættede fedtsyrer, specielt linolensyre, i foderet. Undersøgelserne viste, at polyumættede fedtsyrer nedsætter den tilsyneladende absorption, sandsynligvis gennem inaktivering i vommen eller øget oxidation af Evitamin i tarmen. Alderson et al. (1971) fandt, at der var et væsentligt tab af Evitamin i de præintestinale regioner ved en forøgelse af kraftfoderandelen. Ved fodring med 4060% kraftfoder forsvandt således 2225% af det optagne Evitamin i vommen, medens der forsvandt omkring 42% ved fodring med 80% kraftfoder. Hidiroglou & Jenkins (1974) fandt hos får et højere indhold af Evitamin i blod og væv, når vitamintilskuddet blev tildelt i duodenum sammenlignet med tildeling i vommen og løben. Disse resultater verificerer således, at Evitamin forbruges under de tilstande, som eksisterer i vommen. 2.3 FUNKTION Evitamin er en meget vigtig komponent i alle cellemembraner, idet vitaminet forebygger peroxidering af bl.a. membranlipiderne og beskytter derved celler og omkringliggende væv mod ødelæggelser. Dette har betydning for bl.a. dyrets immunforsvar og for mælkens kvalitet og holdbarhed. Antioxidant Evitamin er den primære fedtopløselige antioxidant in vivo, og findes indlejret i alle cellemembraners lipidfase. Evitamin er den væsentligste celluære beskytter mod oxidative ødelæggelser (Glavind, 1973; McCay & King, 1980). Mikromineralet selen er ikke i sig selv nogen antioxidant, men mineralet inkorporeres i enzymet glutathion perioxidase (GSHPx), som primært fungerer som intracelluær (i cytoplasmaet og i mitochondrier) antioxidant (Hansen, 1983; Hogan et al., 1993). Når først enzymet er mættet med selen, vil yderligere tilsætning af mineralet til systemet ikke øge dets antioxidative evne (Bendich, 1990). GSHPx findes især i de røde og hvide blodlegemer. Antioxidanter beskytter cellernes ydre og indre mod oxideringsskader, der kan opstå i forbindelse med det normale cellestofskifte, idet Evitamin og GSHPx kan neutralisere de dannede frie radikaler (R : hydrogenperoxid, H2O2; hydroxyl, OH ) (Hoekstra, 1975; Babior, 1984; Putnam & Comben, 1987). Alle umættede fedtsyrer, og specielt dem der indeholder mere end to dobbeltbindinger, er meget modtagelige overfor angreb af de frie radikaler, hvorved der dannes peroxider. Da alle cellemembraner indholder polyumættede fedtsyrer (PUFA), såsom phospholipider, er de potentielle angrebssteder for frie radikaler (Coniglio, 1984; Wills, 1985). Specielt under en betændelsestilstand kan dannelsen af frie radikaler stige kraftigt i de fagocyterende celler (neutrophiler, m.fl.). Dannelsen af de frie radikaler er et vigtig led i bekæmpelsen af en infektion, idet de virker bakteriedræbende. Men bliver 9

11 overskydende oxygenmetabolitter ikke neutraliseret vil de virke toksiske for de fagocyterende celler selv (Bendich, 1996). Evitamin medfører forbedret evne af blodneutrofiler til at lokalisere og bekæmpe patogene bakterier (Weiss, 1998). Antioxidanterne (herunder Evitamin) er derfor af stor betydning for et velfungerende immunsystem foruden tillige at beskytte det omkringliggende væv mod ødelæggelse (oxidering). Immunrespons Koens primære beskyttelse mod mikroorganismer er huden og slimhinderne, men undertiden invaderer mikroberne organismen, sædvanligvis gennem revner og sår f.eks. på patterne (Nickerson, 1985; Agger et al., 1995; Waller, 1998). Når mikroberne er trængt ind i organismen træder dyrets immunsystem i kraft. Immunforsvaret kan inddeles i nonspecifikke og specifikke immunsystem (Agger et al., 1995; Sordillo et al., 1997). Det nonspecifikke immunrespons varetages af makrofager og neutrophile granulocytter, som fagocyterer og dræber det infektiøse agens. Processen støttes endvidere af komplementproteiner, der har betydning for aktivering af fagocytose, lysering, kemotaksi, m.m. (Agger et al., 1995; Waller, 1998). Det første trin i et immunrespons er bevægelsen af fagocytter til infektionsstedet. Det næste trin i processen er fagocytose, der involverer fagocytternes optagelse samt fordøjelse af bakterier (mikrobicid mekanisme). I forbindelse med fordøjelsen af bakterier sker der en markant stigning i den oxidative metabolisme, det såkaldte "respiratoriske burst". Formålet med det "respiratoriske burst" er, at danne forskellige oxiderende agens, såsom hydrogenperoxid, der virker bakteriedræbende (Targowski, 1983; Babior, 1984; Hogan et al., 1993). De fagocytdannede oxygenmetabolitter er nødvendige i den mikrobicide mekanisme, men de producerede frie radikaler kan tillige ødelægge fagocytterne selv samt det omliggende væv (Weiss & LoBuglio, 1982). Evitamin beskytter, som antioxidant, fagocytterne mod den cytotoksiske effekt af oxygenmetabolitterne, hvorved immunforsvaret forbedres (e.g. Philpot & Nickerson, 1991; Hogan et al., 1992; Gyang et al., 1984). En styrkelse af immunresponset i form af en forbedring af fagocytternes funktion ved tilskud af Evitamin er efterhånden generelt accepteret i litteraturen. Ifølge Finch & Turner (1996) kan mangel på Evitamin have en negativ effekt på fagocytternes evne til at migrere til infektionsstedet. TianQuan et al. (1994) fandt eksempelvis en stigning i neutrophilernes migration med 38% om sommeren i forhold til i vinterperioden, hvilket blev forklaret ved, at køerne generelt har en højere Evitamin status i sommerperioden, hvor udbuddet af grønfoder er størst. Effektiviteten af neutrophilernes bevægelse til infektionsstedet afhænger af produktionen af kemotaksiske stoffer samt neutrophilernes evne til at respondere på de kemotaksiske stoffer. Kemotaksisk respons af neutrophiler er oftest nedsat omkring kælvning (Tengerdy, 1980). Politis et al. (1996) fandt en signifikant forøgelse på 30 10

12 83% af det kemotaksiske respons af neutrophilerne i blodet ved supplement af E vitamin (3.000 mg/ko/dag plus injektion af mg 1 u.f.k.) i perioden omkring kælvning. EicherPruitt et al. (1992) fandt tilsvarende forbedringer af neutrophilernes kemotaksi hos Evitamin supplerede (57 mg/kg mælkeerstatning) tyrekalve. Politis et al. (1995) fandt endvidere, at supplement med Evitamin i den tidlige laktation var til gavn for blodets makrofager, idet bl.a. produktionen af interleukiner steg, hvilket ligeledes er fundet af Bendich (1993). Leukiner medfører bl.a. tiltrækning af neutrophiler til det inflammatoriske sted (Willis, 1984; Lands, 1991; Ganong, 1993; Smith et al., 1997). Hogan et al. (1990) fandt ved tilskud af Evitamin (700 mg/ko/dag) en signifikant stigning i neutrophilers intracelluære drab af Staphylococcus aureus og Escherichia coli på henholdsvis 15 og 30%. Hogan et al. (1992) fandt ligeledes en stigning i det intracelluære drab af bakterier på 12% hos Evitamin supplerede køer. En signifikant forbedring af det intracelluære drab af S. aureus ved tilskud af Evitamin (1.000 mg/ko/dag) er tillige fundet af Gyang et al. (1984). Den positive effekt af Evitamin tilskrives ifølge førnævnte forfatterne, at Evitamin hæmmer autooxidation af polyumættede fedtsyrer i neutrophilernes membraner og derved forbedrer neutrophilernes funktion. Sammenhængen mellem Evitamin og neutrophilers intracelluære drab af bakterier er illustreret i figur 2.1 og Neutrophil drab (%) Dage efter kæ lvning Figur 2.1 Intracelluære drab (%) af bakterier af neutrophiler hos kontrolkøer, der fik injekteret placebo 10 og 5 d.f.k. ( ) og hos køer injekteret med mg dlαtocopheryl acetat 10 og 5 d.f.k. ( ) (mod.e. Hogan et al., 1992). 11

13 Neutrophil drab (%) α tocopherol (µ g/ml) Figur 2.2 Sammenhængen mellem intracelluære drab af bakterier af neutrophiler (%) og plasmakoncentrationer af αtocopherol (µg/ml) ved kælvning (mod.e. Hogan et al., 1993). Det ses ud fra figur 2.2, at der er en positiv sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af Evitamin og neutrophilernes intracelluære drab af bakterier. Således ses en stigning i neutrophilernes drab på 25% ved, at øge plasmakoncentrationen fra 1 til 3 µg αtocopherol/ml. Resultaterne tyder således på, at der må tilstræbes en plasmakoncentration på mindst 3 µg/ml for at have optimal immunfunktion. Det specifikke immunsystem består grundlæggende af antistoffer og lymfocytter. Der er to typer af lymfocytter; Blymfocytter, som kan udvikles til antistofproducerende celler og Tlymfocytter, der bl.a. regulerer Blymfocytternes syntese af antistoffer, m.m. (Kaufmann & Bergenholz, 1992; Agger et al., 1995). Evitamin beskytter, lymfocytternes cellemembran mod oxidering. Tab af cellemembranens integritet er direkte relateret til nedsat evne af lymfocytterne til at reagerer mod indtrængende patogener (Bendich, 1993), hvilket således vil resultere i et nedsat immunrespons. Evitamin tilskud kan ifølge Tengerdy (1980) og Hidiroglou et al. (1992) øge effektiviteten af antistofproduktionen, såfremt dyrets immunsystem fungerer normalt. Effektiviteten vil være størst i mangelsituationer (Tengerdy, 1980; Philpot & Nickerson, 1991). EicherPruitt et al. (1992) fandt således en øget celledeling af lymfocytterne hos kalve suppleret med Evitamin, hvilket tillige er fundet af Bendich (1993). Tengerly et al. (1980) dokumenterede, at Evitamin tilskud stimulerer antistofsyntesen, i kraft af en øget proliferation af de antistofproducerende celler, specielt IgGantistoffer, hvilket også er fundet af Swecker et al. (1989) hos tyrekalve. Reddy et al. (1987) fandt en stigning i immunresponset hos kviekalve, der ugentlig blev suppleret med E vitamin. St. Laurent et al. (1990) samt Garber et al. (1996) fandt tilsvarende et højere immunrespons (øget celledeling af lymfocytter) hos køer, der fik tilskud af E vitamin. Herudover er Evitamin fundet at spille en regulerende rolle i biosyntesten af forskellige inflammatoriske mediatorer, og antages at have en immunforbedrende effekt i kraft af en ændret arakidonsyreomsætning (e.g. Willis, 1984, Vander et al., 1990, Sandholm, 1995). 12

14 Den forebyggende effekt af Evitamin på sundhedstilstanden kan ifølge Morill & Reddy (1988) og McDowell et al. (1996) tilskrives en reduktion af glucocorticoiderne (herunder cortisol), der er immunsuppressive stoffer. Reddy et al. (1987) fandt således en signifikant nedsat cortisolkoncentration hos kviekalve, der fik tilskud af E vitamin ( mg/kvie/dag). Lee et al. (1985) observerede forbedrede produktionsresultater (bl.a. øget tilvækst) hos Evitamin supplerede (450 mg/stud/dag) stude, på trods af at de blev stressede ved langdistance flytning. Den forbedrede tilvækst kan ifølge Lee et al. (1985) tilskrives en sænkning af cirkulerende cortisolkoncentrationer som følge af Evitamin tilskud. 2.4 INDHOLDET AF EVITAMIN I BLODPLASMA OG MÆLK Indholdet af Evitamin i plasma og mælk varierer betydeligt afhængig af Evitamin tildelingen, laktationsstadium, m.m. Denne variation vil blive beskrevet i det følgende med det formål at vurdere hvilke muligheder, der er for at reducere disse fluktationer specielt i den kritiske periode omkring kælvning. Indholdet af Evitamin i blodplasma Koncentrationen af Evitamin i plasma varierer betydeligt afhængig af tidspunktet i laktationen. Således observerede Goff & Stabel (1990), Batra et al. (1992b), Weiss et al. (1990a), Weiss et al. (1994a), Miller et al. (1995), Politis et al. (1996) og Smith et al. (1997), at plasmakoncentrationen af αtocopherol begynder at falde i tiden før kælvning, og når det laveste niveau omkring en uge efter kælvning, hvorefter niveauet stiger igen. Dette er illustreret i figur 2.3. Ved kælvning var indholdet af Evitamin faldet med omkring 50% til ca. 2 µg/ml. I undersøgelsen af Weiss et al. (1990a) reduceredes koncentrationen fra ca. 2 µg/ml i goldperioden til ca. 1,2 µg/ml ved kælvning En mulig forklaring på faldet af Evitamin koncentration i plasma i tiden omkring kælvning kan være, at koncentrationen af plasmalipider ligeledes er lav i denne periode. Goldkøer har pga. fodringen generelt lavere koncentrationer af cirkulerende plasmalipider end lakterende køer (Herdt & Stowe, 1991; Weiss et al., 1994a). Denne lave koncentration af plasmalipider kan medføre en reduktion i absorptionen af E vitamin i tarmen. Endvidere kan det lave niveau af Evitamin i plasma til dels skyldes, at goldkøer i nogle tilfælde får foder af ringere kvalitet (krybbeaffald, m.m.), der generelt har et lavere indhold af Evitamin samt at foderoptagelsen og tildelingen er nedsat. Stress (kælvning, foderskift, m.m.) og koens almene sundhedstilstand kan tillige påvirke E vitamin koncentrationen i plasma gennem øget forbrug. Umiddelbart efter kælvning er foderoptagelsen stadig lav, hvilket sammen med en høj Evitamin udskillelse til colostrum, der har et meget højt indhold af Evitamin, kan være årsag til, at E vitamin niveauet først stiger omkring en uge efter kælvning. 13

15 Selv om der gives tilskud af Evitamin ses samme forløb af Evitamin i plasma omkring kælvning, men på et højere niveau (figur 2.3). Vit. E (µg/ml) M åneder i laktationen Figur 2.3 Plasmakoncentrationen af Evitamin (µg αtocopherol/ml) hos kontrolkøer ( ) og køer suppleret med henholdsvis mg/dag i goldperioden og 500 mg/dag i laktationen ( ). Basalration indeholdt: 300 mg (goldkøer) og mg Evitamin/dag (øvrige) (mod.e. Batra et al., 1992b). Sammenfattende observeres der ved usupplerende fodringer en væsentlig lavere E vitamin koncentration i plasma omkring kælvning end niveauet på 3 ug/ml, der må anses for nødvendig for at opnå optimal immunfunktion (jf. afsnit 2.3). Ved tilskud af betydelige mængder Evitamin i tiden omkring kælvning er det muligt at øge plasmaindholdet af Evitamin, og til en vis grad at udligne reduktionen af Evitamin i plasma omkring kælvning. Koncentrationen af Evitamin i plasma afhænger således i høj grad af størrelsen af E vitamin tildelingen. Således fandt Weiss et al. (1990a) en korrelation på henholdsvis 0,75 og 0,67 mellem Evitamin tildelingen og plasmakoncentrationen af Evitamin hos henholdsvis goldkøer og køer i den tidlige laktation. Tabel 2.3 viser den forventede koncentration af Evitamin i plasma ved forskellig tildeling. Tabel 2.3 Koncentrationen af Evitamin i plasma (µg/ml) hos goldkøer og køer i den tidlige laktation afhængig af den daglige tildeling af Evitamin (mg/ko/dag) (mod.e. Weiss et al., 1990a). Daglig Evitamin tildeling (mg/ko/dag) Goldkøer 1,6 2,4 3,1 3,9 4,7 5,4 6,2 6,9 7,7 8,5 Lakterende køer 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 3,2 Tallene i tabellen er fremkommet på baggrund af følgende ligninger (Weiss et al., 1990a): Goldkøer: [Plasma] Evitamin = 0,85 + 0,0038 x Foder Evitamin Lakterende køer: [Plasma] Evitamin = 1,19 + 0,0010 x Foder Evitamin 14

16 De danske normer for Evitamin tildeling angives til mg/dag (Strudsholm et al., 1999), hvor den højeste tildeling gælder, hvis der anvendes meget polyumættet fedt, udelukkende konserveret foder, eller der er lav selen status. Tabel 2.4 viser, at goldkøer skal tildeles i alt mindst 600 mg/dag og lakterende køer i alt mg/dag, hvis der skal opnås en plasmakoncentration af Evitamin på ca. 3 µg/ml. Mælkens indhold af Evitamin Mælkekirtlen kan ikke syntetisere Evitamin, og som følge heraf relaterer mælkens indhold sig til blodplamaets indhold (Hogan et al., 1996). Mængden af Evitamin udskilt i mælken når dog et plateau. StLaurent et al. (1990) observerede således ingen stigning i mælkens indhold af Evitamin på trods af, at plasmakoncentrationen af E vitamin steg, hvilket er i overensstemmelse med resultater fundet af Jensen et al. (1999). Ifølge Jensen et al. (1999) kan denne udskillelse i mælken beskrives ved hjælp af en mætningskurve. Denne kurve er endvidere uafhængig af mælkeydelsen og er kun afhængig af koens Evitamin status og dens genetiske baggrund. Den gennemsnitlige maksimale daglige udskillelse for de 38 køer der indgik i forsøget blev beregnet til 32 mg αtocopherol med signifikant forskel mellem de tre kofamilier (samme far), der indgik i forsøget. Jensen & Nielsen (1996) fandt hos køer med samme Evitamin status før forsøgets begyndelse, at størrelsen af Evitamin tildelingen samt indholdet af Evitamin i plasma bliver reflekteret i mælken, hvilket er illustreret i figur Vit. E (µg/ml plasma) Vit. E (µg/g fedt) K_Plasma S_Plasma K_Mælk S_Mælk Dage 0 Figur 2.4 Koncentrationer af αtocopherol i plasma (µg/ml) og i mælkefedt (µg/g fedt) hos kontrolkøer (K) og supplerede køer (S), der blev injekteret med mg dlαtocopheryl acetat ved dag 0. Basalration indeholdt omkring 500 mg E vitamin /ko/dag. Køerne i forsøget havde kælvet fire uger før forsøgets start (mod.e. Jensen & Nielsen, 1996). Det ses endvidere at indholdet af Evitamin i plasma hos supplerede køer nåede maksimum ved dag 2, hvilket ligeledes var tilfældet for Evitamin indholdet i mælken. 15

17 En øget tildeling af Evitamin til malkekvæg har vist, at kunne medføre en stigning på mellem 2080% i mælkens tocopherol indhold, hvilket er illustreret i nedenstående tabel 2.4. Tabel 2.4 Effekten af tocopherol tilskud tilsat foderrationen eller injekteret på mælkens indhold af tocopherol udtrykt som henholdsvis µg/ml mælk og µg/g mælkefedt. Indhold af tocopherol (mg/ko/dag) Tocopherol i mælk i foderrationen µg/ml mælk µg/g fedt Reference 500 mg 0,7 13,7 Dunkley et al. (1960) mg 1,6 32,0 440 mg 1,0 27,9 Dunkley et al. (1966) 440 mg mg tilsat 2,1 56,5 475 mg 0,7 21,0 Dunkley et al. (1967) 475 mg mg tilsat 0,9 23,4 200 mg 0,5 13,1 St.Laurent et al. (1990) 200 mg mg tilsat 0,8 22,3 Lucerne, helsædsensilage og 0,3 6 Hidiroglou (1989) kraftfoder som mg inj. 4 u.e.k. 1, mg (lucernens.) 200 mg (helsædens.) 250 mg mg tilsat 200 mg mg tilsat 1,0 0,9 1,8 1,6 28 (2433) 24 (2325) 47 (3553) 41 (2251) Nicholson & St.Laurent (1991) 500 mg 500 mg mg inj mg mg inj mg tilsat mg tilsat Helsæd, hø og kraftfoder hele året Helsæd, hø og kraftfoder (vinter) + afgræsning (sommer) 0,6 1,9 1,1 2,7 0,30,6 1,62,1 0,8 1, ,714, ,8 (524) 29,7 (1552) Jensen & Nielsen (1996) Atwall et al. (1990) Shingoethe et al. (1978) De angivne mængder er foderrationens indhold af naturligt forekomne tocopheroler, hvis andet ikke er nævnt. Det tilsatte tocopherol er af typen: dlαtocopheryl acetat. Uger før og efter kælvning angives hhv. som u.f.k. og u.e.k. Tilsatte tocopherol er af typen: dαtocopheryl acetat. Tallene i parentes angiver minimum og maksimumsværdier for mælkefedtes indhold af tocopherol, hvor disse er angivet. Det fremgår af tabel 2.4, at der forekommer relativt store variationer i mælkens indhold af tocopheroler, afhængig af tilskuddets størrelse, men tillige som følge af hvilke kilder af Evitamin der anvendes. Det fremgår således, at den største stigning i mælkens tocopherol indhold forekom med den naturlige form af tocopherol i form af forårsgræs (Schingoethe et al., 1978), hvorimod den laveste stigning var ved fodertilskud med dlαtocopheryl acetat (Dunkley et al., 1967). 16

18 Endvidere vil køernes Evitamin status før forsøgenes start have betydning for andelen af Evitamin i mælken, idet køer med en optimal Evitamin status udskiller mere Evitamin i mælken end køer med lav Evitamin status (Jensen & Nielsen, 1996). Forskellene imellem de enkelte forsøg kan ligeledes skyldes forskelle i prøveudtagningstidspunkt. Således fandt Jensen & Nielsen (1996), at Evitamin indholdet i mælken allerede nåede maksimum (en stigning på 6570%) to dage efter injektion med mg dlαtocopheryl acetat. En uge efter injektionen var mælkens indhold af Evitamin næsten halveret (4045%), hvilket understreger, at tidspunktet for prøveudtagning har stor betydning for de resultater som fremkommer. Langtidseffekter af koens vitaminforsyning er undersøgt af Schingoethe et al. (1978), der i en forsøgsperiode på 4 år udelukkende fodrede et hold køer med opbevaret foder, medens et andet hold kom på græs om sommeren. I hvert hold indgik 20 Holstein Friesian køer. Det opbevarede foder bestod af helsædsensilage, lucernehø samt kraftfoder efter mælkeydelse. Det friske græs bestod primært af lucerne og hejregræs. Mælkeprøver blev taget dagligt i det 2. og 3. forsøgsår, og hver måned i det 4. forsøgsår. Resultaterne af det omtalte forsøg er illustreret i figur 2.5. Evitamin (µg/g fedt) jan. feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. Figur 2.5 Månedlige variationer i mælkefedtets indhold af Evitamin (µg/g fedt) hos køer fodret med opbevaret foder hele året ( mg/ko/dag) ( ) og hos køer fodret med frisk græs om sommeren ( mg/ko/dag) (medium majseptember) og opbevaret foder i vinterperioden ( mg/ko/dag) ( ) (mod.e. Schingoethe et al., 1978). Det ses, at Evitamin indholdet i mælken hos køer på græs ( ) forblev høj i denne periode med et gennemsnit på knap 50 µg Evitamin/g mælkefedt. Derefter ses et fald i vinterperioden, hvor køerne ikke havde adgang til frisk foder, til under 30 µg Evitamin/g fedt. Hos køerne, der udelukkende blev fodret med opbevaret foder ( ), forblev koncentrationen af Evitamin derimod under 25 µg Evitamin/g fedt, dog med undtagelse af oktober og november måned, hvilket kan skyldes, at der blev påbegyndt fodring med nyt ensilage og hø. Nicholson & St. Laurent (1991) fandt, at ved Evitamin tilskud i vinterperioden (7.000 mg Evitamin/dag) var det muligt at opnå tilsvarende høje indhold af Evitamin (gns. 45 µg/g fedt) som hos det hold køer, der fik frisk græs i forsøget illustreret i fi 17

19 gur 2.9 ( ). Foruden sæsonforskelle fandt Nicholson & St. Laurent (1991), at køer fodret med lucerneensilage havde en signifikant højere plasmakoncentration af E vitamin end køer fodret med helsædsensilage. Der var dog ikke signifikante forskelle i mælkens Evitamin indhold eller mælkens resistens mod oxideret smag afhængig af grovfodertype. Tilsvarende resultater er fundet af Atwall et al. (1991). I et dansk forsøg med 40 SDMkøer er lignende resultater fundet af Jensen & Nielsen (1995), hvilket er illustreret i figur 2.6. E_Fedt (µg/g mælkefedt) Kons. Foder Afgræsning * Uger i laktationen Figur 2.6 Indholdet af Evitamin i mælkefedtet (µg/g mælkefedt) hos køer fodret med en Evitamin fattig ration (byghalm og kraftfoder) i goldperioden. Fra kælvning og indtil 25 uger efter kælvning (*) blev køerne fodret med græs og helsædsensilage samt kraftfoder, hvorefter køerne blev inddelt i to hold, hvor det ene fortsatte på førnævnte ration ( ), medens det andet hold kom på græs i fem uger ( ) (mod.e. Jensen & Nielsen, 1995). Det fremgår af figur 2.6, at indholdet af Evitamin i mælkefedtet hos køer fodret med konserveret foder var lavest i den tidlige laktation (<20 µg/g mælkefedt i den tidlige laktation) for derefter at stige hen i gennem laktationen. Det ses endvidere, at indholdet af Evitamin i mælkefedtet steg betydeligt hos køer, der kom på græs i fem uger samt at niveauet hos disse køer forblev højere i den resterende laktationsperiode. Ved optagelse af frisk græs, ensilage af god kvalitet og/eller ved tilskud af Evitamin er det således muligt at øge mælkens indhold af Evitamin, hvilket har betydning for mælkens kvalitet og holdbarhed. 2.5 BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET Fedtdråber i mælk er beskyttet og adskilt fra hinanden af en tynd dobbeltlaget membran, der benævnes MFGM (Milk Fat Globule Membrane). Denne membran består af protein, phosholipider, triglycerider, enzymer og mikronæringsstoffer herunder E vitamin (Jensen et al., 1991; Hogan et al., 1996; Jensen & Nielsen, 1996). Oxidation af mælkefedt menes at begynde på overfladen af MFGM, hvorfor dennes indhold og sammensætning af antioxidanter er af stor betydning. Den oxiderede smag skyldes dannelse af flygtige carbonylforbindelser fra oxidation af umættede fedtsyrer fra fedtdråbernes membran (Nicholson & St.Laurent, 1991). Mængden af αtocopherol associeret med MFGM betragtes som værende af stor betydning for mælkens resistens mod oxidering. 18

20 I et forsøg af Jensen & Nielsen (1996) var αtocopherol det eneste fedtopløselige vitamin, som blev fundet i MFGM, mens der i den øvrige del af mælkefedtet foruden αtocoopherol fandtes retinol og βcaroten. Dette understreger yderligere Evitamin s betydning for mælkens beskyttelse mod oxidation. Mængden af αtocopherol i MFGM afhænger af det totale indhold af tocopherol i mælkefedtet, dog således at indholdet i MFGM mættes ved et indhold på 5060 µg/g mælkefedt (Jensen & Nielsen, 1995). Mælkefedt indeholder ifølge Jensen & Nielsen (1996) mellem 1575 µg tocopherol/g fedtsyrer med et gennemsnit på 2535 µg tocopherol/g fedtsyrer. Lignende resultater er fundet af Hermansen (1995), Miller et al. (1995) og Jensen et al. (1999), som fandt et gennemsnitligt indhold af Evitamin på henholdsvis 2032, 2337 og 1242 µg/g mælkefedt. I tabel 2.5 er effekten af forskellige tilskudsniveauer af Evitamin på mælkefedtets indhold af tocopheroler belyst samt på mælkens kvalitet og holdbarhed udtrykt som den oxidative smag. 19

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Sidste nyt om ensilering

Sidste nyt om ensilering Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage

Læs mere

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold

Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen 1, Karen Søegaard 1 og Jakob Sehested 1, Hanna Lindqvist 2 og Elisabet Nadeau 3 Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2

Ny KvægForskning. Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4. Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Ny KvægForskning Nr. 6, 7. årgang, december 2009 Malkerobottens betydning i økologisk mælkeproduktion Side 4 Genomisk selektion - hvor er vi i dag? Side 2 Smagstest af forskellige mælketyper Side 10 Kviefodringens

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF.

AV LARSEN HORSELUX FORHANDLER Ø. THORUPVEJ 12, 9330 DRONNINGLUND TLF. Brochure: Horselux Tilskudsfoder Tilskudsprodukter HorseLux B-vit Koncentreret B-vitamintilskud til heste med hele B-vitaminpaletten, MSM og ølgær. Til afhjælpning af B-vitaminmangel, f.eks. ved ældning/pelssætning,

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising

Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising Kronisk botulisme ikke kun i Tyskland Forfattere: Dyrlæge Jørn Erri(Erri comfort), Dyrlæge Marie Skau ( LVK), Dyrlæge Bodil Riising Denne artikel er skrevet dels på baggrund af de erfaringer man har haft

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen

Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen 1 Forberedelse af Vandmiljøplan III Notat vedr. muligheder for at reducere husdyrgødningens indhold af kvælstof via fodringen Udarbejdet af Hanne Damgaard Poulsen, Peter Lund, José A. Fernández, (alle

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement

Højere N-udnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret fodringsmanagement Af Hanne Bang Bligaard og Finn Strudsholm, AgroTech Januar 2010 Højere Nudnyttelse hos malkekøer gennem fasefodring og ændret

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes.

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Efterår - hvad nu? Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Reduceret græsvækst resulterer i nedbidte marker og heste risikerer

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Økologisk mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion Økologisk mælkeproduktion Strategier og foderforsyning ved 100 procent økologisk fodring Jakob Sehested og Troels Kristensen (Red.) Forskningscenter for Økologisk Jordbrug 2002 FØJO-rapport nr. 17/2002

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2

Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Kortperiodisk opgørelse, Kvæg Konteringsguide til Ø90, Version 2.2 Guide til kontering i Ø90, for kvægejendom Dette hæfte er en oversigt, omfattende de hyppigst anvendte konto nr. til produktionsgrenkode

Læs mere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Malketid ud fra automatiske mælkemålere Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark

Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Retningslinjer for brug af antibiotika til kvæg i Danmark Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: Videncentret for Landbrug, Kvæg Den Danske Dyrlægeforening KU Sund (som grundlag for

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer juli + august. Vær forberedt til høst

Tilbud og aktuelle varer juli + august. Vær forberedt til høst Tilbud og aktuelle varer juli + august Vær forberedt til høst Diarréprodukter til ethvert formål 20% Effydral Elektrolytprodukt i brusetablet Effydral gives til smågrise til forebyggelse eller ved symptomer

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet 5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet Per Madsen og Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning 5.1 Baggrund Økologisk mælkeproduktion har i løbet af det sidste årti fået

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere