Ciselering. Indholdsfortegnelse

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Ciselering...3 Ciselør...4 Værktøj der skal bruges til ciselering...4 Bej-matrialet og dens udformning...5 Opskrift på bej...7 Punsler...8 Punslernes udformning...8 Hærdning af punsler...9 Trækpunsler...10 Fladpunsler...10 Vuggepunsler...11 Matteringspunsler...11 Skrådepunsler...11 Ciselørhammer...12 Ciseleringsarbejdets udførelse...13 Overføring af tegning til metalpladen...13 Anbringelse af pladen på bejoverfladen...15 Skrådning...17 Oppunsling af bagsiden...19 Forsidens overflade...20 Eksempler på ciselering...23 Ciselering 2/30

3 Forord Ciselering Ciselering kommer af det franske ord ciseau, der betyder mejsel. Ciselering er et kunsthåndværk, hvor et motiv overføres på en metalplade ved hjælp af specielværktøj som punsler. Ciselering har en lang tradition for at blive brugt til færdigstøbte emner, til at forfine hammerslag efter støbningen. Ciselering består i korthed i. At man fører et mønster eller et motiv over på en metalplade af passende tykkelse. Metallet kan være sølv, guld, messing, tompak, mv. alle i bløde kvaliteter, og tykkelser varierende efter opgaven fra 0,5mm til 1mm. Metalpladen anbringes på en begkugle. Først bearbejdes omridslinierne med hammer og skrådepunsel. Man bearbejder så dybt at man kan se omridsende på den anden side. Man vender nu pladen, Med forskellige punsler hamrer man fordybninger i pladen. Da begen samtidig giver efter dannes der buler på bagsiden af pladen. Den nu opadvendende side af pladen med fordybninger danner smykkets bagside. Man vender pladen og tilfører forsiden detaljer med andre punsler. Man skifter mellem at arbejde på for og bagside til relieffet er færdigt. Mange ciseleringer bliver oxyderet til sidst, for at man tydeligt kan se alle de relieffer man får lavet, Når relieffet er udformet efter ønsket til et smykke. Kan man lodde øskner på til vedhæng. Lodde bund i så smykket bliver hult. Man kan lodde nål på, så det bliver til en broche. Forme det til et armbånd. Kort sagt, kun fantasien sætter grænser for udfoldelse af kreativitet. Ciselering 3/30

4 Ciselør Ciselør er en uddannelse man kan tage som mesterlære. Der tager 4 år. Det er et meget lille fag, i dag er der vel mellem 4-8 ciselører i Danmark. En ciselør laver mønstre i ting af sølv. guld, messing og andre metaller. Til arbejdet bruges der en hammer og punsel. Som regel arbejder ciseløren tæt sammen med sølvsmeden. Når sølvsmeden er færdig med at lave en skål, fade, kaffekander mv. kommer den over til ciseløren. Det er et arbejde der kræver god tålmodighed. Idet emnet mange gange skal slås først fra den ene side og derefter på den anden side. Meget langsommeligt arbejde. Værktøj der skal bruges til ciselering Beg-matriale Begkugle Punsler Ciselørhammer Sandpude Loddepistol Gummi gut(hvid vandfarve) Sprit Krads børste Ciselering 4/30

5 Bej-matrialet og dens udformning Der findes både sort og grøn beg. Der er delte meninger om hvilken der er den bedste. Det grønne beg er mere sej end den sorte beg. Den afgiver ikke ubehagelige dampe ved opvarmning. Til gengæld klister den mere. Det sorte beg, lugter af asfalt og giver en grim grønlig røg ved opvarmning, til gengæld giver den et bedre slag, Det er nemmere at lave fordybningerne, hvor de skal være, og der er ikke så meget af pladen der følger med op. Det er, nemmer at slå sit emne op, når pladen er varm. Men til gengæld løfter resten af pladen sig også. Begkugle, hammer og punsler. Begkuglen er en halvkugle, normalt lavet af støbejern, idet det giver en god tyngde, Så den ikke bevæger sig så meget når man slår Begkuglen kan enten ligge i en sandsæk eller på en lærredsring. Sandsækken, så en pose i kanvas stof, og fyld den med tørt strandsand. Lærredsringen kan enten købes færdig. Eller man kan selv lave den. En begkugle, hvor der arbejdes på. At have den lidt på skrå, mens man slår, er meget godt, både arbejdsmæssigt. Og godt for skulder og ryg. Normalt arbejder man på 2 begkugler af gangen, så når den ene er varm, kan man fortsætte på den anden. Herudover skal man have en stang ekstra beg, til at fylde de fordybninger man laver i sin plade. Ciselering 5/30

6 Ciselering 6/30

7 Opskrift på bej Man kan ikke købe det færdig beg, men man skal selv blande det selv. 2 kg sort beg, 3,5 kg harpiks, 3 kg malet ler, 2,5 kg gips, 0,1 kg talg 0,5 dl terpentin Dette skal helst forgå udenfor på grund af de mange ingredienser der er i begen. Begen blandes sammen og smeltes sammen ved svag varme. Begkuglen fyldes 1/3 med sten/mursten/bly. Før begen kommes i, for at kuglen kommer til at ligge godt. Der røres i begen undervejs. Fyld en begkugle til renden. Til fyldning af sine opknoppede huller skal man også have noget beg. Så i en stål kasse, kan man hælde resten af sit beg op. Til senere brug. Det kan være at man ønsker en mere sej beg, så kommer man mere harpiks i. Den flydende beg fyldes op til toppen. Mindre sej, mere gips i. Ciselering 7/30

8 Punsler Punslernes udformning Punsler fremstilles af hærdbart stål. F.eks. meterstål. Når punslerne er udsavet i den længde man ønsker, starter selve udformningen. En lille slibemaskine er ideel. Ellers må man bruge en grov fil. Punslen bliver bedst, hvis den er en lille smule konisk nede ved banen. Punslen tegnes op på enden. Når punslen er færdig, skal alle slibe og filespor smergles væk. Start med smergellærred. Og afslut med korn Punslen vil nu have lidt smergel ridser som bedst fjernes med en slibemaskine. Man kan med fordel file og smergle ens kanter på punslen hele vejen op så punslen er god at holde på. Så bliver man ikke så træt i fingerne Punslen halvrundes på stensliberen. Når punslen er færdig, poleres den op. Slibes plan i enden, til slut. Ciselering 8/30

9 Hærdning af punsler Blødt stål kan ikke hærdes og er derfor uegnet til fremstilling af værktøj som punsler. Stål der skal hærdes, må have et kulstofindhold på over 0.3%. Når man køber stål, skal man sørge for at få oplyst kulstofindholdet. Værktøjsstål med 0,7% kulstof er velegnet til punsler. Det forhandles ofte under betegnelserne meterstål. Punslen færdig slebet på stensliberen og bliver derefter slebet med en rund cylinder indvendigt. Når man har lavet sin punsel færdig, afprøvet den, man varmer spidsen/banen op til 800 grader. Du kan se på stålets farve, hvornår den har den rigtige temperatur, det bliver lys kirsebærrød. Herefter afkøles den i olie, hvor den bevæges rundt til den er afkølet. Hvis den holdes stille imens, vil dampen sætte sig og danne luftbobeler omkring punslen. Luftboblerne vil da danne et isolerende lag, som kan hindre køleprocessen i at forgå rigtigt. Punslen opvarmes i spidsen. På en skamolex plade Når punslen er hærdet er spidsen enten blå eller sort, og har fået en hinde, også kaldt en slagge, denne skal slibes af inden punslen kan bruges og bagefter poleres spidsen Punslen må aldrig hærdes i den ende man slår med sin ciselørhammer. Punslen kan risikere at splintre, man kan få splinter i øjet. Punslen afkøles i olie Ciselering 9/30

10 Trækpunsler De bruges til når man skal have trækkene til at (fedte ) ud, Man starter med at slå hårdt, så lette slagene imens man flytter punslen jævnt. Det er en fordel at have flere forskellige trækpunsler, Alle trækpunsler skal være bløde i deres bane og lidt op af siden. Forskellige størrelser træk punsler. Fladpunsler De bruges fra forsiden af, til at jævne/ sætte bunden når man har slået sig mønstre op fra bagsiden.. De kan med stor glæde også laves i hårdt træ. Når bunden skal rettes. Så laver den ikke mærker i pladen, Den kan også bruges til at fjerne skråde stregen igen. hvis denne ikke skal være synlig, Eller når en kant skal slås ind fra siden af. Forskellige fladpunsler, Ciselering 10/30

11 Vuggepunsler Disse bruges fra bagsiden af, til at slå sit mønstre op med, de er bløde i deres rundinger, så de ikke laver nogle skarpe mærker Bruges som regel kun til store emner. Matteringspunsler Mønstre punsler Bruges til at lave forskellige overflader, mange forskellige mønstre er mulige, F.eks. kan man lave en matterings punsel, ved at slå en firkantet punsel ned i en fil. En enkelt mattering punsel. Skrådepunsler Skrådepunsler er flade halvspidse punsler til at skråde det mønstre, man skal lave fra forsiden af, Så når man skal slår emnet op bagfra kan man se stregerne fra bagsiden, ligeledes bruges de når man laver monogrammer, eller andre streger. Disse kan fremstilles i forskellige længder, bredder, og også som halvbuede til halvrunde streger. Man skal nok have 3-4 forskellige skrådepunsler, hvis man skal kunne klare de mest normale ciselerings opgaver. Forskellige skrådepunsler. I forskellige længder og breder. Ciselering 11/30

12 Ciselørhammer Til at slå på punslerne skal man bruge en ciselørhammer. Den er en specielt udformet hammer såvel hammerhoved som skaft. Standard hammer man kan købe. Det er vigtigt at bruge denne hammer, for at kunne aflever det rette slag på punslen uden at blive træt i hånd og arm. Den findes i forskellige størrelser (hovedets vægt) Den mindste hammer man kan købe, bruges mest til lidt skrådning. Samtidig kan man tage et normalt skaft til en ciselørhammer og lime kloder på begge sider hvor man holder. Så hammeren bliver tunger, men samtidig bibeholder sit fjedrene slag. Eget hammerhoved, der er filet ud af en jernklods. Den største hammer jeg har, også filet ud af en klods, samt tykkere skaft lavet pga. vægtfylden. god til de store vuggepunsler Ciselering 12/30

13 Ciseleringsarbejdets udførelse Overføring af tegning til metalpladen Det første man gør, er at overføre sit motiv til sin overflade af den valgte metalplade. Man kan naturligvis tegne direkte på pladen, men ofte har man tegningen på et stykke papir, hvorefter man overføre denne tegning til metalpladen. Man har motivet på papiret, som sværtes jævnt på bagsiden, med en blød blyant. Metalpladen stryges med en klæbeopløsning i et meget tyndt lag. Man kan bruge en tynd opløsning af gummiharpiks(også kaldet gummigut) opløst i sprit (giftig ved indtagelse) Man kan bruge andre opløsninger, men gummigut er det bedste. Optegning efter skabelon. Nogen bruger en hvid vandfarve, til at påstryges sin plade. Så man bedre kan se sin overføring. Når overfladen er tør lægger man sin tegning ovenpå pladen og tegner oven på stregerne. Herved overfører man den sorte farve fra papirets bagside. Så stregerne er klare og tydelige. Tegningen tegnes op papiret. Papiret fjernes og pladen er klar til at lægge på sin begkugles overflade. Ciselering 13/30

14 For ikke at tvære sine streger ud, når man begynder at skråde. Kan man med fordel lige ridse sine streger op med en ridsestift. Man kan også vælge at sætte sin plade på begkuglen først. Vente til den er afkølet. Derefter overfører sin tegning. Forskellige plader der er optegnet og klar til at sætte på sin begkugle. Ciselering 14/30

15 Anbringelse af pladen på bejoverfladen Man starter med at varme sin bejkugles overflade op. Enten med en varmluft blæser eller sin loddepistol. Pladen der skal sættes på, kan man lave nogle små ombuk i hjørnerne, så er den nemmer at få til at sidde fast. Dette er ikke vist på disse billeder. Begkuglen opvarmes med en varmluft blæser. Når man har opvarmet begkuglen overflade, lægger man sin plade på. Man kan bruge at tungt flakjern, til at trykke pladen på plads, så der ikke kommer luftblærer under denne. Pladen lægges på den varme beg, dog har man ikke her valgt at lave små ombuk i hjørnerne Ciselering 15/30

16 Hvis man har ventet med at overføre sin tegning, for ikke at risikere at ens streger blevet slettet når man sætter den fast, gøres dette nu, når begen er blevet afkølet. Begen trykkes godt rundt om pladen, men pas på fingerne, det sætter sig fast, hvis der er meget varmt. Pladen lægges på bejkuglen imens den er meget varm. Ciselering 16/30

17 Skrådning Skrådning består ved at man slår på punslen samtidig med at man flytter sin punslen fremad, i sin stregtegning. Normalt slår man 3-4 gange imens man flytter sin punsel langsomt fremad. Man holder bedst punslen mellem tommel og pegefinger, ringfinger holder nederst på punslen, hvor den også rører pladen. Man flytter punslen med sin ringfinger, som skal hvile på pladen. Skådning af små trekanter Skrådepunslen holdes lidt på skrå, så man kun rammer med 2/3 dele af punslen. Ellers vil punslen godt sætte sig fast, og ikke så nem at flytte jævnt fremad mens man slår. Når man har fået lavet en svag streg, er det nemmer at kører jævnt i stregen anden gang. De hammerslag man laver, skal komme let. Armen og skulderen skal være så afslappet, at du kan fortsætte i timevis uden at blive træt. Bevægelsen skal starte helt oppe fra skulderen, man skal ikke kun bevæge hammeren med håndleddet, det giver et hårdt og ikke flydende slag. Skrådning af streger Ciselering 17/30

18 Den fure man laver, skal være så dyb at man kan se stregen fra bagsiden. Når alle linjer er optrukket/ skrådet skal man vende pladen om. Dette gøres ved, at man svagt varmer sin plade på begkuglen, man stikker et stykke fladjern uden pladen. Pladen vil springe af, uden en masse beg sidder fast på bagsiden. Pladen lægges på en skamolex plade, udglødes og kommes i en svovlsyre blanding, for at få den ren. Forsiden billede, hvor skrådestregerne er en del af motivets mønster. Når den er ren, tages den op. Man slår sine små ombuk den anden vej ude i hjørnerne. Begkuglen opvarmes igen og pladen lægges på igen. Man venter på den bliver afkølet. Så er man klar til at slå pladen op i relief. Mønstret set fra bagsiden. hvor man kan se skrådestregerne. Ciselering 18/30

19 Oppunsling af bagsiden. Skåde stregerne viser nu hvor fordybningerne skal være. Når man skal slå sit mønstre op fra bagsiden, bruger man enten vuggepunsler eller trækpunsler. Lavt hvælvede og flade punsler giver skarpe konturer. Højt hvælvede punsler giver bløde konturer. Når man slår sit emne op bagfra, kan man næsten ikke undgå at noget af bundpladen uden om sit motiv, vil gå med nedad. Oppunsling af en kat, med halvrund kuglepunsel. Dette skal man ikke tage så tungt, idet når man har vendt sin plade, kan man slå pladen tilbage, eventuelt med en træpunsel. Så man ikke laver mærker i sin plade. Man slår de fordybninger, der skal være højst på forsiden, dybest ned, Idet det man slår på nu, er pladen bagside. Her vil jeg vælge at bruge den tunge ciselørhammer, idet så skal man slå mindre gange. Når man mener at ens mønster er højt nok. Skal pladen vendes igen. Katten set fra forsiden af. lidt svært at se, da den hvide kogehud stadigvæk er der. Processen gøres igen, pladen opvarmes, tages af, udglødes, og kommer i syre. Ciselering 19/30

20 Forsidens overflade Det hulrum man har fået lavet er næsten umuligt at sætte på sin begkugle, uden man får lavet en luft lomme. Derfor lægges man pladen på en skamolexplade, og i fordybningen fyldes der med lidt løst beg, inden man igen sætter den på begkuglen. Pladen har sikkert hævet sig uden omkring sine skrådestreger, når man har slået den op fra bagside. Der bruger man en flad firkantet sættepunsel, til at få pladen pæn og flad/lige i kanten,. Pladen med katten sættes på den varme beg igen, nu med forsiden opad Man kan også lave en træpunsel for at undgå at sætte mærker. Herefter kan man med forskellige punsler, dekorere sin overflade. Fjerne skrådestreger, ved at lægge kanterne ned med en firkantet sættepunsel, så det kommer til at stå i relief. Man starter blidt med at slå ned i den skrådestreg man kan se. Når man ligesom har fanget stregen, kan man ved at slå jævnt og flere gange helt få stregen til at forsvinde Bunden sættes rund om kanten med en fladpunsel, derved kommer selve motivet ligesom til at stå højere oppe. Ciselering 20/30

21 Skråde sine skrådestreger dybere ned. Man kan ikke vise hvilken valg af punsler man skal bruge, dette ville kræve en utal af eksempler vist i billeder. Eller beskrive hvor hårdt man skal slå. Hvilken vinkel man skal holde punslen. Det er desværre en øvelse sag. Som kun kan lærers ved at prøve. Men i princippet vælger man punsler af størrelser og form der passer til de enkelte detaljer. Her holdes der meget højt oppe på punslen. Man kan bedre styre sine punsler, hvis ringfingeren hviler på begplade På forsiden bruges de matterede punsler, hvor man ønsker at en mattering skal lave en skyggedannelse. Der slår i en lidt skrå vinkel på punslen. Ciselering 21/30

22 Ciselering 22/30

23 Eksempler på ciselering Dele til en sækkepibe der er ciseleret Hule ting der skal ciseleres, fyldes med flydende beg. Hvorefter man skråder ens mønstre. Her har man sat bunden uden omkring det keltiske mønstre først med en flad punsel, Derved fremstår mønstret. Når bunden er slået helt fint ned. Har man brugt en matterings punsel nede i bunden. Derefter skråder man skrådestregerne op. Så de står skarpt. Der hvor båndet går over og under hinanden, slår man den streg der ligesom går nedenunder væk Til sidst har man oxyderet de matterede felter. Ciselering 23/30

24 En plade i guld er sat på begkuglen. En delfin med en havfrue. Skråde stregerne er skrådet op, Pladen er vendt om på begkuglen, Med store træk punsler og vuggepunsler. Slås mønstret op fra bagsiden. Guld er lidt hårdere en sølv at arbejde med. Men det holder formen på en bedre måde Ciselering 24/30

25 Pladen vendt om igen, hulrummet er fyldt med beg inden den sættes på Begkuglen igen. Fra forsiden laves nu alle detaljerne, Det der er kommet for højt op, punsles ned.. Armbåndet er nu ciseleret færdigt. Bukket rundt om en armbånd rigle. Det er svært at undgå at noget af ens ciselering forsvinder, når man bukker den rundt, men her er det guld, det er nemmere. I sølv skal man påtænke at gøre sin ciselering dybere og kraftigere. En boulder opal isættes i en fatning, Denne er på loddet bagefter. Ciselering 25/30

26 Det færdige armbånd set bagfra. Armbåndet set lidt forfra. Armbåndet set ovenfra. Så man virkelig kan se alle de ciselerede detaljer. Ciselering 26/30

27 Toppen til et låg. Billedet /motivet er taget fra et blad om porcelænsmaling. Selve druerne og blommen er slået cirka 18 mm op fra bunden af. Sølvet skulle strække sig så meget. Så der hvor den både går højt op og dybt ned, er den lige ved at revne. Selve sølvpladen er 1 mm tyk. Men hvor den er bearbejdet meget er den nogen steder kun 0,3 mm til slut Pladen har været vendt om cirka 6-7 gange inden den var færdig. Ciselering 27/30

28 Nøgen dame uden hoved. En skulptur jeg så på glyptoteket i København. En rigtig dame syntes jeg med runde former. Alle hammerslag er fra forsiden, er slået helt glatte. Idet det så rigtigst ud. Til sidst er den slebet og poleret helt blank. Damen set bagfra Her kan man se hvor dybt den er slået op Knæet er slået cirka 10 mm op. I forhold til anklen som kun er 3mm oppe. Ciselering 28/30

29 Ciseleret mønster med træk. Der kan vise hvad der menes med træk. Fra inder kanten i de 3 felter starter man med at slå hårdt ned med sin træk punsel. Samtidig med at man langsomt flytter sin punsel fra midten af sit felt. Slår man letter og letter til ens slag til sidst er helt fedtet ud. Pladen set fra bagsiden af. Hvor man tydeligt kan se de skrådestreger der opdeler hver felt. Ciselering 29/30

30 Hårspænde. Med en blank hammer slået kant hele vejen rundt. Selve ciseleringen har 3 forskellige niveauer. Inden i midten er bunden slået dybt ned, matteret og oxyderet til sidst. Blomsterne og blad rænken er derefter slået op. Kanten er til sidst slået så den buer ned med bunden. Hårspændet set bagfra. Ciselering 30/30