ÅBNE FREMTIDSVÆRKSTEDER UGE 47 NY VIA CAMPUS I HORSENS. Ny VIA Campus, Horsens: Åbne frem7dsværksteder i innova7onsfasen, uge 47, 2015

Transkript

1 ÅBNE FREMTIDSVÆRKSTEDER UGE 47 NY VIA CAMPUS I HORSENS

2 Det fysiske Campus 2030 Hack din uddannelse 2030 Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Læringsformer 2030 Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Kollabora7on på alle planer 2030 Natur, klima & miljømæssig bæredyg7ghed 2030 Underviseren & forskeren 2030 Sta7on X (deltagerskabt)

3 DE ALLERVIGTIGSTE BUDSKABER Tænk i uddannelsessynergi 7l tværfagligt samarbejde Flere gæstelærere/forelæsere fra udlandet Nysgerrighed og mo7va7on passiv læring skal understøees gennem arkitektur Fleksible, fællesløsninger tænk modigt, tænk futuris7sk involver de studerende i fokusgrupper Hvordan sikres in7mitet fællesskab i det nye campus? (Når vi nu tror på at alt bliver diffust og flexibelt) Studerendes trivsel fysiske rammer om gode studieår Plads 7l forskellighed, levende miljø, egen PC og skrivebord 7l underviserne Fysisk arbejdsmiljø, mødefaciliteter fordelt på campus, åbenhed for private erhvervsdrivende: mad, boghandel mv. Miljø og klima hvilket image ønsker man? Små grupperum, indeklima, fælleslokaler 7l 2-3 klasser samlet Open study spaces, more group ac7vi7es at university, more guest lectures, good learning environment, housing on campus (affordable), Stay true to tradi7onal teaching methods Fleksible lokaler, fælles kan7ne sport og ophold, nyeste teknologi fingerscan, begræns pilfinger forhold så 7ngene styres central fra, fleksibilitet og oms7llingsparathed Fællesskab, ideer som omdrejningspunkt, fleksibilitet, people planet profit Vig7gste opgave: at få de studerende 7l at engagere sig i studiet. Deee gøres ved at der er rum 7l fordybelse på mange måder, rum 7l socialitet på mange måder, rum 7l støie på mange måder Godt indeklima giver højere produk7vitet, campus byggeri skal være uddannende og integrerbar i undervisningen, bæredyg7gt fyrtårnsprojekt for byen, interna7onal uddannelsesprofil skal tænkes ind i byggeriet Frem7dsværksteder, innova7on, organisa7onskultur

4 DE ALLERVIGTIGSTE BUDSKABER

5

6 Læringsformer 2030 Klasseundervisning, forelæsninger, selvstudie, elæring, crowdstudie, social studying,, flipped learning, gruppearbejde, mentoring, projektarbejde, gamebased learning, challengebased learning, connected learning, online/offline, innova7on og entreprenørskab, hands-on og eksperimenterende læring, virkelige læringskontekster og virkelige udfordringer. Hvordan mixer vi det i morgen og i 2030? Mere gruppe- og projektarbejde. I endnu højere grad brug for små arbejdssteder Mere tværgående samarbejde/ kollabora7on for underviserne Underviserarbejdspladsen brug for en fast base med egne 7ng Små og mange klasser, mener nogle. Andre mener flere storhold. Og mere elæring I højere grad arbejde forskudt i 7d og ualængigt af sted Mere individuel s7llen 7l ansvar for sine studier og resultater Større samspil med erhvervslivet Underviserrollen: Mere konsulent, rejseguide. Mere forberedelse hjemme. Mere arbejde i forpligtende teams. Mindre underviser og mere pædagogisk-didak7sk leder og sparringspartner for studerende rejseguide Underviserrollen i den studerendes uddannelse mere sammensat med folk fra VIA og folk udefra, fysisk og digitalt Underviseren/forskeren: Klassen som gruppe er meget tæeere på, mens kontakten med den enkelte studerende i højere grad er over neeet og mindre personlig Underviseren & forskeren 2030 Arbejdsformer, øget krav om close the achievement gap, flere studerende i højere kvalitet på 7lpassede måder 7l færre penge, teams, communi7es of knowledge, tværfaglighed, samspil med praksis, connectors not content, flipped learning, streaming, avatarer, moocs, mentoring, connec7vity, selvorganiseret læring. Læringsfællesskaber Vidensformers forandring og stærk faglighed 2030?

7

8 Lærings- og vidensfremmende teknologier 2030 Virtual reality, big data, internet of things, kuns7g intelligens, moocs, streaming, sociale medier, 3D teknologier i print, projek7oner og rum, interak7ve teknologier, telekollabora7on Formentlig mere flipped learning hvor vi så bruger mere 7d på at uddybe, diskutere m.m. Generelt større vægt mellem e- læring og andre læringsformer. VIA Moocs: Produk7onen bliver formentlig væsentligt over neeet med mange 7lknyeede studerende kommer aldrig på campus Strøm og s7k alle steder Nearfield kommunika7on som pusher fx relevante bøger 7l studerende Fra digitalt 7l fysisk: 3D print af modeller 7l at arbejde fysisk med dem. Små bookingskærme ved hvert lokale Øget brug af livedokumenta7on, streaming m.m. Hack din uddannelse: Muligvis større blanding på de enkelte hold af kursister og studerende. Det intelligente hus som også er en læringsarena via data, apps Fingerscanning ved fremmøde og eksamener, så fremmøde kan registreres på lokalets skærm, ligesom studenterskabe kan have fingerscan Virtuelle samarbejdsmuligheder tæt på den virkelige følelse Smartboards eller lignende i alle undervisningslokaler og også skærme i grupperum State of the art bliver hur7gt forældet. Dvs vælg løsninger, der r råd 7l at udskiqe måske i 5 års cykler, så man er tvunget 7l at genopfinde sig selv løbende.

9 Natur, klima & miljømæssig bæredyg7ghed 2030 Et gennemsyret GODT campus gør kun godt i verden. Natur indenfor? Cradle2cradle ressourcekredsløb og affald=næring. Energiproducerende? Problemløsende? Sundhedsfremmende? Naturskabende? Intelligent bygning. Tekniske løsninger gøres anvendelige i undervisningen: Forbrugsdata iq lys, temperatur, økonomi m.m. -> big data. Apps 7l styring af huset. Naturen ind i huset og nemt samspil inde-ude om sommeren Langsigtet bæredyg7ghed for mennesker, planet og profit: reduce, reuse, recycle. Tænk genbrug og undgå fx madspild. Obs på materialer, der kan gå videre i sunde kredsløb. Det sociale, økonomiske og miljømæssige mødes i et uddannende fyrtårnsprojekt for lokalsamfundet

10

11 Hack din uddannelse 2030 Uddannelse som legobrikker eller playlist? MOOCs? Fra forbruger 7l medskaber 7l maker 7l uddannelses-entreprenør. Fra diplomer 7l digitale credits og badges. Designansvar for uddannelse fra ins7tu7on 7l person. Learn anything, anywhere, any7me with anyone. Tager folk nr 2 eller 3 uddannelse i frem7den? Mere kompleks blanding af studerende? Mere global? Uddannelser og forskning mere tværgående. Tværfaglige forløb. Går man stadig i klasser? Har de fleste stadig faste forløb? Hvad er frem7dens læringsfællesskaber for studerende? Måske mere fag/kurser end uddannelser, da studerende selv sammensæeer deres playlist. Evt 1-2 års basis års specialisering (ECTS) eqer interesse + uernundervisning via webcams & hubs Større mix i hvor lang 7d studerende er her og hvornår de starter. Og stort mix af kombina7oner i selvdrevet uddannelse med både VIA-elementer, uernundervisning/web

12

13 Kollabora7on på alle planer 2030 Kollabora7on forandrer både proces, læringsoutput og produkt på alle niveauer og i alle interagerende sammenhænge i klassen, på campus, lokalt, na7onalt, globalt. Hvilke grader af kollabora7on i hvilke rela7oner (fx VIA og virksomheder, eller VIA og et hollandsk søstercollege)? Og hvad betyder det for pædagogik, arbejdsformer, organisering og i sidste ende rum? Hvad består fællesskabet og social livskvalitet af og hvordan kan vi styrke det? - Tradi7oner (fælles forelæsninger, morgensang, fredagsbar osv) - Også et fællesskab for undervisere/medarbejdere - Mulighed for at indtage, præge osv. Kollabora7on styrkes: Styrket eksternt dynamisk samarbejde (ikke kun om VIA uddannelser): Interna7onalt. Med eksperter. Virksomheder. Inddrage lokalsamfund. Seniorklub inddrage viden fra seniorer. Logis7k. Respektviden-dialog. Vi er VIA, men deler med alle andre udd.steder, fx: - Vejledningscenter (karrierevejledning, career service center) - SU vejledning - Bygning/service/driq - Rengøring - Bibliotek - It-service - Kan7ne som en viqe af små erhvervsdrivende Erhvervs-innova7onspark Fællesskabet bliver anderledes: Det er ideerne, der skaber samarbejder. Er der noget, kommunen mangler kapacitet 7l eqer kl. 16, som kan have? Faglokaler? Åbne sig mod byen tæt samspil med både by og virksomheder Hvordan skaber man et godt socialt miljø, hvor man kan få venner også når mixet af elever bliver mere diversificeret Hvordan kan studerende inddrages i husets arbejdsfunk7oner: Køkken, bibliotek, service & driq, økonomi etc. Formål er faglig læring, entreprenørskab/prak7k, 7lhørsforhold og ambassadørrolle, ligesom det giver input 7l VIA at have studerende som kolleger

14

15 Det fysiske Campus 2030 FØLELSEN Trends: Være en oplevelse. 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul7funk7onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak7onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden7tetsskabende. Faciliterer ak7v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak7vitets7lbud. Hvordan ændres behovet? Ny campus: Ny kultur for deltagelse, møde mennesker (mixe klasser mere), fælles tradi7oner. At campus faciliterer det sociale, faglige og interessebårne møde også mellem danske og udenlandske studerende. Gode fællesarealer Føle sig hjemme Det interna7onale miljø er unikt for VIA Komfort godt indeklima, behagelige møbler Et hus 7l menneskeligt velbefindende. Plads 7l mangfoldighed Mulighed for at indtage og sæee sit præg Naturen integreret i bygningen. Fokus på lydmiljø og undgå larm: God akus7k og lav grad af lydsmiee (glas isolerer ikke godt) Liv, indtryk, humor En campus, der aldrig sover: Klubber, ak7viteter, turneringer etc. (Der mangler i høj grad kultur for deltagelse ifølge denne studerende)

16 Det fysiske Campus 2030 UDVALGTE RUM Trends: Være en oplevelse. 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul7funk7onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak7onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden7tetsskabende. Faciliterer ak7v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak7vitets7lbud. Hvordan ændres behovet? Tradi7onelle lærerværelser eller fælles kan7nemiljøer? (Tjek handicaporganisa7onernes hus i Høje Taastrup) Evt storkontorer/storarbejdsrum skal skabes i ånden af cafe/ restaurant fremfor kan7ne (forstået som i den følelse af in7mitet, man har disse steder) Kursistkøkkener Åbent døgnet rundt og undervisning døgnet rundt Laboratorier med forskellige fagligheder -> dagligstuer. Laboratorier (Horsens/Aahus) Faciliteter/rum 7l uernsamarbejde over neeet

17 Det fysiske Campus 2030 STUDIEMILJØ Trends: Være en oplevelse. 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul7funk7onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak7onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden7tetsskabende. Faciliterer ak7v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak7vitets7lbud. Hvordan ændres behovet? Studielounge 7l individuel fordybelse Høj grad af fleksibilitet i rumtyper Rolige studienicher vig7gt for fastholdelse Fysiske rum forsvinder ikke men underbygges af teknik Understøee tværgående samarbejde mellem undervisere og studerende fra forskellige uddannelsesretninger i både faglige familier og på tværs Bygningen i sig selv som laboratorium for læring Forholdet mellem klasserum og auditorier i frem7den? Mindre lokaler Individ som har ro i et fællesskab Flere grupperum. Skærme i grupperum. Bygningen i sig selv som laboratorium for læring En mængde rum skal være løse og kan bookes fleksibelt. Alle uddannelser har en base. Grupperum eller åbne miljøer Fleksible rum: Store rum/små rum lukkede kontra nuværende store rum med forstyrrende foldevægge

18 Det fysiske Campus 2030 EKSTERNT SAMSPIL Trends: Være en oplevelse. 24/7. Omdefinerbart, fleksibelt og mul7funk7onelt. Varieret indretning. Mange hands-on labs. Real-life-labs med erhvervsliv. Wired & intelligent. Dele-brug og bruge andres hvor lidt kan vi nøjes med? Bygning som legosæt (google campus med crabots). Facilitet for byen. Social booster - interak7onsskabende. Tydelige og inspirerende fagligheder. Iden7tetsskabende. Faciliterer ak7v læring. Hubs. Bevægelse. Medarbejderforhold. Eksperimenterende. Ikoniske elementer. Mange uformelle zoner. Mange service- og ak7vitets7lbud. Hvordan ændres behovet? Ikke stor kan7ne men små erhvervsdrivende restauranter og cafeer (fx pizzaria, salatbar osv) i samspil med lokalområde. Nogle drevet af studerende. Nogle med undgå madspild-koncept med overskudsvarer Fælles med andre uddannelser: vejledningscenter, it, auditorier, mødelokaler, studenterbar m.m. Studerende: Vig7gt med billige kollegier tæt på, max 2,5 km. Fasthold studenterlandsby. Medarbejdere: Ikke kollegieboliger på selve grunden. Fælles områder 7l foredrag, filmklub m.m. - åbent for alle kulturområder Mix dansk og interna7onalt liv i campuskulturen Bibliotek: Køber/låner vi bøger i 2030? Vejledning (ebøger) P-hus dok 1. Shuelebus fra E45

19 Langt mere end uddannelse: Campus 2030 for brugeren og for byen Leg, social booster, gi mig et liv. Mad, sundhed, komfort, omsorg, services for brugere, lounge, bar, cafe, restaurant, bu7kker, faciliteter og services for naboer/borgere, fitness og mo7on, oplevelser, iden7tet, deleøkonomi blandt brugere., løse lokale problemer. Tagterrasse med hang out -steder: Boldbur som i Aarhus C Indendørs bymiljø Eksternt ejet hal og fitnesscenter, åbent for alle, billigere for studerende/kursister Spisetorv åbent for byen VIA som borgerservice Heldagsskole /aqenundervisning, foredrag, kurser, folkeuniversitet m.m. Hvad mangler kommunen eqer kl 16? Fællesnævnere? Studenterhus for alle unge i Horsens incl studenterbar Samspil mellem VIA, lokalsamfund, kommune, NGO er og ikke mindst virksomheder vig7gt!

20