Kvalitetsstandard for den. Onkologiske Farmaceutiske Service. QuapoS 5. udgave.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandard for den. Onkologiske Farmaceutiske Service. QuapoS 5. udgave."

Transkript

1 Kvalitetsstandard for den Onkologiske Farmaceutiske Service QuapoS 5. udgave

2 Kvalitetsstyring for cytostatikaproducerende sygehusapoteker. Certificeret kvalitetsstyringssystem (QMS) implementeres på cytostatikaproduktionsenheder med formålet at: opfylde minimumskravene i DIN EN ISO 9001 for et QM -system, sikre indførelse af de gældende kvalitetsstandarder for den farmaceutiskonkologiske tjeneste og udarbejdelse af retningslinjer for kvalitetssikring, sikre systematisk kvalitetsudvikling gennem regulerede, konceptuelt koordinerede og reproducerbare operationelle procedurer videreudvikle kvaliteten af, såvel anvendelse af onkologiske lægemidler, som den farmaceutiske omsorg ved behandling af cancerpatienter, øge lægemiddelsikkerheden, inklusiv sikkerheden for håndterende personale og samtidig patientbeskyttelse, udbygning af det eksisterende kvalitetsstyringssystem (QMS). Alle aspekter, som definerer et kontinuerligt højt kvalitetsniveau, skal være integrerede i kvalitetsstyringssystem (QMS). Høj kvalitet kræves til sikring af korrekt patientpleje og inkluderer administration af parenterale lægemidler, der er klar til anvendelse. Risikohåndtering: Kvalitetsstyring repræsenterer grundlaget for en kontrolleret præparationsproces ved fremstilling af cytostatikadoser. Grundlaget for den kontrollerede præparationsproces baseres på en risikoanalyse foretaget i afdelingen. Præparationsprocessen skal løbende analyseres og vurderes, til sikring af løsning af problemer, der vil kunne kompromittere sikkerheden ved de producerede cytostatika både ud fra et patientsikkerhedshensyn og ud fra hensyn til præparations- og administrationspersonale Personale 1.1. Personale i berøring med cytostatika: Personale, som ifølge deres arbejdsfunktioner, kommer i direkte eller indirekte kontakt med cytostatika omfatter, dels personale ansat på sygehusapotek, dels ansat på sygehus, og dels ansat af grossist-/medicinalfirmaer/teknisk supportfirmaer. Følgende personalegrupper vil være omfattet: Farmaceutisk personale: Farmaceuter Farmakonomer Farmaceut-/farmakonomelever Apoteksmedhjælpere Ikke farmaceutisk personale: Læger Sygeplejersker Laboranter Portører Chauffører Portører Rengøringspersonale Teknisk personale Lagermedarbejdere Salgspersonale 2

3 1.2. Personale beskæftiget i præparationsfaciliteter. Personale direkte beskæftiget i præparationsfaciliteterne omfatter: Farmaceuter Farmakonomer Laboranter Rengøringspersonale Teknisk personale Alt personale, som deltager i præparation af cytostatikadoser, skal kvalificeres til arbejdet i henhold til et godkendt kvalificeringsprogram. Rekvalificering og videreuddannelse af produktionspersonalet skal foretages løbende. Rengøringspersonale skal instrueres i arbejdet og kunne følge de vedtagne instrukser på området. Teknisk personale har kun adgang til produktionsfaciliteterne ifølge vedtagne instrukser Sikkerhed foranstaltninger, arbejdsregler og instruktioner. Før arbejdet påbegyndes skal der udarbejdes en dokumenteret risikoanalyse, omfattende sikkerhedsforanstaltninger, arbejdsregler og vurdering af farligheden de enkelte cytostatika. Risikoanalysen skal resultere i undervisning/træning af personale, der er direkte og indirekte involveret i arbejdet. Direkte involveret personale: Alt personale involveret i præparation Indirekte personale: Rengøringspersonale Portører Teknisk personale. Træningen tilpasses de forskellige personalegrupper ud fra nedenstående relevante emner: De enkelte lægemidlers effekt Hensigtsmæssig påklædning ved produktion og/eller, rengøring Hensigtsmæssige arbejdsrutiner ved præparationsarbejdet Test af forurening Aseptisk arbejdsteknik Affaldshåndtering Håndtering af spild og ulykker Arbejdstilsyns regler (Danmark, AT-vejl. D.2.12 Arbejde med Cytostatika) Træning af alt personale skal dokumenteres og årlig retræning skal foretages. Arbejdspladsen har pligt til at udarbejde instrukser for arbejdet, hvori sikkerheden er inkorporeret. Instrukser med tilhørende vejledninger skal jævnligt revideres således, at de altid er tidssvarende og følger gældende regler. Revision af instrukser, vejledninger og personaletræningsmateriale skal baseres på revurderede risikoanalyser, omfattende fortegnelser over de anvendte risikosubstanser (cytostatika). Der skal føres journal over uheld/spild/personskader således, at alle hændelser kan dokumenteres Bemanding Cytostatikapræparationen bør altid være bemandet med tilstrækkeligt kvalificeret personale således, at produktionen kan forløbe i et forsvarligt tempo. Der bør dog ikke være flere personer tilstede under produktionen end nødvendigt af hensyn til minimering af forureningsrisikoen. Permanente kontorarbejdspladser bør ikke forefindes, hvor der præpareres cytostatikadoser Personale, præventive tiltag 3

4 Alt apotekspersonale, der arbejder med cytostatikapræparation, bør tilbydes regelmæssige lægeundersøgelser, idet de arbejder med lægemidler, der kan indvirke på reproduktionsevnen, og fremviser karcinogen og mutagen effekt. Lægeundersøgelserne bør tage højde for arbejdssituationen og bør omfatte: Indledende undersøgelse ved ansættelsen (før arbejdet påbegyndes) Løbende helbredsundersøgelser under ansættelsen med 1-2 års mellemrum Undersøgelser på opfordring af den ansatte, ved mistanke om arbejdsskade. Det anbefales, at de løbende undersøgelser omfatter biologiske målemetoder, hvor effektiviteten af det forureningspræventive tiltag ved arbejdet vurderes, til trods for at de biologiske målemetoders resultater udviser nogen usikkerhed. Arbejdsgiveren har pligt til at dokumentere omfanget af den cytostatikaforurening medarbejderne udsættes for. Dokumentationen kan udarbejdes i form af tests foretaget i og omkring præparationsfaciliteterne. Dokumentationen bør indeholde såvel kvantitet som identifikation af specifikke lægemidler, og resultaterne bør resultere i revurdering af de forureningsminimerende tiltag arbejdspladsen allerede har iværksat. Arbejdsgiveren bør regelmæssig sikre sig at personalet har tilstrækkelige muligheder for at anvende den bedst tilgængelige beskyttelse mod cytostatikaforurening ved enhver håndtering af cytostatika, hvad enten det handler om præparation, personbeskyttelse, og/eller spild Oplæring, efteruddannelse og specialisering af medarbejdere. Målet med oplæring, efteruddannelse og specialisering bør være at tilgodese personalet med, dels teoretisk, dels praktiske kundskaber. Teoretiske kundskaber kan omfatte: Kvalitetsstyring Risikohåndtering Lover og regler Sikker håndtering af farlige stoffer Beskyttelsesforanstaltninger Forebyggelse og håndtering af uheld/spild Affaldshåndtering Dispenseringsformer og doseringer Stabilitet og forligelighed Aseptiske præparationsrutiner og -teknik Lægemidlernes virkningsmekanisme, farmakologi Klinisk farmaci Patologi Arbejdspladsens organisation herunder ansvarsfordeling Praktisk træning kan omfatte (simulation af processer): Aseptisk arbejdsteknik inkl. håndtering af engangsartikler Validering af arbejdsproces Affaldshåndtering Træning i håndtering af spild/uheld/personskader Rekvisitionsgennemgang Dokumentationsstyring Pakning, kvalitetsstyringssystem for distribution og kassation Håndtering af spild kit 4

5 Oplæring af nyt personale. Oplæring af nyt personale til præparation af cytostatika bør foregå meget omhyggeligt, idet arbejdet kan indebære risiko for både personalets og produktets sikkerhed. Oplæringen finder bedst sted ifølge dokumenteret oplæringsprogram, hvor der er taget hensyn til både indhold og oplæringstid Efter- og videreuddannelse, specialisering af personale. Målet for efteruddannelse og videreuddannelse indenfor onkologisk farmaci bør være, at personalet får kendskab til den nyeste viden indenfor, dels teknisk, dels terapeutisk forskningsmæssig udvikling indenfor området. Præparationspersonale bør regelmæssig, årligt gennemgå retræning indenfor håndtering af farlige stoffer. Hele personalet bør have mulighed for at deltage i såvel interne som eksterne uddannelsestilbud. Deltagelse i kurser, seminarer m.v. dokumenteres gennem uddannelsesbevis. Professionel specialisering indenfor onkologisk farmaci bør tilbydes. 2. Centraliserede produktionsfaciliteter Præparation af brugsklare cytostatikaholdige (CMR) patientdoser bør præpareres på centrale produktionsenheder frem for decentral præparation.(cmr-lægemidler er cancerogene, mutagene og reproduktionsskadelige lægemidler). 2.1 Lokaler og udstyr Præparation af cytostatika skal foretages i separate lokaler adskilt fra omgivelserne (de øvrige apoteksarealer) med en eller flere sluser. Præparationslokalerne er klassificerede renrum opfyldende krav til lokaler til aseptisk præparation jf. Eudralex Vol. 4, Annex 1 (bilag 1). Konfigurationen og inventar skal være planlagt således, at forurening med mikroorganismer, partikler og substanser bliver reduceret til et minimum. Lokalerne må kun udstyres med det for produktionen nødvendige udstyr. Under præparation skal krydskontaminering mellem de forskellige substanser undgås ved hjælp af organisatoriske og rumlige foranstaltninger. Præparationslokalerne skal oprettes således at forberedelse, præparation og dokumentation kan foretages uden risiko for kompromittering af hverken aseptik eller substansforurening. 2.2 Ventilation. Præparationslokalet bør udstyres med HEPA-filtreret indblæsningsluft samt udsug, der sikrer ren klassificeret luft i lokalet. Lufthastigheden bør ikke overstige 0,2 m/s. Ventilationen i lokalet må ikke influere på ventilationen i den sikkerhedsbænk, hvori cytostatikadoserne præpareres. Det kan anbefales at følge ventilationsreglerne beskrevet i DIN 1946, TRGS 560 og/eller ArbStättV. Præparationen af cytostatikadoser bør foregå i en vertikal laminar air flow (LAF) sikkerhedsbænk klasse II opfyldende krave beskrevet i DIN Sikkerhedsbænke med installeret HEPAbundfilter bør foretrækkes. Sikkerhedsbænken bør have afkast til det fri (afkastet ledes udenfor bygningen). Recirkulation af filtreret afkastluft fra sikkerhedsbænken bør kun installeres, hvor det teknisk ikke er mulig at skabe afkast til det fri. Ved recirkulation må luftskiftet ikke overstige 8 og krav fastsat i BuBAV bør følges. Sikkerhedsbænke, der recirkulerer luften til produktionslokalet, skal være udstyret med minimum 2 HEPA-filter, der filtrerer luften før den afgives til produktionslokalet. 3. Cytostatikapræparation Krav til lægemiddelfabrikanter 5

6 Den farmaceutiske virksomhed er ansvarlig for sine lægemidler og den information, der er til rådighed for brug af disse produkter. De særlige egenskaber ved de aktive stoffer og de komplekse retningslinjer for onkologisk behandling retfærdiggør høje forventninger overfor industrien fra brugernes side. De forventninger, som stilles til de firmaer der leverer cytotatika lægemidler til omfatter forureningsmindskende tiltag m.v. - forventninger som ikke stilles til øvrige lægemidler. Ved udvikling af cytostatikaholdige lægemidler bør virksomheden tage de miljømæssige aspekter i betragtning både, hvad angår håndtering i forbindelse med patientbehandling, og ved distribution og lagerhold. Produktoplysningerne skal udformes således at de er tilpassede de målgrupper der kommer i kontakt med produkterne når denne har forladt fabrikantens virksomhed. Målgrupper: patienter, læger, sygeplejersker, farmaceutiskpersonale, transport-/lagerpersonale. For farmaceutiskpersonel, der håndterer præparation af cytostatikadoser, gælder en pligt til at rapportere krav/ønsker/ændringsforslag til udformningen af såvel emballage som skreven information til indkøbsansvarlig for præparationsenhed (sygehusapotek). Den/de indsamlede krav m.m. skal sikre, at produktvalg ved indkøb ikke baseres alene på pris, men også tilgodeser sikkerheden for præparationspersonalet og øvrige personalegrupper der kommer i kontakt med produkterne Håndtering af hjemkomne varer Udpakning af hjemkomne lægemidler til brug for præparationen af cytostatikadoser bør foretages af kvalificeret personale. Udpakningen bør fortages i separat lagerfaciliteter, hvor personalet er påklædt til opgaven. Al umiddelbar cytostatikaforurening, forårsaget af dårlig rengøring, brækage og/eller andre skader på varerne, skal dokumenteres og rapporteres til de stedlige sikkerhedsrepræsentanter. Baggrunden for forureningen bør hurtigt klarlægges med henblik på undgåelse i fremtiden Returnering af lægemidler til producent/grossist Returnering af cytostatikaholdige lægemidler skal aftales med modtageren. De returnerede varer skal pakkes således, at mærkning er i overensstemmelse med gældende regler, og fragt og leverance kan forgå sikkert Personbeskyttelse Retningslinjer for påklædning i forbindelse med præparation af cytostatika bør følge beskrevne retningslinjer på området (AT-vejl. D.2.12 Arbejde med Cytostatika, DSS Vejledning 034, Cytostatikapræparation, god SygehusApoteks Praksis om). Personbeskyttelsesudstyret bør være godkendt efter CE (Communaute Europe enne) standard og bør være en nedskreven del af produktionssikkerheden. Sikkerhedspåklædningen bør bæres af alt personale, der håndterer cytostatika uanset om, der deltages i produktionen, kontrol og pakning af brugsfærdige cytostatikadoser. Personbeskyttelses udstyret kan bestå af følgende og vælges passende til den opgave, der skal udføres: Beskyttelsesdragt der lukkes bagpå og har manchetter på ærmerne Handsker Ved særlige tilfælde Åndedrætsværn Beskyttelsesbriller Overtrækssko Til særlige tilfælde regnes: 6

7 Hovedrengøring af sikkerhedsbænken (ikke daglig aftørring) Håndtering af spild Udbytning af filtre i sikkerhedsbænken Beskyttelsesdragt Udover at være påklædt til renrumsarbejde ifølge GMP-reglerne, bør produktionsmedarbejderne være iført sterile beskyttelsesdragter med lange ærmer og manchetter ved håndleddene. Beskyttelsesdragten bør være lukket i ryggen. Beskyttelsesdragten bør så vidt mulig være dels vandafvisende, dels afgive minimalt antal partikler til omgivelserne samt minimum dække personen til ned over lårene Handsker Ved alt arbejde med cytostatika bør der bæres handsker. Handskerne bør være testede for gennemtrængelighed af cytostatika. Ved arbejde i renrum og ved præparationsarbejdet bør handskerne være sterile. Handsker bør skiftes regelmæssigt under arbejdet (faste intervaller - minimum hver halve time). Det er hensigtsmæssigt at bære 2 par handsker ved præparationsarbejdet Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtrækssko Åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtrækssko kan indgå i påklædningen ved præparationsarbejdet jf. aseptiskarbejdsteknik, men også som en foranstaltning mod udsættelse for cytostatikakontaminering. Ved udførelse af nedenstående arbejdsopgaver bør åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtrækssko altid anvendes i tillæg til den foreskrevne påklædning: Rengøring af bænk åndedrætsværn og beskyttelsesbriller Optørring af spild udenfor bænk åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtrækssko Udskiftning af filtre åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og overtrækssko Åndedrætsværn bør holde kravene beskrevet i DIN EN 149, beskyttelsesbriller bør dække siderne, så sprøjt ikke kan trænge ind, og overtræksskoene bør være vandafvisende samt beskytte hele foden Anvendelse af personlig beskyttelse Gennem korrekt anvendelse af personbeskyttelsesudstyr opnås en grundlæggende sikkerhed mod cytostatika kontaminering af produktionspersonalet og ydre kontaminering af de producerede cytostatikadoser. Ved samtidig anvendelse af korrekt aseptisk arbejdsteknik beskyttes produktet tillige mod mikrobielforurening og de fremstillede cytostatikadoser opnår en høj kvalitet Udstyr Produktionsudstyr Ved præparationsarbejdet bør der så vidt mulig anvendes sterilt udgangsmaterialer (sprøjter, kanyler, aftørringsservietter, blandehjælpemidler, mv.). Udgangsmaterialer, der ikke er sterile bør enten steriliseres eller desinficeres før anvendelse. Kvaliteten af det anvendte udgangsmateriale dokumenteres og desinfektionsrutiner valideres jævnlig. (Se Eudralex Vol. 4 samt annekser) Tekniske administrationshjælpemidler Ved valg af administrationshjælpemilder (infusions-/injektionsudstyr) bør udstyr opfyldende gældende krav som minimum vælges. Kan udstyr fremskaffes, der kan dokumentere nedsættelse af 7

8 risiko for cytostatikakontaminering, ekstravasation, sammenblanding med øvrigeinfusionsvæsker eller tidsbegrænsende administration bør sådant udstyr vælges Infusionspumper til administration af cytostatika Ved administration af cytostatika til infusion ved hjælp af infusionpumper, bør der kun anvendes pumper, der opfylder de foreskrevne krav til doseringsnøjagtighed og doseringsikkerhed Aseptisk arbejdsteknik Aseptisk arbejde betyder, at præparationsarbejdet udføres således, at produktet holder sterilitetskravene for parenterale lægemidler ifølge Ph. Eur., uden at være terminalsteriliseret. Arbejdsteknikken skal sikre, at mikrobielforurening udgås. Til sikring af at den valgte aseptiske arbejdsteknik fungerer skal en detaljeret monitoreringsplan udarbejdes og følges til sikring af, at den ønskede kvalitet af de producerede cytostatikadoser opnås Monitorering af partikel og mikrobiel kontaminering Den aseptiske arbejdsproces og produktionslokalerne skal regelmæssig prøves således, at det sikres, at de præparerede cytostatikadoser lever op til kravene til parenterale lægemidler i Ph. Eur. Rutine hygiejnemonitoreringsprocedure bør derfor foreligge for: Lokaler Sikkerhedsbænk - inkl. teknisk funktion Produktionsudstyr Udgangsprodukter (lægemidler og infusionsvæsker) Aseptisk arbejdsteknik Resultaterne fra hygiejnemonitoreringen danner grundlag for dokumentation for, at lokaler og arbejdsteknik/procedure lever op til de krav, der stilles til aseptiske lægemidler. De fastlagte monitoreringsplaner skal forefindes skriftligt og løbende vurderes for at leve op til fastsatte krav, samtidig som reguleringer i monitoreringsplan kan foretages i henhold til monitoreringsresultaterne. Monitoreringsplanerne skal indeholde aktionsplaner for overskridelser af de fastlagte alarm- og aktionsgrænser for monitoreringsresultaterne Validering af aseptisk arbejdsteknik Den aseptisk arbejdsteknik der anvendes ved arbejde med cytostatikapræparation skal jævnligt valideres til sikring af undgåelse af mikrobiel forurening af de fremstillede produkter. Til validering af arbejdsteknikken anvendes en produktions simuleringsmetode, hvor lægemiddel er erstattet af mikrobiel vækstfremmende middel. Alt aktivt produktionspersonel testes med frekvens fastlagt ud fra tidligere testresultater for den samlede gruppe. Simulationstesten skal foreligge skriftlig og efterligne samtlige præparationsmetoder. Alle tests dokumenteres og indgår i den samlede helhedsvurdering af produktionsenhedens aseptiske compliance Bestilling af brugsklare cytostatikadoser (rekvisition) Rekvirering af cytostatikadoser Cytostatikabehandling af en patient kan skal være lægeordineret pog kan rekvireres skriftligt eller elektronisk. Rekvisitionen gennemgås af apoteksuddannet personale med henblik på opfyldelse af de lovkrav, der stilles til lægemiddelrekvisitioner. Rekvisitionen skal være entydig og skal være 8

9 udfyldt med: Patient navn og personnummer Patientens højde og vægt Rekvirerende/modtagende afdelings identifikation Lægemiddelnavn, dosis og doseringsgrundlag Grundlag for dosisregulering Ønsket dispenseringsform Ønsket infusionsvæske, volumen og infusionstid Behandlingsdato og tidspunkt Lægeunderskrift/-identifikation og dato for ordination Stabilitet af præparater Den kemiske stabilitet af cytostatikadoser klar til brug kan fastsættes ud fra information fra: lægemiddelproducent, videnskabelige publikationer internationale farmaceutiske tidsskrifter gennemførelse af stabilitetsstudier. Stabilitetsstudier skal gennemføre i overensstemmelse med "Guidelines for the practical stability studies of anticancer drugs: A European consensus reference". Studieresultater, som publiceres i internationelle tidsskrifter, skal nøje afstemmes med forholdene ved den lokale præparationsenhed - anvendt lægemiddel, infusionsvæske/-beholder, opbevaringstemperatur, lys og koncentration. Ekstrapolering af resultater bør begrundes Justering af doser Cytostatika er lægemidler med et smalt terapeutisk bælte. Nedsættelse af organfunktioner kan resultere i en nedsat evne til udskillelse af lægemidlerne, resulterende i en ophobning af cytostatika og aktive metabolitter. Ophobningen kan resultere i at toksiske niveauer nås, med uønskede bivirkninger til følge. Ved sådanne tilfælde bør justering af dosis overvejes, specielt for cytostatika der udskilles uforandrede eller som toksiske metabolitter. Substanser med specifik organskadene effekt bør ligeledes dosisjusteres ned organnedsættelse. Dosisjustering er en lægelig vurdering Modificering af dosis nyreinsufficiens Nyreinsufficiens kan forøge den toksiske effekt af det enkelte cytostatikum og dets metabolitter gennem akkumulation. Dosisreduktion kan derfor komme på tale ved cytostatika, der udskilles renalt. Alle beslutninger om dosisreduktion/-justering bør tages på baggrund af den individuelle patients situation, samt den bredest mulige viden på området. Den glomerulær filtration danner basis for bestemmelsen af nyrefunktionen og er den bedste målestok for korrekt dosering af patienten Modificering af dosis leverdysfunktion Udskillelse af cytostatika via leveren vil påvirkes, såfremt leveren ikke fungerer optimalt. Nedsættelse af den metabolære clearence kan føre til langsommere cytokrom P450 afhængig og uafhængig af biotransformationsprocesser, mens nedsættelse af den biliære clearence nedsætter udskillelsen via galden. Visse cytostatika kan akkumuleres i kroppen ved nedsat leverfunktion, hvorfor leverfunktionsmålinger er et værdifuldt redskab til anbefaling af dosisjusteringer. For cancerafdelinger med klinisk farmaceutisk service vil det være værdifuldt for behandlingerne om farmaceuterne rådgiver om dosisændringer ved nedsat leverfunktion. 9

10 Modificering af dosis ændrede blodtal Ved behandling med cytostatika er patientens knoglemarvsreserve en af de mange organparametre, der skal holdes øje med. Der findes på nuværende tidspunkt ingen etablerede parametre for, hvor lang tid den enkelte patient er om at komme sig efter cytostatikabehandling, og knoglemarvens rekreationstid er heller ikke endelig bestemt. Før igangsættelse af hver cytostatikabehandling udføres en nadir-tilpasset dosisjustering. Patientens biologiske alder og valg af kurativ/palliativ behandling er afgørende for terapiens sammensætning. Rekommandationer for dosisjustering på baggrund af myelosuppresion anvendes på nuværende tidspunkt som orienterende retningsgiver. Ved vedvarende myelosuppression ved kurative behandlinger bør udvalgt støttebehandling nøje overvejes til gavn for den fortsatte behandling Cytostatika under graviditet og amning For patienter i cytostatikabehandling frarådes graviditet samt amning.. Bliver behandling med cytostatika nødvendig under graviditet opstår der stærk usikkerhed med hensyn til fosterets påvirkninger samtidig som, moderen udsættes for stærke emotionelle og mentale påvirkninger. Studier af cytostatikabehandlings påvirkning af fostre savnes, men rapporter om enkelttilfælde findes sammen med oversigtsartiker og non-interventions register studier. Administration af cytostatika til gravide kan forkomme, og jf. nedenstående findes beskrivelser for hvornår administration er mulig/ulke mulig. 3.6 Produktion Præparation (produktion) af cytostatikadoser skal overholde gældende lovgivning for fremstilling af lægemidler (Apotekslovgivningen, DLS, Eudralex Vol. 4 samt annekser, DSS-034, Cytostatikapræparation, standard for God SygehusApoteks Praksis, AT-vejl. D.2.12 Arbejde med Cytostatika). Arbejdsrutinerne i forbindelse med præparationen skal være beskrevne og indeholde de vedtagne sikkerhedsforskrifter for arbejde med cytostatika. Efterlevelse af arbejdsforskrifterne bør regelmæssig kontrolleres Fremstillingsforskrifter Idet fremstilling af brugsfærdige cytostatikadoser anses sideordnet med almindelig lægemiddelproduktionsvirksomhed skal fremstillingen foregå efter fastsatte og godkendte fremstillingsforskrifter (batchdokumentation). Fremstillingsforskrifterne skal jævnlig gennemgås og opdateres. Vejledninger til fremstillingsprocedurer for hvert enkelt aktivt stof/dosistype skal findes tilgængelige i produktionsfaciliteterne. Fremstillingsforskrifter og vejledninger skal regelmæssigt gennemgås og opdateres Aseptisk produktion Afsnit 3.4 beskriver den aseptiske produktion og hvorledes aseptisk arbejde valideres. I QuapoS findes tilgængelige artikler som kan anvendes som krydsreferencer. Fokus rettes specielt mod anvendelse af sikkerhedsbænk, og de arbejdsrutiner, som er etablerede i forbindelse med præparation af cytostikadoser. Fokus bør ligeledes rettes mod de anvendte produktionsremedier (sprøjter/kanyler, spikes, m.v.) Håndtering af per orale cytostatika Tabletter og kapsler er de per orale lægemiddelformer som findes tilgængelige på markedet. Ved per oral cytostatikabehandling skal det håndterende personale orienteres om de forureningsrisici som kan forekomme og vejledes i hensigtsmæssige arbejdsgange ved administrationen. 10

11 Ønsker til andre dispenseringsformer f.eks. mikstur eller suspension kan forekomme specielt fra børneafdelinger. Fremstilling af en mikstur/suspension kan fortages ud fra de øvrigt tilgængelige dispenseringsformer og bør underkastes samme beskyttende forholdsregler overfor det producerende personale, som fremstilling af injektion-/infusionsbehandlinger. Anvendes tabletter/kapsler til fremstilling af mikstur/suspension, skal der træffes forholdsregler ved fremstillingen, som beskytter personalet mod støvforurening ved håndteringen af tabletter og kapsler. Fremstilling af mikstur/suspension til cytostatikabehandling kan med fordel foregå i samme sikkerhedsbænk af samme type som anvendes ved fremstilling af aseptisk fremstillede cytostatikadoser, idet bænken vil bidrage til mindsket risiko for forurening med støv. Ved anvendelse af mikstur/suspension skal det sikres at lægemiddeltilgængeligheden ved indgift er af samme sikkerhed og med samme effekt, som for de øvrige tilgængelige dispenseringsformer Dokumentation og produktionsfrigivelse Hver ordineret og fremstillet cytostatikadose betragtes som en batch. Hvor holdbarheden tillader at flere doser fremstillet samlet vil dette betragtes som en samlet batchproduktion. Fremstillingsforskriften der anvendes ved den enkelte produktion fungerer i udfyldt stand som batchdokumentation. Dokumentationen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Dato og tidspunkt for fremstillingen Navn og batchnumre (samt evt. nordisk varenummer) for alle produkter der indgår i fremstillingen Navn og batchnumre for alle engangsartikler anvendt ved fremstillingen Anvendt mængde af lægemiddel, opløsningsvæske og/eller fortyndingsvæske Beskrivelse med afkrydsning for korrekt håndtering af kritiske forløb under fremstillingen Afvigelser/hændelser under produktionen Navn/initialer for personer deltaget ved præparationen Frigivelse til brug af den færdigfremstillede produktion inkl. etikettering fortages af QP, trænet til opgaven Etiketter De etiketter, som den brugsklare cytostatikadose forsynes med efter præparation, og som indgår i kvalitetssikringen ved frigivelse til brug skal som minimum indeholde følgende oplysninger: Dispenseringsform Det aktive lægemiddels generiske navn (og evt. handelsnavn) Mængden af aktivt lægemiddel (patient dosis) Opløsnings-/infusionsvæskens navn og styrke Den totale væskemængde til indgift Produktionsdato og tidspunkt Opbevaringsbetingelser og udløb (timer/dage) Det producerende apoteks navn Af hensyn til modtager/behandlingsafdeling kan nedenstående oplysninger tilføjes: Patientens navn og evt. personnummer Behandlingsafdeling Administrationstid 3.7 Forsendelse af brugsklare cytostatikadoser Al transport af brugsklare cytostatikadoser bør foretages i brækagesikre, vandtætte, forseglede 11

12 beholdere. Beholderen bør mærkes med Cytostatika. Det kan diskuteres om yderligere mærkning er nødvendig/påkrævet og om transportpersonalet skal uddannes i håndtering af evt. spild/uheld. 3.8 Kontering Prisberegning for cytostatikadoser er i Danmark foregår efter retningslinjer fastsat af Dansk Selskab for Sygehusapoteker eller Danmarks Apotekerforening. Prisberegningen kan tillige være en særlig aftale mellem det producerende apotek og modtageren. En prisberegning bør mindst indeholde følgende poster: Fasteudgifter (produktionsfaciliteter, personaleomkostninger, øvrige fast driftsomkostninger) Variable udgifter (anvendte lægemidler, infusionsvæsker, utensilier, m.v.) Fast overslag/fortjeneste 3.9 Information Det er naturligt at forvente, at den onkologiske farmaceutiske service, som apoteket har, er en interdisciplinær enhed, som er i stand til at besvare spørgsmål om antitumor behandling både overfor afdelingernes personale og overfor eget personale. Arbejdsgiveren bør derfor sørge for, at personalet har adgang til internet og dermed diverse relevante søgemaskiner adgang til mail råder over et relevant opdateret bibliotek audio og video materiale, således, at besvarelse af spørgsmål og undervisning kan forgå på professionelt niveau. 4 Apoteket som koordinationscenter for kemoterapi. I forbindelse med cancerbehandling fungerer apoteket som kvalitetssikrer af cytostatikabehandling med ansvar for både patienters og personalets sikkerhed for korrekt behandling i alle terapiens aspekter. Apotekets onkologiske serviceenhed råder over information om de enkelte lægemidler, hvad angår såvel kemiske, som farmakologiske og toksiske data, udover oplysninger, der kan give et økonomisk overblik og vurdering. Alle disse rådgivningsmuligheder gør apotekspersonalet til gode samarbejdspartnere for det behandlingsansvarlige personale både i situationer, der handler om den enkelte patient, i afdelings og personaleanliggender. 4.1 Affaldshåndtering Håndtering af affald kan groft opdeles i 3 grupper: Undgå at skabe affald Genanvendelse Kassation Formålet med regler for håndtering af affald kan ses som Beskyttelse af personer Beskyttelse af omgivelserne Når vi taler om farligt affald/risikoaffald, her cytostatikaaffald, er affaldssortering en nødvendighed. Det kan være en god ide at sortere risikoaffald således: Kasser risikoaffaldet for sig selv i egen beholder Sorter affaldet, hvor det opstår Etiketter risikoaffaldet allerede ved sorteringen 12

13 Risikoaffald bør kasseres i egnede beholdere, der kan forsegles. Etiketteringen/signeringen af affaldet bør ske i overensstemmelse med gældende regler på området. 4.2 Spild Cytostatikapræparation/-transport/-administration indebærer risiko for spild/uheld. Til håndtering af spild eller uheld bør det håndterende personale have et spild-kit til rådighed og personalet skal have gennemgået træning i brugen af spild-kittet. Et uheld håndteres altid af trænet personale. Spild-kit kan købes kommercielt eller sammensættes på arbejdspladsen og bør indeholder følgende: Instruktion for dekontamineringsproces Markeringspen eller -kridt Engangsoverall Skoovertræk Beskyttelsesmaske Beskyttelseshandsker Ekstra stærke beskyttelseshandsker til indsamling af skår Beskyttelsesbriller Engangsklude og /eller sugende materiale til opsamling af væske Vand eller sprit til aftørring Hjælpemidler til opsamling af glasskår Egnede beholdere til opsamling af affald Blanket til rapportering af episoden Efter håndtering af et spild bortskaffes det spildte samt remedier anvendt til optørring/dekontaminering efter samme regler som risikoaffald. Personalet skal årligt retrætes i håndtering af spild/utilsigtede udslip af cytostatika. 4.3 Ekstravasation (paravasation) Ekstravasation er en alvorlig komplikation i forbindelse med administration af cytostatika til patienten. Ekstravasation betyder, at cytostatika siver ud i vævet rundt indgiftsstedet. Denne udsivning kan medføre nekrose (vævsdød) på udsivningsstedet og umiddelbar behandling er nødvendig. For at undgå extravasation samt skader ifølge med extravasation, skal det administrerende personale have kendskab til de risici som administration af cytostatika kan medføre. Personalet skal trænes i forebyggelse af og behandling af extravasation. Det administrerende personale bør altid have en instruks samt et behandlings-kit til rådighed. 4.4 Krono onkologi Krono onkologi er en behandlingsform, hvor man forsøger at optimere effekt og biotilgængelighed samtidig med, at man mindsker bivirkningerne fra kemoterapien, ved, at administrationstidspunktet afpasses efter patientens biologiske rytme. Ideen med krono onkologi basere sig på, at patients celledelingsproces bliver bestemmende for administrationstidspunktet, da mange cytostatikas virkningsmekanisme netop består i, at celledelingen forstyrres. 4.5 Håndtering af cytostatika i afdelingerne Alt personale, der omgås med patienter i kemoterapi, bør have en instruktion/vejledning i, hvorledes man bedst mulig undgår forurening med cytostatika. Personale, der direkte håndterer cytostatika (præparation eller administration), bør have skriftlige instrukser til rådighed samt gennemgå et kursus i sikker håndtering. Farmaceuter specialiserede i onkologiske problemstillinger bør vejlede og træne afdelingspersonalet i sikker håndtering af cytostatikaholdigt materiale, håndtering af spild samt bortskaffelse af 13

14 forurenet materiale. 4.6 Håndtering af cytostatika i hjemmet Behandling af visse cancerformer kræver, at kemoterapi indgives kontinuerligt over flere dage eller daglig i en længere periode. Patienten behøver ikke at være bundet til hospital i denne periode, idet den/de cytostatikadoser patienten skal have kan præpareres på en måde, hvor behandling i hjemmet kan foregå sikkert og enkelt. Patienter, der behandles i hjemmet, samt de pårørende bør inden hjemmebehandling indledes, gives en instruktion om, hvilke forholdsregler, der bør overholdes i forbindelse med administration af kemoterapi i hjemmet. Instruktion for hjemmebehandling bør omfatte: Cytostatika og risici ved håndtering af cytostatika Håndtering af hjælpemidler ved indgiften Håndtering af uheld og spild Håndtering af extravasation Håndtering af patientens ekskreter og vasketøj Affaldshåndtering Den onkologiske farmaceut kan i samarbejde med behandlingsafdelingen udarbejde skriftligt materiale til information og træning af patienten og dennes pårørende. 4.7 Håndtering af ekskreter Patienter i kemoterapibehandling kan udskille cytostatika i anselige mængde gennem Sved Spyt Urin Fæces Opkast Det er derfor hensigtsmæssigt, at alt personale, der arbejder med cancerpatienter, og pårørende instrueres i risikoen for udsættelse for forurening med cytostatika i omgivelserne. Instrukser for håndtering af vasketøj og rengøring på behandlingsafdelinger bør foreligge skriftligt og instruktion i hensigtsmæssige arbejdsgange bør gennemgås med personalet. 4.8 Kliniske forsøg Håndtering af kliniske forsøg skal følge reglerne for både GCP og GMP. Kliniske forsøg indeholdende cytostatika præpareres efter de samme retningslinjer som gælder for øvrige cytostatika både, hvad angår dokumentation, og hvad angår overholdelse af sikkerhedsregler for håndtering af cytostatika. Den onkologiske farmaceut har ansvaret for modtagelse, lagerstyring, præparation, journalføring og kassation/affaldshåndtering i forbindelse med kliniske forsøg, således at kvaliteten af forsøget sikres. 4.9 Forskning og udvikling Den farmaceutiske onkologiske service (både den kliniske side og den praktiske side) har rige muligheder for at indgå i interdisciplinær forskning. Deltagelse i forskning kan bidrage til øget kvalitet, effekt, effektivitet og service fra den farmaceutiske enhed, der samarbejder med behandlingsafdelingerne. Forskningen skal følge de videnskabelige og etiske regler, der er fastsat indenfor området, og farmaceuter bør vise deres kompetence indenfor denne disciplin. Når et forskningsprojekt startes bør studiet planlægges skriftlig ned i mindste detalje således, at alle vedtagne mål og delmål dokumenteres behørigt. Ansvaret for et studie (både det videnskabelige og det etiske) bør lægges på én person, og de resurser studiet kræver bør vurderes inden studiet startes. Et studies metoder og processer skal nøje valideres således, at de er standardiserede, og de opnåede 14

15 resultater under studiet valideres jævnlig i henhold til de opstillede mål. Elektronisk fremtagne data og oplysninger stammende fra patientjournaler opbevares efter gældende nationale regler på området. Alle forskningsresultater er hemmelige og gemmes sammen med den originale forskningsprojektbeskrivelse, af hensyn til sporbarheden af dokumentationen af resultaterne. Ejerskab til forskningsresultaterne skal foreligge skriftligt med den/de økonomiske sponsorer. Publikation af forskningsresultater skal ske med det formål at opnå videnskabelig vurdering, og publikationen af såvel positive som negative resultater skal ske bredt. Det påhviler den forskningsansvarlige at bestemme, hvor publikationen skal finde sted, og som medforfattere påføres kun personer, der aktivt har deltaget i forskningen. Den forskningsansvarlige har ansvaret for tilbagetrækning af forskningsresultater efter publikation, og først anførte forfatter har ansvaret for rettelse af fejl i publikationen. 5 Farmaceutisk patientomsorg Udøvelse af farmaceutisk omsorg for cancerpatienter vil være optimal, såfremt farmaceuten i forbindelse med opstart af kemoterapi får mulighed for, dels at informere patienten, dels deltage i det tværfaglige team rundt patienten, der tilrettelægger patientens behandlingsforløb og støttebehandling. Den farmaceutiske rådgivning vil kunne bestå af information til patienten om, hvor og hvordan den givne behandling virker, interaktioner, og hvilke bivirkninger, der kan komme. Patienten bør også informeres om håndteringen af bivirkningerne. Skriftligt informationsmateriale og praktisk rådgivning er ofte meget værdsat af patienter, både hvad angår kemoterapien, men også for støttebehandling som f.eks. behandling af kvalme, smerter eller diarre. Al farmaceutisk rådgivning og information af patienter bør skriftlig dokumenteres. For mange af støttebehandlingerne gælder det, at afdelingerne bør have generelle retningslinjer, som kan gå ind og udgøre en grundplan for patientomsorgsplanen. 5.1 Udarbejdelse af en patient omsorgsplan (care plan). Den farmaceutiske omsorgsplan er et vigtigt redskab i forbindelse med farmaceutisk omsorg. Omsorgsplanen rettes mod patientens spørgsmål og problemer og tillader at der arbejdes med resultatorienterede plejeløsninger. Plejeplanen bør foreligge skriftlig og muliggør at plejeprocessen kan vurderes ifølge vedtaget monitoreringsproces. Den fastlagte omsorgsplan kan indeholde en systematisk analyse af alle lægemiddelrelaterede spørgsmål opstået i relation til behandlingen og kan baseres på det multiprofessionelle SOAPkoncept: S Subjective information: subjektiv information omfatter f.eks. patientens egne informationer om symptomer og lægemiddelrelaterede problemer. O Objective information: Objektiv information omfatter alle målte eller observerede informationer A Assessment: Omfatter den farmaceutiske analyse og vurdering af de indsamlede informationer P Plan: Omfatter implementering og vurdering af de terapeutiske mål i samarbejde med både patienten og den ansvarlige læge. Omsorgsplanens valgte mål (udvalgte parametre og symptomer) gennemgås med faste intervaller. De opnåede resultater noteres skriftlig. Anvendelse af SOAP-modellen ved etablering af en omsorgsplan åbner mulighed for diskussion og præsentation af de fastlagte mål og eksempler på optimal pleje af patienten, multiprofessionelt samarbejde og resultaterne kan anvendes som kontinuerlig efteruddannelse. 15

16 5.2 Støttebehandling Kvalme Den mest frygtede bivirkning ved kemoterapi er kvalme og opkastninger. Denne bivirkning kan blive så kraftig, at den kan føre til, at patienten fravælger kemoterapien. Det er yderst vigtigt, at den støttebehandling, som gives ved kemoterapien for at forhindre udviklingen af kvalme og opkastninger, er effektiv. Valg af præparater til effektiv forebyggelse af kvalme kan bestemmes ud fra følgende parametre: De enkelte cytostatikas kendte kvalmefremkaldende potens Patientens individuelle risikofaktorer Cytostatikafremkaldt kvalmes forskellige faser Professionelle terapeutiske anbefalinger baseret på erfaringer (evidens based medicine (EBM)) Farmakoøkonomiske aspekter Den valgte behandlings succes kan blive afhængig af Samarbejdet mellem patient, læge, farmaceut eller andre professionelle, der er involverede Patientens forståelse for efterlevelse af medicineringen Fælles vurdering af behandlingen og evt. yderligere kvalmeprofylaktiske tiltag Smertebehandling De fleste cancerpatienter oplever at have smerter på et tidspunkt i løbet af deres sygdom. Baggrunden for smerterne, smertetypen og intensiteten af smerterne kan være meget forskellig. En tidlig smertediagnose vil være godt for patienten og patienten bør tilbydes en effektiv behandling, hvor mange valgmuligheder er til stede. Indføjelse af smertebehandling i patientens omsorgsplan er vigtig for patientens trivsel under behandlingen Hårtab (alopecia) Hårtab som følge af kemoterapi er en problematisk bivirkning for mange patienter. Der findes nogle profylaktiske behandlinger/tiltag mod hårtab, men resultaterne er ikke de bedste, hvorfor det er vigtigt, at patientens omsorgsplan omhandler dette problem Slimhindepåvirkning (mucositis) Både kemoterapi og stråleterapi kan påvirke patientens slimhinder. Slimhindepåvirkningen omhandler alle slimhinder og kan derfor medføre dels smerter, dels infektioner i mund, næse, mavetarmkanal og urinveje. Slimhindepåvirkning influerer i høj grad på patientens livskvalitet, idet indtagelse af føde besværliggøres af smerter og smagsforstyrrelse, synkebesvær og fordøjelsesbesvær. Patientens omsorgsplan bør indeholde forslag til infektionsprofylakse og smertelindring for slimhinder Diarré Diarré i forbindelse med cancer, infektion og/eller cancerbehandling er en alvorlig tilstand. Diarré kan optræde som en bivirkning til både lægemiddelbehandling og stråleterapi, men også opstå som en del af sygdommen. Udredning af årsagen til diarré er vigtig og betingelsen for korrekt behandling. Ubehandlet diarré kan lede til tiltagende elektrolytforstyrrelser, udtørring og træthed/svaghed hos patienten. En plan for diarrébehandling er derfor velplaceret i patientens omsorgsplan Ernæringsrådgivning Alle cancer patienter går ned i vægt som følge af sygdommen. De mange bivirkninger, som behandling af canceren giver (kvalme, opkastning, slimhindepåvirkning, diarre m.m.), bidrager til 16

17 yderligere vægttab, hvilket kan forværre patientens chancer for en succesfuld behandling. Alle deltagere i behandlingsteamet rundt patienten bør derfor have fokus på patientens ernæringstilstand og fødeindtagelse. Ernæringsrådgivning er vigtig, dels for at højne patientens bevidsthed om ernæringens betydning, dels for at finde frem til den optimale kostsammensætning for den enkelte patient. Rådgivningen bør indgå o plejeplanen og følges op gennem behandlingsforløbet, idet patienten kan opleve forskellige tilstande med uens ernæringsbehov. Skriftlig information og nedskrevne aftaler vil lette efterlevelsen for både patienten og for de pårørende eller udefra kommende hjælp i hjemmet Hudpåvirkning Kemoterapi kan forårsage lægemiddelrelaterede hudreaktioner (adverse drug reactions (ADR)). Den kliniske farmaceut bør kende disse reaktioner og komme med forslag til behandling af huden. Forebyggendebehandling mod hudreaktioner er vigtig og bør indgå i patientens plejeplan Træthed/Fatigue Træthed også kaldet fatigue er den hyppigste og mest besværende bivirkning ved alle cancersygdomme. Trætheden påvirker patientens livskvalitet både fysisk og psykisk. Fatigue forstærkes af co-morbiditeter samt ved smerter, indsovningsbesvær, depression, angst og diarré. Risiko for udvikling af fatigue er stigende med alderen og størst hos kvinder. Årsagen til udvikling af fatigue er ukendt og der findes ingen fungerende accepteret behandling. Let fysisk aktivitet og behandling af sygdomssymptomer kan medvirke til en forbedring af træthedstilstanden. Udvikling af fatigue påvirker ikke kun patientens livskvalitet, men kan medføre erhvervsmæssige og økonomiske problemer for patienten Tumorrelateret osteoporose Patienter med cancertumorer remmes hyppigere af osteoporose en alderstilsvarende individer. Cancersygdommen og dens behandling forstyrrer balancen mellem opbygning og nedbrydning af benmasse med tab af benmasse til følge. Den osteoporose, som kan opstå i forbindelse med behandling af cancersygdomme, er med den forbedrede cancerbehandling blevet en langtidskomplikation for patienten. Regelmæssig screening af patientens, knogleintensitet, tidlig start af passende forebyggende behandling samt livsstilsforandring indeholdende sund kost, fysisk aktivitet, tilskud af kalcium og D-vitamin, kan betragteligt øge livskvaliteten for patienten tumorrelateret trombose profylakse og behandling. Det er velkendt at cancerpatienter har en øget risiko for udvikling af tromboemboliske (VTE) komplikationer. Kombinationen mellem cancersygdommen og valget af behandling (kirurgi, behandling med hormoner/kemoterapi) har en afgørende rolle for patofysiologien ved tumorrelateret TVE. Profylaktisk behandling mod udvikling af VTE vil signifikant forbedre muligheden for patientoverlevelse, men det er endnu ikke klarlagt hvilke patientgrupper der har størst risiko for udvikling af TVE. Kliniske studier har vist at profylakse gennem langtidsbehandling med lav-molekylær heparin (LMWH) er langt overlegen behandling med k- vitamin antagonister. For visse patienter med klar øget risiko f.eks. Indlagte/sengeliggende patienter, er der udarbejdet særlige profylakse rekommandationer Tumorlyse - profylakse og behandling Tumorlyse syndrom (TLS) er en potentiel livstruende komplikation ved behandling af tumorer, så som nyresvigt og hjertearytmi. TLS er en metabolisk betegnelsen for en metabolisk forstyrrelse forårsaget af hurtig cellenedbrydning og massiv frisættelse af intracellulært materiale indenfor et kort tidsrum. 17

18 Compliance/medicinefterlevelse i forbindelse med per oral cytostatika behandling. Gennem de senere år er per oral cancerbehandling blevet mere hyppig. Per oral behandling strækker sig ofte over meget lang tid, op til flere år. Denne behandlingsform kræver stor forståelse for overholdelse af behandlingen fra patienternes side for, at det ønskede resultat opnås. Behandlingsefterlevelsen påvirkes af mange faktorer og et multiprofessionelt samarbejde er vigtigt. Den onkologiske farmaceut kan her spille en afgørende rolle gennem faglig information, medicineringsplan og støtte af patienten ved konsultationer Ukonventionel cancerbehandling En opgave for den onkologiske farmaceut i forbindelse med cancerbehandling kan være, at fremskaffe og formidle rådgivning i forbindelse med alternativ/ukonventionel cancerbehandling. Den ukonventionelle behandling kan omfatte behandlingsform og anvendelse med midler, som ikke er godkendt til cancerbehandling, men hvis videnskabelige værdi bør prøves og vurderes. Anvendelsen og vurderingen af den ukonventionelle behandling skal ske for at beskytte patienten mod, dels sygdomskomplikationer, dels charlataneri, og interaktioner med godkendt igangværende behandlingsterapi skal undersøges og udelukkes. En vigtig opgave for den onkologiske farmaceut er at påpege vigtigheden af den etablerede behandlingsterapi for patienten der har et ønske om, at gøre noget for sin sygdom og sundhed, ved at indlede alternativ behandling. Farmaceuten bør spørge ind til årsagen til patientens ønske om alternativ behandling Homøopati Homøopati er en holistisk form for terapi som blev etableret for cirka 200 år siden af lægen Samuel Hahnemann. Terapien baseres på loven/filisofien om: Simillia simlibus curentur. Ifølge filosofien doseres en potent substans (opløst og fortyndet jf. angiven specifikation) til patienten. Substansen vil hos en frisk person kunne give sygdomsymptomer, tilnærmelsesvis svarende til patientens (simillimum). Patientens sygdomssymptomer betragtes som en manifestation af ubalance i den vitale kraft. Såvel fysiske som emotionelle/mentale psykologiske og andre symptomer hos patienten, har afgørende betydning for valg af behandlingssubstans og bedømmelsen af helingsprocessen. Administrationen af den potentierede substans medvirker til genskabelse af vital kraft som medvirker til genoprettelse at ligevægt, hvilket aktiverer kroppens egen helingsproces. Helingsprocessen anses at kunne genoprette problemer på alle niveauer. Personer med overbevisning om den homøopatiske filosofis balancegenoprettelse via tilførsel af fortyndet aktiv substans, kan have glæde af behandlingen, men mange har ingen tiltro til, at den stærke fortynding af udgangsopløsning af aktiv substans indeholder middel, der kan tilføre kroppen behandling. Den klassiske homøopati, hvor simillimum gives som enkelt substans, kan inddeles således: Konstitutionel behandling: Homøopaten (læge eller praktiserende homøopat) betragter patienten forskellige symptomer, som en helhed. Patientens baggrundshistorie sammensættes med symptomer og resulterer i en efterfølgende udredning. Behandling med passende potent substans indledes - ved administration af substanser med høj potens gives sædvanligvis kun en dosis. Patientens respons mentalt, emotionelt og fysisk vurderes ved efterfølgende møder og helingsprocessen støttes løbende homøopatisk. Akut behandling Behandling af akut sygdom baseres på baggrund af en kortere baggrundshistorik ved anvendelse af 18

19 beskrevet gennemprøvet homøopatiske præparat anvendt ved de respektive sygdomme. Denne type behandling findes ofte beskrevne i håndbøger beregnet til egenomsorg. Kompleks homøopati adskiller sig fra ovenstående ved, at anvendelse af etablerede lavpotente substanser i sammenblanding. Blandingerne anvendes ofte ved almindelige medicinske indikationer Antroposofisk medicin Antroposofi betyder menneskelig visdom og Rudolf Stener ( ) anses som antroposofiens fader. Den antroposofiske medicin tager sit udgangspunkt i det menneskelige legeme og dets anatomi. Blandt de antroposofiske teorier fremføres at patientens tidligere liv influerer på aktuelle sygdomme samt at sygdomsprognosen afhænger af den karmiske skæbne. Den antroposofiske medicin anses af tilhængere at kunne komplettere eller helt erstatte konventionel behandling. Udøvere af antroposofisk behandling instituerer behandling bestående af, dels brugen af antroposofiske lægemidler, dels massage, fysiske øvelser og rådgivning. Antroposofiske lægemidler er ultrafortyndede substanser (i lighed med homøopati) og regnes for harmløse, med mindre terapien anvendes som erstatning for konventionel terapi. Cancer patienter behandles ofte med specialhøstet mistelten. Denne type behandling har ingen videnskabelig evidens. 19

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006

Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder. Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 Vejledning til kvalitetsstyringssystemer i Fyrværkerivirksomheder Sikkerhedsstyrelsen 4. maj 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Krav til kvalitetsstyringssystemet...2 Etablering

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring. Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Indholdsfortegnelse

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly)

BARDAHL KOBBERPASTA (uden bly) Udfærdigelsesdato: 18.12.2010 Revisionsdato: 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Produktkode: 72301/305 PR-nr.: 934541 Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Memo risiko analyse på deduster

Memo risiko analyse på deduster Memo risiko analyse på deduster To: All From: DEr CC: Date: January 6, 2015 Re: Risiko analyse på deduster. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Formål:... 2 Risiko analyse:... 2 Risiko resultater

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring Revideret oktober 2005 Den studerende udfører sygeplejeopgaver i forbindelse med medicingivning, parenteralernæring

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME, ETIKETTERING OG INDLÆGSSEDDEL Note: Produktresume og indlægsseddel vil muligvis blive ændret efterfølgende af den nationale myndighed, evt. i

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- for praktikdelen af portørernes basisuddannelse

- for praktikdelen af portørernes basisuddannelse Uddannelsesbog - for praktikdelen af portørernes basisuddannelse Navn: CPR.nr.: Adresse: Ansættelsessted: Indholdsfortegnelse FORMÅLET MED PRAKTIKKEN... 2 GENERELT OM PRAKTIKTIDEN... 2 A. GRUNDLÆGGENDE

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE

LINOLIEFERNIS M/TØRRELSE Udstedelsesdato: 30.08.2007 Revisionsdato: 28.04.2012 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: Produktidentifikator: Linoliefernis m/tørrelse PR-nr.: Ikke anmeldepligtig Relevante

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Rebild Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Rebild Kommune 10. april 2013 Sagsnr. 5-2210-12/1/ Reference DSP T 7222 7990 E nord@sst.dk 2012 Tilsynene i Rebild Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Citrus Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Citrus Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4-diklorbenzylalkohol

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22

Fysisk Adresse Yrittäjäkatu 22 SIKKERHEDSDATABLAD OPLYSNINGER OM KEMISKE DATA Dato: 17.2.2005 Tidligere dato: 08.11.2002 1. BESTEMMELSE AF DET KEMISKE PRODUKT OG PRODUCENTEN, IMPORTØREN ELLER ANDET FORETAGENDE 1.1 Bestemmelse af stoffet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 24. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Strepsils Jordbær Sukkerfri, sugetabletter 0. D.SP.NR. 01854 1. LÆGEMIDLETS NAVN Strepsils Jordbær Sukkerfri 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 2,4- diklorbenzylalkohol

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Kvalitetsstandard for Odder Kommune

Kvalitetsstandard for Odder Kommune Kvalitetsstandard for Odder Kommune Medicingivning / medicinadministration i hjemmesygeplejen 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvilket behov dækker ydelsen? 3. Hvad er formålet med 4. Hvilke aktiviteter

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm.

SIKKERHEDSDATABLAD. Sten Nielsen / Thøger Jokumsen. Nr. Stoffets navn Vægt CAS-Nr. Konc. Interval Fareklasse/Anm. Produkt: Stenca Pipe 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET OG LEVERANDØREN HANDELSNAVN: Stenca Pipe FABRIKSNR.: 2002/A PRODUKTTYPE: Rørisoleringsskåle Producent/Importør Stenca Trading A/S Adresse: Postnr./By DK-9220

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK

Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Side 1 af 11 Rammer Retningslinjer for praktikperioden på laborantuddannelsen - Laborant AK Efter laborantuddannelsens 3. semester skal den studerende i praktik. Praktikken foregår i en virksomhed jf.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 18. februar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Zaditen, øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 20678 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zaditen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 0,4 ml indeholder 0,138 mg

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Produkt- nr. : C 26524 Dags dato: 01.01.08 Identifikation af stoffet / præparatet og af virksomheden. Produktregistreringsnummer (PR-nr.

Produkt- nr. : C 26524 Dags dato: 01.01.08 Identifikation af stoffet / præparatet og af virksomheden. Produktregistreringsnummer (PR-nr. Handelsnavn: Kaiser Lacke Guld Hydro visk. 14s / 4mm 20 C fortynder = vand Produkt- nr. : C 26524 Dags dato: 01.01.08 Identifikation af stoffet / præparatet og af virksomheden Oplysninger om produktet:

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling

Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Hvorfor er det kun industrien der kan søge om indikationer? Begrænser RADS den frie ordinationsret? Ved RADS formand Svend Hartling Formål med RADS Danske Regioners bestyrelse nedsatte i efteråret 2009

Læs mere

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 18-01-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk

StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk 12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader

SIKKERHEDSDATABLAD. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG LEVERANDØREN 1/5 PR-nr. Ikke anmeldepligtig Anvendelse: Kantsamlinger og udspartlinger af Rigidur Fibergipsplader Emballage: 5kg papirsække Leverandør: Gyproc

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC

SIKKERHEDSDATABLAD 91/155/EEC 1. Identifikation af produktet og virksomheden HANDELSNAVN: Aktivator f. Sekundklæber vare nr. 16180 Anvendelse: Leverandør: Aktivator 100 til 300 +FL+HT+SQ+M+Plus METALINAS A/S, Sintrupvej 11 B, 8220

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed

Nanomaterialer på danske arbejdspladser. hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer på danske arbejdspladser hvor og hvordan? Kilde: Dansk Center for Nanosikkerhed Nanomaterialer EU Forslag til en definition et naturligt, tilfældigt opstået eller fremstillet materiale,

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note

Sikkerhedsdatablad. Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Ikke anmeldelsespligtig Udarbejdelsesdato: 16-04-2008 Revision: 16-04-2008 / HBN Erstatter den:

Læs mere

De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger

De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger ARBEJDSMILJØ De lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger Foto Yvonne Thomsen. Netop nu er det yderst aktuelt for alle dyreklinikker og dyrehospitaler at sætte ekstra fokus på arbejdsmiljøet. Blandt andet

Læs mere