Børkop, d. 2. marts Mette Thomasberg Kobborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børkop, d. 2. marts 2015. Mette Thomasberg Kobborg"

Transkript

1

2 FORORD Denne undersøgelse er udarbejdet som speciale på kandidatuddannelsen i fysioterapi ved Syddansk Universitet. Undersøgelsen henvender sig til ridefysioterapeuter, fysioterapeuter og andre faggrupper, der arbejder med rehabilitering af patienter med multipel sclerose. Billederne til rapporten er taget af fotograf Mette Kofoed, og er udelukkende anvendt for at illustrere, hvordan konteksten i en ridefysioterapi kan være. Det er altså ikke patienter, personale eller heste fra Sclerosehospitalet i Ry, der optræder på billederne. I forbindelse med undersøgelsen vil jeg gerne rette tak til de patienter, der valgte at deltage. Uden deres interesse i og velvilje til at stille sig til rådighed, ville undersøgelsen ikke have været mulig. Ligeledes tak til personalet ved Sclerosehospitalet i Ry for deres arbejde med at informere patienterne om undersøgelsen. En særlig tak skal lyde til fysioterapeut Margit Mortensen, der har ydet et stort bidrag til undersøgelsen ved at koordinere og udføre alt træningen forbundet hermed. Jeg vil ligeledes gerne takke Henrik Boye Jensen, afdelingslæge på Scleroseklinikken ved Odense Universitetshospital, for at tage sig tid til at introducere mig for måleredskabet six spot step test. Til slut vil jeg gerne takke min vejleder Carsten Juhl for faglig- og metodevejledning igennem hele forløbet. Børkop, d. 2. marts 2015 Mette Thomasberg Kobborg

3 RESUMÉ Titel Effekten af ridefysioterapi på ganghastighed, balance og koordination - Et randomiseret kontrolleret studie om patienter med multipel sclerose. Udarbejdet af Mette Thomasberg Kobborg, stud. cand. scient. i fysioterapi ved Syddansk Universitet. Baggrund Multipel sclerose (MS) er en kronisk, neurologisk lidelse, der typisk medfører en høj forekomst af længerevarende funktionsnedsættelser. Fysisk træning er derfor en vigtig del af behandlingen. I Danmark anvendes ridefysioterapi som træningsform til patienter med MS (PWMS), men der er sparsom evidens for behandlingen. Formål Formålet med denne undersøgelse er at belyse effekten af en session af ridefysioterapi til PWMS målt på ganghastighed, balance og koordination sammenholdt med en session af fysisk træning på en stor bold. Metode Undersøgelsen blev gennemført som et dobbelt-blindet randomiseret kontrolleret studie (RCT) på Sclerosehospitalet i Ry. Deltagerne var diagnosticeret med MS og havde selvstændig gangfunktion. Deltagerne blev randomiseret 1:1 til en session af ridefysioterapi eller træning på en stor bold. Før og efter interventionen blev deltagerne testet med six spot step test (SSST), det primære outcome, og 10-meter gangtest (10mWT). Efter interventionen blev deltagerne spurgt til deres oplevelse af effekten. Resultat 52 PWMS blev inkluderet i undersøgelsen. Der var statistisk signifikant forskel imellem ridefysioterapigruppen og kontrolgruppen målt med SSST (difference 2,9 sek., 95 % CI 0,6 til 5,1, p = 0,02), til fordel for ridefysioterapigruppen. Der var ingen statistisk signifikant forskel målt med 10mWT. Den patientoplevede effekt var større ved ridefysioterapi. Konklusion En session af ridefysioterapi kan forbedre ganghastighed, balance og koordination for PWMS sammenlignet med træning på bold. Undersøgelsens resultater er i overensstemmelse med litteraturen på området, men data er begrænset, og flere studier er nødvendige for at undersøge effekten af ridefysioterapi til PWMS.

4 ABSTRACT Title Effects of therapeutic riding on gait-speed, balance and coordination - A randomised controlled trial of patients with multiple sclerosis. Author Mette Thomasberg Kobborg, stud. cand. scient. in physiotherapy at the University of Southern Denmark. Background Multiple sclerosis (MS) is a chronic, neurological disease, usually leading to an early disablement. Exercise therapy is an important part of treatment in patients with MS (PWMS). In Denmark therapeutic riding (TR) is used as exercise therapy for PWMS, although data about the effect is limited. Purpose The aim of this study was to determine the effect of one intervention of TR to PWMS on gaitspeed, balance and coordination compared to one intervention of ball exercises. Methods The study was conducted as a double-blinded randomised controlled trial (RCT) at the Sclerosis Hospital in Ry, Denmark. The participants were diagnosed with MS and were able to walk independently. Patients were randomly assigned to one intervention of TR or one intervention of ball exercises. Before and after the intervention two outcome measures were applied: the six spot step test (SSST) and the 10-metre walk test (10mWT), and the patient reported effect of the intervention was obtained. Results 52 PWMS were included in the study. There was a statistically significant improvement in the group that underwent TR compared to the control-group measured by the SSST (difference 2.9 sec., 95 % CI 0.6 to 5.1, p = 0.02). No statistically significant change was measured by the 10mWT. Patients reported a larger effect in the TR-group. Conclusion The results of this study show that one intervention of TR can improve gait-speed, balance and coordination ability of PWMS compared with one intervention of ball exercises. The findings are in line with recent literature, though evidence is limited and additional studies on the effects of TR on PWMS are needed.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 METODE... 6 Design... 6 Deltagere... 6 Intervention... 7 Kontrolintervention... 8 Outcome... 9 Sample size Randomisering Blinding Statistisk analyse Etiske overvejelser RESULTATER Deltager flow Rekruttering Baseline data Antal deltagere i analysen Analyse af primær og sekundære outcome Eksplorative analyser DISKUSSION Diskussion af resultater Tolkning af resultater Undersøgelsens begrænsninger Generalisering af resultater Kliniske implikationer Konklusion REFERENCELISTE BILAGSFORTEGNELSE

6 INTRODUKTION Multipel sclerose (MS, kaldes også dissemeret sclerose eller blot sclerose) er en kronisk, neurologisk lidelse, som rammer myelinskederne i centralnervesystemet (CNS), hvilket fører til demyelinering og deraf følgende neurologiske symptomer som nedsat syn, fysisk funktionsniveau og koordinationsvanskeligheder, samt ekstremitetslammelse. MS er den hyppigste neurologiske årsag til invaliditet blandt yngre og midaldrende mennesker i den vestlige verden (1). I Europa er mindst diagnosticeret med MS (2). Der er store variationer indenfor og mellem de forskellige lande, både hvad angår prævalens og incidens. Prævalensen i Danmark har været stigende fra 1950 til 2005, hvor flere end 9300 personer var diagnosticeret med MS, hvilket svarer til en prævalens på 173/ indbygger (3). Incidensen var fra 1970 til ,3/ indbygger (4). Der er ikke publiceret artikler med nyere tal for incidens, men tendensen er, at der er en øget incidens og længere overlevelse efter, at diagnosen er stillet, hvilket bidrager til øget prævalens. Incidensen er højest omkring 30 år (1), men prævalensen er stigende i alle aldersgrupper. Særligt i gruppen af patienter over 60 år er prævalensen steget fra 217 (svarende til 9 % af patienter med MS (PWMS)) i 1950 til 2466 (svarende til 26 % af PWMS) i 2005 (3). I 2005 var 1,6 % under 24 år, 20 % mellem år, 53 % mellem og 26 % 60 år og derover (3). Den gennemsnitlige levetid for patienter med MS er reduceret med 5-10 år sammenlignet med personer uden MS (5). MS rammer kvinder dobbelt så hyppigt som mænd. Kvinde til mand ratioen i Danmark er steget fra 1,31 i 1950 til 2,02 i 2005, og denne stigning vil antageligt fortsætte (3). Årsagen til, at kvinder rammes oftere, vides ikke med sikkerhed, men man antager, at ændringer i kvinders livsstilsmæssige forhold, herunder hormonelle faktorer ved stigende alder for fødsel, anvendelse af prævention samt, at kvinder oftere lider af D-vitamin mangel end mænd (3), spiller en rolle. Den stigende incidens blandt kvinder ses særligt hos kvinder over 40 år (1). Årsagen til MS er ukendt. Sygdommen er en autoimmun lidelse, hvor immunsystemet fejlagtigt reagerer mod vævskomponenter i kroppen. Denne reaktion mistænkes at være udløst af en virus, hvis molekylestruktur minder om den i myelinets overflade, derved kan der opstå en krydsreaktion og inflammation i CNS. Inflammationen udvikles pletvist i hjernevævet i områder fra få milimeter til flere centimeter, kaldet plaques. I den akutte fase beskadiges både myelinskeder og aksoner, dermed sænkes nerveledningshastigheden og CNS forbindelse til fx muskler og led forringes. Efter 1-2 uger begynder regenerative processer at remyelinisere 2

7 aksonerne, hvis der er overlevende myelindannende celler. Permanente neurologiske skader opstår ved aksontab eller mangelfuld remyelinisering. Forløbet er typisk, at et plaque opstår over timer eller dage, udvikler sig over uger og remitterer over måneder. Forløbet kaldes et attak (6). Diagnosen MS stilles, hvis der opstår plaques et andet sted i CNS mindst en måned efter første tilfælde. Den kliniske diagnose underbygges ofte af en MR-scanning af CNS samt undersøgelse om, der er antistoffer mod inflammationen i CNS (6). Omkring 80 % af PWMS debuterer med attakvis MS (engelsk Relaps Remitting (RR)). Hyppigheden for attak er individuel, og i perioden mellem attakerne er patienten stabil. Dog kan der ophobes symptomer efter hvert attak. Efter 10 år med RR vil ca. 50 % være overgået til sekundær progressiv (SP) MS. Attakerne bliver gradvist mindre eller forsvinder, men i perioderne mellem indtræder der en gradvis forværring. De resterende ca. 20 % af personer med MS oplever sygdomsdebut som gradvis forværring uden attakker, hvilket betegnes primær progressiv (PP) (6). Symptomerne, der opstår ved plaques, er betinget af, hvor i CNS de udvikler sig, og ikke alle plaques er symptomdannende. MS er karakteriseret af høj inter- og intraindividuel variation af sygdomsforløb, aktivitet i sygdommen og kliniske symptomer (5). De initierende symptomer ved RR MS er ofte visuelle og sensoriske forstyrrelser, mens motoriske symptomer er dominerende ved PP MS. Andre hyppige symptomer er nedsat mobilitet, spasticitet, inkontinens, træthed og kognitive problemer, hvilket negativt påvirker evnen til at udføre daglige aktiviteter (ADL), evnen til deltagelse og livskvaliteten (QoL) (5). Da sygdommen ofte debuterer i en ung alder og er kendetegnet ved at have et progressivt forløb samt, at der er længere overlevelse med MS, vil den typisk medføre en høj forekomst af længerevarende funktionsnedsættelser. Størstedelen (50 80 %) af PWMS mister arbejdsevnen indenfor de første ti år (5). Nedsat gangfunktion er en typisk følge af MS og flere patienter vil med tiden blive afhængig af ganghjælpemidler eller blive bundet til en kørestol (5). Gangfunktionen kræver integration af bevægemekanismer, motorisk kontrol, muskuloskeletale funktioner, holdning og balance (7). Balance er integrationen af visuelle, sensoriske og vestibulære mekanismer, og er ofte forringet hos patienter med MS grundet spasticitet, manglende koordinationsevne, tab af anticipatorisk postural kontrol, reduceret proprioception samt nedsat sensorisk, visuel og vestibulære mekanismer (7). Ved PP og SP MS mener man, at nedsat balance primært skyldes spasticitet, skader på lillehjernen og 3

8 forandringer i hjernestammen, mens visuelle og sensoriske symptomer er dominerende ved RR MS (7). Den nedsatte balance er den primære årsag til, at 50 % af patienter med MS falder indenfor en 6 mdr. periode, og derfor ofte har brug for behandling for faldrelaterede skader (8). Størstedelen af faldepisoderne sker under ADL, fx sker 60 % under gang (8). Behandlingen af MS består af medicinsk behandling mod tilbagefald, sygdomshæmmende og symptomlindrende medicin. Der findes ingen behandling, som har langtidsvirkende effekt mod tilbagefald, eller kan udbedre de permanente neurologiske skader (5). Fysisk træning bliver derfor en vigtig del af behandlingen for at forbedre gangfunktion og balance for PWMS (5). Et af de primære mål med træning af PWMS er at øge deres aktivitets- og deltagelsesniveau samt sikre en så selvhjulpen hverdag som muligt (2). Der anvendes forskellige former for fysisk træning til PWMS. Et systematisk review af Snook et al. Finder, at der er evidens for en lille, men klinisk relevant, forbedring af gangfunktionen efter træningsøvelser til PWMS (9). Et andet systematisk review af Paltamaa et al., der undersøger effekten af fysioterapi på balance til PWMS finder, at der er lav evidens for en positiv effekt af balanceøvelser til PWMS med mild til moderat funktionsnedsættelse (10). Andre træningsformer der anvendes til PWMS, men som der er moderat til lav evidens for, omfatter aerob træning, styrketræning, træning på gangbånd med eller uden mekanisk støtte og bassinterapi. Evidensen for at anvende terapeutisk ridning (TR) til patienter med MS er baseret på studier af lav kvalitet, og derfor konkluderer to review, at der er manglende evidens for at anvende træningsformen (5,10). Ridefysioterapi har i Danmark været anvendt til behandling af PWMS og andre patientgrupper, der lider af kronisk sygdom, siden 70 erne. Ridefysioterapi anvender de tredimensionelle bevægelser fra hestens bækken under skridtgang som det primære element i behandlingen. Bevægelserne overføres til patientens bækken symmetrisk og forplanter sig videre op gennem kroppen. Patientens bækken bevæges i en sidebevægelse, en rotation og en kipning frem og tilbage som om patienten gik på egne ben. Intensiteten i behandlingen er unik, idet bevægelserne gentages gange pr minut på en mellemstor hest (11). Uchiyama et al. fandt, via en tredimensionel analyse, at ridning kunne generere motoriske og sensoriske stimuli sammenlignelige med menneskets under gang, herunder lignende acceleration, frekvens, hjerte- og åndedrætsrytme samt blodtryk, og at dette kunne give helbredsmæssige forbedringer for patienter med funktionsnedsættelser (12). 4

9 Effekten af ridefysioterapi ses særligt på nedsat balance, gangfunktion, koordination, spasticitet, ligevægtsfornemmelse og kropsholdning (13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21). Ligeledes mener man, at øget velvære, mere selvtillid og mulighed for socialt samvær også er mulige effekter af behandlingen (17, 19, 20). Ifølge udsagn fra patienter er der en direkte overførbarhed af de fysiske og psykiske effekter af ridefysioterapi til patienternes hverdag, idet der rapporteres om forbedret motorisk kontrol i en sådan grad, at patienterne oplever at have en lettere tilværelse, bl.a. ved selvstændigt at kunne udføre ADL funktioner (11, 17). I 1972 begyndte PWMS at kunne modtage ridefysioterapi med tilskud fra datidens sygekasse. De kan nu modtage ridefysioterapi vederlagsfrit fra sygesikringen, jævnfør overenskomsten på området såfremt, at patienterne har et svært fysisk handicap. Det betyder, at patienterne ofte er afhængige af et ganghjælpemiddel, inden de starter behandlingen. Ifølge Danmarks statistik var de samlede behandlingsomkostninger til vederlagsfri ridefysioterapi i ,4 mio. kr. og i gennemsnit koster det kr. for hver patient, der modtager vederlagsfri ridefysioterapi i et år. De betragtelige samfundsøkonomiske omkostninger til behandlingen sammenholdt med andre former for fysisk træning forårsager, at ridefysioteraputer i højere grad oplever krav om at kunne dokumentere effekten af behandlingen. En litteratursøgning fandt fem studier om MS og TR, deriblandt et systematisk review af Bronson et al. fra 2010 (22). Reviewet inkluderer tre af de fundne studier, der er af casecontrol eller case-serie design. Den samlede sample size i de tre inkluderede studier er på 36 deltagere. To af studierne bruger Bergs balance skala (BBS) til at måle dynamisk balance som primære outcome, mens det tredje målte på statisk balance. De to der målte med BBS fandt en signifikant forbedret balance, men i det ene studie kun i tre ud af 11 deltagere. Der blev ikke rapporteret effekt på statisk balance. Reviewet konkluderer at TR har en positiv effekt på balance hos personer med MS, men at data er begrænset og flere studier er nødvendige (22). Et nyere studie af Munoz-Lasa et al. fra 2011 sammenligner effekten af TR med konventionel fysioterapi på balance og gangfunktion til personer med MS. Studiet er af case-control design og inkluderer 27 deltagere. Studiet finder, at TR-gruppen har en forbedring i Performance- Orientated Mobility Assessment (POMA) score og på enkelte parametre af en ganganalyse. Der ses ingen forbedringer i kontrolgruppen i POMA-score, men denne fik ikke foretaget ganganalyse. Studiet finder desuden, at de deltagere, der har den dårligste balance, har den største effekt af TR. Studiet konkluderer, at resultaterne er lovende for, at TR kan forbedre 5

10 balance og gangfunktion, samt at disse resultater er i overensstemmelse med studierne i artiklen af Bronson et al. (23). Studierne på området er få og generelt af lav kvalitet grundet små sample sizes, mangel på standardiserede outcomemeasures og randomisering samt, at de er publiceret i ikke peerreviewed tidsskrifter. Desuden er de baseret på TR, der ikke fuldstændigt kan sidestilles med ridefysioterapi som den praktiseres i Danmark. De væsentligste forskelle er, at der i TR ikke altid er en sundhedsfagligt uddannet person til stede, samt at formålet med TR er, at patienten lærer at ride. Under ridefysioterapi i Danmark vil der altid være en ridefysioterapeut, en handicapinstruktør samt flere hjælpere til stede. Formålet med ridefysioterapi er at forbedre patientens funktionsniveau gennem den fysioterapeutiske behandling. Såfremt patienten ønsker at lære at ride, kan det indgå i behandlingen som middel til at forbedre QoL. I Danmark forsker man ikke aktuelt i ridefysioterapi. Formålet med denne undersøgelse er at belyse effekten af en session af ridefysioterapi til PWMS målt på ganghastighed, balance og koordination sammenholdt med en intervention af fysisk træning på en stor bold umiddelbart efter endt intervention. Ligeledes ønskes deltagernes egen oplevelse af effekten på ganghastighed, balance og koordination belyst. METODE Design Undersøgelsen blev gennemført som et dobbelt-blindet randomiseret kontrolleret studie (RCT) på Sclerosehospitalet i Ry. Deltagerne blev randomiseret 1:1 til en session af ridefysioterapi eller træning på en stor bold. Deltagere Inklusionskriterierne var diagnosen MS samt selvstændig gangfunktion evt. ved brug af ganghjælpemiddel. Eksklusionskriterier var allergi overfor heste eller vægt over 130 kg. Der var intet krav til, at deltagerne tidligere havde deltaget eller ikke deltaget i ridefysioterapi eller træning på en stor bold. Deltagerne blev rekrutteret på Sclerosehospitalet i Ry i perioden august 2013 til januar Sclerosehospitalet i Ry er en del af Sclerosehospitalerne i Danmark, som tilbyder specialiseret rehabilitering og behandling til PWMS, og har plads til 36 patienter. Deltagerne bliver henvist af praktiserende læge og opholder sig på Sclerosehospitalet i et to - fire ugers 6

11 rehabiliteringsforløb. I den første uge af indlæggelse blev de informeret om studiet, mens rekruttering og dataindsamling fandt sted en dag i uge 2-4 af indlæggelsen. Afhængigt af antal egnede og interesserede deltagere blev der afsat 1-3 dage i et forløb til undersøgelsen, og på en dag kunne der testes op til 8 deltagere. Pågældende dag, hvor de deltog i undersøgelsen, havde deltagerne ikke andre skemalagte aktiviteter, hvor de var fysisk aktive, for at undgå udtrætning. Den udførende fysioterapeut (MM) blev stillet til rådighed af Sclerosehospitalet i Ry på de dage, der blev rekrutteret deltagere og lavet dataindsamling. MM er uddannet fysioterapeut med 19 års erfaring, hvoraf de sidste 8 år er udelukkende med speciale i rehabilitering af PWMS. MM har deltaget i efteruddannelse som ridefysioterapeut to gange og har 16 års erfaring som ridefysioterapeut. MM har de sidste 8 år arbejdet 20 timer/ugen som ridefysioterapeut på Sclerosehospitalet, og har dermed stærke kompetencer indenfor undersøgelse og behandling af PWMS, herunder valg af hest og opsadling. Intervention Det blev valgt at teste efter en session, da det ikke var muligt at udføre randomiseret behandling over en længere periode, samt at effekten af ridefysioterapi efter en session ønskes belyst i forhold til evt. fremtidig forskning indenfor området. Interventionsgruppen modtog ridefysioterapi i 45 min., hvoraf de 10 min påregnes til på- og afstigning. Der var udarbejdet et skriftligt træningsprogram, som den udførende fysioterapeut blev oplært i på forhånd. Ridefysioterapien foregik individuelt eller på hold på op til tre deltagere. Valg af støttepersonale, hest og opsadling blev truffet af MM ud fra den enkelte deltagers behov. Sclerosehospitalet havde tre heste til rådighed, der alle var koldblodsheste. To af dem var af racen Norsk Fjordhest og den sidste en blanding med racen Tinker. Opsadling var skind, og hvis nødvendigt havde rytteren et håndtag og/eller stigbøjler. Hesten blev ført i trense med bid. Under ridefysioterapien blev hesten ført af en person og hvis nødvendigt med en eller to støttepersoner ved siden af deltageren til hest. Ridefysioterapien foregik på Sclerosehospitalet i Ry indendørs i ridehal eller udendørs på plant underlag. Deltagerne udførte et program med opvarmning og 6 øvelser til hest, se boks 1. Fokus i øvelserne var at træne balance og koordination vha. forcerede rytmiske bevægelser i bækken, bevægelse af midtlinje i forhold til understøttelsesfladen samt stræk af overekstremiteter. Øvelserne udførtes, mens hesten førtes ligeud rettet i skridtgang. 7

12 Fysioterapeuten var ved siden af hesten og superviserede. Det var muligt for fysioterapeuten at guide deltageren i øvelsen både fysisk og verbalt. Øvelserne udførtes efter evne, dvs. at nogle deltagere ikke havde fysisk funktion til at udføre alle øvelser korrekt, men at der blev arbejdet med en øvelse i 3-4 min, hvorefter man gik videre med næste øvelse. Billedtekst: Hest af racen Tinker (tv) og Norsk Fjordhest (th). Kontrolintervention Kontrolgruppen modtog fysioterapeutisk træning på en stor bold efter en skriftlig interventionsbeskrivelse, som den udførende fysioterapeut blev oplært i. Træningens varighed var 45 min., hvoraf der blev påregnet 10 min. til pauser. Træningen foregik indendørs i mindre træningssal, individuelt eller på hold på op til tre deltagere. Der var bolde i str. 55 og 65 cm til rådighed, og mulighed for at holde ved en ribbe hvis nødvendigt. Deltagerne udførte et program med opvarmning og 6 øvelser på bold, se boks 1. Øvelserne var tilsvarende dem i interventionsgruppen, og betragtes som almindelig valgte øvelser på bold til PWMS i forhold til at træne balance og koordination. Fysioterapeuten viste øvelserne på bold og superviserede undervejs. Det var muligt for fysioterapeuten at guide deltageren i øvelsen både fysisk og verbalt. Øvelserne udførtes efter evne, dvs. at nogle deltagere ikke havde fysisk funktion til at udføre alle øvelser korrekt, men at der blev arbejdet med en øvelse i 3-4 min, hvorefter man gik videre med næste øvelse. 8

13 Ridefysioterapi (45 min.) Opvarmning: (15 min) hesten skridter i godt tempo, rytteren finder balancen på hesten uden at holde ved tøjler / håndtag hvis muligt. Øvelser: 1. Hold ryggen i neutralstilling, armene strækkes ud til siden, følg hestens bevægelser og før vægten fra side til side. 2. Hold ryggen i neutralstilling. Løft den ene arm strakt op og kig efter hånden. Skift derefter til modsatte side. 3. Hold ryggen i neutralstilling. Før begge arme strakte til samme side, roter i ryggen og kig efter den bagerste hånd. Skift derefter til modsatte side. 4. Rask gang til hest, find hestens rytme og forstil dig du selv går. Sæt nu tempoet op, mens du stadig følger hesten og armene svinger modsat som under rask gang. 5. Hold ryggen i neutralstilling. Stræk armene ud til siden og vend håndfladerne væk fra kroppen. Bliv siddende lige i sadlen, mens du skubber til den ene side, dernæst den anden. Så langt som muligt, uden at miste balancen. 6. Hold ryggen i neutralstilling. Fold armene foran brystet. Læn overkroppen så langt tilbage som muligt, uden at runde ryggen og uden at miste balancen. Kontrol træning på stor bold (45 min.) Opvarmning: (15 min) find balancen siddende på bolden, derefter 1. Sving armene fra side til side langs kroppen, og roter i bækken. 2. Skub bækken fra side til side med armene langs kroppen. 3. Træk bolden frem og skub bolden tilbage med bækkenet. Tilsammen skal dette minde om hestens tredimensionelle bevægelser i skridt. Øvelser: 1. Siddende på bold med ryg i neutralstilling og armene strækkes ud til siden. Før vægten fra side til side. 2. Siddende på bold med ryggen i neutralstilling. Løft den ene arm strakt op og kig efter hånden. Skift derefter til modsatte side. 3. Siddende på bold med ryggen i neutralstilling. Før begge arme strakte til samme side, roter i ryggen og kig efter den bagerste hånd. Skift derefter til modsatte side. 4. Rask gang fødderne flyttes frem og tilbage, mens armene svinger modsat som under rask gang. 5. Siddende på bold med ryggen i neutralstilling. Stræk armene ud til siden og vend håndfladerne væk fra kroppen. Hold bolden stille, mens du skubber til den ene side, dernæst den anden. Så langt som muligt, uden at miste balancen. 6. Siddende på bold med ryggen i neutralstilling. Fold armene foran brystet. Læn overkroppen så langt tilbage som muligt, uden at runde ryggen og uden at miste balancen. Boks 1, Træningsprogram til ridefysioterapigruppen og kontrolgruppen. Outcome Det primære outcome er at vise forbedring i interventionsgruppens ganghastighed, balance og koordination målt med Six Spot Step Test (SSST) sammenlignet med kontrolgruppen. Ligeledes vil ændring i ganghastighed og antal skridt målt med 10 m. gangtest (10mWT) 9

14 blive analyseret, samt den patientoplevede effekt af interventionen på ganghastighed, balance og koordination vil blive belyst i forhold til, om de oplever det forbedret, uændret eller forværret. Inklusion Start-test: Demografikse data, MSWS12, 10mWT, SSST Randomisering Ridefysioterapi Kontrol træning 20 min. hvile Slut-test: 10mWT, SSST, patientoplevet effekt Figur 1: Skematisk fremstilling af testprocedure. MSWS: Multiple Sclerosis Walking Scale. 10mWT: 10 meter gangtest. SSST: Six Spot Step Test. Efter inklusion udfyldte deltagerne spørgeskemaet Multiple Sclerosis Walking Scale (MSWS12). Dernæst optog MTK anamnese som omfatter demografiske data (køn, alder, type af MS, år siden diagnose, erfaring med ridefysioterapi og træning på stor bold). Såfremt deltagerne var i tvivl om, hvilken type af MS vedkommende har eller hvor mange år, det er siden diagnosen blev stillet, ville MM gennemgå journal med samtykke fra deltageren. Efterfølgende viste og forklarede MTK, hvordan man udfører SSST, og deltageren havde tre gange til at øve sig på testen for at minimere betydningen af en eventuel læringseffekt (24). Efter 5 min. hvile gennemførte emførte de SSST og 10mWT. Deltagerne havde mulighed for at hvile i op til 5 min mellem de to test, hvis de følte et behov for det. Deltagerne med ulige id. nr. gennemførte SSST først, og dem med lige id. nr. startede med 10mWT. Det var muligt at anvende ganghjælpemiddel under testene, såfremt det var nødvendigt for at udføre dem sikkert. I så fald anvendtes es samme ganghjælpemiddel ved både SSST og 10mWT samt ved start- og sluttest. Efter intervention (eller ler kontrolintervention) kom deltagerne direkte tilbage til MTK. De hvilede siddende i en lænestol i 20 min, hvorefter der udførtes SSST og 10mWT i samme rækkefølge som ved starttest. test. Deltagerne blev efterfølgende spurgt til deres egen oplevelse af 10

15 udbyttet af træningen ift. ganghastighed, balance og koordination. Først efter de havde svaret, blev de informeret om deres testresultater. MSWS12 anvendes i undersøgelsen til at beskrive deltagerne i forhold til deres egen opfattelse af nedsat gangfunktion for følge af MS. MSWS12 er et spørgeskema, der består af 12 spørgsmål, som spørger til patientens begrænsninger i gangfunktion de seneste to uger. For hvert spørgsmål gradueres svaret fra 1 (slet ikke) til 5 (ekstremt meget). Den samlede score angiver patientens egen opfattelse af påvirkningen af gangfunktionen som følge af MS. MSWS er oversat til dansk, men oversættelsesproceduren er ikke publiceret. MSWS12 har vist floor og ceilingeffekt indenfor den alment accepterede grænse på 20 % samt god testretest reproducerbarhed (ICC 0,94). MSWS12 er testet at have en god samstemmende validitet med MSIS-29 fysisk funktion, SF-3-PF, FAMS mobilitets skala og EDSS, men kun moderat overensstemmelse med T25FW (ICC 0,46)(25). SSST anvendes som primære outcome til at vurdere effekten af interventionen på ganghastighed, koordination og balance. SSST er en gangtest, hvor deltageren går på en 1 x 5 m. bane, hvor der er markeret 6 cirkler. Man starter testen stående i den første cirkel og i de resterende placeres 5 runde klodser. Deltageren går zig-zag fra cirkel til cirkel og sparker klodserne væk med hhv. laterale og mediale side af samme fod. Testen udføres så hurtigt som muligt, uden at løbe, og slutter når sidste klods er sparket ud af cirkel. Testen gennemføres fire gange, hvor der sparkes to gange med hver fod, og resultatet er gennemsnittet af de fire tider (24). Der findes ikke en publiceret dansk manual af SSST, men MTK har udover den engelske manual fået udleveret en dansk oversættelse, der er godkendt af M. Ravnborg, en af forfatterne til testen, samt har modtaget en dags oplæring i testen ved Henrik Boye Jensen, der er afdelingslæge på Skleroseklinikken ved Odense Universitetshospital. SSST har en høj samstemmende validitet med T25FW (r 0,92)(24), der anses for at være det bedste objektive måleredskab af ganghastighed for PWMS (26), samt god samstemmende validitet med EDSS og MSIS (r omkring 0,80). SSST har vist god testretest reproducerbarhed (ICC 0,95). I et studie, der undersøger effekten af steroid injektioner efter attak, er SSST, målt med en måneds mellemrum, testet moderat responssive (ES 0,31; SRM 0,68), dog bedre end T25FW (EF 0,27; SRM 0,53) (27). Udover at vise bedre responssivenes, vælges SSST frem for T25WT da den samtidig med ganghastighed, også viser deltagerens koordinationsevne og balance. Samtidig er der mindre risiko for floor effekt end ved anvendelse af T25FW (27). 11

16 10mWT anvendes som sekundært outcome til at vurdere effekten af intervention på ganghastighed og skridtlængde. Testen udføres på en lineær 12 m. bane, med stående start og afslutning i bevægelse efter 10 m. Deltageren instrueres i at gå så hurtigt som muligt, men sikkert. MTK går ved siden af og der tales ikke sammen under testen. MTK måler tiden i sekunder det tager deltageren at gå 10 m samt noterer antal skridt. 10mWT er let at administrere efter standardiseret manual og kræver ingen formel oplæring. Manualen er oversat til dansk efter original version af M J Watson (28). Testen er vurderet reliabel til PWMS, med god test-retest reproducerbarhed (ICC = 0,95; SEM 0,11 m/sek) (26). 10mWT med maksimal hastighed har en høj samstemmende validitet med T25FW (r 0,96) og 6- minutters gangtest (r 0,88), samt moderat samstemmende validitet med EDSS (r 0,69) (29, 30). I undersøgelsen ønskes den patientoplevet effekt af interventionen belyst. Dette gøres ved at stille tre spørgsmål omhandlende deres oplevelse af udbyttet af den træning, de har modtaget. De blev efter de to gangtest spurgt til, hvordan de oplevede deres evne til hhv. at gå hurtigt, koordinere bevægelser og holde balancen under gang efter træningen. Svarmulighederne var meget forværret, let forværret, uændret, let forbedret og meget forbedret. Deltageren blev opfordret til at svare det, de mente passer bedst. Sample size Nieuwenhuis et al. finder at standarddeviationen på SSST, der er det primære outcome, er 5,2 (24). Givet at der anvendes en mindste reelle difference (MDD 95 %) på 3,22 sek., skal der rekrutteres 80 deltagere for, at man med 80 % sikkerhed kan afvise nulhypotesen om, at der ikke er forskel mellem grupperne. Risikoen for en type 1 fejl ved denne hypotesetest er 5 %. Randomisering Deltagerne blev randomiseret i blokke på op til 8 deltagere vha. ugennemsigtige kuverter. I kuverterne var en seddel med hvilken intervention, de skulle deltage i. Deltagerne trak lod om kuverterne, der var blandet af MTK inden, de blev udleveret til MM, der administrerede lodtrækningen. Ved ulige antal deltagere på en dag, blev der udleveret lige antal kuverter, så der altid var 50 % chance for ridefysioterapi eller kontrol træning. Resterende kuverter blev kasseret. Målet var at randomisere 1:1, men med åben ende blok randomisering var det muligt, at der ville opstå ulige antal i grupperne. Der rekrutteres og randomiseres løbende, indtil ønsket antal deltagere er nået. 12

17 Efter randomisering planlagde MM tid for de forskellige interventioner, og MTK blev informeret om, hvornår deltagerne var klar til slutttest. På hver testdag var tidsplanen forskellig, så det var ikke muligt at gætte hvilken intervention, der foregik på hvilket tidspunkt. Dermed forblev allokering af deltagerne skjult for MTK ved sluttest. Blinding Deltagerne var blindet i forhold til, hvilken af de to interventioner, der er den primære i undersøgelsen. Dette blev gjort ved at informere deltagerne om, at formålet var at sammenligne to former for balancetræning til PWMS. Undersøgelsen blev på Sclerosehospitalet omtalt som balanceprojektet. MTK var blindet overfor randomisering og allokering af deltagerne under sluttest ved ikke at være til stede under randomisering, samt at deltagerne blev instrueret i ikke at tale om, hvilken træning de modtog. Under dataanalyse kunne MTK ikke være blindet overfor allokering af deltagere. MM, der stod for randomisering, planlægning og træning, kunne ikke være blindet. Statistisk analyse Forskellen mellem grupperne bliver undersøgt ved at anvende en uparret t-test, og såfremt data ikke er normalt fordelte laves en sensitivitetsanalyse ved at anvende Mann-Whitney-U test som nonparametrisk supplement til den uparrede t-test. Deltagernes svar på deres oplevelse af effekten af træningen vil blive omregnet til procent i de forskellige svar kategorier, og derefter sammenlignes grupperne. Hvis det vurderes at være relevant, vil der blive lavet eksplorative subgruppeanalyser for at undersøge om typen af MS samt graden af nedsat gangfunktion, klassificeret ifølge Lord, spiller en rolle på udbyttet af træningen. Lord klassificerer patienter efter deres ganghastighed. Går man langsommere end 0,82 m/sek er gangfunktionen svært nedsat, hurtigere end 0,82 m/sek er den moderat nedsat og hurtigere end 1,14 m/sek er den let nedsat (31). Etiske overvejelser Deltagerne blev informeret skriftligt og mundtligt om projektet og valgte derefter, om de ønskede at deltage. Se skriftlig deltagerinformation i bilag 1. Ved inklusion blev der 13

18 underskrevet informeret samtykke, hvoraf det fremgik at man til enhver tid kunne udgå af projektet, se bilag 2. Der er ikke indhentet tilladelse fra datatilsynet, da alle personfølsomme data i forbindelse med undersøgelsen opbevares af Sclerosehospitalet i Ry. Ligeledes er der ikke søgt tilladelse ved Videnskabsetisk komité, da træningen ikke afviger fra almen praksis på Sclerosehospitalet. RESULTATER Deltager flow 397 patienter var indlagt på Sclerosehospitalet. 345 patienter deltog ikke i undersøgelsen. 344 havde ikke selvstændig gangfunktion, vejede over 130 kg eller var ikke motiveret for at deltage 1 var ikke diagnosticeret med MS. 52 blev inkluderet og randomiseret ligeligt. 26 modtog ridefysioterapi 26 modtog kontrol træning 26 blev inkluderet i analysen Figur 2: Diagram over deltagerflow i undersøgelsen. Fysioterapeuterne på Sclerosehospitalet i Ry vurderede ud fra ind- og eksklusionskriterierne, om de indlagte patienter var egnet til at deltage i undersøgelsen. 345 blev ekskluderet, da de ikke havde selvstændig gangfunktion, vejede over 130 kg., eller ikke var motiveret for at deltage. En enkelt patient mødte ikke inklusionskriteriet om at være diagnosticeret med MS. I alt blev 52 inkluderet i undersøgelsen og randomiseret ligeligt til ridefysioterapi eller kontroltræning på stor bold. Efter randomiseringen var der intet frafald i deltagere, og alle 52 var i stand til at gennemføre sluttest. 26 blev inkluderet i analysen 14

19 Rekruttering Deltagerne blev rekrutteret på Sclerosehospitalet i Ry i perioden august 2013 til januar Færre deltagere blev rekrutteret i et fire ugers forløb end antaget, og rekrutteringen varede derfor fire uger længere end planlagt for at komme nærmere det ønskede antal deltagere. Deltagerne var i alderen år, hvoraf 11,5 % var i aldersgruppen år, 61,5 % var i aldersgruppen år og 26,9 % af dem var i aldersgruppen over 60 år. Den gennemsnitlige alder ved diagnose var godt 40 år. Blandt deltagerne var en overrepræsentation af kvinder, idet kvinde til mand ratioen er 4,33. Baseline data Tabel 1: Data er opgivet som gennemsnit (SD) eller antal (%). Ridefysioterapi (n=26) Kontrol træning (n=26) Alder (år)(sd) 54,1 (13,4) 53,3 (9,8) Køn (kvinde) 21 (80,8 %) 19 (73,1 %) Type af sclerose: Attakvis 14 (53,8 %) 12 (46,2 %) Primær progressiv 4 (15,4 %) 6 (23,1 %) Sekundær progressiv 8 (30,8 %) 8 (30,8 %) År siden diagnose (SD) 13,3 (8,6) 11,0 (7,6) MSWS (SD) 36,4 (12,7) 40,5 (11,9) 10mWT ifølge Lord: Let nedsat gangfunktion 8 (30,8 %) 6 (23,1 %) Moderat nedsat gangfunktion 8 (30,8 %) 8 (30,8 %) Svært nedsat gangfunktion 10 (38,5 %) 12 (46,2 %) Anvendte ganghjælpemiddel 9 (35%) 9 (35%) Tidligere erfaring med 23 (88,5%) 22 (84,6%) ridefysioterapi Tidligere erfaring med træning på 21 (80,8%) 18 (69,2%) bold MSWD: Multiple Sclerosis Walking Scale. 10mWT: 10 meter gangtest. Antal deltagere i analysen Alle 52 deltagere er inkluderet i samtlige analyser. To deltagere måtte stoppe efter 20 min. træning grundet udtrætning, en i ridefysioterapigruppen og en i kontrolgruppen. Begge kunne dog gennemføre sluttest efter 20 minutters hvil og er derfor inkluderet i analyserne. 15

20 Analyse af primær og sekundære outcome Start- og slutmålinger samt ændring på det primære og sekundære effektmål i form af SST og 10mWT er vist i tabel 2. For at undersøge forskellen mellem grupperne laves u-parret t-test, og resultaterne er også vist i tabel 2. I SSST, der måler ganghastighed, koordinationsevne og balance, var der statistisk signifikant forskel imellem ridefysioterapigruppen og kontrolgruppen (SSST difference 2,9 sek., 95 % CI 0,6 til 5,1, p = 0,02), til fordel for ridefysioterapigruppen. Der ses en tendens til, at ganghastighed og skridtlængde målt med 10mWT var forbedret mere i ridefysioterapigruppen sammenlignet med kontrolgruppen, men forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant (10mWT i sek. difference = 0,9 sek., 95 % CI -0,8 til 2,6, p = 0,27 samt 10mWT i skridt difference 0,6 sek., 95 % CI -0,2 til 1,4, p = 0,13). Data er undersøgt i forhold til normalfordeling, og det ses, at de afviger lidt fra normalfordelingen. Der laves derfor en sensitivitetsanalyse ved at anvende Man-Whitney-U test som nonparametrisk supplement til den uparrede t-test. Konklusionen af denne analyse er tilsvarende den ved t-testen, nemlig statistisk signifikant forskel i SSST (p = 0,04), men ikke i 10mWT (10mWT i sek. p = 0,06 samt 10mWT i skridt p = 0,15). Tabel 2: Gennemsnit (SD) af SSST og 10MW ved start og slut i grupperne ridefysioterapi og kontroltræning, difference (95 % CI) samt p-værdi for differencen mellem grupperne. SSST (sek)(sd) 10mWT (sek) (SD) 10mWT (skridt) (SD) Ridefysioterapi (n=26) Kontrol træning (n=26) Difference Start Slut Ændring (95% CI) 19,0 (14,9) 13,3 (11,5) 17,4 (4,2) 16,6 (13,3) 12,3 (13,5) 16,7 (4,5) -2,4 (-3,6 til -1,2) -1,0 (-2,5 til 0,5) -0,7 (-1,2 til -0,2) Start Slut Ændring (CI) 17,8 (10,2) 12,8 (7,6) 17,8 (4,0) SSST: Six Spot Step Test. 10mWT: 10 meter gangtest. 18,3 (13,6) 12,7 (7,3) 17,7 (4,1) 0,5 (-1,5 til 2,5) -0,1 (-1,0 til 0,8) -0,1 (-0,7 til 0,5) Sek. ( 95 % CI) 2,9 (0,6 til 5,1) 0,9 (-0,8 til 2,6) 0,6 (-0,2 til 1,4) P- værdi 0,02 0,27 0,13 Den patientoplevede effekt af ridefysioterapien og kontrolinterventionen er vist i tabel 3. I ridefysioterapigruppen svarede hhv. 62 %, 42 % og 39 % at de oplevede at deres ganghastighed, koordinationsevne og balance var enten let eller meget forbedret. I kontrolgruppen svarede hhv. 31 %, 31 % og 35 % at de oplevede at deres ganghastighed, koordinationsevne og balance var let forbedret. Ingen i kontrolgruppen oplevede at have meget forbedret funktion. 16

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1

Københavns Universitet. Planlægning af RCT. Opgave nr. 1 Københavns Universitet Planlægning af RCT Opgave nr. 1 Holdleder: Kirstine Moll Harboe Afleveringsdato: 07-04-2010 Du planlægger at gennemføre en undersøgelse som skal afklare, om risikoen for symptomgivende

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100

Museskader. Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 Museskader Hvad kan du gøre for at undgå dem? Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad kan du gøre for at undgå museskader? Museskader

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Operation Du har haft en skade på din menisk, som var

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Velkommen til. Højris Rideklub - vi har plads til dig

Velkommen til. Højris Rideklub - vi har plads til dig Velkommen til Højris Rideklub - vi har plads til dig Historie Højris rideklub blev startet i 1979, og i årenes løb er der kommet skub i udviklingen. Der er kommet flere faciliteter til - nye stalde, 2

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere