Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk"

Transkript

1 Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen & Tina Slothuus DHI Water & Environment Karin Kinnberg & Poul Bjerregaard Syddansk Universitet 2008

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 BAGGRUND 11 2 VALG AF MILJØFARLIGE STOFFER STOFFERNE 15 3 FYSIOLOGISKE FORSKELLE MELLEM LEVENDEFØDENDE OG ÆGLÆGGENDE BENFISK ISÆR MED HENBLIK PÅ ÅLEKVABBEN LEVENDEFØDENDE FISK ÅLEKVABBEN KEMIKALIEEKSPONERING Udvikling af ægceller Overførsel af kemikalier fra moderfisk til ægcelle Udvikling af embryoner Overførsel af kemikalier fra moderfisk til embryoner hos levendefødende benfisk Effekter på moderfisken Overførsel af kemikalier til embryoner hos æglæggende fisk FORSKEL MELLEM LEVENDEFØDENDE OG ÆGLÆGGENDE FISK MED HENSYN TIL KEMIKALIEEKSPONERING DELKONKLUSIONER 24 4 MULIGE ÅRSAGER TIL DEFORMITETS-DANNELSER HOS FISK FORMER FOR DEFORMITETSDANNELSER NÆRINGSSTOFFERS INDFLYDELSE Calcium og fosfor Selen Vitaminer Lipider Thyroidhormon Påvirkning af steroidgenesen MILJØFARLIGE STOFFER M74 (MILJOEN 74) SYNDROM DELKONKLUSIONER 35 5 OM MILJØFREMMEDE STOFFERS IBOENDE VIRKEMEKANISMER HOS FISK INDLEDNING BELASTNING I DET MARINE MILJØ I DANMARK FRA MILJØFREMMEDE STOFFER MILJØFREMMEDE STOFFER METALLER 45 3

4 5.5 LÆGEMIDLER HORMONER PROFIL AF MILJØFREMMEDE STOFFERS IBOENDE VIRKNINGSMEKANISME OG BIOKEMISK PÅVIRKNING DE MILJØFARLIGE STOFFERS VIRKEMEKANISMER Miljøfremmede stoffer Metaller Lægemidler Hormoner Sammenfatning STOFFERNES IBOENDE TOKSIKOLOGISKE EGENSKABER CYTOTOKSISK -, MUTAGEN -, OG GENOTOKSISK EFFEKT TERATOGEN EFFEKT Miljøfremmede stoffer Metaller Lægemidler Hormoner Blandinger af stoffer Sammenfatning SAMMENHÆNG MELLEM BIOAKKUMULERING OG TOKSICITET CRITICAL BODY RESIDUE (CBR)-KONCEPTET STOFFERNES AKUTTE OG KRONISK EFFEKTNIVEAUER PÅ AKVATISKE ORGANISMER DELKONKLUSIONER 77 6 DISKUSSION ER FORØGEDE FØDSELSDEFORMITETER HOS ÅLEKVABBEN KNYTTET TIL DENS FYSIOLOGI OG LEVEVIS? FØRER DE OBSERVEREDE DEFORMITETER TIL EN KONKRET MISTANKE? KAN MILJØFARLIGE STOFFER NÅ FREM TIL ÅLEKVABBENS FOSTRE? KAN MILJØFARLIGE STOFFER FORÅRSAGE DEFORMITETER I FISKESKELETTET? PÅVIRKER MILJØFARLIGE STOFFER HORMONER DER ER INVOLVERET I SKELETDANNELSEN? ER KONCENTRATIONERNE AF MILJØFREMMEDE STOFFER HØJE NOK TIL AT KUNNE FORKLARE EFFEKTER? HAR ÅLEKVABBENS FØDE-OG MILJØFORHOLD UNDERGÅET EN ÆNDRING? 86 7 KONKLUSION OG ANBEFALINGER 87 8 REFERENCER 91 9 ORDLISTE 107 Bilag A Beskrivelse af M74 syndromet 109 Bilag B Sammenhæng mellem bioakkumulering ig toksicitet. Critical body residue konceptet

5 Forord I blev de første fund af misdannet ålekvabbeyngel fundet i Danmark. Siden har det været debatteret, hvorvidt forurening med miljøfarlige stoffer i det marine vandmiljø bidrager til disse effekter. Miljøstyrelsen har derfor i juli 2007 udbudt litteraturudredningsopgaven Kemiske stoffer, der kan føre til misdannelser i fisk - Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanismer Den iværksatte litteraturudredning skal føre til en forståelse og indkredsning af de miljøfarlige stoffer, der anses at kunne forårsage effekter, der kan føre til de misdannelser, der iagttages hos fisk med speciel fokus på den levendefødende art, ålekvabben. Bent Halling-Sørensen Aps v/ professor Bent Halling-Sørensen har udført denne opgave sammen med følgende danske aktører på området: Dansk Hydraulisk Institut (DHI), og Syddansk Universitet (SDU). Bent Halling-Sørensen Aps har været overordnet leder af projektet og har haft ansvar for tilvejebringelse af toksicitets data for metaller og lægemidler (kapitel 5). Følgende ansvarlige forfattere (først nævnte) og deltagere har bidraget til litteraturudredningen, som her anført: Dansk Hydraulisk Institut (DHI): ansvarlig for rapportering af effektmekanismer, toksicitetsdata for de organiske miljøfremmede stoffer (kapitel 4 og 5) samt for diskussionsafsnittet (kapitel 6) (Gitte Pedersen, Tina Slothuus, og Frank Stuer-Lauridsen). Syddansk Universitet (SDU): Fysiologisk beskrivelse af fisk, herunder ålekvabben (kapitel 3) (Professor Poul Bjerregaard og Karin Kinnberg). Projektets følgegruppe har haft følgende medlemmer: By og Landskabsstyrelsen (BLST): Lis Morthorst Munk (formand), Karin Dahlgren, Linda Bagge, og Jens Brøgger Jensen. Miljøstyrelsen (MST): Henning Ian Clausen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU): Jakob Strand. Miljøcenter Århus: Christian A. Jensen. Kommunernes Landsforening (KL): Erling Rørdam. Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU): Inger Dalsgaard. Projektlederen og de ansvarlige forfattere. Projektet er gået i gang i september 2007 og er blevet afsluttet ved årsskiftet 2007/8. Projektgruppen har undervejs været i kontakt med en række interessenter på området. De takkes hermed alle for deres positive medvirken. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner I nærværende rapport er det søgt at indsnævre gruppen af miljøfarlige kemikalier, hormoner og lægemidler, der er under mistanke for at være årsagen til de misdannelser man observere hos ålekvabben (Zoareces viviparus) i det danske marine miljø. Stofferne blev udvalgt på grundlag af miljøstyrelsens udredning Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandoråder. Rapporten bygger derfor på den vidensramme som denne rapport har fremlagt. De udvalgte stoffer er: nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB (31 og 105), ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren, TCDD, arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, flutamid (anti-androgen), fulvestrant (anti-androgen), tamoxifen (anti-østrogen), citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer), fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer), 17β-østradiol, østron 17α-ethinyl-østradiol og testosteron. Rapporten har derfor samlet viden fra litteraturen med henblik på kemikaliers virkemekanismer hos fisk. Videre er dosis-respons sammenhænge vurderet med specielt sigte på levendefødende arter, herunder rapportere fastsatte NOEC/NOEL niveauer fra litteraturen. Generelle hormonelle, teratogene, mutagene og genotoksiske effekter på fisk, der kan føre til de beskrevne deformiteter, er også præsenteret i rapporten. Udfra den indsamlede viden forsøger rapporten at belyse/forklare de observerede deformiteter hos levendefødende fiskearter, herunder ålekvabben, og samtidigt forsøge at indsnævre gruppen af stoffer, som er mistænkt for at være årsag til de observerede misdannelser. Rapporten konkluderer, at følgende stoffer (16 ud af 27) er rapporteret i litteraturen til under laboratorieforsøg, at kunne inducere en eller flere former for deformitetsdannelse i forskellige fiskarter: nonylphenol, bisphenol A, PCB31, PCB105, ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren, TCDD, bly, cadmium, kobber, kviksølv, og tamoxifen. De øvrige stoffer er ikke i den gennemgåede litteratur rapporteret til at kunne skabe deformiteter hos fisk eksponeret for disse i laboratorieforsøg. For hormoner og lægemidler findes der ikke data, der gør, at man kan gennemføre egentlige beregninger om hvorvidt disse stoffer når op på en koncentration, der gør dem potentielt deformitetskabende på fisk, mens tidligere rapporter har vist, at disse stoffer potentiel ud fra deres stofspecifikke egenskaber kan frembringe sådanne effekter. Dog er stofferne kun målt i ferskvandsmiljøet i Danmark. Rapporten konkluderer videre, at ålekvabben er en følsom organisme overfor miljøpåvirkninger, herunder eksponering med miljøfarlige stoffer. Der kan som for andre fiskearter være enkelte problemer i at adskille indflydelsen fra de miljøfarlige stoffer i forhold til andre miljøpåvirkninger såsom vitaminmangel, lipidmangel og ændringer i nærringsalte samt iltkoncentration. 7

8 Der er visse faktorer i levendefødende fisks fysiologi, der tyder på, at fiskearter, der føder levende unger, eksponerer deres yngel for 10 gange højere koncentration end tilsvarende hos æglæggende arter. Vetellogenin er rapporteret til at være en velegnet transportør af flere af de miljøfarlige stoffer. Ved at benytte en metode til at omregne effektkoncentrationer under laboratorieforsøg for deformitetsdannelse til en intern koncentration i fisk (Critical Body Residue, CBR) kan man sammenligne den målte koncentration i fisk. Herved er det blevet identificeret at, kobber og kviksølv er de mest potente, hvor den højst målte koncentration i voksne skrubber og torsk hver især overstiger den beregnede CBR LOEC værdi for stoffet. For TBT, bly, cadmium og dioxin findes den maksimale koncentration målt i skubber og torsk inden for en faktor 10 af den beregnede CBR LOEC værdi så det kan på grund af usikkerheden i de foretagne beregninger ikke udelukkes individuelt at have en deformitetsskabende effekt. 17β-østradiol og østron kan også hæmme oocytdannelsen, men da der ikke foreligger målte koncentrationer i fisk, kan en tilsvarende beregning ikke foretages for disse stoffer. PAHerne ikke kan undergå samme regnemåde som de andre stoffer, hvor der er rapporteret deformitetsdannelse på fiskeyngel, da de hurtigere metaboliseres i fisk. Herved kan man ikke kan måle dem nævneværdigt i fiskevæv. Derimod udviser de en CBR LOEC for deformntetsdannelse på niveau med andre stoffer der viser sig at være deformitetsskabende (kritisk intern effektdosis for deformitetsdannelse på 0,62-1,84 mmol/kg vådvægt for zebrafisk, torsk, sild og pighvarre) og kan derfor ikke kvalitativ udelukkes. Det er ikke med eksisterende toksiskologiske beregningsmetoder for blandinger muligt at vurdere blandinger af omtalte specifiktvirkende stoffer og dermed beregne ét, samlet udtryk for summen af de forskellige miljøfarlige stoffers potentiale mht. dannelse af deformiteter hos fisk. Imidlertid er det ikke mindre påkrævet at være særdeles opmærksom på muligheden for, at de forskellige miljøfarlige stoffer kan have en samlet effekter, der ikke ses, når stofferne betragtes enkeltvis. 8

9 Summary and conclusions A number of chemicals, hormones and pharmaceuticals that are anticipated to couse the development of deformities observed in the eelpout (Zoarces vivparus) in the Danish marine environment has been assessed. The compounds were selected as a result of the conclusions draw in the report Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandoråder published by the Danish Environmental Protection Agency. The compounds were: nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB (31 og 105), ó p-ddt, TBT, naphtalene, phenanthrene, pyrene, benzo(a)pyrene, TCDD, arsene, lead, cadmium, chromium, copper, mercury, nickel, flutamide (anti-androgen), fulvestrante (anti-androgen), tamoxifen (antiestrogen), citalopram (Selective serotonin reuptake inhibitors potentiel aromatase inhibitor), fluoxetin (Selective serotonin reuptake inhibitors potential aromatase inhibitor), 17β-oestradiol, oestron, 17α-ethinyl-oestradiol and testosteron. Data and informations on the mode-of-action (MOA) on fish species of the different compounds were collecting from the literature. Further more doseresponds relationships indicating also the NOEC/NOEL level obtained from literature are presented for the compounds. Informations on hormone effects, teratogenicity, mutagenicity and genotoxic effects of the compounds are also presented. Using these informations the report tries to explain and calculate if exposure of certain xenobiotics can be the explanation of the the observed deformities that we see in e.g. the eelpout (Zoarces viviparous). The report concludes that the following compounds (16 out of 27) are in the literature reported under laboratorie conditions to induce deformities in different fish species: nonylphenol, bisphenol A, PCB31, PCB105, ó p-ddt, TBT, naphtalene, phenanthrene, pyrene, benzo(a)pyrene, TCDD, lead, cadmium, copper, mercury, and tamoxifen (pharmaceutical). The remaining compounds has not in the literature used for this report been reported to induce deformities I fish species. For the steorid estrogens and pharmaceuticals the literature does not contain data and obeservations that allow calculating if they have the potential of inducing deformities in fish species. But as they are ealier reported to posses compound specific properties that potential make them interesting and because that also earlier has been measured in the Danish fresh water environment they can not be discluded. It is possible to conclude that eelpout (Zoarces viviparous) is a sensitive fish species to be use to assess an impact to the environment, including exposure of chemicals. As for other fish species it can be difficult to conclude wheter observations always may be directly linked to a chemical exposure. Other factors such as vitamin -, and lipid deficientcy, changes in nutrient level and oxygen level may also show impact on the fishes. 9

10 Some factors in fish physiology indicate that fish species that are livebearing fish and give birth to free swimming fry were the offspring develops inside the female fish expose their offspring with 10 times higher levels of toxicants compared to egg-laying fish species. Further more vitelloginin seems to be an effective transporter of toxicants from mother-to-young. Using the Critical Body Residue (CBR) approach that calculates the body burden in the fish of a specific compound - in this case due to the lowest reported exposure concentration of the compound reported in the literature - it was possible to assess the chemical dose that potential is needed to induce a deformity in a fish species of a given compound. With the above methiond approach it was found that for both copper and mercury the measured concentrations level of both heavy metals was higher than the calculated CBR LOEC values for several fish species. This indicates for both compounds that they invidually may induce development of deformities. Further more it was estimated that TBT, lead, cadmium and dioxin was measured in fish species at a concentration level 10 times lower than the calculated CBR LOEC values and therefore can not be discluted for possible inducing deformities in fish species. PAH compounds are metabolised heavyly in fish species why it is impossible to use the above CBR approach. Eventhough it is important to emphasiz that it has been shown that PAHs are able to induce deformities in several fish species. Using the excisting knowledge and calculation methods it is not yet possible to assess mixtures of the above methiond compounds and calculate a total potential chemical load that could induce the observed deformities. This is primaryly because the compounds all acts by different specific mode of actions and therefore can not be treated using e.g. additivety models. But at the same time it is clearly important to emphasis that in the given situation where more compounds are present that possibly may have at least similar effects inducing deformities mixture toxicity may not be disregarded. 10

11 1 Baggrund Miljøstyrelsen har tilvejebragt udredningen Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder. Rapporten konkluderede, at en gennemgang og analyse af de af eksisterende data for misdannelser hos ålekvabbeyngel viste, at årsagen til misdannelserne med stor sandsynlighed skyldtes de kystnære farvandes belastning fra menneskelig og industriel aktivitet. Med den nuværende viden kan der i dag imidlertid ikke peges entydigt på årsagen eller kilden til de fundne misdannelser i ålekvabbeyngel i de danske fjorde. Ålekvabben har i en årrække været anvendt som markør for miljøtilstand bl.a. i det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen NOVANA. Evnen til at producere levedygtigt afkom kan anvendes som markør for fiskenes generelle sundhedstilstand, idet en belastning af havmiljøet med miljøfarlige stoffer kan resultere i nedsat levedygtigt afkom. Som miljøfarlige stoffer kan nævnes olierester, klorerede organiske forbindelser, tungmetaller samt hormonlignende stoffer. Men også andre påvirkninger, såsom iltsvind, kan give effekter som en tidlig død under fiskeynglens udvikling. Ålekvabben (Zoarces vivparus) er særligt egnet til denne type undersøgelse, da hunnerne føder levende unger. Samtidig anses ålekvabben for at være en stationær fisk, hvad der gør det muligt at sammenholde de biologiske effekter med påvirkningerne i lokalområdet. De enkelte kuld, der er på op til unger, udvikles i en rugepose inde i hunnen, indtil de først på året gydes som små færdigudviklede fisk. Ved at fange de drægtige hunner sent på året er det derfor muligt at undersøge hele kuld for mulige effekter og skader. Karrebæk Fjord er det område i Danmark, hvor der er observeret det højeste antal af forskellige typer af misdannelser hos ålekvabben. Her finder man, at mere end 5 % af ungerne i hvert kuld har udviklet en eller anden form for misdannelse, hvilket tyder på, at området er påvirket af miljøfarlige stoffer. Dette understøttes yderligere af undersøgelser af blåmuslinger i fjorden, hvor niveauet for de mistænkte typer af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer er forhøjede i forhold til fastlagte grænseværdier. Tilsvarende svenske undersøgelser har vist, at kun 0-2 % hunner fra upåvirkede områder har yngel med højere end 5 % egentlige misdannelser. Dette niveau er kun fundet i Danmark ved Knudshoved Odde i Området betragtes som værende et af de mindst forurenede områder i landet. DMU udførte i perioden tilsvarende undersøgelser på ålekvabber i hele Danmark. I denne undersøgelse blev der i de forurenede områder fundet op til 40 % hunner, hvor flere end 5 % af afkommet var døde og op til 53 % af hunnerne bar yngel, hvor flere end 5 % af afkommet havde udviklet egentlige misdannelser (Strand et al., 2004). I udredning om Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder, blev der skabt overblik over eksisterende data for kemikaliebelastningen i 7 udvalgte områder. Dette projektets resultater konkluderede, at det kunne være nyttigt med en yderligere viden om de 11

12 virkemekanismer, som de identificerede kemikalier har, og som er særligt interessante i relation til den videre problemløsning om kemikalier, som forårsager misdannelser i fisk. Det er kendt fra litteraturen, at miljøfarlige stoffer som klorerede organiske forbindelser, PAH, pesticider, tungmetaller og stoffer med hormonforstyrrende effekter, alle kan medføre forskellige former for misdannelser hos fiskeembryoner og fiskeyngel. Hos gravide ålekvabbehunner er det vist under både laboratorie- og feltundersøgelser, at hormonforstyrrende stoffer såsom octylphenol, ethinyløstradiol og phytosteroler forekommer i ovarievæsken og formodentlig påvirker fostre. En gennemgang af lægemidler anvendt i Danmark peger på, at der er aktivstoffer med virkninger på hormon- og enzymsystemer, som gør dem relevante at undersøge i relation til misdannelser i ynglen. Det drejer sig om de antiepileptiske lægemidler valproinsyre, carbamazepin, oxcarbazepin og ethosuximid, som hæmmer aromatasen (enzymsystemet, der regulerer hormondannelsen i vertebrater) og de såkaldte selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIs), som hæmmer serotonin genoptagelsen. En række anti-cancermidler, antibiotika og antivirale lægemidler har teratogene og gentoksiske effekter på mennesker. På hospitaler kan koncentrationen af anticancermidler i spildevand formodentligt være betydelig. De faglige rapporter fra DMU, nr. 585 og nr. 639 (2006; 2007), rapporterer måleniveauet af miljøfarlige stoffer i marint sediment, i fisk, fiskegalde og ovarievæske fra fisk fanget i det marine vandmiljø (Ærtebjerg (Ed), 2007). Desuden bidrager data fra Århus havn til at skabe overblik over miljøtilstanden af miljøfarlige stoffer i fisk. Nærværende projekt har derfor haft til formål, med udgangspunkt i MSTs tidligere gennemførte literaturudredning om ålekvabben, at gennemgå de stoffer der er under mistanke for deres mulige iboende virkemekanismer, og som kan medføre misdannelser i fisk. Specielt er der blevet sat fokus på viden om fisk, der føder levende unger, herunder ålekvabben. På denne baggrund søger nærværende rapport at indsnævre gruppen af de stoffer, der er under mistanke for at være årsagen til misdannelser. Der er sat speciel fokus på de organiske miljøfremmede stoffer, tungmetaller, hormoner og udvalgte lægemidler, som er blevet identificeret i MSTs tidligere udredning om ålekvabben, samt den nærværende rapports indsamlede viden fra litteraturen, alt med henblik på: - kemikaliers virkemekanisme hos fisk, - dosis-respons sammenhænge hos fisk med specielt sigte på levendefødende arter, herunder rapportere fastsatte NOEC/NOEL niveauer indsamlet fra litteraturen for de stoffer, der blev identificeret i ålekvabbeprojektet, - at perspektivere effektniveauer hos fisk i relation til effektniveauer hos de mest følsomme andre akvatiske organismer, - via litteraturen at undersøge om generelle hormonelle, teratogene, mutagene eller genotoksiske effekter på fisk kan føre til de beskrevne deformiteter, 12

13 - at anvende den allerede indsamlede viden fra MST s ålekvabbeprojekt i nærværende rapports vidensramme. og endeligt - at forsøge ud fra ovenstående oplysninger at belyse/forklare de observerede deformiteter hos levendefødende fiskearter, herunder ålekvabben, og samtidig forsøge at indsnævre gruppen af stoffer, som er mistænkt for at være årsag til de observerede misdannelser. Rapporten er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 2 giver rationalet bag valget af de undersøgte miljøfarlige stofgrupper. Kapitel 3 beskriver de fysiologiske forskelle mellem levendefødende og æglæggende benfisk, med særlig henblik på ålekvabben. I kapitel 4 beskrives mulige årsager til deformitetsdannelser hos fisk. Endeligt giver kapitel 5 en beskrivelse om miljøfremmede stoffers (valgt i kapitel 2) iboende virkemekanismer hos fisk. De enkelte kapitlers delkonklusioner diskuteres i kapitel 6 og hovedkonklusioner trækkes op i kapitel 7. 13

14 14

15 2 Valg af miljøfarlige stoffer 2.1 Stofferne På baggrund af resultaterne opnået i projektet Litteraturudredning om misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder blev en række miljøfarlige stoffer udvalgt til den videre undersøgelse. Udvælgelsen bygger på den udførte kildeanalyse for 7 forskellige lokaliteter i Danmark, hvor deformerede ålekvabber tidligere er observeret. Alle de udvalgte miljøfarlige stoffer er valgt, fordi der foreligger en formodning om, at de muligvis kunne bidrage til de observerede deformiteter, der ses på ålekvabben og som ikke kunne udelukkes at forekomme i det marine miljø i Danmark. Stofferne, som både er organiske industrikemikalier, metaller, udvalgte lægemidler og hormoner, er vist i tabel 2.1 Tabel 2.1 Stoflisten over de miljøfarlige stoffer, der vurderes i denne rapport. ORGANISKE MILJØFREMMEDE STOFFER Nonylphenol Bisphenol A Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) Polyklorerede bifenyler (PCB) Dichlordiphenyltrichlorethan (ó p-ddt) Tributyltin (TBT) Naphtalen Phenanthren Pyren Benzo(a)pyren Dioxinlignende stoffer (fx TCDD) Metaller Arsen Bly Cadmium Krom Kobber Kviksølv Nikkel Lægemidler (virkemekanisme) Flutamid (anti-androgen) Fulvestrant (anti-androgen) Tamoxifen (anti-østrogen) Citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer) Fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer) Steroid hormoner 17β-østradiol Østron Ethinyløstradiol Testosteron 15

16 De organiske miljøfremmede stoffer: En række miljøfremmede stoffer med BTP egenskaber såsom, nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB, ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren og TCDD er udvalgt. TCDD er en ofte anvendt repræsentant for de dioxinlignende stoffer. Stofferne er valgt ud fra litteraturoplysninger om, at de i laboratorieforsøg har vist at kunne inducere deformiteter hos fisk. Flere af stofferne har hormonforstyrrende egenskaber (se kapitel 5). Endvidere er de fleste af disse stoffer målt i det danske marinemiljø. Flere af stofferne måles i det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen NOVANA. Metallerne: De traditionelle (tung)metaller bly, cadmium, kviksølv, samt arsen, krom, kobber og nikkel er udvalgt primært, fordi litteraturen også rapporterede, at flere af stoffer kunne inducere deformiteter på fisk. Endvidere forefindes der danske målinger af koncentrationsniveauet for flere af stofferne i fiskearter. Lægemidler: Der er udvalgt 5 lægemiddelstoffer, der alle har en hormonforstyrrende effekt og de findes alle i behandlet spildevand i en koncentration på mellem 0,1 1 µg/l. Stofferne (virkemekanisme) er flutamid (antiandrogen), fulvestrant (anti-androgen), tamoxifen (anti-østrogen), citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer i fisk), og fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer). Tamoxifen er i litteraturen rapporteret for at have hormonforstyrrende egenskaber på fisk under laboratoriekonditioner. Både citalopram og fluoxetin er i flere studier vist sig at have reproduktionsforstyrrende egenskaber hos fisk. Lægemiddelstoffer er dog aldrig forsøgt målt i det marine miljø. Hormoner: 17β-østradiol, østron og testosteron er valgt som modelstoffer i denne klasse, da det vides, at stofferne regulerer steroidgenesen hos fisk og er potentielle stoffer, der kan deltage i en deformitetsdannelse hos fisk. I Danmark er der aldrig moniteret for disse stoffer, men det vides, at de findes i sedimentet i ferskvand i Danmark i et koncentrationsniveau på ng E2 equv / kg Ts (MST rapport nr. 977, 2005). Desuden mistænktes en ubalance i steroidgenesen at kunne medvirke til, formentligt i kombination med andre faktorer såsom miljøfarlige stoffer og en øget vitalogenin koncentration, at inducere deformitetsdannelser hos fisk. 16

17 3 Fysiologiske forskelle mellem levendefødende og æglæggende benfisk især med henblik på ålekvabben 3.1 Levendefødende fisk Langt de fleste benfisk er æglæggende (ovipare). De frigiver æg og sæd i det omgivende vand, hvorefter befrugtningen og den videre udvikling sker uden for moderfisken. Andre benfisk føder levende unger (er vivipare), hvor befrugtningen og den efterfølgende udvikling af embryoner foregår i moderfiskens ovarium. Kun omtrent 510 af de anslåede arter af benfisk (2-3 %) er levendefødende (Wourms, 1981). Disse arter forekommer i 14 ud af 425 familier af benfisk (Wourms, 1981). Ålekvabben er den eneste benfisk i danske farvande, som er levendefødende. Da den levendefødendes reproduktionsform sjældent ses blandt primitive arter, betragtes den som en specialisering og videreudvikling af reproduktionen ved æglægning (Wourms et al., 1988). Udvikling af embryoner hos levendefødende benfisk finder altid sted i ovariet. Næsten alle levendefødende benfisk har kun ét hult ovarium (Nagahama, 1983; Wourms et al., 1988) i modsætning til de æglæggende benfisks todelte rogn. Ovariet er indesluttet i en sæk dannet af folder i bughinden, og omgivet af et eller flere lag af vaskulariseret bindevæv og glatte muskler. Ovariets hulrum er dækket af germinalt epitelvæv med follikler indeholdende æg (oocyter) i forskellige udviklingsstadier (Wourms et al., 1988). Udviklingsprocessen fra modent æg til levende unge kan hos benfisk inddeles i fire trin. Disse er: 1) ægløsning (ovulation), hvor det modne æg (eller embryo) forlader folliklen; 2) befrugtning, hvor æg og sædcelle fusionerer og udviklingen af embryonet begynder; 3) klækning, hvor embryonet forlader ægget; og 4) fødsel (hos æglæggende fisk: gydning), hvor embryonet (hos æglæggende fisk: ægget) forlader moderfisken (Fig. 3-1) (Wourms, 1981). Hos en typisk æglæggende benfisk er rækkefølgen tilsvarende: ægløsning, gydning, befrugtning og til sidst klækning. Hos levendefødende fisk er rækkefølgen den samme bortset fra at det sidste trin er fødslen. Hos ålekvabben er rækkefølgen således: ægløsning, befrugtning, klækning og fødsel. Her befrugtes æggene altså efter ægløsningen og embryonerne udvikles videre i ovariehulrummet (lumen). Intralumenal drægtighed er den fremherskende type udvikling hos levendefødende benfisk (Wourms & Lombardi, 1992). Alternativt kan befrugtningen gå forud for ægløsningen, så æggene allerede bliver befrugtet, mens de stadig er i folliklerne. Sekvensen er således enten: befrugtning, klækning, ægløsning og fødsel eller: befrugtning, ægløsning, klækning og fødsel, hvor embryonerne udvikles i folliklerne. Intrafollikulær drægtighed er også karakteristisk for levendefødende tandkarper såsom guppyer, platyer, sværddragere og mollyer. 17

18 Ørred: Ålekvabbe: Guppy: Æ-G-B...K Æ-B.K...F B...Æ-K-F Fig Rækkefølgen af processer i udviklingen fra modent æg til levende unge for den æglæggende ørred, den levendefødende ålekvabbe med intralumenal drægtighed og den levendefødende guppy med intrafollikulær drægtighed. Æ: ægløsning, G: gydning, B: befrugtning, K: klækning, F: fødsel. Levendefødende fisk kan også kategoriseres på baggrund af ernæringsmæssige forhold (Wourms, 1981). De kan inddeles i lecithotrofiske arter, hvor embryonerne får deres næring udelukkende fra blommereserver (ligesom embryoner af æglæggende arter) og matrotrofiske arter, hvor embryonerne supplerer deres blommereserver ved at optage yderligere næringsstoffer fra moderen under drægtigheden. I begge tilfælde tilfredsstiller moderen embryonernes respiratoriske (gasudveksling), osmoregulatoriske (saltregulering) og ekskretoriske (udskillelsen af affaldsstoffer) behov. Hos levendefødende benfisk etableres en moder-foster relation under drægtigheden, hvor kemikalier kan overføres fra moder til afkom. Der er dog ingen egentlig moderkage som hos pattedyr (Schindler & Hamlett, 1993). Graden af specialisering af ovarievævet afhænger især af, om der er tale om intralumenal eller intrafollikulær drægtighed, samt af mængden af æggeblommemateriale og længden af drægtighedsperioden (Turner, 1942). Hos ålekvabben findes på indersiden af ovariet ca. 1 cm lange tapper med rig blodforsyning. Disse tapper øger overfladearealet og letter udvekslingen af stoffer med ovarievæsken (Kristoffersson et al., 1973). Den metaboliske udveksling i embryoner finder sted over kroppens og tarmens epiteloverflader (Wourms et al., 1988; Wourms & Lombardi, 1992). Hos ålekvabbens embryoner anses en betydeligt forstørret endetarm med et hypertrofieret (overudviklet/forstørret) tarmepitel for at være det primære sted for absorption af næringsstoffer (Kristoffersson et al., 1973). 3.2 Ålekvabben Ålekvabben (Teleostei, Perciformes, Zoarcidae) forekommer hyppigt i de kystnære farvande (salt- og brakvand) i det nordlige Europa inklusiv i Danmark. Det er en stationær og bundlevende art, som lever blandt ålegræs, tang og alger. Den opholder sig typisk på lavt vand, men kan af og til om vinteren trække ud på dybere vand (ned til 40 m). Den lever af forskellige bunddyr som krebsdyr, orme, bløddyr, og af fiskeæg og -yngel. Når ungerne er født, bliver de ligesom forældrene på bunden af havet, hvor de lever af den samme føde som de voksne fisk. 18

19 Fig Voksen ålekvabbe (Foto: Jakob Strand). Ålekvabben (Zoarces viviparus) er, som artsnavnet indikerer, levendefødende (vivipar). Hunnen bliver kønsmoden som 2-årig (Vetemaa, 1999) og er derefter drægtig en enkelt gang årligt (Rasmussen et al., 2006). Drægtigheden varer ca. 5 mdr. (Vetemaa et al., 1997; Rasmussen et al., 2002; Gercken et al. 2006). Udvikling af æg (oogenesen) foregår i forårs- og sommermånederne, hvor blommeprotein (vitellogenin) inkorporeres i ægcellerne under vitellogenesen (æggeblommeproteindannelsen) (Mattsson et al., 2001; Korsgaard, 2006). Ægløsningen og befrugtningen finder sted umiddelbart efter hinanden sent i august til tidligt i september (Korsgaard, 1986; Vetemaa, 1999; Rasmussen et al., 2006). Omtrent en måned efter befrugtningen klækkes embryonerne og ligger, som tidligere nævnt, frit i ovariehulrummet omgivet af ovarievæske, men uden nogen direkte fysisk forbindelse til moderfisken (Kristoffersson et al., 1973; Korsgaard, 1983). Ungernes blommesækfase varer ca. en måned, hvor deres vækst hovedsageligt er afhængig af deres næringsrige blommesæk, men også til dels af næringsstoffer fra moderfisken (Korsgaard, 1986; 1992). Herefter og indtil fødslen følger en periode med intensiv vækst, hvor ungernes vækst og udvikling udelukkende afhænger af optagelse af næringsstoffer fra moderfisken via ovarievæsken. Næringsstoffer (aminosyrer, kulhydrater, lipider), kalcium og ilt transporteres fra moderfiskens blodbane til ovarievæsken, hvorfra ungerne så optager stofferne (Korsgaard, 1983; 1986; 1992; 1994). I januar-februar føder hunnen til op over cm lange fuldt udviklede og kønsdifferentierede unger (Kosior & Kuczynski, 1997; Larsson et al., 2000: Rasmussen et al., 2006). De er mere glasklare, men ligner ellers de voksne fisk. Den naturlige kønsratio er 50 % hanner og 50 % hunner (Larsson et al., 2000). Ubefrugtede æg nyligt befrugtet æg uklækket embryon nyklækket embryon udviklet embryon voksen fisk med blommesæk 25. august 1. september 15. september 20. september 28. december kønsmoden som 2-årig Fig Udviklingstrin hos ålekvabben. Billeder af æg og embryoner samt datoer er fra Rasmussen et al., (2006); billedet af den voksen fisk er taget af Jakob Strand. Hos ålekvabben kan dødeligheden i et kuld unger bestemmes med stor nøjagtighed, idet selv døde unger vil være forholdsvis velkonserverede i ovariet (Jacobsson & Neuman, 1991). Samtidigt kan forekomsten af misdannelser, 19

20 vækstforandringer og kønsratio bestemmes for hvert kuld. Ved at sammenholde forekomsten af deformitetsdannelse hos ungerne med målinger for moderens indhold af giftstoffer samt hendes generelle sundhedstilstand kan man forudsige om det marine område er forurenet (Jacobsson et al., 1986; Vetemaa et al., 1997; Napierska & Podolska, 2006). 3.3 Kemikalieeksponering De tidlige stadier i benfisks livscyklus er typisk de mest følsomme over for kemikalieeksponering (McKim, 1977; Weis & Weis, 1987; von Westerhagen, 1988). Først og fremmest på grund af de mange kritiske begivenheder (f.eks. organdannelsen), der finder sted på meget kort tid under embryonernes udvikling. Organsystemer under udvikling har specifikke perioder, der især falder i de tidlige stadier af organdannelsen, hvor organer er mest følsomme for eksponering for teratogene stoffer. Sådanne stoffer vil i disse perioder resultere i en udvikling af et spektrum af de karakteristiske misdannelser (se kapitel 4). Når et organsystem først er færdigudviklet, er det ikke lige så følsomt for en kemikalieeksponering. Endvidere kan forskelle i følsomhed mellem de tidlige og senere stadier delvis skyldes forskelle i akkumulering af kemikalierne for eksempel på grund af ændringerne i vævssammensætning (vand, lipid, protein mv.). Fiskeæg har et højt lipidindhold i forhold til resten af fiskehunnens krop, hvorfor det kan forventes, at æggene vil indeholde højere koncentrationer af lipofile (fedtopløselige) kemikalier. I de tidlige livsstadier er aktiviteten af de enzymer, der er involveret i omdannelse og udskillelse af kemikalierne, samtidigt begrænset (Van Der Kraak et al., 2001). Fig Skematisk oversigt over de vigtigste begivenheder i ålekvabbens udvikling. dph: dage efter klækning. Modificeret efter Rasmussen et al., Udvikling af ægceller Udviklingen af en ægcelle følger samme mønster, hvad enten der er tale om levendefødende eller æglæggende benfisk. Der skelnes mellem tre faser i ægcelleudviklingen: prævitellogenese (en reorganisering af cellekerne og 20

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 NONYLPHENOL I VANDMILJØET PROJEKT G R U P P E 5 J E A N N I E R A S M U S S E N, K I W I K J

Læs mere

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet

Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet INSTITUT FOR BIOSCIENCE Eksempler på fremgangsmåder til at vurdere belastning og påvirkninger af miljøfarlige stoffer i vandmiljøet Jakob Strand Aarhus Universitet Nationalt Center for Miljø & Energi (DCE)

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt

Læs mere

PCB eksponering og helbred

PCB eksponering og helbred PCB eksponering og helbred Harald Meyer Afdelingslæge, ph.d. Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital hmey0004@bbh.regionh.dk Eksponering Fødevarer (hovedkilde mere end 90%) fede fisk, kød,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 1 Avl 1) Hvad er en hingsteplag/-føl? A) En 3 års hoppe eller derunder B) En vallak mellem 10 og 12 år C) En hest mellem 1.48 og 1.58 cm D) En 3 års hingst og derunder

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet.

som lidt af en klassiker på konsekvensen af udledning af hormonforstyrrende stoffer til miljøet. Kønsforvirring Hver dag udsættes vi for en lang række stoffer, som kan forstyrre den naturlige hormonbalance. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet anses i dag som et af de største miljøproblemer, og mange

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002

NERI Seminar Series, Roskilde. Autumn 2002 1 October Climate reconstruction during the MWP in the Baltic Sea from biogeochemical proxies in a sediment record Joachim Dippner Baltic Sea Research Institute Warnemuende (IOW), Germany Host: Christoph

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling.

Med udgangspunkt i vedlagt materiale skal du holde et oplæg om celler og deres evolutionære udvikling. Eksamensspørgsmål maj-juni 2014 Biologi B 4cbibmf1, Lisbet Heerfordt NB! Der kan ske ændringer af eksamensspørgsmålene, hvis censor beder om det. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Problemstoffer - hvor findes de, deres effekt på miljø og sundhed?

Problemstoffer - hvor findes de, deres effekt på miljø og sundhed? Temadag om kemien omkring os Vordingborg d. 1. september 2005 Problemstoffer - hvor findes de, deres effekt på miljø og sundhed? Børns følsomhed i relation til kemi i tøj, kropsplejemidler, mad og affald

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1

IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT. water.europa.eu. Slide 1 IMPLEMENTERING AV EUs GRUNNVANNSDIREKTIV Runar Mathisen, SFT water.europa.eu Slide 1 Vanndirektivet 2000/60/EC Art. 17.1: The European Parliament and the Council shall adopt specific measures to prevent

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag

Ensartet kommunalt administrationsgrundlag 1 Ensartet kommunalt administrationsgrundlag Morten Beha Pedersen mop@hvidovre.dk 2 Præsentation Hvidovre Kommune: Miljøsagsbehandler for Hvidovre Hospital Lynettefællesskabet I/S: Tovholder for arbejdsgruppe

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Bliver man stærkere af D-vitamin?

Bliver man stærkere af D-vitamin? 14 Bliver man stærkere af? Foto: Colourbox Forfattere Rikke E. Larsen, lektor cand. scient. i human Ernæring, rila@phmetropol.dk Lasse Kristian Suhr, lektor, cand. scient. i idræt lakr@phmetropol.dk Michael

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen

Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen Ultralydscanning af underlivet hos gynækologen 9.9.2006 Suzan Lenz Ultralydscanning er et af gynækologens bedste redskaber til at vurdere om din livmoder og æggestokke er normale. Scanningen foregår gennem

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015

LAR og grundvand. Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand. Envina Natur og Miljø konference 2015 LAR og grundvand Påvirkning af grundvandet ved nedsivning af regnvand Envina Natur og Miljø konference 2015 Morten Ejsing Jørgensen, Center for Miljøbeskyttelse, Københavns Kommune 19. maj 2015 LAR og

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) L 331/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for

Læs mere