Klub Æblebørn. Guld Tema November 2013

Transkript

1 Klub Æblebørn Guld Tema November 2013 Wow så er vi allerede nået til årets næstsidste måned. Jeg elsker jul, men jeg blev alligevel lidt overrasket, da jeg opdagede at der allerede lige efter 1. oktober var stillet juleslik frem i min lokale Rema Jeg må sige, at jeg ikke helt var klar til julen der. Som du nok har hørt mig sige, så har jeg jo haft en ret travl oktober med 3 rigtigt spændende kurser hvoraf det ene var i London. Så jeg er nu fyldt godt med ny viden om fordøjelsen, vaccinationer og kostens betydning for hjernen og nervesystemet. Derudover har jeg også haft fødselsdag og der har jo været efterårsferie. Og alt det vil jeg gerne have lov til at nyde inden jeg går jule-amok. Og jeg synes faktisk at efteråret er en utrolig smuk tid. Så lad os nu huske at nyde den, inden vi kaster os over julen. Så hermed en opfordring til at nyde november og ikke bare lade den være nedtælling til december. I denne måned har jeg lavet et spændende interview med Trine Andreasen fra hjemmesiden Trine er uddannet pædagog og har en kandidat i pædagogisk psykologi. Vi snakker i interviewet bl.a. om det her med at tage børnene med i køkkenet og lave mad. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 1

2 For mig, er det sådan et godt eksempel på et emne, som jeg jo kender alle de gode argumenter for. Men så glipper det måske alligevel ind imellem. Og jeg kan jo sagtens finde alle undskyldningerne.. Som alenemor på fuld tid til 3 små børn, skal det nemlig tit gå lidt effektivt til for at nå lektiehjælp, fritidsaktiviteter, eftermiddagsmad, legeaftaler, hestepasning, tøjvask og alle de andre opgaver, når 3 børn skal bruge deres mors hjælp samtidig med aftensmaden,,,,,,, Men jeg kunne jo også minde mig selv om, hvad jeg får ud af at tage børnene med i køkkenet. Og det fik jeg helt bestemt god fokus på igen. Vi snakker også om det, at have sit barn i institution. Hvad man skal være opmærksom på som forældre. Så jeg vil anbefale dig at lytte med. Du kan jo tage interviewet med dig i ørene, mens du ordner vasketøj el. lign. Så er vi så fantastisk heldige, at Kristel er på banen igen med nye toplækre opskrifter. FEDT. Og så er der selvfølgelig månedens Guld. Jeg har jo her i oktober samlet ny viden sammen til flere spændende temaer. Men vi starter i denne måned med vaccinationerne. Det ved jeg, at der er rigtigt mange af jer, som er meget interesserede i. Jeg har været på et kursus med Læge Helge Volkmann som underviser. Du kan læse mere om Helge på og Og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig som medlem af Klub Æblebørn. Jeg har jo tidligere lavet et webinar om vaccinationer som er optaget. Det kan du lytte til her. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 2

3 Webinaret fortæller noget om de enkelte vacciner og sygdomme. Hvis du ikke har lyttet til det, vil jeg anbefale dig også at lytte til det. Denne måneds tema vil nemlig supplere webinaret rigtig godt. Børnevaccinationer Inden vi starter vil jeg lige sige med det samme, at du ikke i dette tema får et endegyldigt svar på, om du skal vaccinere dit barn eller ej. Men jeg håber du synes, at du bliver klædt bedre på til at tage beslutningen. Og du får nogle betragtninger, som kan være med til at give dig nogle forskellige handlemuligheder, når det drejer som om børnevaccinationerne. Vi starter lige med at kigge på, hvad er det egentlig for et naturligt forsvar som børn har, mod de infektioner, som de bliver udsat for? Først og fremmest er der jo den fysiske barriere i form af hud, slimhinder, fimrehår, hår, slim og tårer. Det er det første forsvar som fremmede stoffer møder. Dernæst er det alle antistofferne som er delt op i mange forskellige slags. Antistofferne findes inde i kroppen og sidder i høj grad i slimhinden rundt i fordøjelsen. Faktisk sidder % af immunforsvaret netop her. Antistofferne hedder sådan noget som makrofager og lymfocytter og immunglobeliner og har hver deres opgaver. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 3

4 Nogle af dem har hukommelse så de kan huske en infektion hvis den kommer ind i kroppen igen og slår den så ned med det samme. Det kaldes immunisering. Man kan også kalde det fremkaldelse af resistens. Immunisering kan deles op i passiv og aktiv immunisering. Passiv immunisering sker f.eks. når barnet får modermælk. Der får barnet nemlig nogle antistoffer fra Mor, som beskytter barnet mod infektioner. Bl.a. immunglobeliner IgA og IgG. Faktisk var det sådan, at i gamle dage var børn beskyttet de første 6 mdr. af deres liv mod mæslinger, fåresyge og røde hunde fordi de fik IgG mod de sygdomme fra mors mælk. Men i dag har mor ikke selv haft de sygdomme, men er i stedet vaccineret imod dem. Og det giver ikke nok IgG dannelse til at barnet er beskyttet. Så på den måde har vaccinerne faktisk været med til at give os et dårligere immunforsvar som babyer. Aktiv immunisering sker ved vaccination med levende eller døde mikroorganismer. Eller ved en infektion f.eks. fra en smittekæde. Levende svækkede vacciner i det danske vaccinationsprogram er Virusinfektionerne: Mæslinger, fåresyge og røde hunde. Teoretisk set, så skulle vaccinerne ikke være sygdomsfremkaldende, men man giver dem ikke til svækkede eller gravide. En undersøgelse har vist, at mæslinge vaccinationen ændrer mikrobiotaen/bakteriefloraen - i tarmen. Den bliver dårligere og mere artsfattig. Sandsynligheden for, at det også sker ved de andre vaccinationer er jo også til stede. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 4

5 Og hvis du har fulgt med Æblebørn lidt tid, så ved du, at bakteriefloraen er usandsynlig vigtig for dit barns immunforsvar og hele trivslen. De ikke-levende vacciner er bundet til kulhydrater for at få dem ind i systemet. De virker ikke helt så effektivt som de levende-svækkede vacciner og derfor er det nødvendigt at give dem flere gange. Tilsætningsstoffer Nu kommer vi til noget af det, som jeg synes er yderst interessant, når vi snakker vaccination. Nemlig de tilsætningsstoffer, som er med i vaccinerne, når børnene får dem. Og det er altså ikke bare konserveringsmiddel vi snakke om her. Vacciner bliver nemlit tilsat forskellige tilsætningsstoffer. Tilsætningsstofferne har forskellige formål. Nogle af dem er med til at fastholde antigenet til injektionsstedet. På den måde kommer vaccinen kun til de lymfeknuder, der er lige i nærheden og man forhindrer dermed at hele kroppen kommer med en forgiftnings-lignende reaktion. Andre tilsætningstoffer har til formår at få immunforsvaret til at fremme transporten af antigerne til lymfeknuderne i nærheden. Så tilsætningsstofferne har altså et formål for at få vaccinen til at virke efter hensigten. Problemet med tilsætningsstofferne er, at de bl.a. kan give hævelse, rødme og lokal ømhed. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 5

6 Det lyder måske ikke så voldsomt, men de kan altså også give kulderystelser, feber, hovedpine, muskel- og ledsmerter. Og i værste tilfælde anafylaktisk chock eller hjernehindebetændelse. Og det er jo straks i den mere alvorlige ende. Et af de tilsætningsstoffer man bruger er Aluminium. Før i tiden brugte man kviksølv, men det blev afskaffet da man opdagede hvor giftigt det er. Det er nu erstattet af Aluminium. Aluminium er også et tungmetal og det blokerer bl.a for kalk-optaget. Det er desværre også ifølge Helge Volkmann kendt for at kunne passere blod-hjerne barrieren og går derfor i hjernen, hvor det har en toksisk virkning på hjernevæv og nervesystem. Myndighederne har vurderet at mængderne er så små, at de ikke er farlige. Men der er faktisk mellem 0,125 mg og op til 1 mg. aluminium pr injektion. (Di-te-Ki-Pol-HiB vaccinen er på omkring 1 mg aluminium). Ud over aluminium er der også andre tilsætningsstoffer og rester af stoffer fra fremstillingsprocessen. Natriumchlorid, natriumhydroxid, ravsyre, polusorbat 20 og 80, dinatriumfosfat, kaliumhydrogenfosfat, natriumborat, lactose, mannitol og sorbitol. Der kan være spor af fenoler og formaldehyd. De er ikke deklarerede, men er rester fra fremstillingsprocessen. Det, Helge Volkmann siger, er altså, at det faktisk ikke så meget er vaccinerne som sådan, der er problematiske. Men det er alle de tilsætningsstoffer, som man putter i. Og da tilsætningsstofferne har en funktion, kan man altså ikke bare lade være med at tilsætte dem. Så vil vaccinerne ikke virke som de skal. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 6

7 Han siger dermed også, at det IKKE er nogen god ide at dele vaccinerne op og få dem enkeltvis, da barnet så vil få endnu flere tilsætningsstoffer injiceret. Stivkrampe Et af de spørgsmål der ofte kommer op er om stivkrampe. Hvis man har fravalgt de øvrige vacciner. Bør man så alligevel lade sit barn stivkrampevaccinere? Og hvad nu hvis barnet ikke er vaccineret, men så falder i skoven og får et sår. Skal man så bede om vaccinen? Ifølge Helge Volkmann så skal man tage med i sine overvejelser, at der i Danmark næsten ingen tilfælde af stivkrampe opstår, på trods af at kun ca halvdelen af danskerne er dækkede ind. Han siger også, at de mennesker, der har størst risiko for at udvikle stivkrampe, er dem, der i forvejen har et nedsat immunforsvar. Derudover skal såret være dybt og forurenet. Og man kan sagtens give en stivkrampevaccine efter selve uheldet er sket. Jeg spurgte ham til, om der var et bestemt antal timer, som man skulle nå at give vaccinen inden for, efter uheldet. Men det sagde han nej til. Vaccinations-skader En af udfordringerne ved vaccinationer er også, at de faktisk nedsætter immunforsvarets funktion i noget tid. Faktisk i op mod 3 uger. Og derudover er der jo så risiko for forskellige vaccinationsskader. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 7

8 Det kan være de mere kortvarige i form af feber, forkølelse. Men også længerevarende problematikker som tilbagevendende forkølelser, mellemørebetændelser mm. Derudover er der også de mere alvorlige som lammelser, nedsat koordination, høreskader, autisme, ADHD og i værste tilfælde død. Hvis man oplever at der opstår problemer i kølvandet på en vaccine. Eller hvis ens barn har nogle problemer og man, når man tænker tilbage kan se, at de er opstået efter en vaccination, så er det en rigtig god ide at bruge homøopatiske midler til at rense kroppen igen. Det er især kighostevacvinen, som ofte giver problemer. Ifølge Helge Volkmann har rigtigt mange oplevet rigtig god effekt af at rense vaccinerne ud. Helga anbefaler at man giver Thuja D15 eller D12 hver morgen i 14 dage. Samtidig giver man Pertussium D15 om aftnen i 14 dage. Den er specifikt rettet mod at rense kighostevaccinen ud. De kan begge bestilles via Man kan ikke bestille dem direkte via hjemmesiden, men ringe til butikken og bede om at få dem sendt. Butikken ligger i København. Du har måske tidligere hørt mg anbefale Thuja D6 før og efter vaccination. Helge Volkmann anbefaler Thua d15 eller D12 fordi de støtter mere op om den psykiske del samtidig. For at nedsætte risikoen for at dit barn får skader pga. aluminiumen i vaccinerne, er det også en rigtig god ide at være sikker på, at dit barn får zink og silicium. De er nemlig såkaldte antagonister til aluminium. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 8

9 Vaccineinfo Uanset om du vælger at vaccinere dit barn eller ej, så vil jeg anbefale dig at se nærmere på foreningen Vaccine Info Man kan blive medlem for 225 kr. årligt og de udsender nogle rigtigt gode blade med artikler om vaccinationer. Vaccineinfo er i princippet hverken for eller imod vacciner. Men de arbejder for at udbrede mere viden om både fordele og ulemper. (I forhold til HPV vaccinen, er de dog faktisk nået frem til, at de anbefaler at vaccinationerne fjernes, da der er så mange, der har oplevet alvorlige bivirkninger. Det kan du læse mere om i deres blade.) Fordele ved sygdomme Men lad os vende os tilbage til børnevaccinationerne. Ud over, at der er ulemper ved at vaccinere sit barn i form af risikoen for skader. Så er der ifølge Helge Volkmann faktisk også fordele ved at lade sit barn gennemgå børnesygdommene. Modstandskraften mod en sygdom er større, hvis man har haft den, end hvis man er vaccineret mod den. Og så er der også en interessant faktor i, at børn også udvikler sig psykisk gennem sygdomme. Det at komme godt igennem en sygdom giver nogle oplevelser, som man får med sig i livs-rygsækken. Og det kan hjælpe til at man senere hen har mere mod på at tage fat på udfordringer og problemer. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 9

10 Helge Volkmann har selv kendt en pige, der var noget umoden af sin alder. Men efter hun gennemgik en mæslinge sygdom var hun efterfølgende helt anderledes og moden. Det stemmer også rigtig godt overens med den homøopatiske tankegang, som jo også beskæftiger sig med den psykiske sundhed og som netop mener, at det er naturligt for børn at gennemgå børnesygdommene. Valget Det er et svært valg for mange at beslutte, om ens barn skal vaccineres eller ej. Jeg synes, det er vigtigt, at man tænker sig godt om. Allerede der er man kommet rigtigt lang bare ved at erkende, at man faktisk har et valg. Hvis man fravælger vaccinerne, så er min anbefaling, at man skal sætte noget andet i stedet for. Man kan f.eks. indgå aktivt i en smittekæde eller vælge homøopatiske vacciner. Det kræver altså at man tager et ansvar og ikke bare lader stå til. De homøopatiske vacciner kan eventuelt også bruges sammen med de konventionelle vacciner for at støtte barnets krop igennem vaccinationerne. Du kan finde listen over de homøopatiske vacciner i bogen Vaccination af Isaac Golden. Den er oversat til dansk af Helge Volkmann. Du kan købe den eller låne den på biblioteket. Der skal gives remedier næsten hver måned i de første 17 måneder af barnets liv og herefter hver anden måned op til 28 måneder. Og senere op til 60 mdr. med lidt mere varierende afstand. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 10

11 I bogen er også en række spørgsmål listet, som du kan bruge til at afklare om din familie skal vælge konventionelle vacciner eller homøopatiske vacciner eller en hel anden vej. Der er 9 spørgsmål. Og jeg vil give dig dem her, så du evt. kan begynde at overveje hvordan du har det. 1) Mener vi, at vort barn skal have lov at blive udsat for smitte af enhver sygdom uden nogen specifik beskyttelse mod sygdommen? 2) Ønsker vi at beskytte vort barn specifikt mod en bestemt infektionssygdom? 3) Mener vi, at HP er ligeså effektivt som konventionelle vacciner? 4) Mener vi, at HP kan anvendes uden risiko? 5) Mener vi, at den potentielle risiko ved HP er mindre end den potentielle risiko ved sygdommen? 6) Mener vi at den potentielle risiko af sygdommen er større end den potentielle risiko ved at bruge konventionelle vacciner? 7) Mener vi, at den potentielle risiko ved at bruge konventionelle vacciner er acceptabel, når vi ved, at de ikke er fuldkommen effektive? 8) Mener vi, at HP udgør et tilstrækkeligt alternativ? 9) Mener vi, at den potentielle risiko ved konventionelle vacciner er acceptabel, selvom vi mener at denne risiko er større end den potentielle risiko ved sygdommen? Spørgsmålene kan være et godt udgangspunkt for en snak forældrene imellem eller en overvejelse som den enkelte forældre kan gøre med sig selv. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 11

12 Hvad kan du gøre? Som jeg også nævner i webinaret, som jeg startede med at linke til. Så vil jeg varmt anbefale dig at gøre nogle ting, hvis du vælger at dit barn SKAL vaccineres med konventionelle vacciner. Først og fremmest så sørg for, at dit barn er godt tanket op med basispakken bestående af en god multivitamin, ekstra d-vitamin, fiskeolie og probiotika. Probiotika er ikke mindst vigtigt, fordi undersøgelser som sagt har vist, at vaccinerne faktisk skubber til balancen mellem de gode og dårlige mavetarmbakterier. Så hvis du ikke giver dit barn probiotika fast, så vil jeg i hvert fald anbefale at du går det i tiden omkring en vaccination. Gerne minimum en måned før og efter. Ud over basispakken, vil jeg anbefale dig det homøopatiske middel Thuja D6 eller D12/15. Giv det gerne 14 dage før og efter vaccinen. Det er med til at nedsætte risikoen for vaccinationsskader. Jeg håber du har fået suppleret din viden om børnevaccinationerne. Når man får mere viden, har man også flere muligheder for at tage beslutninger og for at handle ansvarsfuldt. Jeg kan som sagt ikke give dig det endelige svar på, om dit barn skal vaccineres eller ej. Det er op til den enkelte familie at beslutte. Men du er meget velkommen til at bruge facebook gruppen til at dele dine tanker om emnet. Det er tit rigtig godt at høre andres betragtninger og blive inspireret den vej. ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 12

13 Jeg glæder mig til at vi ses eller lyttes ved igen i næste måned. Jeg har jo flere spændende nye emner i ærmet. Og derudover er du jo altid mere end velkommen til at byde ind og efterspørge hvilke emner du gerne vil høre mere om. Kærlig hilsen Anette Straadt Sundhedsplejerske Æblebørn ved Anette Straadt Opstrup, naturlig sundhedsplejerske Side 13