A. Fordøjelsesorganer og stofskifte Midler ved mavesyre Kvalmestillende midler Laxantia

Transkript

1 - AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d /11 og 1-2-3/ AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d /11 og 1-2-3/ Opsamling fra I går (Fra dag 3.): Samt Jer i Grupperne fra I går. Udpeg en repræsentant fra Gruppen. Gruppen fortæller repræsentanten, hvad denne skal give videre af vigtige pointer fra læringen på 3 dagen. Gruppernes repræsentanter mødes og udveksler deres vigtige pointer. Repræsentanten går tilbage til egen gruppe og fremlægger for disse den samlede læring. Gruppernes pointerne opsamles i fællesskabet SOPU Program Gr. A Fordøjelsen Gr. Gr. H hormoner Lægemiddelregning Dagens mål : At øge handlekompetencen gennem tilegnet viden om præparater brugt indenfor Gr A, syrerelaterede, kvalmestillende og udskillelsesmæssige tilstande. At øge handlekompetence gennem tilegnet viden om behandling ved Diabetes Mellitus (sukkersyge). At øge handlekompetence gennem tilegnet viden om behandling med binyrebarkshormoner og ved stofskiftelidelser. At få skabt mulighed for refleksion over egen praksis i arbejdet med medicinadministration og håndtering. A. Fordøjelsesorganer og stofskifte Midler ved mavesyre Kvalmestillende midler Laxantia Fordøjelseskanalen Munden, cavum oris Spiserøret, esophagus Mavesækken, ventriculus Tyndtarmen: Tolvfingertarmen, duodenum Jejunum Ileum Tyktarmen, colon Endetarmen, rectum Mavesæk og tarme er beklædt med bughinden, peritoneum, hvor blod- og lymfekar løber Midler mod syrelaterede sygdomme (mod mavesår): Antacida (syreneutraliserende) H2-receptorblokerende (antihistaminer H2) (syreproduktionshæmmere) Prostaglandinanaloger(prostaglandinfremmer) Syrepumpehæmmere (syreproduktionshæmmere) Andre midler - mucosa-protevtive (ulcushelende slimhindestyrkende ) - antirefluksmidler (tilbageløbsbarrierende) 1

2 Stress kan være en medvirkende årsag til for meget mavesyre For meget mavesyre Symptomer: Halsbrand, sure opstød, smerter bag brystbenet (brænden og svien) Forværring når man ligger ned Forværring ved tom mave Forløb: Nogle oplever blot ét af symptomerne, mens andre har dem alle. Det er individuelt, hvor ofte man har symptomerne. Mange har symptomerne om natten. Behandling: Syreneutraliserende midler / antacida H 2 -receptorantagonist Midler mod syrelaterede sygdomme (mod mavesår): Antacida: Er stoffer, der kortvarigt neutraliserer maveindholdets ph ( = surhedsgrad) ved hjælp af baser som magnesium eller aluminium. Syre-neutraliserende midler (antacida) I Balancid, Link, Alminox, Novaluzid, Noazid Indikation: Symptomer på for meget mavesyre, gastritis (katar). Kan anvendes under graviditet Virkning: Binder sig til brintionerne i ventriklen. Hurtig men beskeden og kortvarig smertelindrende effekt. Kontraindikation: Nyreinsufficiens, som kan give magnesiumforgiftning (respirationsdepression, CNSdepression, lavt blodtryk og puls) Antacida, II Bivirkninger: Giver anledning til en del bivirkninger, hvorfor de er mindre egnede til længerevarende behandling Lakserende (pga. magnesium-indhold), obstiperende, fosfatmangel (giver kvalme & træthed) Interaktioner: Hæmmer optagelsen af jern og nedsætter effekten af digoxin, forskellige antibiotika og andre præparater Midler mod syrelaterede sygdomme (mod mavesår): H2-receptorantagonister: Er et antihistamin, der hæmmer syresekretionen i ventriklen. Nogle af disse stimulere også de regenererende processer i maven. Syrepumpehæmmere: Hæmmer det enzym, der pumper syren ud af de syreproducerende celler i maven. Alle midler har en del bivirkninger både alment og fra mavetarmkanalen. Obs. også interaktioner. Prostaglandinanaloger: Ved ulcusmidler har prostaglandin betydning for slimdannelsen (mucosa) og beskyttelsen af mavesækken.hæmmer også syresekretionen. Indikation: H 2 -receptor receptor-antagonister Cimetidin: Acinil, Aciloc, Novamet Ranitidin: Zantac, Kurazid, Ranicodan Nizatidin: Nizax Ulcus i ventikel og duodenum, refluks-sygdom i esofagus. Kan anvendes under graviditet Virkningsmåde: Hæmmer syresekretionen i ventriklen Bivirkninger: Sjældne Interaktioner: Cimetidin hæmmer omsætningen af en række lægemidler (Fx Marevan, Theofyllamin, Fenytoin, samt øger alkohol-promillen) 2

3 Indikation: Syrepumpehæmmere Losec, Pantoloc, Nexium Ulcus i ventikel og duodenum, refluks sygdom i esofagus Virkningsmåde: Hæmmer det enzym, som pumper saltsyren ud i ventriklen Bivirkninger: Sjældne Interaktioner: Sjældne Antiemetika (kvalmestillende): Antihistaminer (H1- blokere) (Blokerer histamin+acetykolinreceptorerne i CNS) Antipsykotika (centralt virkende dopaminblokering) Motilitetsstimulerende midler (perifer dopaminblokering + parasympatikusstimulering) Serotonin antagonister (Blokerer serotoninreceptorerne) Glucokortioider (binyrebarkshormon, kun v. cancerbehandling og præoprativt) Transmitternes rolle i kvalme/opkastningsprocessen. Acetylkolin: Påvirker det vestibulære system (ved køresyge) Antikolinerge stoffer: Gives især til køresyge, postoperativt, har også spasmeolytisk virkning. Histamin: Påvirker det vestibulære system ( køresyge) Antihistaminer: Gives især til transportsyge, svimmelhed, ved stråle-og kemoterapi. Transmitternes rolle i kvalme/opkastningsprocessen. Dopamin: Dopamin frigøres ved både kemisk og fysisk påvirkning og påvirker dels direkte på mavetarmkanalens bevægelser via perifere dopaminreceptorer, men især på de dopaminerge receptorer ved brækcentret (i kemoreceptortriggerzonen). Antidopaminerge stoffer (Flere undertyper): Gives postoperativt, gastrointerstinale forstyrrelser, stråle-og kemoterapi, svimmelhed, migræne Transmitternes rolle i kvalme/opkastningsprocessen. Serotonin: Findes i stor koncentration i mavetarmkanalens slimhinde (især ventrikel og duodenum). Påvirker n. Vagus indadgående impuls og fremkalder opkastning af den vej. Man mener også at det muligvis kan påvirke områder af brækcentrets ledningssystem. Serotoninantagonister: stråle-og kemoterapi, Postoperativt Laksantia (afføringsmidler): - Kontaktlaxantia (Perislatikfremmende+og sekretionsøgende) Bulk-laxantia (volumforøgende) Osmotisk virkende (saltspændingspåvirkende,og blødgørende) Laxantia lokalt til rectum - Blødgørende - Defækationsstimulerende 3

4 5 virkningsfelter af laxantia: 1. Smørende præparater: specifik virkning på tarmslimhinden smørende på aff.s knoldene 2. Blødgørende: nedsætte absorptionen af salt og vand aff grødet og tarmens fyldes påvirker bakterierne i tarmen aff sur og fyldig 3. Rumopfyldende: svulmer op og tarmen udspiles perilstaltikken provokeres 4. Peristaltikfremmende: direkte stimulus af tarmmotorikken 5. Kombinationspræparater påvirker både tarmindhold og er perilstaltikfremmende Midler mod diarré Peristaltikhæmmende: Imodium, Propiden, Opium Anvendes ved akut diarré Bivirkninger ved Imodium & Propiden: mundtørhed, kvalme, mavesmerter, evt. obstipation Bivirkningerne ved Opium: eufori, mundtørhed, døsighed, kvalme, opkast, evt. obstipation Midler som forebygger diarré Mælkesyrebakterier: Paraghurt Øger mængden af ikke-sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen, regulerer tarmfloraen Anvendes sammen med antibiotika og før udlandsrejser Vitaminer: Vitaminer: - A B -C - D E K - B vitamin har flere undergrupper, herunder tiamin, og B-12 - A- D E K er fedtopløselige, overdosering mulig. Pause Mineralpræparater: A12 - Kalium ( forskellig form: piller og flydende, parenteralt) - Natrium (Gr B midler til elektrolytbalancen) Kombinerede vitamin- og mineralpræparater (Står ikke i medicin.dk) - Calsium og Calsium komb m. D-vit. - Jern og C vit 4

5 Insulin Insulin virker via overfladereceptorerne på glucosetransporten over cellemenbranen. Blodsukkeret falder A. Fordøjelsesorganer og stofskifte Midler mod Diabetes. Desuden: Stimuler glycogenopbygning Øger lipogenese (dennelsen af organiske fedtstoffer) Øger proteinopbygning Fysisk aktivitet øger receptorfølsomheden for insulin i mange timer efter aktivitetens afslutning. Tekst Behandling af sukkersyge Behandlingsprincipper: Individuel behandling, der bør tilstræbes at tilpasse sig patientes livsstil og ikke omvendt ( hvilket ofte desværre har været ) Tekst Behandling af sukkersyge Behandlingsprincipper: Individuel behandling, der bør tilstræbes at tilpasse sig patientes livsstil og ikke omvendt ( hvilket ofte desværre har været ) Tekst Diabetes mellitus / sukkersyge. Coma diabetikum Udvikling: langsom Symptomer: abdominalsymptomer med ventrikelretention Dehydrering Huden: rød, varm og tør Bevidstheden: bevidsthedssvækkelse førende til bevidstløshed Hurtig og dyb respiration (kussmauls respiration) og acetonelugt Insulinchok Udvikling: hurtig Symptomer: sult, trykken eller sugen i epigastriet Huden: bleg og koldtsvedende uro og hjertebanken evt. tremor Bevidstheden: bevidsthedssvækkelse førende til bevidstløshed evt. kramper (blodsukkeret i hjernen for for lav) Værdier: BT falder Puls stiger skæve elektrolytter ( høj Na-koncentration, lavt bikarbonat) BS (blodsukker) stærkt forhøjet Værdier: BT falder og Puls stiger BS (blodsukker) under normalværde Opstår ved manglende insulin Opstår ved for meget insulin 5

6 Diabetes Melitus ( antidiabetika, mod sukkersyge): insuliner: hurtigt virkende intermediært mediært kombination af hurtigt og intermediært virkende insulinanaloger: hurtigtvirkende langsomtvirkende Insulinanalog er insuliner, der er modificeret (ændret), så det ikke mere er identisk med humant insulin, men kemisk er ændret i insulinvirkningen mhp. stabilisering og forudsigelighed (egen forklaring). Kropslige faktorer, der påvirker insulinvirkningens varighed: 1. Absorptionshastigheden fra person til person kan variere fysisk aktivitet den subcutane gennemblødning lokal opvarmning tobaksrygning injektionsinfiltrater Neuropati Kropslige faktorer, der påvirker insulinvirkningens varighed: 2. Variation fra dag til dag kan veksle hos samme person 3. Dosisstørrelse små depoter absorberes hurtigere end store 4. Området injektionen gives i er ikke ligegyldigt, absorptionen er generelt langsommere fra benene end abdomen. Kropslige faktorer, der påvirker insulinvirkningens varighed: Faktorer der påvirker insulinbehovet: kan skifte fra dag til dag muskelarbejde (motion) nedsætter behovet Psykisk pres påvirker (både øge og sænke) Infektioner øger behovet 25% mere insulin pr. tp. grad ved feber generelt faldende behov ved stigende alder alkohol øger insulinfølsomheden diuretisk behandling med hypokaliæmi øger behovet Interaktioner : Betablokkere (non-selektive): Betablokaden modvirker glycogennolysen dvs. at glycogendepotet i leveren kan blive til glycose forårsaget af (nor-) og adrenalin, med risiko for BS fald.samtidig sløres symptomerne på lavt BS. Alkohol og MAO-hæmmere (antidepressiva): Virker blokerende på glucoseomdannelsen og øger hypoglycæmi (lavt BS) Glucokorticoider: Har en antagonistisk effekt på glucosemetabolismen, og nedsætter virkningen af insulin, BS øges (medikamentel fremkaldt DM). 6

7 Diabetes Melitus ( antidiabetika, mod sukkersyge): Insuliner: Har vi været igennem. Orale: GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere Diabetes Melitus ( antidiabetika, mod sukkersyge): Orale: Beta-cellestimulerende (Sulfonylurinstoffer) - Repaglinider (måltidsralatere betacellestimulerende) Ikke beta-cellestimulerende (Biguider) alfa-glukocidasehæmmere (pancreas-enzymhæmmende, hæmmer blodsukkerstigningen) Glitazoner (insulinresistentreducerende) Kombinationspræparater (Glitazon+ Biguider) Orale antidiabetika. 1. Sulfonylurinstoffer = betacellestimulerende (Arcosal, Hexaglucon, Mindiab) Stimulerer betacellerne til øget insulinproduktion Flere undertyper findes. 1 b. Repaglinid = også betacellestimulerende (NovoNorm) Stimulere den måltidsrelaterede insulinsekretion (skal altid tages I reletion til et måltid) Orale antidiabetika. 2. Biguanider = ikke betacellestimulerende (Metformin, Orabet) Øger insulinfølsomheden i perifert væv Nedsætter leverens glukoseproduktion Forsinker glukoseoptagelsen fra tarmen Orale antidiabetika. 3. Acarbose = Glucocidasehæmmere (Glucobay) Reducerer den måltidsrelaterede glucosestigning ved at forsinke nedbrydningen af kulhydrater i tyndtarmen Orale antidiabetika. 4. Glitazoner = blodsukkersænkende Reducere blodsukker ved at nedsætte insulinresistensen i perifert væv ( Actose, Avandia) Nedsætter insulinresistensen ved at stimulere receptorerne i fedtceller, skeletmuskulatur og lever. Har gunstig virkning på diabetisk dyslipidæmi* Menes at have gunstig effekt på BT *Dyslipidæmi = samlebetegnelse for tilstande imed ændringer i blodets fedtstoffer (ofte øget fedtindhold) 7

8 Diabetes Melitus ( antidiabetika, mod sukkersyge): GLP-1-analoger og DPP-IV-hæmmere GPL1- analog (Insulinfrigivende via tarmhormon)(injektion) GPP-IV-hæmmer (GPL1-nedbrydningshæmmer)(Tabl.) Glucagonligende peptider (GLP1) = Insulinfrigivende effekt via tarmhormoner. Kræver at individet kan producerer insulin selv. Påvirker blodsukkeret ved at virke som tarmhormon GLP1. Hormonet udløses ved fødeindtag og via blodbanen stimulerer det pancreas s Betaceller til insulinfrigivelse (Hos raske menes 50% af insulinfrigivelsen at skyldes dette hormon, men hormonet er markant nedsat ved DM2). Glucagonligende peptider (GLP1) Fortsat Anvendes til type 2-diabetikere, med en stabilisering af BS uden samtidig risiko for insulinføling og vægtøgning. Vægtreduktion gælder især GLP-1-analogerne. Stofferne synes at kunne kombineres med både insulin og andre perorale antidiabetika. Bivirkninger relativt få, insulinføling sjælden (da insulinfrigivelsen er glucoseafhængig). Langtidsfølger foreligger ikke endnu. To typer 1. GPL1 analoger: Efterligner GPL1 hormonet gives subcutant. (Victoza og Byetta, a) Frigiver insulin b) Hæmmer glucagonfrigivelse fra pancreas (glucagon øger BS) c) Hæmmer ventrikeltømning (tømning af mad fra mavesækken til tyndtarmen. Tekst 2. DPP4 hæmmere: Øger insulinfrigivelsen ved at hæmmer ensym i tyndtarmen, der normalt inaktiverer GPL1. Gives som tabletter. Pause (Calvus, Onglyza og Januvia, som er i komb. med Biguaniden metformin) 8

9 Øvelse i grupper: Case Peter Hansen Uddeles som kopier. FROKOST Opsamling G. Urogenitalsystem og kønshormoner (G01 G04) Tilstande relateret til kønshormoner G03 Hormonsubstitution og hormonterapi (kønshormoner) Urinvejssygdomme G04 Funktionsforstyrrelser i de nedre urinveje - Overaktiv blæresyndrom, urgeinkontinens (Midler mod blærespasmer) - Antikolinergikum med virkning på urinblæren - Muskarinreceptorantagonist (Muskarin er en kolinerg receptor) - Erektil dysfunktion (manglende erektion) - Systemiske midler (Fosfodiesterase-5-hæmmere,fremmer erektion, der opnås ved seksuel stimulation) - Midler til benign (godartet) prostatahyperplasi (forstørret prostata) - α-blokerende midler mod prostatahyperplasi (Adrenerge blokerende midler mod blæretømningsbesvær, nedsætter modstanden i urinrøret) - AMU Medicinadministration 5 dage Hillerød d /11 og 1-2-3/ Tilstande relateret til kønshormoner G03 Hormonsubstitution og hormonterapi (kønshormoner) Urinvejssygdomme G04 Find på egne medbrage medicinskema midler indenfor denne gruppe. Vi tager en runde. H. Hormoner til systemisk brug (H01 H05) Hvad er sildenafil? 9

10 Glukocorticoider: H - Glucokortikoider (binyrebarkshormon) (Hydrocortison, kortisol,er det naturligt forekommende glukokortikoid) Thyroideamidler: H -Thyreoideahormoner - Antithyreoide midler (Hæmmer dannelsen af thyreodeahormon) Glucagon: H (stimulerer glycogenolysen (glygogen til glucose) og gluconeogenesen (dannelse af glucose fra fedt og protein) = BS stiger) Binyrerne Binyrebarkhormoner: danner 3 slags hormoner 1. stresshormonet kortisol (glukocorticoiderne) 2. mineralhormonet aldosteron (mineralcorticoiderne) 3. kønshormon testosteron (androgener, maskulint hormon, et anabolisk steoid) Binyremarven: danner kamphormoner adrenalin Hvad gør hormonet i kroppen: Øger proteinnedbrydningen ved at omdanne aminosyrer (protein på molekyleplan) til glukose. Cortisol skal hjælpe kroppen i stressede situationer, både fysiske og psykiske. Virkning ved "overdosering": Anti-inflamatorisk = hæmning af betændelsesreaktioner. Derfor gives det mod ledegigt. Anti-allergisk = hæmmer antigen/antistof-reaktionen. Derfor gives det mod astma og eksemer og anden overfølsomhedsreaktioner og ved andre autoimmune lidelser (f.eks. bindevævslidelser) Hæmmer cancers vækst, da det hæmmer proteinsyntesen. Derfor gives det ofte til i forbindelse med cancer. Anvendes desuden ved mange andre alvorlige tilstande, f.eks.: Flere nyrelidelser Ulserøse og andre tarmlidelser Mange blodsygdomme Svært chok - i stressede situationer: BT øges, BS øges og kroppen øger sit energiberedskab Hjerneødem hæmmer karrenes gennemtrængelighed og derved plasma (væske) i at trænge ud i vævet. Bivirkninger: Kortison påvirker flere steder i kroppen. Jo længere tid, jo flere bivirkninger Jo højere dosis, jo hurtigere udvikling af bivirkninger. Proteinstofskiftet: Glukosestofskiftet: Fedtstofskiftet: Mineralstofskiftet: Hormonmæssige påvirkninger: Psykiske symptomer Binyrebarksinsuffiens: = utilstrækkelig funktion af binyrerne 10

11 Proteinstofskiftet: Skør hud - hudblødninger - pergamentagtig hud, hudbristninger, mavesår og maveblødninger, muskelsvind med tynde arme og ben, tynde kar, tendens til blå mærker og hudblødninger. Nedsat resistens overfor infektioner og sløring af symptomer på infektioner Sukkerstofskiftet: Øget blodsukker, medicinsk fremkaldt "sukkersyge" med sukker i urinen. Fedtstofskiftet: Moonface, bøffelpukkel, edderkoppekrop Mineralstofskiftet: BT stigning og ødemer (Tilbageholdelse af salt - Nacl) Afkalkning af knoglerne og tendens til brud (Nedsat optagelse og, øget udskillelse af Calcium) Hormoner: Skægvækst og tiltagende behåring hos kvinder Øget tendens til filipenser Psykisk: Psykisk ses både opstemthed og depressioner Rastløshed og søvnløshed Kirtlen går i dvale Ved tilførelse af binyrebarkshormoner over længere tid sættes binyrerne ud af funktion, og til sidst kan hypofysens produktion af overordnet hormon hæmmes. Binyrebarksinsuffiens: Ses ved brat ophør af binyrebarkshormon efter lang tids behandling eller ved opstået stress under vedvarende behandling. Stofskiftehormoner: Thyroideamidler: H03 Skjoldbruskkirtlen producerer hormonet thyroxin som regulerer vores stofskifte. Hvad gør hormonet? Ses også som en selvstændig lidelse. (Mb. Addison:) Stofskiftehormoner: Hvad gør hormonet: Thyroxin øger cellernes energiforbrug ved at fremme iltoptagelsen i cellerne og sætter organismens processer i gang. Hormonet øger også nervesystemets følsomhed af adrenalin/noradrenalin, og derved kroppens aktivitetsniveau. 11

12 Forstyrrelser i stofskiftet Hyperfunktion (for meget): Hypofunktion (for lidt): Motorisk uro/sønvløshed Træthed initiativløshed Løs mave Sover mere Svedtendens Fryser, klager over kulde Huden rød og blussende Forstoppelse Vægttab Vægtøgning Psykisk ustabilitet, ængstelse, nærtagenhed Huden tør og kølig, svært ved at svede Stigning af hjerteaktion, puls BT Nedsat seksuellyst Temperatur stiger Impotens hos mænd Uregelmæssig hjertefunktion Blødningsforstyrrelser hos kvinder Rysten på hænder Forandringer i hudens bindevæv: Blødningsforstyrrelser hos kvinder Aflejring af et blødt dejagtigt stof i underhuden: Evt. struma og udstående øjne Grove ansigtsudtræk Smalle øjensprækker Thyreotoksisk krise: Tykke læber Temperatur stiger yderligere Tyndere hår, hårtab sveden Skøre negle Svær motorisk uro Hæs stemme Hallucinationer Psykiske forandringer: Diare Koncentrationsbesvær Ubehandlet død Hukommelsestab Langsom tankevirksomhed Depression Apati Akut forværring med coma og død Hormoner Øvelse via eget medbraget medicinskema: 1. Får patienten medicin for stofskiftet: Hvad er nærliggende observationer ved denne behandling. Har lægen delegeret kontroller? 2. Får patienten medicin indeholdende binyrebarkshormon? (Obs: Kan også være i hudmidler, lungemedicin, gigtmidler, mavetarmmidler) Hvilke præparater : Hvad er indikationen hos konkret pt.? Hvilke bivirkninger vil du være opmærksom på i forbindelse med behandlingen.? Vi tager en runde og deler erfaringer. Pause Lægemiddel regning Sæt jer 2 sammen om 1 computer Find denne hjemmeside: ://avenbuild.ventures.dk/medicinregning.asp Eller google : Medicinregning for sygeplejestuderende Eller modtag uddelte kopier Evaluering af dagen 12