DJF. rapport. Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DJF. rapport. Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen"

Transkript

1 DJF Juni 2001 rapport Nr. 27 Husdyrbrug Betina S. Knudsen, John E. Hermansen, Søren K. Jensen, Troels Kristensen & Mette Olaf Nielsen Evitamin til malkekøer forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger

2 Evitamin til malkekøer forekomst og funktion samt vitaminstatus og sammenhæng til hyppigste produktionssygdomme i økologiske besætninger Betina S. Knudsen, John E. Hermansen & Troels Kristensen Afdeling for Jordbrugssystemer Postboks 50 DK8830 Tjele Søren K. Jensen Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi Postboks 50 DK8830 Tjele Mette Olaf Nielsen Institut for Anatomi og Fysiologi Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole Grønnegårdsvej 7 DK1870 Frederiksberg C. DJF rapport Husdyrbrug nr. 27 juni 2001 Udgivelse: Danmarks JordbrugsForskning Tlf Forskningscenter Foulum Fax Postboks Tjele Løssalg: t.o.m. 50 sider 50, kr. (incl. moms) t.o.m. 100 sider 75, kr. over 100 sider 100, kr. Abonnement: Afhænger af antallet af tilsendte rapporter, men svarer til 75% af løssalgsprisen.

3 FORORD Forskergruppen Bedriftsudvikling og Produktion ved Afd. for Jordbrugssystemer har i en årrække gennemført undersøgelser vedrørende økologisk mælkeproduktion. Undersøgelserne har primært været bygget op omkring projektet Demonstration og udvikling af økologiske landbrugssystemer, hvor der deltager 21 private økologiske bedrifter, og projektet Økologiske mælkeprodukter. Begge projekter er støttet af Direktoratet for FødevareErhverv. De detaljerede registreringer af produktionens gennemførelse, som foretaget i disse projekter har dannet grundlag for nærværende arbejde, der er gennemført som led i hovedforfatternes masterafhandling ved Institut for Anatomi og Fysiologi, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole og Afd. for Jordbrugssystemer, Danmarks Jordbrugs Forskning. Alle forsøgsværter takkes for et godt samarbejde omkring projektets udførelse. Endvidere rettes tak til forsøgsteknikerne Henning Bjerre, Gunnar Grønning, Helge Yde, Niels H. Thomsen, Orla Nielsen, Michael Hansen samt til edbmedarbejder Jytte Christensen og overassistent Lene Kirkegaard for medvirken ved databehandling og udarbejdelse af rapporten. Forskningscenter Foulum Maj 2001 Harald E. Mikkelsen Forskningschef 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Baggrund og mål 6 2 Evitamin s funktion og indhold i blod og mælk samt betydning for mælkens 7 kvalitet og forekomst af sygdomme. 2.1 Struktur og biologisk aktivitet Fordøjelse og absorption Funktion Indholdet af Evitamin i blodplasma og mælk Betydning for mælkens kvalitet Betydning for forekomst af sygdomme Metoder til vurdering af malkekøers Evitamin status Konklusion 29 3 Fodermidlernes indhold af Evitamin Grovfoder Kraftfoder og tilskudspræparater Typetal for Evitamin indholdet i danske fodermidler 35 4 Materialer og metoder ved undersøgelser i besætninger Nøgletal for økologiske malkekvægsbesætninger Dataindsamling Statistiske metoder 40 5 Evitamin tildeling, vitaminstatus og sygdomsfrekvens i økologiske malkekvægsbesætninger Evitamin tildeling Indholdet af Evitamin i tankmælken Evitamin status Sygdomsfrekvens Anbefaling 55 6 Konklusion 57 7 Litteraturliste 59 8 Appendiks 75 3

5 SAMMENDRAG I økologiske malkekvægsbesætninger gives ikke konsekvent direkte vitamintilskud, dels af principielle grunde og dels som følge af begrænsninger i de præparater, der kan tilbydes. Herved beror malkekøernes Evitamin forsyning i høj grad på fodermidlernes naturlige indhold heraf. På baggrund af den foreliggende litteratur er Evitamin s funktion, indhold i blod og mælk samt betydningen for mælkens kvalitet og forekomsten af sygdomme beskrevet. Naturligt forekommende Evitamin har en højere biologisk aktivitet (virkning) end syntetisk Evitamin, der bruges i tilskudspræparater. Malkekøernes Evitamin status ser ud til at kunne vurderes ud fra såvel indholdet i mælkefedtet som indholdet i blodplasma. Generelt kan det vurderes, at et indhold på mindst 20 µg/g mælkefedt eller 3 µg/ml blodplasma kan tolkes som en god vitamin status i forhold til såvel risiko for oxidation som en optimal immunfunktion. I den sidste del af goldperioden og lige efter kælvning ses et fald i blodets indhold af Evitamin. Herved fås ofte en lavere Evitamin koncentration end det niveau, der anses for nødvendigt for at opnå en optimal immunfunktion. Tilskud af Evitamin i denne periode kan til en vis grad udligne dette. Der er i flere undersøgelser med normale foderrationer fundet, at tilskud af Evitamin i goldperiode og i den tidlige laktation medførte en reduceret forekomst af mastitis. Der er ligeledes i nogle undersøgelser fundet en reduceret forekomst af tilbageholdt efterbyrd ved tilskud af E vitamin, men fælles for sidstnævnte undersøgelser har været at den generelle forsyning med Evitamin var lav. Mælkens indhold af Evitamin følger i vid udstrækning indholdet i blodet, som er en funktion af tildelingen ved normale niveauer. For lavt Evitamin indhold i mælken øger risikoen for oxidation og harsk smag. Fodermidlernes indhold af Evitamin er beskrevet sammen med de vigtigste forhold, der påvirker indholdet. På grundlag af registreringer hos 12 økologiske forsøgsværter over en periode på to år, hvoraf fem værter anvendte tilskud af Evitamin i vinterperioden, er malkekøernes forsyning med Evitamin beregnet på grundlag af typetal for fodermidlernes indhold. Vitaminindholdet i mælken er målt, og besætningernes Evitamin status er vurderet ved Evitamin indholdet i mælkefedt. Frekvensen af dyrlæge behandlede sygdomme er sat i relation til vitamin tildelingen og den vurderede status. Den gennemsnitlige tildeling i sommerperioden var ca mg Evitamin pr. ko daglig. I vinterperioden tildeltes ca. 750 mg i besætninger, hvor der ikke blev givet tilskud, og ca mg i besætninger, der gav tilskud. Mælkens indhold af Evitamin udviste en klar sæsonvariation fra i gennemsnit 1,1 µg/ml i sommerperioden til 0,9 µg/ml i vinterperioden. Der blev fundet en negativ sammenhæng mellem besætningernes Evitamin tildeling og frekvensen af alle sygdomme og yverlidelser. 4

6 Derimod var der ikke nogen sammenhæng mellem besætningernes Evitamin tildeling og frekvensen af reproduktionslidelser. Det konkluderes, at de nuværende danske normer for Evitamin næppe er tilstrækkelige til at sikre en optimal Evitamin status, og der gives forslag til hvorledes en besætnings Evitamin status kan vurderes ved mælkeprøver. 5

7 1 BAGGRUND OG MÅL I de økologiske malkekvægsbesætninger udgør den produktionsbetingede sygdom mastitis det væsentligste sundhedsproblem (Vaarst & Enevoldsen, 1995). En effektiv forebyggelse af tabsgivende faktorer, såsom de produktionsbetingede sygdomme, er af stor betydning for produktionen af kvalitetsvarer samt for dyrenes velfærd, idet forudsætningen herfor er sunde dyr. Endvidere har forekomsten af sygdomme betydning for den enkelte besætnings rentabilitet, idet tilbageholdelsestiden af mælken er tre gange så lang efter antibiotikabehandling i økologiske besætninger end i konventionelle. Der er mange resultater, der tyder på, at køernes Evitamin tildeling har betydning for deres sundhed og herunder specielt yversundheden. Der er endvidere rejst spørgsmålstegn ved, om de danske normer for Evitamin i alle tilfælde er høje nok. For den økologiske mælkeproduktion har dette en særlig interesse, idet der ikke automatisk foregår tildeling af betydelige tilskud af Evitamin. Problemstillingen er yderligere aktualiseret af den seneste revision af tilladte tilskudsfodermidler i den økologiske mælkeproduktion, der i princippet udelukker anvendelse af syntetiske E vitamin præparater. Dette medfører, at køernes forsyning med Evitamin i høj grad bliver afhængig af fodermidlernes naturlige indhold heraf. På denne baggrund er det målet med nærværende arbejde, der er udført som et led i hovedforfatterens masterafhandling at give en litteraturoversigt over Evitamin s funktion og indhold i blod og mælk at give en litteraturoversigt over betydningen af køernes Evitamin forsyning for mælkens kvalitet og forekomst af sygdomme at opdatere den foreliggende viden om fodermidlernes naturlige indhold og E vitamin og variationsårsager hertil og på grundlag af ovennævnte at undersøge den forventede forsyning med Evitamin i eksisterende økologiske malkekvægsbesætninger, herunder såvel besætninger hvori der gives tilskud som besætninger, hvori der ikke gives tilskud at undersøge, om der var sammenhæng med besætningernes Evitamin forsyning og henholdsvis Evitamin status udtrykt ved mælkens indhold af E vitamin og sygdomsfrekvensen. 6

8 2 EVITAMIN s FUNKTION, INDHOLD I BLODPLASMA OG MÆLK SAMT BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET OG FOREKOMST AF SYGDOMME Evitamin blev opdaget i 1922, som et essentielt fedtopløseligt stof for normal reproduktion hos rotter (Evans & Bishop, 1922). Evitamin er et essentielt næringsstof, idet tocopherol ikke kan dannes af pattedyr (Janiszowska & Pennock, 1976; Bauernfeind, 1980; Putnam & Comben, 1987). Der foregår således ingen syntese, hvorfor dyrene er afhængige af Evitamin tilførsel via fodret og/eller via tilskudspræparater. Interessen for Evitamin er øget i takt med den stigende forståelse af vitaminets fysiologiske funktioner. 2.1 STRUKTUR OG BIOLOGISK AKTIVITET Evitamin er fællesbetegnelsen for en gruppe fedtopløselige forbindelser. Der eksisterer otte naturligt forekommende former af Evitamin, som kan opdeles i to grupper á fire i henhold til om molekylets sidekæde er mættet (tocopheroler) eller umættet (tocotrienoler) (e.g. Parrish, 1980; Elsas & McCormick, 1986; Putnam & Comben, 1987; Treuthardt, 1992; Pryor, 1996). I tabel 2.1 er den kemiske struktur af de fire naturligt forekomne tocopheroler illustreret. Tabel 2.1. Nomenklatur og kemisk struktur af naturligt forekommende tocopheroler (mod.e. Roels, 1967; Hjarde, et al., 1973; Kasparek, 1980; Parrish, 1980; Bieri, 1984; Wills, 1985; Treuthardt, 1992). R 2 R 3 O Me Me Me Me HO R 1 Forbindelse Stereokemisk struktur R1 R2 R3 αtocophorol βtocopherol γtocopherol δtocopherol 5,7,8Trimethyltocol 5,8Dimethyltocol 7,8Dimethyltocol 8Monomethyltocol Me Me H H Me H Me H Me Me Me Me R 1, R 2 og R 3 henviser til figuren, Me: Methylgruppe (CH 3), OH: Hydroxylgruppe, H: Hydrogen, α: alfa, β: beta, γ: gamma, δ: delta. Evitamin kan desuden findes på to former, d og lform, efter den rummelige struktur. De naturlige former af Evitamin har alle dform, og benævnes f.eks. som dαtocopherol (Hjarde et al., 1973; Leth & Søndergaard, 1977; Bieri & McKenna, 1981). Isomere med dform er mere aktive end isomere med lform (e.g. Scott & Desai, 1964; Bieri, 1984; Pond et al., 1995). Det er kun tocopherolerne, der spiller en vigtig fysiologisk rolle (Weber et al., 1964; Bondi, 1987), hvorfor det kun er disse, der vil blive behandlet i det efterfølgende. Som følge af dette vil Evitamin og tocopherol, blive betragtet som synonymer, hvilket ligeledes ofte praktiseres i litteraturen (e.g. Walker, 1979, Pryor, 1996). 7

9 Stabiliteten af naturligt forekommende tocopheroler er relativ lav. Da esterifikation forbedrer stabiliteten af tocopherol, findes det kommercielle Evitamin almindeligvis som dlαtocopheryl acetat. Tidligere blev Evitamin oftest udtrykt i Internationale Enheder (IU), men i dag benyttes primært mg Evitamin pr. kg ts. En IU af Evitamin er defineret som 1 mg af syntetisk dlαtocopheryl acetat (e.g. Young et al., 1975; Bieri, 1984; Putnam & Comben, 1987; McDonald et al., 1988; Pond et al., 1995). Syntetisk dlαtocopheryl acetat har en betydelig lavere biologisk aktivitet end den naturlige form, hvilket er illustreret i tabel 2.2. Tabel 2.2 Biologisk aktivitet af syntetisk Evitamin i forhold til naturligt E vitamin. Reference dαtocopherol (naturligt) dlαtocopheryl acetat (syntetisk) Webster (1979) 100% 73% Pryor (1996) 100% 67% Man skal således være opmærksom på, at det Evitamin (dlαtocopheryl acetat), som gives via tilskud har en lavere biologisk aktivitet end det Evitamin (dαtocopherol), som forefindes naturligt i fodermidler. 2.2 FORDØJELSE OG ABSORPTION Foderets indhold af lipider består primært af triglycerider (hovedsagligt fra kraftfoder og korn) samt af galaktolipider og phospholipider (primært fra grønfoder), men tillige af de fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K), m.m. (Hindhede, 1983; Mainz, 1988; Pond et al., 1995). De fedtopløselige vitaminer følger fodermidlernes fedtfase og absorberes sammen med lipiderne fra foderet (e.g. GalloTorres, 1980; Christensen, 1983; Van Soest, 1994). Det er således nødvendigt med en normal sekretion af bugspytsekret og galdesalte for at danne miceller (emulsion), hvori de fedtopløselige vitaminer inkorporeres sammen med hydrolyserede lipider før absorption i tarmepithelet (Elsas & McCormick, 1986; Herdt & Stowe, 1991). Evitamin absorberes i tyndtarmen primært fra jejenum (Hidiroglou & Jenkins, 1974; Pryor, 1996), hvor det passerer tarmvæggen til det systemiske kredsløb via det lymfatiske system (Johnson & Pover, 1962; Bieri & Farrell, 1976; Elsas & McCormick, 1986). I lymfen cirkulerer Evitamin bundet til nonspecifikke lipidproteiner (e.g. GalloTorres et al., 1971; Behrens et al., 1982; Traber & Kayden, 1984). Supplering med Evitamin forekommer oftest i form af dlαtocopheryl acetat, som før absorption skal hydrolyseres til frit tocopherol i tarmlumen. Hydrolysen foregår fortrinsvis med den galdesalt stimulerede esterase, carboxyl ester hydrolase, som udskilles fra bugspytkirtlen. 8

10 Absorptionen af Evitamin fra foderet er relativ lav, og er fundet at ligge i intervallet 1045% af den mængde, der er indtaget med foderet (e.g. Johnson & Pover, 1962; Bondi, 1987; Pond et al., 1995). Weber et al. (1962), Akerib & Sterner (1971) og Gallo Torres et al. (1971) fandt, at der er en interaktion mellem Evitamin og andelen af polyumættede fedtsyrer, specielt linolensyre, i foderet. Undersøgelserne viste, at polyumættede fedtsyrer nedsætter den tilsyneladende absorption, sandsynligvis gennem inaktivering i vommen eller øget oxidation af Evitamin i tarmen. Alderson et al. (1971) fandt, at der var et væsentligt tab af Evitamin i de præintestinale regioner ved en forøgelse af kraftfoderandelen. Ved fodring med 4060% kraftfoder forsvandt således 2225% af det optagne Evitamin i vommen, medens der forsvandt omkring 42% ved fodring med 80% kraftfoder. Hidiroglou & Jenkins (1974) fandt hos får et højere indhold af Evitamin i blod og væv, når vitamintilskuddet blev tildelt i duodenum sammenlignet med tildeling i vommen og løben. Disse resultater verificerer således, at Evitamin forbruges under de tilstande, som eksisterer i vommen. 2.3 FUNKTION Evitamin er en meget vigtig komponent i alle cellemembraner, idet vitaminet forebygger peroxidering af bl.a. membranlipiderne og beskytter derved celler og omkringliggende væv mod ødelæggelser. Dette har betydning for bl.a. dyrets immunforsvar og for mælkens kvalitet og holdbarhed. Antioxidant Evitamin er den primære fedtopløselige antioxidant in vivo, og findes indlejret i alle cellemembraners lipidfase. Evitamin er den væsentligste celluære beskytter mod oxidative ødelæggelser (Glavind, 1973; McCay & King, 1980). Mikromineralet selen er ikke i sig selv nogen antioxidant, men mineralet inkorporeres i enzymet glutathion perioxidase (GSHPx), som primært fungerer som intracelluær (i cytoplasmaet og i mitochondrier) antioxidant (Hansen, 1983; Hogan et al., 1993). Når først enzymet er mættet med selen, vil yderligere tilsætning af mineralet til systemet ikke øge dets antioxidative evne (Bendich, 1990). GSHPx findes især i de røde og hvide blodlegemer. Antioxidanter beskytter cellernes ydre og indre mod oxideringsskader, der kan opstå i forbindelse med det normale cellestofskifte, idet Evitamin og GSHPx kan neutralisere de dannede frie radikaler (R : hydrogenperoxid, H2O2; hydroxyl, OH ) (Hoekstra, 1975; Babior, 1984; Putnam & Comben, 1987). Alle umættede fedtsyrer, og specielt dem der indeholder mere end to dobbeltbindinger, er meget modtagelige overfor angreb af de frie radikaler, hvorved der dannes peroxider. Da alle cellemembraner indholder polyumættede fedtsyrer (PUFA), såsom phospholipider, er de potentielle angrebssteder for frie radikaler (Coniglio, 1984; Wills, 1985). Specielt under en betændelsestilstand kan dannelsen af frie radikaler stige kraftigt i de fagocyterende celler (neutrophiler, m.fl.). Dannelsen af de frie radikaler er et vigtig led i bekæmpelsen af en infektion, idet de virker bakteriedræbende. Men bliver 9

11 overskydende oxygenmetabolitter ikke neutraliseret vil de virke toksiske for de fagocyterende celler selv (Bendich, 1996). Evitamin medfører forbedret evne af blodneutrofiler til at lokalisere og bekæmpe patogene bakterier (Weiss, 1998). Antioxidanterne (herunder Evitamin) er derfor af stor betydning for et velfungerende immunsystem foruden tillige at beskytte det omkringliggende væv mod ødelæggelse (oxidering). Immunrespons Koens primære beskyttelse mod mikroorganismer er huden og slimhinderne, men undertiden invaderer mikroberne organismen, sædvanligvis gennem revner og sår f.eks. på patterne (Nickerson, 1985; Agger et al., 1995; Waller, 1998). Når mikroberne er trængt ind i organismen træder dyrets immunsystem i kraft. Immunforsvaret kan inddeles i nonspecifikke og specifikke immunsystem (Agger et al., 1995; Sordillo et al., 1997). Det nonspecifikke immunrespons varetages af makrofager og neutrophile granulocytter, som fagocyterer og dræber det infektiøse agens. Processen støttes endvidere af komplementproteiner, der har betydning for aktivering af fagocytose, lysering, kemotaksi, m.m. (Agger et al., 1995; Waller, 1998). Det første trin i et immunrespons er bevægelsen af fagocytter til infektionsstedet. Det næste trin i processen er fagocytose, der involverer fagocytternes optagelse samt fordøjelse af bakterier (mikrobicid mekanisme). I forbindelse med fordøjelsen af bakterier sker der en markant stigning i den oxidative metabolisme, det såkaldte "respiratoriske burst". Formålet med det "respiratoriske burst" er, at danne forskellige oxiderende agens, såsom hydrogenperoxid, der virker bakteriedræbende (Targowski, 1983; Babior, 1984; Hogan et al., 1993). De fagocytdannede oxygenmetabolitter er nødvendige i den mikrobicide mekanisme, men de producerede frie radikaler kan tillige ødelægge fagocytterne selv samt det omliggende væv (Weiss & LoBuglio, 1982). Evitamin beskytter, som antioxidant, fagocytterne mod den cytotoksiske effekt af oxygenmetabolitterne, hvorved immunforsvaret forbedres (e.g. Philpot & Nickerson, 1991; Hogan et al., 1992; Gyang et al., 1984). En styrkelse af immunresponset i form af en forbedring af fagocytternes funktion ved tilskud af Evitamin er efterhånden generelt accepteret i litteraturen. Ifølge Finch & Turner (1996) kan mangel på Evitamin have en negativ effekt på fagocytternes evne til at migrere til infektionsstedet. TianQuan et al. (1994) fandt eksempelvis en stigning i neutrophilernes migration med 38% om sommeren i forhold til i vinterperioden, hvilket blev forklaret ved, at køerne generelt har en højere Evitamin status i sommerperioden, hvor udbuddet af grønfoder er størst. Effektiviteten af neutrophilernes bevægelse til infektionsstedet afhænger af produktionen af kemotaksiske stoffer samt neutrophilernes evne til at respondere på de kemotaksiske stoffer. Kemotaksisk respons af neutrophiler er oftest nedsat omkring kælvning (Tengerdy, 1980). Politis et al. (1996) fandt en signifikant forøgelse på 30 10

12 83% af det kemotaksiske respons af neutrophilerne i blodet ved supplement af E vitamin (3.000 mg/ko/dag plus injektion af mg 1 u.f.k.) i perioden omkring kælvning. EicherPruitt et al. (1992) fandt tilsvarende forbedringer af neutrophilernes kemotaksi hos Evitamin supplerede (57 mg/kg mælkeerstatning) tyrekalve. Politis et al. (1995) fandt endvidere, at supplement med Evitamin i den tidlige laktation var til gavn for blodets makrofager, idet bl.a. produktionen af interleukiner steg, hvilket ligeledes er fundet af Bendich (1993). Leukiner medfører bl.a. tiltrækning af neutrophiler til det inflammatoriske sted (Willis, 1984; Lands, 1991; Ganong, 1993; Smith et al., 1997). Hogan et al. (1990) fandt ved tilskud af Evitamin (700 mg/ko/dag) en signifikant stigning i neutrophilers intracelluære drab af Staphylococcus aureus og Escherichia coli på henholdsvis 15 og 30%. Hogan et al. (1992) fandt ligeledes en stigning i det intracelluære drab af bakterier på 12% hos Evitamin supplerede køer. En signifikant forbedring af det intracelluære drab af S. aureus ved tilskud af Evitamin (1.000 mg/ko/dag) er tillige fundet af Gyang et al. (1984). Den positive effekt af Evitamin tilskrives ifølge førnævnte forfatterne, at Evitamin hæmmer autooxidation af polyumættede fedtsyrer i neutrophilernes membraner og derved forbedrer neutrophilernes funktion. Sammenhængen mellem Evitamin og neutrophilers intracelluære drab af bakterier er illustreret i figur 2.1 og Neutrophil drab (%) Dage efter kæ lvning Figur 2.1 Intracelluære drab (%) af bakterier af neutrophiler hos kontrolkøer, der fik injekteret placebo 10 og 5 d.f.k. ( ) og hos køer injekteret med mg dlαtocopheryl acetat 10 og 5 d.f.k. ( ) (mod.e. Hogan et al., 1992). 11

13 Neutrophil drab (%) α tocopherol (µ g/ml) Figur 2.2 Sammenhængen mellem intracelluære drab af bakterier af neutrophiler (%) og plasmakoncentrationer af αtocopherol (µg/ml) ved kælvning (mod.e. Hogan et al., 1993). Det ses ud fra figur 2.2, at der er en positiv sammenhæng mellem plasmakoncentrationen af Evitamin og neutrophilernes intracelluære drab af bakterier. Således ses en stigning i neutrophilernes drab på 25% ved, at øge plasmakoncentrationen fra 1 til 3 µg αtocopherol/ml. Resultaterne tyder således på, at der må tilstræbes en plasmakoncentration på mindst 3 µg/ml for at have optimal immunfunktion. Det specifikke immunsystem består grundlæggende af antistoffer og lymfocytter. Der er to typer af lymfocytter; Blymfocytter, som kan udvikles til antistofproducerende celler og Tlymfocytter, der bl.a. regulerer Blymfocytternes syntese af antistoffer, m.m. (Kaufmann & Bergenholz, 1992; Agger et al., 1995). Evitamin beskytter, lymfocytternes cellemembran mod oxidering. Tab af cellemembranens integritet er direkte relateret til nedsat evne af lymfocytterne til at reagerer mod indtrængende patogener (Bendich, 1993), hvilket således vil resultere i et nedsat immunrespons. Evitamin tilskud kan ifølge Tengerdy (1980) og Hidiroglou et al. (1992) øge effektiviteten af antistofproduktionen, såfremt dyrets immunsystem fungerer normalt. Effektiviteten vil være størst i mangelsituationer (Tengerdy, 1980; Philpot & Nickerson, 1991). EicherPruitt et al. (1992) fandt således en øget celledeling af lymfocytterne hos kalve suppleret med Evitamin, hvilket tillige er fundet af Bendich (1993). Tengerly et al. (1980) dokumenterede, at Evitamin tilskud stimulerer antistofsyntesen, i kraft af en øget proliferation af de antistofproducerende celler, specielt IgGantistoffer, hvilket også er fundet af Swecker et al. (1989) hos tyrekalve. Reddy et al. (1987) fandt en stigning i immunresponset hos kviekalve, der ugentlig blev suppleret med E vitamin. St. Laurent et al. (1990) samt Garber et al. (1996) fandt tilsvarende et højere immunrespons (øget celledeling af lymfocytter) hos køer, der fik tilskud af E vitamin. Herudover er Evitamin fundet at spille en regulerende rolle i biosyntesten af forskellige inflammatoriske mediatorer, og antages at have en immunforbedrende effekt i kraft af en ændret arakidonsyreomsætning (e.g. Willis, 1984, Vander et al., 1990, Sandholm, 1995). 12

14 Den forebyggende effekt af Evitamin på sundhedstilstanden kan ifølge Morill & Reddy (1988) og McDowell et al. (1996) tilskrives en reduktion af glucocorticoiderne (herunder cortisol), der er immunsuppressive stoffer. Reddy et al. (1987) fandt således en signifikant nedsat cortisolkoncentration hos kviekalve, der fik tilskud af E vitamin ( mg/kvie/dag). Lee et al. (1985) observerede forbedrede produktionsresultater (bl.a. øget tilvækst) hos Evitamin supplerede (450 mg/stud/dag) stude, på trods af at de blev stressede ved langdistance flytning. Den forbedrede tilvækst kan ifølge Lee et al. (1985) tilskrives en sænkning af cirkulerende cortisolkoncentrationer som følge af Evitamin tilskud. 2.4 INDHOLDET AF EVITAMIN I BLODPLASMA OG MÆLK Indholdet af Evitamin i plasma og mælk varierer betydeligt afhængig af Evitamin tildelingen, laktationsstadium, m.m. Denne variation vil blive beskrevet i det følgende med det formål at vurdere hvilke muligheder, der er for at reducere disse fluktationer specielt i den kritiske periode omkring kælvning. Indholdet af Evitamin i blodplasma Koncentrationen af Evitamin i plasma varierer betydeligt afhængig af tidspunktet i laktationen. Således observerede Goff & Stabel (1990), Batra et al. (1992b), Weiss et al. (1990a), Weiss et al. (1994a), Miller et al. (1995), Politis et al. (1996) og Smith et al. (1997), at plasmakoncentrationen af αtocopherol begynder at falde i tiden før kælvning, og når det laveste niveau omkring en uge efter kælvning, hvorefter niveauet stiger igen. Dette er illustreret i figur 2.3. Ved kælvning var indholdet af Evitamin faldet med omkring 50% til ca. 2 µg/ml. I undersøgelsen af Weiss et al. (1990a) reduceredes koncentrationen fra ca. 2 µg/ml i goldperioden til ca. 1,2 µg/ml ved kælvning En mulig forklaring på faldet af Evitamin koncentration i plasma i tiden omkring kælvning kan være, at koncentrationen af plasmalipider ligeledes er lav i denne periode. Goldkøer har pga. fodringen generelt lavere koncentrationer af cirkulerende plasmalipider end lakterende køer (Herdt & Stowe, 1991; Weiss et al., 1994a). Denne lave koncentration af plasmalipider kan medføre en reduktion i absorptionen af E vitamin i tarmen. Endvidere kan det lave niveau af Evitamin i plasma til dels skyldes, at goldkøer i nogle tilfælde får foder af ringere kvalitet (krybbeaffald, m.m.), der generelt har et lavere indhold af Evitamin samt at foderoptagelsen og tildelingen er nedsat. Stress (kælvning, foderskift, m.m.) og koens almene sundhedstilstand kan tillige påvirke E vitamin koncentrationen i plasma gennem øget forbrug. Umiddelbart efter kælvning er foderoptagelsen stadig lav, hvilket sammen med en høj Evitamin udskillelse til colostrum, der har et meget højt indhold af Evitamin, kan være årsag til, at E vitamin niveauet først stiger omkring en uge efter kælvning. 13

15 Selv om der gives tilskud af Evitamin ses samme forløb af Evitamin i plasma omkring kælvning, men på et højere niveau (figur 2.3). Vit. E (µg/ml) M åneder i laktationen Figur 2.3 Plasmakoncentrationen af Evitamin (µg αtocopherol/ml) hos kontrolkøer ( ) og køer suppleret med henholdsvis mg/dag i goldperioden og 500 mg/dag i laktationen ( ). Basalration indeholdt: 300 mg (goldkøer) og mg Evitamin/dag (øvrige) (mod.e. Batra et al., 1992b). Sammenfattende observeres der ved usupplerende fodringer en væsentlig lavere E vitamin koncentration i plasma omkring kælvning end niveauet på 3 ug/ml, der må anses for nødvendig for at opnå optimal immunfunktion (jf. afsnit 2.3). Ved tilskud af betydelige mængder Evitamin i tiden omkring kælvning er det muligt at øge plasmaindholdet af Evitamin, og til en vis grad at udligne reduktionen af Evitamin i plasma omkring kælvning. Koncentrationen af Evitamin i plasma afhænger således i høj grad af størrelsen af E vitamin tildelingen. Således fandt Weiss et al. (1990a) en korrelation på henholdsvis 0,75 og 0,67 mellem Evitamin tildelingen og plasmakoncentrationen af Evitamin hos henholdsvis goldkøer og køer i den tidlige laktation. Tabel 2.3 viser den forventede koncentration af Evitamin i plasma ved forskellig tildeling. Tabel 2.3 Koncentrationen af Evitamin i plasma (µg/ml) hos goldkøer og køer i den tidlige laktation afhængig af den daglige tildeling af Evitamin (mg/ko/dag) (mod.e. Weiss et al., 1990a). Daglig Evitamin tildeling (mg/ko/dag) Goldkøer 1,6 2,4 3,1 3,9 4,7 5,4 6,2 6,9 7,7 8,5 Lakterende køer 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 3,2 Tallene i tabellen er fremkommet på baggrund af følgende ligninger (Weiss et al., 1990a): Goldkøer: [Plasma] Evitamin = 0,85 + 0,0038 x Foder Evitamin Lakterende køer: [Plasma] Evitamin = 1,19 + 0,0010 x Foder Evitamin 14

16 De danske normer for Evitamin tildeling angives til mg/dag (Strudsholm et al., 1999), hvor den højeste tildeling gælder, hvis der anvendes meget polyumættet fedt, udelukkende konserveret foder, eller der er lav selen status. Tabel 2.4 viser, at goldkøer skal tildeles i alt mindst 600 mg/dag og lakterende køer i alt mg/dag, hvis der skal opnås en plasmakoncentration af Evitamin på ca. 3 µg/ml. Mælkens indhold af Evitamin Mælkekirtlen kan ikke syntetisere Evitamin, og som følge heraf relaterer mælkens indhold sig til blodplamaets indhold (Hogan et al., 1996). Mængden af Evitamin udskilt i mælken når dog et plateau. StLaurent et al. (1990) observerede således ingen stigning i mælkens indhold af Evitamin på trods af, at plasmakoncentrationen af E vitamin steg, hvilket er i overensstemmelse med resultater fundet af Jensen et al. (1999). Ifølge Jensen et al. (1999) kan denne udskillelse i mælken beskrives ved hjælp af en mætningskurve. Denne kurve er endvidere uafhængig af mælkeydelsen og er kun afhængig af koens Evitamin status og dens genetiske baggrund. Den gennemsnitlige maksimale daglige udskillelse for de 38 køer der indgik i forsøget blev beregnet til 32 mg αtocopherol med signifikant forskel mellem de tre kofamilier (samme far), der indgik i forsøget. Jensen & Nielsen (1996) fandt hos køer med samme Evitamin status før forsøgets begyndelse, at størrelsen af Evitamin tildelingen samt indholdet af Evitamin i plasma bliver reflekteret i mælken, hvilket er illustreret i figur Vit. E (µg/ml plasma) Vit. E (µg/g fedt) K_Plasma S_Plasma K_Mælk S_Mælk Dage 0 Figur 2.4 Koncentrationer af αtocopherol i plasma (µg/ml) og i mælkefedt (µg/g fedt) hos kontrolkøer (K) og supplerede køer (S), der blev injekteret med mg dlαtocopheryl acetat ved dag 0. Basalration indeholdt omkring 500 mg E vitamin /ko/dag. Køerne i forsøget havde kælvet fire uger før forsøgets start (mod.e. Jensen & Nielsen, 1996). Det ses endvidere at indholdet af Evitamin i plasma hos supplerede køer nåede maksimum ved dag 2, hvilket ligeledes var tilfældet for Evitamin indholdet i mælken. 15

17 En øget tildeling af Evitamin til malkekvæg har vist, at kunne medføre en stigning på mellem 2080% i mælkens tocopherol indhold, hvilket er illustreret i nedenstående tabel 2.4. Tabel 2.4 Effekten af tocopherol tilskud tilsat foderrationen eller injekteret på mælkens indhold af tocopherol udtrykt som henholdsvis µg/ml mælk og µg/g mælkefedt. Indhold af tocopherol (mg/ko/dag) Tocopherol i mælk i foderrationen µg/ml mælk µg/g fedt Reference 500 mg 0,7 13,7 Dunkley et al. (1960) mg 1,6 32,0 440 mg 1,0 27,9 Dunkley et al. (1966) 440 mg mg tilsat 2,1 56,5 475 mg 0,7 21,0 Dunkley et al. (1967) 475 mg mg tilsat 0,9 23,4 200 mg 0,5 13,1 St.Laurent et al. (1990) 200 mg mg tilsat 0,8 22,3 Lucerne, helsædsensilage og 0,3 6 Hidiroglou (1989) kraftfoder som mg inj. 4 u.e.k. 1, mg (lucernens.) 200 mg (helsædens.) 250 mg mg tilsat 200 mg mg tilsat 1,0 0,9 1,8 1,6 28 (2433) 24 (2325) 47 (3553) 41 (2251) Nicholson & St.Laurent (1991) 500 mg 500 mg mg inj mg mg inj mg tilsat mg tilsat Helsæd, hø og kraftfoder hele året Helsæd, hø og kraftfoder (vinter) + afgræsning (sommer) 0,6 1,9 1,1 2,7 0,30,6 1,62,1 0,8 1, ,714, ,8 (524) 29,7 (1552) Jensen & Nielsen (1996) Atwall et al. (1990) Shingoethe et al. (1978) De angivne mængder er foderrationens indhold af naturligt forekomne tocopheroler, hvis andet ikke er nævnt. Det tilsatte tocopherol er af typen: dlαtocopheryl acetat. Uger før og efter kælvning angives hhv. som u.f.k. og u.e.k. Tilsatte tocopherol er af typen: dαtocopheryl acetat. Tallene i parentes angiver minimum og maksimumsværdier for mælkefedtes indhold af tocopherol, hvor disse er angivet. Det fremgår af tabel 2.4, at der forekommer relativt store variationer i mælkens indhold af tocopheroler, afhængig af tilskuddets størrelse, men tillige som følge af hvilke kilder af Evitamin der anvendes. Det fremgår således, at den største stigning i mælkens tocopherol indhold forekom med den naturlige form af tocopherol i form af forårsgræs (Schingoethe et al., 1978), hvorimod den laveste stigning var ved fodertilskud med dlαtocopheryl acetat (Dunkley et al., 1967). 16

18 Endvidere vil køernes Evitamin status før forsøgenes start have betydning for andelen af Evitamin i mælken, idet køer med en optimal Evitamin status udskiller mere Evitamin i mælken end køer med lav Evitamin status (Jensen & Nielsen, 1996). Forskellene imellem de enkelte forsøg kan ligeledes skyldes forskelle i prøveudtagningstidspunkt. Således fandt Jensen & Nielsen (1996), at Evitamin indholdet i mælken allerede nåede maksimum (en stigning på 6570%) to dage efter injektion med mg dlαtocopheryl acetat. En uge efter injektionen var mælkens indhold af Evitamin næsten halveret (4045%), hvilket understreger, at tidspunktet for prøveudtagning har stor betydning for de resultater som fremkommer. Langtidseffekter af koens vitaminforsyning er undersøgt af Schingoethe et al. (1978), der i en forsøgsperiode på 4 år udelukkende fodrede et hold køer med opbevaret foder, medens et andet hold kom på græs om sommeren. I hvert hold indgik 20 Holstein Friesian køer. Det opbevarede foder bestod af helsædsensilage, lucernehø samt kraftfoder efter mælkeydelse. Det friske græs bestod primært af lucerne og hejregræs. Mælkeprøver blev taget dagligt i det 2. og 3. forsøgsår, og hver måned i det 4. forsøgsår. Resultaterne af det omtalte forsøg er illustreret i figur 2.5. Evitamin (µg/g fedt) jan. feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. Figur 2.5 Månedlige variationer i mælkefedtets indhold af Evitamin (µg/g fedt) hos køer fodret med opbevaret foder hele året ( mg/ko/dag) ( ) og hos køer fodret med frisk græs om sommeren ( mg/ko/dag) (medium majseptember) og opbevaret foder i vinterperioden ( mg/ko/dag) ( ) (mod.e. Schingoethe et al., 1978). Det ses, at Evitamin indholdet i mælken hos køer på græs ( ) forblev høj i denne periode med et gennemsnit på knap 50 µg Evitamin/g mælkefedt. Derefter ses et fald i vinterperioden, hvor køerne ikke havde adgang til frisk foder, til under 30 µg Evitamin/g fedt. Hos køerne, der udelukkende blev fodret med opbevaret foder ( ), forblev koncentrationen af Evitamin derimod under 25 µg Evitamin/g fedt, dog med undtagelse af oktober og november måned, hvilket kan skyldes, at der blev påbegyndt fodring med nyt ensilage og hø. Nicholson & St. Laurent (1991) fandt, at ved Evitamin tilskud i vinterperioden (7.000 mg Evitamin/dag) var det muligt at opnå tilsvarende høje indhold af Evitamin (gns. 45 µg/g fedt) som hos det hold køer, der fik frisk græs i forsøget illustreret i fi 17

19 gur 2.9 ( ). Foruden sæsonforskelle fandt Nicholson & St. Laurent (1991), at køer fodret med lucerneensilage havde en signifikant højere plasmakoncentration af E vitamin end køer fodret med helsædsensilage. Der var dog ikke signifikante forskelle i mælkens Evitamin indhold eller mælkens resistens mod oxideret smag afhængig af grovfodertype. Tilsvarende resultater er fundet af Atwall et al. (1991). I et dansk forsøg med 40 SDMkøer er lignende resultater fundet af Jensen & Nielsen (1995), hvilket er illustreret i figur 2.6. E_Fedt (µg/g mælkefedt) Kons. Foder Afgræsning * Uger i laktationen Figur 2.6 Indholdet af Evitamin i mælkefedtet (µg/g mælkefedt) hos køer fodret med en Evitamin fattig ration (byghalm og kraftfoder) i goldperioden. Fra kælvning og indtil 25 uger efter kælvning (*) blev køerne fodret med græs og helsædsensilage samt kraftfoder, hvorefter køerne blev inddelt i to hold, hvor det ene fortsatte på førnævnte ration ( ), medens det andet hold kom på græs i fem uger ( ) (mod.e. Jensen & Nielsen, 1995). Det fremgår af figur 2.6, at indholdet af Evitamin i mælkefedtet hos køer fodret med konserveret foder var lavest i den tidlige laktation (<20 µg/g mælkefedt i den tidlige laktation) for derefter at stige hen i gennem laktationen. Det ses endvidere, at indholdet af Evitamin i mælkefedtet steg betydeligt hos køer, der kom på græs i fem uger samt at niveauet hos disse køer forblev højere i den resterende laktationsperiode. Ved optagelse af frisk græs, ensilage af god kvalitet og/eller ved tilskud af Evitamin er det således muligt at øge mælkens indhold af Evitamin, hvilket har betydning for mælkens kvalitet og holdbarhed. 2.5 BETYDNING FOR MÆLKENS KVALITET Fedtdråber i mælk er beskyttet og adskilt fra hinanden af en tynd dobbeltlaget membran, der benævnes MFGM (Milk Fat Globule Membrane). Denne membran består af protein, phosholipider, triglycerider, enzymer og mikronæringsstoffer herunder E vitamin (Jensen et al., 1991; Hogan et al., 1996; Jensen & Nielsen, 1996). Oxidation af mælkefedt menes at begynde på overfladen af MFGM, hvorfor dennes indhold og sammensætning af antioxidanter er af stor betydning. Den oxiderede smag skyldes dannelse af flygtige carbonylforbindelser fra oxidation af umættede fedtsyrer fra fedtdråbernes membran (Nicholson & St.Laurent, 1991). Mængden af αtocopherol associeret med MFGM betragtes som værende af stor betydning for mælkens resistens mod oxidering. 18

20 I et forsøg af Jensen & Nielsen (1996) var αtocopherol det eneste fedtopløselige vitamin, som blev fundet i MFGM, mens der i den øvrige del af mælkefedtet foruden αtocoopherol fandtes retinol og βcaroten. Dette understreger yderligere Evitamin s betydning for mælkens beskyttelse mod oxidation. Mængden af αtocopherol i MFGM afhænger af det totale indhold af tocopherol i mælkefedtet, dog således at indholdet i MFGM mættes ved et indhold på 5060 µg/g mælkefedt (Jensen & Nielsen, 1995). Mælkefedt indeholder ifølge Jensen & Nielsen (1996) mellem 1575 µg tocopherol/g fedtsyrer med et gennemsnit på 2535 µg tocopherol/g fedtsyrer. Lignende resultater er fundet af Hermansen (1995), Miller et al. (1995) og Jensen et al. (1999), som fandt et gennemsnitligt indhold af Evitamin på henholdsvis 2032, 2337 og 1242 µg/g mælkefedt. I tabel 2.5 er effekten af forskellige tilskudsniveauer af Evitamin på mælkefedtets indhold af tocopheroler belyst samt på mælkens kvalitet og holdbarhed udtrykt som den oxidative smag. 19

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,

Læs mere

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.

Læs mere

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016 Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder Kvægs Kongres 29/2 2016 Antistofniveau Immunitet hos kalve (skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1

Læs mere

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?

Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001

RÅDGIVNING TIL KVÆG ISO 9001 C E R T IF IE D ISO 14001 KVÆGMINERALER 2016 RÅDGIVNING TIL KVÆG I Vilomix implementeres den nyeste viden og forskning i mineralfoderet og i vores rådgivning i stalden. Vi yder dig en seriøs suppleringsrådgivning omkring fodring,

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss

Nyhedsbrev fra KvægTeam Vitfoss Organiske Availa mikromineraler til køer giver flere fordele Vitfoss har introduceret tre nye blandinger, der alle indeholder organisk Availa Zn, Cu og Mn: Gold d-alfa Availa Org Se Komix Gold Availa Org

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2011/12. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2011/12 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomi.dk Kvægmineraler Vilomi tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: Komin Type: Den billigste løsning. Optimeret efter koens

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning

E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Grøn Viden E-vitamin til økologiske smågrise efter fravænning Martin Tang Sørensen, Jane Rasmussen, Ellen-Margrethe Vestergaard og Søren Krogh Jensen Fravænningen er ofte ledsaget af en nedgang i foderoptagelsen,

Læs mere

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed

CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk. Afgrøde: Græs, majs KVÆG Reference 1: Malkekvæg DK Dyr: 180 RDM + opdræt, 11.000 kg mælk Afgrøde: Græs, majs Problem: En forventning om at kunne stabilisere celletallet i en besætning, der går i dybstrøelse og dermed har

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Availa Organiske mikromineraler til køer

Availa Organiske mikromineraler til køer Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder

NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov

Læs mere

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger

ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger ECOVIT Sundhedsfremme i økologiske malkekvægsbesætninger Torben Werner Bennedsgaard, Søren Krogh Jensen, Jakob Sehested, Torben Larsen, Mette Vaarst, Lindsay Kay Whistance Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen,

Læs mere

Tildeling af mineraler i den kritiske periode

Tildeling af mineraler i den kritiske periode En nok så korrekt optimeret foderration af kvalitetsfoder kan ikke eliminere den kritiske fase, hvor køerne kommer i underskud af mikromineraler og vitaminer, og hvor vommen let kommer i ubalance. Foto:

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kaliumindhold i foderrationen til køer

Kaliumindhold i foderrationen til køer Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar 2007 Konsulent Hanne Bang Bligaard Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Højt K-indhold i foder giver tynd gødning (Fast) Gødningsscore 5,0 4,5 4,0

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Institut for Fødevarekvalitet Troels Kristensen, Karen Søegaard, Jørgen Eriksen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Kvægmix. Kvalitet året rundt Kvægmix Produktkonsulenten fra Vitfoss giver råd og vejledning Vore konsulenter dækker hele landet. Der er således altid mulighed for en faglig drøftelse på basis af en foderplan eller en konkret situation

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

Sådan fungerer den moderne ko indvendig

Sådan fungerer den moderne ko indvendig Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering

Læs mere

BoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked

BoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked BoviFlex Kvægmineraler Fremtidens mineraler til kvæg Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked De anvendte råvarer er altid af høj kvalitet Ved anvendelse af en

Læs mere

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION 23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Flydende vitaminer. Succes og Atlanta Tran

Flydende vitaminer. Succes og Atlanta Tran Succes og Atlanta Tran Succes -produkterne er flydende og koncentrerede vitaminprodukter, der dækker en lang række behov for vitamintilskud afhængig af dyreart og produktion. Succes -produkterne kan tildeles

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) Sukker, % af ts. 20 15 10 5 Foldafgræsning Reg. storfold 0 14-4 02 15-5 02 15-6 02 16-7 02 16-8 02 16-9 02 Dato Græssets indhold

Læs mere

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk. Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal www.dlg.dk Effektive løsninger til professionel kalveopdræt Husk de naturlige vitaminer Succes Natuvit Tidligere Natuvit Succes Natuvit indeholder naturligt

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion

Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad

Læs mere

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE

Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier

Læs mere

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?

Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

NorFor. Normer og behov

NorFor. Normer og behov NorFor Normer og behov 1 Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid

Læs mere

Nr. 1 Februar 2007. Mælkepulver

Nr. 1 Februar 2007. Mælkepulver Nr. 1 Februar 2007 Indholdsfortegnelse: Mælkepulver...1 Kolbemajs, vårbyg eller måske kernemajs?...2 Markplanen...2 Majs...2 Kolbemajs...2 Majs til modenhed (kernemajs)...2 Indstik Sundhed hos kalve...3

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent

Kraftfoder med naturen som forbillede. Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Kraftfoder med naturen som forbillede Af Maja Mandrup Jacobsen Jordbrugsteknolog og Konsulent Islandshestekongres 2015 1 En balanceret diæt Den individuelle hest Behov Ernærringsstatus Mineralmangler Musli

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut

Læs mere

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold

Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Høst og konservering betydning for afgrødernes vitamin- og fedtsyreindhold Søren Krogh Jensen & Jakob Sehested Institut for Husdyrbiologi og Sundhed Karen Søegaard Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

Læs mere