På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning"

Transkript

1 På sporet af gulerodens kræfthæmmende virkning Det har vist sig, at mennesker som spiser mange grøntsager, eksempelvis gulerødder, har en mindre risiko for at få kræft. Men hvorfor har længe været et ubesvaret spørgsmål for gulerodens vedkommende. Nye forskningsresultater tyder på, at svaret skal findes i gulerodens indhold af polyacetylenen falcarinol Af Lars Porskjær Christensen, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Årslev, Morten Kobæk-Larsen og Merel Ritskes-Hoitinga, Biomedicinsk Laboratorium, Syddansk Universitet Det er efterhånden velkendt, at en kost, der er rig på frugt og grøntsager, har en beskyttende effekt på udviklingen af en lang række velfærdssygdomme, herunder kræft, hjerte-kar-sygdomme og diabetes [1 3]. Der har været mange teorier om, hvilke stoffer der bidrager til den sundhedsfremmende effekt af et højt indtag af grøntsager. Der findes nok ikke noget enkelt svar, men det skyldes nok en kombination af mange faktorer. Betragter man en grøntsag isoleret set, er det muligt i nogle tilfælde at komme med mere entydige svar. Det er f.eks. tilfældet med guleroden. Figur 1. b-caroten og lutein er eksempler på carotenoider, der er vidt udbredte i grøntsager. Quercetin er et eksempel på et flavonoid, der hyppigt forekommer i frugt og grøntsager som aglycon og/eller O-glycosyleret med en eller flere sukkere i forskellige positioner. Disse stoffer menes at have stor betydning for grøntsagers sundhedsfremmende egenskaber, især pga. deres antioxidant effekt. Hvorfor er grøntsager sunde? Grøntsager indeholder ca. 90% vand, har et lavt indhold af fedt og en lav energitæthed, og så indeholder grøntsager en række vitaminer, mineraler og kostfibre samt en lang række sekundære metabolitter. I de sidste 20 år har man især fokuseret på, at det var antioxidanter, som f.eks. flavonoider og carotenoider (figur 1), der havde betydning for grøntsagers sundhedsfremmende effekt. Grundlaget for»antioxidant«-hypotesen bygger på, at antioxidanter beskytter kroppens celler mod skader fra de frie radikaler, der dannes i kroppen, når maden omsættes til energi eller kroppen udsættes for stress, f.eks. i forbindelse med sygdom. Frie radikaler er meget reaktive molekyler, der kan ødelægge andre stoffer i kroppen som f.eks. DNA, lipider etc. og være årsag til bl.a. hjerte-kar-sygdomme og kræft, hvis de ikke neutraliseres [4]. Kroppens naturlige indhold af antioxidanter, såsom vitamin C og E, som man også får via frugt og grønt, synes dog at yde en god beskyttelse mod de frie radikaler. Det er da heller ikke lykkedes at bevise, at andre antioxidanter man får via kosten, som f.eks. flavonoider og carotenoider (figur 1), giver en yderligere beskyttelse mod frie radikaler og dermed mod sygdomme som f.eks. kræft. Nyere forskning, hvor man bl.a. har testet specifikke stoffers effekt på immunforsvar, kræft og betændelsestilstande, har vist, at flavonoider, carotenoider og andre antioxidanter langtfra kan forklare, hvorfor frugt og grønt er sundt. I de tilfælde, hvor stofferne har haft en effekt, er virkemåden sandsynligvis ikke relateret til deres antioxidante effekt. Derfor er man begyndt at rette fokus mod andre typer af naturstoffer med helt andre virkningsmekanismer end antioxidant effekt. En af de mest interessante typer af naturstoffer er dem, der indgår i planternes naturlige forsvarssystem [5]. Det er karakteristisk for disse forsvarsstoffer, at de har en fysiologisk effekt der kan være positiv (stimulerende) eller negativ (toksisk). Mange af forsvarsstofferne kan betragtes som en slags»naturlige pesticider«, der i store koncentrationer kan skade vores helbred, hvilket er en mulig forklaring på, hvorfor disse stoffer ikke tidligere har været sat i forbindelse med grøntsagers sundhedsfremmende effekter. Den»sunde«gulerod Den orange gulerod spises i store mængder i store dele af verden. Guleroden har et højt indhold af b-caroten (figur 1). Ud over at b-caroten giver guleroden den velkendte orange farve, så er stoffet et vigtigt provitamin, der omdannes til vitamin A (retinol) i kroppen. Guleroden er således en af de vigtigste kilder til provitamin A i den vestlige verden. I en årrække mente man, at det var gulerodens høje b-caroten-indhold og dermed dens antioxidante effekt, der var årsagen til dens sundhedsfremmende virkning. Befolkningsundersøgelser har vist, at jo mere b-caroten man har i blodet, jo mindre er risikoen for udvikling af kræft. Men siden en række un- 1 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

2 Figur 2. Øverst ses en rod fra amerikansk ginseng (Panax quinquefolium L.) og til højre gulerødder (Daucus carota L.), som ud over den velkendte orange farve, med et højt indhold af b-caroten, kan fås i mange andre farver. Ud over at ginseng og gulerod er botanisk beslægtet med hinanden, har de også det tilfælles, at de indeholder bioaktive polyacetylener. Foto (gulerødder): Gitte Kjeldsen Bjørn, Danmarks JordbrugsForskning. dersøgelser i midten af 1990 erne viste, at b-caroten øger risikoen for kræft, hvis det indtages i store mængder i form af piller [6 8], har det været en gåde, hvad der er forklaringen på gulerodens kræfthæmmende virkning. På sporet af gulerodens sundhedsfremmende stoffer Kineserne har i mere end tusind år vidst, at medicinplanten ginseng havde særlige sundhedsfremmende egenskaber, herunder en forebyggende effekt på kræft. Ud over at ginseng og guleroden botanisk set er beslægtet med hinanden (figur 2), dansk kemi, 86, nr. 6/7,

3 Som tidligere nævnt er det faktisk ikke usædvanligt for biologisk aktive forbindelser i frugt og grønt, at de er giftige for mennesker i høje koncentrationer, selvom de gavner sundheden i lave koncentrationer. Fænomenet betegnes»hormese«og er også kendt fra mange lægemidler [16]. Ved at teste forskellige koncentrationer af falcarinol på dyrkede yverceller, der er specielt følsomme over for vækstregulerende stoffer, er det lykkedes at vise, at falcarinol har stimulerende og inhiberende effekt afhængig af koncentrationen [17]. Som det fremgår af figur 4 viste falcarinol en klar stimulerende effekt ved koncentrationer under 100 ng/ml, mens koncentrationer over 1000 ng/ml skadede cellernes vækst (toksisk effekt). Tilsvarende forsøg med b-caroten viste hverken en negativ eller positiv effekt selv i meget høje koncentrationer [17], hvilket bekræfter, at b-caroten ikke i sig selv har en fysiologisk effekt, der kan forklare gulerodens sundhedsfremmende egenskaber. Til gengæld viser undersøgelserne, at falcarinol udviser hormese, og at falcarinol sandsynligvis har en gavnlig effekt ved lave koncentrationer. Figur 3. Polyacetylenerne i gulerødder udgøres fortrinsvis af (3R)-falcarinol, (3R,8S)-falcarindiol og (3R,8S)-falcarindiol 3-acetat, der yder beskyttelse mod svampeangreb og anses for at være centrale bioaktive stoffer i gulerødder. Indholdet af polyacetylener i gulerødder afhænger især af sorten og kan for falcarinols vedkommende variere fra ca. 5 mg/kg og helt op til 50 mg/kg. indeholder de begge polyacetylener, herunder falcarinol (figur 3). Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at falcarinol er et af de mest bioaktive stoffer i ginseng. Det har bl.a. en immunstimulerende effekt [9], og det kan hæmme væksten af isolerede kræftceller [10,11] og til dels også tumorer i mus [12]. Derfor anser man i dag polyacetylener for en af de væsentligste stofgrupper blandt de sekundære metabolitter i ginseng, og man mener, de kan forklare plantens forebyggende effekt på kræft, selvom det endelige bevis stadig mangler. Det er derfor nærlæggende at tro, at det samme gælder for guleroden - at polyacetylener, herunder især falcarinol, er forklaringen på dens kræfthæmmende virkning. Ud over falcarinol indeholder guleroden også polyacetylenerne falcarindiol og falcarindiol 3-acetat (figur 3), der alle biosyntetiseres ud fra umættede fedtsyrer som oliesyre eller linolsyre, og som beskytter guleroden mod angreb fra forskellige svampe [13,14]. På denne baggrund har vi undersøgt om polyacetylener, herunder især falcarinol, kan være forklaringen på gulerodens kræfthæmmende virkning. Falcarinols effekt er koncentrationsafhængig Falcarinol er den mest bioaktive af gulerodens polyacetylener, og dens giftighed er måske en af årsagerne til, at man har overset stoffet som en mulig bidragsyder til gulerodens gavnlige effekt på sundhed. Forsøg med mus har vist, at falcarinol er giftigt i meget høje koncentrationer [13]. Giftvirkningen minder om den, man kender fra andre nærtbeslægtede C 17 -polyacetylener, der f.eks. findes i skarntyde, som er velkendte meget giftige stoffer [15]. Falcarinol optages i kroppen En vigtig forudsætning, for at et bioaktivt stof har en effekt i dyr/mennesker, er, at det optages i kroppen, dvs. er biotilgængeligt. Forsøg med 14 mandlige testpersoner, der fik et morgenmåltid med 300, 600 eller 900 ml gulerodssaft indeholdende hhv. 4, 8 og 12 mg falcarinol, viste at falcarinol er biotilgængeligt (figur 5). Det maksimale indtag på 12 mg svarer til indholdet i ca. 400 g friske gulerødder. Biotilgængeligheden blev målt i blodplasma vha. LC-MS [18], og forsøgene viste, at mængden af falcarinol i blodplasma toppede mellem 2 og 5 timer efter, at saften var drukket. Efter 10 timer var indholdet af falcarinol under detektionsgrænsen og kunne derfor ikke længere måles (figur 5). Mængden i de første timer efter indtagel- Figur 4. Effekt af falcarinol på vækst (DNA-syntese) af dyrkede yverceller fra unge kvier (før kønsmodning) [17]. Væksten af disse celler er særlig følsomme over for vækstregulerende stoffer og er derfor velegnede til at påvise stimulerende og inhiberende effekt af stoffer (hormese). AAS ICP/MS UV-VIS LC/MS GC/MS FT-IR/NIR Ny FT-IR? - Så er det også os! Gydevang Allerød 3 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

4 Figur 5. Måling af biotilgængeligheden af falcarinol i et biotilgængelighedstudium med 14 mandlige testpersoner, der fik 300, 600 eller 900 ml gulerodsjuice til morgenmad indeholdende hhv. 4, 8 og 12 mg falcarinol [5, 18]. sen af den største mængde falcarinol lå på ca. 2,5 ng/ml blodplasma. Det ligger i det koncentrationsområde, hvor en positiv effekt ville forventes, dvs. at man næppe opnår en toksisk effekt selv ved store daglige indtag af gulerødder, men snarere en sundhedsgavnlig effekt. Påvisning af gulerødders kræfthæmmende virkning i rotter En metode til at teste en evt. sundhedsgavnlig effekt af bioaktive stoffer in vivo er ved at undersøge deres effekt i dyr. Den sundhedsfremmende effekt af gulerødder og falcarinol er for nylig demonstreret i forsøg med 24 rotter, som fik induceret tarmkræft med karcinogenet azoxymethan (AOM) 10 dage efter fodringen med forskellige diæter [19]. Rotterne blev derefter opdelt i 3 grupper med 8 rotter i hver, der efterfølgende fik 4 injektioner med AOM fordelt over 5 uger. Rotterne blev fodret med hhv. standardrottefodret Altromin tilsat 10% majsstivelse (kontroldiæt), Altromin tilsat 10% frysetørrede gulerødder med et naturligt indhold på 35 mg falcarinol/g og Altromin indeholdende 10% majsstivelse tilsat falcarinol, således at koncentrationen i majsstivelsen var 35 mg falcarinol/g. Koncentrationen af falcarinol i diæterne svarer til et menneskes daglig indtag på ca. 400 g gulerødder, når man tager højde for rotternes lavere vægt og hurtigere metabolisme. Efter 18 uger blev rotterne aflivet og deres tarme undersøgt for forstadier til kræft de såkaldte ACF (»Aberrant Crypt Foci«= abnorme krypter i tarmen) samt større og mindre tumorer (figur 6, side 24). Som det fremgår af figur 7, side 24, var der ikke en signifikant effekt af diæterne med falcarinol ift. kontroldiæten inden for hver ACF-gruppe, men derimod en klar signifikant effekt mod dannelsen af tumorer/kræft. Statistiske beregninger på baggrund af de opnåede resultater viser, at forsøg med et større antal rotter (ca. 20 i hver gruppe) sandsynligvis ville reducere variationen inden for hver ACF-gruppe og dermed føre til en signifikant effekt i de enkelte ACF-grupper. Sideløbende blev det vist, at rotter på de forskellige diæter, som ikke fik induceret tarmkræft via AOM-injektioner, ikke udviklede kræft eller tegn på kræft [19]. Resultaterne viser, at gulerødder sandsynligvis ikke kan helbrede kræft, men udelukkende har en forebyggende effekt, i dette tilfælde på tarmkræft, og at effekten af gulerøddernes virkning på kræft udelukkende skyldes falcarinol. Selvom falcarinol er et dansk kemi, 86, nr. 6/7,

5 relativt ustabilt stof, så nedbrydes det kun delvist i guleroden ved f.eks. kogning (ca. 50%) [17], og derfor vil man også forvente en sundhedsgavnlig effekt af falcarinol i kogte grøntsager. Virkemåden af falcarinol Virkemåden af falcarinol er endnu ikke undersøgt. Den er sandsynligvis forbundet med falcarinols lipofile struktur kombineret med dets evne til at generere en relativ stabil, men reaktiv carboniumion (carbocation). Det gør falcarinol til et særdeles effektivt alkyleringsreagens, der kan reagere med proteiner og andre biomolekyler, som vist på figur 8. En lignende virkningsmekanisme kan foreslås for andre polyacetylener af falcarinoltypen som f.eks. falcarindiol [19]. Som det fremgår af figur 7, så er effekten af falcarinol faktisk kraftigere end selve gulerødderne. Det kan skyldes en antagonistisk effekt mellem falcarinol og mindre aktive polyacetylener som falcarindiol, idet de sandsynligvis konkurrerer om de samme receptorer i cellerne via den samme virkningsmekanisme. Figur 6. Her ses et billede af ACF bestående af 5 abnorme krypter (øverst) og en stor tumor i en rottetyktarm (nederst). Figur 8. Virkemåden af falcarinol er sandsynligvis forbundet med dens lipofile struktur kombineret med dens evne til at generere en relativ stabil men reaktiv carbocation, der kan reagere med proteiner og andre biomolekyler. Figur 7. Effekt af behandlinger med gulerod eller falcarinol på 4 typer af kræftlignende skader på tyktarmen i rotter, der repræsenterer forskellige trin imod udviklingen af kræft. Størrelsen af de enkelte ACF blev bestemt ved at sammenligne antal krypter på et tilsvarende område på en normal tyktarm. De mindste tumorer svarer til en ACF-størrelse på ca. 20. Tendensen til at reducere det relative antal skader hen i mod udviklingen af kræft var signifikant, P = 0,028 [19]. Falcarinol i andre grøntsager Ud over gulerødder findes falcarinol og beslægtede polyacetylener også i andre velkendte grøntsager fra skærmplantefamilien (Apiaceae), som f.eks. persillerod, pastinak og selleri, men også i tomater fra natskyggefamilien (Solanaceae) [11,14]. Hvis de prækliniske forsøg bekræftes i kliniske forsøg, vil falcarinol sandsynligvis også kunne forklare nogle af disse grøntsagers sundhedsfremmende virkning. Den sundhedsfremmende effekt af grøntsager, hvor polyacetylener ikke optræder kan sandsynligvis forklares af andre bioaktive naturstoffer. Et velkendt eksempel er forekomsten af antikarcinogene glucosinolater og deres nedbrydningsprodukter (isothiocyanater) i broccoli og andre kålarter [20], der ud over at beskytte disse grøntsager mod bl.a. insektangreb også kan forklare deres kræfthæmmende effekt. Den videre forskning i de»naturlige pesticiders«sundhedsfremmende egenskaber vil sikkert bidrage med flere eksempler på naturstoffer i grøntsager med en sundhedsgavnlig effekt, så man efterhånden kan forklare kompleksiteten og årsagen til, hvorfor grøntsager er sunde. -adresser: Lars Porskjær Christensen: Morten Kobæk-Larsen: Merel Ritskes-Hoitinga: 5 dansk kemi, 86, nr. 6/7, 2005

6 Referencer 1. Trichopoulou, A., Naska, A., Antoniou, A., Friel, S., Trygg, K., Turrini, A. Vegetable and fruit: The evidence in their favour and the public health perspective. Int. J. Vitamin Nutr. Research 2003; 73: 63? Maynard, M., Gunnell, D., Emmett, P., Frankel, S., Smith, G. D. Fruit, vegetables, and antioxidants in childhood and risk of adult cancer: the Boyd Orr cohort. J. Epidemiol. Community Health 2003; 57: Kris-Etherton, P. M., Etherton, T. D., Carlson, J., Gardner, C. Recent discoveries in inclusive food-based approaches and dietary patterns for reduction in risk for cardiovascular disease. Curr. Opinion Lipidology 2002; 13: Skibsted, L. Antioxidanter Naturens egen beskyttelse. Naturens Verden (FØTEK særnummer) 2002; Brandt, K., Christensen, L. P., Hansen-Møller, J., Hansen, S. L., Haraldsdóttir, J., Jespersen, L., Purup, S., Kharazmi, A., Barkholt, V., Frøkiær, H., Kobæk-Larsen, M. Health promoting compounds in vegetables and fruits. Trends Food Sci. Technol. 2004; 15: Omenn, G. S., Goodmann, G. E., Thornquist, M. D., Balmes, J., Cullen, M. R., Glass, A., Keogh, J. P., Meyskens Jr., F. L., Valanis, B., Williams Jr., J. H. Effects of a combination of b-carotene and vitamin A on lung cancer and cardiovascular disease. New Eng. J. Med. 1996; 334: Greenberg, E. R., Baron, J. A., Karagas, M. R., Stukel, T. A., Nierenberg, D.W., Stevens, M. M., Mandel, J. S., Haile, R. W. Mortality associated with low plasma concentration of b-carotene and the effect of oral supplementation. JAMA 1996; 275: The Alpha-Tocopherol, Beta-Carotene Cancer Prevention Study Group, The effect of vitamin E and b-carotene on the incidence of lung cancer and other cancers in male smokers. New Engl. J. Med. 1994; 330: Hansen, L., Hammershøy, O., Boll, P. M. Allergic contact dermatitis from falcarinol isolated from Schefflera arboricola. Contact Dermatitis 1986; 14: Matsunaga, H., Katano, M., Yamamoto, H., Fujito, H., Mori, M., Takata, K. Cytotoxic activity of polyacetylene compounds in Panax ginseng C. A. Meyer. Chem. Pharm. Bull. 1990; 38: Zidorn, C., Johrer, K., Ganzera, M., Schubert, B., Sigmund, E. M., Mader, J., Greil, R., Ellmerer, E. P., Stuppner, H. Polyacetylenes from the Apiaceae vegetables carrot, celery, fennel, parsley, and parsnip and their cytotoxic activities. J. Agric. Food Chem. 2005; 53: Bernart, M. W., Cardellina II, J. H., Balaschak, M. S., Alexander, M., Shoemaker, R. H., Boyd, M. R. Cytotoxic falcarinol oxylipins from Dendropanax arboreus. J. Nat. Prod. 1996; 59: Hansen, L., Boll, P. M. Polyacetylenes in Araliaceae: Their chemistry, biosynthesis and biological significance. Phytochemistry 1986; 25: Christensen, L. P., Hansen, S. L., Purup, S., Brandt, K. Naturally occurring acetylenes in common food plants: chemistry, occurrence and bioactivity. In Health promoting compounds in vegetables and fruit; Brandt, K., Åkesson, B., Eds. Proceedings of workshop in Karrebæksminde, Denmark, 6-8 Nov. DIAS report - Horticulture 29: 2002: (www.agrsci.dk/pvf/healthpromotingcompounds 3/PDF/ DJFrap29Have.pdf). 15. Anet, E. F. L.. J., Lythgoe, B., Silk, M. H., Trippeit, S. Oenanthotoxin and cicutoxin. Isolation and structures. J. Chem. Soc. 1953; Calabrese, E. J., Baldwin, L. A. Applications of hormesis in toxicology, risk assessment and chemotherapeutics. Trends Pharmacol. Sci. 2002; 23: 331? Hansen, S. L., Purup, S., Christensen, L. P. Bioactivity of falcarinol and the influence of processing and storage on its content in carrots (Daucus carota L.). J. Sci. Food Agric. 2003; 83: Haraldsdóttir, J., Jespersen, L., Hansen-Møller, J., Hansen, S. L., Christensen, L. P., Brandt, K. Recent developments in bioavailability of falcarinol. In Health promoting compounds in vegetables and fruit; Brandt, K.; Åkesson, B., Eds. Proceedings of workshop in Karrebæksminde, Denmark, 6-8 Nov. DIAS report - Horticulture 29: 2002: (www.agrsci.dk/pvf/healthpromotingcompounds3/pdf/ DJFrap29Have.pdf). 19. Kobæk-Larsen, M., Christensen, L. P., Vach, W., Ritskes-Hoitinga, J., Brandt, K. Inhibitory effects of feeding with carrots or ( )-falcarinol on development of azoxymethane-induced preneoplastic lesions in the rat colon. J. Agric. Food Chem. 2005; 53: Thomalley, P. J. Isothiocyanates: mechanism of cancer chemopreventive action. Anti-Cancer Drugs 2002; 13: dansk kemi, 86, nr. 6/7,

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær

SPIS LANGELAND. - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær SPIS LANGELAND - Medicinplanter i aftensmaden? Tirsdag 26.11.2013 i Borgerhuset i Tranekær Idemager og Husholdningsøkonom Anne Grete Rasmussen, FruGrøn fra Sorø Disposition Præsentation - FruGrøn s gudedrik

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Kornfri kost til din hund og kat

Kornfri kost til din hund og kat Kornfri kost til din hund og kat Priserne gælder fra 1. november 2012 Mange års domesticering har udviklet vores kæledyr fra glubske rovdyr til vores bedste venner. Ikke desto mindre påviser moderne videnskab,

Læs mere

Hvorfor er antioxidanter sunde?

Hvorfor er antioxidanter sunde? 24 MEDICIN Hvorfor er antioxidanter sunde? Antioxidanter fra frugt og grønt er godt for vores helbred. At disse stoffer er gavnlige, skyldes dog måske slet ikke, at de virker som antioxidanter. De har

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014

Overblik. Hvem er jeg? Energi Et par opskrifter Spørgsmål Elite-program februar-juli 2014 Sportsernæring 2.0 Umahro Cadogan Adjunct Professor, Nutrition and Functional Medicine, University of Western States Peak Performance Advisor Team Saxo Bank Tinkoff Bank 1 Overblik Hvem er jeg? Energi

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM

SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SPORTSMAN S PET FOOD APS.,THORSVEJ 106, 7200 GRINDSTED, DANMARK TLF. 75337555, FAX 75337556, EMAIL@SPORTSMANS.DK WWW.SAMSFIELD.COM SUPERPREMIUM DOG FOOD SUPER PREMIUM KVALITETSFODER Grain LIVSLANG, FOREBYGGENDE

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Frugt, grøntsager og sundhed

Frugt, grøntsager og sundhed Danmarks Tekniske Universitet Frugt, grøntsager og sundhed Opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen 2002-2006 Frugt, grøntsager og sundhed Opdatering af vidensgrundlaget for mængdeanbefalingen

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013

Energiindtag. Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter. Energiindtag for triathleter 21-02-2013 21-02-2013 Kost og triathlon Tom Gruschy Knudsen og Jesper Rygaard Hansen Jesper Rygaard 7 marathonløb 10 Ironman rundt om i verden Træningsvejledning Firmatræning Firmatøj til løbetræningen Løbestilsanalyse

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kinesisk malurt. en medicinplante med potentiale. Planten kinesisk malurt (Artemisia annua) er en

Kinesisk malurt. en medicinplante med potentiale. Planten kinesisk malurt (Artemisia annua) er en 29 Kinesisk malurt en medicinplante med potentiale Bioaktive stoffer fra planten kinesisk malurt anvendes i dag med stor succes til malariabehandling verden over. Stofferne har dog mange andre mulige anvendelsesområder,

Læs mere

Nutritional Medicine seminar fredag d. 21. marts og lørdag den 22. marts 2014 på VejleFjord Kur og Spa

Nutritional Medicine seminar fredag d. 21. marts og lørdag den 22. marts 2014 på VejleFjord Kur og Spa Af Lene Rantzau Nutritional Medicine seminar fredag d. 21. marts og lørdag den 22. marts 2014 på VejleFjord Kur og Spa Rammerne for en fantastisk inspirerende weekend, var i top på VejleFjord Kur og Spa.

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Opskrifter på FiguAktiv-måltider

Opskrifter på FiguAktiv-måltider FIGUAKTIV KONCEPT Aloe Vera, FiguAktiv drikkepulver, FiguAktiv urtete, ProBalance FiguAktiv er en forbedring af Figuline, hvor smagen og indholdsstofferne er forbedret. Der er endnu mere B12 vitamin i.

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere