!! UDREDNING NYRESYGDOMME OG HYPERTENSION NYRERENS FUNKTIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!! UDREDNING NYRESYGDOMME OG HYPERTENSION NYRERENS FUNKTIONER"

Transkript

1 NYRESYGDOMME OG HYPERTENSION UDREDNING NYRERENS FUNKTIONER 1. Udskillelse af affaldsstoffer HØJ kreatinin HØJ urea = karbamid 2. Regulering af salt- og vandbalancen Ødem Hyperkaliæmi Metabolisk acidose 3. Udskillelse af elektrolytter og lavmolekylære stoffer UDEN tab af proteiner Proteinuri Nefrotisk syndrom 4. Blodtryksregulering Hypertension 5. EPO produktion Anæmi 6. D-vitamin aktivering Hypokalcæmi Hyperfosfatæmi Sekundær hyperparathyroidisme

2 PROBLEMORIENTERET DIAGNOSTIK UDREDNING VED NYRESYGDOM 1. Urinstix Hb, protein, leuko, nitrit, glukose 2. Døgnurinopsamling/spoturin: Urinstix POS protein 3. UL af nyrer: HØJ kreatinin 4. Renal gennemblødning 5. Filtration i glomeruli 6. Tubulusfunktion 7. Isotoprenografi 8. Blodprøver Nyresygdomme: Generelt: Hgb, L+D, CRP, SR, trombocytter, BS, HBA1C Nyretal: Kreatinin, karbamid, Na, K, urat Levertal: ALAT, BF, bilirubin, albumin, INR, 2,7,10 Met. acidose: sthco, BE Osteodystrofi: Ca, PO43, PTH Rapidly progressive GN: ANA, ANCA, Anti-GBM, Anti-DNA, C3, M-komponent Lipidprofil: LDL, HDL, TG Diff diagnose til ødemer: Immunglobuliner (Inkl IgE - Allergi), TSH (Hypothyreoidisme) 8. Nyrebiopsi Indikation: 1. Nefrotisk syndrom 2. Asymptomatisk proteinuri > 2 g/d 3. Uafklaret påvirkning af nyrerne med NORMAL nyrestørrelse 4. Akut NI med uafklaret årsag 5. BV-sygdom med mistanke om sekundær GN 6. Påvirket funktion af transplanteret nyre Kontraindiktion 1. Ikke-koopererende pt 2. En-nyret pt 3. Skrumpenyre 4. Øget blødningsrisiko (KF 2, 7, 10 LAVE, APTT HØJ, trombocytter LAV) 5. ASA, NSAID, AK-behandling 6. Ukontrolleret hypertension 7. Infektion i/omkring nyren (spredning) 8. Hydronefrose 9. Graviditet

3 Udførelse Anlæggelse af IV-adgang, pt i bugleje, lokal bedøvelse, inspiration, UL-vejledt biopsi, 6 timers sengeleje, 6 timers observation Komplikationer Smerter (10-20%) Makroskopisk hæmaturi (10%) Transfusionskrævende blødning (1%) INDIKATIONER FOR DIAGNOSTISKE PROCEDURER PROTEINURI NB Skyldes ALTID nyresygdom eller nyrepåvirkning i lettere eller sværere grad Påvises proteinuri ved urinstix Døgnurinopsamling/spoturin kvantificering af proteinudskillelsen (døgnproteinudskillelse/ forholdet mellem protein/kreatinin) Nyrefunktionen vurderes ved kreatinin. Er denne forhøjet bestemmes nyrestørrelsen ved UL (< 10 cm i længden tyder på kronisk nyreinsuff.) Ved proteinuri > 2g/d, normal nyrestørrelse og usikker diagnose er nyrebiopsi indiceret FORHØJET S-KREATININ Der undersøges for proteinuri og hæmaturi Nyrestørrelse vha. UL HÆMATURI Mikro- eller makroskopisk hæmaturi skyldes sygdom i enten nyrer eller urinveje Hæmaturiudredningen afhænger af om der er samtidig proteinuri: NEG protein: Udredes for tumor/sten med UL/CT/cytoskopi POS protein: Udredes for parenchymatøst nyresygdom (Fx. GN) HYPERTENSION Ved vedvarende hypertension vurderes nyrefunktionen ved kreatinin og urinstix for protein 1. Normal kreatinin og urinstix: Udelukning af nyresygdom 2. HØJ kreatinin: bestemmelse af nyrestørrelse ved UL (< 10 cm i længden tyder på kronisk nyreinsuff.) 3. POS protein: Døgnurinopsamling/spoturin for kvantificering af proteinudskillelse (døgnproteinudskillelse/ forholdet mellem protein/ kreatinin) 4. Ved proteinuri >2 g/d og normal nyrestørrelse er nyrebiopsi indiceret ØDEM Urinstix NEG protein: Udelukning af nyresygdom Urinstix POS protein: Udredning som ovenfor ANÆMI Normal kreatinin: Udelukning af nyresygdom HØJ kreatinin: Udredningen som ovenfor NYRESTØRRELSE Normal: 3 x 6 x 12 cm (Tykkelse x bredde x længde) Akut udviklende symptomer på nyreinsuff. kan både skyldes akut nyreinsiff eller være en akut debut på kronisk nyreinsuff. Kronisk nyreinsuff: Ofte skrumpenyre (< 10 cm i længden), på nær ved polycystisk nyresygdom og diabetisk nefropati Akut nyreinsuff: Normal nyrestørrelse. Det vurderes om tilstanden er prærenal, renal eller postrenal

4 ANAMNESE CNS: Hovedpine CP: Træthed, kurale ødemer GI: Anoreksi, kvalme, opkast, vægtændring NYRE: Flankesmerter, smerter over symfysen, vandladningsgener, blod i urin, inkontinens, skummende urin (Spørg om pt. har fået konstateret æggehvidestof i urin) HUD Hudkløe OBJEKTIVT FUND AT Almen medtaget HUD: Anæmisk, gusten, eksantem, kradsningsmærker CP Perifere eller centrale ødemer ST.P. Lungestase, pleuraeksudat, perikaridel gnidningslyd ABDOMEN Ascites, forstørrede nyrer (cystenyrer), ømme (pyelonefritis), palpation/perkussion af blæren (angives i cm over symfysen) DRE Hos alle over 50 ved mistanke om obstruktion af urinafløbet GU hos kvinder VÆRDIER BT Måles på begge arme (3 gange på den ene arm og en kontrolmåling på den anden) URINENS UDSEENDE Uklar, makroskopisk hæmaturi, ildelugtende DØGNURINOPSAMLING

5 PARAKLINIK PLASMA BIOKEMI P-KREATININ Mest enkle mål for nyrefunktionen Metabolit fra skeletmuskulatur som udskilles ved filtration og kun i beskeden grad ved tubulær sekretion Holdes konstant gn livet da muskelmasse og nyrefunktion aftager med alderen Anvendelse 1. Kreatinin alene 2. Bestemmelse af kreatinin clearance som mål for GFR ((U-kreatinin x U-volumen) / (P-kreatinin 1440) x 1000) 3. Beregning af egfr Ved nedsat GFR er kreatinin et dårligt mål for nyrefunktionen, da kreatininen også secerneres Ved normale eller let forhøjede værdier er kreatinin et dårligt mål for nyrefunktionen Mere effektivt at observere ÆNDRINGER i kreatininen Referenceinterval for voksne: Mænd: år: um > 70 år: um Kvinder: år: um > 70 år: um Normal: < 100 mm P-KARBAMID Andre navne: Urea, urinstof Udtryk for kroppens proteinmetabolisme og nyrerens evne til at udskille urinstof Klinisk værdi: Særlig ved vurdering af uræmisk intoksikation samt effekten af behandling ved akut og kronisk nyreinsuff. Referenceinterval for voksne: HØJ: Nyrepåvirkning, øget proteinindtag, øget proteinnedbrydning i tarm (ileus, blødning), øget proteinnedbrydning (Feber, immobilsering) Mænd: år: 3,2-8,1 mm > 50 år: 3,5-8,1 mm Kvinder: år: 2,6-6,4 mm > 50 år: 3,1-7,9 mm Normal: < 7,5 mm ANDRE RELEVANTE P-NYRETAL 1. Hgb, trombocytter LAVE ved kronisk nyreinsuff 2. Albumin LAV ved nefrotisk syndrom 3. K, Na HØJ ved kronisk/akut nyreinsuff 4. HCO3 LAV ved kronisk/akut nyreinsuff (metabolisk acidose) 5. Ca LAV, PO34 HØJ Ved kronisk nyreinsuff (Manglende aktivering af D-vitamin i nyreren) 6. BG Diabetes

6 URINBIOKEMI PROTEIN Screening ved urinstix FALSK NEGATIV: Ses ved 1. Polyuri (urinen fortyndes) 2. Myelomtose (Bence Jones protein = M-komponent) og amyloidose (Begge med positivt ladede proteinmolekyler) Udredning Se ovenstående GRAD AF PROTEINURI Normalt < 30mg/d (Spoturin: <20 mg/l) Mikroalbuminuri mg/d Urinstix +1 (Spoturin: < mg/l) Klinisk proteinuri/let makroskopisk proteinuri > 300 mg/d Urinstix >+1 (Spoturin: >200 mg/l) Svær makroskopisk proteinuri > 3000 mg/d Nefrotisk syndorm > 3500 mg/d GFR VURDERING GFR Normalt ml/min ved en legemesoverflade på 1,73 m2 RENE FILTRATIONSSTOFFER Inulin eller EDTA derivater. Filtreres frit og reabsorberes eller secerneres ikke. P-KREATININ Se ovenstående P-KARBAMID Se ovenstående E-GFR Formel ud fra kreatinin, køn og alder KREATININ CLEARANCE (U-kreatinin x Uvol) / P-kreatinin 51-CR-EDTA Indgift af bolus af tracerstoffet Cr-EDTA Fordeles i ECV og udskilles ved glomerulær filtration (GFR) En række blodprøver 3-4 timer efter beregner hvor meget der er forsvundet fra plasma af tracerstoffet. Dette kan så omregnes til renal clearance som er lig GFR (Mest præcise mål for GFR)

7 3. UDDYBENDE OMKRING URÆMI SYMPTOMER OG FUND GENERELT 1. STADIUM 1-2: LET NEDSAT NYREFUNKTION Ingen symptomer 2. STADIUM 3: MODERAT NEDSAT NYREFUNKTION Træthed (Anæmi) 3. STADIUM 4: MODERAT NEDSAT NYREFUNKTION Anoreksi, kvalme, opkast 4. STADIUM 5: TERMINAL URÆMI 1. Bevidsthedssløring (Hjerneødem pga. hypoton overhydrering) Forebygges ved dialyse ved GFR <10 ml/min 2. Dyspnø (Lungeødem/stase) Forebygges ved dialyse ved GFR <10 ml/min 3. Blege/gusten 4. Hudkløe SVIGT I DEN RENALE EKSKRETION AF METABOLITTER OG AFFALDSSTOFFER Uræmi: Anoreksi, kvalme, opkast, bleg/gusten, hudkløe, uræmisk encephalopati, uræmisk foetor, mundtørhed, perkarditis, pleuritis, polyneuropati og hyperkaliæmi Proteinuri Pga. utæt filtrationsbarriere SVIGT I VAND- OG SALTBALANCEN OG SYRE-BASE REGULATIONEN 1. Oligo/anuri 2. Universelle ødemer/dyspnø/hypertension (>80% ved kronisk NI) Overhydrering lungestase (dyspnø) + ødemer + hypertension 3. Kussmauls respiration Hyperkaliæmi/acidose (Flygtige syrer kan ikke udskilles af nyrer. HCO3 reabsorptionen nedsættes) 4. Hyperfosfatæmi Manglende udskillelse fra nyrerne SVIGT I ENDOKRIN FUNKTION 1. URÆMISK OSTEODYSTROFI / CKD-MBD: Cronic Kidney disorder - Mineral and Bone Disorder Nedsat GFR Hyperfosfatæmi (Nedsat udskillelse af PO34) Hæmning af 1-alfa-hydroxylase LAV 1,25OH-cholecalciferol (Aktiv D- vitamin) HYPOcalcæmi KRAMPER + SEKUNDÆR HYPERPARATHYREOIDISME Øget knogleresorption af Ca og PO34 renal osteodystrofi (abnorm knoglearkitektur/ Børn: Væksthæmning/knogledeformiteter) OG calciumfosfat-krystaldannelse aflejring af krystallerne som ekstraskeletale calcifikationer i bl.a. arterier, vicerale organer, led, øjne ( conjunctivitis), hud Efter mange års sekundær hyperparathyreoidisme kan udvikles tertiær hyperparathyreoidisme (adenomer i gll. parathyreoideae) 2. ANÆMI (Pga. nedsat EPO-produktion) Normokrom, normocytær anæmi Symptomer: Træthed, svimmelhed mv.

8 3. UTILSTRÆKKELIG NEDBRYDNING AF PEPTIDHORMONER 1. DM: Skal have mindre insulin 2. Mænd: Kan udvikle gænykomasti pga. nedsat nedbrydning af prolaktin NB ACE-HÆMMER OG PROTEINRIG KOST 1. AKUT NI ACE-hæmmer SEPONERES (Mistænkt altid prærenal årsag) Proteinrig kost OPSTARTES (Katabolisk tilstand) 2. KRONISK NI ACE-hæmmer OPSTARTES (Antihypertensiv) DE URÆMISKE ORGANSYSTEMER Proteinrig kost SEPONERES (For at nedsætte PO34) OVERSIGT NERVESYSTEM PNS: 1. Polyneuropati Pga uræmisk intoksikation): Ses som pareser, nedsat sensitbilitet, paræstesier og tab af reflekser 2. Restless leg syndrome Ukendt årsag CNS: 1. Kvalme, opkast Pga. uræmisk intoksikation 2. Kramper Pga. hjerneødem (Hypoton overhydrering), uræmisk intoksikation eller HYPOcalcæmi 3. Bevidsthedspåvirkning Pga. hjerneødem og uræmisk intoksikation HJERTE-KREDSLØB 1. Hypertension Volumendependent hjertehypertrofi hjerteinsuff med diastolisk dysfunktion 2. Hjerteklapsygdom Pga. calciumfosfatforstyrrelse 3. Aterosklerose Pga. calciumfosfatforstyrrelse angina, arytmi, AMI, apopleksi 4. Perikardit 5. Arytmi Pga. hyperkaliæmi Hjertestop (Hyppig dødsårsag ved ubehandlet terminal uræmi) Kan evt. skyldes calciumfosfatforstyrrelse krystalaflejringer i arterier Øget stivhed og kompliance Øget afterload for hjertet Ve. sidig hypertrofi arytmi LUNGER 1. Lungestase Pga. overhydrering og evt. ve. sidig hjerteinsuff 2. Kussmauls respiration Pga. acidose 3. Pleuritis GI (ØVRE) 1. Madlede og malnutrition 2. Stomatit Pga. nedsat immunforsvar Mundtørhed og uræmisk foetor 3. Gastrit og ulcus Pga. nedsat immunforsvar og øget blødningstendens Hæmatemese og melæna 4. Ascites

9 UG 1. Nykturi Pga. manglende evne til at koncentrere urinen 2. Skummende urin Pga. proteinuri 3. Svigtende renal nedbrydning af prolaktin Mænd: Gynækomasti Kvinder: Amenorre og svigtende fertilitet Børn: Væksthæmning og forsinket pubertet KNOGLER OG CALCIUM-FOSFAT-STOFSKIFTET 1. Knoglesmerter/renal rakitis hos børn Uræmisk osteodystrofi 2. Ekstraskeletale bløddeleforkalkninger Aflejringer af calciumfosfatkrystaller HÆMATOLOGISKE MANIFESTATIONER 1. Træthed Pga. anæmi 2. Dysfunktion af trombocytter Pga. hypocalcæmi 3. Øget infektionsrisiko Pga. nedsat immunsystem HUD 1. Hudkløe Pga. HØJ calciumfosfatkoncentration i blodet 2. Misfarvede negle Brown lines 3. Blå mærker/sugillationer Pga. dysfunktion af trombocytter BIOKEMI VED KRONISK NYREINSUFFICIENS 4. Bleg/gusten Pga. anæmi og overhydrering 1. LAV Hgb 2. HØJ karbamid, HØJ kreatinin (Azoræmi) 3. LAV albumin (Malnutrition) 4. HØJ K 5. LAV ph, LAV sthco3, LAV BE (Metabolisk acidose) 6. LAV Ca, HØJ PO34, HØJ PTH (Osteodystrofi)

10 4. BILLEDDIAGNOSTIK URORADIOLOGI / DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER Organer Nyrer, ureter, blære, urethra, prostata, penis Indikation 1. Flankesmerter Sten-CT 2. Hæmaturi CT-urografi 3. Infektion CT-urografi Peroral kontrast Iv kontrast Evt. hydrering Sen optagelse efter 10 min CT af urinveje (Sten-CT) CT urografi (Hæmaturi, infektion) CT af abdomen (Metastase) PYELOGRAFI Billedfremstilling af pelvis og calyxes 1. Retrograd: Kontrast via rør gennem ureter og derved i pelvis 2. Antegrad: Kontrast via nefrostomi RENOGRAFI Fysiologisk undersøgelse af nyrernes funktion Metoder: 1. Indsprøjtning af radioaktiv isotop 1. Fri filtration: DTPA mærket med 99Tc 2. Aktiv udskillelse: Hippuran, MAG3 2. Gamma kamera viser skintigrammer/renogrammer der angiver aktiviteten til forskellige tider Resultat Angiver funktionsfordeling af gennemblødning, filtration, afløb gennem nyre og øvre urinveje (Tilløbs- og afløbsforhold) Ulemper ved undersøgelsen: 1. Få anatomiske oplysninger 2. Lav specifitet Anvendelse 1. INDEN nefrostomi/nefrektomi (ALTID: Vurdering af nyrerens funktion 2. INDEN nyrebiopsi: Vurdering af nyrerens funktion 3. NEDSAT tilløb: Nyrearteriestenose 4. NEDSAT afløb: Sten, tumor

11 KNOGLESKINTIGRAFI Formål: Afbilde knoglernes metabolisme Metode 1. Indsprøjtning af 99-teknetium(Tc)-fosfatforbindelser der optages af knoglerne 2. Billede af knoglemetabolisme fremstilles vha. gammakamera Clearance i nyrer -> dvs. nyrer og blære fremstilles på billede Evt. ses bløddele (mamma, forkalkede arterier mm) (optagelse af calcium/fosfat) Kan sammenkobles med CT Klinisk anvendelse 1. Metastaser: Øget aktivitet. Asymmetrisk. Velafgrænset. Ofte ikke lednære. 2. Infektioner: Øget aktivitet. Kan kombineres med leukocytscintigrafi. 3. Inflammation 4. Frakturer: Øget aktivtet pga. knoglenydannelse. F.eks. ved scaphoideumfraktur 5. Sammenfald af knogler: Øget aktivitet. F.eks. vertebra 6. Pagets knoglesygdom: Øget aktivitet 7.Nekrose (avaskularitet): Manglende aktivitet. F.eks. caput femoris nekrose NB Ved alloplastik ses ingen aktivitet SPECT-CT Formål: 3-D MIBG SKINTIGRAFI Formål: Visualisering af kromafine celler Metode 1. Injektion med falsk neutrotransmitter der optages på samme vis som noradrenalin Mærkes ved 123I 2. Gamma kamera sammenkoblet med CT Anvendelse 1. Fæokromacytom: Visualisering af kromafine celler (Sensitivitet på næsten 100%) NYREBIOPSI Indikation NEFROLOGI Diff. diagnostik Indikation UROLOGI Mistanke om tumor

12 5. UDDYBENDE OMKRING BEHANDLINGSMETODER HYPERKALIÆMI BEHANDLING HUSKEREGEL: RESOlution ABCD RESOnium po: Binder til K i tarm Ved moderat hyperkaliæmi: 5-6 mm Actrapid IV (Insulin/glucose IV) Ved svær, men ikke livstruende hyperkaliæmi (6-7 mm) Bicarbonat IV Ved svær, men ikke livstruende hyperkaliæmi (6-7 mm) Evt. beta-2 agonist (Stimulerer Na/K-ATPasen) Calciumglukonat IV Ved livstruende hjerteatrymi (>7 mm), Virker membranstabiliserende og har kortvarig K-antagonistisk effekt og derved antiarytmisk effekt på myokardiet Dialyse Ved behandlingsrefraktær nefrogen hyperkaliæmi + Diæt + Diuretika Telemetri Ved K > 6mM + symptomer DIALYSEBEHANDLING PRINCIP 1. Fjerner kun stoffer med lille molekylestr < ca kda Dvs. immunoglobuliner og større substanser fjernes IKKE Forklarer hvorfor dialyse ikke er essentiel ved immunologiske sygdomme, f.eks. Rapidly progressive GN. Her er det nødvendigt med plasmaferese, hvor plasma udskiftes INDIKATION Absolutte indikationer 1. Intraktabel hyperkaliæmi > 6,5 mm 2. Svær acidose 3. Symptomatisk overhydrering, særligt ved anuri 4. Lungestase/ødem 5. Uræmisk perikarditis 6. Uræmisk encephalitis VALG AF DIALYSEFORM 1. PERITONEAL DIALYSE: Foretrækkes ved restnyrefunktion, da restfunktion bevares bedre end med hæmodialyse. Kan i hovedreglen kun anvendes i kortere årrække. Efter 3 år vil 50% forsat være i peritonealdialyse 2. HÆMODIALYSE Mest effektive metode ved 1. Ophørt nyrefunktion

13 2. Akut dialysebehov 3. Dialyse af forgiftninger (Selvom nyrefunktionen er normal). NSAID, ASA, methanol, ethanol, ethylenglykol. NB Svær kredsløbsinstabilitete eller manglende mulighed for iv adgang kan umuliggøre hæmodialyse 1. HÆMODIALYSE FOREKOMST 75% af kronisk dialysepatienter PRINCIP Udføres ofte over 4 timer 3 gange/uge på dialysecenter Arteriovenøs (AV) adgang/cvk Mindst ml blod/min Blodet renses vha diffusion og ultrafiltration fra blod til dialysat over kunstig semipermeabel membran 1. Diffusion: Stoffer bevæger sig pga. konc. gradient 2. Ultrafiltration: Væsketræk pga. neg. hydrostatisk tryk på dialysatsiden. Fjerner væskeoverskud (NEG. HYDROSTATISK TRYK) Retur til vene Kan udføres som hjemmehæmodialyse DIALYSATETS SAMMENHÆNG Indeholder passende mængder elektrolytter: 1. HØJ HCO3 (Pga. acidose hos pt) 2. LAV K og Mg (Pga. hyperkaliæmi) 3. INGEN fosfat (Pga. hyperfosfatæmi) 4. Na og Ca: Varieres individuelt afhængigt at serumkonc. ADGANG 1. Akut dialyse: CVK 2. Kronisk dialyse: Ofte via AV-fistel (Indopereres vanligt mellem a. radialis og en vene). Tager 3 uger at udvikle adgang, idet venevægge skal fortykkes for at kunne klare det høje tryk KOMPLIKATIONER 1. Akutte Pga. fald i væske: BT-fald (5-15%) Kramper (2-5%) Kvalme/opkast Øvrige komplikationer: Dysækvilibriumsyndrom: Hjerneødem med hovedpine, kvalme/opkast, kramper, konfusion og coma. Ses ved akut dialyse af svær uræmi (HØJ karbamid der er i ligevægt med karbamid konc. i hjernen. Behandling: Tilførelse af hyperton saltvand, HCO3 eller 50% glucose Hypoglykæmi (Glucose fjernes ved dialyse) Brystsmerter og arytmi (Hypokaliæmi. Normaliseres spontant) 2. Sen Amyloidose (Efter mange års dialyse)

14 3. AV-fistel speficikke Stenose, trombose, blødning, infektion, sepsis, aneurismedannelse, steal-syndrom (håndiskæmi pga AV shunt) 2. PERITONEAL DIALYSE FOREKOMST 25% af kronisk dialysepatienter PRINCIP Som regel ambulant Indløb på 2 L løber vha. tyngdekraften via kateter ind i peritonealhulen Ækviliberingsperiode 1. Diffusion: Stoffer bevæger sig ned at konc. gradienter 2. Ultrafiltration: Væsketræk vha diffusion pga. hyperton glukose dialysat (OSMOSE)) Væske løber via et passivt udløb ned i en lavere placeret pose TYPER Kronisk ambulant peritonealdialyse: 1. Posedialyse: Manuel x 4 gange/dag (CAPD: Continous Ambulatory Peritoneal Dialysis) 2. Natmaskine: Automatisk 8-10 timer/nat (APD: Automatized Peritoneal Dialysis) ADGANG Indopereret transkutant peritonealt kateter i lokalbedøvelse KOMPLIKATIONER 1. Kateterdysfunktion Valg af type afhænger af hvor hurtigt molekylerne transporteres over pt. peritoneum 2. Infektion (Ofte peritonitis) 3. Lækage af dialysevæske 4. Senkomplikaitoner: Amyloidose (Efter mange års dialyse)

15 NYRETRANSPLANTATION Incidens 700 nye pt. /år i DK med dialyse- eller transplantationskrævende kronisk nyresvigt 230 nyretransplantationer/år i DK (25% med levende donor) Dialyse eller transplantion Usikkert hvilken behandling der er bedst Umiddelbart samfundsmæssig økonomisk fordel ved transplantation Dog afvises mange til nyretransplantation pga komorbiditet og må fortsætte dialyse Donorregister Fælles nordisk register Baseret på tilbagebetaling, dvs. gives en nyre fra et hospital til et andet skal nyren tilbagebetales indenfor 6 mdr Skrives op ved CKD stadium 5 (GFR <15ml/min) Kontraindikationer hos recipient 1. Cancer / Ikke-radikal behandlet cancer Immunsuppresion øger risiko for progression og metastasering Ofte skal have have en vis ricividfri periode (Afhængig af cancertypen) 2. Kronisk infektionssygdom Progression ved immunsuppression (HIV, HBV, HCV, 3. Vægt < 8-10 kg (Dvs. meget små børn) Operation ej muligt rent teknisk 4. Koborbiditet (Dårligt resultat af transplantation) Særligt hjerte/lungestatus, herunder DM NB Alder er IKKE en kontraindikation i sig selv Donor Allogen transplantation (Forskellige vævstype, mellem samme art) Søskendedononation: Bedre prognose med transplantion fra levende donor ift. afdød donor Unge raske kan sagtens leve med en nyre Pga. søskendedonation er det nemmere at finde en HLA matchende donor

16 Immunologi ABO og HLA match forud for transplantation Lokalisation Riget, Odense, Århus. Børn (<16 år) Odense Selve operationen 1. Nyre-graft indopereres i LYSKEN EKSTRAperitonealt med karanastomose til a. og v. iliaca 2. Graft-ureter placeres i blæren Post-transplantation 1. LIVSLANG IMMUNSUPPRESIV BEHANDLING Formål: For ikke at afstøde nyren Afdød donor: Behandling opstartes IFM operationen Levende donor: Behandling opstartes dage-uger FØR operationen Bivirkninger/komplikationer 1. Øget infektionsrisiko (Opportunistiske infektioner: CMV, Pneumocystis jiroveci) 2. Øget cancerincidens (Non-melanom-hudcancer, non-hodgkin-lymfomer, Post-transplant lymphoproliferative disorder (PTLD))) 3. Recidiv af grundsygdom (F.eks. membranoproliferativ GN, membranøs GN, IgA-nefropati) 4. New Onset Diabetes After Transplantation (NODAT) Grundstenene i behandlingen 1. ATG de første 3 dage 1. Ciclosporin (NB Nefrotoksisk) 2. Azathioprin (NB Nefrotoksisk) 3. Prednisolon Gn de seneste år får flere patienter tacrolimus i stedet for ciclosporin Dosis monitoreres ved måling af serumkonc. 2. UNDERSØGELSE AF AKUT/KRONISK GRAFT-DYSFUNKTION 1. Monitorering af kreatinin og diureser 2. UL (Afløbshindring, perfusionsforhold) 3. Biopsi: Ved rejektion ved tubulitis (let) med vaskulitis (svær), evt. med hæmoragisk nekrose (meget svær) 3. REGELMÆSSIG KONTROL 3-4 GANGE/ÅR 1. Undersøgelse af graft-dysfunktion 2. Optimal dosering af medicin 3. Monitorering af infektioner/malignitet 4. Monitorering af risikofaktorer for død efter transplantation: Hypertension, adipositas, lipider

17 6. NEFROTOKSIKA VIGTIGSTE NEFROTOKSIKA NSAID Kontraktion af aff. ateriole NEDSAT GFR Risiko for prærenal (hæmodynamisk) nyreinsuff. TACROLIMUS OG CICLOSPORIN Anvendes efter nyretransplantation som immunosuppresiva AMINOGLYKOSIDER Gentamycin Alt fra let stigning i kreatinin til manifest renal (non-oligurisk) nyreinsuff KONTRASTSTOFFER (Alle typer) Risiko for akut nyreinsuff Ses særligt ved komorbiditet NB HUSK seponering af metformin INDEN kontrastindgift (Udskilles via nyrerne og giver laktatacidose ved ophobning) ACE-HÆMMERE/ARB Dilatation af eff. ateriole NEDSAT GFR Ved opstart ses ofte initial fald i GFR. Mål derfor kreatinin og kalium 2 uger efter opstart. KRONISK NYREINSUFF: Indiceret, pga. renoprotektive effekt ved nedsat BT AKUT NYREINSUFF: KONTRAindiceret pga. initial fald i GFR ANDRE NEFROTOKSIKA Antibiotika: Amfotericin B, Aciclovir, Vancomycin, Sulfonamider, Pentamidin Lithium Penicillamin, Guld (Behandling af RA) Cyklofosfamid (Kemoterapi) Cisplatin (Kemoterapi) GENERELLE MEKANISME Analgetika Afkobler den oxidative fosforylering eller skader mitochondrierne i tubuluscellerne Tubulusnekrose Nyreinsuff.

18 AKUT NYREINSUFFICIENS AKUT NI NYRESYGDOMME Sygdom Patogenese/Symptomer/Fund Diagnose Behandling Specielt PLUDSELIG indsættende REVERSIBEL ophør af nyrefunktionen FOREKOMST: 300/år i DK OPDELING 1. PRÆRENAL (HYPPIGST) REVERSIBEL akut nyreinsuff. pga. 1. HYPOvolæmi (Øget væsketab (Blodtab, diuretika, diarre, opkast, brandsår), nedsat væskeindgift) 2. Hjertekredsløbssvigt (Blodtab, sepsis, HI, AMI) INGEN skade af nyrevævet 2. RENAL Ofte SHOCKNYRER = ATIN (Akut tubulointerstitiel nefropati) A. Iskæmi ( iskæmisk ATIN hvis ubehandlet) 1. Ubehandlet prærenal sygdom 2. Sepsis (Hypoperfusion) B. Eksogene toksiner ( toksisk ATIN hvis ubehandlet) 1. IV iodholdigt konstraststof til pt med GFR < 45ml/min 2. Gentamycin 3. Sepsis (bakterielle toksiner) C: Endogene toksiner ( toksisk ATIN hvis ubehandlet) 1. Hgb (Hæmolyse): Malaria/Uforligelig blodtransfusion. Hgb fælder ud i nyren. FUND: LAV Hb, HØJ LDH, LAV haptoglobin, ingen/sort/mørk urin 2. Mg (Rhabdomyolyse: Muskeltraume, farmaka (Statin), narkotika (Kokain), infektion, hypertermi, myopati): FUND: HØJ Mgb, HØJ CK, HØJ K, LAV Ca (aflejres i iskæmisk væv), muskelsvaghed D: Inflammation Rapidly pregressive GN, (postinfektiøs GN), (IgA-GN) eller akut interstitiel nefritis E: Malignt/Aflejring Tumorinfiltration, myelomnyre (Myelomatose), amyloidose A. Akut forværring af kronisk nyreinsuff B. Renovaskulær sygdom 1. HUS/TTP 2. Nyrearteriestenose 3. NSAID (Kontraktion af aff) 4. ACE-hæmmer (Dilatation af eff)) DELVIS skade af nyrevævet 3. POSTRENAL Afløbshindring: 1. SUPRAVESIKAL: (Obstruktion af blærehals eller BEGGE ureteres) Sten, tumor, urteropelvin striktur, retroperitoneal fibrose, 2. INFRAVESIKAL: Prostatahypertrofi, urethrastriktur, cervixcancer INGEN/DELVIS skade af nyrevævet SYMPTOMER/FUND GENERELT: Ødemer CNS: Bevidsthedspåvirkning, kramper, psykoser (Skyldes 1. Overhydrering Hjerneødem 2. Uræmisk intoksikation) HJERTE: Arytmi (hyperkaliæmi), perikardieksudat, ve. sidig hjerte insuff (overhydrering) LUNGE: Kussmauls resp (metabolisk acidose), lungeødem (overhydrering) GI: Træthed, anoreksi ( gastrit og ulcus), kvalme, opkast URIN: 1. Oligouri (<400 ml/d) (HYPPIGST) 2. Anuri (<100 ml/d) 3. Non-oligurisk akut nyreinsuff med normale diureser (SJÆLDEN) PRÆRENAL 1. Konc urin 2. U/P-kreatinin > LAV U-Na (Pga. dehydrering) 4. Dehydrering (LAV BT, HØJ Puls) 5. Ingen proteinuri RENAL (ATIN) 1. Iso-osmotisk urin 2. U/P-kreatinin < 10 (LAV kreatinin udskillelse) 3. Iso U-Na 4. Overhydrering HJerneødem og lungeødem POSTRENAL 1. Vandladningsgener/anuri 2. Smerter 3. Hæmaturi BLODPR 1. HØJ kreatinin (Total ophør af nyrefunktion: P-kreatinin stiger um/d) 2. HØJ karbamid, HØJ K, Na 3. NORMAL Ca, NORMAL PO34 5. NORMAL/LAV StHCO3 6. NORMAL/LAV Hb (Pga. blødning eller overhydrering) (Normocytær, normokrom) 7. Leuko + diff, CRP, Trombocytter 8. Urat 9. HØJ INR, LAV koag. II, VII, X, LAV Albumin 10. Hgb, LDH, haptoglobin, bilirubin, reticulocytter 11. Mbg, CK 12. ANA, ANCA, Anti-GBM, anti-dna, C3, Ig 13. M-komponent 14. BS, HBA1C METABOLISKK ACIDOSE LAV StHCO3 HØJ P-K URIN 1. Urinstix: Blod, leokocytter, nitrit, albumin, glucose, ketonstoffer 2. POS protein: Døgnurinopsamling: volumen, kreatinin (clearance), protein 3. POS leuko/nitrit: Urin D+R 4. Væskevandladningsskema 5. Evt. urinmikroskopi (Kun friskladt urin kan anvendes) 6. Evt. nyrebiopsi (Hvis indikation herfor) BILLEDDIAG. UL: Vurdering af afløbsforhold/størrelse/atrofi af cortex/perfusion Nyrestørrelse: Akut nyresygdom (normalt str af nyrer: cm i længden) EKG/EKKO: Arytmi, perikarditis, HI RGT AF THORAX Komplikationer: Pneumoni, lungeødem 1. PRÆRENAL Korrektion af dehydrering eller kredsløbssvigt 1. Væske/Blodtransfusion 2. KAD (Vægt og timediurese for at forebygge overhydrering) 3. Seponer nefrotoksika 4. Blødning standses 5. Hjertesygdom behandles (Arytmi, AMI) 6. RENAL Behandling af den udløsende sygdom 7. POSTRENAL Reetablering af urinafløbet SUPRAVESIKAL: UL-vejledt nefrostomi eller JJkateter INFRAVESIKAL: KAD GENEREL BEHANDLING: MISTÆNK PRÆRENAL ÅRSAG SOM UDGANGSPUNKT: 1. VÆSKE: Isoton NaCl (Udeluk prærenal årsag). MÅL: Nomo/let overhydrering 2. KAD (Vægt og timediurese for at forebygge overhydrering) 3. SEPONER NEFROTOKSIKA (NSAID, ACEhæmmer, gentamycin, diuretika) KONSERVATIV BEHANDLING Gives ALTID uanset årsag til akut NI 1. Suff. ernæring: Proteinholdig mad pga. katabolisme (Kun ved AKUT NI) 2. Korrektion af acidose: shco3 < 15 mm: IV NaHCO3 eller Resonium 3. Hyperkaliæmi: (RESOlution ABCD): RESOnium p.o. Moderat hyperk (5-6 mm) Actrapid IV (Insulin/glucose IV): HyperK (6-7 mm) Bicarbonat IV: HyperK (6-7 mm). Evt. beta-2 agonist Calciumglukonat IV: (>7 mm) Dialyse: Ved behandlingsrefraktær nefrogen hyperk INDIKATIONER FOR DIALYSE Absolute indikationer: 1. Intraktabel hyperkaliæmi > 6,5 mm 2. Svær acidose 3. Symptomatisk overhydrering, specielt ved anuri 4. Lungeødem/stase 5. Uræmisk perikarditis 6. Uræmisk encephalitis UL HYDRONEFROSE: 1. Infravesikal: KAD 2. Suprevesikal: UL-vejledt Nefrostomi eller JJ-kateter EJ HYRDRONEFROSE: 1. Små nyrer: Akut debut af kronisk nyresygdom (Undtagen DM, polycystisk nyresygdom) 2. Normale/Store nyrer: Akut renal årsag: Udeluk GN: Supp. blodpr: 3xA (ANA, ANCA, Anti-GBM) INGEN PERFUSION 1. Angiografi (Udred for tromboembolisk årsag) ORDINATIONER 1. Vitale parametre 2. GCS 3. A-gas 4. Vægt, timediurese, hydreringsgrad 5. Væsketal DIFF. DIAGNOSER Kronisk nyreinsuff. UBEHANDLET Uræmisk intoksikation: Døden inden for 1-2 uger (Ofte asystoli pga. hyperkaliæmi eller lungeødem) KOMPLIKATIONER ATIN: Infektioner Komplikationer fra hjerte og kredsløb, fx. AMI BEHANDLING VED REHYDRERING: Overhydrering med lungeødem og derved svær dyspnø PROGNOSE PRÆRENAL Afhænger af udløsende årsag RENAL, herunder ATIN Kan vedvare op til 3 uger efter sanering af udløsende årsag Dialysekrævende ATIN dødelighed: 50% POSTRENAL: Hurtigt reetablering af urinafløb er vigtig for prognosen TOTAL aflukning >3 uger: IRREVERSIBEL nyreskade PATOLOGI (Ved skade af nyrevæv) Tab af børstesøm på tubuluscellerne Vakuolisering og nekrotisering af tubuluscellerne Dog mulighed for regeneration

19 KRONISK NYREINSUFFICIENS LANGSOM indsættende IRREVERSIBEL ophør af nyrefunktion Slutfasen af mange nyresygdomme Nyrefunktionen aftager gradvist med individbestem hastighed CKD STADIE (Chronic Kidney Disease) 5 stadier alt efter (egfr) 1. Nyreskade (Albuminuri, cystedannelse) med normal/øget GFR (>90) 2. Nyreskade med let nedsat GFR (60-89) 3. Moderat nedsat GFR (30-59) 4. Svært nedsat GFR (15-29) 5. Kronisk nyresvigt/terminal uræmi/dialysekrævende nyresvigt (<15) NyreSKADE: Stadium 1-4 NyreSVIGT: Stadium 5 FOREKOMST: 10-12% af DK befolkning De fleste med stadium 1-3 med øget risiko for kardiovaskulær sygdom, men progredierer ikke til dialysekrævende NI SYMPTOMER/FUND (Generelt få symptomer ift akut NI STADIUM 1-2: Ofte asymptomatisk STADIUM 3 Træthed (Anæmi) STADIUM 4 Anoreksi, kvalme, opkast STADIUM 5 A. Træthed B. Polyneuropati (Uræmisk intoksikation) C. Lungestase (Overhydrering) D. Hypertension E. HI og pludselig død F. Evt. uræmisk perkarditis G. GI: Anoreksi, kvalme, opkast, mundtørhed, ulcus, gastritis H. Øget blødningstendens (Malnutrition) I. Hudkløe J. Gynækomasti ÅRSAGER SYSTEMISKE SYGDOMME 1. DIABETISK NEFROPATI (25%, dvs. HYPPIGST): NB IKKE skrumpenyre hos diabetikere trods kronisk NI 2. VASKULÆRE SYGDOMME (25%): Hypertension (Hypertensiv nefrosklerose), aterosklerose (Aterosklerotisk nefropati) mm. 3. ANDRE SYSTEMSYGDOMME: (5%) Myelomatose, amyloidose mm. NYRESYGDOMME 1. Glomerulonefritis (10%) 2. Pyelonefritis/Interstitiel nefritis (10%) 3. Polycystisk nyresygdom (8%) 4. Akut NI 5. Nefrotisk syndrom 6. Hereditære glomerulopatier 7. Ukendt årsag (25%) BLODPR 1. Azotæmiens grad: HØJ Kreatinin HØJ Karbamid 2. Elektrolytter: Na HØJ K 3. Acidose: LAV HCO3 LAV ph 4. Anæmi: LAV Hb (Normokrom, normocytær uden retikulose) (Pga. svigtende EPO sekretion) LAV Hæmatokrit LAV Retikulocyttal Udeluk andre anæmiårsager: MCV, jern, transferirn, haptoglobin, kobalamin (B12), folat, LDH, EPO, bilirubin 5. Forstyrrelser i Ca/PO34 stofskiftet: Renal osteodystrofi: P-Ca (Ofte LAV) P-PO34 (Ofte HØJ) P-PTH (Ofte HØJ) 6. Malnutrition LAV albumin Monitoreringen af nyrefunktion og evt. behandling: U-kreatinin U-protein UL/CT/MR Skrumpe nyre (<10 cm i længden) (Undtagen DM og polycystisk nyresygdom) Cr-EDTA-MÅLING Mere præcist mål for nyrefunktionen end egfr og P-kreatinin NYREBIOPSI Sjældent brugbar til diagnostik og behandling Viser fibrose og sklerotiske forandringer i nyrevævet MONITORERING: egfr-målinger til vurdering af CKD stadie og derved estimeret tidspunkt for terminal uræmi YDERLIGERE UNDERSØGELSER: 1. Blodpr (BS, HBA1C, Ig, M-komponent, ANA, ANCA, GBM) 2. Renografi 3. Rgt af thorax 4. Ekkokardiografi 5. EKG FORSINKELSE AF SYGDOMSPROGRESSION: 1. ANTIHYPERTENSIV BEHANDLING Ofte nødvendigt med 4 forskellige behandlingsprincipper: 1. ACE-hæmmer 2. Angiotensin II-receptor-antagonist 3. Renin-blokker 4. Loopdiuretika (Virker også mod ødemer) Mål for behandling: BT < 130/80 Hæmning af RAAS nedsætter det intraglomerulære tryk og har desuden en direkte antifibrotisk effekt Herved nedsættes den prognostiske markør: Proteinuri 2. KONSERVATIV URÆMIBEHANDLING 1. BEHANDLING AF TILGRUNDLIGGENDE ÅRSAG 2. KOMPLIKATIONER A. Væske (Isoton NaCl) 3. DM BEHANDLING KONTROL 4. BEHANDLING OG FOREBYGGELSE AF UVI 5. UNDGÅ NEFROTOKSIKA 6. DIÆT A. Kaliumbesparende kost (Undgå frugt og grønt) B. Proteinbesparende (Mod GI-symptomer) Blot 0,8 g protein/kg/dag (Normal 1,2 g protein/kg/dag) B. Fosfatbesparende kost (Se osteodystrofi) C. Saltfattig kost (Mod hypertension) 7. ANÆMIBEHANDLING A. Subkutant injektion af EPO hver uge: Indledes senest ved Hb 6,5mM Mål for behandling: Hb > 7,5mM 8. OSTEODYSTROFI Undgå sekundær hyperparathyrodisme: A. Fosfatbesparende kost (Undgå kød og mælk) B. Farmaka der binder fosfat i tarmen C. Unikalk (Tjek D-vitamin efter 3 mdr) D. Aktiv D-vitamin tilskud (Etalpha) 9. ACIDOSE shco3 < 15 mm: Po. NaHCO3 eller Resonium (Sænker K og derved H) 10.HYPERKALIÆMI Seponer ACE, Spironolakton, Kaleorid mm. RESOlution ABCD): RESOnium p.o. Moderat hyperk (5-6 mm) Actrapid IV (Insulin/glucose IV): HyperK (6-7 mm) Bicarbonat IV: HyperK (6-7 mm). Evt. beta-2 agonist Calciumglukonat IV: (>7 mm) Dialyse: Ved behandlingsrefraktær nefrogen hyperk + Diæt: Kaliumbesparende kost + Diuretika + Seponer K-tilskud og K-besparende diuretika TERMINAL URÆMI: 1. DIALYSE A. Hæmodialyse B. Peritoneal dialyse egfr: Estimeret GFR MDRD (Modification of Diet in Renal Disease) (MDRD.com) GFR måles som ml/min/1,73m2 Formlen tager højde for P-kreatinin, køn og alder (Normal ml/min, Efter 40 år: falder med 1 ml/min/år) UBRUGBAR VED FØLGENDE: 1. Vurdering af akut nyre insuff. med store ændringer i P-kreatinin 2. Afvigende muskelmasse 3. Lavt BMI (<18,5) 4. Høj/lav alder 5. Høj/lavt indtag af protein 6. Pt. der indtager kreatinin tilskud 7. Gravide PROGNOSE: 1. Diabetiker med terminal nyreinsuff: DÅRLIG prognose pga. fremskreden makroangiopati 2. Ikke-diabetiker med terminal nyreinsuff: Væsentlig bedre prognose 3. YNGRE pt. kan leve årevis med dialysebehandling eller efter nyretransplantation RISIKO Markant øget risiko for kardiovaskulær sygdom (Primært pga. udvikling af volumendependent hypertension) RISIKOFAKTORER FOR PROGRESSION: KARDIELLE: Hypertension, hyperlipidæmi, rygning NYRE-RELATERET: Proteinuri > 1,5 g/døgn, stort proteinindtag, hyperfosfatæmi PATOLOGI: 1. Skrumpenyre (<10 cm i længden). Undtagen DM og polycystisk nyresygdom 2. Sklerosering af glomeruli, mesangiet, interstitiet og tubuli. Disse forandringer ses uanset ætiologi hvorfor nyrebiopi ikke er indiceret

20 GLOMERULONEFRITIS Fællesbetegnelse for en række autoimmune sygdomme med inflammatorisk proces i glomeruli (UDEN mikrobe) Altid BILATERALT AKUT/KRONISK FORLØB PATOLOGI GENERELT Celleproliferation og/eller patologiske aflejringer i glomerulus OPDELING: ÆTIOLOGI 1. Primær 2. Sekundær HISTOLOGISK/KLINISK: 1. Endokapillær (Fx. poststreptokok GN) nefritisk syndrom 2. Mesangioproliferativ (IgA nefritis) monosymptomatisk hæmaturi/proteinuri 3. Ekstrakapillær (Fx. Radiply progressicve GN) akut nyreinsuff. UDDYBET KLINISK: Se nedenstående 1. Nefritisk syndrom (Fx. Poststreptokok GN) 2. Nefrotisk syndrom (Fx. Minimal change GN) 3. Akut nyreinsuff. (Fx. Rapidly progressive GN) 4. Kronisk nyreinsuff. (Fx. IgA GN) 5. Monosymptomatisk hæmaturi/proteinuri (Fx. IgA GN) Ætiologisk: 1. Primær (Idiopatisk) 2. Sekundær A. VASKULITTER Radiply progressive GN 1. ANCA-associerende vaskulitter Wegners granulomatose, mikroskopisk polyangitis, Churg-Strauss syndrom 2. Immunkompleks udløste vaskulitter Schölein-Henochs purpura, SLE, Good pastures B. INFEKTIONER Postinftiøs GN Ofte S. pyogenes (LAV C3 pga. komplementforbrug) C. MALIGNE SYGDOMME Oftest paraneoplastiske fænomener fra solide tumorer: C. coli, Mb. Hodgkins, myeolomatose BLODPR Hgb, leuko + diff, trombocytter, SR, CRP, kreatinin, karbamid, Na, K, HCO3, urat, BS, HBA1C, Ca, PO34, lipidprofil, levertal REUMA: ANA, ANCA, Anti-DNA, C3, anti- GBM, M-komponent ØDEMER Immunoglobuliner (inkl. IgE - Allergi) TSH URINSTIX POS eryth POS protein (Ses ved glomerulær patologi) DØGN-PROTEIN-UDSKILLELSE Hvis POS urinstix protein Døgnurinudskillelse eller protein/kreatinin UL-VEJLEDT-NYREBIOPSI Som hovedregel altid indikeret ved mistanke om GN, særligt ved rapidly progressive GN Undlades ved: 1. Børn med nefrotisk syndrom 2. Svær kronisk GN (ingen behandlingskonsekvens) 3. Proteinuri < 1,2g/d 1. NEFRITISK SYNDROM Symptomatisk Diuretika + antihypertensiva 2. NEFROTISK SYNDROM Prednisolon 3. RAPIDLY PROGRESSIVE GN Aggressiv behandling: Højdosis steroid + cyklofosfamid 4. KRONISK GN Evt. kortvarig immunsupp. kur (Dårlig respons) Diuretika + antihypertensiva PROGNOSE Hurtig diagnostik og behandling er afgørende for prognosen Fører ofte til en vis grad af nyrefunktionstab pga. BVaflejring og destruktion af det glomerulære filter DIFF. DIAGNOSE Tumor/sten i nyrer/urinveje PATOFYSIOLOGI Karakteristiske histologiske forandringer i nyrevævet Skyldes ofte udfældning af immunkomplekser og efterfølgende komplementaktivering NB GLOMERULOPATI 1. Nefritisk syndrom 2. Nefrotisk syndrom

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby!

12/03/11! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! Bente Jespersen, nyremedicinsk afdeling, Skejby! 1! 1) Nedsat GFR! 2) Proteinuri! 3) Strukturel nyrepatologi! 1) P-kreatinin! 2) P-karbamid! 3) Kreatinin clearance! 4) egfr! Hvilken er rigtigst! 2! www.nephrology.dk!

Læs mere

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital

Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

www.asmabashir.com NOTER I NYRESYGDOMME FORÅR 2010

www.asmabashir.com NOTER I NYRESYGDOMME FORÅR 2010 Af Asma Bashir, stud med. Københavns Universitet NOTER I NYRESYGDOMME FORÅR 2010 Indholdsfortegnelse Anatomi af nyrer Undersøgelsesmetoder ved nyresygdomme Akut nyreinsufficiens Kronisk nyreinsufficiens

Læs mere

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling

Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Henvisning til Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Sygehus Vejledningen retter sig til både almen praksis og andre specialer/sygehuse Udfærdiget af visitationsansvarlig overlæge, dr.med. Tom Buur, 27. juli

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

Jeg har i øvrigt lige en urin med

Jeg har i øvrigt lige en urin med Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?

Læs mere

SLE og Nyreinvolvering

SLE og Nyreinvolvering SLE og Nyreinvolvering Marselisborg Centeret 6 marts 2010 Overlæge Per Ivarsen Nyremedicinsk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Systemisk Lupus Erythromatosus SLE hvor hyppigt er det. 1500-2000

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.

Akut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation

02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4

Præeklampsi. Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 Præeklampsi Slide 1-9 Teori Slide 10-15 Case 1 Slide 16-19 Case 2 Slide 20-22 Case 3 Slide 23-25 Case 4 1 Definitioner Præeklampsi Hypertension BT>140 systolisk og/eller BT>90 diastolisk Proteinuri >0.3g/24

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene

Læs mere

Klinisk Pædiatrisk Radiologi

Klinisk Pædiatrisk Radiologi . Jesper Thaarup Overlæge Børneafdelingen Aalborg Sygehus Nord. 12.11.2013 Nyrer og urinveje Dialog Den gode henvisning Det gode spørgsmål fra klinikeren. Hvorfor plage røntgenlægen og skade patienten?

Læs mere

Akut nefrologi. 30 min om hva

Akut nefrologi. 30 min om hva AKUT NEFROLOGI Akut nefrologi 30 min om hva Forståelsesrammen Nefrologen vs. FAM Definition af AKI Incidens og konsekvens egfr og kreatinin kinetik Håndtering og klassifikation Aldrig skade Det mener DNS

Læs mere

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn

Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn TM Vesikoureteral refluks (VUR) hos børn Brochure til patienter/forældre V2-1663-DK-Foraeldre pjece-oceana11.indd 1 23-09-2011 12:50:03 Forstå VUR Dit barn har en lidelse som kaldes Vesikoureteral refluks

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære

Ultralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: nefrologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE I FÆLLES AKUT MODTAGEAFDELING Anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab Baggrund... side 2 Anbefalinger... side 4-7 Flowdiagram... side 8 Tabel

Læs mere

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1

Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet 30-10-2009 LH 1 Smerter under graviditet Graviditetsrelateret Ikke graviditetsrelateret 30-10-2009 LH 2 Case 1 29-årig grav.1 Menostasi 9 uger + 6 dage Pletblødning Tiltagende

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME

FORORD TVÆRSNIT NYRETRAUME OVERSIGT: FORORD NYRE/URETERSTEN UROLOGISK LOMMEBOG. Hyppigste urologiske tilstande i vagten. Oplæg til udredning/behandling. UVI/UROSEPSIS HÆMATURI/BLÆRETAMPONADE SKIFT/ANLÆGGELSE AF BLÆRE/TOP:KATETER

Læs mere

Kontraststoffer. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013. Hvad er kontrast? Hvad er kontrast? Kontraststoffer - kemi. Farmakokinetik.

Kontraststoffer. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013. Hvad er kontrast? Hvad er kontrast? Kontraststoffer - kemi. Farmakokinetik. A-kursus i Urogenital Radiologi 2013 Hvad er kontrast? Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling Århus Universitetshospital, Skejby Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

FLEXICULT SSI-URINKIT

FLEXICULT SSI-URINKIT FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner

Læs mere

A-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby

A-kursus i Urogenital Radiologi 2014. Kontraststoffer. Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby A-kursus i Urogenital Radiologi 2014 Kontraststoffer Overlæge Arne Hørlyck Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital, Skejby Hvad er kontrast? Forskel i gråtone fra et punkt i et billede til nabopunktet

Læs mere

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme

Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Akut diagnostik og terapi & Monitorering af den kritiske patient Del I MK 30006 18. januar 2011 Jakob Willesen, Dyrlæge, PhD Hospital for Mindre Husdyrs Sygdomme Indledende diagnostik og terapi IV adgang(minimumdatabase

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011

Case 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011 (ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i

Læs mere

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015

VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor?

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer. Blærecancer epidemiologi. Hvad er en overfladisk blæretumor? Dias 1 Behandling og diagnostik af overfladiske blæretumorer Overlæge Gitte Lam, Urologisk afdeling, Herlev Hospital Dias 2 Blærecancer epidemiologi Hyppigste maligne sygdom i urinvejene ASR: 10,1/100.000

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

Kronisk nyresygdom NYRESYGDOMME. Anne-Lise Kamper & Søren Schwartz Sørensen

Kronisk nyresygdom NYRESYGDOMME. Anne-Lise Kamper & Søren Schwartz Sørensen 953 Kronisk nyresygdom Anne-Lise Kamper & Søren Schwartz Sørensen Kronisk nyresygdom er fælles betegnelse for den kroniske fase af en lang række forskellige nyresygdomme, der kan være forbundet med varierende

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.

Læs mere

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK)

Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Hvad måler vi? Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Centrale Enhed for Kvalitetssikring af Praksissektoren (CEK) Baggrund I forbindelse med beslutning om at Region Hovedstadens

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle

Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik. Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Urinvejsinfektioner (UVI) diagnostik Efterår 2016 Claus Østergaard Overlæge Klinisk Mikrobiologi Sygehus Lillebælt, Vejle Pointer ~50% af behandlinger for urinvejsinfektion er overflødige Positiv urinstix

Læs mere

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8

Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 3.2.1.3. Diabetisk ketoacidose Udgiver Hospitalsenheden Vest > Medicinsk afdeling Fagligt ansvarlig Kjeld Hasselstrøm/KJEHAS/RegionMidtjylland Version 8 Kvalitetsansvarlig Tina Færge Holmgaard/TIHOLM/RegionMidtjylland

Læs mere

Gruppe C Hjerte og kredsløb

Gruppe C Hjerte og kredsløb Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015

Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):

Læs mere

Forebyggelse af urinvejsinfektioner

Forebyggelse af urinvejsinfektioner Forebyggelse af urinvejsinfektioner Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Definition på urinvejsinfektion Positiv urindyrkning med >10 4 kolonier/ml urin med

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN.

NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. NATIONAL INSTRUKS FOR BEHANDLING AF MODERAT TIL SVÆR DIABETISK KETOACIDOSE I BARNEALDEREN. En DSBD instruks, udarbejdet af en arbejdsgruppe, nedsat af DSBD, bestående af: Thomas Hertel, Niels Birkebæk,

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose

AL Amyloidose. sygeplejerske info om myelomatose AL Amyloidose Dette kapitel gennemgår de med myelomatose beslægtede tilstande, der med en samlet betegnelse hedder amyloidose. Hovedvægten er lagt på AL Amyloidose herunder symtomer, diagnosticering, behandling

Læs mere

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA)

IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro IL-1 receptor antagonist mangel (DIRA) Version af 2016 1. HVAD ER DIRA 1.1 Hvad er det? IL-1 receptor antagonist mangel (Deficiency of IL-1Receptor Antagonist,

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin

Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Imadrax Novum, 500 mg, 750 mg og 1000 mg, dispergible tabletter amoxicillin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011

SPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani

Læs mere

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder

Patient Undervisningsprogram. Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Patient Undervisningsprogram Kidney Options Din ressource til at undervise patienter om deres behandlingsmuligheder Om nyrerne Hvad gør raske nyrer Dine to nyrer arbejder mere end du er klar over. Nyrerne

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: nefrologi

Specialevejledning for intern medicin: nefrologi j.nr. 7-203-01-90/37 Specialevejledning for intern medicin: nefrologi Specialebeskrivelse Intern medicin: nefrologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering af patienter

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

INDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af

INDLEDNING. Denne informationspjece er udgivet af TRANSPLANTATION INDLEDNING Denne informationspjece er udgivet af Nyreforeningen. Den er først og fremmest tænkt som hjælp til dig med nyresygdom, som overvejer nyretransplantation eller, som blot gerne

Læs mere

www.pediatric-rheumathology.printo.it

www.pediatric-rheumathology.printo.it www.pediatric-rheumathology.printo.it FAMILIÆR MIDDELHAVSFEBER Hvad er det? Familiær middelhavsfeber (FMF) er en genetisk (arvelig) sygdom, der viser sig ved tilbagevendende anfald af feber, ledsmerter

Læs mere

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne Infektionstype Sepsis af ukendt fokus Sepsis 1,2 Anbefalet initial behandling gentamicin

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Hot 500 mg pulver til oral opløsning, brev paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af

Læs mere

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler Læs denne information godt igennem, før du begynder at bruge medicinen. Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Kontakt læge eller apotek,

Læs mere

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom

Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Katarina Tengvall og Maria Hurst Renal Dysplasi en kronisk nyresygdom Renal dysplasi er en medfødt nyresygdom som rammer unge hunde. Sygdommen er uhelbredelig og hundene dør oftest af kronisk nyresvigt

Læs mere

Dyrkning og Resistens

Dyrkning og Resistens Mikrobiologi i LKO Dyrkning og Resistens Per Søgaard og Pia Steinicke LeoPharma Dennis Nielsen tlf 40562569, lægemiddelkonsulent i Region Syddanmark. http://www.mikapnord.dk/vejled ninger/mikrobiologiskdiagnostik-i-almen-praksis-enpraktisk-vejledning.aspx

Læs mere

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus

Myelomatose generelt. Dansk Myelomatose Forening 13.9.14. Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Dansk Myelomatose Forening 13.9.14 Myelomatose generelt Maja Hinge. Læge, stud. ph.d., Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Torben Plesner Professor, Overlæge, Hæmatologisk afd., Vejle Sygehus Hvad er myelomatose

Læs mere

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder

Geriatri? Geras= gammel iatros =læge. Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Geriatri? Geras= gammel iatros =læge Geriatri beskæftiger sig gamles særlige sygdomsbillede og behandlingsmuligheder Lidt om geriatri... Geriatri er det lægelige speciale som beskæftiger sig med ældres

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: nefrologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb

Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret

Læs mere