Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE:"

Transkript

1 Dansk Dermatologisk Selskab EMNE: Udredning og behandling af patienter med atopisk dermatitis. FORFATTERE: Mette Deleuran,(formand for udvalget), Berit Carlsen (repræsentant for og udpeget af YD), Simon Francis Thomsen (repræsentant for YD), Elisabeth Holm (repræsentant for speciallægepraksis og udpeget af DDO), Charlotte Mørtz og Christian Vestergaard (repræsentanter for hospitalssektoren). KONTAKTPERSON: Mette Deleuran, INDHOLDSFORTEGNELSE: Målgruppe: Dermatologer og uddannelsessøgende læger indenfor det dermato-venerologiske speciale, samt læger indenfor andre specialer, med særlig interesse for dermatologi.

2 BAGGRUND: Atopisk dermatitis er en kronisk, eller kronisk tilbagevendende, eksemsygdom og en af de hyppigste hudsygdomme i Danmark. Incidensen i Danmark har været støt stigende gennem de sidste 50 år men ser nu ud til at flade ud. Lignende stigninger er fundet i det øvrige EU (2). Sygdommen debuterer i de tidlige barneår: 60% inden for 1-1½ leveår; hovedparten inden for de første 5 leveår. Omkring 10% debuterer efter 5 års alderen. Debut i voksenalderen er sjælden % har recidiverende eksem eller mere persisterende, kronisk sygdom; eventuelt med persistens ind i voksenalderen. Hovedparten har mild-moderat sygdom med aftagende sværhedsgrad de første leveår. Den præcise patogenetiske mekanisme for atopisk dermatitis er ikke klarlagt, men flere faktorer gør sig gældende: en Th2 polarisering af immunresponset med deraf følgende øget produktion af IgE, en defekt hudbarriere, der hos ca. 1/3 skyldes en mutation i genet, der koder for overfladeproteinet filaggrin, samt en øget mængde af IgE-medierede allergier. Atopisk eksem er associeret til IgE produktion, astma bronkiale, allergisk rhino-konjunktivitis, type I hypersensibilitet samt primært i voksenalderen med kontakteksem og håndeksem af både den allergiske og irritative type. Op til 70% af børn med svær atopisk dermatitis udvikler astma sammenlignet med 20-30% af børn med mild atopisk dermatitis. Ca. 30% udvikler allergisk rhinoconjunktivitis. Målene for behandling af atopisk dermatitis er: 1) Kontrol af akutte tilfælde med opblussen 2) Vedligeholdelsesbehandling når huden er i ro 3) Behandling af komplikationer, f.eks. infektioner 4) Uddannelse af patienten og patientens familie til at håndtere sygdommen og dens behandling, således at livskvaliteten øges. Behandlingen kan være topikal, systemisk eller begge dele, afhængigt af sværhedsgraden samt kontrol af forværrende faktorer (3, 4). FORVÆRRENDE FAKTORER Flere faktorer kan have indflydelse på det kliniske forløb af atopisk eksem og betydningen heraf bør vurderes ved den primære konsultation samt ved persisterende eksem / svigtende eller manglende behandlingseffekt. Irritanter

3 Atopisk eksem tredobler risikoen for håndeksem, der typisk udvikles i tidlig voksenalder. Patienter med atopisk eksem har en nedsat tolerance over for irritanter på grund af øget permeabilitet, nedsat tærskel for udvikling af inflammation og øget reaktivitet i huden ved udsættelse for irritanter. Samtidig forekomst af filaggrin null mutationer forværrer disse faktorer og øger risikoen for irritativt kontakteksem yderligere. Hyperreaktiviteten er både til stede i klinisk normal hud og tør hud. Ved mistanke om betydende irritativ påvirkning bør eksponeringer identificeres (fx vådt arbejde, handskebrug, hyppig håndvask og desinfektion, kontakt med detergenter og olie, mekaniske påvirkninger, uld og grove tekstiler). Påvisning af filaggrin null mutationer kan understøtte patient compliance til undgåelse af våde erhverv (5, 6). Infektioner Op mod 90 % af patienter med atopisk eksem er koloniserede med S. aureus. Såvel læsionel som non-læsionel hud kan være koloniseret. Koloniseringsraten og -densiteten samt kolonisering med superantigen-producerende stammer af S. aureus er korreleret med sygdommens sværhedsgrad og persisterende inflammation. Patienter med atopisk dermatitis har en øget tendens til at udvikle disseminerede virale infektioner i huden, hvoraf dissemineret infektion med Herpes simplex Virus (eczema herpeticum) og pox virus forårsagende Molluscum contagiosum er de vigtigste. Svær og ubehandlet atopisk dermatitis, head-and-neck dermatitis, tidligere eczema herpeticum og herpes simplex infektion samt filaggrin-mutationer øger risikoen for eczema herpeticum. Sensibilisering over for Malassezia ses hos patienter med head-and-neck dermatitis. Koloniseringsdensiteten af Malassezia er ikke øget. Eradikation er korreleret med bedring af eksem og nedsat forbrug af lokalsteroid, men fuldstændig eradikation er dog ofte ikke mulig, da Malassezia er en del af normalfloraen. Ved mistanke om betydende infektion bør der foretages relevant mikrobiologisk diagnostik (7). Fødevarer (9-11) Blandt patienter med atopisk dermatitis forekommer fødevareallergi hyppigst hos små børn (< 6 år) med moderat til svært eksem, mens reaktioner på fødevarer yderst sjældent debuterer hos større børn og voksne. En dansk populationsbaseret undersøgelse viste, at 14.8 % af børn mellem 0 og 6 år med atopisk dermatitis havde fødevareallergi. Undersøgelsen viste samtidig, at blandt børn med fødevareallergi havde 90 % atopisk dermatitis.

4 De hyppigste fødevareallergener hos børn er mælk, æg, peanut, hasselnød samt fisk (8, 9). En klinisk relevant reaktion på fødevareallergener viser sig langt oftest som en straksreaktion, hvor barnet kan udvikle urticaria, astma, rhinitis eller mavesymptomer og evt. Anafylaksi, mens det spiser, mens senere aktivering af selve eksemet ikke er overbevisende dokumenteret. I litteraturen beskrives isoleret senreaktion med eksem hos ca. 12% af børn med atopisk dermatitis (10). Udredning for fødevareallergi hos børn under 6 år med AD skal altså således primært ikke gennemføres af hensyn til eksemets udbredelse eller sværhedsgrad, men fordi det er vigtigt at erkende en komplicerende fødevareallergi for at undgå alvorlige straks allergiske reaktioner, herunder anafylaksi. Alle børn under 6 år bør vurderes for en eventuel komplicerende fødevareallergi, specielt børn med moderat til svært eksem, behandlingsrefraktært eksem, eller anden samtidig atopisk sygdom. Hvis der er begrundet mistanke bør der foretages allergi udredning. Diagnosen fødevareallergi stilles ved dobbelt blind placebokontrolleret fødevareprovokation (DBPCFC) eller åben kontrolleret fødevareprovokation. Hudpriktest med friske fødevarer og specifikke IgE målinger angiver sensibilisering, men kræver provokation med henblik på om sensibiliseringen er klinisk relevant. Udredning af fødevareallergi herunder provokationer foregår under anafylaksiberedskab. Provokationen er gold standard for diagnosen fødevareallergi, men er også vigtig for bestemmelse af tærskelværdi, indikation for Adrenalin-pen, rådgivning af familierne. Børnene skal følges med vurderinger og evt. re-provokationer, idet mange vil vokse sig fra deres fødevareallergi (udvikle tolerans) dette gælder primært for mælk og æg (9, 10). Luftbårne allergener. Aeroallergeners betydning for forværring af atopisk dermatitis diskuteres. Hos enkelte børn kan specielt husstøvmider forværre eksemet, ellers har aeroallergener overvejende betydning for komplicerende astma eller allergisk rhinoconjunctivitis (1). Kontaktallergener. Type IV hypersensibilitet er lige hyppigt blandt patienter med og uden atopisk eksem, trods eksperimentelt nedsat evne til at udvikle type IV hypersensibilitet blandt patienter med atopisk dermatitis. Dette gælder også børn. De hyppigste allergier blandt voksne er metaller, parfume og konserveringsmidler og blandt

5 børn nikkel, kobolt og parfume. Omkring 25% af alle voksne patienter med atopisk eksem har samtidig kontaktallergi. Der er en positiv sammenhæng mellem sværhedsgrad og varighed af atopisk eksem og forekomsten af type IV hypersensibilitet. Ved mistanke om kontaktallergi bør patienten undersøges med epikutantestning. Særlig opmærksomhed henledes på, at også børn med atopisk eksem udvikler kontaktallergier og relevant testning bør gennemføres ved manglende fremgang trods relevant behandling (11, 12). Krads, stress og sved. Kløe og heraf følgende krads, fører til ødelæggelse af hudbarrieren med frigivelse af pro-inflammatoriske cytokiner og sekundær inflammation, men også frigørelse af intracellulære antigener fra epidermale keratinocytter. Vedvarende psykologisk stress forværrer permeabiliteten i hudbarrieren via hæmning af syntesen af ceramider, cholesterol, frie fede syrer og ændring af corneodesmosomer, og kan forværre atopisk eksem. Stressreduktion forbedrer de kutane manifestationer. Sved forværrer både kløe og selve eksemet, sidstnævnte formentlig på grund af øget transepidermalt vandtab (13). BEHANDLING. Svær behandlings refraktær AD Moderat til svær AD Sygdoms intensitet Systemisk behandling/uv behandling Moderat til højpotente lokalsteroider og/eller TCI. Ved remitterende AD evt. proaktiv behandling Mild til moderat AD Tør hud Lav til moderat potente lokalsteroider og/eller topikale calcineurin inhibitorer. Basis behandling med hudpleje, identifikation og håndtering af uspecifikke og specifikke udløsende faktorer Vask Afvaskning af huden såvel mekanisk som ved brug af antiseptiske midler såsom klorhexidinholdig sæbe kan nedbringe antallet af bakterier på huden. Det anbefales at vaske huden dagligt ved tempereret badevandstemperatur i et begrænset tidsrum og evt. under samtidig brug af badeolie for at mindske udtørring af huden. Man skal dog være opmærksom på, at sæbe samt flere antiseptiske midler er lokalirriterende, hvilket i sig selv kan have en

6 forværrende effekt på eksemet, og at eksempelvis klorhexidin kan være sensibiliserende. En systematisk gennemgang af randomiserede undersøgelser af afvaskningsmetoder til at nedbringe stafylokokker på huden hos patienter med atopisk eksem har ikke kunnet dokumentere klinisk betydende effekt af disse manøvrer, men dette kan dog skyldes dårlig kvalitet af de inkluderede studier (14). Ved kliniske tegn på inficeret eksem kan administration af kaliumpermanganatopløsning (rødt bad) medvirke til ophelingen af eksemet. Vigtigheden af anvendelse af fugtighedscreme som angivet nedenfor, efter bad, kan ikke understreges nok. Lokalbehandling med fugtighedscremer Anvendelse af fugtighedscreme kan bibeholde en vis grad af hydrering af stratum corneum, idet cremen lægger sig som en beskyttende og okkluderende barriere over huden, hvilket mindsker fremkomsten af mikrofissurer og forebygger kløe (15). Cremer med et moderat til højt fedtindhold er at foretrække frem for cremer med højt vandindhold, ligesom cremer uden parfume anbefales for at mindske risikoen for kontaktallergi. Der er ikke sikker dokumentation for forskel i virkningseffekt af de enkelte fugtighedscremer, ej heller bedre effekt af cremer indeholdende adjuverende faktorer såsom eksempelvis ceramid, og derfor er patientpræference den vigtigste faktor for valg af fugtighedscreme (16). Cremen skal appliceres op til flere gange dagligt og navnlig indenfor få minutter efter bad, hvor det hydrerede stratum corneum har øget penetration. Den mængde creme der kræves, for at opnå et signifikant klinisk respons er stor, hvilket gør, at mange patienter underdoserer mængden af anvendt creme. Fugtighedscreme anbefales som eneste behandling af tør hud/mildt eksem samt som adjuverende behandling af moderat til svært eksem. Anvendt som adjuverende behandling har fugtighedscreme vist sig at kunne reducere behovet for, samt muligvis øge responset på behandling med topikale glucokortikoider (15). Ydermere kan hyppig anvendelse af fugtighedscreme på ophelet eksem nedsætte risikoen for genopblussen. Til tørre kroniske og kløende eksemer kan fugtighedscreme suppleres med anvendelse af tjæresalve. Det er muligt i henhold til servicelovens 41 at søge om økonomisk dækning af udgifter til fugtighedscremer. Behandling med topikale glucokortikoider Topikale glucokortikoider er førstevalg til behandling af moderat til svært eksem (17). Glucokortikoider inddeles i mildt, middelstærkt, stærkt og meget stærkt virkende præparater (gruppe I-IV). De fleste børn med atopisk eksem kan behandles effektivt med gruppe I-II, og voksne med gruppe II-III. Gruppe I-II anvendes fortrinsvis i ansigtet, axiller, lyskeregioner og ano-

7 genitalområdet, mens gruppe II-III anvendes på den øvrige del af kroppen. Gruppe IV præparater er sjældent indiceret til patienter med atopisk eksem (18). Den nødvendige mængde creme kan udregnes efter reglen om en fingerspidsenhed, hvilket svarer til den mængde af præparatet, der kan ligge på pegefingerens yderste led. Det hudareal der kan dækkes sufficient af én fingerspidsenhed svarer til begge håndflader. Ved korrekt instruktion af patienter, og navnlig forældre til småbørn med atopisk eksem, kan risikoen for bivirkninger mindskes betydeligt, ligesom tilfælde af genopblussen kan forebygges. Til den akutte behandling af eksem er der ikke dokumentation for en væsentlig bedre effekt af at påsmøre præparaterne mere end én gang dagligt (19). Ligeledes er kortvarig behandling med potent præparat ligeså effektivt som længerevarende behandling med mildt til moderat virkende præparat og medfører formentlig mindre risiko for bivirkninger. Den akutte behandling af opblussen bør strække over 1-2 uger, hvorefter overgås til vedligeholdelsesbehandling. Ved svært eksem kan det dog være påkrævet med daglig påsmøring i en længere periode, men ved manglende klinisk respons efter 3 måneder, bør systemisk behandling overvejes. Hudkløe udgør formentlig den vigtigste parameter for monitorering af sygdomsaktiviteten. Overgang til vedligeholdelsesbehandling skal derfor ikke foregå før hudkløen er under kontrol. Dette sker bedst i form af sjældnere applikation af samme præparatet, eksempelvis to gange ugentligt, på tidligere afficerede områder, såkaldt proaktiv behandling, i modsætning til reaktiv behandling hvor behandlingen afbrydes, når eksemet er bragt i ro, (20)genoptages ved opblussen. Sidstnævnte strategi medfører en større risiko for genopblussen samt anvendelse af en mængde topikalt steroid, der samlet set er større end ved den proaktive behandlingsstrategi målt over det samlede sygdomsforløb. Salver medfører sandsynligvis en hurtigere opheling af aktivt eksem end cremer, navnlig ved tørre eksemer, men kan være kosmetisk generende. Der er ikke forskel på effekten af de forskellige præparater indenfor samme styrkegruppe. Topikale glucokortikoider indeholdende anti-infektiva kan anvendes til inficeret eksem, men brugen bør begrænses af hensyn til resistensudvikling og risiko for sensibilisering. Der er ikke sikker dokumentation for en bedre effekt af kombinationspræparater frem for steroidpræparater alene til behandling af inficeret eksem. Ved langvarig brug af topikale steroider kan udvikles tilvænning til behandlingen (takyfylaksi), hvilket indebærer, at eksemet responderer dårligere og dårligere på samme præparat, i hvilken situation skift til andet præparat i samme styrkegruppe anbefales. Kontaktallergi overfor glucokortikoider samt indholdsstoffer udgør en risiko, som skal overvejes som differentialdiagnose ved uforklaret svær opblussen af sygdommen, eksempelvis efter præparatskift.

8 Topikale calcineurin inhibitorer (TCI) Der er 2 indregistrerede calcineurinhæmmere på det danske marked til lokal behandling af AD: tacrolimus salve og pimecrolimus creme. Begge præparater er indregistrerede til brug hos patienter over 2 år, og er vist at være mere effektive end placebo i kliniske studier (21, 22) Tacrolimus er indregistreret i en 0,03% salve til børn og en 0,1% salve til voksne. Tacrolimus virkning er at sammenligne med et middelstærkt lokal steroid, mens pimecrolimus creme 1% er mindre potent. TCI har anti-inflammatoriske effekter, men virkningsmekanismen er anderledes end steroidernes. Fordelen ved TCI er, at de ikke inducerer hud atrofi. De er derfor velegnede til proaktiv langtidsbehandling, og der foreligger studier vedrørende brug af tacrolimus salve 2 gange ugentligt til både børn og voksne i op til et år. Studierne viste at antallet af episoder med opblussen af eksemet blev nedsat og tiden til opblussen blev forlænget signifikant (23, 24). Der foreligger også et studie, der beskriver behandling efter behov med pimecrolimus creme i op til 6 måneder (21). Den væsentligste bivirkning ved TCI er en kortvarig, sviende og brændende fornemmelse i huden, der varer op til en time, men forsvinder indenfor den 1 uges brug. Kliniske og prækliniske data indicerer ikke, at der er øget forekomst af lymfomer eller non melanom hudcancer ved brug af produkterne (25-27), men da brug af TCI per oralt viser øget forekomst af non melanom hudcancer anbefales solbeskyttelse så længe, der behandles med topikale TCI. I sommeren 2012 modtog alle dermatologer i EU et brev fra producenten af tacrolimus salve, hvor man kunne blive i tvivl om der alligevel var nye data vedrørende malignitetsudvikling ved langvarig brug af TCI. Brevet byggede imidlertid ikke på andre informationer end de ovenfor nævnte, og ændrer derfor ikke på brugen af produkterne. Behandling med TCI er second line i forhold til lokal steroid, og er særligt velegnet til sarte hudområder som ansigt og hudfolder, hvor risikoen for hudatrofi er større. Lysterapi. Da de fleste patienter med atopisk eksem (AE) bedres om sommeren pga. solens UV bestråling, er kunstige UV-behandlinger introduceret i behandlingen af AE. Lysterapi må ikke stå alene, men skal som altid indgå i en overordnet behandlings plan. Hos voksne kan det tilbydes som en sekundær behandling, hvor det hos børn kun skal introduceres, når sygdommen: er svær når andre behandlingsmuligheder ikke har hjulpet tilstrækkeligt når patients livskvalitet er betydelig reduceret. Barnet skal være stort nok til at kunne koorporere til behandlingen.

9 UV-behandling pauseres, hvis patient s hud er moderat til svær inficeret. Der findes forskellige UV-apparater til behandling af atopisk eksem, som inddeles efter deres spektra af bølgelængder: Bredspektret UVB: Smalspektret UVB TL01: UVA1 : Evt i kombination med psoralen (PUVA) nm nm nm Som regel er UV behandling ikke indiceret i den akutte fase af atopisk eksem, men bør primært anvendes til kronisk, kløende licheniceret eksem. Dog kan UVA anvendes i den akutte fase. Dvs. patienten kan starte med UVA behandling og i en roligere fase skifte til UVB (27). Der skal føres eksakt dokumentation over behandlinger (dato, tid, Joule), og behandlingseffekten bør monitoreres løbende, da lysbehandling øger risikoen for NMSC, melanom og photo ageing. Topikale steroider og fugtighedscremer bør anbefales i starten af lysterapi for at undgå opblussen, hvorimod topikale immunmodulerende behandlinger som pimecrolimus og tacrolimus bør undgås. Systemisk immunhæmmende terapi For alle nedenstående behandlingsmuligheder gælder det, at erfaring med brug af præparaterne og regelmæssig kontrol af patienten, både klinisk og biokemisk, er afgørende for at sikre gode patientforløb. Der behandles med laveste effektive dosis. Behandling af børn med systemisk immunhæmmende terapi bør kun foretages af specialister med særlig erfaring på området. Systemisk terapi kan ikke stå alene, og alle patienter skal fortsætte med daglig fugtighedspleje af huden og supplere med lokal steroid og/eller calcineurin inhibitor ved behov. Orale glucocorticoider Har været anvendt i mange år til behandling af AD. Der findes ingen kontrollerede undersøgelser vedrørende effekten af behandlingen, men lang klinisk erfaring har demonstreret god effekt. Systemiske steroider har en uheldig risk/benefit ratio og bivirkningsprofilen begrænser brugen af præparaterne. Anbefalinger Kort tids behandling (mindre end 1 måned) af svær akut opblussen af sygdommen kan overvejes i særlige tilfælde. Dosis justeres efter patientens vægt.

10 Langtidsbehandling frarådes, og man bør overveje om patienten har behov for anden systemisk terapi ved kronisk, svær AD. Evt. kan der gives kortvarigt systemisk steroid under udtrapning kombineret med anden immunhæmmende terapi i starten af en behandling med f.eks. azathioprine eller methotrexate indtil det sekundære præparat har fuld effekt efter ca. 8 uger. Cyclosporin A Mange kontrollerede kliniske undersøger viser effekt af dette præparat sammenlignet med placebo, og flere metaanalyser har bekræftet denne effekt (28). Der foreligger undersøgelser af både børn og voksne behandlet med præparatet. Effekten er hurtigt indsættende og behandlingen kan derfor anvendes ved akut svær forværring af sygdommen. Der er imidlertid også hurtigt recidiv efter seponering af behandlingen. Dosis udregnes ud fra patientens idealvægt. Anbefalinger Cyclosporin kan anvendes til svær, akut og kronisk AE hos både børn og voksne. Dosis mellem 2,5 og 5 mg/kg/dag fordelt på 2 doser. Ved effekt trappes ned til laveste effektive dosis. Kombination af cyclosporin A og lysterapi bør undgås pga. risiko for hud karcinomer. Den nefrotoksiske effekt af behandlingen begrænser langtidsbrugen af præparatet, men enkelte patienter tåler længerevarende behandling med lav dosis. Methotrexate (MTX) Enkelte kontrollerede undersøgelser og klinisk erfaring viser effekt af MTX behandling ved AD (29, 30). Bivirkningsprofilen er velkendt fra langtidsbehandling af patienter med andre dermatologiske lidelser og bindevævssygdomme. Præparatet har også været anvendt til andre lidelser hos børn igennem mange år. Anbefalinger

11 Kan anvendes som en alternativ systemisk terapi til både børn og voksne med svær, kronisk, AD. Dosis voksne: 5-25 mg 1 gang ugentligt. Dosis børn: 0,3-0,6 mg/kg 1 gang ugentligt. Max dosis bør dog ikke overstige 25 mg. Der suppleres med folinsyre som anbefalet til psoriasis. Præparatet er teratogent og både mænd og kvinder bør anvende sikker antikonception. Azathioprine Har været anvendt i mange år i Danmark og andre europæiske lande til behandling af AD. Enkelte kontrollerede kliniske studier og retrospektive data viser effekt at præparatet (30, 31). Screening af TPMT (thiomethylpurintransferase) aktivitet kan forudgå start på behandlingen. Ved lav enzym aktivitet reduceres dosis. Alternativt kan behandlingen startes med en lav testdosis, f.eks. 50 mg dagligt i en uge til en voksen patient efterfulgt af kontrol af blodprøver. Hvis disse er normale kan dosis øges. Fuld effekt kan først forventes efter ca. 8 ugers behandling. Præparatet egner sig derfor ikke til akut terapi af svær forværring af eksem. Der er let øget risiko for hud karcinomer hos patienter behandlet med azathioprin, især hos patienter med solskadet hud. Anbefalinger Azathioprin kan anvendes til svær, kronisk AD hos både børn og voksne. Anbefalet dosis mellem 1 og 3 mg/kg/dag fordelt på 2 doser. Mycophenolat mofetil (MMF) Ukontrollerede kliniske data og kasuistiske rapporter viser effekt af MMF ved AD hos både børn og voksne (32). Anbefalinger Præparatet kan forsøges anvendt som third line terapi, ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger af andre systemiske, immunsupprimerende behandlinger.

12 Præparatet er teratogent og kvinder i fertil alder bør anvende sikker antikonception. Biologisk behandling Der foreligger en del kasuistiske meddelelser og pilotstudier vedrørende anvendelse af forskellige biologiske behandlinger til patienter med AD. Ingen af præparaterne er indregistreret til brug ved AD. Nedenfor nævnes kun de mest anvendte behandlinger og de behandlinger der har vist effekt i pilot studier. Omalizumab (anti-ige antistof) Præparatet er indregistreret til svær, allergisk astma, og en række kasuistiske meddelelser og pilotstudier har tidligere indiceret, at der kunne være en vis effekt af Omalizumab behandling til svær AD. Et nyligt publiceret dobbeltblindt, placebokontrolleret studie inkluderende 20 patienter viste imidlertid ingen signifikant effekt at behandlingen sammenlignet med placebo (33) Alefacept (LFA-3 fusionsprotein) Et åbent studie inkluderende 10 patienter, der ikke responderede på lokal behandling blev behandlet i 12 uger med injektion Alefacept 15 mg subkutant 1 gang ugentligt. Alle patienter havde signifikant effekt af behandlingen (34).. Rituximab (anti CD20 antistof) Et åbent studie inkluderende 6 patienter, der ikke responderede på lokal behandling blev behandlet med injektion Rituximab 1000 mg intravenøst 2 gange med 14 dages interval. Alle patienter havde signifikant effekt af behandlingen efter 4-8 uger (34). Anbefaling Hos patienter med svær, behandlingsrefraktær, atopisk eksem, hvor alle gængse behandlinger har været prøvet eller hvor der er kontraindikation overfor disse, kan man overveje at prøve behandling med Alefacept eller Rituximab. Da patienterne, der blev inkluderet i ovenstående studier med de 2 præparater var naive, hvad angår systemisk immunhæmmende behandling, må man

13 derfor forvente, at disse patienter havde en bedre chance for respons end patienter, der har prøvet mange forskellige systemiske behandlinger. Eksemskoler Alle de dermatologiske afdelinger i Danmark tilbyder forskellige undervisningstiltag for patienter med AD. Det anbefales at kontakte nærmeste afdeling for yderligere information om form og indhold. Studier viser at strukturerede, multidisciplinære undervisningsprogrammer kan øge viden om sygdommen, nedsætte sygdomsaktiviteten samt øge forældres evne til at håndtere sygdommen hos deres børn (35, 36). Alternativ behandling Området er meget grundigt undersøgt i den nye europæiske guideline vedrørende behandling af AD publiceret i 2012 (37, 38). Der er ikke fundet tilstrækkelig evidens for effekt af behandling med essentielle fede syrer, phytoterapi, kinesisk urtemedicin, akupunktur, autolog blodtransfusion, bioresonans, homeopati, og salt bade. Der er præliminære data der tyder på at brug af vitamin D og E tilskud kan være gavnligt i behandlingen af AD.

14 APPENDIX I U.K. Working party kriterier for atopisk dermatitis Kløende hududslæt Samt mindst 3 af nedenstående Debut før 2 års alderen Anamnese med eksem i bøjefure Tør hud Astma eller allergisk rhinitis (eller atopisk sygdom hos første grads slægtninge hvis barnet er under 4 år) Synligt eksem I bøjefurer (eller på kinder og/eller ansigt hvis barnet er under 4 år)

15 APPENDIX II Hanifin & Rajka kriterier for atopisk dermatitis 3 eller flere hovedkriterier Kløe Typisk morfologi og fordeling (lichenisering omkring bøjefurer hos voksne/ involvering af ansigt og strækkesider hos småbørn) Kronisk eller kronisk intermitterende dermatitis Atopi hos patienten eller familie (astma, allergisk rhinitis, atopisk dermatitis) Plus 3 eller flere bikriterier Startet i en tidlig alder Tendens til hudinfektion (specielt staphylococcus aureus og herpes simplex)/ svækket cellemedieret immunitet Tendens til uspecifikt hånd- eller fodeksem Tilbagevende concunctivitis Intolerans mod uld og lipid solvents Kløe ved sved Fødevareintolerans Forløbet påvirkes af miljømæssige/ emotionelle faktorer Xerosis Ichthyosis/ palmar hyperlinearitet/ keratosis pilaris Eksem omkring brystvorten Cheilitis Dennis-Morgan fure Mørk pigmentering omkring øjnene Bleghed eller erytem i ansigtet Pityriasis alba Tværgående furer på halsens forside Forværring perifollikulært Hvid dermografisme Positiv priktest (Type I allergi) Høj serum IgE Keratoconus Anterior subkapsulær cateract

16 Referencer Publikationer 1. Akdis CA, Akdis M, Bieber T, Bindslev-Jensen C, Boguniewicz M, Eigenmann P, et al. Diagnosis and treatment of atopic dermatitis in children and adults: European Academy of Allergology and Clinical Immunology/American Academy of Allergy, Asthma and Immunology/PRACTALL Consensus Report. Allergy Aug;61(8): PubMed PMID: Olesen AB, Bang K, Juul S, Thestrup-Pedersen K. Stable incidence of atopic dermatitis among children in Denmark during the 1990s. Acta dermato-venereologica. 2005;85(3): PubMed PMID: Bieber T. Atopic dermatitis. N Engl J Med Apr 3;358(14): PubMed PMID: Epub 2008/04/04. eng. 4. Eller E, Kjaer HF, Host A, Andersen KE, Bindslev-Jensen C. Development of atopic dermatitis in the DARC birth cohort. Pediatric allergy and immunology : official publication of the European Society of Pediatric Allergy and Immunology Mar;21(2 Pt 1): PubMed PMID: Schnuch A, Carlsen B. Genetics and individual predispositions of individuals with atopic dermtitis. In: Johansen J, editor. Contact dermatitis. 5th ed. Heidelberg: Springer Verlag; p Thyssen JP, Carlsen BC, Menne T, Linneberg A, Nielsen NH, Meldgaard M, et al. Filaggrin null mutations increase the risk and persistence of hand eczema in subjects with atopic dermatitis: results from a general population study. The British journal of dermatology Jul;163(1): PubMed PMID: Ong PY, Leung DY. The infectious aspects of atopic dermatitis. Immunology and allergy clinics of North America Aug;30(3): PubMed PMID: Pubmed Central PMCID: Eller E, Kjaer HF, Host A, Andersen KE, Bindslev-Jensen C. Food allergy and food sensitization in early childhood: results from the DARC cohort. Allergy Jul;64(7): PubMed PMID: Sampson HA. The evaluation and management of food allergy in atopic dermatitis. Clinics in dermatology May-Jun;21(3): PubMed PMID: Sampson HA, Gerth van Wijk R, Bindslev-Jensen C, Sicherer S, Teuber SS, Burks AW, et al. Standardizing double-blind, placebo-controlled oral food challenges: American Academy of Allergy, Asthma & Immunology-European Academy of Allergy and Clinical Immunology PRACTALL consensus report. The Journal of allergy and clinical immunology Dec;130(6): PubMed PMID: Heine G, Schnuch A, Uter W, Worm M, Information Network of Departments of D, German Contact Dermatitis Research G. Type-IV sensitization profile of individuals with atopic eczema: results from the Information Network of Departments of Dermatology (IVDK) and the German Contact Dermatitis Research Group (DKG). Allergy May;61(5): PubMed PMID: Simonsen AB, Deleuran M, Johansen JD, Sommerlund M. Contact allergy and allergic contact dermatitis in children - a review of current data. Contact dermatitis Nov;65(5): PubMed PMID:

17 13. Buddenkotte J, Steinhoff M. Pathophysiology and therapy of pruritus in allergic and atopic diseases. Allergy Jul;65(7): PubMed PMID: Birnie AJ, Bath-Hextall FJ, Ravenscroft JC, Williams HC. Interventions to reduce Staphylococcus aureus in the management of atopic eczema. The Cochrane database of systematic reviews (3):CD PubMed PMID: Williams HC. Clinical practice. Atopic dermatitis. N Engl J Med Jun 2;352(22): PubMed PMID: Simpson EL. Atopic dermatitis: a review of topical treatment options. Current medical research and opinion Mar;26(3): PubMed PMID: Hanifin JM, Cooper KD, Ho VC, Kang S, Krafchik BR, Margolis DJ, et al. Guidelines of care for atopic dermatitis, developed in accordance with the American Academy of Dermatology (AAD)/American Academy of Dermatology Association "Administrative Regulations for Evidence- Based Clinical Practice Guidelines". Journal of the American Academy of Dermatology Mar;50(3): PubMed PMID: Atherton DJ. Topical corticosteroids in atopic dermatitis. Bmj Oct 25;327(7421): PubMed PMID: Pubmed Central PMCID: Williams HC. Established corticosteroid creams should be applied only once daily in patients with atopic eczema. Bmj Jun 16;334(7606):1272. PubMed PMID: Pubmed Central PMCID: Darsow U, Wollenberg A, Simon D, Taieb A, Werfel T, Oranje A, et al. ETFAD/EADV eczema task force 2009 position paper on diagnosis and treatment of atopic dermatitis. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology : JEADV Mar;24(3): PubMed PMID: Meurer M, Folster-Holst R, Wozel G, Weidinger G, Junger M, Brautigam M, et al. Pimecrolimus cream in the long-term management of atopic dermatitis in adults: a six-month study. Dermatology. 2002;205(3): PubMed PMID: Reitamo S, Wollenberg A, Schopf E, Perrot JL, Marks R, Ruzicka T, et al. Safety and efficacy of 1 year of tacrolimus ointment monotherapy in adults with atopic dermatitis. The European Tacrolimus Ointment Study Group. Archives of dermatology Aug;136(8): PubMed PMID: Thaci D, Reitamo S, Gonzalez Ensenat MA, Moss C, Boccaletti V, Cainelli T, et al. Proactive disease management with 0.03% tacrolimus ointment for children with atopic dermatitis: results of a randomized, multicentre, comparative study. The British journal of dermatology Dec;159(6): PubMed PMID: Wollenberg A, Reitamo S, Atzori F, Lahfa M, Ruzicka T, Healy E, et al. Proactive treatment of atopic dermatitis in adults with 0.1% tacrolimus ointment. Allergy Jun;63(6): PubMed PMID: Arellano FM, Wentworth CE, Arana A, Fernandez C, Paul CF. Risk of lymphoma following exposure to calcineurin inhibitors and topical steroids in patients with atopic dermatitis. The Journal of investigative dermatology Apr;127(4): PubMed PMID: Margolis DJ, Hoffstad O, Bilker W. Lack of association between exposure to topical calcineurin inhibitors and skin cancer in adults. Dermatology. 2007;214(4): PubMed PMID: Ring J, Barker J, Behrendt H, Braathen L, Darsow U, Dubertret L, et al. Review of the potential photo-cocarcinogenicity of topical calcineurin inhibitors: position statement of the European Dermatology Forum. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology : JEADV Nov;19(6): PubMed PMID:

18 28. Schmitt J, Schmitt N, Meurer M. Cyclosporin in the treatment of patients with atopic eczema - a systematic review and meta-analysis. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology : JEADV May;21(5): PubMed PMID: Goujon C, Berard F, Dahel K, Guillot I, Hennino A, Nosbaum A, et al. Methotrexate for the treatment of adult atopic dermatitis. European journal of dermatology : EJD Mar- Apr;16(2): PubMed PMID: Schram ME, Spuls PI, Leeflang MM, Lindeboom R, Bos JD, Schmitt J. EASI, (objective) SCORAD and POEM for atopic eczema: responsiveness and minimal clinically important difference. Allergy Jan;67(1): PubMed PMID: Berth-Jones J, Takwale A, Tan E, Barclay G, Agarwal S, Ahmed I, et al. Azathioprine in severe adult atopic dermatitis: a double-blind, placebo-controlled, crossover trial. The British journal of dermatology Aug;147(2): PubMed PMID: Neuber K, Schwartz I, Itschert G, Dieck AT. Treatment of atopic eczema with oral mycophenolate mofetil. The British journal of dermatology Aug;143(2): PubMed PMID: Heil PM, Maurer D, Klein B, Hultsch T, Stingl G. Omalizumab therapy in atopic dermatitis: depletion of IgE does not improve the clinical course - a randomized, placebo-controlled and double blind pilot study. Journal der Deutschen Dermatologischen Gesellschaft = Journal of the German Society of Dermatology : JDDG Dec;8(12): PubMed PMID: Simon D, Hosli S, Kostylina G, Yawalkar N, Simon HU. Anti-CD20 (rituximab) treatment improves atopic eczema. The Journal of allergy and clinical immunology Jan;121(1): PubMed PMID: Staab D, Diepgen TL, Fartasch M, Kupfer J, Lob-Corzilius T, Ring J, et al. Age related, structured educational programmes for the management of atopic dermatitis in children and adolescents: multicentre, randomised controlled trial. Bmj Apr 22;332(7547): PubMed PMID: Pubmed Central PMCID: Weisshaar E, Diepgen TL, Bruckner T, Fartasch M, Kupfer J, Lob-Corzilius T, et al. Itch intensity evaluated in the German Atopic Dermatitis Intervention Study (GADIS): correlations with quality of life, coping behaviour and SCORAD severity in 823 children. Acta dermatovenereologica. 2008;88(3): PubMed PMID: Ring J, Alomar A, Bieber T, Deleuran M, Fink-Wagner A, Gelmetti C, et al. Guidelines for treatment of atopic eczema (atopic dermatitis) Part II. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology : JEADV Sep;26(9): PubMed PMID: Ring J, Alomar A, Bieber T, Deleuran M, Fink-Wagner A, Gelmetti C, et al. Guidelines for treatment of atopic eczema (atopic dermatitis) part I. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology : JEADV Aug;26(8): PubMed PMID:

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

Atopisk dermatitis. Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital

Atopisk dermatitis. Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital Atopisk dermatitis Charlotte Gotthard Mørtz Overlæge, ph.d. Hudafdelingen I og Allergicentret Odense Universitetshospital Formål Diagnosticering og udredning af atopisk dermatitis Epidemiologi Ætiologi

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Eksemskole. Janni Hjortlund læge. Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent. Lægedage

Eksemskole. Janni Hjortlund læge. Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent. Lægedage Eksemskole Janni Hjortlund læge Annemarie Yde-Andersen sygeplejerske / allergikonsulent Program Myter myrdes Definition, hyppighed, forløb Årsager Komplicerende/ forværrende faktorer Behandling / forebyggelse

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H

Astma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy

Læs mere

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S.

Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Glasgow NJ, Ponsonby AL, Kemp A, Tovey E, van Asperen P, McKay K, Forbes S. Feather bedding and childhood asthma associated with house dust mite sensitisation: a randomised controlled trial. Arch Dis Child.

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Atopisk eksem. Dermatologi

Atopisk eksem. Dermatologi Dermatologi Atopisk eksem Af Simon Francis Thomsen, Jakob Mutanu Jungersted og Tove Agner Op mod 20% af befolkningen har atopisk eksem. Sygdommen forekommer langt overvejende hos børn. De fleste vokser

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Smøring med fugtighedscreme

Smøring med fugtighedscreme Information til patienten Smøring med fugtighedscreme Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvorfor smøre med fugtighedscreme? Huden har mange vigtige funktioner, og det

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Indikation: Kontraindikation: Tryktest: Kuldetest:

Indikation: Kontraindikation: Tryktest: Kuldetest: Ydelse Forfatter Steen M. Rønborg Ny/eksisterende Målgruppe/indikation/kontraindikation. Ny: Fysiske tests for urticaria Ny, kliniske/diagnostiske tests. Indikation: Måling og registrering af hudreaktioner

Læs mere

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016

Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Gældende fra 28. september 2016 Version: 3.1 Dok.nr: Offentliggjort: November 2016 Behandlingsvejledning for 2. generations immunmodulerende lægemidler til behandling af psoriasis (Tidligere kaldt biologisk behandling af dermatologiske lidelser) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af

Læs mere

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden

Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Ingen parfume, farvestoffer eller parabener! Pleje af hårbunden Får hårbunden nok opmærksomhed? Hårbunden er der ikke mange der tænker på i det daglige. Den lever sit skjulte liv dækket af hår, og først

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR PSORIASIS 2016 Titel National klinisk retningslinje for Psoriasis Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

SVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger

SVANEMÆRKET HUDPLEJE HUDPLEJE VÆLGES EFTER: Modvirker kløe og udtørring Langtidsvirkende Virker straks. Udviklet af danske hudlæger HUDPLEJE VÆLGES EFTER: HUDTYPE De såkaldte naturlige hudlipider er en vigtig komponent i hudbarrieren. Udvaskes de naturlige hudlipider, tørrer huden ud og der opstår sprækker i hudbarrieren. Nogle mennesker

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Protopic 0,03% salve 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 g Protopic 0,03% salve indeholder 0,3 mg tacrolimus som tacrolimusmonohydrat (0,03%). Alle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDEKSEM 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af håndeksem Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Zovir, creme 5%, 2 g

PRODUKTRESUMÉ. for. Zovir, creme 5%, 2 g 15. september 2014 PRODUKTRESUMÉ for Zovir, creme 5%, 2 g 0. D.SP.NR 8902 1. LÆGEMIDLETS NAVN Zovir 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aciclovir 50 mg/g Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

BILAG I LISTE OVER LÆGEMIDLETS NAVNE, LÆGEMIDDELFORMER, STYRKER, INDGIVELSESVEJE OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE (EØS)

BILAG I LISTE OVER LÆGEMIDLETS NAVNE, LÆGEMIDDELFORMER, STYRKER, INDGIVELSESVEJE OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE (EØS) BILAG I LISTE OVER LÆGEMIDLETS NAVNE, LÆGEMIDDELFORMER, STYRKER, INDGIVELSESVEJE OG INDEHAVERE AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSE I MEDLEMSSTATERNE (EØS) 1 Østrig Dermapharm GmbH Türkenstraße 25/12 A-1090 Wien

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer

Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer Fordi tør hud kan hjælpes Fedtcremer Indhold Hvad er tør hud Fedtprocenter i hudplejeprodukter Hvordan virker fedtcremer Valg af fedtcremer Specielle problemer med tør hud Tørre hænder Tørre fødder Tørre

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

" # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger.

 # Behandling på hovedfunktionsniveau varetages overvejende af privatpraktiserende speciallæger. ! " # " $%&# De fleste akutte dermatologiske patienter henvises direkte til Dermato-venerologisk Afdeling S, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus fra praktiserende dermatologer, speciallæger i almen

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elidel 10 mg/g creme, Pimecrolimus

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elidel 10 mg/g creme, Pimecrolimus INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN 10 mg/g creme, Pimecrolimus Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium

Information til patienten. UVA1 Lysbehandling. Regionshospitalet Viborg. Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Information til patienten UVA1 Lysbehandling Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er UVA1-lys? UVA1-lys er en del af det langbølgede ultraviolette UVA lys (350-400nm).

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster

PRODUKTRESUMÉ. for. Nixema, medicinsk plaster 10. april 2007 PRODUKTRESUMÉ for Nixema, medicinsk plaster 0. D.SP.NR. 22894 1. LÆGEMIDLETS NAVN Nixema 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mængde anført på mærkningen Aktivt stof mg/cm 2 mg/brik

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Børneeksem / Gode råd

Børneeksem / Gode råd Patientinformation Børneeksem / Gode råd Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Almen viden om tør hud /børneeksem Fakta om børneeksem Tør hud klør. 15-20%

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009

HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. December 2009 HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken, Vesterbro 99,

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Varicella Zoster Virus infektion (VZV)

Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 6 Bilag 6 Resumé Titel: Klinisk retningslinje om farmakologisk behandling af patienter i tidlig og sen palliativ fase med Cancer Relateret Fatigue (CRF). Arbejdsgruppe Marianne Spile, klinisk sygeplejespecialist,

Læs mere

Nyretransplantation i Danmark

Nyretransplantation i Danmark Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser

Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Smøring med hormonpræparater

Smøring med hormonpræparater Information til patienten Smøring med hormonpræparater Regionshospitalet Viborg Medicinsk Afdeling Dermatologisk Ambulatorium Hvad er hormonpræparater? Hormonpræparater er lægemidler, der findes som skum,

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Det, du glemte at spørge om. Gode råd om behandling af børneeksem

Det, du glemte at spørge om. Gode råd om behandling af børneeksem Det, du glemte at spørge om Gode råd om behandling af børneeksem Hvad er børneeksem? Børneeksem kaldes også atopisk eksem og tidligere også astmaeksem. Børneeksem er en sygdom med tør, kløende hud og perioder

Læs mere

Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer

Hormoncremer. Vejledning i brug af hormoncremer Patientinformation "Sår i Syd" Hormoncremer Vejledning i brug af hormoncremer Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Om hormonbehandling Denne pjece handler om hormonbehandling af huden Hormonbehandling

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro CANDLE Version af 2016 1. HVAD ER CANDLE 1.1 Hvad er det? Kronisk Atypisk Neutrofil Dermatose med Lipodystrofi og forhøjet temperatur (CANDLE) er en sjælden

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere

Seboroisk dermatitis skæleksem

Seboroisk dermatitis skæleksem Dermatologi Seboroisk dermatitis skæleksem Af Nannie Bangsgaard Seboroisk dermatitis (SD) også kaldet skæleksem er en af de hyppigst forekommende hudlidelser i Danmark. Det er en kronisk inflammatorisk

Læs mere

Revideret specialevejledning for dermatovenerologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for dermatovenerologi (version til ansøgning) 25-11-2015 Revideret specialevejledning for dermatovenerologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale

Allergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Hydrocortison med Terramycin, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Hydrocortison med Terramycin, salve 26. maj 2014 PRODUKTRESUMÉ for Hydrocortison med Terramycin, salve 0. D.SP.NR. 299 1. LÆGEMIDLETS NAVN Hydrocortison med Terramycin 2. KVALITATIV OG KAVNTITATIV SAMMENSÆTNING Hydrocortison 10 mg/g + oxytetracyclin

Læs mere

Ti skarpe til hudlægen

Ti skarpe til hudlægen Artikel: 11267 xxxxxx Ti skarpe til hudlægen Af Carsten Sauer Mikkelsen og Helene Ringe-Holmgren Biografi Carsten Sauer Mikkelsen er speciallæge i dermato-venereologi, Hudklinikken i Brønderslev Kristian

Læs mere

Rynker og solskader, photopeel

Rynker og solskader, photopeel rev. jan. 2017 - næste rev. jan. 2019 PhotoPeel En kombinationsbehandling med lys og peeling Indledning Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens alderstegn,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point) Eksamensopgave i Epidemiologiske metoder, IT & Sundhed forår 2011 Læs artiklen grundigt og svar derefter på alle spørgsmål. Under hver opgave står hvor mange point der maksimalt kan opnås for opgaven.

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

KENDSGERNINGER OM BETAFERON

KENDSGERNINGER OM BETAFERON KENDSGERNINGER OM BETAFERON Skønt dissemineret sklerose (MS) blev opdaget i 1870erne, 1 blev der først udviklet en behandling til denne sygdom i 1990erne. 2 Betaferon * (beta interferon-1b), det første

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Pleje af. barnets hud

Pleje af. barnets hud Pleje af barnets hud Indhold Tør hud Bad Bleskift og røde numser Arp Av! Mine ører falder af Suttemund Tørre læber/slikke-eksem Til mor og far: Forældre skal passe på hænderne Daglig hudpleje En velplejet

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere