På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning"

Transkript

1 På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning Det har vist sig, at mennesker som spiser mange grøntsager, eksempelvis gulerødder, har en mindre risiko for at få kræft. Men hvorfor har længe været et ubesvaret spørgsmål for gulerodens vedkommende. Nye forskningsresultater tyder på, at svaret skal findes i gulerodens indhold af polyacetylenen falcarinol Af Lars Porskjær Christensen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Årslev, Morten Kobæk-Larsen og Merel Ritskes-Hoitinga, Biomedicinsk Laboratorium, Syddansk Universitet Det er efterhånden velkendt, at en kost, der er rig på frugt og grøntsager, har en beskyttende effekt på udviklingen af en lang række velfærdssygdomme, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes [1 3]. Der har været mange teorier om, hvilke stoffer der bidrager til den sundhedsfremmende effekt af et højt indtag af grøntsager. Der findes nok ikke noget enkelt svar, men det skyldes nok en kombination af mange faktorer. Betragter man en grøntsag isoleret set, er det muligt i nogle tilfælde at komme med mere entydige svar. Det er f.eks. tilfældet med guleroden. Figur 1. b-caroten og lutein er eksempler på carotenoider, der er vidt udbredte i grøntsager. Quercetin er et eksempel på et flavonoid, der hyppigt forekommer i frugt og grøntsager som aglycon og/eller O-glycosyleret med en eller flere sukkere i forskellige positioner. Disse stoffer menes at have stor betydning for grøntsagers sundhedsfremmende egenskaber, især pga. deres antioxidant effekt. Hvorfor er grøntsager sunde? Grøntsager indeholder ca. 90% vand, har et lavt indhold af fedt og en lav energitæthed, og så indeholder grøntsager en række vitaminer, mineraler og kostfibre samt en lang række sekundære metabolitter. I de sidste 20 år har man især fokuseret på, at det var antioxidanter, som f.eks. flavonoider og carotenoider (figur 1), der havde betydning for grøntsagers sundhedsfremmende effekt. Grundlaget for»antioxidant«-hypotesen bygger på, at antioxidanter beskytter kroppens celler mod skader fra de frie radikaler, der dannes i kroppen, når maden omsættes til energi eller kroppen udsættes for stress, f.eks. i forbindelse med sygdom. Frie radikaler er meget reaktive molekyler, der kan ødelægge andre stoffer i kroppen som f.eks. DNA, lipider etc. og være årsag til bl.a. hjerte-kar-sygdomme og kræft, hvis de ikke neutraliseres [4]. Kroppens naturlige indhold af antioxidanter, såsom vitamin C og E, som man også får via frugt og grønt, synes dog at yde en god beskyttelse mod de frie radikaler. Det er da heller ikke lykkedes at bevise, at andre antioxidanter man får via kosten, som f.eks. flavonoider og carotenoider (figur 1), giver en yderligere beskyttelse mod frie radikaler og dermed mod sygdomme som f.eks. kræft. Nyere forskning, hvor man bl.a. har testet specifikke stoffers effekt på immunforsvar, kræft og betændelsestilstande, har vist, at flavonoider, carotenoider og andre antioxidanter langtfra kan forklare, hvorfor frugt og grønt er sundt. I de tilfælde, hvor stofferne har haft en effekt, er virkemåden sandsynligvis ikke relateret til deres antioxidante effekt. Derfor er man begyndt at rette fokus mod andre typer af naturstoffer med helt andre virkningsmekanismer end antioxidant effekt. En af de mest interessante typer af naturstoffer er dem, der indgår i planternes naturlige forsvarssystem [5]. Det er karakteristisk for disse forsvarsstoffer, at de har en fysiologisk effekt der kan være positiv (stimulerende) eller negativ (toksisk). Mange af forsvarsstofferne kan betragtes som en slags»naturlige pesticider«, der i store koncentrationer kan skade vores helbred, hvilket er en mulig forklaring på, hvorfor disse stoffer ikke tidligere har været sat i forbindelse med grøntsagers sundhedsfremmende effekter. Den»sunde«gulerod Den orange gulerod spises i store mængder i store dele af verden. Guleroden har et højt indhold af b-caroten (figur 1). Ud over at b-caroten giver guleroden den velkendte orange farve, så er stoffet et vigtigt provitamin, der omdannes til vitamin A (retinol) i kroppen. Guleroden er således en af de vigtigste kilder til provitamin A i den vestlige verden. I en årrække mente man, at det var gulerodens høje b-caroten-indhold og dermed dens antioxidante effekt, der var årsagen til dens sundhedsfremmende virkning. Befolkningsundersøgelser har vist, at jo mere b-caroten man har i blodet, jo mindre er risikoen for udvikling af kræft. Men siden en række un- 1 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

2 Figur 2. Øverst ses en rod fra amerikansk ginseng (Panax quinquefolium L.) og til højre gulerødder (Daucus carota L.), som ud over den velkendte orange farve, med et højt indhold af b-caroten, kan fås i mange andre farver. Ud over at ginseng og gulerod er botanisk beslægtet med hinanden, har de også det tilfælles, at de indeholder bioaktive polyacetylener. Foto (gulerødder): Gitte Kjeldsen Bjørn, Danmarks JordbrugsForskning. dersøgelser i midten af 1990 erne viste, at b-caroten øger risikoen for kræft, hvis det indtages i store mængder i form af piller [6 8], har det været en gåde, hvad der er forklaringen på gulerodens kræfthæmmende virkning. På sporet af gulerodens sundhedsfremmende stoffer Kineserne har i mere end tusind år vidst, at medicinplanten ginseng havde særlige sundhedsfremmende egenskaber, herunder en forebyggende effekt på kræft. Ud over at ginseng og guleroden botanisk set er beslægtet med hinanden (figur 2), dansk kemi, 86, nr. 6/7,

3 Som tidligere nævnt er det faktisk ikke usædvanligt for biologisk aktive forbindelser i frugt og grønt, at de er giftige for mennesker i høje koncentrationer, selvom de gavner sundheden i lave koncentrationer. Fænomenet betegnes»hormese«og er også kendt fra mange lægemidler [16]. Ved at teste forskellige koncentrationer af falcarinol på dyrkede yverceller, der er specielt følsomme over for vækstregulerende stoffer, er det lykkedes at vise, at falcarinol har stimulerende og inhiberende effekt afhængig af koncentrationen [17]. Som det fremgår af figur 4 viste falcarinol en klar stimulerende effekt ved koncentrationer under 100 ng/ml, mens koncentrationer over 1000 ng/ml skadede cellernes vækst (toksisk effekt). Tilsvarende forsøg med b-caroten viste hverken en negativ eller positiv effekt selv i meget høje koncentrationer [17], hvilket bekræfter, at b-caroten ikke i sig selv har en fysiologisk effekt, der kan forklare gulerodens sundhedsfremmende egenskaber. Til gengæld viser undersøgelserne, at falcarinol udviser hormese, og at falcarinol sandsynligvis har en gavnlig effekt ved lave koncentrationer. Figur 3. Polyacetylenerne i gulerødder udgøres fortrinsvis af (3R)-falcarinol, (3R,8S)-falcarindiol og (3R,8S)-falcarindiol 3-acetat, der yder beskyttelse mod svampeangreb og anses for at være centrale bioaktive stoffer i gulerødder. Indholdet af polyacetylener i gulerødder afhænger især af sorten og kan for falcarinols vedkommende variere fra ca. 5 mg/kg og helt op til 50 mg/kg. indeholder de begge polyacetylener, herunder falcarinol (figur 3). Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at falcarinol er et af de mest bioaktive stoffer i ginseng. Det har bl.a. en immunstimulerende effekt [9], og det kan hæmme væksten af isolerede kræftceller [10,11] og til dels også tumorer i mus [12]. Derfor anser man i dag polyacetylener for en af de væsentligste stofgrupper blandt de sekundære metabolitter i ginseng, og man mener, de kan forklare plantens forebyggende effekt på kræft, selvom det endelige bevis stadig mangler. Det er derfor nærlæggende at tro, at det samme gælder for guleroden - at polyacetylener, herunder især falcarinol, er forklaringen på dens kræfthæmmende virkning. Ud over falcarinol indeholder guleroden også polyacetylenerne falcarindiol og falcarindiol 3-acetat (figur 3), der alle biosyntetiseres ud fra umættede fedtsyrer som oliesyre eller linolsyre, og som beskytter guleroden mod angreb fra forskellige svampe [13,14]. På denne baggrund har vi undersøgt om polyacetylener, herunder især falcarinol, kan være forklaringen på gulerodens kræfthæmmende virkning. Falcarinols effekt er koncentrationsafhængig Falcarinol er den mest bioaktive af gulerodens polyacetylener, og dens giftighed er måske en af årsagerne til, at man har overset stoffet som en mulig bidragsyder til gulerodens gavnlige effekt på sundhed. Forsøg med mus har vist, at falcarinol er giftigt i meget høje koncentrationer [13]. Giftvirkningen minder om den, man kender fra andre nærtbeslægtede C 17 -polyacetylener, der f.eks. findes i skarntyde, som er velkendte meget giftige stoffer [15]. Falcarinol optages i kroppen En vigtig forudsætning, for at et bioaktivt stof har en effekt i dyr/mennesker, er, at det optages i kroppen, dvs. er biotilgængeligt. Forsøg med 14 mandlige testpersoner, der fik et morgenmåltid med 300, 600 eller 900 ml gulerodssaft indeholdende hhv. 4, 8 og 12 mg falcarinol, viste at falcarinol er biotilgængeligt (figur 5). Det maksimale indtag på 12 mg svarer til indholdet i ca. 400 g friske gulerødder. Biotilgængeligheden blev målt i blodplasma vha. LC-MS [18], og forsøgene viste, at mængden af falcarinol i blodplasma toppede mellem 2 og 5 timer efter, at saften var drukket. Efter 10 timer var indholdet af falcarinol under detektionsgrænsen og kunne derfor ikke længere måles (figur 5). Mængden i de første timer efter indtagel- Figur 4. Effekt af falcarinol på vækst (DNA-syntese) af dyrkede yverceller fra unge kvier (før kønsmodning) [17]. Væksten af disse celler er særlig følsomme over for vækstregulerende stoffer og er derfor velegnede til at påvise stimulerende og inhiberende effekt af stoffer (hormese). AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny FT-IR? - Så er det også os! Gydevang Allerød 3 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

4 Figur 5. Måling af biotilgængeligheden af falcarinol i et biotilgængelighedstudium med 14 mandlige testpersoner, der fik 300, 600 eller 900 ml gulerodsjuice til morgenmad indeholdende hhv. 4, 8 og 12 mg falcarinol [5, 18]. sen af den største mængde falcarinol lå på ca. 2,5 ng/ml blodplasma. Det ligger i det koncentrationsområde, hvor en positiv effekt ville forventes, dvs. at man næppe opnår en toksisk effekt selv ved store daglige indtag af gulerødder, men snarere en sundhedsgavnlig effekt. Påvisning af gulerødders kræfthæmmende virkning i rotter En metode til at teste en evt. sundhedsgavnlig effekt af bioaktive stoffer in vivo er ved at undersøge deres effekt i dyr. Den sundhedsfremmende effekt af gulerødder og falcarinol er for nylig demonstreret i forsøg med 24 rotter, som fik induceret tarmkræft med karcinogenet azoxymethan (AOM) 10 dage efter fodringen med forskellige diæter [19]. Rotterne blev derefter opdelt i 3 grupper med 8 rotter i hver, der efterfølgende fik 4 injektioner med AOM fordelt over 5 uger. Rotterne blev fodret med hhv. standardrottefodret Altromin tilsat 10% majsstivelse (kontroldiæt), Altromin tilsat 10% frysetørrede gulerødder med et naturligt indhold på 35 mg falcarinol/g og Altromin indeholdende 10% majsstivelse tilsat falcarinol, således at koncentrationen i majsstivelsen var 35 mg falcarinol/g. Koncentrationen af falcarinol i diæterne svarer til et menneskes daglig indtag på ca. 400 g gulerødder, når man tager højde for rotternes lavere vægt og hurtigere metabolisme. Efter 18 uger blev rotterne aflivet og deres tarme undersøgt for forstadier til kræft de såkaldte ACF (»Aberrant Crypt Foci«= abnorme krypter i tarmen) samt større og mindre tumorer (figur 6, side 24). Som det fremgår af figur 7, side 24, var der ikke en signifikant effekt af diæterne med falcarinol ift. kontroldiæten inden for hver ACF-gruppe, men derimod en klar signifikant effekt mod dannelsen af tumorer/kræft. Statistiske beregninger på baggrund af de opnåede resultater viser, at forsøg med et større antal rotter (ca. 20 i hver gruppe) sandsynligvis ville reducere variationen inden for hver ACF-gruppe og dermed føre til en signifikant effekt i de enkelte ACF-grupper. Sideløbende blev det vist, at rotter på de forskellige diæter, som ikke fik induceret tarmkræft via AOM-injektioner, ikke udviklede kræft eller tegn på kræft [19]. Resultaterne viser, at gulerødder sandsynligvis ikke kan helbrede kræft, men udelukkende har en forebyggende effekt, i dette tilfælde på tarmkræft, og at effekten af gulerøddernes virkning på kræft udelukkende skyldes falcarinol. Selvom falcarinol er et dansk kemi, 86, nr. 6/7,

5 relativt ustabilt stof, så nedbrydes det kun delvist i guleroden ved f.eks. kogning (ca. 50%) [17], og derfor vil man også forvente en sundhedsgavnlig effekt af falcarinol i kogte grøntsager. Virkemåden af falcarinol Virkemåden af falcarinol er endnu ikke undersøgt. Den er sandsynligvis forbundet med falcarinols lipofile struktur kombineret med dets evne til at generere en relativ stabil, men reaktiv carboniumion (carbocation). Det gør falcarinol til et særdeles effektivt alkyleringsreagens, der kan reagere med proteiner og andre biomolekyler, som vist på figur 8. En lignende virkningsmekanisme kan foreslås for andre polyacetylener af falcarinoltypen som f.eks. falcarindiol [19]. Som det fremgår af figur 7, så er effekten af falcarinol faktisk kraftigere end selve gulerødderne. Det kan skyldes en antagonistisk effekt mellem falcarinol og mindre aktive polyacetylener som falcarindiol, idet de sandsynligvis konkurrerer om de samme receptorer i cellerne via den samme virkningsmekanisme. Figur 6. Her ses et billede af ACF bestående af 5 abnorme krypter (øverst) og en stor tumor i en rottetyktarm (nederst). Figur 8. Virkemåden af falcarinol er sandsynligvis forbundet med dens lipofile struktur kombineret med dens evne til at generere en relativ stabil men reaktiv carbocation, der kan reagere med proteiner og andre biomolekyler. Figur 7. Effekt af behandlinger med gulerod eller falcarinol på 4 typer af kræftlignende skader på tyktarmen i rotter, der repræsenterer forskellige trin imod udviklingen af kræft. Størrelsen af de enkelte ACF blev bestemt ved at sammenligne antal krypter på et tilsvarende område på en normal tyktarm. De mindste tumorer svarer til en ACF-størrelse på ca. 20. Tendensen til at reducere det relative antal skader hen i mod udviklingen af kræft var signifikant, P = 0,028 [19]. Falcarinol i andre grøntsager Ud over gulerødder findes falcarinol og beslægtede polyacetylener også i andre velkendte grøntsager fra skærmplantefamilien (Apiaceae), som f.eks. persillerod, pastinak og selleri, men også i tomater fra natskyggefamilien (Solanaceae) [11,14]. Hvis de prækliniske forsøg bekræftes i kliniske forsøg, vil falcarinol sandsynligvis også kunne forklare nogle af disse grøntsagers sundhedsfremmende virkning. Den sundhedsfremmende effekt af grøntsager, hvor polyacetylener ikke optræder kan sandsynligvis forklares af andre bioaktive naturstoffer. Et velkendt eksempel er forekomsten af antikarcinogene glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter (isothiocyanater) i broccoli og andre kålarter [20], der ud over at beskytte disse grøntsager mod bl.a. insektangreb også kan forklare deres kræfthæmmende effekt. Den videre forskning i de»naturlige pesticiders«sundhedsfremmende egenskaber vil sikkert bidrage med flere eksempler på naturstoffer i grøntsager med en sundhedsgavnlig effekt, så man efterhånden kan forklare kompleksiteten og årsagen til, hvorfor grøntsager er sunde. -adresser: Lars Porskjær Christensen: Morten Kobæk-Larsen: Merel Ritskes-Hoitinga: 5 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

6 Referencer 1. Trichopoulou, A., Naska, A., Antoniou, A., Friel, S., Trygg, K., Turrini, A. Vegetable and fruit: The evidence in their favour and the public health perspective. Int. J. Vitamin Nutr. Research 2003; 73: 63? Maynard, M., Gunnell, D., Emmett, P., Frankel, S., Smith, G. D. Fruit, vegetables, and antioxidants in childhood and risk of adult cancer: the Boyd Orr cohort. J. Epidemiol. Community Health 2003; 57: Kris-Etherton, P. M., Etherton, T. D., Carlson, J., Gardner, C. Recent discoveries in inclusive food-based approaches and dietary patterns for reduction in risk for cardiovascular disease. Curr. Opinion Lipidology 2002; 13: Skibsted, L. Antioxidanter Naturens egen beskyttelse. Naturens Verden (FØTEK særnummer) 2002; Brandt, K., Christensen, L. P., Hansen-Møller, J., Hansen, S. L., Haraldsdóttir, J., Jespersen, L., Purup, S., Kharazmi, A., Barkholt, V., Frøkiær, H., Kobæk-Larsen, M. Health promoting compounds in vegetables and fruits. Trends Food Sci. Technol. 2004; 15: Omenn, G. S., Goodmann, G. E., Thornquist, M. D., Balmes, J., Cullen, M. R., Glass, A., Keogh, J. P., Meyskens Jr., F. L., Valanis, B., Williams Jr., J. H. Effects of a combination of b-carotene and vitamin A on lung cancer and cardiovascular disease. New Eng. J. Med. 1996; 334: Greenberg, E. R., Baron, J. A., Karagas, M. R., Stukel, T. A., Nierenberg, D.W., Stevens, M. M., Mandel, J. S., Haile, R. W. Mortality associated with low plasma concentration of b-carotene and the effect of oral supplementation. JAMA 1996; 275: The Alpha-Tocopherol, Beta-Carotene Cancer Prevention Study Group, The effect of vitamin E and b-carotene on the incidence of lung cancer and other cancers in male smokers. New Engl. J. Med. 1994; 330: Hansen, L., Hammershøy, O., Boll, P. M. Allergic contact dermatitis from falcarinol isolated from Schefflera arboricola. Contact Dermatitis 1986; 14: Matsunaga, H., Katano, M., Yamamoto, H., Fujito, H., Mori, M., Takata, K. Cytotoxic activity of polyacetylene compounds in Panax ginseng C. A. Meyer. Chem. Pharm. Bull. 1990; 38: Zidorn, C., Johrer, K., Ganzera, M., Schubert, B., Sigmund, E. M., Mader, J., Greil, R., Ellmerer, E. P., Stuppner, H. Polyacetylenes from the Apiaceae vegetables carrot, celery, fennel, parsley, and parsnip and their cytotoxic activities. J. Agric. Food Chem. 2005; 53: Bernart, M. W., Cardellina II, J. H., Balaschak, M. S., Alexander, M., Shoemaker, R. H., Boyd, M. R. Cytotoxic falcarinol oxylipins from Dendropanax arboreus. J. Nat. Prod. 1996; 59: Hansen, L., Boll, P. M. Polyacetylenes in Araliaceae: Their chemistry, biosynthesis and biological significance. Phytochemistry 1986; 25: Christensen, L. P., Hansen, S. L., Purup, S., Brandt, K. Naturally occurring acetylenes in common food plants: chemistry, occurrence and bioactivity. In Health promoting compounds in vegetables and fruit; Brandt, K., Åkesson, B., Eds. Proceedings of workshop in Karrebæksminde, Denmark, 6-8 Nov. DIAS report - Horticulture 29: 2002: (www.agrsci.dk/pvf/healthpromotingcompounds 3/PDF/ DJFrap29Have.pdf). 15. Anet, E. F. L.. J., Lythgoe, B., Silk, M. H., Trippeit, S. Oenanthotoxin and cicutoxin. Isolation and structures. J. Chem. Soc. 1953; Calabrese, E. J., Baldwin, L. A. Applications of hormesis in toxicology, risk assessment and chemotherapeutics. Trends Pharmacol. Sci. 2002; 23: 331? Hansen, S. L., Purup, S., Christensen, L. P. Bioactivity of falcarinol and the influence of processing and storage on its content in carrots (Daucus carota L.). J. Sci. Food Agric. 2003; 83: Haraldsdóttir, J., Jespersen, L., Hansen-Møller, J., Hansen, S. L., Christensen, L. P., Brandt, K. Recent developments in bioavailability of falcarinol. In Health promoting compounds in vegetables and fruit; Brandt, K.; Åkesson, B., Eds. Proceedings of workshop in Karrebæksminde, Denmark, 6-8 Nov. DIAS report - Horticulture 29: 2002: (www.agrsci.dk/pvf/healthpromotingcompounds3/pdf/ DJFrap29Have.pdf). 19. Kobæk-Larsen, M., Christensen, L. P., Vach, W., Ritskes-Hoitinga, J., Brandt, K. Inhibitory effects of feeding with carrots or ( )-falcarinol on development of azoxymethane-induced preneoplastic lesions in the rat colon. J. Agric. Food Chem. 2005; 53: Thomalley, P. J. Isothiocyanates: mechanism of cancer chemopreventive action. Anti-Cancer Drugs 2002; 13: dansk kemi, 86, nr. 6/7,

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx131-BIO/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pelsfarve hos ulve

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument.

Vejledning. Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Vejledning Prøven Alle hjælpemidler er tilladt. Opgavebesvarelsen Din opgavebesvarelse skal afleveres i et samlet dokument. Kildehenvisning Du skal angive kildehenvisning til informationer, data for kemiske

Læs mere

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse

Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Fuldkorn, fibre og sundhed Gitte Laub Hansen Projektchef, ph.d. Forebyggelse & Oplysning Kræftens Bekæmpelse Kost- & Ernæringsforbundet Erhvervsskolen Nordsjælland 3. september 2014 Antal tilfælde per

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Antioxidanters sundhedsfremmende. sandhed eller myte?

Antioxidanters sundhedsfremmende. sandhed eller myte? n ANTIOXIDANTER Hyldebær er rig på anthocyaniner og flavonoider, der giver bærrene deres mørke farve. Antioxidanters sundhedsfremmende effekt sandhed eller myte? Antioxidanter i kosten anses for at beskytte

Læs mere

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed

Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut

Læs mere

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion

Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml

ESSENTIAL. med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml ESSENTIAL med Mangostan, Acai & Aloe Vera 900ml 2/16 3/16 01 NOGLE MENNESKER HOLDER SIG FRISKERE, LEVER LÆNGRE OG ÆLDES LANGSOMMERE VED AT UNDGÅ HULLER I SIN DIÆT. EQ Essential er et kosttilskud som kombinerer

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond

Ved. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie

Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad

Forslag til folketingsbeslutning om sund og økologisk mad 2007/2 BSF 95 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 8. april 2008 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL) Forslag til folketingsbeslutning om sund og

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet

Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Gør økologisk mad dig sundere? Den ernæringsmæssige kvalitet QLIF projektet Kirsten Brandt Food Quality & Health Research Group Human Nutrition Research Centre Newcastle University Carlo Leifert Nafferton

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN OPTIMAL er resultatet af mange års ernæringsforskning og erfaring med hestefoder. Med serien ønsker vi, sammen med

Læs mere

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine

Energi. Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine Energi Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine 1 Overblik Hvad er energi egentlig? Hvad sker der under udholdenhedstræning? Hjernen og din energi What to do De praktiske detaljer

Læs mere

Sådan stopper du prostatakræft

Sådan stopper du prostatakræft Sådan stopper du prostatakræft Ny dansk forskning giver håb om, at flere mænd i fremtiden kan reddes fra prostatakræft bl.a. ved at motionere Af Torben Bagge, 09. november 2012 03 Sådan stopper du prostatakræft

Læs mere

Grøntsagsprojektet- MAXVEG

Grøntsagsprojektet- MAXVEG Grøntsagsprojektet- MAXVEG BST Per Bendix Jeppesen, Lektor, PhD Aarhus Universitets Hospital Aarhus Universitet Undersøge de sundhedsfremmende effekter af grøntsager på personer med type 2 diabetes og

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft

Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

19-21 MAY 2010 Highlights

19-21 MAY 2010 Highlights 19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin

Læs mere

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT

NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT Lavt kulhydratindhold Uden hvede, majs, soja og gluten NATURLIGT HENSIGSTMÆSSIGT SAMMENSAT Naturlig hensigtsmæssig føde har et højt indhold af frisk kød eller fisk, som kopierer det, som hunde og katte

Læs mere

Artikel 1: Energi og sukker

Artikel 1: Energi og sukker Artikel 1: Energi og sukker Selvom der er meget fokus på, hvor vigtigt det er at spise sundt, viser de seneste undersøgelser, at danskerne stadig har svært at holde fingrene fra de søde sager og fedtet.

Læs mere

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016 Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder Kvægs Kongres 29/2 2016 Antistofniveau Immunitet hos kalve (skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse?

Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Hvorfor er det nu så vigtigt at have en god fordøjelse? Når man har små børn og dyr, er fordøjelsen noget af det første, der fokuseres på, hvis der opstår sygdom. Hvis lille Emil ikke har leveret i bleen

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Antioxidanter Af Leif Skibsted, formand for arbejdsgruppen, professor, lic.pharm. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring.

Antioxidanter Af Leif Skibsted, formand for arbejdsgruppen, professor, lic.pharm. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring. Antioxidanter Af Leif Skibsted, formand for arbejdsgruppen, professor, lic.pharm. og Karina Jørgensen, cand.scient. i human ernæring. Antioxidanter og helbred Man hører ofte teorier om, at tilskud af antioxidanter

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab, at nutidens hunde og katte deler

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler Professor, dr. med. Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler Roskilde Universitetsforlag Jørgen Clausen Vitaminer og mineraler 1. udgave 1999 Roskilde Universitetsforlag, 1999 Sats

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær SPIS LANGELAND - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær Idemager og Husholdningsøkonom Anne Grete Rasmussen, FruGrøn fra Sorø Disposition Præsentation - FruGrøn s gudedrik

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen

De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015. Else Molander Fødevarestyrelsen De danske kostråd FLIK den 8. oktober 2015 Else Molander Fødevarestyrelsen 5th October 2015 De officielle kostråd 2 Nordiske Næringsstof Rekommandationer 2012 2015 kostrådsrapport fra USA analog til NNR

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Sundhedseffekter. Blodtryk

Sundhedseffekter. Blodtryk Sundhedseffekter Blodtryk Observationsstudier og kliniske studier peger på, at mælk og mejeriprodukter, især fedtfattige mejeriprodukter, kan have en positiv effekt på blodtrykket og bidrage til at forebygge

Læs mere

Spis dig til topperformance

Spis dig til topperformance Spis dig til topperformance Umahro Cadogan Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Ambassadør og lektor, Functional Sports Nutrition Academy 1 Overblik Hvad

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder

Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Kort oprids: Små skridt konceptet: Tankegangen og anvendelsesmuligheder Psykologisk teori: Madens psykologiske betydning, Motivation, adfærdsændringer, overspisning, sukkerafhængighed, psykisk sult. Grundlæggende

Læs mere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere

Fuldfoder til alle hunde og katte. - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hunde og katte - udviklet i samarbejde med dyrlæger og top-opdrættere hvalperacer Aktiv Hvalp er et danskproduceret premium-fuldfoder til hvalpe. Da det er vigtigt, at hvalpen får en sund og nærende kost,

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

JVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS

JVi. Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS JVi Ofte Stillede Spørgsmål PRODUKTINDEKS 1. Hvad er JVi? 2. Hvorfor bør jeg tage 120 ml JVi? 3. Kan jeg tage JVi med andre Nu Skin-produkter? 4. Er JVi et scannergodkendt produkt? 5. Gælder tilfredshedsgarantien

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet

Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Oliver Hendricks Overlæge, ph.-d. Klinisk lektor Syddansk Universitet Compounds which are chemically foreign or hostile to a biological system Eukaryotic drugs Other chemical compounds Drugs Eukaryotedirected

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Kosttilskudsguide til ammende

Kosttilskudsguide til ammende Kosttilskudsguide til ammende Din baby bygges af byggesten, som den får fra din ammemælk! Derfor har du som ammende de allerbedste muligheder for at give din baby en god start på livet. Først og fremmest

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU

ERNÆRINGSFOKUS om kød og kræft. v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU ERNÆRINGSFOKUS 2015..om kød og kræft v/lars Ove Dragsted, Institut for Idræt og Ernæring på KU Rapporterne fra World Cancer Research Fund Rapporterne er skrevet af eksperter, der ses som uvildige. Målet

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 1 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 8 sider pgave 1. Genmodificeret ris Vitamin

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Kernepensum August 00 SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 5. august 00 kl. 9.00.00 Hjælpemidler: Lommeregner

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere