Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk"

Transkript

1 Kemiske stoffer der kan føre til misdannelser i fisk Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanisme Bent Halling-Sørensen Bent Halling-Sørensen Aps Gitte Petersen, Frank Stuer-Lauridsen & Tina Slothuus DHI Water & Environment Karin Kinnberg & Poul Bjerregaard Syddansk Universitet 2008

2

3 Indholdsfortegnelse FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 1 BAGGRUND 11 2 VALG AF MILJØFARLIGE STOFFER STOFFERNE 15 3 FYSIOLOGISKE FORSKELLE MELLEM LEVENDEFØDENDE OG ÆGLÆGGENDE BENFISK ISÆR MED HENBLIK PÅ ÅLEKVABBEN LEVENDEFØDENDE FISK ÅLEKVABBEN KEMIKALIEEKSPONERING Udvikling af ægceller Overførsel af kemikalier fra moderfisk til ægcelle Udvikling af embryoner Overførsel af kemikalier fra moderfisk til embryoner hos levendefødende benfisk Effekter på moderfisken Overførsel af kemikalier til embryoner hos æglæggende fisk FORSKEL MELLEM LEVENDEFØDENDE OG ÆGLÆGGENDE FISK MED HENSYN TIL KEMIKALIEEKSPONERING DELKONKLUSIONER 24 4 MULIGE ÅRSAGER TIL DEFORMITETS-DANNELSER HOS FISK FORMER FOR DEFORMITETSDANNELSER NÆRINGSSTOFFERS INDFLYDELSE Calcium og fosfor Selen Vitaminer Lipider Thyroidhormon Påvirkning af steroidgenesen MILJØFARLIGE STOFFER M74 (MILJOEN 74) SYNDROM DELKONKLUSIONER 35 5 OM MILJØFREMMEDE STOFFERS IBOENDE VIRKEMEKANISMER HOS FISK INDLEDNING BELASTNING I DET MARINE MILJØ I DANMARK FRA MILJØFREMMEDE STOFFER MILJØFREMMEDE STOFFER METALLER 45 3

4 5.5 LÆGEMIDLER HORMONER PROFIL AF MILJØFREMMEDE STOFFERS IBOENDE VIRKNINGSMEKANISME OG BIOKEMISK PÅVIRKNING DE MILJØFARLIGE STOFFERS VIRKEMEKANISMER Miljøfremmede stoffer Metaller Lægemidler Hormoner Sammenfatning STOFFERNES IBOENDE TOKSIKOLOGISKE EGENSKABER CYTOTOKSISK -, MUTAGEN -, OG GENOTOKSISK EFFEKT TERATOGEN EFFEKT Miljøfremmede stoffer Metaller Lægemidler Hormoner Blandinger af stoffer Sammenfatning SAMMENHÆNG MELLEM BIOAKKUMULERING OG TOKSICITET CRITICAL BODY RESIDUE (CBR)-KONCEPTET STOFFERNES AKUTTE OG KRONISK EFFEKTNIVEAUER PÅ AKVATISKE ORGANISMER DELKONKLUSIONER 77 6 DISKUSSION ER FORØGEDE FØDSELSDEFORMITETER HOS ÅLEKVABBEN KNYTTET TIL DENS FYSIOLOGI OG LEVEVIS? FØRER DE OBSERVEREDE DEFORMITETER TIL EN KONKRET MISTANKE? KAN MILJØFARLIGE STOFFER NÅ FREM TIL ÅLEKVABBENS FOSTRE? KAN MILJØFARLIGE STOFFER FORÅRSAGE DEFORMITETER I FISKESKELETTET? PÅVIRKER MILJØFARLIGE STOFFER HORMONER DER ER INVOLVERET I SKELETDANNELSEN? ER KONCENTRATIONERNE AF MILJØFREMMEDE STOFFER HØJE NOK TIL AT KUNNE FORKLARE EFFEKTER? HAR ÅLEKVABBENS FØDE-OG MILJØFORHOLD UNDERGÅET EN ÆNDRING? 86 7 KONKLUSION OG ANBEFALINGER 87 8 REFERENCER 91 9 ORDLISTE 107 Bilag A Beskrivelse af M74 syndromet 109 Bilag B Sammenhæng mellem bioakkumulering ig toksicitet. Critical body residue konceptet

5 Forord I blev de første fund af misdannet ålekvabbeyngel fundet i Danmark. Siden har det været debatteret, hvorvidt forurening med miljøfarlige stoffer i det marine vandmiljø bidrager til disse effekter. Miljøstyrelsen har derfor i juli 2007 udbudt litteraturudredningsopgaven Kemiske stoffer, der kan føre til misdannelser i fisk - Indkredsning af stoffer ud fra deres biokemiske virkemekanismer Den iværksatte litteraturudredning skal føre til en forståelse og indkredsning af de miljøfarlige stoffer, der anses at kunne forårsage effekter, der kan føre til de misdannelser, der iagttages hos fisk med speciel fokus på den levendefødende art, ålekvabben. Bent Halling-Sørensen Aps v/ professor Bent Halling-Sørensen har udført denne opgave sammen med følgende danske aktører på området: Dansk Hydraulisk Institut (DHI), og Syddansk Universitet (SDU). Bent Halling-Sørensen Aps har været overordnet leder af projektet og har haft ansvar for tilvejebringelse af toksicitets data for metaller og lægemidler (kapitel 5). Følgende ansvarlige forfattere (først nævnte) og deltagere har bidraget til litteraturudredningen, som her anført: Dansk Hydraulisk Institut (DHI): ansvarlig for rapportering af effektmekanismer, toksicitetsdata for de organiske miljøfremmede stoffer (kapitel 4 og 5) samt for diskussionsafsnittet (kapitel 6) (Gitte Pedersen, Tina Slothuus, og Frank Stuer-Lauridsen). Syddansk Universitet (SDU): Fysiologisk beskrivelse af fisk, herunder ålekvabben (kapitel 3) (Professor Poul Bjerregaard og Karin Kinnberg). Projektets følgegruppe har haft følgende medlemmer: By og Landskabsstyrelsen (BLST): Lis Morthorst Munk (formand), Karin Dahlgren, Linda Bagge, og Jens Brøgger Jensen. Miljøstyrelsen (MST): Henning Ian Clausen. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU): Jakob Strand. Miljøcenter Århus: Christian A. Jensen. Kommunernes Landsforening (KL): Erling Rørdam. Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU): Inger Dalsgaard. Projektlederen og de ansvarlige forfattere. Projektet er gået i gang i september 2007 og er blevet afsluttet ved årsskiftet 2007/8. Projektgruppen har undervejs været i kontakt med en række interessenter på området. De takkes hermed alle for deres positive medvirken. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner I nærværende rapport er det søgt at indsnævre gruppen af miljøfarlige kemikalier, hormoner og lægemidler, der er under mistanke for at være årsagen til de misdannelser man observere hos ålekvabben (Zoareces viviparus) i det danske marine miljø. Stofferne blev udvalgt på grundlag af miljøstyrelsens udredning Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandoråder. Rapporten bygger derfor på den vidensramme som denne rapport har fremlagt. De udvalgte stoffer er: nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB (31 og 105), ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren, TCDD, arsen, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, flutamid (anti-androgen), fulvestrant (anti-androgen), tamoxifen (anti-østrogen), citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer), fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer), 17β-østradiol, østron 17α-ethinyl-østradiol og testosteron. Rapporten har derfor samlet viden fra litteraturen med henblik på kemikaliers virkemekanismer hos fisk. Videre er dosis-respons sammenhænge vurderet med specielt sigte på levendefødende arter, herunder rapportere fastsatte NOEC/NOEL niveauer fra litteraturen. Generelle hormonelle, teratogene, mutagene og genotoksiske effekter på fisk, der kan føre til de beskrevne deformiteter, er også præsenteret i rapporten. Udfra den indsamlede viden forsøger rapporten at belyse/forklare de observerede deformiteter hos levendefødende fiskearter, herunder ålekvabben, og samtidigt forsøge at indsnævre gruppen af stoffer, som er mistænkt for at være årsag til de observerede misdannelser. Rapporten konkluderer, at følgende stoffer (16 ud af 27) er rapporteret i litteraturen til under laboratorieforsøg, at kunne inducere en eller flere former for deformitetsdannelse i forskellige fiskarter: nonylphenol, bisphenol A, PCB31, PCB105, ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren, TCDD, bly, cadmium, kobber, kviksølv, og tamoxifen. De øvrige stoffer er ikke i den gennemgåede litteratur rapporteret til at kunne skabe deformiteter hos fisk eksponeret for disse i laboratorieforsøg. For hormoner og lægemidler findes der ikke data, der gør, at man kan gennemføre egentlige beregninger om hvorvidt disse stoffer når op på en koncentration, der gør dem potentielt deformitetskabende på fisk, mens tidligere rapporter har vist, at disse stoffer potentiel ud fra deres stofspecifikke egenskaber kan frembringe sådanne effekter. Dog er stofferne kun målt i ferskvandsmiljøet i Danmark. Rapporten konkluderer videre, at ålekvabben er en følsom organisme overfor miljøpåvirkninger, herunder eksponering med miljøfarlige stoffer. Der kan som for andre fiskearter være enkelte problemer i at adskille indflydelsen fra de miljøfarlige stoffer i forhold til andre miljøpåvirkninger såsom vitaminmangel, lipidmangel og ændringer i nærringsalte samt iltkoncentration. 7

8 Der er visse faktorer i levendefødende fisks fysiologi, der tyder på, at fiskearter, der føder levende unger, eksponerer deres yngel for 10 gange højere koncentration end tilsvarende hos æglæggende arter. Vetellogenin er rapporteret til at være en velegnet transportør af flere af de miljøfarlige stoffer. Ved at benytte en metode til at omregne effektkoncentrationer under laboratorieforsøg for deformitetsdannelse til en intern koncentration i fisk (Critical Body Residue, CBR) kan man sammenligne den målte koncentration i fisk. Herved er det blevet identificeret at, kobber og kviksølv er de mest potente, hvor den højst målte koncentration i voksne skrubber og torsk hver især overstiger den beregnede CBR LOEC værdi for stoffet. For TBT, bly, cadmium og dioxin findes den maksimale koncentration målt i skubber og torsk inden for en faktor 10 af den beregnede CBR LOEC værdi så det kan på grund af usikkerheden i de foretagne beregninger ikke udelukkes individuelt at have en deformitetsskabende effekt. 17β-østradiol og østron kan også hæmme oocytdannelsen, men da der ikke foreligger målte koncentrationer i fisk, kan en tilsvarende beregning ikke foretages for disse stoffer. PAHerne ikke kan undergå samme regnemåde som de andre stoffer, hvor der er rapporteret deformitetsdannelse på fiskeyngel, da de hurtigere metaboliseres i fisk. Herved kan man ikke kan måle dem nævneværdigt i fiskevæv. Derimod udviser de en CBR LOEC for deformntetsdannelse på niveau med andre stoffer der viser sig at være deformitetsskabende (kritisk intern effektdosis for deformitetsdannelse på 0,62-1,84 mmol/kg vådvægt for zebrafisk, torsk, sild og pighvarre) og kan derfor ikke kvalitativ udelukkes. Det er ikke med eksisterende toksiskologiske beregningsmetoder for blandinger muligt at vurdere blandinger af omtalte specifiktvirkende stoffer og dermed beregne ét, samlet udtryk for summen af de forskellige miljøfarlige stoffers potentiale mht. dannelse af deformiteter hos fisk. Imidlertid er det ikke mindre påkrævet at være særdeles opmærksom på muligheden for, at de forskellige miljøfarlige stoffer kan have en samlet effekter, der ikke ses, når stofferne betragtes enkeltvis. 8

9 Summary and conclusions A number of chemicals, hormones and pharmaceuticals that are anticipated to couse the development of deformities observed in the eelpout (Zoarces vivparus) in the Danish marine environment has been assessed. The compounds were selected as a result of the conclusions draw in the report Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandoråder published by the Danish Environmental Protection Agency. The compounds were: nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB (31 og 105), ó p-ddt, TBT, naphtalene, phenanthrene, pyrene, benzo(a)pyrene, TCDD, arsene, lead, cadmium, chromium, copper, mercury, nickel, flutamide (anti-androgen), fulvestrante (anti-androgen), tamoxifen (antiestrogen), citalopram (Selective serotonin reuptake inhibitors potentiel aromatase inhibitor), fluoxetin (Selective serotonin reuptake inhibitors potential aromatase inhibitor), 17β-oestradiol, oestron, 17α-ethinyl-oestradiol and testosteron. Data and informations on the mode-of-action (MOA) on fish species of the different compounds were collecting from the literature. Further more doseresponds relationships indicating also the NOEC/NOEL level obtained from literature are presented for the compounds. Informations on hormone effects, teratogenicity, mutagenicity and genotoxic effects of the compounds are also presented. Using these informations the report tries to explain and calculate if exposure of certain xenobiotics can be the explanation of the the observed deformities that we see in e.g. the eelpout (Zoarces viviparous). The report concludes that the following compounds (16 out of 27) are in the literature reported under laboratorie conditions to induce deformities in different fish species: nonylphenol, bisphenol A, PCB31, PCB105, ó p-ddt, TBT, naphtalene, phenanthrene, pyrene, benzo(a)pyrene, TCDD, lead, cadmium, copper, mercury, and tamoxifen (pharmaceutical). The remaining compounds has not in the literature used for this report been reported to induce deformities I fish species. For the steorid estrogens and pharmaceuticals the literature does not contain data and obeservations that allow calculating if they have the potential of inducing deformities in fish species. But as they are ealier reported to posses compound specific properties that potential make them interesting and because that also earlier has been measured in the Danish fresh water environment they can not be discluded. It is possible to conclude that eelpout (Zoarces viviparous) is a sensitive fish species to be use to assess an impact to the environment, including exposure of chemicals. As for other fish species it can be difficult to conclude wheter observations always may be directly linked to a chemical exposure. Other factors such as vitamin -, and lipid deficientcy, changes in nutrient level and oxygen level may also show impact on the fishes. 9

10 Some factors in fish physiology indicate that fish species that are livebearing fish and give birth to free swimming fry were the offspring develops inside the female fish expose their offspring with 10 times higher levels of toxicants compared to egg-laying fish species. Further more vitelloginin seems to be an effective transporter of toxicants from mother-to-young. Using the Critical Body Residue (CBR) approach that calculates the body burden in the fish of a specific compound - in this case due to the lowest reported exposure concentration of the compound reported in the literature - it was possible to assess the chemical dose that potential is needed to induce a deformity in a fish species of a given compound. With the above methiond approach it was found that for both copper and mercury the measured concentrations level of both heavy metals was higher than the calculated CBR LOEC values for several fish species. This indicates for both compounds that they invidually may induce development of deformities. Further more it was estimated that TBT, lead, cadmium and dioxin was measured in fish species at a concentration level 10 times lower than the calculated CBR LOEC values and therefore can not be discluted for possible inducing deformities in fish species. PAH compounds are metabolised heavyly in fish species why it is impossible to use the above CBR approach. Eventhough it is important to emphasiz that it has been shown that PAHs are able to induce deformities in several fish species. Using the excisting knowledge and calculation methods it is not yet possible to assess mixtures of the above methiond compounds and calculate a total potential chemical load that could induce the observed deformities. This is primaryly because the compounds all acts by different specific mode of actions and therefore can not be treated using e.g. additivety models. But at the same time it is clearly important to emphasis that in the given situation where more compounds are present that possibly may have at least similar effects inducing deformities mixture toxicity may not be disregarded. 10

11 1 Baggrund Miljøstyrelsen har tilvejebragt udredningen Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder. Rapporten konkluderede, at en gennemgang og analyse af de af eksisterende data for misdannelser hos ålekvabbeyngel viste, at årsagen til misdannelserne med stor sandsynlighed skyldtes de kystnære farvandes belastning fra menneskelig og industriel aktivitet. Med den nuværende viden kan der i dag imidlertid ikke peges entydigt på årsagen eller kilden til de fundne misdannelser i ålekvabbeyngel i de danske fjorde. Ålekvabben har i en årrække været anvendt som markør for miljøtilstand bl.a. i det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen NOVANA. Evnen til at producere levedygtigt afkom kan anvendes som markør for fiskenes generelle sundhedstilstand, idet en belastning af havmiljøet med miljøfarlige stoffer kan resultere i nedsat levedygtigt afkom. Som miljøfarlige stoffer kan nævnes olierester, klorerede organiske forbindelser, tungmetaller samt hormonlignende stoffer. Men også andre påvirkninger, såsom iltsvind, kan give effekter som en tidlig død under fiskeynglens udvikling. Ålekvabben (Zoarces vivparus) er særligt egnet til denne type undersøgelse, da hunnerne føder levende unger. Samtidig anses ålekvabben for at være en stationær fisk, hvad der gør det muligt at sammenholde de biologiske effekter med påvirkningerne i lokalområdet. De enkelte kuld, der er på op til unger, udvikles i en rugepose inde i hunnen, indtil de først på året gydes som små færdigudviklede fisk. Ved at fange de drægtige hunner sent på året er det derfor muligt at undersøge hele kuld for mulige effekter og skader. Karrebæk Fjord er det område i Danmark, hvor der er observeret det højeste antal af forskellige typer af misdannelser hos ålekvabben. Her finder man, at mere end 5 % af ungerne i hvert kuld har udviklet en eller anden form for misdannelse, hvilket tyder på, at området er påvirket af miljøfarlige stoffer. Dette understøttes yderligere af undersøgelser af blåmuslinger i fjorden, hvor niveauet for de mistænkte typer af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer er forhøjede i forhold til fastlagte grænseværdier. Tilsvarende svenske undersøgelser har vist, at kun 0-2 % hunner fra upåvirkede områder har yngel med højere end 5 % egentlige misdannelser. Dette niveau er kun fundet i Danmark ved Knudshoved Odde i Området betragtes som værende et af de mindst forurenede områder i landet. DMU udførte i perioden tilsvarende undersøgelser på ålekvabber i hele Danmark. I denne undersøgelse blev der i de forurenede områder fundet op til 40 % hunner, hvor flere end 5 % af afkommet var døde og op til 53 % af hunnerne bar yngel, hvor flere end 5 % af afkommet havde udviklet egentlige misdannelser (Strand et al., 2004). I udredning om Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder, blev der skabt overblik over eksisterende data for kemikaliebelastningen i 7 udvalgte områder. Dette projektets resultater konkluderede, at det kunne være nyttigt med en yderligere viden om de 11

12 virkemekanismer, som de identificerede kemikalier har, og som er særligt interessante i relation til den videre problemløsning om kemikalier, som forårsager misdannelser i fisk. Det er kendt fra litteraturen, at miljøfarlige stoffer som klorerede organiske forbindelser, PAH, pesticider, tungmetaller og stoffer med hormonforstyrrende effekter, alle kan medføre forskellige former for misdannelser hos fiskeembryoner og fiskeyngel. Hos gravide ålekvabbehunner er det vist under både laboratorie- og feltundersøgelser, at hormonforstyrrende stoffer såsom octylphenol, ethinyløstradiol og phytosteroler forekommer i ovarievæsken og formodentlig påvirker fostre. En gennemgang af lægemidler anvendt i Danmark peger på, at der er aktivstoffer med virkninger på hormon- og enzymsystemer, som gør dem relevante at undersøge i relation til misdannelser i ynglen. Det drejer sig om de antiepileptiske lægemidler valproinsyre, carbamazepin, oxcarbazepin og ethosuximid, som hæmmer aromatasen (enzymsystemet, der regulerer hormondannelsen i vertebrater) og de såkaldte selektive serotonin genoptagelseshæmmere (SSRIs), som hæmmer serotonin genoptagelsen. En række anti-cancermidler, antibiotika og antivirale lægemidler har teratogene og gentoksiske effekter på mennesker. På hospitaler kan koncentrationen af anticancermidler i spildevand formodentligt være betydelig. De faglige rapporter fra DMU, nr. 585 og nr. 639 (2006; 2007), rapporterer måleniveauet af miljøfarlige stoffer i marint sediment, i fisk, fiskegalde og ovarievæske fra fisk fanget i det marine vandmiljø (Ærtebjerg (Ed), 2007). Desuden bidrager data fra Århus havn til at skabe overblik over miljøtilstanden af miljøfarlige stoffer i fisk. Nærværende projekt har derfor haft til formål, med udgangspunkt i MSTs tidligere gennemførte literaturudredning om ålekvabben, at gennemgå de stoffer der er under mistanke for deres mulige iboende virkemekanismer, og som kan medføre misdannelser i fisk. Specielt er der blevet sat fokus på viden om fisk, der føder levende unger, herunder ålekvabben. På denne baggrund søger nærværende rapport at indsnævre gruppen af de stoffer, der er under mistanke for at være årsagen til misdannelser. Der er sat speciel fokus på de organiske miljøfremmede stoffer, tungmetaller, hormoner og udvalgte lægemidler, som er blevet identificeret i MSTs tidligere udredning om ålekvabben, samt den nærværende rapports indsamlede viden fra litteraturen, alt med henblik på: - kemikaliers virkemekanisme hos fisk, - dosis-respons sammenhænge hos fisk med specielt sigte på levendefødende arter, herunder rapportere fastsatte NOEC/NOEL niveauer indsamlet fra litteraturen for de stoffer, der blev identificeret i ålekvabbeprojektet, - at perspektivere effektniveauer hos fisk i relation til effektniveauer hos de mest følsomme andre akvatiske organismer, - via litteraturen at undersøge om generelle hormonelle, teratogene, mutagene eller genotoksiske effekter på fisk kan føre til de beskrevne deformiteter, 12

13 - at anvende den allerede indsamlede viden fra MST s ålekvabbeprojekt i nærværende rapports vidensramme. og endeligt - at forsøge ud fra ovenstående oplysninger at belyse/forklare de observerede deformiteter hos levendefødende fiskearter, herunder ålekvabben, og samtidig forsøge at indsnævre gruppen af stoffer, som er mistænkt for at være årsag til de observerede misdannelser. Rapporten er inddelt i følgende kapitler: Kapitel 2 giver rationalet bag valget af de undersøgte miljøfarlige stofgrupper. Kapitel 3 beskriver de fysiologiske forskelle mellem levendefødende og æglæggende benfisk, med særlig henblik på ålekvabben. I kapitel 4 beskrives mulige årsager til deformitetsdannelser hos fisk. Endeligt giver kapitel 5 en beskrivelse om miljøfremmede stoffers (valgt i kapitel 2) iboende virkemekanismer hos fisk. De enkelte kapitlers delkonklusioner diskuteres i kapitel 6 og hovedkonklusioner trækkes op i kapitel 7. 13

14 14

15 2 Valg af miljøfarlige stoffer 2.1 Stofferne På baggrund af resultaterne opnået i projektet Litteraturudredning om misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder blev en række miljøfarlige stoffer udvalgt til den videre undersøgelse. Udvælgelsen bygger på den udførte kildeanalyse for 7 forskellige lokaliteter i Danmark, hvor deformerede ålekvabber tidligere er observeret. Alle de udvalgte miljøfarlige stoffer er valgt, fordi der foreligger en formodning om, at de muligvis kunne bidrage til de observerede deformiteter, der ses på ålekvabben og som ikke kunne udelukkes at forekomme i det marine miljø i Danmark. Stofferne, som både er organiske industrikemikalier, metaller, udvalgte lægemidler og hormoner, er vist i tabel 2.1 Tabel 2.1 Stoflisten over de miljøfarlige stoffer, der vurderes i denne rapport. ORGANISKE MILJØFREMMEDE STOFFER Nonylphenol Bisphenol A Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) Polyklorerede bifenyler (PCB) Dichlordiphenyltrichlorethan (ó p-ddt) Tributyltin (TBT) Naphtalen Phenanthren Pyren Benzo(a)pyren Dioxinlignende stoffer (fx TCDD) Metaller Arsen Bly Cadmium Krom Kobber Kviksølv Nikkel Lægemidler (virkemekanisme) Flutamid (anti-androgen) Fulvestrant (anti-androgen) Tamoxifen (anti-østrogen) Citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer) Fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer) Steroid hormoner 17β-østradiol Østron Ethinyløstradiol Testosteron 15

16 De organiske miljøfremmede stoffer: En række miljøfremmede stoffer med BTP egenskaber såsom, nonylphenol, bisphenol A, DEHP, PCB, ó p-ddt, TBT, naphtalen, phenanthren, pyren, benzo(a)pyren og TCDD er udvalgt. TCDD er en ofte anvendt repræsentant for de dioxinlignende stoffer. Stofferne er valgt ud fra litteraturoplysninger om, at de i laboratorieforsøg har vist at kunne inducere deformiteter hos fisk. Flere af stofferne har hormonforstyrrende egenskaber (se kapitel 5). Endvidere er de fleste af disse stoffer målt i det danske marinemiljø. Flere af stofferne måles i det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen NOVANA. Metallerne: De traditionelle (tung)metaller bly, cadmium, kviksølv, samt arsen, krom, kobber og nikkel er udvalgt primært, fordi litteraturen også rapporterede, at flere af stoffer kunne inducere deformiteter på fisk. Endvidere forefindes der danske målinger af koncentrationsniveauet for flere af stofferne i fiskearter. Lægemidler: Der er udvalgt 5 lægemiddelstoffer, der alle har en hormonforstyrrende effekt og de findes alle i behandlet spildevand i en koncentration på mellem 0,1 1 µg/l. Stofferne (virkemekanisme) er flutamid (antiandrogen), fulvestrant (anti-androgen), tamoxifen (anti-østrogen), citalopram (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer i fisk), og fluoxetin (serotonin genoptagelseshæmmer potentiel aromatasehæmmer). Tamoxifen er i litteraturen rapporteret for at have hormonforstyrrende egenskaber på fisk under laboratoriekonditioner. Både citalopram og fluoxetin er i flere studier vist sig at have reproduktionsforstyrrende egenskaber hos fisk. Lægemiddelstoffer er dog aldrig forsøgt målt i det marine miljø. Hormoner: 17β-østradiol, østron og testosteron er valgt som modelstoffer i denne klasse, da det vides, at stofferne regulerer steroidgenesen hos fisk og er potentielle stoffer, der kan deltage i en deformitetsdannelse hos fisk. I Danmark er der aldrig moniteret for disse stoffer, men det vides, at de findes i sedimentet i ferskvand i Danmark i et koncentrationsniveau på ng E2 equv / kg Ts (MST rapport nr. 977, 2005). Desuden mistænktes en ubalance i steroidgenesen at kunne medvirke til, formentligt i kombination med andre faktorer såsom miljøfarlige stoffer og en øget vitalogenin koncentration, at inducere deformitetsdannelser hos fisk. 16

17 3 Fysiologiske forskelle mellem levendefødende og æglæggende benfisk især med henblik på ålekvabben 3.1 Levendefødende fisk Langt de fleste benfisk er æglæggende (ovipare). De frigiver æg og sæd i det omgivende vand, hvorefter befrugtningen og den videre udvikling sker uden for moderfisken. Andre benfisk føder levende unger (er vivipare), hvor befrugtningen og den efterfølgende udvikling af embryoner foregår i moderfiskens ovarium. Kun omtrent 510 af de anslåede arter af benfisk (2-3 %) er levendefødende (Wourms, 1981). Disse arter forekommer i 14 ud af 425 familier af benfisk (Wourms, 1981). Ålekvabben er den eneste benfisk i danske farvande, som er levendefødende. Da den levendefødendes reproduktionsform sjældent ses blandt primitive arter, betragtes den som en specialisering og videreudvikling af reproduktionen ved æglægning (Wourms et al., 1988). Udvikling af embryoner hos levendefødende benfisk finder altid sted i ovariet. Næsten alle levendefødende benfisk har kun ét hult ovarium (Nagahama, 1983; Wourms et al., 1988) i modsætning til de æglæggende benfisks todelte rogn. Ovariet er indesluttet i en sæk dannet af folder i bughinden, og omgivet af et eller flere lag af vaskulariseret bindevæv og glatte muskler. Ovariets hulrum er dækket af germinalt epitelvæv med follikler indeholdende æg (oocyter) i forskellige udviklingsstadier (Wourms et al., 1988). Udviklingsprocessen fra modent æg til levende unge kan hos benfisk inddeles i fire trin. Disse er: 1) ægløsning (ovulation), hvor det modne æg (eller embryo) forlader folliklen; 2) befrugtning, hvor æg og sædcelle fusionerer og udviklingen af embryonet begynder; 3) klækning, hvor embryonet forlader ægget; og 4) fødsel (hos æglæggende fisk: gydning), hvor embryonet (hos æglæggende fisk: ægget) forlader moderfisken (Fig. 3-1) (Wourms, 1981). Hos en typisk æglæggende benfisk er rækkefølgen tilsvarende: ægløsning, gydning, befrugtning og til sidst klækning. Hos levendefødende fisk er rækkefølgen den samme bortset fra at det sidste trin er fødslen. Hos ålekvabben er rækkefølgen således: ægløsning, befrugtning, klækning og fødsel. Her befrugtes æggene altså efter ægløsningen og embryonerne udvikles videre i ovariehulrummet (lumen). Intralumenal drægtighed er den fremherskende type udvikling hos levendefødende benfisk (Wourms & Lombardi, 1992). Alternativt kan befrugtningen gå forud for ægløsningen, så æggene allerede bliver befrugtet, mens de stadig er i folliklerne. Sekvensen er således enten: befrugtning, klækning, ægløsning og fødsel eller: befrugtning, ægløsning, klækning og fødsel, hvor embryonerne udvikles i folliklerne. Intrafollikulær drægtighed er også karakteristisk for levendefødende tandkarper såsom guppyer, platyer, sværddragere og mollyer. 17

18 Ørred: Ålekvabbe: Guppy: Æ-G-B...K Æ-B.K...F B...Æ-K-F Fig Rækkefølgen af processer i udviklingen fra modent æg til levende unge for den æglæggende ørred, den levendefødende ålekvabbe med intralumenal drægtighed og den levendefødende guppy med intrafollikulær drægtighed. Æ: ægløsning, G: gydning, B: befrugtning, K: klækning, F: fødsel. Levendefødende fisk kan også kategoriseres på baggrund af ernæringsmæssige forhold (Wourms, 1981). De kan inddeles i lecithotrofiske arter, hvor embryonerne får deres næring udelukkende fra blommereserver (ligesom embryoner af æglæggende arter) og matrotrofiske arter, hvor embryonerne supplerer deres blommereserver ved at optage yderligere næringsstoffer fra moderen under drægtigheden. I begge tilfælde tilfredsstiller moderen embryonernes respiratoriske (gasudveksling), osmoregulatoriske (saltregulering) og ekskretoriske (udskillelsen af affaldsstoffer) behov. Hos levendefødende benfisk etableres en moder-foster relation under drægtigheden, hvor kemikalier kan overføres fra moder til afkom. Der er dog ingen egentlig moderkage som hos pattedyr (Schindler & Hamlett, 1993). Graden af specialisering af ovarievævet afhænger især af, om der er tale om intralumenal eller intrafollikulær drægtighed, samt af mængden af æggeblommemateriale og længden af drægtighedsperioden (Turner, 1942). Hos ålekvabben findes på indersiden af ovariet ca. 1 cm lange tapper med rig blodforsyning. Disse tapper øger overfladearealet og letter udvekslingen af stoffer med ovarievæsken (Kristoffersson et al., 1973). Den metaboliske udveksling i embryoner finder sted over kroppens og tarmens epiteloverflader (Wourms et al., 1988; Wourms & Lombardi, 1992). Hos ålekvabbens embryoner anses en betydeligt forstørret endetarm med et hypertrofieret (overudviklet/forstørret) tarmepitel for at være det primære sted for absorption af næringsstoffer (Kristoffersson et al., 1973). 3.2 Ålekvabben Ålekvabben (Teleostei, Perciformes, Zoarcidae) forekommer hyppigt i de kystnære farvande (salt- og brakvand) i det nordlige Europa inklusiv i Danmark. Det er en stationær og bundlevende art, som lever blandt ålegræs, tang og alger. Den opholder sig typisk på lavt vand, men kan af og til om vinteren trække ud på dybere vand (ned til 40 m). Den lever af forskellige bunddyr som krebsdyr, orme, bløddyr, og af fiskeæg og -yngel. Når ungerne er født, bliver de ligesom forældrene på bunden af havet, hvor de lever af den samme føde som de voksne fisk. 18

19 Fig Voksen ålekvabbe (Foto: Jakob Strand). Ålekvabben (Zoarces viviparus) er, som artsnavnet indikerer, levendefødende (vivipar). Hunnen bliver kønsmoden som 2-årig (Vetemaa, 1999) og er derefter drægtig en enkelt gang årligt (Rasmussen et al., 2006). Drægtigheden varer ca. 5 mdr. (Vetemaa et al., 1997; Rasmussen et al., 2002; Gercken et al. 2006). Udvikling af æg (oogenesen) foregår i forårs- og sommermånederne, hvor blommeprotein (vitellogenin) inkorporeres i ægcellerne under vitellogenesen (æggeblommeproteindannelsen) (Mattsson et al., 2001; Korsgaard, 2006). Ægløsningen og befrugtningen finder sted umiddelbart efter hinanden sent i august til tidligt i september (Korsgaard, 1986; Vetemaa, 1999; Rasmussen et al., 2006). Omtrent en måned efter befrugtningen klækkes embryonerne og ligger, som tidligere nævnt, frit i ovariehulrummet omgivet af ovarievæske, men uden nogen direkte fysisk forbindelse til moderfisken (Kristoffersson et al., 1973; Korsgaard, 1983). Ungernes blommesækfase varer ca. en måned, hvor deres vækst hovedsageligt er afhængig af deres næringsrige blommesæk, men også til dels af næringsstoffer fra moderfisken (Korsgaard, 1986; 1992). Herefter og indtil fødslen følger en periode med intensiv vækst, hvor ungernes vækst og udvikling udelukkende afhænger af optagelse af næringsstoffer fra moderfisken via ovarievæsken. Næringsstoffer (aminosyrer, kulhydrater, lipider), kalcium og ilt transporteres fra moderfiskens blodbane til ovarievæsken, hvorfra ungerne så optager stofferne (Korsgaard, 1983; 1986; 1992; 1994). I januar-februar føder hunnen til op over cm lange fuldt udviklede og kønsdifferentierede unger (Kosior & Kuczynski, 1997; Larsson et al., 2000: Rasmussen et al., 2006). De er mere glasklare, men ligner ellers de voksne fisk. Den naturlige kønsratio er 50 % hanner og 50 % hunner (Larsson et al., 2000). Ubefrugtede æg nyligt befrugtet æg uklækket embryon nyklækket embryon udviklet embryon voksen fisk med blommesæk 25. august 1. september 15. september 20. september 28. december kønsmoden som 2-årig Fig Udviklingstrin hos ålekvabben. Billeder af æg og embryoner samt datoer er fra Rasmussen et al., (2006); billedet af den voksen fisk er taget af Jakob Strand. Hos ålekvabben kan dødeligheden i et kuld unger bestemmes med stor nøjagtighed, idet selv døde unger vil være forholdsvis velkonserverede i ovariet (Jacobsson & Neuman, 1991). Samtidigt kan forekomsten af misdannelser, 19

20 vækstforandringer og kønsratio bestemmes for hvert kuld. Ved at sammenholde forekomsten af deformitetsdannelse hos ungerne med målinger for moderens indhold af giftstoffer samt hendes generelle sundhedstilstand kan man forudsige om det marine område er forurenet (Jacobsson et al., 1986; Vetemaa et al., 1997; Napierska & Podolska, 2006). 3.3 Kemikalieeksponering De tidlige stadier i benfisks livscyklus er typisk de mest følsomme over for kemikalieeksponering (McKim, 1977; Weis & Weis, 1987; von Westerhagen, 1988). Først og fremmest på grund af de mange kritiske begivenheder (f.eks. organdannelsen), der finder sted på meget kort tid under embryonernes udvikling. Organsystemer under udvikling har specifikke perioder, der især falder i de tidlige stadier af organdannelsen, hvor organer er mest følsomme for eksponering for teratogene stoffer. Sådanne stoffer vil i disse perioder resultere i en udvikling af et spektrum af de karakteristiske misdannelser (se kapitel 4). Når et organsystem først er færdigudviklet, er det ikke lige så følsomt for en kemikalieeksponering. Endvidere kan forskelle i følsomhed mellem de tidlige og senere stadier delvis skyldes forskelle i akkumulering af kemikalierne for eksempel på grund af ændringerne i vævssammensætning (vand, lipid, protein mv.). Fiskeæg har et højt lipidindhold i forhold til resten af fiskehunnens krop, hvorfor det kan forventes, at æggene vil indeholde højere koncentrationer af lipofile (fedtopløselige) kemikalier. I de tidlige livsstadier er aktiviteten af de enzymer, der er involveret i omdannelse og udskillelse af kemikalierne, samtidigt begrænset (Van Der Kraak et al., 2001). Fig Skematisk oversigt over de vigtigste begivenheder i ålekvabbens udvikling. dph: dage efter klækning. Modificeret efter Rasmussen et al., Udvikling af ægceller Udviklingen af en ægcelle følger samme mønster, hvad enten der er tale om levendefødende eller æglæggende benfisk. Der skelnes mellem tre faser i ægcelleudviklingen: prævitellogenese (en reorganisering af cellekerne og 20

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Hormonforstyrrende effekter i miljøet. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Hormonforstyrrende effekter i miljøet Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Miljøstyrelsens workshop, Den sorte Diamant, 7. december 2006 Påvisning af hormonforstyrrende effekter?

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet

MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet MILJØFREMMEDE STOFFER I SPILDEVAND Effekter på vandmiljøet K. Ole Kusk, lektor Danmarks Tekniske Universitet Hvad er et miljøfremmed stof? Organisk kemisk stof, som ikke dannes naturligt Inkluderer af

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

2. Definition(er) og koncepter

2. Definition(er) og koncepter Modtager(e): Naturstyrelsen NOTAT 1.5 Faglig karakterisering af forekomst og udbredelse af miljøfarlige stoffer, herunder biologiske effekter, i de danske farvande Kim Gustavson, Martin M. Lasen & Jakob

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT

N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 PROJEKT N A T U R V I D E N S K A B E L I G B A C H E L O R 1. S E M E S T E R, R U C H U S 1 4. 1 2 0. 1 2. 2 0 1 3 NONYLPHENOL I VANDMILJØET PROJEKT G R U P P E 5 J E A N N I E R A S M U S S E N, K I W I K J

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Der er hormoner i luften

Der er hormoner i luften Hormonforstyrrende stoffer - Der er hormoner i luften Prof. ph.d. Bent Halling-Sørensen Inst. for Farmaci og Analytisk kemi, FARMA KU 1 To måder at styre kroppens funktioner Nervesystemet Signaler sendes

Læs mere

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer -

Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Biotest med Acartia tonsa - screening af hormonlignende og andre specifikt toksiske stoffer - Leah Wollenberger, Jane Bergstrøm og K. Ole Kusk Samarbejde med: Henrik R. Andersen og Bent Halling-Sørensen,

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder

Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Misdannet ålekvabbeyngel og andre biologiske effekter i danske vandområder Litteraturudredning F. Stuer-Lauridsen, K. Gustavson & F. Møhlenberg DHI Institut for Vand og Miljø (DHI), I. Dahllöf & J. Strand

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne

Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter vandrammedirektivet i kystvande omfattet afvandplanerne Notat Naturstyrelsen Vandplaner og Havmiljø Klapnings betydning for opfyldelse af miljømål efter

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser

Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Faglig rapport fra DMU nr. 743. Danmarks Miljøundersøgelser Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande Faglig rapport fra DMU nr. 743 AU 2009 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] Dioxin og biologisk effektmonitering

Læs mere

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk

Læs mere

En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred

En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred En undersøgelse af spildevands hormonale påvirkning hos skalle og bækørred Blod + Sted for hormonproduktion Mulighed for forstyrrelser Syntese af hormoner Binding og transport i blodet Vekselvirkning med

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA

AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA Daphnia magna - Akut toksicitetstest Side 5.1 AKUT TOKSICITETSTEST MED FERSKVANDSKREBSDYRET DAPHNIA MAGNA K. Ole Kusk September 2009 Daphnia magna tilhører dyregruppen krebsdyr. Dafnie-arterne er ferskvandsorganismer,

Læs mere

DONG-område Resten af landet

DONG-område Resten af landet TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af priser for BSA leveret via TDC s fibernet 1 Indledning traf fredag den 15. april 2011 LRAIC-prisafgørelse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring

Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Forslag til fagpakke i Molekylær ernæring Titel: Indhold: Placering: Molekylær ernæring/molecular Nutrition Almen molekylær ernæring (5 ECTS) Bioaktive Fødevarekomponenter og Functional Foods (10 ECTS)

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Fisk som forsøgsdyr (Hormonforstyrrende stoffer) Henrik Holbech Biologisk Institut, SDU Odense

Fisk som forsøgsdyr (Hormonforstyrrende stoffer) Henrik Holbech Biologisk Institut, SDU Odense Fisk som forsøgsdyr (Hormonforstyrrende stoffer) Henrik Holbech Biologisk Institut, SDU Odense Fisk som forsøgsdyr (Hormonforstyrrende stoffer) Både miljø og sundhed Miljø Kemikalier/Forurening risikovurdering

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Aktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler

Aktiviteter i samfundet Industriens produktionsprocesser. Landbrugets brug af pesticider. Øvrige brug af kemikalier. Brug af antibegroningsmidler 94 En af konsekvenserne ved menneskers aktiviteter er, at havmiljøet tilføres miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Mange af stofferne ophobes i havmiljøet og i fødekæderne. Det betyder, at stofferne

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle

Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Overlevelse af parasitter ved slange-udlægning og nedfældning af gylle Dyrlæge Stig Milan Thamsborg, Dyrlæge Kiran K. Katakam, Biolog Heidi Huus Pedersen & Biolog Helena Mejer Veterinær Parasitologi København

Læs mere

Aktiviteter - kurser, møder og konferencer

Aktiviteter - kurser, møder og konferencer Jane Ebsen Morthorst Adjunkt Biologisk Institut Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail: Jamor@biology.sdu.dk Fax: 65930457 Mobil: 28513755 Telefon: 65507492 Aktiviteter - kurser, møder

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe

Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Eksponeringsforsøgmed ålekvabbe Kolofon Titel: Eksponeringsforsøg med ålekvabbe URL: www.nst.dk Emneord: Ålekvabbe, misdannelser, miljøfarlige stoffer, laboratorieforsøg, biomarkører. ISBN nr. elektronisk

Læs mere

Østrogener i det danske vandmiljø

Østrogener i det danske vandmiljø Østrogener i det danske vandmiljø Jesper Kjølholt COWI A/S Survey of Estrogenic Activity in the Danish Aquatic Environment Del A: Miljøprojekt nr. 977, 2005 Del B: Miljøprojekt nr. 1077, 2006. COWI A/S,

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord

Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord 1 FORSLAG TIL NATIONALPARK MOLS BJERGE Biomarkører i ålekvabbe Delrapport II Regional actions to improve nature in River Odense and Odense Fjord Project number LIFE04/NAT/DK/000022 Final report covering

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ ROSKILDE UNIVERSITET Spiritus eller alkohol: er det hip som hap for krebsdyr? Hvad vi kan lære af økotoksikologiske koncentrations-respons eksperimenter Anneme9e Palmqvist

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital

Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning. Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Evidensen for hormonforstyrrende stoffers indvirkning på menneskers forplantning Gunnar Toft Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Universitetshospital Målinger af forplantningsevne Mænd: Sædkvalitet Kvinder:

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.6 dato den 1/7-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.7, Kontrol/overvågning af marint vand Endeligt forslag

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Steroidøstrogeners skadelige virkning på fisk

Steroidøstrogeners skadelige virkning på fisk 1. semesterprojekt 2011 Steroidøstrogeners skadelige virkning på fisk Steroid estrogens harmful effect on fish Cecilie Felicia Hansen, Julie Lundbak Kofod, Anders Meidahl Münsberg, Kenneth Nielsen & Sophia

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Lossepladser og vandressourcer

Lossepladser og vandressourcer BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere