OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland"

Transkript

1 NYHEDSBREV Nr. 1 September 2006 DE9 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej Risskov Psykiatrisk Hospital Bygning 23 stuen th.

2 Pårørendepolitikken nu lovfæstet Af Knud Kristensen, formand for DE9 1. januar 2007 vendes der op og ned på alting i psykiatrien. Regionerne overtager ansvaret for hospitalspsykiatrien og den mest specialiserede del af socialpsykiatrien. Kommunerne overtager hovedansvaret for socialpsykiatrien, og får væsentlig indflydelse på hospitalspsykiatrien bl.a. fordi de i betydelig grad får betalingsansvaret. Vi behandler dette emne nærmere i artiklen Strukturreformen er over os på side januar 2007 træder også den ændrede psykiatrilov i kraft. Herefter står der sort på hvidt i loven, at politikker i relation til patienter og pårørende, er en del af god psykiatrisk sygehusstandard. På almindeligt dansk betyder det, at sådanne politikker skal udformes og overholdes. Dette er måske ikke den nyhed, der har givet anledning til de største overskrifter i pressen, men faktisk er det en kæmpe landvinding i forhold til det fortsatte samarbejde mellem bruger-/pårørendeorganisationerne og psykiatrien. I forbindelse med gennemførelse af strukturreformen blev der skabt tvivl om hvorvidt regionerne overhovedet måtte samarbejde med og støtte organisationerne. Der stod nemlig ikke direkte noget om det i loven og regionerne må kun gøre det, der udtrykkeligt står i loven. Nu er tvivlen fejet af banen. Med lovændringen får regionerne ikke bare ret til at udarbejde bruger- og pårørendepolitikker. De får direkte pligt til det. Loven siger ganske vist ikke noget om hvad politikkerne skal indeholde, og der siges heller ikke noget om, at de skal udarbejdes i samarbejde med organisationerne. Vi har dog kun grund til at tro på, at der med den nu etablerede lovhjemmel er lagt op til en fortsættelse af det gode samarbejde bruger- og pårørendeorganisationerne har haft med amterne. Med lovændringen får politikkerne også en helt anden formel status. Tilsidesættes de vedtagne politikker, vil det kunne sanktioneres af patientklagenævnet som en overtrædelse af princippet for god psykiatrisk sygehusstandard. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland OCD tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Redaktion Bibi Kastberg Morten Lind Pedersen Mie Boel Villadsen Grafisk design Morten Lind Pedersen Tryk Hornslet Bogtrykkeri SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 2 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

3 INDLÆG FORENINGSSIDER INFORMATIONER 4 DE9 Hvem vi er og hvad vi tilbyder pårørende Af Knud Kristensen, formand for DE9 10 Strukturreformen er over os! Af Knud Kristensen, formand for DE BEDRE PSYKIATRI i århus amt SIND s Pårørenderådgivning region midtjylland 24 Støtteforeningen for sindslidende i randers-regionen 25 adhd-foreningen i århus amt sindets dag på psykiatrisk hospital i risskov Invitation fra autismeforeningen Program for efteråret for adhd-foreningens medlemmer 14 På HERRENS mark Af Bibi Kastberg, formand for BEDRE PSYKIATRI i Århus Amt 26 landsforeningen autisme kredsforeningen århus 27 ocd-foreningen århus amt 28 Ps landsforening pårørende til spiseforstyrrede Arrangementer i Sind s pårørenderådgivning kommende arrangementer i ocd undersøgelse af tilbud til psykisk syge i region midtjylland 16 livshistoriefortælling Af Jeannette Cold, 29 landsforeningen mod huntingtons chorea de9 nu også i randers styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 30 alzheimer- foreningen og depressionsforeningen 35 rigtige mænd er også pårørende! 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 3

4 DE9 Hvem vi er og hvad vi tilbyder pårørende På denne og de følgende sider, er der en præsentation af DE9. Hvem er vi, hvad kan vi tilbyde, hvor finder man os osv. Efter portrættet af DE9 er der en artikel om hver enkelt medlemsforening. P.t. er der 8 aktive medlemsforeninger i DE9. To af de oprindeligt aktive foreninger, har i øjeblikket ingen aktive pårørendegrupper i Midtjylland. Medlemsforeningerne Tværgående foreninger: Landsforeningen BEDRE PSYKIA- TRI pårørende til sindslidende i Hvorfor hedder DE9 egentlig DE9? Vores navn er DE9 Foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland i daglig tale blot DE9. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi hedder DE9. Svaret er ikke, at det er fordi, vi er 9 foreninger. I 2001 indledte 9 pårørendeforeninger i Århus-området et samarbejde. Samarbejdet blev kendt som de 9 pårørendeforeninger eller de 9. Samarbejdet udviklede sig, og i foråret 2004 var der enighed om at formalisere samarbejdet. Formaliseringen fandt sted med stiftelsen af et fællesråd den 10. juni På tidspunktet for stiftelsen af fællesrådet var det ikke alle 9 foreninger, der havde aktive pårørendegrupper. Omvendt var der andre foreninger, der viste interesse for samarbejdet. Derfor blev vi enige om at kalde os DE9. DE9 er altså ikke lig med de 9 pårørendeforeninger eller de 9. Uanset antallet af medlemmer, skifter vi ikke navn. DE9 er et såkaldt fantasinavn som SAS eller IBM (uden sammenligning i øvrigt!). Det Hvem er DE9? DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger. Der er i øjeblikket 8 aktive medlemsforeninger i DE9. Herudover er der 2 foreninger, der har været med i samarbejdet, men som pt. ikke er aktive. Interesserede foreninger kan henvende sig til DE9 med anmodning om optagelse. er DE9 s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. DE9 s arbejde er baseret på fælles, folkeligt og frivilligt arbejde med socialt sigte. Århus Amt SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen Diagnose-relaterede organisationer ADHD-foreningen i Århus Amt Landsforeningen Autisme Kredsforeningen Århus Landsforeningen mod Huntingtons Chorea OCD-foreningen Århus Amt PS LANDSFORENING PÅRØREN- DE TIL SPISEFORSTYRREDE Organisationer, der pt. ikke er aktive i DE9 DepressionsForeningen Alzheimerforeningen 4 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

5 INDLÆG Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt og Landsforeningen mod Huntingtons Chorea er associerede medlemmer. Associerede medlemmer er foreninger, der opfylder betingelserne for at blive medlem, men som af formelle eller principielle grunde ikke kan optages (fx. fordi deres egne vedtægter udelukker medlemsskab). Hvad står DE9 for? DE9 s principprogram hedder Et helt liv for alle mennesker. Heri fastsættes DE9 s vision, mission, mål og strategier. DE9 s vision Det er DE9 s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme DE9 s DE9 s mission Det er DE9 s mission, at arbejde for det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Vi vil forstås og mødes både på det fysiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende bl.a. fordi vi tror på, at det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugerens rettigheder og integritet. DE9 s mål de 9 principper DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende DE9 vil arbejde for obligatoriske vision er, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. eller søskende DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den professionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning eller flytning DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbuddene til psykisk syge uanset hvilket regi de befinder sig i og uanset hvilken aldersgruppe de tilhører DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om/i pårørendearbejde Til hvert princip er der en række strategier og konkrete handlingsplaner. Principprogrammet kan hentes på vores hjemmeside til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. behandlings-/handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forældre Hvordan er DE9 s struktur? DE9 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af en repræsentant for hver af medlemsforeningerne samt et antal medlemmer 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 5

6 valgt af generalforsamlingen. Repræsentantskabet udpeger en formand og vælger en bestyrelse. Bestyrelsen består af 1 6 medlemmer og varetager den daglige ledelse af fællesrådet. Bestyrelsen repræsenterer DE9 udadtil. Den aktuelle sammensætning af repæsentantskab og bestyrelse kan ses på vores hjemmeside Hvad tilbyder DE9? Det er DE9 s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gør vi bl.a. ved at fremme rådgivning, yde støtte og krisehjælp til pårørende, ved at oplyse om og synliggøre de særlige behov for hjælp, som pårørende til psykisk syge har, samt ved at formulere social- og sundhedspolitiske synspunkter på områder med relevans for pårørende til psykisk syge. DE9 s tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, af flere medlemsforeninger i samarbejde eller af DE9 som sådan. DE9 s tilbud er gratis. Nogle medlemsforeninger forudsætter, at man melder sig ind i foreningen, hvis man vil benytte sig af deres tilbud andre gør ikke. Telefonrådgivning og åben akut rådgivning Medlemsforeningerne tilbyder telefonrådgivning, hvor pårørende kan henvende sig for at få råd, vejledning og/eller krisehjælp. Man kan henvende sig anonymt. Nogle foreninger har særlige telefonrådgivere, andre kan kontaktes ved henvendelse til formanden/bestyrelsesmedlemmer. Alle rådgivere er af foreningerne pålagt tavshedspligt. Nogle telefonrådgivninger har åbent døgnet rundt 365 dage om året, andre kun på bestemte tidspunkter. Nogle foreninger tilbyder akut besøg i hjemmet. Se de enkelte foreningers tilbud andetsteds i dette hæfte eller på vores hjemmeside. Der er hver dag åben rådgivning i DE9 s lokaler i Risskov. Her kan man komme ind fra gaden og få rådgivning og krisehjælp. Se skemaet her på siden. I forbindelse med den åbne rådgivning er der på udvalgte tidspunkter mulighed for at tale med en socialrådgiver, en psykolog eller en jurist. Se tidspunkterne på skemaet. Enkelte foreninger tilbyder åben rådgivning fra andre adresser end DE9 s lokaler. Fx. tilbyder SIND s Pårørenderådgivning åben rådgivning i SIND s lokaler Skolebakken 17, 8000 Århus C, onsdag i lige uger. Randers I Randers tilbyder DE9 åben rådgivning den sidste mandag i hver måned kl Rådgivningen foregår i det Åben rådgivning og krisehjælp til pårørende DE9, SkovagErvEj 2, 8240 risskov PSykiatriSk HoSPital bygning 23 StuEn kl. Mandag tirsdag onsdag torsdag Fredag bedre PSykiatri - pårørende til sindslidende i Århus amt tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: PS landsforening PÅrØrEnDE til SPiSEForStyrrEDE tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: bedre PSykiatri - pårørende til mandag i hver sindslidende i Århus måned amt øvrige mandage tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: bedre PSykiatri - pårørende til sindslidende i Århus amt tlf.: tlf.: onsdag i HvEr MÅnED Er DEr En SocialrÅDgivEr og En PSykolog til StEDE i rådgivningen kl tirsdag i HvEr MÅnED Er DEr En PSykolog til StEDE i rådgivningen kl HvEr ManDag Er DEr En jurist til StEDE i rådgivningen kl ManDag i MÅnEDEn til kl Åben rådgivning i randers 1. ManDag i HvEr MÅnED kl rådgivningen i randers ForEgÅr i DEt PSykiatriSkE Mobil teams lokaler regimentsvej 1 (kasernen) 6 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

7 INDLÆG psykiatriske Mobil Teams lokaler på Regimentsvej 1 (Kasernen). Individuel rådgivning v. terapeut/ psykolog Efter behov tilbydes individuel rådgivning ved uddannede terapeuter/psykologer. Disse tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, og der henvises til foreningerne for yderligere oplysning. Pårørendegrupper (børn, mødre, unge, forældre, søskende, seniorer, mænd etc.) Der tilbydes gruppeforløb for pårørende. I grupperne mødes man med ligestillede i samme situation, får indsigt i hvordan det er at være pårørende og man arbejder med redskaber til at blive bedre til at håndtere situationen (fx. hvordan man bearbejder problemer som skyld, skam og tabu). Grupperne sammensættes således, at pårørende i samme situation samles. Der er fx grupper for børn af psykisk syge (forskellige aldersgrupper), søskende til psykisk syge, mødre til psykisk syge, forældre, seniorer etc. Nogle grupper er åbne for nye deltagere andre er ikke. Grupperne etableres med en tilknyttet professionel psykoterapeut eller psykolog med stor erfaring i pårørendearbejde. En del grupper fortsætter efter det formaliserede forløb som selvhjælpsgrupper. Disse selvhjælpsgrupper kan efter behov trække på de professionelle. Deltagelse i grupperne er gratis. Nogle foreninger forudsætter, at man er medlem af foreningen, hvis man vil Ser man på deltagerne i pårørendeforeningernes tilbud, skulle man tro, deltage i deres grupper. De enkelte foreninger etablerer at psykisk syge ikke har mandlige pårørende. Det er naturligvis ikke rigtigt grupper efter behov og i det omfang, der kan skaffes penge til det. Der psykisk syge har statistisk set lige så henvises til de enkelte foreninger for mange mandlige som kvindelige pårørende. Det kan være fædre, brødre, nærmere oplysninger. ægtemænd, kærester og sønner. Senior-pårørende Er du interesseret i mandegruppen, Nogle foreninger opretter grupper, kan du henvende dig til DE9. der er åbne for de øvrige foreningers medlemmer. Fx. har SIND s Pårørenderådgivning i øjeblikket en gruppe for Mange pårørende har det svært, når Bisidderfunktion senior-pårørende, der er åben for alle de skal mødes med systemet. Måske i DE9. er man bange for at bryde sammen, Jeg har fået konstateret kræft. Jeg har en søn, der lider af skizofreni hvad skal der blive af ham, når jeg er borte?. Seniorgruppen arbejder bl.a. med nervøs for ikke at få stillet alle de nødvendige spørgsmål eller man føler nogle af de meget tunge problemstillinger som fx. hvad der skal blive af måske, at de ansatte taler ned til en. ens psykisk syge søn/datter/ægtefælle I sådanne situationer kan det være den dag man ikke selv er her længere. en god ide at medtage en bisidder. Er du interesseret i at vide mere En bisidder optræder ikke på den om seniorgruppen, så kontakt SIND s pårørendes vegne, men er en støtte og Pårørenderådgivning. hjælp er to ekstra ører og to ekstra øjne. Rigtige mænd er også pårørende! Læs mere om bisidderfunktionen i Som noget nyt er der etableret en artiklen på side 14. pårørendegruppe i DE9 som sådan. Medlemsforeningerne tilbyder at Den er åben for alle pårørende uanset hvilken pårørendeforening man om personer med stor erfaring, og de stille bisiddere til rådighed. Der er tale er medlem af. Den er også åben for fleste har deltaget i efteruddannelsesforløb for bisiddere. pårørende, der ikke er medlem af en forening. Kontakt medlemsforeningerne SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 7

8 Repræsentation Hvor en bisidder optræder sammen med/ved siden af de pårørende, optræder en repræsentant i stedet for/på vegne af de pårørende. Dette kan fx. være relevant i tilfælde, hvor pårørende ønsker at klage. De fleste medlemsforeninger og DE9 tilbyder at optræde som repræsentant for de pårørende i forbindelse med klagesager og lignende. Ønsker man at klage over behandlingen, vil det være nødvendigt, at brugeren giver fuldmagt (medmindre brugeren er mindreårig). Kontakt medlemsforeningerne/ rådgivningerne hvis der er behov for assistance. Undervisning, foredrag og pårørendeaftener Medlemsforeningerne og DE9 har et stort korps af foredragsholdere og undervisere. Vi har foredragsholdere og undervisere, der kvalificeret vil kunne levere undervisning på alle niveauer fra folkeskolen til universiteterne. Medlemsforeningerne og DE9 arrangerer selv undervisning, foredrag og pårørendeaftener. Herudover deltager vi meget gerne i andres arrangementer med indlæg og foredrag. Vi bidrager til de kompetencegivende uddannelser såvel som til forskellige efter- og videreuddannelsesforløb i og uden for psykiatrien. DE9 har et tæt samarbejde med uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Århus Amt. I efteråret 2006 gennemføres i fællesskab to undervisningsforløb for pårørende. Her står uddannelsesafdelingen for en del af undervisningen og DE9 for en anden del. Kontakt medlemsforeningerne eller DE9 hvis du vil vide mere. Socialrådgiver-, psykolog- og juridisk bistand Medlemsforeningerne har alle tilknyttet forskellige eksperter. Som nævnt ovenfor er der i tilknytning til vores åbne rådgivninger adgang til hjælp fra socialrådgiver, psykolog og jurist. Forskning DE9 ønsker at styrke forskningen inden for områder, der er relevante for psykiatribrugere og pårørende. Vi har nedsat et forskningsudvalg, der består af førende forskere inden for områder som psykiatri, psykologi, økonomi, politologi, sociologi og jura. Udvalget rådgiver os og er med til at formidler ideer til forskningsprojekter videre til interesserede forskere og studerende. Udvikling af psykiatrien Som interesseorganisation deltager vi naturligvis i arbejdet med udviklingen af psykiatrien i Danmark. Vi har et veletableret samarbejde med psykiatrien i Århus Amt. Dette forventes videreført når Region Midtjylland tager over. Vi har herudover et tæt samarbejde med kommunerne i vores geografiske område. Vi forventer at samarbejdet med kommunerne forstærkes efter 1. januar 2007, hvor kommunerne får det fulde ansvar for socialpsykiatrien og får en afgørende indflydelsse på behandlingspsykiatrien. PsykInfo Forlaget Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder Ellen Margrethe Basse & Knud Kristensen 2. reviderede udgave DE9 er høringsberettiget i forhold til lovforslag og forslag til ændringer på regions- og kommunalt niveau. Informationsmateriale i samarbejde med PsykInfo Gennem vores tætte samarbejde med PsykInfo kan vi tilbyde relevant og saglig information om stort set ethvert emne af relevans for pårørende til psykisk syge. PsykInfo er garant for, at de informationer vi tilbyder, er up to date og fagligt forsvarlige. I dag kan man finde svar på alting på Internettet, men er de informationer man finder fagligt og pædagogisk forsvarlige? På to punkter har vi fundet, at der manglede relevant informationsmateriale. Her har vi tilvejebragt materialet, der distribueres i samarbejde med PsykInfo. Håndbog for psykiatrtibrugere og pårørende - Kend dine rettigheder Hvis de pårørende skal være aktive medspillere i forhold til systemet og behandlerne, skal rettighederne være kendte og det er de meget ofte ikke. Vi har derfor udgivet en håndbog, der gør det muligt let og hurtigt at finde de relevante oplysninger om rettigheder i psykiatrien. Bogen er skrevet af DE9 s formand Knud Kristensen i samarbejde med professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse. Bogen udkom i december 2004, og der er solgt langt over eksemplarer. 1. januar 2007 ændres stort set alle love og regler i psykiatrien. Derfor er vi i december 2006 klar med 2. udgave af håndbogen. 2. udgave er stærkt revideret og udvidet i forhold til 1. udgave. Bogen bliver på omkring 560 sider 100 sider mere end forgængeren. Prisen bliver kr. 100 incl. moms. Den gamle udgave kan så længe lageret rækker erhverves for halv pris = kr. 40 incl. moms. 8 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

9 Se omtale og bestillingsseddel på side 19. Bogen kan bestilles hos PsykInfo på tlf eller Kost og psykiatri Det 6. princip i DE9 s principprogram (se side 5) hedder: DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom. Vi har udgivet DVD en Kost og psykiatri om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom. DVD en indeholder et sammenklip af to interviews som Rina Ottesen fra Tossekassen har lavet med Jeannette Cold om emnet kost og psykiatri. Jeannette Cold har gennem mange år undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Sammen med DVD en distribueres et hæfte med supplerende materiale om emnet. Hæftet indeholder desuden oplysninger om hvor der kan findes endnu flere oplysninger om emnet. Det supplerende materiale er udarbejdet af Jeannette Cold. DVD en kan købes hos PsykInfo. Bestilling kan ske på tlf eller Prisen er kr. 100 incl. moms. Det ledsagende hæfte kan downloades gratis fra vores hjemmeside www. de9.dk. Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Rina Ottesen interviewer Jeannette Cold Produceret af Tossekassen for DE9 Hvor finder man DE9? DE9 har lokaler på psykiatrisk hospital i Risskov. Postadressen er Skovagervej 2, 8240 Risskov. Lokalerne er beliggende i stueetagen i bygning 23 under PsykInfo. Århus Sporvejes linje 6 og 16 kører lige til døren. I Randers har vi åben rådgivning den sidste mandag i hver måned i det psykiatriske Mobil Teams lokaler på den gamle kaserne, Regimentsvej 1. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden DE9 s formand Knud Kristensen kan kontaktes på tlf Dette nr. kan IKKE benyttes ved henvendelse om rådgivning og krisehjælp. Her henvises til rådgivningstelefonerne se skemaet side 6. Bækkelundsvej 6 6 Tretommervej Skovagervej Bygning 23 Asylvej Viborgvej Hasle Ringvej Randersvej Vejlby Ringvej Nordre Ringgade Grenåvej Grenåvej Asylvej Skovagervej Åby Ringvej Silkeborgvej Vestre Ringgade Busforbindelse til Psykiatrisk Hospital fra Banegårdspladsen med linje 6 (Åkrogen) Harald Selmers Vej Viby Ringvej Sdr. Ringg Motorvej Århus S. Åhavevej Skanderborgvej Marselis Boulevard Oddervej 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 9

10 INDLÆG Strukturreformen er over os! Af Knud Kristensen, formand for DE9 Vi har hørt om den, vi har læst om den og vi har talt om den men nu er den her snart! Den er lige om hjørnet. Når vi vågner (måske med lidt ondt i hovedet) den 1. januar 2007, er den her. Vi har forberedt os på den i lang tid. Faktisk i så lang tid, at vi længes efter at få det overstået, at komme i gang med at mærke hvordan den er og hvad den gør ved os hvad enten vi er brugere, ansatte eller pårørende. Den er strukturreformen! I DE9 er vi parate! Så parate som vi nu kan blive. Vi satser på, at psykiatrien bliver bedre, når først de værste tømmermænd har fortaget sig. Vi er dog ikke naive. Vi ved, at der vil ske fejl, at der er mange ting, som man har glemt eller ikke har kunnet tage højde for. Ikke mindst ved vi, at regeringens helt urimelige krav om, at strukturreformens rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele skal høstes fra dag ét kommer til at koste. Desværre ved vi også, at nogle af de svageste brugere vil komme til at betale prisen, når der rykkes rundt, skæres ned og nedlægges pladser. Gennem intensiv støtte til de pårørende, vil vi bidrage til at afbøde skaderne i videst muligt omfang. Vi sætter rådgivningerne i højeste alarmberedskab den 2. januar Hvad er strukturreformen så for en fisk? Denne artikel er ikke et forsøg på at give et forkromet overblik over, hvad strukturreformen vil komme til at betyde for psykiatrien. Dertil rækker hverken pladsen eller mine evner. I stedet har jeg valgt at sætte fokus på nogle udvalgte punkter, hvor strukturreformen vil betyde væsentlige ændringer. Vi De ændringer jeg vil omtale, kan blive til det bedre eller til det værre. I mange tilfælde vil resultatet bl.a. være afhængig af vores indsats. Hvis ledelse, medarbejdere, brugere og pårørende formår at arbejde sammen og udnytte hinandens viden og erfaringer vil vi kunne dæmpe de negative virkninger, og vi vil kunne udnytte de positive muligheder. Nye aktører og nye roller Hvis man tilbringer nytåret på en psykiatrisk afdeling, eller på en amtslig døgninstitution, vil man 1. januar 2007 vågne op med en ny vært. Hospitalet er i nattens løb blevet overtaget satser på, at psykiatrien bliver bedre, når først de værste tømmermænd har fortaget sig. Vi sætter rådgivningerne i højeste alarmberedskab 2. januar af regionen (i vores område Region Midtjylland). Døgninstitutionen er enten blevt kommunal eller overtaget af 10 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

11 regionen. På amtsgården slukkede og indsats. Man kan udtrykke det på den lukkede man for allersidste gang ved måde, at kommunerne får til opgave at arbejdstids ophør den 31. december forhindre, at vi skal indlægges og sikre, (for de flestes vedkommende allerede at vi kan udskrives hurtigst muligt. fredag den 29. december). Der har været usikkerhed om, hvorvidt regionerne ligefrem havde forbud mod at samarbejde med organisationerne. Denne tvivl er fejet af bordet. Men hvad betyder det? Vel ikke Takststyring og/eller andet end at der med tiden kommer et markedsgørelse nyt logo på kaffekopper, termokander For at hjælpe kommunerne med at m.m.? huske deres ansvar, skal kommunerne Jo, der er faktisk meget mere end betale til regionen hver gang een af navn og logo til forskel. kommunens borgere er indlagt eller På sundhedsområdet bliver arbejdsdelingen i grove træk således, på psykiatrisk afdeling er taksten i øje- behandles ambulant. Ved indlæggelse at regionerne får ansvaret for den blikket ca. kr pr. dag. Maksimalt sundhedsmæssige behandling (fx. kr pr. indlæggelse. Der arbejdes i lægebehandling hos den praktiserende øjeblikke med modeller, hvor kommunernes samlede andel sættes op, læge og på hospitalerne), mens kommunerne får ansvaret for den forebyggende og genoptræningsmæssige enkeltes og hvor der betales i forhold til den diagnose. Ved at samle betalingsansvaret hos kommunen, undgår man kassetænkning, hvor brugerne skubbes rundt fra amt til kommune og tilbage igen. Dette kan kun blive en fordel for borgerne. På den anden side risikerer vi, at der dukker nye grænsefladeproblemer op. Fx. kunne det tænkes, at kommunerne vil forsøge at spare på de dyreste døgninstitutionspladser (som de skal betale 100%) i forventning om, at regionens psykiatri vil samle op med tilbud om hjemmebehandling (hvor kommunen skal betale kr. 298 pr. besøg). En sådan løsning vil naturligvis være OK, hvis den er til brugerens fordel, men ikke hvis løsningen kun vælges af økonomiske grunde. Omvendt kan man frygte, at regionerne vil udskrive patienterne hurtigere, da de ikke får yderligere betaling fra kommunerne, når patienten har været indlagt i 4 dage. Som nævnt skal kommunerne betale 100% af udgiften til de socialpsykiatriske tilbud som fx. døgninstitutioner og botilbud. Kommunerne kan selv vælge, om de vil etablere tilbud selv, eller de vil købe ydelsen hos andre kommuner, private udbydere eller regionen. Der oprettes en landsdækkende 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 11

12 INDLÆG udbudsportal, hvor kommunerne kan finde frem til det bedste tilbud. Dette er en opfyldelse af et længe næret ønske om mere synlighed. Hvis brugerne og de pårørende kender de eksisterende tilbud, kan de bedre stille krav. Omvendt risikerer vi naturligvis, at økonomisk trængte kommuner vil benytte portalen til at finde de billigste løsninger i stedet for de bedste. Regionerne Regionerne er nye, og vi kender dem ikke rigtigt endnu. Vi i bruger-/pårørendeforeningerne har et godt og velfungerende samarbejde med amterne på det politiske og det administrative niveau. Dette samarbejde er forankret i et fælles ønske om at få det bedst mulige ud af indsatsen i forhold til psykiatriens brugere. Lovgivningsmæssigt har det været slået fast i servicelovens 115, at amterne skulle samarbejde med frivillige sociale organisationer og yde os økonomisk støtte. Servicelovens 115 (der efter 1. januar 2007 hedder 18) omfatter ikke regionerne. De har ikke efter bestemmelsen pligt til at yde økonomisk støtte til eller samarbejde med organisationerne. Der har været usikkerhed om, hvorvidt regionerne ligefrem havde forbud mod at støtte og samarbejde. Denne tvivl er dog fejet af bordet. Vi har indenrigs- og sundhedsministerens ord for, at regionerne må gøre alt, der har relation til de opgaver, de er pålagt i loven. Da fx. pårørendearbejde er en integreret del af behandlingen i psykiatrien, kan såvel den økonomiske støtte som samarbejdet fortsætte. Bruger- og pårørendepolitikkerne er nu lovfæstet Det fremgår nu af psykiatriloven, at politikker i relation til brugere og pårørende er en del af god psykiatrisk sygehusstandard. række indvendinger og forslag. Disse udlevere en kopi af behandlingsplanen blev totalt ignoreret. til brugeren. I forbindelse med forhandlingerne Ifølge den nye sundhedslov, der mellem regionen og kommunerne om træder i kraft 1. januar 2007, er psykiatrisk afdeling forpligtet til at udarbejde de meget vigtige sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, er vi en genoptræningsplan til patienter, der hverken blevet inddraget eller orien- har et lægefagligt begrundet behov for Hermed har de nye regioner fået teret heller ikke for så vidt angår pligt til at udarbejde bruger- og afsnittet om indsatsen i forhold til pårørendepolitikker (og at overholde mennesker med sindslidelser. politikkerne). Ingen har vel fantasi til Det handler ikke om såret forfængelighed. Dels er vi ubeskedne nok til at at forestille sig, at politikkerne udarbejdes uden inddragelse af de organiserede brugere og pårørende. til processen, dels er det jo nu grundla- tro, at vi ville kunne bidrage positivt get for det fremtidige samarbejde skal etableres. Samarbejdet med regionen Vi har fået flere forsikringer om, at regionen politikere såvel som Som sagt er regionerne nye faktisk embedsmænd vil samarbejdet. Vi har eksisterer de ikke endnu. Siden 1. stor forståelse for, at regionen lige skal januar 2006 har regionsrådet eksisteret finde sine egne ben. som et forberedelsesudvalg. Forberedelsesudvalget har brugt 2006 på at komme i arbejdstøjet, og vi ser frem til Vi tripper i hvert tilfælde for at etablere en struktur og få alle ender et godt og konstruktivt samarbejde. og kanter til at nå sammen. Et arbejde Når arbejdet med den kommende som langt fra er overstået endnu. psykiatriplan går i gang, regner vi med I denne proces er hele psykiatrien at være med. og samarbejdet mellem regionen og kommunerne ved at blive kørt på plads. Egon har en plan Det har naturligvis været en enorm skuffelse for os som organisationer, 1. januar vil alle psykiatriske patienter at forberedelsesudvalget ikke har følt som en anden Egon Olsen have en behov for at høre vores meninger og plan. Mindst en faktisk! inddrage vores erfaringer i denne fase. 1. januar 2007 træder den ændrede I forbindelse med gennemførelse af psykiatrilov i kraft. Der har hele tiden ændringer af psykiatriens optageområder (hvilke patienter skal indlægges behandlingsplan for indlagte psykiatri- eksisteret en pligt til at udarbejde en på hvilke afdelinger) kom vi med en brugere. Nu indføres der en pligt til at Det har naturligvis været en enorm skuffelse for os som organisationer, at forberedelsesudvalget ikke har følt behov for at høre vores meninger og inddrage vores erfaringer. 12 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

13 INDLÆG genoptræning ved udskrivningen. Det vil være tilfældet for langt de fleste psykiatribrugere. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i sygehusloven, men i forarbejderne til sundhedsloven slås det fast, at genoptræning med kommunalreformens gennemførelse skal forstås mere bredt. Genoptræningsplanen skal dække borgerens samlede behov for rehabilitering fx. behov for specialundervisning, beskæftigelse og træning med henblik på at vedligeholde psykiske (herunder kognitive) færdigheder. Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention fx. bestående af brugerundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. Planen er brugerens sikkerhed for en målrettet indsats efter udskrivning fra sygehuset. Det er sygehuset der har ansvaret for udarbejdelsen af planen, men det er kommunen, der skal levere genoptræningen. Derfor indeholder sundhedsloven også bestemmelser om tvunget samarbejde mellem kommune og region om genoptræningsområdet. Det skal indgå i den obligatoriske sundhedsaftale mellem regionen og de enkelte kommuner, hvordan arbejdet koordineres. En bruger der modtager hjælp efter den sociale lovgivning har ifølge serviceloven krav på en handleplan. Det gælder naturligvis også brugere, der modtager hjælp efter den sociale lovgivning under indlæggelsen. Brugere med svære problemer vil i visse situationer blive udstyret med en koordineringsplan. En psykiatribruger, der er eller har været indlagt, vil slå Egon Olsen med flere banelængder, når det kommer til planer. Brugerens retssikkerhed De mange planer og kravet om udlevering af en kopi af behandlingsplanen er indført for at sikre brugerne og brugernes retssikkerhed. Når man tænker på, hvor stedmoderligt arbejdet med behandlingsplaner og handleplaner behandles i dag, kan vi godt frygte, at indførelsen af en helt tredie plan (genoptræningsplanen), vil få det modsatte resultat at retssikkerheden forringes. Vi vil arbejde for, at region og kommuner aftaler, at der for og med hver psykiatribruger udarbejdes én samlet plan. Denne plan skal så leve op til kravene til såvel behandlingsplaner, handleplaner og genoptræningsplaner. Behandlingsgaranti Uden at det direkte har noget med strukturreformen at gøre, tales der for tiden mere og mere om indførelse af behandlingsgaranti for psykisk syge. Man kan med rette synes vi spørge hvorfor der gives behandlingsgaranti til kræftpatienter, mens man pænt må stille sig op bagest i køen, hvis man er så uheldig at lide af anoreksi eller skizofreni. Bent Hansen har, på vegne af regionerne, stillet forslag om indførelse af behandlingsgaranti på psykiatriområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren har tilsluttet sig forslaget. Dermed er det kun et spørgsmål om tid, før vi får behandlingsgaranti. Vi vil nok se forsøg med spiseforstyrrelser og skizofreni, inden ordningen gøres permanent og generel. Garantien indføres ikke i 2007, men den er på trapperne. Når forhandlingerne om psykiatriaftalen går på hæld i efteråret 2006, ved vi langt mere. Udvidet frit sygehusvalg Med behandlingsgaranti følger også udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at psykiatribrugere med behov for indlæggelse får mulighed for at vælge, at blive behandlet på et privathospital, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for den garanterede maksimale ventetid. Man kan naturligvis frygte, at de private hospitaler primært vil satse på de lettere tilfælde, hvor man hurtigt kan opnå resultater (og tjene penge), mens de vil overlade de sværeste patienter til det offentlige sygehussystem, der samtidig skal klare sig med færre penge, fordi privathospitalerne har drænet regionernes kasser. Omvendt tror vi, at konkurrence kan være med til at skubbe til de stive systemer, og give mulighed for alternative behandlingsmuligheder. Fx. er jeg overbevist om, at en psykiater, der er medejer af et privathospital, nok ikke vil have samme konservative syn på opgaveglidning i forhold til bl.a. psykologer, som dem vi i dag ser hos mange hospitalsansatte psykiatere. De værste konsekvenser af privatiseringen vil kunne imødegås ved at følge Bent Hansens forslag om at oprette privathospitaler i det offentlige (de såkaldte garantiklinikker hvor offentligt ansatte arbejder under private overenskomster i deres fritid). Det var hvad jeg valgte at medtage Som nævnt i indledningen, er dette kun et lille udpluk af de ændringer, som vi står overfor. Det er formentlig nok til at gøre de fleste forpustede. Hvis blot regeringen havde vidst hvad enhver privat virksomhedsejer ved (at strukturændringer koster ekstra ressourcer og skal planlægges nøje), ville strukturreformen med garanti blive en succes. Nu er der udsigt til forbedringer men der er masser af faldgruber på vejen. Der er kun én mulighed for at undgå, at det går ud over psykiatribrugerne. Det er ved at samarbejde på tværs af regioner, kommuner, medarbejdergrupper, brugere og pårørende SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 13

14 INDLÆG På HERRENS mark Af Bibi Kastberg, formand for BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt Mange pårørende føler sig på Herrens mark når et familiemedlem får en psykisk sygdom, og de derved kommer ind i det psykiatriske system. Det er derfor vigtigt at man som pårørende kender sine rettigheder og tager en bisidder med til offentlige møder. En BISIDDER er to ekstra ører og to ekstra øjne De pårørende til sindslidende har til en hver tid ret til at have en bisidder med til samtaler hos de forskellige behandlere, læger og alle offentlige myndigheder efter: Forvaltningsloven 8. Bisidderen skal bistå de pårørende med støtte og rådgivning. Bisidderen skal fremlægge en fuldmagt fra de pårørende på alle relevante møder det betyder at bisidderen kan deltage sammen med de pårørende på alle relevante møder, og få indsigt i sagens akter. Bisidderen har tavshedspligt Når pårørende henvender sig i BEDRE PSYKIATRI, og gerne vil have en bisidder med til et møde det gælder til alle offentlige instanser, afdelingerne, lokalpsykiatrien, socialforvaltningen, skoleforvaltningen, egen læge m.v. har de pårørende og deres bisidder et møde en time før det berammede møde. På formødet bliver der drøftet, hvad de pårørende gerne vil spørge om på selve mødet. Bisidderen sikrer sig, at spørgsmålene fra de pårørende bliver skrevet ned og bistår også gerne på formødet med råd og vejledning. Bisidderen sikrer sig også at alle spørgsmålene, som er aftalt med de pårørende på formødet, bliver besvaret under selve det berammede møde. Bisidderen sikrer sig, at der bliver skrevet et referat fra mødet. Hvem der har deltaget på mødet og ud fra de spørgsmål og beslutninger, som der er blevet besluttet på mødet. Efter mødet samles de pårørende sammen med deres bisidder igen, for at drøfte bisidderens referat med oplysningerne og beslutninger. De pårørende får herefter tilsendt et skriftlig referat hvis det ønskes. 3 eksempler på en bisidderfunktion 1. Et forældrepar vil gerne have en bisidder med på Ungdomspsykiatrisk Hospital, da de var blevet indkaldt for at få diagnosen på deres barn. Bisidderen bistod på formødet med relevante oplysninger som forældrene gerne skulle have svar på. 1. Diagnosen. 2. Hvad indebærer diagnosen for deres barn herunder skoleforløb 3. Medicin og bivirkninger. 4. Handleplan for fremtiden 5. Indkaldelse til en udskrivningssamtale. Efter mødet sikrede bisidderen sig at forældrene fik alle oplysninger omkring sygdommen som deres syge barn havde fået stillet. Ligeledes blev forældrene henvist til relevant pårørendeforening for at deltage i foreningens tilbud for at få den rette hjælp og støtte. 2. Et forældrepar ville gerne have en bisidder med til et møde, da de ikke føler, at de bliver hørt omkring deres store problemer ved at have et psykisk sygt barn over 21 år boende hjemme. Der var ca. ½ - 1 års ventetid på et bofællesskab og dagtilbud. Deres søn var meget selvskadende, han havde flere gange prøve at skære i sig selv, han røg meget hash og ville ikke tage sin medicin. Derved havde moderen svært ved at passe sit arbejde. 14 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

15 Mange pårørende føler sig på Herrens mark når et familiemedlem får en psykisk sygdom, og de derved kommer ind i det psykiatriske system. Det er derfor vigtigt at man som pårørende kender sine rettigheder og tager en bisidder med til offentlige møder. Bibi Kastberg På formødet med bisidderen blev der aftalt, at der hurtig skulle indkaldes til et netværksmøde med sagsbehandleren, misbrugskonsulenten, lokalpsykiatrien, egen læge og amtskonsulenten for at få den rette hjælp og støtte til hele familien. Bisidderen ville gerne bistå familien med råd og vejledning på netværksmødet. 3. En voksen datter ville gerne have en bisidder med til sin sagsbehandler, idet hun gerne ville have plejeorlov til sin psykiske syge mor, indtil moderen kunne komme på et plejehjem. Situationen var meget tilspidset, da moderen ikke kunne være alene trods hjælp fra hjemmeplejen. Datteren havde den fornødne uddannelse der skulle til for at pleje og hjælpe sin mor. På formødet med bisidderen blev der lavet nogle spørgsmål til sagsbehandleren som datteren skulle have svar på. 1. Plejeorlov indtil moderen kunne kommer på plejehjem timer pr. uge. 3. Løn udbetaling hvor meget? 4. Taxa bevilling til moderen med ledsager. 5. Bevilling til kugledyne. 6. Tilskud til merudgifter i forbindelse med moderens sygdom/herunder hjælpemidler. Under mødet sikrede bisidderen at skrive et referat med beslutningerne ud fra spørgsmålene og beslutningerne. Efter mødet sikrede bisidderen sig, at referatet blev tilsendt til kommunen og datteren, efter aftale. Vi har valgt at skrive 3 eksempler på en bisidderfunktion ud af mange problemstillinger. Vi kan varmt anbefale de pårørende at tage en bisidder med til møder, da en bisidder bistår de pårørende ved at være lyttende og støttende både før, under og efter et møde med offentlige instanser SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 15

16 INDLÆG Livshistoriefortælling er et pædagogisk redskab til selvforståelse og formidling Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Sådan opstod ideen med livshistoriefortælling SIND s Pårørenderådgivning startede ungegrupper i januar 1995 og har siden da haft mulighed for at etablere 3 ungegrupper om året. Gennem tiden har flere af de unge senere ønsket at blive frivillige i vores undervisningskorps. Ret hurtigt blev vi klar over, at det ikke var nok at have været i en ungegruppe 25 gange af 2 timer, eller i en voksengruppe 10 gange af 2 timer, alle med professionelle terapeuter som gruppeledere, hvis man ønskede at være frivillig underviser. Af den grund søgte vi midler til kurser for undervisere. Tre unge pårørende fra den første ungegruppe var blevet inviteret til et temamøde, hvor de holdt et lille oplæg om at være barn af en psykisk syg far eller mor. Deres gruppeleder, psykolog Robert Frank fra ungegruppen, var deres støtte i forberedelsen og under selve oplæggene. Det blev en uforglemmelig aften. De tre unge delte brudstykker fra deres eget liv som pårørende med en større forsamling. Et par af de unge fik en stor klump i halsen under deres egen fortælling, som kom meget tæt på. Det var nyt for disse tre unge at skrive passager ned fra deres liv, at stå op foran en forsamling og have øjenkontakt, svare på spørgsmål samtidig med at de skulle passe på sig selv og sætte grænser for, hvad de ville svare på. Dette viste nødvendigheden af at lave kursus i livshistoriefortælling specielt for undervisere, men også for frivillige telefonrådgivere og andre frivillige. I ungegruppen havde der mest været fokus på her og nu, hvordan de unge klarede familien, deres studier og hverdagen. Tidligere oplevelser i deres familie kom stykvis frem til belysning af deres situation nu, men aldrig i et samlet hele. At få sin historie samlet og få supervision til det, var det næste skridt i SIND s Pårørenderådgivning. Vi søgte derfor midler til et projekt livshistoriefortælling for at kunne betale en professionel gruppeleder, der havde kendskab til livshistoriefortælling. Indtil nu er det lykkedes at etablere et kursus hvert år siden Formålet med livshistoriefortælling Formålet med kurser i livshistoriefortælling er at ruste potentielle pårørendeundervisere til at varetage de efterspurgte undervisningsopgaver, både indholdsmæssigt og pædagogisk. Ved brug af livshistoriefortælling får den pårørende et redskab til at få større selvforståelse og til at kunne Ved brug af livshistoriefortælling får den pårørende et redskab til at få større selvforståelse og til at kunne formidle viden og følelser om det at være pårørende... formidle viden og følelser, om det at være pårørende til sundhedspersonale, politikere, embedsmænd, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner gymnasier, folkeskolen, andre pårørende m.v. Dermed medvirker underviserne til at 16 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

17 fortsættes på næste side >>> Et par af de unge fik en stor klump i halsen under deres egen fortælling, som kom meget tæt på. Det var nyt for disse tre unge at skrive passager ned fra deres liv, at stå op foran en forsamling og have øjenkontakt, svare på spørgsmål samtidig med at de skulle passe på sig selv og sætte grænser for, hvad de ville svare på. Jeannette Cold bryde tabu omkring den sindslidende og den pårørende. Eksempel på et kursusforløb Metoden med at nedskrive og fortælle dele af sin livshistorie giver en større forståelse for begivenhederne i ens liv. Det er en proces, der tager tid. Den pårørende skal have ro og mod til at skrive og fortælle brudstykker til andre. Der skal gives professionel undervisning, vejledning og supervision undervejs. Den indsigt, fortælleren får gennem sin egen historie, er med til at ændre holdningen til begivenheder i ens liv og dermed også til ens praktiske hverdag. Et kursusforløb består af en forvisitationssamtale med hver enkelt pårørende om relationer, uddannelse, forudsætninger og forventninger. Selve kurset har en teoretisk uddybning af begrebet livshistoriefortælling, efterfulgt af en række øvelser, hjemmeopgaver og læsning, som lægger op til at skrive om udvalgte oplevelser fra ens liv som pårørende. Herefter fortæller den enkelte pårørende brudstykker fra sin historie til de andre i gruppen. Oplægget følges op af spørgsmål og diskussion deltagerne imellem samt feedback på formidlingen, form og indhold, dels fra gruppedeltagerne og dels fra underviseren. Det vigtige er at være nænsom og give tid og ro til, at både fortælleren og de andre deltagere, kan give udtryk for deres tanker og følelser. Et kursus er på 40 timer med max. 8 deltagere, som har været i alderen 18 til 59 år. Relationen som pårørende kan være som ægtefælle, søskende, mor, far eller barn af en psykisk syg. Ved etablering af kurset lægger vi vægt på, at der mindst er to personer, der er pårørende på samme måde. Spredningen i alder og i relation som pårørende kan give en yderlig indsigt i, hvor forskellig det er at være pårørende SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 17

18 >>> fortsat fra side 17 Antologi Et af vore tidlige mål var ved lejlighed at lave og udgive en antologi. Det blev en realitet, idet et par kurser resulterede i bogen SKØRE SJÆLE De pårørende fortæller. redigeret af Ulla Bjulver (daværende daglige leder i SIND s Pårørenderådgivning) og Rie Pedersen (journalist og underviser). Udgivet på Systime i Der er fortællinger fra 12 pårørende, der er børn, søskende, ægtefæller og forældre. Evaluering Ved afslutning af et kursusforløb er der dels en skriftlig og dels en mundtlig evaluering, der indgår i en dokumentation af forløbet til fondsgiveren og vores styregruppe. I denne sammenhæng har jeg valgt citater fra deltagernes mundtlige evaluering og fra underviserens egne kommentarer. Flere deltagere udtrykte, at de sikkert gerne ville fortælle deres livshistorie igen, men at de lige skulle fordøje det, der var sket undervejs i forløbet. Næsten alle havde et ønske om at fortsætte forløbet på egen hånd i en eller anden form. Flere udtrykte lettelse over at have fået fortalt deres livshistorie, at de var kommet til at se anderledes på sig selv og deres pårørende, at de havde fået øje på deres egen styrke og lettere turde sige fra. Underviseren afslutter sine kommentarer med: Endnu engang må jeg udtrykke min store glæde over at se, hvor meget livshistoriefortælling kan gøre ved folk, det rykker virkeligt på en hel speciel måde. Folk kan pludselig se sammenhænge og analysere forløb og få indsigter, der måske ville tage flere terapitimer at få. Det er herligt, når deltagerne udveksler og ser paralleller både i deres egen historie og de pårørendes sygdomsforløb. Afsluttende kommentarer Styrken i de kurser, vi har etableret, har været en gruppeleder, der både er cand.mag., journalist og forfatter, og som samtidig har uddannet sig terapeutisk. Når man arbejder med livshistoriefortælling, som for de fleste kommer meget tæt på, er det nødvendigt for gruppelederen at tage vare på den enkelte samtidig med, at hele gruppen føres videre. Kurset som beskrevet her, er for pårørende, men metoden kan i en tilpasset form også anvendes til brugere, personale eller andre målgrupper. SIND s Pårørenderådgivning forsætter med at søge midler til at kunne fortsætte med dette (synes vi) enestående kursustilbud til de frivillige. Det skylder vi dem. 18 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

19 DE9, kost, motion & psykiatri DE9 har vedtaget principprogrammet Et helt liv for alle mennesker med 9 principper. Til hvert af de 9 principper er der knyttet en række strategier og handlingsplaner. Det 6. princip hedder: DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom. Derfor har vi i samarbejde med Tossekassen og PsykInfo udgivet en DVD og et inspirationshæfte om kost og psykiatri. Filmen sætter fokus på kostens betydning og er tænkt som inspiration til personer i psykiatrien. Ansatte, brugere, pårørende samt studerende for social- og sundhedsområdet. Filmen der er produceret af Tossekassen for DE9 består af et interview med Jeannette Cold, der gennem mange år har undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Den er et sammenklip af to interviews som Rina Ottesen har lavet med Jeannette Cold. Varighed: 27 min. Det medfølgende hæfte indeholder supplerende materiale om emnet. Derudover er der oplysning om hvor der i øvrigt kan findes oplysninger om emnerne kost, motion og psykiatri. Det supplerende materiale er udarbejdet af Jeannette Cold. Hæftet indeholder praktiske råd til hvad man som psykiatribruger selv kan gøre eller få støtte til. Hæftet kan downloades gratis fra " Bestillingskupon DVD og inspirationshæfte Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Hæftets indhold Forord Introduktion Kostomlægning inden for psykiatrien Et forslag til sundhedsfremme og forebyggelse vedr. kost og motion Mirakelkost til din hjerne Kilder og litteratur DE9 Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Rina Ottesen interviewer Jeannette Cold Produceret af Tossekassen for DE9 Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom DVD en kan bestilles på tlf.: , ved at sende/faxe denne kupon til PsykInfo, via eller ved at sende en e mail til Prisen er kr. 100 incl. moms. Ekspeditionsgebyr kr. 25 pr. bestilling uanset antallet af bestilte DVD er. Jeg bestiller hermed stk. af DVD en Kost og psykiatri. Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Udfyld med blokbogstaver: Hvis offentlig institution: Navn: Adresse (gade og nr.): EAN-nr.: Kontaktperson: Postnr. og by: Reference: PsykInfo Forlaget, Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf. nr.: Telefax nr.:

20 2. reviderede udgave Ny udgave af Håndbog for psykiatribrugere og pårørende kend dine rettigheder 2. udgave klar inden 1. januar 2007 Førsteudgaven af den store succes fra DE9 og PsykInfo er allerede trykt i to oplag. 1. januar 2007 vendes der op og ned på psykiatrien i Danmark. Amterne nedlægges og deres opgaver fordeles mellem de nye regioner og de nye og større kommuner. Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder Ændret lovgivning 2. reviderede udgave På sundhedsområdet samles de mange love i 3 nye hovedlove plus en gammel kending i ny udgave: Sundhedsloven (der bl.a. regulerer retten til at modtage behandling og patienternes retsstilling), lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (der bestemmer hvem der må arbejde med hvad i sundhedssektoren og hvordan de skal udføre arbejdet), lov om klage og erstatning (der samler reglerne for klage og erstatning) samt endelig den reviderede psykiatrilov (der regulerer anvendelsen af tvang i psykiatrien). På det sociale område er hovedloven lov om social service totalt gennemarbejdet. Øvrig love, bekendtgørelser, cirkulærer, PsykInfo Forlaget vejledninger m.m. er opdateret for at tage hensyn til strukturreformen. Ellen Margrethe Basse & Knud Kristensen Håndbogen er opdateret 2. udgave er revideret, så den tager højde for den nye lovgivning. Revisionen gennemføres i løbet af efteråret 2006, så ændringer til og med oktober 2006, er indarbejdet. Der er tilføjet et afsnit om de gamle pensionsregler, et afsnit om specialtandplejen (det der indtil 1. januar 2007 hedder amtstandplejen) og et afsnit om behandling hos privat praktiserende terapeuter. Indholdet er generelt omarbejdet på grund af udviklingen i holdinger, politikker og praksis i de forløbne to år. Vi har også suppleret med eksempler fra nyere praksis herunder sager vi selv har været involveret i. Nyt indhold Omfang, pris m.m. Bogen er vokset fra de nuværende 460 sider til ca. 560 sider. På grund af de mange solgte eksemplarer af 1. udgave, vil vi kunne sælge 2.-udgaven til kr. 100 incl. moms. Ved bestilling senest 30. november 2006, kan vi tilbyde den nye udgave til samme pris som 1.-udgaven kun kr. 80.

Et helt liv for alle mennesker

Et helt liv for alle mennesker Et helt liv for alle mennesker Principprogram for DE9 Juni 2009 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2,Århus

Læs mere

OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. Leder. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland

OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. Leder. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland NYHEDSBREV Nr. 2 Juli 2007 DE9 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Bygning 23 stuen th. www.de9.dk info@de9.dk Leder Af

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Fra indlagt til udskrevet

Fra indlagt til udskrevet Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og

Læs mere

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9.

2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Årsberetning 2011 Til behandling på generalforsamlingen d. 7. juni 2012 Indledning 2011 var et blandet år med såvel meget stille som hektiske perioder for DE9. Presset på det psykiatriske område fortsatte

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge

Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information og samtykkeerklæring

Information og samtykkeerklæring Information og samtykkeerklæring Vedrørende undersøgelse af psykiatribrugeres vurdering af deres psykiatriske behandling Du er hermed inviteret til at deltage i en spørgeundersøgelse omhandlende psykiatribrugeres

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Odder projektet fortsætter i 2011 Siden 2007 har SINDs Pårørenderådgivning og

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende

SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende. Information til Pårørende SINDs formål er at skabe forståelse og tolerance for sindslidende og deres pårørende Information til Pårørende Information til pårørende Vi tilbyder Rådgivninger/telefonrådgivninger landsdækkende og lokalt

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Maribo

Psykiatrisk Klinik Maribo Psykiatrisk Klinik Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Juni 2016 Nyhedsbrev Juni 2016, Formand Sommerferien er begyndt for skolerne. Det betyder også, at ferietiden begynder for rigtig mange mennesker - og det betyder, at de frivillige i Bedre Psykiatri Aarhus vil holde

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere

Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hvem er de pårørende?... 4 Formålet med pårørendesamarbejde...

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Distriktspsykiatrien Maribo

Distriktspsykiatrien Maribo Distriktspsykiatrien Maribo Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Vedtægter for foreningen SIND Pårørenderådgivning

Vedtægter for foreningen SIND Pårørenderådgivning Vedtægter for foreningen SIND Pårørenderådgivning 1. Foreningens navn er SIND Pårørenderådgivning. 2. Foreningens formål: SIND Pårørenderådgivnings formål er: at tilbyde pårørende til sindslidende rådgivning,

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

Statusrapport vedr. dialogmøder i 2010 For brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune

Statusrapport vedr. dialogmøder i 2010 For brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune Statusrapport vedr. dialogmøder i 2010 For brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune Jeannette Cold og Hanne Westergaard Januar 2011 Der er så hård en kamp om magten alle kæmper

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Genoptræning for borgere over 18 år

Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien

Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Dine rettigheder som patient i Psykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart

Læs mere

Formålet med indsatsen

Formålet med indsatsen Kvalitetsstandard Overskrift Modtagere Botilbud i almene boliger til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Handicap, psykiatri og socialt udsatte Lov om almene boliger

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.

I Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats. Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer:

Årsberetning 2012. Netværk og arrangementer: Årsberetning 2012 Netværk og arrangementer: Vi har nu 12 netværk fordelt over vores kreds, så det netop afsluttede Netværksprojekt som vi fik midler fra Socialministeriet til at lave, har båret frugt.

Læs mere

Samordnet Pleje og Omsorg

Samordnet Pleje og Omsorg Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social

Information om. Rettigheder. for patienter i voksenpsykiatrien. Psykiatri og Social Information om Rettigheder for patienter i voksenpsykiatrien Psykiatri og Social Indhold 03 Kontaktperson 04 Samarbejde med dine pårørende 04 Ret til information om din sygdom og behandling 04 Bisidder

Læs mere

Nyttig information til patienter og pårørende

Nyttig information til patienter og pårørende Nyttig information til patienter og pårørende GEM FOLDEREN PSYKIATRIEN I REGION SYDDANMARK DU KAN FÅ BRUG FOR DEN WWW.PSYKIATRIENISYDDANMARK.DK Velkommen til Psykiatrien I Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted Skema 1 Navn og adresse: Team Vestertorv, platanvej 14, 7700 Thisted 1. Lovgrundlag 85 i Serviceloven 2. Tilbuddets placering i kommunens organisation 3. Hvem kan modtage ydelsen, visitationsprocedure

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Furesø Kommune Kontaktperson Karina Paludan Meyer Mette Hammer Sørensen Tlf. nr. 72 35 5604 72 35 4814 Mail.: kpm@furesoe.dk mhs@furesoe.dk Skemaet er tænkt som et værktøj

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk

Kom med i PROPA ET GODT LIV. selv med prostatakræft. www.propa.dk Kom med i ET GODT LIV selv med prostatakræft www.propa.dk Få et godt liv selv med prostatakræft Velkommen i s fællesskab 3 ud af 4 mænd over 75 år har kræftceller i prostata, men kun ganske få dør af den

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørende politik

Bruger-, patient- og pårørende politik SIND SIND i Region Hovedstaden: Regionsforum - 5 kredse - 11 lokalforeninger 1.738 medlemmer = 35% af SIND Offentlige møder, sociale og kulturelle aktiviteter, udflugter, ferie m.v. Væresteder: SINDs hjerte,

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere