OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OCD. tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland"

Transkript

1 NYHEDSBREV Nr. 1 September 2006 DE9 FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Skovagervej Risskov Psykiatrisk Hospital Bygning 23 stuen th.

2 Pårørendepolitikken nu lovfæstet Af Knud Kristensen, formand for DE9 1. januar 2007 vendes der op og ned på alting i psykiatrien. Regionerne overtager ansvaret for hospitalspsykiatrien og den mest specialiserede del af socialpsykiatrien. Kommunerne overtager hovedansvaret for socialpsykiatrien, og får væsentlig indflydelse på hospitalspsykiatrien bl.a. fordi de i betydelig grad får betalingsansvaret. Vi behandler dette emne nærmere i artiklen Strukturreformen er over os på side januar 2007 træder også den ændrede psykiatrilov i kraft. Herefter står der sort på hvidt i loven, at politikker i relation til patienter og pårørende, er en del af god psykiatrisk sygehusstandard. På almindeligt dansk betyder det, at sådanne politikker skal udformes og overholdes. Dette er måske ikke den nyhed, der har givet anledning til de største overskrifter i pressen, men faktisk er det en kæmpe landvinding i forhold til det fortsatte samarbejde mellem bruger-/pårørendeorganisationerne og psykiatrien. I forbindelse med gennemførelse af strukturreformen blev der skabt tvivl om hvorvidt regionerne overhovedet måtte samarbejde med og støtte organisationerne. Der stod nemlig ikke direkte noget om det i loven og regionerne må kun gøre det, der udtrykkeligt står i loven. Nu er tvivlen fejet af banen. Med lovændringen får regionerne ikke bare ret til at udarbejde bruger- og pårørendepolitikker. De får direkte pligt til det. Loven siger ganske vist ikke noget om hvad politikkerne skal indeholde, og der siges heller ikke noget om, at de skal udarbejdes i samarbejde med organisationerne. Vi har dog kun grund til at tro på, at der med den nu etablerede lovhjemmel er lagt op til en fortsættelse af det gode samarbejde bruger- og pårørendeorganisationerne har haft med amterne. Med lovændringen får politikkerne også en helt anden formel status. Tilsidesættes de vedtagne politikker, vil det kunne sanktioneres af patientklagenævnet som en overtrædelse af princippet for god psykiatrisk sygehusstandard. DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland OCD tøtteforeningen for sindslidende i Randers regionen landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Redaktion Bibi Kastberg Morten Lind Pedersen Mie Boel Villadsen Grafisk design Morten Lind Pedersen Tryk Hornslet Bogtrykkeri SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 2 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

3 INDLÆG FORENINGSSIDER INFORMATIONER 4 DE9 Hvem vi er og hvad vi tilbyder pårørende Af Knud Kristensen, formand for DE9 10 Strukturreformen er over os! Af Knud Kristensen, formand for DE BEDRE PSYKIATRI i århus amt SIND s Pårørenderådgivning region midtjylland 24 Støtteforeningen for sindslidende i randers-regionen 25 adhd-foreningen i århus amt sindets dag på psykiatrisk hospital i risskov Invitation fra autismeforeningen Program for efteråret for adhd-foreningens medlemmer 14 På HERRENS mark Af Bibi Kastberg, formand for BEDRE PSYKIATRI i Århus Amt 26 landsforeningen autisme kredsforeningen århus 27 ocd-foreningen århus amt 28 Ps landsforening pårørende til spiseforstyrrede Arrangementer i Sind s pårørenderådgivning kommende arrangementer i ocd undersøgelse af tilbud til psykisk syge i region midtjylland 16 livshistoriefortælling Af Jeannette Cold, 29 landsforeningen mod huntingtons chorea de9 nu også i randers styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland 30 alzheimer- foreningen og depressionsforeningen 35 rigtige mænd er også pårørende! 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 3

4 DE9 Hvem vi er og hvad vi tilbyder pårørende På denne og de følgende sider, er der en præsentation af DE9. Hvem er vi, hvad kan vi tilbyde, hvor finder man os osv. Efter portrættet af DE9 er der en artikel om hver enkelt medlemsforening. P.t. er der 8 aktive medlemsforeninger i DE9. To af de oprindeligt aktive foreninger, har i øjeblikket ingen aktive pårørendegrupper i Midtjylland. Medlemsforeningerne Tværgående foreninger: Landsforeningen BEDRE PSYKIA- TRI pårørende til sindslidende i Hvorfor hedder DE9 egentlig DE9? Vores navn er DE9 Foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland i daglig tale blot DE9. Vi bliver ofte spurgt, hvorfor vi hedder DE9. Svaret er ikke, at det er fordi, vi er 9 foreninger. I 2001 indledte 9 pårørendeforeninger i Århus-området et samarbejde. Samarbejdet blev kendt som de 9 pårørendeforeninger eller de 9. Samarbejdet udviklede sig, og i foråret 2004 var der enighed om at formalisere samarbejdet. Formaliseringen fandt sted med stiftelsen af et fællesråd den 10. juni På tidspunktet for stiftelsen af fællesrådet var det ikke alle 9 foreninger, der havde aktive pårørendegrupper. Omvendt var der andre foreninger, der viste interesse for samarbejdet. Derfor blev vi enige om at kalde os DE9. DE9 er altså ikke lig med de 9 pårørendeforeninger eller de 9. Uanset antallet af medlemmer, skifter vi ikke navn. DE9 er et såkaldt fantasinavn som SAS eller IBM (uden sammenligning i øvrigt!). Det Hvem er DE9? DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger. Der er i øjeblikket 8 aktive medlemsforeninger i DE9. Herudover er der 2 foreninger, der har været med i samarbejdet, men som pt. ikke er aktive. Interesserede foreninger kan henvende sig til DE9 med anmodning om optagelse. er DE9 s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. DE9 s arbejde er baseret på fælles, folkeligt og frivilligt arbejde med socialt sigte. Århus Amt SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Støtteforeningen for sindslidende i Randers-regionen Diagnose-relaterede organisationer ADHD-foreningen i Århus Amt Landsforeningen Autisme Kredsforeningen Århus Landsforeningen mod Huntingtons Chorea OCD-foreningen Århus Amt PS LANDSFORENING PÅRØREN- DE TIL SPISEFORSTYRREDE Organisationer, der pt. ikke er aktive i DE9 DepressionsForeningen Alzheimerforeningen 4 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

5 INDLÆG Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt og Landsforeningen mod Huntingtons Chorea er associerede medlemmer. Associerede medlemmer er foreninger, der opfylder betingelserne for at blive medlem, men som af formelle eller principielle grunde ikke kan optages (fx. fordi deres egne vedtægter udelukker medlemsskab). Hvad står DE9 for? DE9 s principprogram hedder Et helt liv for alle mennesker. Heri fastsættes DE9 s vision, mission, mål og strategier. DE9 s vision Det er DE9 s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme DE9 s DE9 s mission Det er DE9 s mission, at arbejde for det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Vi vil forstås og mødes både på det fysiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende bl.a. fordi vi tror på, at det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugerens rettigheder og integritet. DE9 s mål de 9 principper DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende DE9 vil arbejde for obligatoriske vision er, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. eller søskende DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den professionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning eller flytning DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbuddene til psykisk syge uanset hvilket regi de befinder sig i og uanset hvilken aldersgruppe de tilhører DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om/i pårørendearbejde Til hvert princip er der en række strategier og konkrete handlingsplaner. Principprogrammet kan hentes på vores hjemmeside til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi alle bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. behandlings-/handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forældre Hvordan er DE9 s struktur? DE9 ledes af et repræsentantskab og en bestyrelse. Repræsentantskabet består af en repræsentant for hver af medlemsforeningerne samt et antal medlemmer 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 5

6 valgt af generalforsamlingen. Repræsentantskabet udpeger en formand og vælger en bestyrelse. Bestyrelsen består af 1 6 medlemmer og varetager den daglige ledelse af fællesrådet. Bestyrelsen repræsenterer DE9 udadtil. Den aktuelle sammensætning af repæsentantskab og bestyrelse kan ses på vores hjemmeside Hvad tilbyder DE9? Det er DE9 s formål at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge. Dette gør vi bl.a. ved at fremme rådgivning, yde støtte og krisehjælp til pårørende, ved at oplyse om og synliggøre de særlige behov for hjælp, som pårørende til psykisk syge har, samt ved at formulere social- og sundhedspolitiske synspunkter på områder med relevans for pårørende til psykisk syge. DE9 s tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, af flere medlemsforeninger i samarbejde eller af DE9 som sådan. DE9 s tilbud er gratis. Nogle medlemsforeninger forudsætter, at man melder sig ind i foreningen, hvis man vil benytte sig af deres tilbud andre gør ikke. Telefonrådgivning og åben akut rådgivning Medlemsforeningerne tilbyder telefonrådgivning, hvor pårørende kan henvende sig for at få råd, vejledning og/eller krisehjælp. Man kan henvende sig anonymt. Nogle foreninger har særlige telefonrådgivere, andre kan kontaktes ved henvendelse til formanden/bestyrelsesmedlemmer. Alle rådgivere er af foreningerne pålagt tavshedspligt. Nogle telefonrådgivninger har åbent døgnet rundt 365 dage om året, andre kun på bestemte tidspunkter. Nogle foreninger tilbyder akut besøg i hjemmet. Se de enkelte foreningers tilbud andetsteds i dette hæfte eller på vores hjemmeside. Der er hver dag åben rådgivning i DE9 s lokaler i Risskov. Her kan man komme ind fra gaden og få rådgivning og krisehjælp. Se skemaet her på siden. I forbindelse med den åbne rådgivning er der på udvalgte tidspunkter mulighed for at tale med en socialrådgiver, en psykolog eller en jurist. Se tidspunkterne på skemaet. Enkelte foreninger tilbyder åben rådgivning fra andre adresser end DE9 s lokaler. Fx. tilbyder SIND s Pårørenderådgivning åben rådgivning i SIND s lokaler Skolebakken 17, 8000 Århus C, onsdag i lige uger. Randers I Randers tilbyder DE9 åben rådgivning den sidste mandag i hver måned kl Rådgivningen foregår i det Åben rådgivning og krisehjælp til pårørende DE9, SkovagErvEj 2, 8240 risskov PSykiatriSk HoSPital bygning 23 StuEn kl. Mandag tirsdag onsdag torsdag Fredag bedre PSykiatri - pårørende til sindslidende i Århus amt tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: PS landsforening PÅrØrEnDE til SPiSEForStyrrEDE tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: bedre PSykiatri - pårørende til mandag i hver sindslidende i Århus måned amt øvrige mandage tlf.: tlf.: SinD s Pårørenderådgivning tlf.: tlf.: bedre PSykiatri - pårørende til sindslidende i Århus amt tlf.: tlf.: onsdag i HvEr MÅnED Er DEr En SocialrÅDgivEr og En PSykolog til StEDE i rådgivningen kl tirsdag i HvEr MÅnED Er DEr En PSykolog til StEDE i rådgivningen kl HvEr ManDag Er DEr En jurist til StEDE i rådgivningen kl ManDag i MÅnEDEn til kl Åben rådgivning i randers 1. ManDag i HvEr MÅnED kl rådgivningen i randers ForEgÅr i DEt PSykiatriSkE Mobil teams lokaler regimentsvej 1 (kasernen) 6 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

7 INDLÆG psykiatriske Mobil Teams lokaler på Regimentsvej 1 (Kasernen). Individuel rådgivning v. terapeut/ psykolog Efter behov tilbydes individuel rådgivning ved uddannede terapeuter/psykologer. Disse tilbud udbydes af de enkelte medlemsforeninger, og der henvises til foreningerne for yderligere oplysning. Pårørendegrupper (børn, mødre, unge, forældre, søskende, seniorer, mænd etc.) Der tilbydes gruppeforløb for pårørende. I grupperne mødes man med ligestillede i samme situation, får indsigt i hvordan det er at være pårørende og man arbejder med redskaber til at blive bedre til at håndtere situationen (fx. hvordan man bearbejder problemer som skyld, skam og tabu). Grupperne sammensættes således, at pårørende i samme situation samles. Der er fx grupper for børn af psykisk syge (forskellige aldersgrupper), søskende til psykisk syge, mødre til psykisk syge, forældre, seniorer etc. Nogle grupper er åbne for nye deltagere andre er ikke. Grupperne etableres med en tilknyttet professionel psykoterapeut eller psykolog med stor erfaring i pårørendearbejde. En del grupper fortsætter efter det formaliserede forløb som selvhjælpsgrupper. Disse selvhjælpsgrupper kan efter behov trække på de professionelle. Deltagelse i grupperne er gratis. Nogle foreninger forudsætter, at man er medlem af foreningen, hvis man vil Ser man på deltagerne i pårørendeforeningernes tilbud, skulle man tro, deltage i deres grupper. De enkelte foreninger etablerer at psykisk syge ikke har mandlige pårørende. Det er naturligvis ikke rigtigt grupper efter behov og i det omfang, der kan skaffes penge til det. Der psykisk syge har statistisk set lige så henvises til de enkelte foreninger for mange mandlige som kvindelige pårørende. Det kan være fædre, brødre, nærmere oplysninger. ægtemænd, kærester og sønner. Senior-pårørende Er du interesseret i mandegruppen, Nogle foreninger opretter grupper, kan du henvende dig til DE9. der er åbne for de øvrige foreningers medlemmer. Fx. har SIND s Pårørenderådgivning i øjeblikket en gruppe for Mange pårørende har det svært, når Bisidderfunktion senior-pårørende, der er åben for alle de skal mødes med systemet. Måske i DE9. er man bange for at bryde sammen, Jeg har fået konstateret kræft. Jeg har en søn, der lider af skizofreni hvad skal der blive af ham, når jeg er borte?. Seniorgruppen arbejder bl.a. med nervøs for ikke at få stillet alle de nødvendige spørgsmål eller man føler nogle af de meget tunge problemstillinger som fx. hvad der skal blive af måske, at de ansatte taler ned til en. ens psykisk syge søn/datter/ægtefælle I sådanne situationer kan det være den dag man ikke selv er her længere. en god ide at medtage en bisidder. Er du interesseret i at vide mere En bisidder optræder ikke på den om seniorgruppen, så kontakt SIND s pårørendes vegne, men er en støtte og Pårørenderådgivning. hjælp er to ekstra ører og to ekstra øjne. Rigtige mænd er også pårørende! Læs mere om bisidderfunktionen i Som noget nyt er der etableret en artiklen på side 14. pårørendegruppe i DE9 som sådan. Medlemsforeningerne tilbyder at Den er åben for alle pårørende uanset hvilken pårørendeforening man om personer med stor erfaring, og de stille bisiddere til rådighed. Der er tale er medlem af. Den er også åben for fleste har deltaget i efteruddannelsesforløb for bisiddere. pårørende, der ikke er medlem af en forening. Kontakt medlemsforeningerne SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 7

8 Repræsentation Hvor en bisidder optræder sammen med/ved siden af de pårørende, optræder en repræsentant i stedet for/på vegne af de pårørende. Dette kan fx. være relevant i tilfælde, hvor pårørende ønsker at klage. De fleste medlemsforeninger og DE9 tilbyder at optræde som repræsentant for de pårørende i forbindelse med klagesager og lignende. Ønsker man at klage over behandlingen, vil det være nødvendigt, at brugeren giver fuldmagt (medmindre brugeren er mindreårig). Kontakt medlemsforeningerne/ rådgivningerne hvis der er behov for assistance. Undervisning, foredrag og pårørendeaftener Medlemsforeningerne og DE9 har et stort korps af foredragsholdere og undervisere. Vi har foredragsholdere og undervisere, der kvalificeret vil kunne levere undervisning på alle niveauer fra folkeskolen til universiteterne. Medlemsforeningerne og DE9 arrangerer selv undervisning, foredrag og pårørendeaftener. Herudover deltager vi meget gerne i andres arrangementer med indlæg og foredrag. Vi bidrager til de kompetencegivende uddannelser såvel som til forskellige efter- og videreuddannelsesforløb i og uden for psykiatrien. DE9 har et tæt samarbejde med uddannelsesafdelingen i Psykiatrien i Århus Amt. I efteråret 2006 gennemføres i fællesskab to undervisningsforløb for pårørende. Her står uddannelsesafdelingen for en del af undervisningen og DE9 for en anden del. Kontakt medlemsforeningerne eller DE9 hvis du vil vide mere. Socialrådgiver-, psykolog- og juridisk bistand Medlemsforeningerne har alle tilknyttet forskellige eksperter. Som nævnt ovenfor er der i tilknytning til vores åbne rådgivninger adgang til hjælp fra socialrådgiver, psykolog og jurist. Forskning DE9 ønsker at styrke forskningen inden for områder, der er relevante for psykiatribrugere og pårørende. Vi har nedsat et forskningsudvalg, der består af førende forskere inden for områder som psykiatri, psykologi, økonomi, politologi, sociologi og jura. Udvalget rådgiver os og er med til at formidler ideer til forskningsprojekter videre til interesserede forskere og studerende. Udvikling af psykiatrien Som interesseorganisation deltager vi naturligvis i arbejdet med udviklingen af psykiatrien i Danmark. Vi har et veletableret samarbejde med psykiatrien i Århus Amt. Dette forventes videreført når Region Midtjylland tager over. Vi har herudover et tæt samarbejde med kommunerne i vores geografiske område. Vi forventer at samarbejdet med kommunerne forstærkes efter 1. januar 2007, hvor kommunerne får det fulde ansvar for socialpsykiatrien og får en afgørende indflydelsse på behandlingspsykiatrien. PsykInfo Forlaget Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder Ellen Margrethe Basse & Knud Kristensen 2. reviderede udgave DE9 er høringsberettiget i forhold til lovforslag og forslag til ændringer på regions- og kommunalt niveau. Informationsmateriale i samarbejde med PsykInfo Gennem vores tætte samarbejde med PsykInfo kan vi tilbyde relevant og saglig information om stort set ethvert emne af relevans for pårørende til psykisk syge. PsykInfo er garant for, at de informationer vi tilbyder, er up to date og fagligt forsvarlige. I dag kan man finde svar på alting på Internettet, men er de informationer man finder fagligt og pædagogisk forsvarlige? På to punkter har vi fundet, at der manglede relevant informationsmateriale. Her har vi tilvejebragt materialet, der distribueres i samarbejde med PsykInfo. Håndbog for psykiatrtibrugere og pårørende - Kend dine rettigheder Hvis de pårørende skal være aktive medspillere i forhold til systemet og behandlerne, skal rettighederne være kendte og det er de meget ofte ikke. Vi har derfor udgivet en håndbog, der gør det muligt let og hurtigt at finde de relevante oplysninger om rettigheder i psykiatrien. Bogen er skrevet af DE9 s formand Knud Kristensen i samarbejde med professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse. Bogen udkom i december 2004, og der er solgt langt over eksemplarer. 1. januar 2007 ændres stort set alle love og regler i psykiatrien. Derfor er vi i december 2006 klar med 2. udgave af håndbogen. 2. udgave er stærkt revideret og udvidet i forhold til 1. udgave. Bogen bliver på omkring 560 sider 100 sider mere end forgængeren. Prisen bliver kr. 100 incl. moms. Den gamle udgave kan så længe lageret rækker erhverves for halv pris = kr. 40 incl. moms. 8 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

9 Se omtale og bestillingsseddel på side 19. Bogen kan bestilles hos PsykInfo på tlf eller Kost og psykiatri Det 6. princip i DE9 s principprogram (se side 5) hedder: DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom. Vi har udgivet DVD en Kost og psykiatri om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom. DVD en indeholder et sammenklip af to interviews som Rina Ottesen fra Tossekassen har lavet med Jeannette Cold om emnet kost og psykiatri. Jeannette Cold har gennem mange år undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Sammen med DVD en distribueres et hæfte med supplerende materiale om emnet. Hæftet indeholder desuden oplysninger om hvor der kan findes endnu flere oplysninger om emnet. Det supplerende materiale er udarbejdet af Jeannette Cold. DVD en kan købes hos PsykInfo. Bestilling kan ske på tlf eller Prisen er kr. 100 incl. moms. Det ledsagende hæfte kan downloades gratis fra vores hjemmeside www. de9.dk. Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Rina Ottesen interviewer Jeannette Cold Produceret af Tossekassen for DE9 Hvor finder man DE9? DE9 har lokaler på psykiatrisk hospital i Risskov. Postadressen er Skovagervej 2, 8240 Risskov. Lokalerne er beliggende i stueetagen i bygning 23 under PsykInfo. Århus Sporvejes linje 6 og 16 kører lige til døren. I Randers har vi åben rådgivning den sidste mandag i hver måned i det psykiatriske Mobil Teams lokaler på den gamle kaserne, Regimentsvej 1. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås på hjemmesiden DE9 s formand Knud Kristensen kan kontaktes på tlf Dette nr. kan IKKE benyttes ved henvendelse om rådgivning og krisehjælp. Her henvises til rådgivningstelefonerne se skemaet side 6. Bækkelundsvej 6 6 Tretommervej Skovagervej Bygning 23 Asylvej Viborgvej Hasle Ringvej Randersvej Vejlby Ringvej Nordre Ringgade Grenåvej Grenåvej Asylvej Skovagervej Åby Ringvej Silkeborgvej Vestre Ringgade Busforbindelse til Psykiatrisk Hospital fra Banegårdspladsen med linje 6 (Åkrogen) Harald Selmers Vej Viby Ringvej Sdr. Ringg Motorvej Århus S. Åhavevej Skanderborgvej Marselis Boulevard Oddervej 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 9

10 INDLÆG Strukturreformen er over os! Af Knud Kristensen, formand for DE9 Vi har hørt om den, vi har læst om den og vi har talt om den men nu er den her snart! Den er lige om hjørnet. Når vi vågner (måske med lidt ondt i hovedet) den 1. januar 2007, er den her. Vi har forberedt os på den i lang tid. Faktisk i så lang tid, at vi længes efter at få det overstået, at komme i gang med at mærke hvordan den er og hvad den gør ved os hvad enten vi er brugere, ansatte eller pårørende. Den er strukturreformen! I DE9 er vi parate! Så parate som vi nu kan blive. Vi satser på, at psykiatrien bliver bedre, når først de værste tømmermænd har fortaget sig. Vi er dog ikke naive. Vi ved, at der vil ske fejl, at der er mange ting, som man har glemt eller ikke har kunnet tage højde for. Ikke mindst ved vi, at regeringens helt urimelige krav om, at strukturreformens rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele skal høstes fra dag ét kommer til at koste. Desværre ved vi også, at nogle af de svageste brugere vil komme til at betale prisen, når der rykkes rundt, skæres ned og nedlægges pladser. Gennem intensiv støtte til de pårørende, vil vi bidrage til at afbøde skaderne i videst muligt omfang. Vi sætter rådgivningerne i højeste alarmberedskab den 2. januar Hvad er strukturreformen så for en fisk? Denne artikel er ikke et forsøg på at give et forkromet overblik over, hvad strukturreformen vil komme til at betyde for psykiatrien. Dertil rækker hverken pladsen eller mine evner. I stedet har jeg valgt at sætte fokus på nogle udvalgte punkter, hvor strukturreformen vil betyde væsentlige ændringer. Vi De ændringer jeg vil omtale, kan blive til det bedre eller til det værre. I mange tilfælde vil resultatet bl.a. være afhængig af vores indsats. Hvis ledelse, medarbejdere, brugere og pårørende formår at arbejde sammen og udnytte hinandens viden og erfaringer vil vi kunne dæmpe de negative virkninger, og vi vil kunne udnytte de positive muligheder. Nye aktører og nye roller Hvis man tilbringer nytåret på en psykiatrisk afdeling, eller på en amtslig døgninstitution, vil man 1. januar 2007 vågne op med en ny vært. Hospitalet er i nattens løb blevet overtaget satser på, at psykiatrien bliver bedre, når først de værste tømmermænd har fortaget sig. Vi sætter rådgivningerne i højeste alarmberedskab 2. januar af regionen (i vores område Region Midtjylland). Døgninstitutionen er enten blevt kommunal eller overtaget af 10 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

11 regionen. På amtsgården slukkede og indsats. Man kan udtrykke det på den lukkede man for allersidste gang ved måde, at kommunerne får til opgave at arbejdstids ophør den 31. december forhindre, at vi skal indlægges og sikre, (for de flestes vedkommende allerede at vi kan udskrives hurtigst muligt. fredag den 29. december). Der har været usikkerhed om, hvorvidt regionerne ligefrem havde forbud mod at samarbejde med organisationerne. Denne tvivl er fejet af bordet. Men hvad betyder det? Vel ikke Takststyring og/eller andet end at der med tiden kommer et markedsgørelse nyt logo på kaffekopper, termokander For at hjælpe kommunerne med at m.m.? huske deres ansvar, skal kommunerne Jo, der er faktisk meget mere end betale til regionen hver gang een af navn og logo til forskel. kommunens borgere er indlagt eller På sundhedsområdet bliver arbejdsdelingen i grove træk således, på psykiatrisk afdeling er taksten i øje- behandles ambulant. Ved indlæggelse at regionerne får ansvaret for den blikket ca. kr pr. dag. Maksimalt sundhedsmæssige behandling (fx. kr pr. indlæggelse. Der arbejdes i lægebehandling hos den praktiserende øjeblikke med modeller, hvor kommunernes samlede andel sættes op, læge og på hospitalerne), mens kommunerne får ansvaret for den forebyggende og genoptræningsmæssige enkeltes og hvor der betales i forhold til den diagnose. Ved at samle betalingsansvaret hos kommunen, undgår man kassetænkning, hvor brugerne skubbes rundt fra amt til kommune og tilbage igen. Dette kan kun blive en fordel for borgerne. På den anden side risikerer vi, at der dukker nye grænsefladeproblemer op. Fx. kunne det tænkes, at kommunerne vil forsøge at spare på de dyreste døgninstitutionspladser (som de skal betale 100%) i forventning om, at regionens psykiatri vil samle op med tilbud om hjemmebehandling (hvor kommunen skal betale kr. 298 pr. besøg). En sådan løsning vil naturligvis være OK, hvis den er til brugerens fordel, men ikke hvis løsningen kun vælges af økonomiske grunde. Omvendt kan man frygte, at regionerne vil udskrive patienterne hurtigere, da de ikke får yderligere betaling fra kommunerne, når patienten har været indlagt i 4 dage. Som nævnt skal kommunerne betale 100% af udgiften til de socialpsykiatriske tilbud som fx. døgninstitutioner og botilbud. Kommunerne kan selv vælge, om de vil etablere tilbud selv, eller de vil købe ydelsen hos andre kommuner, private udbydere eller regionen. Der oprettes en landsdækkende 2006 SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 11

12 INDLÆG udbudsportal, hvor kommunerne kan finde frem til det bedste tilbud. Dette er en opfyldelse af et længe næret ønske om mere synlighed. Hvis brugerne og de pårørende kender de eksisterende tilbud, kan de bedre stille krav. Omvendt risikerer vi naturligvis, at økonomisk trængte kommuner vil benytte portalen til at finde de billigste løsninger i stedet for de bedste. Regionerne Regionerne er nye, og vi kender dem ikke rigtigt endnu. Vi i bruger-/pårørendeforeningerne har et godt og velfungerende samarbejde med amterne på det politiske og det administrative niveau. Dette samarbejde er forankret i et fælles ønske om at få det bedst mulige ud af indsatsen i forhold til psykiatriens brugere. Lovgivningsmæssigt har det været slået fast i servicelovens 115, at amterne skulle samarbejde med frivillige sociale organisationer og yde os økonomisk støtte. Servicelovens 115 (der efter 1. januar 2007 hedder 18) omfatter ikke regionerne. De har ikke efter bestemmelsen pligt til at yde økonomisk støtte til eller samarbejde med organisationerne. Der har været usikkerhed om, hvorvidt regionerne ligefrem havde forbud mod at støtte og samarbejde. Denne tvivl er dog fejet af bordet. Vi har indenrigs- og sundhedsministerens ord for, at regionerne må gøre alt, der har relation til de opgaver, de er pålagt i loven. Da fx. pårørendearbejde er en integreret del af behandlingen i psykiatrien, kan såvel den økonomiske støtte som samarbejdet fortsætte. Bruger- og pårørendepolitikkerne er nu lovfæstet Det fremgår nu af psykiatriloven, at politikker i relation til brugere og pårørende er en del af god psykiatrisk sygehusstandard. række indvendinger og forslag. Disse udlevere en kopi af behandlingsplanen blev totalt ignoreret. til brugeren. I forbindelse med forhandlingerne Ifølge den nye sundhedslov, der mellem regionen og kommunerne om træder i kraft 1. januar 2007, er psykiatrisk afdeling forpligtet til at udarbejde de meget vigtige sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, er vi en genoptræningsplan til patienter, der hverken blevet inddraget eller orien- har et lægefagligt begrundet behov for Hermed har de nye regioner fået teret heller ikke for så vidt angår pligt til at udarbejde bruger- og afsnittet om indsatsen i forhold til pårørendepolitikker (og at overholde mennesker med sindslidelser. politikkerne). Ingen har vel fantasi til Det handler ikke om såret forfængelighed. Dels er vi ubeskedne nok til at at forestille sig, at politikkerne udarbejdes uden inddragelse af de organiserede brugere og pårørende. til processen, dels er det jo nu grundla- tro, at vi ville kunne bidrage positivt get for det fremtidige samarbejde skal etableres. Samarbejdet med regionen Vi har fået flere forsikringer om, at regionen politikere såvel som Som sagt er regionerne nye faktisk embedsmænd vil samarbejdet. Vi har eksisterer de ikke endnu. Siden 1. stor forståelse for, at regionen lige skal januar 2006 har regionsrådet eksisteret finde sine egne ben. som et forberedelsesudvalg. Forberedelsesudvalget har brugt 2006 på at komme i arbejdstøjet, og vi ser frem til Vi tripper i hvert tilfælde for at etablere en struktur og få alle ender et godt og konstruktivt samarbejde. og kanter til at nå sammen. Et arbejde Når arbejdet med den kommende som langt fra er overstået endnu. psykiatriplan går i gang, regner vi med I denne proces er hele psykiatrien at være med. og samarbejdet mellem regionen og kommunerne ved at blive kørt på plads. Egon har en plan Det har naturligvis været en enorm skuffelse for os som organisationer, 1. januar vil alle psykiatriske patienter at forberedelsesudvalget ikke har følt som en anden Egon Olsen have en behov for at høre vores meninger og plan. Mindst en faktisk! inddrage vores erfaringer i denne fase. 1. januar 2007 træder den ændrede I forbindelse med gennemførelse af psykiatrilov i kraft. Der har hele tiden ændringer af psykiatriens optageområder (hvilke patienter skal indlægges behandlingsplan for indlagte psykiatri- eksisteret en pligt til at udarbejde en på hvilke afdelinger) kom vi med en brugere. Nu indføres der en pligt til at Det har naturligvis været en enorm skuffelse for os som organisationer, at forberedelsesudvalget ikke har følt behov for at høre vores meninger og inddrage vores erfaringer. 12 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

13 INDLÆG genoptræning ved udskrivningen. Det vil være tilfældet for langt de fleste psykiatribrugere. Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i sygehusloven, men i forarbejderne til sundhedsloven slås det fast, at genoptræning med kommunalreformens gennemførelse skal forstås mere bredt. Genoptræningsplanen skal dække borgerens samlede behov for rehabilitering fx. behov for specialundervisning, beskæftigelse og træning med henblik på at vedligeholde psykiske (herunder kognitive) færdigheder. Rehabilitering er en helhedsorienteret intervention fx. bestående af brugerundervisning, styrkelse af egenomsorg, støtte til adfærdsændringer, genoptræning, psykosocial omsorg samt efterbehandling. Planen er brugerens sikkerhed for en målrettet indsats efter udskrivning fra sygehuset. Det er sygehuset der har ansvaret for udarbejdelsen af planen, men det er kommunen, der skal levere genoptræningen. Derfor indeholder sundhedsloven også bestemmelser om tvunget samarbejde mellem kommune og region om genoptræningsområdet. Det skal indgå i den obligatoriske sundhedsaftale mellem regionen og de enkelte kommuner, hvordan arbejdet koordineres. En bruger der modtager hjælp efter den sociale lovgivning har ifølge serviceloven krav på en handleplan. Det gælder naturligvis også brugere, der modtager hjælp efter den sociale lovgivning under indlæggelsen. Brugere med svære problemer vil i visse situationer blive udstyret med en koordineringsplan. En psykiatribruger, der er eller har været indlagt, vil slå Egon Olsen med flere banelængder, når det kommer til planer. Brugerens retssikkerhed De mange planer og kravet om udlevering af en kopi af behandlingsplanen er indført for at sikre brugerne og brugernes retssikkerhed. Når man tænker på, hvor stedmoderligt arbejdet med behandlingsplaner og handleplaner behandles i dag, kan vi godt frygte, at indførelsen af en helt tredie plan (genoptræningsplanen), vil få det modsatte resultat at retssikkerheden forringes. Vi vil arbejde for, at region og kommuner aftaler, at der for og med hver psykiatribruger udarbejdes én samlet plan. Denne plan skal så leve op til kravene til såvel behandlingsplaner, handleplaner og genoptræningsplaner. Behandlingsgaranti Uden at det direkte har noget med strukturreformen at gøre, tales der for tiden mere og mere om indførelse af behandlingsgaranti for psykisk syge. Man kan med rette synes vi spørge hvorfor der gives behandlingsgaranti til kræftpatienter, mens man pænt må stille sig op bagest i køen, hvis man er så uheldig at lide af anoreksi eller skizofreni. Bent Hansen har, på vegne af regionerne, stillet forslag om indførelse af behandlingsgaranti på psykiatriområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren har tilsluttet sig forslaget. Dermed er det kun et spørgsmål om tid, før vi får behandlingsgaranti. Vi vil nok se forsøg med spiseforstyrrelser og skizofreni, inden ordningen gøres permanent og generel. Garantien indføres ikke i 2007, men den er på trapperne. Når forhandlingerne om psykiatriaftalen går på hæld i efteråret 2006, ved vi langt mere. Udvidet frit sygehusvalg Med behandlingsgaranti følger også udvidet frit sygehusvalg. Det betyder, at psykiatribrugere med behov for indlæggelse får mulighed for at vælge, at blive behandlet på et privathospital, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for den garanterede maksimale ventetid. Man kan naturligvis frygte, at de private hospitaler primært vil satse på de lettere tilfælde, hvor man hurtigt kan opnå resultater (og tjene penge), mens de vil overlade de sværeste patienter til det offentlige sygehussystem, der samtidig skal klare sig med færre penge, fordi privathospitalerne har drænet regionernes kasser. Omvendt tror vi, at konkurrence kan være med til at skubbe til de stive systemer, og give mulighed for alternative behandlingsmuligheder. Fx. er jeg overbevist om, at en psykiater, der er medejer af et privathospital, nok ikke vil have samme konservative syn på opgaveglidning i forhold til bl.a. psykologer, som dem vi i dag ser hos mange hospitalsansatte psykiatere. De værste konsekvenser af privatiseringen vil kunne imødegås ved at følge Bent Hansens forslag om at oprette privathospitaler i det offentlige (de såkaldte garantiklinikker hvor offentligt ansatte arbejder under private overenskomster i deres fritid). Det var hvad jeg valgte at medtage Som nævnt i indledningen, er dette kun et lille udpluk af de ændringer, som vi står overfor. Det er formentlig nok til at gøre de fleste forpustede. Hvis blot regeringen havde vidst hvad enhver privat virksomhedsejer ved (at strukturændringer koster ekstra ressourcer og skal planlægges nøje), ville strukturreformen med garanti blive en succes. Nu er der udsigt til forbedringer men der er masser af faldgruber på vejen. Der er kun én mulighed for at undgå, at det går ud over psykiatribrugerne. Det er ved at samarbejde på tværs af regioner, kommuner, medarbejdergrupper, brugere og pårørende SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 13

14 INDLÆG På HERRENS mark Af Bibi Kastberg, formand for BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende i Århus Amt Mange pårørende føler sig på Herrens mark når et familiemedlem får en psykisk sygdom, og de derved kommer ind i det psykiatriske system. Det er derfor vigtigt at man som pårørende kender sine rettigheder og tager en bisidder med til offentlige møder. En BISIDDER er to ekstra ører og to ekstra øjne De pårørende til sindslidende har til en hver tid ret til at have en bisidder med til samtaler hos de forskellige behandlere, læger og alle offentlige myndigheder efter: Forvaltningsloven 8. Bisidderen skal bistå de pårørende med støtte og rådgivning. Bisidderen skal fremlægge en fuldmagt fra de pårørende på alle relevante møder det betyder at bisidderen kan deltage sammen med de pårørende på alle relevante møder, og få indsigt i sagens akter. Bisidderen har tavshedspligt Når pårørende henvender sig i BEDRE PSYKIATRI, og gerne vil have en bisidder med til et møde det gælder til alle offentlige instanser, afdelingerne, lokalpsykiatrien, socialforvaltningen, skoleforvaltningen, egen læge m.v. har de pårørende og deres bisidder et møde en time før det berammede møde. På formødet bliver der drøftet, hvad de pårørende gerne vil spørge om på selve mødet. Bisidderen sikrer sig, at spørgsmålene fra de pårørende bliver skrevet ned og bistår også gerne på formødet med råd og vejledning. Bisidderen sikrer sig også at alle spørgsmålene, som er aftalt med de pårørende på formødet, bliver besvaret under selve det berammede møde. Bisidderen sikrer sig, at der bliver skrevet et referat fra mødet. Hvem der har deltaget på mødet og ud fra de spørgsmål og beslutninger, som der er blevet besluttet på mødet. Efter mødet samles de pårørende sammen med deres bisidder igen, for at drøfte bisidderens referat med oplysningerne og beslutninger. De pårørende får herefter tilsendt et skriftlig referat hvis det ønskes. 3 eksempler på en bisidderfunktion 1. Et forældrepar vil gerne have en bisidder med på Ungdomspsykiatrisk Hospital, da de var blevet indkaldt for at få diagnosen på deres barn. Bisidderen bistod på formødet med relevante oplysninger som forældrene gerne skulle have svar på. 1. Diagnosen. 2. Hvad indebærer diagnosen for deres barn herunder skoleforløb 3. Medicin og bivirkninger. 4. Handleplan for fremtiden 5. Indkaldelse til en udskrivningssamtale. Efter mødet sikrede bisidderen sig at forældrene fik alle oplysninger omkring sygdommen som deres syge barn havde fået stillet. Ligeledes blev forældrene henvist til relevant pårørendeforening for at deltage i foreningens tilbud for at få den rette hjælp og støtte. 2. Et forældrepar ville gerne have en bisidder med til et møde, da de ikke føler, at de bliver hørt omkring deres store problemer ved at have et psykisk sygt barn over 21 år boende hjemme. Der var ca. ½ - 1 års ventetid på et bofællesskab og dagtilbud. Deres søn var meget selvskadende, han havde flere gange prøve at skære i sig selv, han røg meget hash og ville ikke tage sin medicin. Derved havde moderen svært ved at passe sit arbejde. 14 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

15 Mange pårørende føler sig på Herrens mark når et familiemedlem får en psykisk sygdom, og de derved kommer ind i det psykiatriske system. Det er derfor vigtigt at man som pårørende kender sine rettigheder og tager en bisidder med til offentlige møder. Bibi Kastberg På formødet med bisidderen blev der aftalt, at der hurtig skulle indkaldes til et netværksmøde med sagsbehandleren, misbrugskonsulenten, lokalpsykiatrien, egen læge og amtskonsulenten for at få den rette hjælp og støtte til hele familien. Bisidderen ville gerne bistå familien med råd og vejledning på netværksmødet. 3. En voksen datter ville gerne have en bisidder med til sin sagsbehandler, idet hun gerne ville have plejeorlov til sin psykiske syge mor, indtil moderen kunne komme på et plejehjem. Situationen var meget tilspidset, da moderen ikke kunne være alene trods hjælp fra hjemmeplejen. Datteren havde den fornødne uddannelse der skulle til for at pleje og hjælpe sin mor. På formødet med bisidderen blev der lavet nogle spørgsmål til sagsbehandleren som datteren skulle have svar på. 1. Plejeorlov indtil moderen kunne kommer på plejehjem timer pr. uge. 3. Løn udbetaling hvor meget? 4. Taxa bevilling til moderen med ledsager. 5. Bevilling til kugledyne. 6. Tilskud til merudgifter i forbindelse med moderens sygdom/herunder hjælpemidler. Under mødet sikrede bisidderen at skrive et referat med beslutningerne ud fra spørgsmålene og beslutningerne. Efter mødet sikrede bisidderen sig, at referatet blev tilsendt til kommunen og datteren, efter aftale. Vi har valgt at skrive 3 eksempler på en bisidderfunktion ud af mange problemstillinger. Vi kan varmt anbefale de pårørende at tage en bisidder med til møder, da en bisidder bistår de pårørende ved at være lyttende og støttende både før, under og efter et møde med offentlige instanser SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 15

16 INDLÆG Livshistoriefortælling er et pædagogisk redskab til selvforståelse og formidling Af Jeannette Cold, styregruppeformand i SIND s Pårørenderådgivning Region Midtjylland Sådan opstod ideen med livshistoriefortælling SIND s Pårørenderådgivning startede ungegrupper i januar 1995 og har siden da haft mulighed for at etablere 3 ungegrupper om året. Gennem tiden har flere af de unge senere ønsket at blive frivillige i vores undervisningskorps. Ret hurtigt blev vi klar over, at det ikke var nok at have været i en ungegruppe 25 gange af 2 timer, eller i en voksengruppe 10 gange af 2 timer, alle med professionelle terapeuter som gruppeledere, hvis man ønskede at være frivillig underviser. Af den grund søgte vi midler til kurser for undervisere. Tre unge pårørende fra den første ungegruppe var blevet inviteret til et temamøde, hvor de holdt et lille oplæg om at være barn af en psykisk syg far eller mor. Deres gruppeleder, psykolog Robert Frank fra ungegruppen, var deres støtte i forberedelsen og under selve oplæggene. Det blev en uforglemmelig aften. De tre unge delte brudstykker fra deres eget liv som pårørende med en større forsamling. Et par af de unge fik en stor klump i halsen under deres egen fortælling, som kom meget tæt på. Det var nyt for disse tre unge at skrive passager ned fra deres liv, at stå op foran en forsamling og have øjenkontakt, svare på spørgsmål samtidig med at de skulle passe på sig selv og sætte grænser for, hvad de ville svare på. Dette viste nødvendigheden af at lave kursus i livshistoriefortælling specielt for undervisere, men også for frivillige telefonrådgivere og andre frivillige. I ungegruppen havde der mest været fokus på her og nu, hvordan de unge klarede familien, deres studier og hverdagen. Tidligere oplevelser i deres familie kom stykvis frem til belysning af deres situation nu, men aldrig i et samlet hele. At få sin historie samlet og få supervision til det, var det næste skridt i SIND s Pårørenderådgivning. Vi søgte derfor midler til et projekt livshistoriefortælling for at kunne betale en professionel gruppeleder, der havde kendskab til livshistoriefortælling. Indtil nu er det lykkedes at etablere et kursus hvert år siden Formålet med livshistoriefortælling Formålet med kurser i livshistoriefortælling er at ruste potentielle pårørendeundervisere til at varetage de efterspurgte undervisningsopgaver, både indholdsmæssigt og pædagogisk. Ved brug af livshistoriefortælling får den pårørende et redskab til at få større selvforståelse og til at kunne Ved brug af livshistoriefortælling får den pårørende et redskab til at få større selvforståelse og til at kunne formidle viden og følelser om det at være pårørende... formidle viden og følelser, om det at være pårørende til sundhedspersonale, politikere, embedsmænd, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner gymnasier, folkeskolen, andre pårørende m.v. Dermed medvirker underviserne til at 16 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

17 fortsættes på næste side >>> Et par af de unge fik en stor klump i halsen under deres egen fortælling, som kom meget tæt på. Det var nyt for disse tre unge at skrive passager ned fra deres liv, at stå op foran en forsamling og have øjenkontakt, svare på spørgsmål samtidig med at de skulle passe på sig selv og sætte grænser for, hvad de ville svare på. Jeannette Cold bryde tabu omkring den sindslidende og den pårørende. Eksempel på et kursusforløb Metoden med at nedskrive og fortælle dele af sin livshistorie giver en større forståelse for begivenhederne i ens liv. Det er en proces, der tager tid. Den pårørende skal have ro og mod til at skrive og fortælle brudstykker til andre. Der skal gives professionel undervisning, vejledning og supervision undervejs. Den indsigt, fortælleren får gennem sin egen historie, er med til at ændre holdningen til begivenheder i ens liv og dermed også til ens praktiske hverdag. Et kursusforløb består af en forvisitationssamtale med hver enkelt pårørende om relationer, uddannelse, forudsætninger og forventninger. Selve kurset har en teoretisk uddybning af begrebet livshistoriefortælling, efterfulgt af en række øvelser, hjemmeopgaver og læsning, som lægger op til at skrive om udvalgte oplevelser fra ens liv som pårørende. Herefter fortæller den enkelte pårørende brudstykker fra sin historie til de andre i gruppen. Oplægget følges op af spørgsmål og diskussion deltagerne imellem samt feedback på formidlingen, form og indhold, dels fra gruppedeltagerne og dels fra underviseren. Det vigtige er at være nænsom og give tid og ro til, at både fortælleren og de andre deltagere, kan give udtryk for deres tanker og følelser. Et kursus er på 40 timer med max. 8 deltagere, som har været i alderen 18 til 59 år. Relationen som pårørende kan være som ægtefælle, søskende, mor, far eller barn af en psykisk syg. Ved etablering af kurset lægger vi vægt på, at der mindst er to personer, der er pårørende på samme måde. Spredningen i alder og i relation som pårørende kan give en yderlig indsigt i, hvor forskellig det er at være pårørende SEPTEMBER DE9 NYHEDSBREV 17

18 >>> fortsat fra side 17 Antologi Et af vore tidlige mål var ved lejlighed at lave og udgive en antologi. Det blev en realitet, idet et par kurser resulterede i bogen SKØRE SJÆLE De pårørende fortæller. redigeret af Ulla Bjulver (daværende daglige leder i SIND s Pårørenderådgivning) og Rie Pedersen (journalist og underviser). Udgivet på Systime i Der er fortællinger fra 12 pårørende, der er børn, søskende, ægtefæller og forældre. Evaluering Ved afslutning af et kursusforløb er der dels en skriftlig og dels en mundtlig evaluering, der indgår i en dokumentation af forløbet til fondsgiveren og vores styregruppe. I denne sammenhæng har jeg valgt citater fra deltagernes mundtlige evaluering og fra underviserens egne kommentarer. Flere deltagere udtrykte, at de sikkert gerne ville fortælle deres livshistorie igen, men at de lige skulle fordøje det, der var sket undervejs i forløbet. Næsten alle havde et ønske om at fortsætte forløbet på egen hånd i en eller anden form. Flere udtrykte lettelse over at have fået fortalt deres livshistorie, at de var kommet til at se anderledes på sig selv og deres pårørende, at de havde fået øje på deres egen styrke og lettere turde sige fra. Underviseren afslutter sine kommentarer med: Endnu engang må jeg udtrykke min store glæde over at se, hvor meget livshistoriefortælling kan gøre ved folk, det rykker virkeligt på en hel speciel måde. Folk kan pludselig se sammenhænge og analysere forløb og få indsigter, der måske ville tage flere terapitimer at få. Det er herligt, når deltagerne udveksler og ser paralleller både i deres egen historie og de pårørendes sygdomsforløb. Afsluttende kommentarer Styrken i de kurser, vi har etableret, har været en gruppeleder, der både er cand.mag., journalist og forfatter, og som samtidig har uddannet sig terapeutisk. Når man arbejder med livshistoriefortælling, som for de fleste kommer meget tæt på, er det nødvendigt for gruppelederen at tage vare på den enkelte samtidig med, at hele gruppen føres videre. Kurset som beskrevet her, er for pårørende, men metoden kan i en tilpasset form også anvendes til brugere, personale eller andre målgrupper. SIND s Pårørenderådgivning forsætter med at søge midler til at kunne fortsætte med dette (synes vi) enestående kursustilbud til de frivillige. Det skylder vi dem. 18 DE9 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2006

19 DE9, kost, motion & psykiatri DE9 har vedtaget principprogrammet Et helt liv for alle mennesker med 9 principper. Til hvert af de 9 principper er der knyttet en række strategier og handlingsplaner. Det 6. princip hedder: DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom. Derfor har vi i samarbejde med Tossekassen og PsykInfo udgivet en DVD og et inspirationshæfte om kost og psykiatri. Filmen sætter fokus på kostens betydning og er tænkt som inspiration til personer i psykiatrien. Ansatte, brugere, pårørende samt studerende for social- og sundhedsområdet. Filmen der er produceret af Tossekassen for DE9 består af et interview med Jeannette Cold, der gennem mange år har undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. Den er et sammenklip af to interviews som Rina Ottesen har lavet med Jeannette Cold. Varighed: 27 min. Det medfølgende hæfte indeholder supplerende materiale om emnet. Derudover er der oplysning om hvor der i øvrigt kan findes oplysninger om emnerne kost, motion og psykiatri. Det supplerende materiale er udarbejdet af Jeannette Cold. Hæftet indeholder praktiske råd til hvad man som psykiatribruger selv kan gøre eller få støtte til. Hæftet kan downloades gratis fra " Bestillingskupon DVD og inspirationshæfte Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Hæftets indhold Forord Introduktion Kostomlægning inden for psykiatrien Et forslag til sundhedsfremme og forebyggelse vedr. kost og motion Mirakelkost til din hjerne Kilder og litteratur DE9 Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Rina Ottesen interviewer Jeannette Cold Produceret af Tossekassen for DE9 Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom DVD en kan bestilles på tlf.: , ved at sende/faxe denne kupon til PsykInfo, via eller ved at sende en e mail til Prisen er kr. 100 incl. moms. Ekspeditionsgebyr kr. 25 pr. bestilling uanset antallet af bestilte DVD er. Jeg bestiller hermed stk. af DVD en Kost og psykiatri. Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom Udfyld med blokbogstaver: Hvis offentlig institution: Navn: Adresse (gade og nr.): EAN-nr.: Kontaktperson: Postnr. og by: Reference: PsykInfo Forlaget, Skovagervej 2, 8240 Risskov Tlf. nr.: Telefax nr.:

20 2. reviderede udgave Ny udgave af Håndbog for psykiatribrugere og pårørende kend dine rettigheder 2. udgave klar inden 1. januar 2007 Førsteudgaven af den store succes fra DE9 og PsykInfo er allerede trykt i to oplag. 1. januar 2007 vendes der op og ned på psykiatrien i Danmark. Amterne nedlægges og deres opgaver fordeles mellem de nye regioner og de nye og større kommuner. Håndbog for psykiatribrugere og pårørende Kend dine rettigheder Ændret lovgivning 2. reviderede udgave På sundhedsområdet samles de mange love i 3 nye hovedlove plus en gammel kending i ny udgave: Sundhedsloven (der bl.a. regulerer retten til at modtage behandling og patienternes retsstilling), lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (der bestemmer hvem der må arbejde med hvad i sundhedssektoren og hvordan de skal udføre arbejdet), lov om klage og erstatning (der samler reglerne for klage og erstatning) samt endelig den reviderede psykiatrilov (der regulerer anvendelsen af tvang i psykiatrien). På det sociale område er hovedloven lov om social service totalt gennemarbejdet. Øvrig love, bekendtgørelser, cirkulærer, PsykInfo Forlaget vejledninger m.m. er opdateret for at tage hensyn til strukturreformen. Ellen Margrethe Basse & Knud Kristensen Håndbogen er opdateret 2. udgave er revideret, så den tager højde for den nye lovgivning. Revisionen gennemføres i løbet af efteråret 2006, så ændringer til og med oktober 2006, er indarbejdet. Der er tilføjet et afsnit om de gamle pensionsregler, et afsnit om specialtandplejen (det der indtil 1. januar 2007 hedder amtstandplejen) og et afsnit om behandling hos privat praktiserende terapeuter. Indholdet er generelt omarbejdet på grund af udviklingen i holdinger, politikker og praksis i de forløbne to år. Vi har også suppleret med eksempler fra nyere praksis herunder sager vi selv har været involveret i. Nyt indhold Omfang, pris m.m. Bogen er vokset fra de nuværende 460 sider til ca. 560 sider. På grund af de mange solgte eksemplarer af 1. udgave, vil vi kunne sælge 2.-udgaven til kr. 100 incl. moms. Ved bestilling senest 30. november 2006, kan vi tilbyde den nye udgave til samme pris som 1.-udgaven kun kr. 80.

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet

Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet Recovery-orientering Principper for pårørendesamarbejdet SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 Hvem er de pårørende?... 4 Formålet med pårørendesamarbejde...

Læs mere

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011

Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Statusrapport vedr. dialogmøder og rådgivning for brugere og pårørende med tilknytning til Psykiatrien i Odder Kommune 2011 Odder projektet fortsætter i 2011 Siden 2007 har SINDs Pårørenderådgivning og

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsopgaver

Socialrådgivernes arbejdsopgaver Helen M. Lustrup Socialrådgivernes arbejdsopgaver Præsentation af Helen Lustrup Rådgivning af medlemmer Det socialpolitiske Det sociale Hjørne Registrering af medlemshenvendelser i database Det socialpolitiske

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Samarbejdet mellem patienten, de pårørende og Psykiatrien

Samarbejdet mellem patienten, de pårørende og Psykiatrien Patient- og pårørendepolitik Samarbejdet mellem patienten, de pårørende og Psykiatrien 2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Del 1 Samarbejde mellem patienten, de pårørende og Psykiatrien Åben dialog... 5

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND

Tema: DE9 INFO. Rollen som pårørende NR. 4 2009 DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR. 4 2009 Tema: Rollen som pårørende Skovagervej 2 8240 Risskov Århus Universitetshospital, Risskov Indgang 65, st.th www.de9.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning..2. 2. Organisation mv... 4. 3. Behandling mv... 5. 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning..2 2. Organisation mv... 4 3. Behandling mv..... 5 4. Bygningsmæssige forhold mv. 10 5. Pårørendekontakt, brugerråd mv. 11 6. Vold mv...12 7.

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Velkommen til temamøde

Velkommen til temamøde Velkommen til temamøde 1. december 2008 Specialrådgivningen i Holbæk Handicap & Hjælpemidler VISO og specialrådgivning Anne Marie Kaas Claesson, Konsulent VISO Børn og Unge Elisabeth Nørgård Andreasen,

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Information om Ledsageordning

Information om Ledsageordning Information om Ledsageordning Indholdsfortegnelse Hvad er en ledsageordning... 3 Hvordan søges ledsageordning... 3 Hvem er omfattet af ledsageordningen... 3 Hvem er ikke omfattet af ledsageordningen...

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg

Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Distriktspsykiatri for ældre Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Velkommen til Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2 Her er praktiske informationer, som kan hjælpe dig, i forbindelse med din indlæggelse på Aarhus Universitetshospital. Hvis du har spørgsmål, eller hvis der er noget, du vil vide mere

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet

Retssikkerhed for den udsatte borger. Rammeaftalen / socialområdet Retssikkerhed for den udsatte borger Rammeaftalen / socialområdet Hvad er retssikkerhed? Mange forsøg på definition et par eksempler Samfundsforholdenes regulering sker ved retsregler, der er klare og

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013

Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune. 7. august 2013 Vejledning til Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) efter servicelovens 96 Vejen Kommune 7. august 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlaget... 3 2.1 Hvad siger servicelovens 96...

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug

Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandard for socialbehandling for stofmisbrug Kvalitetsstandarden indeholder en samlet og let tilgængelig information til borgerne om de tilbud og ydelser der tilbydes, hvis de ønsker social behandling

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere