Sagen vedrører spørgsmålet om nogle ejendomme er sagsøgerens særeje.

Transkript

1 DOM Afsagt den 24. september 2014 i sag nr. BS SKSæ-2580/2012: H v/advokat Kirsten Reimers-Lund Toldbodgade 57, København K mod M v/advokat Birt Elling Toldbodgade København K Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om nogle ejendomme er sagsøgerens særeje. Sagsøgeren, H, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, M, tilpligtes at anerkende, at de H tilhørende ejendomme i Italien, beliggende, Matrikel 18, Parcel 118 og 835 og, [italiensk bynavn], er hendes særeje. Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Oplysningerne i sagen Sagsøgeren H har fri proces. Sagsøgeren er italiensk statsborger og født og opvokset på Sicilien. Sagsøgeren og sagsøgte indgik ægteskab i Italien den Sagsøgte var på tidspunktet for parternes indgåelse af ægteskab domicileret i Danmark. Sagsøgerens forældre købte til sagsøgeren ejendommen, matrikel 18, parcel 118 og 835, [italiensk bynavn] med overtagelse den 4. august 1977 og ejendommen, [italiensk bynavn] med overtagelse den 19. januar Ejendomsretten blev for så vidt angår begge ejendomme givet til sagsøgeren, men samtidig blev der givet sagsøgerens forældre en livsvarig brugsret. Sagsøgerens fader døde i 2007 og hendes moder døde i Det fremgår af artikel 179 i den italienske Code Civile i en uautoriseret oversættelse af denne: Art. Personlige ejendele Følgende indgår ikke i fælleseje og er ægtefællens personlige eje:

2 - 2 - a) alle de ejendele som ægtefællen ejede før ægteskabets indtræden eller som ægtefællen har en reel brugsret til b) alle ejendele erhvervet efter ægteskabets indtræden som følge af donation eller arv, når i selve donationen eller testamentet ikke er specificeret at de skal indgår i fælleseje c) begge ægtefællernes strengt personlige ejendele og deres tilbehør d) ejendele som skal bruges til at udøve et erhverv, undtagen dem brugt til et fælles firma e) ejendele fået som skadeerstatning samt pension relateret til delvis eller hel tabte arbejdsevner f) ejendele købt med penge overført fra det ovennævnte personlige eje eller via udveksling, hvis dette er erklæret i købsaftale g) køb af ejendom, samt løsøre nævnte i art. 2683, erhvervet efter ægteskabets indtræden, er udelukket af fælleseje, jf. C), d) og f) af forrige art. I forbindelse med parternes indgåelse af ægteskab i Italien underskrev parterne en ægteskabsprotokol. Selve vielsesattesten henviser til denne protokol. Det fremgår af en sammenfattet udskrift af vielsesattesten: NOTERINGER Der attesteres endvidere at ægtefællerne har, i henhold til par. 162 af loven n. 151, valgt at regulere deres formue forhold ved SÆREJE. Den sammenfattede udskrift af vielsesattesten blev sendt til Bil-og Personbogen i Århus, hvoraf fremgår følgende: Tinglyst. Men det bemærkes at tinglysningen alene er en registrering af at Civilstandskontoret [italiensk navn] kommune har bekræftet at der i Italien er registreret en Ægtepagt om særeje. Retsvirkningerne heraf og indholdet af særejet efter italiensk ret kan ikke oplyses. Der er under sagen afgivet en skønserklæring af 5. maj 2014 om de arveretlige regler og regler om gaver i Italien. Der er under sagen afgivet forklaring af H og M. H har forklaret, at hun er 55 år, og at hun er italiensk statsborger og født i på Sicilien. Hun er enebarn. Hendes forældre var velhavende. Hendes far var juveler. Hendes forældre sørgede

3 - 3 - for hende. Hun gik ud af gymnasiet i 1978, da hun var 19 år. Hun læste videre og fik en uddannelse. Den første af lejlighederne blev købt i Italien, da hun netop var fyldt 18 år og gik i gymnasiet. Hun havde ikke noget job, mens hun gik i gymnasiet. Hun arvede ikke noget og havde ikke penge selv. I 1982, da hun var færdig med studiet, havde hun stadig ikke noget arbejde. Hun boede hjemme, til hun var 28 år og blev forsørget af sine forældre, fordi hun ikke kunne få arbejde og ikke tjente penge. I 1986 flyttede hun til Finland i 7 måneder og vendte derefter tilbage til Sicilien i et år. Herefter flyttede hun til Danmark. Hun lærte M at kende gennem en veninde. Hendes første job var som stuepige på et hotel. Hun fik økonomisk hjælp af sine forældre, og hendes far betalte udgifterne på hendes lejlighed i Danmark. Hendes forældre hjalp hende økonomisk indtil deres død. Hun fik i 1989 en andelslejlighed, som blev købt for ca kr., og som hendes forældre betalte. Lejligheden stod i hendes navn. Lejligheden lå på Vesterbro, hvor hun boede til Hun mødte M i De blev gift i 1993, og brylluppet blev holdt i Italien. Hvis man ikke bestemmer andet, er det, man indbringer i ægteskabet, særeje, men det, man erhverver under ægteskabet, er fælleseje. Det, man således ejer før ægteskabet samt gaver og arv, indgår ikke i fællesejet, medmindre man laver et dokument. De lavede et dokument, hvorefter de havde fuldt særeje, og det vedrørte både det, de hver især havde før ægteskabet og erhvervede under ægteskabet. De har begge skrevet under på et sådant dokument om fuldt særeje, og en masse vidner som Ms bror og forældre samt hendes forældre m.v. har ligeledes skrevet under. Hun gik således ud fra, at de havde fuldt særeje. De har ikke indrettet sig, som om de havde fælleseje. I forbindelse med deres skilsmisse ville hun sende ægtepagten om særeje til tinglysning i Danmark, men hun kunne ikke få fat i vielsesattesten fra M. M havde sendt vielsesattesten til statsforvaltningen uden hendes vidende. Hun talte med statsforvaltningen herom samt Retten i Århus angående tinglysningen af ægtepagten i Bil-og Personbogen. En juridisk afdeling i statsforvaltningen sendte hende vielsesattesten, og de indvilligede i at tinglyse den meget hurtigt. Den blev tinglyst, og det var en bekræftelse af, at ægtepagten var oprettet i Italien. Det er hendes forældre, der købte brugsretten til lejlighederne i Italien, og hun blev ejer af begge lejligheder. Det var at betragte som forskudsarv. Det er en almindelig måde at gøre det på i Italien. Det er således en måde, hvorpå forældrene kan sørge for deres børns fremtid og undgå arveskat. Hendes forældre sørgede for, at det foregik på denne måde og for at undgå, at hun skulle betale arveskat. De købte således brugsretten, og hun blev ejer af ejendommene. Det blev ikke gjort op, hvad der var brugsret, og hvad der var ejerandel. Hun lagde ikke nogen penge. Hendes forældre havde ret til at bruge lejlighederne. Den ene lejlighed brugte forældrene som sommeradresse, og den anden lejlighed brugte de ikke. Hun ejer fortsat de to lejligheder. Den ene er en chalet med skrå vægge, og den ligger i bjergene, og den anden, en lejlighed, ligger i en lille fiskerby ved havet. Hun har ikke lejet lejlighederne ud, efter at hendes forældre døde. Hendes venner har kunnet benytte lejlighederne i en uge, hvis de havde brug for det. Der er udgifter til ejendomsskat og vedligeholdelse af lejlighederne. Den ene lejlighed fik nyt tag for nogle år siden. Der er endvidere fællesudgifter, som skal betales hvert år. Hendes forældre havde ikke oprettet testamente, da hun er enebarn. Hun tog sin mor med til Danmark de sidste 3 måneder af moderens liv, og moderen døde i Danmark. Hun fik et brev fra Lyngby skifteret. Hun skrev til skifteretten i Lyngby, at moderen var italiensk statsborger,

4 - 4 - og at boet skulle behandles efter italiensk lov. Hendes forældres har ikke noget sted givet udtryk for, at lejlighederne skulle være fælleseje. Efter at hun blev gift, betalte forældrene indtil deres død udgifterne til lejlighederne i Italien. Hun modtog ikke nogen regninger, mens hendes forældre var i live. Efter deres død har hun selv betalt udgifterne. Hun arvede et indestående på en konto efter sin mor. Hun arvede ikke andet. Hendes far døde i februar 2007, hendes mor den 26. maj Hendes far havde sagt, at bilen var til familiens brug. Hendes forældre havde givet udtryk for, at der var fælleseje - forstået på den måde, at de fik børn sammen og var sammen som familie m.v. M har forklaret, at han er 49 år og dansk statsborger. Han er uddannet jurist og arbejder med ophavsret og medieret hos [firmanavn]. Han bor til leje i X-by. Han og H har to børn på 20 og 16½. Han har arbejdet hele tiden under deres ægteskab. Han lærte H at kende i De boede hver for sig, indtil de købte en ejendom sammen. Han boede dengang i en lejet lejlighed. De blev gift i 1993 på Sicilien. De talte om, at de på et tidspunkt gerne ville have børn sammen, men de talte ikke om økonomi. De var således kærester i Danmark, og de skulle giftes, fordi de ville have børn. Han fik papirer fra Frederiksberg kommune til at tage med til Italien, således at de kunne blive gift der. De skrev begge under på papirerne, og de medbragte papirerne med ægtskabsbetingelserne til Italien. De blev gift i en romersk katolsk kirke, selvom han er protestant. De havde gæster med til festen. Der var en bog i kirken, hvor de skulle skrive under og erklære, at de ikke havde været gift før. Det stod på italiensk, og han forstod ikke italiensk på det tidspunkt. Han skulle således skrive under, selvom han ikke forstod det. Vidnerne skulle ligeledes skrive under, selvom de ikke forstod italiensk. Han har siden vielsen i Italien og frem til 2010 ikke beskæftiget sig med, hvad han havde skrevet under på. Kirken sendte de kirkelige dokumenter til kommunen, og de fik en vielsesattest næsten 1 år efter vielsen. Han fik en oversat vielsesattest, som han med det samme lagde i en skuffe. Dette foregik i 1993/94. De flyttede sammen i 1996 på en adresse på vej, hvor de havde købt en ejendom. I den forbindelse talte de ikke om deres formueordning. De oprettede en fælleskonto i deres ægteskab, men den blev aldrig aktiv. De betalte udgifterne af hver deres egen indtægt. Han havde en indtægt gennem hele deres ægteskab. H havde perioder under ægteskabet, hvor hun ikke arbejdede, men stort set havde hun en indtægt under hele ægteskabet. H havde 2 ejendomme i Italien. Ejendommene skulle nok gå videre til deres børn. Han vidste, at hun havde fået ejendommene af sine forældre, men han kender ikke den juridiske konstruktion om brugsret i Italien. H fortalte ham, at hun havde de to ejendomme. Det er hans opfattelse, at de havde formuefælleskab, og at det også gjaldt ejendommene i Italien. Sådan har han tænkt. Han indleverede en separationsanmodning i december 2010 sammen med vielsesattesten, da det var et krav hos statsforvaltningen, hvis de var gift i udlandet. H bad ikke om at få vielsesattesten, inden han indsendte anmodningen om separation. H prøvede at presse på for at få udleveret den originale vielsesattest fra statsforvaltningen. Han sagde til statsforvaltningen, at den ikke måtte udleveres, før sagsbehandlingen var færdig. Vielsesattesten blev sendt til

5 - 5 - tinglysning. H ville blokere for delingen af deres fælles formue. Hun ville have særeje. Han havde skrevet til hende, at de efter hans opfattelse havde formuefællesskab. Tinglysningsretten ved Bil- og Personbogen i Århus har registreret, at der var en ægtepagt i Italien. Han talte med en person hos tinglysningen, som sagde, at vielsesattesten ikke kunne tinglyses som en ægtepagt, og at de hos tinglysningen valgte at registrere, at der findes en ægtepagt i Italien. Han har alene skrevet under på protokollen i kirken i Italien, og han har ikke skrevet under på andet i Italien. Denne protokoltilførsel har ikke været forevist tinglysningen i Danmark. Den ene lejlighed i Italien blev brugt som sommerbolig af Hs forældre, og den er overgået til at blive anvendt som ferielejlighed. Den er således udbudt på Y Kommunes Intranet og brugt af familien om sommeren, hvor den ikke var udlejet. Han har været i denne lejlighed mange gange før Hs moder døde, og efter at hun døde, var han der i august 2010 for sidste gang. Lejligheden bliver således udbudt som ferielejlighed, og lejen er sat fra kr. til kr. pr. uge. Den anden lejlighed er mindre, og den ligger flot med en stor terrasse. Den blev brugt af Hs moder. Lejligheden blev fra august til september 2010 sat i stand af Hs elsker. En af Hs veninder lejede lejligheden i 1 år. H stak af fra flytningen på vej. Han kan tale italiensk i dag. Han har gået til italiensk på HF i 1992 og Han var sidst i Italien i august 2010, og før det var han til Hs faders begavelse i Det var et italiensk og et dansk krav, at der forelå en prøvelsesattest, for at de kunne blive gift. Bilag 4 er en vielsesattest. Han skrev under i 1993, og han vidste ikke, hvad han skrev under på. Han skrev under på side 1 på vielsesattesten. Hans stedfar og bror skrev under på noget, som de ikke vidste, hvad var. Han skrev også under på side 2 på vielsesattesten, men han vidste ikke, hvad han skrev under på, da han ikke kunne italiensk dengang. Han skrev bare under, da det var et formkrav. Han var ikke klar over, at der på vielsesattesten var en henvisning til en italiensk civillov. Han er student. Han vidste ikke, hvad codice civile italiano var. Bryllupsceremonien i Italien foregik på italiensk. Han modtog en oversættelse af vielsesattesten fra Italien i maj 1994, og han så ikke nærmere på den, idet han med det samme blot lagde den i en skuffe, og han har aldrig taget den frem gennem de efterfølgende år. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende, "at uanset om der i øvrigt er formuefællesskab i ægteskabet, så omfatter dette ikke arv og gave, der er særeje. Om arv og gave er særeje legalt, afgøres dels efter lovgivningen i gavegivers domicilland og dels efter dansk ret,

6 - 6 - at allerede efter dansk ret er der tale om, at gaven er givet som særeje, idet det utvivlsomt har været gavegivers mening, at disse gaver skulle holdes udenfor fællesejet, da de netop ikke har bestemt, at det skulle være fælleseje, og at det så således i henhold til italiensk ret er særeje, jf. tidligere fremlagt lovbestemmelse samt skønsmandens udtalelse under punkt 5, at gaven i øvrigt i henhold til italiensk lovgivning måtte anses for at være særeje, idet det som nævnt efter italiensk lov er således at alt hvad man indbringer i ægteskabet er særeje, med mindre andet bestemmes, og at det man modtager under ægteskabet også er særeje, med mindre andet bestemmes, så må en arv og gave modtaget før ægteskabet så meget mere være særeje. Gavegiverne har ikke haft nogen anledning til nærmere at præcisere, at der var tale om særeje, da dette følger af italiensk lovgivning, at der i øvrigt ikke ville være nogen formkrav for så vidt angår, at gaven var givet som særeje, at sagsøgte i øvrigt hele tiden har været vidende om, at dette var særeje, og at dette blev yderligere understreget ved den ægtepagt, der mellem parterne i forbindelse med indgåelsen af ægteskab blev oprettet, hvilken aftale senere er tinglyst, at den underskrevne protokol er svarende til en ægtepagt, at ægtepagter indgået udenfor landet også kommer til anvendelse her i landet, jf. Retsvirkningslovens 53, stk. 1, at denne ægtepagt tillige må anses for at opfylde formkravene i og med, at dens eksistens er tinglyst i Personbogen, at der er tale om en gave, at det fremgår af købsaftalerne, jf. bilag 1 og 2, at tredjemand til sagsøgers forældre har solgt brugsretten, og til sagsøger har solgt ejerskabet, at sagsøger på det pågældende tidspunkt var helt uden kontante midler, at sagsøger intet kontant har erlagt, at det i øvrigt ikke på nuværende tidspunkt er muligt at opgøre, hvor stor en del, der måtte anses for at være betaling for brugsretten, og hvor stor en del, der måtte være betaling for ejerskabet, at en beregning efter en dansk bekendtgørelse om værdien af brugsrenteindtægtsnydelser ikke på nogen måde kan finde anvendelse på en ejendom i Italien, at det er den sædvanlige måde, man laver generationsskifte på i Italien. Det har eksempelvis den virkning, at i forbindelse med dødsfald, så stiger værdien af lejligheden, uden at der er tale om arv med den deraf følgende beregning af arveafgift." Sagsøgte har i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende, "Generelle bemærkninger: Parterne har været gift.

7 - 7 - Formueordningen under ægteskabet: Parterne indgik ægteskab i Italien, men manden var på tidspunktet for parternes indgåelse af ægteskab domicileret i Danmark, hvorfor formueordningen under ægteskabet er formuefællesskab, hvilket er ubestridt. Rækkevidden af formueordningen: Formuefællesskabet omfatter samtlige parternes aktiver og passiver, uanset hvor aktiver og passiver befinder sig, og hvornår og hvorledes de er anskaffet, jfr. Lex Causa, jfr. bl.a. Peter Arnt Nielsen International privat og procesret side 410, hvor der står følgende anført: såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet mellem parterne, så skal værdien af fast ejendom i udlandet også medtages ved skifte af fællesbo. Det synspunkt understøttes af Allan Philip, Dansk International privat og procesret side 225, hvoraf det fremgår, at mandens domicillov ved ægteskabets indgåelse finder anvendelse, uanset om ægtefællernes formueforhold i forbindelse med ægteskabets indgåelse er reguleret af en legal formueordning eller er baseret på en ægtepagt. Det bestrides allerede af den grund, at sagsøgers ejendomme i Italien tilhører sagsøger som særeje. Ægtepagt: Det bestrides, at parternes formueordning er ændret fra fælleseje til særeje ved gyldig ægtepagt. Spørgsmålet om, hvorvidt der er oprettet gyldig ægtepagt om særeje, skal afgøres efter dansk ret. Ægtepagt om særeje skal for at blive gyldig tinglyses i Personbogen, jfr. retsvirkningslovens 37. Det gælder også for ægtepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i Danmark, jfr. retsvirkningslovens 53. Der er i Danmark alene tinglyst parternes vielsesattest, hvoraf det fremgår, at civilstandskontoret [italiensk navn] kommune har bekræftet, at der i Italien er registreret en ægtepagt om særeje, jfr. vedlagte forespørgsel på ægtepagtsdokument, der fremlægges som bilag A, men selve ægtepagten er ikke tinglyst. Der forligger derfor ikke en gyldig ægtepagt efter dansk ret. Hvis der skulle være tale om en gyldig ægtepagt skulle den originale italienske ægtepagt være tinglyst ved retten i Hobro, hvilket ikke er sket. Tinglysningsretten kender end ikke til den konkrete ægtepagt i sagen jfr. mail fra retten i Hobro, der fremlægges som bilag Det bestrides på den baggrund, at den af parterne underskrevne ægteskabsprotokol er gyldig som ægtepagt i Danmark. Den legale formueordning under parternes ægteskab er derfor ikke blevet ændret til særeje.

8 - 8 - Italiensk ret om særeje: Det bestrides, at Danmark skal respektere italiensk ret om oprettelse af særeje. Italiensk ret om ægtefælleskifte: Parternes fællesbo skal skiftes efter dansk ret, hvorfor Artikel 179 fra Den Italienske Code Civile er irrelevant for nærværende, idet denne bestemmelse alene regulerer, hvorledes der skal forholdes i relation til aktiver, hvis der sker skifte efter italiensk ret. Italiensk arveret: Det bestrides endvidere, at Danmark i forbindelse med et ægtefælleskifte skal respektere italiensk rets arveretlige regler. Danmark er således ikke forpligtet til at respektere, at arv efter italiensk ret er særeje i Italien. Arv er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arv er gjort til særeje efter dansk ret, det vil sige enten af arvelader eller af ægtefællerne ved oprettelse af gyldig ægtepagt, hvilket ikke er tilfældet for nærværende. Dette gælder også, selvom sagsøgers forældre ikke var bekendt med disse regler. Det er i øvrigt i sagen ikke godtgjort, at arv er særeje efter italiensk ret. Såfremt retten måtte nå frem til, at Danmark skal respektere Italiens arveretlige regler, skal der indhentes et uvildigt notat om indholdet af italiensk arveret i relation til arvs formueretlige status. Gaver: Det bestrides, at sagsøger har modtaget gaver fra sine forældre som særeje, idet sagsøger ikke har løftet bevisbyrden herfor. Det gælder i relation til samtlige de aktiver, som sagsøger påberåber sig er givet som særejegaver. Spørgsmålet om tredjemandsbestemt særeje skal afgøres efter dansk ret. En gavegiver eller arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe bestemmelse om særeje, jfr. Retsvirkningsloven 28 a. Bestemmelse om særeje ved gave skal træffes således, at påbud om særeje kommer frem til modtageren senest samtidig med, at gaveydelse komme til modtagerens kundskab. Sagsøgers ejendomme i Italien: Det bestrides, at ejendommene er givet som gave, arv eller donation, hvilke begreber heller ikke fremgår af bilag 1, 2 og C, der er en købsaftale. Ejendommen, Matrikel 18, parcel 118 og 835, [italiensk bynavn], er overdraget til sagsøger som ejer med overtagelse den 4. august 1977, mens sagsøgers forældre har erhvervet livsvarig brugsret til ejendommen. Købesummen udgjorde ,00 italienske lire, omregnet til DKK ca. kr ,00 i 1972/1982 værdi. Købesummen er markedsprisen uden livsvarig brugsret til ejendommen.

9 - 9 - Det gøres gældende, at sagsøger har betalt købesummen, idet sagsøger ikke har løftet bevis for andet. Der er allerede af den grund ikke tale om arv, gave eller donation. Subsidiært gøres det gældende, at sagsøger ved erhvervelsen af ejendommen har påtaget sig forpligtelserne som ejer af ejendommen som modydelse for at få ejendommen overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. Sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen som betaling for forælderens livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder far 56 år og mor 52 år har en væsentlig værdi. Dette synspunkt understøttes af princippet i bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelse ved beregning af arveafgift, der fremlægges som bilag B, ifølge hvilket den kapitaliserede værdi af forældrenes livsvarige brugsret i 2013 udgør årlige leje ,00 x kapitaliseringsfaktor 22,28 = kr ,00 Lejen er aftalt i henhold til lejekontrakt for lejemål på ejendommen, der fremlægges som bilag D. Der er også af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. Sagsøgers betragtninger omkring særeje i relation til gave, arv og donation er derfor irrelevant for nærværende. Ejendommen, [italiensk bynavn] er overdraget til sagsøger med overtagelse den 19. januar 1982, mens sagsøgers forældre har erhvervet livsvarig brugsret til ejendommen. Købesummen udgjorde ,00 italienske lire, jfr. dobbelt notat til salg i favør, der fremlægges som bilag C, omregnet til DKK i 1992 forudsat kurs 1992 x 0,4. Det gøres gældende, at købesummen er betalt af sagsøger, da sagsøger ikke har løftet bevis for andet. Der er allerede af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. Subsidiært gøres det gældende, at sagsøger ved erhvervelsen af ejendommen har påtaget sig forpligtelserne som ejer af ejendommen som modydelse for at få ejendommen overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. Sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen som betaling for forældernes livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder far, 61 år og mor 57 år, har en væsentlig værdi. Dette synspunkt understøttes af princippet i bekendtgørelse om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelse ved beregning af arveafgift, der fremlægges som bilag B, ifølge hvilket den kapitaliserede værdi af forældrenes livsvarige brugsret i 2013 udgør årlige leje anslået ,00 x 20,42 = ,82.

10 Der er også af den grund hverken tale om arv, gave eller donation. Sagsøgers betragtninger omkring særeje i relation til gave, arv og donation er derfor irrelevant for nærværende. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER: Det kan blot bekræftes, at det er fuldstændigt korrekt forstået, at sagsøgte er af den opfattelse, at Danmark ikke skal respektere italiensk ret i forbindelse med parternes ægtefælleskifte, og at tredjemandsbestemt særeje skal opfylde gyldighedsbetingelserne i dansk ret for, at særeje kan lægges til grund i et ægtefælleskifte, hvilket netop ligger i principperne om formueordningens enhed og dens uforanderlighed. Enhedsprincippet indebærer, at kun et lands ret er afgørende for formueforholdet, uanset hvor ægtefællernes aktiver befinder sig, og af hvad art de er, jfr. International person-, familie- og arveret af Torben Svenné Schmidt, side 73. Uforanderlighedsprincippet betyder, at den lovgivning, som formueordningen blev underlagt ved ægteskabets indgåelse, vedbliver at være gældende, selvom ægtefællerne senere får domicil i et andet land eller skifter statsborgerskab, jfr. International person-, familie- og arveret af Torben Svenné Schmidt. Der kan alene ske brud på uforanderlighedsprincippet ved oprettelse af ægtepagt, og ægtepagten skal opfylde gyldighedsbetingelserne i det land, hvor ægteparret er bosiddende, for nærværende Danmark, hvilket ikke er sket. Tredjemandsbestemt særeje skal ligeledes ifølge Enheds- og uforanderlighedsprincippet opfylde gyldighedsbetingelserne i det land, hvor ægteparret er bosiddende og ikke reglerne i gavegivers hjemland. Tredjemandsbestemt særeje i form af arv skal reguleres i testamente, hvilket heller ikke er sket fra sagsøgers forældres side. Tredjemandsbestemt særeje i form af gave skal være bestemt på en måde, så der ikke hersker tvivl om, at det er særeje, hvilken bevisbyrde sagsøger ikke har løftet i sagen. Parternes formueordning er således formuefællesskab i sin helhed, og skiftet skal afgøres efter dansk ret uden hensyn til de Italienske skifteregler og uden hensyn til italiensk rets regler om tredjemandsbestemt særeje. Det er vigtigt at holde fast i den nuværende retstilstand, da en accept af udenlandsk ret ville føre til, at ægtefæller, der modtager gaver fra udlandet, ikke kan vide sig sikre på formueforholdene under deres eget ægteskab, og det må veje tungere end hensynet til, at forældre i udlandet, der giver deres børn gaver, skal sikre sig at opfylde kravene i danske ret til tredjemandsbestemt særeje. Med hensyn til gavespørgsmålet er det ubestridt, at der ikke er erlagt et kontantbeløb fra sagsøgers side i forbindelse med erhvervelse af ejendommene, men det forhold, at sagsøger ved erhvervelsen har påtaget sig ejers forpligtelser, er udtryk for modydelse, svarende til værdien

11 af ejendommen klausuleret med livsvarig brugsret for forældrene, hvilket er baggrunden for, at overdragelserne ikke er udtryk for gave. Sagsøger har ved erhvervelse af ejendommene alene fået pålagt en række forpligtelser uden nogen rettigheder til at disponere over ejendommene, før forældrene er døde. Der er derfor ikke noget reelt gavemoment ved overdragelsen. ANBRINGENDER: Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende: formueordningen under parternes ægteskab er fælleseje. Rækkevidden af formueordningen: Det gøres gældende, formuefællesskabet omfatter samtlige parternes aktiver og passiver, uanset hvor aktiver og passiver befinder sig, og hvornår og hvorledes de er anskaffet. Ægtepagt: Det gøres gældende, sagsøgte var domicileret i Danmark, da parterne underskrev ægteskabsprotokol om særeje i Italien, og spørgsmålet om, hvorvidt der er oprettet gyldig ægtepagt om særeje, skal afgøres efter dansk ret. ægtepagt om særeje skal for at blive gyldig tinglyses i Personbogen, jfr. Retsvirkningslovens 37. det også gælder for ægtepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i Danmark, jfr. Retsvirkningslovens 53. dette ikke er sket, hvorfor ægteskabsprotokollen ikke er gyldig som ægtepagt i Danmark. der i Danmark alene er tinglyst en registrering af, at Civilstandskontoret [italiensk navn] Kommune har bekræftet, at der i Italien er registreret en ægtepagt om særeje, jfr. bilag A. parternes formueordning ikke gyldigt er ændret fra fælleseje til særeje. Italiensk ret om særeje: Det gøres gældende, parternes ægtefælleskifte skal ske efter dansk ret og ikke efter italiensk ret, hvorfor Artikel 179 i den italienske Code Civile er irrelevant for nærværende. Italiensk arveret:

12 Det gøres gældende, Danmark i forbindelse med ægtefælleskifte ikke skal respektere italiensk rets arveretlige regler. Danmark derfor ikke er forpligtet til at respektere, såfremt arv efter italiensk ret er særeje. arv i et ægtefælleskifte er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arv er gjort til særeje efter dansk ret, hvilket ikke er sket for nærværende. Gaver: Det gøres gældende, sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har modtaget gaver som særeje fra sine forældre. gaver alene har status som særeje, såfremt det kan dokumenteres, at gavegiver på overdragelsestidspunktet har bestemt, at gaven skulle være særeje, hvilket ikke er tilfældet for nærværende. Sagsøgers ejendomme i Italien: Det gøres gældende, sagsøger har betalt købesummen for ejendommene, hvorfor der hverken er tale om gave, arv eller donation. Subsidiært, sagsøger har påtaget sig forpligtelser som ejer af ejendommene som modydelse for at få ejendommene overdraget uden brugsret, før sagsøgers forældre afgik ved døden. sagsøgers forældre har betalt et beløb svarende til købesummen, som betaling for forældrenes livsvarige brugsret, der på grund af forældrenes alder har en væsentlig værdi. der også af den grund ikke er tale om hverken arv, gave eller donation." Rettens begrundelse og afgørelse Det må lægges til grund, at parterne indgik ægteskab i Italien, men sagsøgte var på tidspunktet for parternes indgåelse af ægteskab domicileret i Danmark. Da ægtefællers formueforhold i almindelighed må bestemmes efter mandens domicil ved ægteskabets indgåelse, skal formueforholdet afgøres efter dansk ret. Udgangspunktet er, at der herefter er formuefællesskab. Der gælder et enhedsprincip og et uforanderlighedsprincip, hvorefter samtlige ægtefællernes aktiver og passiver er underlagt den oprindelig udpegede stats land, og det gælder uanset hvor aktiver og passiver befinder sig, og uanset hvornår og hvorledes de er anskaffet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er oprettet en gyldig ægtepagt om særeje, skal derfor afgøres efter dansk ret. Såvel ægtepagtens form som indhold og retsvirkninger skal altid bedømmes efter dansk rets regler, hvis manden havde domicil her i landet ved oprettelsen, selvom han faktisk har opholdt sig i udlandet, og ægtepagten er indgået der. Ægtepagt om særeje skal for

13 at blive gyldig tinglyses i Personbogen, jf. retsvirkningslovens 37. Det gælder også for ægtepagter, som indgås udenfor landet, når manden har bopæl i Danmark, jf. retsvirkningslovens 53. Det må lægges til grund, at der ikke er sket en tinglysning af ægtepagten i Danmark, idet der alene er sket en registrering af, at civilstandskontoret [italiensk navn] kommune - har bekræftet, at der i Italien er registreret en ægtepagt om særeje. Ægteskabsprotokollen i Italien er herefter ikke gyldig som ægtepagt. Skifteretten finder, at parternes formueordning herefter ikke er ændret fra fælleseje til særeje. Da parternes ægtefælleskifte skal ske efter dansk ret, skal Danmark ikke i forbindelse med et ægtefælleskifte respektere italiensk rets arveretlige regler. Det, sagsøgeren har arvet, er omfattet af formuefællesskabet, medmindre arven er gjort til særeje efter dansk ret ved et tredjemandsbestemt særeje. En gavegiver eller en arvelader kan vedrørende gave eller arv, herunder tvangsarv, træffe bestemmelse om særeje. Bestemmelsen vedrørende arv skal træffes i et testamente, jf. retsvirkningslovens 28a. Som sagen er oplyst over for skifteretten, er der ikke oprettet et testamente af sagsøgerens forældre, og der er således ikke truffet bestemmelse om, at sagsøgerens arv er særeje. Der foreligger herefter ikke et tredjemandsbestemt særeje om arv. Uanset om det er en gave, er det alene et tredjemands bestemt særeje i form af gave, hvis det er bestemt på en sådan måde, at der ikke hersker tvivl om, at det er et særeje. Uanset, at der ikke efter dansk ret er nogen formkrav til, at en gave kan gives som særeje, skal det dokumenteres, at gavegiver på overdragelsestidspunktet har bestemt, at gaven skulle være særeje. Skifteretten finder det ikke godtgjort, at gaven er givet som særeje, uanset at sagsøgerens forældre havde vidst, at det var særeje, fordi det efter italiensk ret ville være særeje. Dette er ikke tiltrækkeligt efter dansk ret. Der foreligger derfor ingen dokumentation for, at ejendommene er gjort til særeje. Sagsøgte vil herefter være at frifinde. Med sagsomkostninger forholdes efter sagens omfang, karakter, forløb og udfald som nedenfor bestemt. Henset til sagens udfald bør der under den fri proces dækkes kr. med tillæg af moms af sagsøgerens advokatudgifter. Der findes ikke anledning til, at sagsøgte skal dække nogen del af udgifterne ved syn og skøn. Det er uoplyst, om sagsøgeren har en retshjælpsforsikring og i bekræftende fald, om der er retshjælpsdækning.

14 Thi kendes for ret: Sagsøgte, M, frifindes. Sagsøgeren, H, skal inden 14 dage til sagsøgte, M, i sagsomkostninger betale kr. Beløbet betales af retshjælpsdækningen, subsidiært af statskassen.