Om Alzheimers og andre demenssygdomme

Transkript

1 Indhold: Pilotprojekter skaber livsglæde Udviklingen går i retning af bedre diagnosticering Reminiscensmetoden vækker minder og erfaringer Nr årgang juni 2008 Om Alzheimers og andre demenssygdomme

2 Indhold Udgives af Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup Giro: (Reg.nr. 9570) Tlf Fax post@alzheimer.dk Alzheimerforeningens formål er at virke for bekæmpelse af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme, samt for bedring af vilkårene for demente og pårørende. Du kan støtte foreningen på giro eller ved at blive medlem af foreningen på tlf Alzheimerforeningen er under protektion af hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte. Ansvarshavende redaktør Fungerende landsformand Anne Arndal Redaktion Dorthe Arved Olsen og Anne Bie, Ipsen & Partners samt Alzheimerforeningen Design og produktion Forsidefoto Lokalavisen Frederiksberg. Fotograf: Brian L. Jensen Oplag ISSN Magasinet Demens udkommer 4 gange årligt. Næste gang: Den 8. september Deadline for materiale den 11. august Leder 3 Livskvalitet og glæde kommer i mange former 4-6 Akvarelmaling giver ro og mulighed for fordybelse 7 Nye muligheder for diagnostik af Alzheimers sygdom 8-9 Vellingshøj Aktivitetscenter modtog Den Nordjyske Alzheimerpris 10 Nyt fra internationalt udvalg 11 Ny PhD-afhandling om arvelige demenssygdomme 12 Det handler om mere end at huske 13 Sommer set med læsernes øjne 14 Brevkasse ved Lotti Larsen 15 Feriekursus for ægtepar 15 Landet rundt: Lisbet Dahl på lokalbesøg i Østjylland Alzheimerforeningen Storstrøm fejrede fastelavn Fernisering på Benediktehjemmet Ferieoplevelser for svært demente beboere på plejehjem Ny net-avis for unge med demens Fest og farver i fuld fart Aktivitetskalender Alzheimerforeningens repræsentantskab 23 HUSK at oplyse adresseændring ved flytning Kontakt sekretariatet på Sekretariatet er flyttet i nye lokaler: Alzheimerforeningen Sankt Lukas Vej 7 A 2900 Hellerup

3 LEDER Dette nummer af Magasinet Demens indeholder en række artikler og andre indlæg, der omtaler aktiviteter for og omkring demente borgere Anne Arndal - fungerende landsformand Disse aktiviteter bidrager til at gøre dagligdagen for demente mennesker bedre og mere indholdsrig. Et af Alzheimerforeningens formål er netop at bedre forholdene for både de mennesker, der selv er ramt af sygdommen og for deres pårørende. Heldigvis er der mange steder sket et væsentligt skift i indstillingen til demensomsorgen. Man er, så at sige, gået fra en situation, hvor man kun ser på de begrænsninger sygdommen medfører til en situation, hvor man tager udgangspunkt i de muligheder for et bedre liv, der trods alt findes. Med inspiration fra Odense er der mange steder i landet oprettet tænketanke, caféer eller centre for borgere med demenssygdom tidligt i forløbet. Her kan man mødes på lige fod med andre i samme situation, og der er mulighed for udveksling af erfaringer og formulere ønsker til det omgivende samfund om tolerance og lydhørhed. De yngre demente kan meget på egen hånd, det viser initiativet med Alzheimeravisen. Avisen, der bliver en netavis, er ved at blive etableret, og den vil blive skrevet og redigeret af tidligt demente. Dog med faglig hjælp og støtte fra frivillige. Fra tænketankene kommer også mange ideer om, hvad der kan gøres bedre i demensomsorgen taget i videste begreb. Lige fra det tidspunkt, hvor man får diagnosen, til at man måske helt må opgive at klare sig på egen hånd. Her er der næsten et katalog over de problemområder, Alzheimerforeningen kan tage fat på. Mange steder er der også tilsluttet aktiviteter målrettet mennesker i de første stadier af sygdommen. Aktiviteter som eksempelvis billard, bowling og kortspil. Ferieophold med eller uden tilknyttet kursus giver også en kærkommen afveksling i dagligdagen, både for den demente og for ledsageren. Mange positive udsagn fra deltagere i ferieopholdene kan bekræfte dette. Også for dem der har måttet flytte i plejebolig er der muligheder. De behøver ikke længere sidde passive hen. Der er, som det kan læses, flere muligheder for at give dagene mere indhold. Artiklerne om dans, sang og anden musik for demente siger noget om hvor megen livsglæde, der kan komme ud af disse aktiviteter. Musik og rytme sidder i kroppen længe efter at ordene er forsvundet. Og når beboerne på plejecentret bliver bedre tilpas, smitter det af på personalet. Der er simpelthen mere livskvalitet i den måde at arbejde på for alle involverede. At starte og holde alt dette i gang er naturligvis ikke gratis. Alzheimerforeningen søger, både centralt og lokalt, at bidrage til det økonomiske grundlag. For at kunne få del i fondsmidler, må vi vise, at vi har medlemmernes opbakning og støtte. Jo flere vi bliver desto bedre. Anne Arndal Fungerende landsformand Alzheimerforeningen

4 Livskvalitet og glæde kommer i mange former» sang Rundt om i landet har pilotprojekter været med til at højne livskvaliteten hos demente. Hvad enten der står dans, musik eller på programmet, er resultatet ikke til at tage fejl af. Af Dorthe Arve Olsen Aktivering af krop og sind samt et stærkere socialt fællesskab giver mere indhold og større glæde i hverdagen hos demente. Det vidner tre pilotprojekter om, der benytter forskellige teknikker til at vække gamle minder og skabe nye positive oplevelser Flere plejehjem har i år gennemført nye initiativer, der har givet demensramte større udfoldelsesmuligheder. Initiativer, der ikke blot vækker tanker og minder, men som også bringer større glæde for beboerne i hverdagen. Fælles for initiativerne er brugen af beboernes tidlige erindringer og stimulering af fysisk aktivitet samt udfordringer. Rundt om på plejehjemmene arbejder man med forskellige værktøjer, der hjælper den enkelte demensramte til at udtrykke sig på bedst muligt vis, om det er gennem tale, dans eller kunst. Vi har valgt at bringe tre fortællinger, der alle er beviset på, at aktivering af krop og sind gør en reel forskel, og at troen på og oplevelsen af at lykkes med en aktivitet spreder glæde. Og der er ikke mange begrænsninger for, hvad demente kan udrette med den rette hjælp og omsorg. De omtalte projekter har alle modtaget støtte fra det offentlige. Dans ned ad mindernes allé På Kredsens Hus på Frederiksberg er der forment adgang for hjemmesko og kitler hver fredag. Her har beboerne nemlig, med udgangspunkt i musik fra beboernes ungdom gennem otte uger, afholdt bal hver fredag. Kælderen er fint udsmykket som balsal, og den røde løber er rullet ud. Mændene møder op klædt i jakkesæt og slips, mens kvinderne ankommer i farvestrålende kjoler med håret sat op, neglelak og læbestift. Forventningens glæde er ikke til at tage fejl af, og det varer heller ikke længe, inden musikken lokker deltagerne ud på dansegulvet. Det er sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj fra Demenskonsulenten, der står bag arrangementet, som hun kalder Erindringsdans. I samarbejde med danseskolen Alletiders Dans har hun udviklet konceptet til primært svært demente, der kan have vanskeligt ved at lære nye ting, mens viden og færdigheder indlært i barndommen ofte er intakte Susanne Rishøj fik selv en svingom til afdansningsballet. længere. Kombinationen af tidligere oplevelser fra eksempelvis barndommens danseskole og motoriske færdigheder gør dansen til en oplagt aktivitet for demente, siger Susanne Rishøj. Og dansen har ikke kun betydet positive forandringer i hverdagen for de demente. Også personalet på plejehjemmet er blevet smittet af den gode stemning. Forstander på Kredsens Hus, Pia Kjær, fortæller: Nogle af beboerne står og danser lidt på gangen, og en af damerne øver sig foran vasken ved sit aftentoilette. Motorisk har det givet dem rigtig meget, både god motion og ømme ben. Samtidig er personalet begyndt at tage en svingom på gangen.

5 Og der er mange musikalske ressourcer blandt beboerne. En gruppe kvindelige beboere i alderen 86 til 95 år har fået navnet Syngepigerne. Her er der altid sang på programmet, ofte med ønsker fra deltagerne. Og selvom alle kommer fra forskellige baggrunde og har forskellige færdigheder, så udviskes forskellighederne for en stund, når snakken og sangen går i gang. I stedet udveksles erfaringer og fortællinger på kryds og tværs. Et af ønskerne fra Syngepigerne er, at der kommer et fast repertoire, så de kan lære at synge sangene udenad. Erindringsdans bestod af otte dansesessioner af 1½ times varighed, og som afslutning blev det afholdt et festligt afdansningsbal med efterfølgende middag af fint smørrebrød, som på de gamle dansesteder. Pilotprojektet er støttet af Velfærdsministeriet. Musik og syngepiger Der er sang og musik på Betaniahjemmet flere gange om ugen, når musikterapeut Pernille Schwartz kommer på besøg med sin guitar. Musikken er en del af et projekt, der har kørt over tre måneder med fokus på musikterapi i ældreplejen. Ifølge Pernille bringer musik og sang ikke blot glæde blandt beboerne, det kan Klip fra Erindringsdans kan ses live på også bruges som hjælp til genoptræning og afspænding. Hun forklarer: Rytmer kan være med til at genoptræne centre i hjernen, og kan bruges til at styrke motorikken og afhjælpe fysiske problemer. Derudover kan instrumenter bruges som led i behandling, aktivering og til at øge koncentrationen. I det hele taget skaber musikken glæde og giver øget livskvalitet. Musik og syngepiger Kilde: Lokalavisen Frederiksberg Pernille forklarer, at sang har en fysisk og en social funktion. Alle mennesker har en personlig musikhistorie en musikalsk identitet. Hvis du har et musikstykke, der har haft betydning for dig i barndommen, ungdommen eller i nutiden, så prøv at læg mærke til, hvad det sætter i gang af tanker, minder og erindringer. En sang består af en melodi, ord og rytme. Som dement kan det være svært at finde rytmen i hverdagen, men det volder sjældent problemer at finde rytmen i sangen. Rytmer holder i gang, og en fast rytme kan virke beroligende og samlende. Dorthe Scheuner i gang med at undervise på Bethaniahjemmet.

6 Eeg, der stimulerer beboernes sanser med sang og musik. For ham gælder det om at aktivere de personlige ressourcer og udfordre beboerne mentalt. Mange af beboerne oplever succes, når de genkender og synger sange fra tidligere i livet som for eksempel Jeg ved en lærkerede. De får mulighed for at udtrykke sig, og deres identitet og selvtillid styrkes, hvilket øger livskvaliteten, siger han. Både Inge-Lise Stent og Svend Eeg kommer på Svaleparken en gang om måneden. Foreløbigt er der penge til at fortsætte projektet ind i efteråret. Men på Svaleparken gør de alt for at finde en mulighed for at fortsætte. Det er et tilbud, som alle ældre burde have. Den effekt, vi oplever, er guld værd, siger centerleder Grete Ølgaard. En god sang kan bringe minder frem. Musikprojektet på Betaniahjemmet har modtaget støttet fra Velfærdsministeriet og fonden Sonja Sandvang. Der er generelt ved at komme større fokus på Alzheimers sygdom i offentligheden og de mange muligheder, der er for at forbedre livskvaliteten hos demensramte. Der ydes en stor indsats på plejehjemmene, og de nævnte projekter er blot eksempler på nogle af de mange gode initiativer, der sættes i gang i disse dage. Alzheimerforeningen hilser denne type projekter velkommen, og vi glæder os til at se flere i fremtiden. Afstressning for krop og sjæl I leve-bo miljøet Svaleparken i Assentoft ved Randers får afspændingspædagog Inge-Lise Stent beboerne til at slappe af med blide greb og tryk. Og Inge-Lise kan tydeligt mærke effekten af sit arbejde: Kroppen husker. Så når jeg har været her en gang eller to, har de fleste fuld tillid til mig og slapper af under min behandling, siger hun. Nogle beboere kræver mere arbejde end andre, og berøringsgrænsen er meget forskellig. Men uanset om det er hele kroppen eller blot armen Inge-Lise behandler, slapper folk af på en anden måde, end de er vant til. Og for Inge- Lise Stent, der til dagligt driver egen praksis, har arbejdet med de ældre gjort stort indtryk på hende personligt. Jeg er aldrig blevet beriget så meget som her. Jeg føler virkelig, at jeg er med til at gøre noget ekstraordinært for de her mennesker. Det er da fantastisk at give et menneske, der ellers er i krampe hele dagen, en enkelt fridag til at slappe af og stresse af, siger hun. Ansættelsen af Inge-Lise Stent blev mulig, fordi Svaleparken fik tildelt midler fra Velfærdsministeriets udviklingspulje. Samtidig ansatte Svaleparken musikpædagog Svend - Jeg har bevaret friheden uden at miste trygheden... Med en Lommy kan du altid komme hurtigt i kontakt med en person og du kan altid findes. Det giver frihed for dig og tryghed for din familie. Lommy - det er nemt. Lommy er tilskudsberettiget og den kan lejes for en kort periode. Dansk design Dansk udvikling Dansk produktion Godkendt af Hjælpemiddelinstituttet: HMI-nr Østervangsvej Esbjerg N Tlf

7 Akvarelmaling giver ro og mulighed for fordybelse Af Ulla Thomsen Akvarelkursus er et tilbud, som Rådgivnings- og kontaktcentret i Odense har udbudt til yngre og tidligt demensramte siden Kurset afholdes på Odense Kommunes Uddannelses-center, og som pejlemærke for kursisterne står en grøn kontorstol uden for lokalet. Kunstterapeut Birgit Svansø, der har undervist gennem alle årene, arbejder bevidst med regnbuens farveskala og oplever, at farver styrker livskraften. Med enkle øvelser og udvalgte farver maler kursisterne stemninger ud fra et tema. Og Birgit Svansø oplever arbejdet som meget givende. Jeg ser deltagere, som får glød i kinderne og livfulde øjne. De mærker, at de får det bedre, når de maler og dét giver mig energi, siger hun. Holdet har yderligere tilknyttet Kirsten Dorvil som frivillig medarbejder. Jeg oplever en ro og koncentration på holdet. Det er dejligt at kunne støtte kursisterne og være med til at skabe en tryg ramme. Akvarelkurset blev etableret i 2001 som hensyntagende undervisning i samarbejde med AOF Det er en del af den Kreative dagskole, som Rådgivnings- og kontaktcentret har oprettet for demensramte. Foruden akvarelmaling omfatter dagskolen også blomsterbinding, studiekredse og afspænding. Der er akvarelmaling 10 gange á 3 lektioner hvert forår og efterår. Undervisningen foregår på Odense Kommunes Uddannelsescenter dels for at markere akvarelmaling som et undervisningstilbud til demensramte og for at synliggøre, at man trods en demenssygdom fortsat kan dyrke interesser, når hjælp og støtte er tilrettelagt individuelt. Forårsholdet har seks kursister. Nogle har været med siden start. Kirsten Kristensen, der begyndte på akvarelmaling i februar, var ret skeptisk i starten, men føler sig nu godt tilpas. Jeg er glad for at deltage og lidt forundret over mine præstationer. Jeg har aldrig prøvet at male, men undervisningen og samværet har været givende, fortæller hun. Akvarelkurset inkluderer studiebesøg til kunstudstillinger, eksempelvis på Arken, Louisiana og Emil Nolde Museet. Efterfølgende har kursister afprøvet Emil Noldes maleteknik, bl.a. Grethe Madsen, som er med på femte år. At male betyder alt for mig, jeg finder ro og fred og bruger min kreativitet, som jeg troede, jeg havde mistet på grund af min demenssygdom. På kurset er alt tilrettelagt, så jeg ikke skal spekulere på noget. Det er dejligt at se resultaterne, og mine medkursister er utroligt dygtige. Vi hygger os og hjælper hinanden med nye ting.

8 Nye muligheder for diagnostik af Alzheimers sygdom 8 Af Steen Hasselbalch, overlæge på Demensklinikken Igennem mange år har vi læger arbejdet med en to-trins udredning ved undersøgelse for demens: Først forsøger vi at finde ud af om personen er dement, dernæst forsøger vi at finde årsagen. Disse to trin har en naturlig forklaring: For at kunne diagnosticere de almindeligste demenssygdomme, kræves det først og fremmest, at man opfylder demenskriterierne, dvs. har intellektuelle svigt af en vis sværhedsgrad, og dernæst ser man på særlige forhold og symptomer, som peger på en bestemt demenssygdom. Fordelen ved denne to-trins udredning er, at symptomer skal være ganske fremskredne for at man kan opfylde demenskriterierne, og dermed er man mere sikker på, at personen rent faktisk har en demenstilstand. Ulemperne er desværre tilsvarende, at lægen ofte må vente i lang tid, ofte op til flere år, før symptomerne bliver så udtalte, at personen opfylder demenskriterierne. Dermed udskydes tidspunktet for diagnose, behandling og rådgivning. Biomarkører Kan man stille en diagnose for en bestemt demenssygdom på et tidligere tidspunkt uden at gå på kompromis med sikkerheden for, at det er den rigtige diagnose? De seneste år har vi fået nye redskaber, som sandsynligvis vender op og ned på den måde vi stiller diagnoser på. Metoderne bygger på påvisning af biomarkører, dvs. markører, som kan måles i blod, rygmarvsvæske eller ved scanning. Hvis biomarkøren kun findes ved en bestemt sygdom, så kan man være sikker på, at personen har den pågældende sygdom, hvis markøren er positiv, dvs. tilstede, hos denne person. Beta-amyloid og Tau i rygmarvsvæsken Man kan i dag undersøge rygmarvsvæsken for de to Alzheimer-proteiner, beta-amyloid og tau. Er rygmarvsvæsken positiv for begge proteiner, så er diagnosen sikker i 95% af tilfældene. Kan man derimod ikke påvise proteinerne i rygmarvsvæsken, så kan mans stadig godt lide af Alzheimers sygdom, idet ca % af personer, som lider af Alzheimers sygdom, ikke slår ud på denne test. Testen bliver formentlig positiv meget tidligt i forløbet af Alzheimers sygdom, i stadier, hvor personen kun har meget lidt påvirkning af det daglige funktionsniveau, og hvor diagnosen kan være svær at stille. Men man skal være opmærksom på, at den ikke fanger alle med Alzheimers sygdom. Beta-amyloid scanning Den nyeste og mest lovende markør for Alzheimers sygdom er et sporstof kaldet PiB, som binder sig til beta-amyloid, og som man kan se i en avanceret scanner, en såkaldt PET-scanner (se figur). Stort set alle personer med Alzheimers sygdom slår ud på denne scanning allerede i meget tidlige stadier af sygdommen, men derudover er ca % af de raske, som undersøges til sammenligning, også PiB-positive. Det ser ud til at en vis del af os rent faktisk går rundt med dette protein i hjernen allerede fra års alderen, men ingen ved om disse personer vil udvikle Alzheimers sygdom mange år senere. Nogle vil formentlig være i stand til at udskille og nedbryde beta-amyloid, mens andre med tiden vil ophobe mere af dette protein og til sidst udvikle Alzheimers sygdom. PiB scanning er dermed en meget følsom metode, som kan opdage begyndende Alzheimers sygdom, måske flere år før symptomerne bliver tydelige. Ulempen er, at den er så følsom, at den kan

9 Kontrol person. Alzheimers sygdom. PiB scanning af beta-amyloid protein (plaques). PET and Cyclotrone Centre, Rigshospitalet påvise beta-amyloid i hjernen hos midaldrende personer - som måske, måske ikke - vil udvikle Alzheimers sygdom mange år senere. PiB scanning bør derfor indtil videre kun bruges i udredningen af personer, som allerede har udviklet tidlige symptomer på Alzheimers sygdom, fx hukommelsesproblemer, men hvor man er så tidligt i forløbet, at diagnosen er vanskelig at stille. Demensudredning med biomarkører fremtiden er her allerede Internationale eksperter anbefaler i dag brugen af biomarkører ved demensudredning, især i tvivlstilfælde. Der er foreslået nye kriterier for Alzheimers sygdom, hvor de nævnte undersøgelser også inddrages. Så udviklingen går klart i retning af at benytte disse markører, så diagnosen kan stilles tidligere og mere sikkert. I dag benytter mange demensklinikker allerede undersøgelse af rygmarvsvæsken, hvis der er tvivl om diagnosen. Det kræver dog, at lægerne er erfarne i at udføre lumbalpunktur, hvor man indfører en nål mellem ryghvirvlerne for at udtage væsken. PiB scanning er indført på Århus Sygehus og på Rigshospitalet, men endnu kun i forbindelse med forskningsprojekter. Det er håbet, at PiB scanning kan indføres som en almindelig klinisk undersøgelse i løbet af De ny biomarkører stiller stigende krav til klinikker og ambulatorier, som udreder demens. Der er langt fra alle personer mistænkt for demens, hvor det vil være nødvendigt at foretage disse undersøgelser. Men hvis Danmark skal kunne følge med i udviklingen af bedre diagnostik, så kræver det som minimum, at der flere steder i landet er specialiserede udredningsenheder, som har kapacitet og ekspertise til at lave disse undersøgelser.

10 Kort nyt Vellingshøj Aktivitetscenter modtog Den Nordjyske Alzheimerpris 10 Af Gunver Folmand, formand for lokalforeningen i Nordjylland. På Alzheimerforeningens generalforsamling blev Den Nordjyske Alzheimerpris overrakt til personalet på Vellingshøj Aktivitetscenter i Hjørring. Personalet, Inger Bruun Nielsen, Dorthe Larsen, Vibeke Schütze Andersen, Ulla Munkebæk Christensen og Ruth Lykkegård Madsen var blevet indstillet til prisen af Jytte Thomsen, medlem af Alzheimerforeningen, med følgende ord: Da jeg kom her allerførste gang tilbage i 2005, bemærkede jeg den helt specielle atmosfære af venlighed og kærlig omsorg overfor såvel klienter som pårørende. Personalet udviser stor entusiasme for at yde klienterne en helt særlig positiv oplevelse hver eneste dag, ja, endda en helt særlig personlig positiv oplevelse. Der tages hensyn med kærlig omtanke og respekt. Er klienten en dag træt eller trist, er der straks opmærksomhed på det, og der bliver givet ekstra personlig omsorg den dag. Det gælder også den pædagogiske indsats - at vedligeholde færdigheder. Der bliver arrangeret siddegymnastik til god rytmisk musik, hvilket giver sved på panden, en masse grin og godt humør. Der er bankospil, musik og sang og små gåture, når vejret er acceptabelt, og der er fortrolig snak om en svunden tid, ja, listen er næsten uendelig. Den klient, som ikke lige kan overskue at deltage i et projekt, lokkes med kærlig omhu til at være aktiv på et andet plan. Det skal også fremhæves, hvor stor betydning det har, at personalet her på Vellingshøj Centret også tænker på, at der er pænt. De smukke broderede duge på bordene og blomsterne bliver meget beundret. Selvom man Personalet på Vellingshøj Aktivitetscenter modtog den Nordjyske Alzheimerpris. er hjerneskadet, kan man i høj grad værdsætte skønhed og pæne omgivelser. Som pårørende er vi meget afhængige af, at der er et engageret og varmt personale. Et personale, som kan medvirke til at give gode og positive oplevelser, som kan skabe tryghed for vores pårørende og for os selv. Samtidig vil jeg opfordre vores medlemmer i Nordjylland til at komme med indstillinger til næste års prismodtager. Den Nordjyske Alzheimerpris er en vandrepris, en stenskulptur fremstillet af Bent M. Bruun, Brønderslev. Udover stenskulpturen gives en kurv med forskelligt spiseligt indhold. Prisen tildeles en person/personer, som ved sit humør, nærvær, omsorg og hjælpsomhed har medvirket til at gøre hverdagen lettere for et medmenneske, som er dement. Det er hvert år en glæde for os at kunne videregive prisen.

11 NYT FRA INTERNATIONALT UDVALG Alzheimer Europe (AE) sammenslutningen af de 29 europæiske Alzheimer- og Demensorganisationer, hvor også den danske Alzheimerforening er medlem - har gennem årene gjort et stort arbejde for at få Europa- Parlamentet til at prioritere demens højere på dagsordenen AE anslår, at omkring 6 millioner borgere inden for EU lider af en demenssygdom, og heraf 5,4 millioner af Alzheimers sygdom. Hvert år rammes yderligere omkring 1,4 millioner borgere. I 2006 afholdt AE sin årlige konference i Paris, og her vedtog medlemsorganisationerne den såkaldte Paris Deklaration, som opfordrer EU, WHO og de forskellige landes regeringer til at anerkende Alzheimers sygdom som en væsentlig sundhedsmæssig trussel. Derfor skal der udvikles europæiske, internationale og nationale programmer, der imødegår den udfordring, at endnu flere vil blive ramt af demens grundet det stigende antal ældre. Med udgangspunkt i en udstilling om demens i Europa- Parlamentet i 2007 samlede AE en gruppe interesserede parlamentsmedlemmer i European Alzheimer s Alliance. Gruppen består i dag af 56 medlemmer fra 20 forskellige europæiske lande, der støtter AE s arbejde for at give demens større prioritet inden for sundheds- og socialområdet, som udtrykt i Paris Deklarationen. Både Sverige og Finland er repræsenteret, og vi arbejder sammen med AE for også at få danske medlemmer. Hensigten med Alliancen er at skabe opmærksomhed omkring demens og sætte demens på den politiske dagsorden. For derigennem også gøre det muligt at få bevilget midler til finansiering af projekter. En anden nyhed er, at der i 2008 i Europa-Parlamentet vil blive afholdt en konference om Alzheimers sygdom. AE er blevet anmodet om at sidde i styregruppen og deltage i planlægningen. Men AE er aktiv på mange andre områder for blot at nævne nogle få: Der arbejdes på, hvordan man kan involvere mennesker med demens i organisationsarbejdet, og AE har udarbejdet forslag, som blev fremlagt ved AE konferencen i maj i Oslo. Alzheimerforeningen er repræsenteret ved Dorthe Buss i lovudvalget, hvor reglerne i de forskellige lande analyseres og sammenlignes for at komme frem til, hvad der kan anbefales for at forbedre den sociale støtte af mennesker med demens. AE har udarbejdet forslag til retningslinjer omkring de etiske aspekter i forbindelse med den sidste fase for mennesker med demens og den bedste pleje af døende. Også disse forslag blev fremlagt ved konferencen i Oslo. 11

12 Kort nyt Ny PhD-afhandling om arvelige demenssygdomme Flere demenssygdomme forekommer i sjældne, arvelige varianter. Siden begyndelsen af 2005 har det i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet været muligt at blive udredt for arvelig demens. Samtidig med etableringen af dette tilbud er der også gennemført forskning vedrørende de arvelige demenssygdomme. Læge og klinisk assistent på Hukommelsesklinikken, Suzanne G. Lindquist, forsvarede d. 3. april 2008 sin PhD-afhandling med titlen Autosomal dominant inherited dementia clinical and molecular genetic aspects. Afhandlingen bygger på de første 90 familier, som er blevet undersøgt for formodet arvelig Alzheimers sygdom og frontotemporal demens på Rigshospitalet. Forskningen har dels drejet sig om de kliniske aspekter som genetisk rådgivning, diagnostik og behandling, men også om den betydning genændringer kan have på proteinniveau og dermed på sygdomsmekanismer. I syv familier er den særlige genændring (mutation), som er årsag til Suzanne G. Lindquist sygdommen, identificeret, og i disse familier kan raske slægtninge tilbydes genetisk testning, såfremt de ønsker det. Forudgående grundig rådgivning er dog nødvendig. Særligt interesserede kan få yderligere information ved henvendelse til Suzanne G. Lindquist. Hukommelsesklinikken: tlf eller suzanne.lindquist@rh.regionh.dk Ny mulighed for Alzheimerforeningens medlemmer Søg et legat Elsebeth Aarestrup Frederiksens Fond uddeler i år deres legater til personer med en demensdiagnose. Fonden har til formål at yde økonomisk støtte til alvorligt syge personer, fortrinsvis enlige og ældre, der f.eks. ikke i tilstrækkelig grad kan opnå hjælp fra det offentlige eller har fået afslag. Hvem kan søge Du kan søge, hvis der foreligger en økonomisk trangssituation. Der er ikke noget grænsebeløb de første kr. er skattefrie. Der ydes generelt ikke legat til nedbringelse af gældsposter. Du kan søge til bl.a. rekreation, ferieophold f.eks. Feriekursus i Tønder og lignende. Hvordan søger man Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til Alzheimerforeningen. Det udfyldte ansøgningsskema og dokumentation sendes til Alzheimerforeningen, der sørger for videreformidling til Fonden. Alzheimerforeningen skal modtage ansøgningen senest den 1. december Udvælgelse/tildeling Der foretages uddeling af legatet 4 gange årligt. Kontaktperson vedrørende legatet: Lotti Larsen, Demenslinien tlf

13 Det handler om mere end at huske Da Knud på 73 år ser et ark rationeringsmærker fra besættelsestidens Danmark, siger han: Ja, dem husker jeg de lå i skuffen. Kaffeog smørmærkerne var gode. Hvis man kunne luske nogle til sig, kunne man sælge dem og købe bolcher for pengene. Men så spurgte mor selvfølgelig, hvor vi havde fået dem fra, og så skulle vi finde på en god forklaring. Foto: VIA University College Af Anders Møller Jensen, udviklingskonsulent ved VIA University College samt Marianne Kjer, Demenskoordinator ved Rødovre Kommune. Reminiscensmetodens formål er at vække minder og erindringer via genkendelse af forskellige genstande. Metoden anvendes til personer, der i større eller mindre omfang har mistet evnen til at relatere begivenheder til hinanden og til at huske hændelser begge kendetegnende symptomer for demensramte. Metoden har gennem de sidste 10 år vundet mere og mere indpas i pleje og aktivitetstilbud til demensramte for at styrke identiteten og øge livskvaliteten. Der sker noget i de fleste mennesker, når man tænker på eller taler om hændelser fra fortiden. Man aktiverer et væld af følelser og associationer, der har forbindelse til den særlige erindring, der dukker op, og man oplever en glæde ved igen at komme i forbindelse med netop den del af sin fortid. Det handler nemlig ikke kun om at huske, at man i en periode var nødt til at bruge rationeringsmærker. Man husker også detaljer og stemninger, der har at gøre med den ting, man ser. Knud fornemmer det køkken, hvor skuffen med mærkerne var. Han husker sig selv som en del af en sammenhæng, hvor vi skulle finde på en god forklaring, og han kommer i tanke om en episode fra sit liv, der får smilet og spillet i øjnene frem. Brugen af reminiscens kan altså være med til at skabe en tæt, ægte og positiv kontakt mellem personale, pårørende og den demensramte. Tankerne om at bruge erindringerne i samvær med demensramte, kommer fra USA og England, hvor man har arbejdet med det i mange år. I 1996 åbnede Dansk Center for Reminiscens, der siden har gennemført flere udviklingsprojekter på området. Projekter, som har vist positive reaktioner fra ældre med demens, deres pårørende og de ansatte, der har deltaget. Reminiscensforskning i Danmark I 2005 igangsatte Servicestyrelsen et forskningsprojekt for at få videnskabelig dokumentation af effekter ved reminiscensmetoden. Forskningsprojektet blev gennemføres i samarbejde mellem Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) ved Syddansk Universitet, Dansk Center for Reminiscens og VIA University College. Ti plejeenheder fra henholdsvis Herning, Lemvig, Viborg og Århus kommuner har deltaget i projektet, og evalueringen fokuserer på effekten i forhold til den ældre borgers livskvalitet, kognitive- og dagligdagsfunktioner samt personalets jobtilfredshed og udbrændthed. Resultaterne forventes klar i anden halvdel af

14 Sommer set med læsernes øjne I sidste udgave af Demens Magasinet spurgte vi, hvad du mener om tv-serien Sommer. Og der var mange af jer, der tog pennen og tilkendegav jeres meninger og holdninger. Vi takker for bidragene og bringer her et uddrag af nogle af brevene. Ordet er jeres: 14 Med en mor, der nu er stærkt medtaget af Alzheimers, er det med noget blandede følelser, at jeg ser Sommer. Det er et utrolig godt billede af hverdagen både for den syge og de pårørende. Man bliver ustandseligt sat adskillige år tilbage, når et nyt problem opstår i familien, og man tænker: Ja, det var lige sådan, at det var i den og den situation. Selvom det kun er film, er det ikke svært at føle med familien, for det er utrolig godt spillet, og man fornemmer den usikkerhed, der er som pårørende fordi det ene øjeblik er den syge helt nærværende og opfatter, hvad der bliver sagt og gjort, og næste øjeblik totalt tom i blikket og helt uforstående overfor alt omkring ham. Tove, Nykjøbing Sj Jeg har i mange år været medlem af en Alzheimergruppe, hvor vi en gang om måneden møder fagfolk og andre pårørende. Vi sidder rundt om et bord med tændte stearinlys, betaler for en kop kaffe og kan stilfærdigt på skift fortælle om hverdagen, knuse en lille tåre og få gode råd og vejledning til at gå videre. Den aften betyder utrolig meget for os alle. I Sommer fik man et koldt og lidt forkert indtryk af den store hjælp, som fagligt uddannede mennesker frivilligt gør for at hjælpe os pårørende og give indsigt i den barske sygdom, som vores kæreste ufrivilligt har pådraget sig. Det kan jeg ikke takke nok for. Anny Charlotte, Lyngby Igennem 10 uger har min familie og jeg siddet klistret til fjernsynsskærmen hver søndag for at se Sommer. Serien gør virkelig meget for at folk får øjnene op for denne forfærdelige sygdom. Serien vil helt sikkert hjælpe mange pårørende til fremtidige Alzheimers patienter, fordi de nu ved noget om sygdommen og vil søge hjælp noget før. Dette vil igen hjælpe den syge, som hurtigere vil få den rigtige hjælp og støtte. Med denne serie kan jeg allerede nu mærke, at der er flere, der henvender sig til mig. Jeg bliver tit spurgt, om vi også har oplevet de samme ting med min fars sygdom. Vi venter spændt på fortsættelsen. Lili, Solrød Strand Ud fra de mange breve at dømme, er der generelt stor opbakning til Sommer og glæde over, at man tager en så alvorlig sygdom op som Alzheimers. Serien er med til at udbrede kend- skabet til og viden om Alzheimers sygdom blandt danskerne og dermed, håber vi, større forståelse og bedre hjælp til de sygdomsramte.

15 Demenslinien Tlf spørg om alt BREVKASSE Dukker til demente SPØRGSMÅL: Min mor er meget dement og bor på et plejecenter for demente. Hun går lidt rundt i sin egen verden, men er ellers glad og tilfreds det meste af tiden. Jeg har hørt, at man kan købe en dukke, som demente personer kan gå rundt med, således at de føler, at der er nogen, der stadig har brug for dem. Er det noget Demenslinien kender til, og hvor kan jeg evt. læse mere om dukkerne? Med venlig hilsen En datter SVAR: Kære Datter Demensdukkerne er bløde krammedukker på 50 cm, som har et dejligt ansigtsudtryk. De findes som drengeog pigedukker, alle med forskellig hårfarve, ligesom der også findes dukker med forskellig etnisk baggrund. Mange plejecentre har anskaffet en eller flere dukker, idet en sådan dukke kan virke tryghedsskabende for den demente og derved skabe ro i sindet. Nogle plejecentre har en reol, hvor flere dukker bor. Reolen er placeret således, at det er de demente selv, der henter dukken og selv vælger at gå eller sidde med dukken. Dukker vækker omsorgsfølelsen hos den demente, og det kan virke beroligende at sidde med dukken tæt ind til sin krop. Nogle aer dukken og Lotti Larsen - Socialrådgiver taler med den, mens andre bare har den hos sig. Ikke alle demente har glæde af dukken, men du vil kunne aflæse via din mors kropssprog/ansigtsudtryk, om demensdukken er noget for hende. Spørg evt. personalet på din mors plejecenter, om de har overvejet at indkøbe en eller flere af disse dukker. Du kan bl.a. læse mere om dukkerne her: (søg under terapidukke) og (søg under dukke). Med venlig hilsen Lotti Larsen, Demenslinien Feriekursus for ægtepar Alzheimerforeningen har igennem en årrække haft et ferietilbud til ægtepar, hvor den ene part har en demenssygdom. Det er det såkaldte Feriekursus, som i mange år har foregået på Samsø, men som denne gang foregik i Tønder, Sønderjylland. Baggrunden for feriekurset er at give hjemmeboende ægtepar et tiltrængt pusterum i det daglige og samtidig give mulighed for at få mere viden om sygdommen. Deltagerne møder andre i samme situation, og til vor store glæde bliver der hvert år dannet netværk og endda venskaber på kurset selv om feriegæsterne kommer fra hele Danmark. Ugens program består af en kombination af ferie og afslapning, udflugter iblandet egnens kultur, sang og musik afsluttende med en lille svingom efter festmenuen den sidste aften. Dertil kommer undervisning ved læge omkring demens og demenssygdomme og undervisning om hverdagen med demens ved sygeplejerske og socialrådgiver. De sidstnævnte er samtidig værtinder under hele opholdet. Al undervisning foregår således, at både den demente ægtefælle og den raske kan deltage sammen. Det fastlagte program er ment som et tilbud, idet parrene kan melde fra et eller flere programpunkter, alt efter behov. Det er mit indtryk, at alle ægtepar på hver deres måde får glæde af et sådant ophold. Man er sammen om feriens oplevelser, og samtidig er man i et forum, hvor alle er i samme båd, hvilket letter forståelsen for de eventuelle små episoder, der kan opstå pga. sygdommen. Jeg vil lade billedet i denne artikel tale for sig og håber på, at flere vil blive inspireret til at lave lignende tiltag. 15

16 Landet rundt Lisbet Dahl på lokalbesøg i Østjylland Efter generalforsamling hos Lokalforeningen i Østjylland var Lisbet Dahl inviteret på besøg for at fortælle om sin rolle i Sommer og hendes arbejde som ambassadør for Alzheimerforeningen. Interessen var stor, og salen var fuldt booket. Lisbet Dahl præsenterede sig selv og opfordrede til, at der blev stillet spørgsmål. Hun slog samtidig fast, at hun ikke var ekspert, men ville svare efter bedste formåen. Og der blev stillet rigtig mange spørgsmål, som Lisbet besvarede åbenhjertig og ærlig. Det var især mange spørgsmål om serien og om Lisbets rolle som ambassadør for foreningen. Og som ny ambassadør fortalte Lisbet, at hun havde fået meget ud af sit besøg i Østjylland. Stemningen var venlig og omsorgsfuld, og Lisbet Dahl var meget lyttende og forstående overfor det, folk havde på hjertet. Hun lettede stemningen med humor, men var også alvorlig, hvor det var påkrævet. Der var både demente, pårørende og fagpersonale til stede, og der var mange positive tilbagemeldinger og ros. Folk synes, at det var en rigtig god aften. Alzheimerforeningen Storstrøm fejrede fastelavn Den 4. marts afholdt Storstrøm lokalforening deres årlige fastelavnsfest, denne gang i Seniorklubbernes Hus i Nykøbing. 16 Der mødte 92 glade og feststemte deltagere op til festen, og mange var klædt flot ud bl.a. som fin klovn, roligan og sørøver, og der var fine damer med hatte. Rosengårdens Husorkester var veloplagte, og stemningen var god fra første færd. Kaffekopperne var knap tømte, før de første deltagere var ude og røre benene på dansegulvet. Senere deltog alle i tøndeslagningen, og der blev lagt kraft bag slagene. Den sidste tønde faldt ned med et brag, hvorefter de stolte kattedronninger og kattekonger blev kronet. Efter frokosten fortsatte musikken. Deltagerne sang med på mange af numrene, og dirigenten måtte finde ekstra noder frem, så festen kunne fortsætte endnu en stund. Det var en rigtig god dag. En stor tak til Rosengårdens Husorkester og de 10 ekstra par hænder fra SOSU skolen i Nykøbing F., som var med til at gøre det til en dejlig dag. Ligeledes tak til Seniorklubberne for at lægge hus til.

17 Fernisering på Benediktehjemmet Der var fest og glæde, da der blev holdt fernisering på Benediktehjemmet i Valby, som det sig hør og bør med champagne og kransekage. Kunstnerne var de 14 demente beboere, der hver eneste uge igennem vinterhalvåret har malet billeder og fremstillet modeller af bygninger og natur. Til ferniseringen var kunstnerne selv, deres pårørende og plejehjemmets ansatte samlet i Oasen, hvor alle kunstværkerne var hængt op. Det hele startede som et projekt med titlen Kunst som udtryksform efter oplevelser af, at demente beboere, der havde svært ved at udtrykke sig sprogligt, kunne udtrykke sig gennem kunsten. En af ankermændene bag projektet, billedkunstner Ole Lindqvist, så hvorledes malerier med dystre farver efterhånden blev lysere og tog form. Vi oplevede, at demente beboere, som kunne blive vrede over ikke at blive forstået og som havde svært ved at koncentrere sig, nu kunne sidde i lang tid over maleriet, fortæller han. Lundbeck Pharma A/S Dalbergstrøget Taastrup Telefon Telefax Lundbeck er en dansk virksomhed med missionen at forbedre livskvaliteten for mennesker, som lider af psykiske og neurologiske lidelser Prinfokoege.dk Til ferniseringen fik hver deltager i projektet en bog med deres navn og fotografier af deres kunstværker. De fleste blev overraskede, da de kunne se deres værker i bogen og på væggen. Man kunne både se og høre en glæde og stolthed, som er svær at beskrive. Svært demente mennesker har oplevet mange tab og kan også miste deres tro på, at de er noget værd eller have en følelse af, at de ikke lykkes med noget. Men kunstens farver, former og særlige udtryk på væggen og i de personlige bøger, gav denne dag, alle disse deltagere følelsen af, både at kunne lykkes og af at omgivelserne værdsatte, roste og anerkendte dem. 17

18 Landet rundt Ferieoplevelser for svært demente beboere på plejehjem Trods svær demens kan man få nogle fantastiske oplevelser ved at være på ferie. På Lokalcenter Tranbjerg har vi været på bondegårdsferie med 9 borgere med svær demens og 6 fra personalet. Bondegården ligger i Ulfborg, og her fik vi tre lejligheder med stue, køkken, bad og soveværelser. Vi lavede selv morgenmad, frokost, eftermiddags- og aftenskaffe i lejlighederne. Mange af måltiderne foregik udenfor i det gode vejr. Efter at vi var blevet indlogeret, tog nogle ud at handle. Andre gik en tur i haven, hvor de fandt nogle gynger, og der blev en vældig aktivitet. Alle ville prøve at gynge, selv dem der havde svært ved at gå. Om aftenen tog vi på restaurant, som lå i den gamle lade. Laden var hyggeligt indrettet og flot velbevaret. Alle fik deres fine tøj på. Der blev serveret to retter mad, og vi købte vin, øl eller hvad man nu havde lyst til. Næste dag var der traktorvognskørsel rundt omkring markerne og dyrene. Alle kom i vognen og fik tæpper om benene. Der var en del larm fra traktoren og vejbanen var ujævn, men det var en rigtig hyggelig tur. Vi standsede ved grisene, fårene og hestene, som samtidig blev fodret. Halvvejs på turen fik vi kaffe i vognen. Alle var trætte efter al den friske luft, men i rigtig godt humør. Næste dag var vi rundt på gården. Her fik mange af deltagerne en god snak om dyrene, deres foder og malkning. Det var særlig interessant for dem, som ikke havde noget forhold til landbrug. Der var også en hund og mange katte. Kattene var meget kærlige og kom på besøg i lejlighederne. Over halvdelen af dem, der var med, havde selv været landmænd. Alle gav udtryk for, at de havde en god ferie. Indsendt af Conny Flensborg, Østjylland Ny net-avis for unge med demens Alzheimer Avisen har netop set dagens lys. Avisen henvender sig til yngre og tidligt demensramte, og er også skrevet af demensramte med støtte fra frivillige. Medstifter af netavisen Kim Gommesen, 48 år, følte, at der var behov for et medie, hvor demensramte kan komme til orde. I netavisen ønsker jeg, at vi demensramte kan dele erfaringer om livet med demens. Jeg løber tit ind i barrierer og uvidenhed. Når omverdenen hører ordet demens, forestiller de sig ofte en gammel person, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv. Samtidig er det vigtigt at gøre politikerne opmærksomme på, at vi har ressourcer, selvom vi har fået en demenssygdom. Og med den rette støtte og hjælp kan vi fungere selvstændigt i længere tid. Læs mere: Fest og farver i fuld fart Confettiduoen bestående af Ellen Margrethe Krabbe og John Hansen underholder jævnligt i Café Palmehaven på Herlevgård Centeret. Underholdningen suppleres også med fællessang, som er en vigtig aktivitet i Café Palmehaven. To sange er altid med: Om lidt er kaffen klar og afslutningsvis Skuld gammel venskab. Ind imellem er der plads til en svingom og en folkedans. Sangen har vinger og gør sjælen glad. Palmehaveaftenerne er rigtig hyggelige og festlige. Man får talt sammen og deler erfaringer med hinanden samtidig med, at man får en god oplevelse, siger Ellen Margrethe og John. For yderligere information, kontakt: Jytte i Café Palmehaven eller Confettiduoen på confetti@webspeed.dk 18

19 AktivitetsKalender BORNHOLM FREDERIKSBERG FREDERIKSBORG TænkeTank for yngre demensramte Tid: Torsdag 12/6, ferie i juli, torsdag d. 21/8. Avismøder: Yngre og tidligt demensramte Tid: Tirsdage kl ferie i juli. KØBENHAVN Foreningens kontor, Huset, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N. Åben hver tirsdag 1.september til 31.maj kl. 16,00 17,30 for personlig eller telefonisk rådgivning og information på tlf alzcph@yahoo.dk FYN Har du brug for rådgivning eller støtte omkring livet med demens, eller har du brug for motion og interessetilbud, så kontakt Rådgivningsog kontaktcentret for demensramte og pårørende. Tid: Åbent mandag til torsdag kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense, tlf Telefontid man. - ons. kl og tors. kl kallerupvej@post.tele.dk Søndagscafe for demensramte familier Tid: Søndage d. 15/6, lukket i juli og august og 14/ kl Sted: Kallerupvej 58 i Odense Alle er velkomne. Mobil Demenscafe på Nordfyn En eftermiddag om måneden i samarbejde med Alzheimerforeningen Tid: tirsdag d. 10/6 kl Vi kører fra Centret kl Demensramte fra Rådgivningscentret deltager. Yderligere oplysninger om sted kontakt demenskoordinatorerne i Nordfyns kommune Anne Lyth tlf Sommerfrokost Tid: torsdag d. 19. juni kl Frokostcafe for demensramte og pårørende Tid: Torsdage i ulige uger starter efter ferie - 14/8 28/8 11/9 Sted: Kallerupvej 58 i Odense Tilmelding tirsdagen før på tlf Værested: Dag- og Aktivitetstilbud for hjemmeboende yngre demente og deres pårørende. Tid: Åben mandag torsdag kl. 9,00 15,30, fredag kl. 9,00 15,00, Sted: Huset Thit Jensens Vej 6, 2200 København N. Drives af Københavns Kommune: Tlf demenscnorhuset@suf.kk.dk Cafèmøde: Tid: Sidste onsdag i hver måned kl. 19,00 21,00. Sted: Østerbrohuset Århusgade 103, 2100 København Ø. Emnerne til Cafèmøder er lagt på Alzheimerforeningens hjemmeside på under lokalforeninger / København. Medlemmerne får tilsendt invitation til hvert møde. Alle er velkommen. Onsdag den 27. august 2008 Er frivillig aflastning en mulighed for den demensramte familie? - kom og hør om Samvirkende Menighedsplejers 17 års erfaring. Oplæg og drøftelse ved Ældre konsulent Nina Baun Samvirkende Menighedspleje» 19

20 AktivitetsKalender» Skovtur Tid: Onsdag den 10. september 2008 Sted: Vi mødes ved Huset/Alzheimerforeningens kontor, Thit Jensens Vej 6, 2200 København N (De gamles By) Kl. 10,00 og forventer at være hjemme ca. kl Vi kører til den charmerende bindingsværksejendom Gerlev Kro Hyggekroen i Hornsherred, hvor vi spiser en lækker middag. Kl. ca drikker vi kaffe og spiser lagkage. Prisen for dette arrangement er pr. deltager kr. 150,00. Dog betaler man selv for drikkevarer. Tilmelding senest den 8. august 2008 på telefon: / Lise-Lotte Svane eller / Gunnar Sørensen Betaling skal ske senest den 8. august 2008 på lokalforeningens konto Eik Bank: kontonummer Turen er primært for medlemmer, men tag en pårørende eller en anden ledsager med på den skønne tur. Vi håber vejrguderne er med os så vi kan få en dejlig og oplevelsesrig skovtur. KØBENHAVNS OMEGNSKOMMUNER Cafeáftener for mennesker med demens og deres pårørende. Tid: 1. onsdag i måneden fra kl til kl Juli lukket. Sted: Cafe Palmehaven på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej Herlev. Kontaktperson: Jytte Rasmussen, telefon: Klubben For mennesker med demens og deres pårørende. Tid: torsdage i lige uger fra kl til kl Sted: Foreningscentret lokale 1 og 2, Amager Landevej 71, 2770 Kastrup Kontaktperson: Gunhild Schrøder, telefon: Hans Dehnfeldt, telefon: ( bedst mellem kl ) Temadag for fagpersonale og andre interesserede: Musik, sang og dans for mennesker med demens. Program: Hanne Mette Ridder, musikterapeut, ph.d. postdoc. Pernille Schwartz, musikterapeut Lene Merrild, viceforstander Kredsens Hus. Tid: Onsdag den 8. oktober 2008, kl Sted: Medborgerhuset i Herlev Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev Pris: 400 kr. inkl. Forplejning Kontaktperson: Gunna Bloch Johansen Telefon: Se lokalforeningens hjemmeside vedrørende pårørendegrupper. MIDTJYLLAND MIDTVEST (RINGKØBING) NORDJYLLAND STORSTRØM Nakskov: Netværksgruppe for pårørende til borgere med alzheimer eller anden demenssygdom Tid: mødes den sidste onsdag i måneden kl Sted: Kontakten, Vejlegade 4, Nakskov. Næste møde er den 28. maj Alle pårørende er velkomne. Kontaktpersoner: Inge Ehlig, tlf / Birgit Parkdal, tlf Faxe: Vi har nu oprettet en pårørendegruppe på Dalgården, Thujavej 19, Rønnede. Første møde er den 21. maj kl. 14, hvor demenskonsulent Susanne Rishøj vil fortælle om demens. Alle pårørende til en dement borger er velkomne. Kontakt personer: Line Henriksen tlf / Birgit Parkdal, tlf Kettinge: Arrangement om depression Teaterstykket Gå gennem bjerget med Odsherred teater Tid: Lørdag den 17. maj kl Sted: Kettinge fritidscenter, Kettingevej 78, Kettinge Pause hvor der bliver serveret sandwich og underholdning ved duoen Ditto 20