Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling"

Transkript

1 Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe Søgaard Andersen, Ulla Bang, Lars Borris, Nielsaage Tøffner Clausen, Marie Cortsen, Nikolaj Eldrup, Bjarne Fogh, Frank Gårskjær, Charlotte Thim Hansen, J. Michael Hasenkam, Troels Havelund, Steen Husted, Jørgen Ingerslev, Lene Hjerrild Iversen, Maja Jørgensen, Aage Knudsen, Dennis Mortensen, Jørgen Nepper-Rasmussen, Jørn Dalsgaard Nielsen, Karsten Nørgaard- Andersen, Morten Schnack Rasmussen, Torben V Schroeder, Birgitte Ziegler og Jan Aagaard Repræsenterende følgende selskaber: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Medicinsk Selskab Dansk Neurokirurgisk Selskab Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Radiologisk Selskab Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik Dansk Selskab for Intensiv Terapi Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Januar 2007

2 Forord Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase inviterede i foråret 2006 til etablering af en arbejdsgruppe, med det formål at formulere nationale retningslinier for håndtering af antitrombotisk behandling i forbindelse med invasive procedurer. De deltagende selskaber og arbejdsgruppens sammensætning fremgår af forsiden. Det har været arbejdsgruppens opgave at give retningslinier for, hvordan man opnår den lavest mulige incidens af letale og invaliderende hæmostaserelaterede komplikationer ved forskellige invasive procedurer på patienter i forskellige typer antitrombotisk behandling for forskellige former for tromboserisiko. Målet for arbejdsgruppen har været at udarbejde et bredt funderet konsensusdokument, der kan anvendes af alle læger, tandlæger og andre i sundhedssektoren, som foretager invasive procedurer på patienter i antitrombotisk behandling. Rapporten er derfor rigt forsynet med skemaer, der kan nedkopieres til kittellommeformat eller overføres til PDA. Hos patienter, som behandles med antitrombotiske midler på grund af tromboembolisk sygdom eller høj risiko herfor, opstår der ved invasive procedurer ofte et dilemma, idet fortsat behandling kan indebære høj risiko for blødning i forbindelse med indgrebet, mens ophør med behandlingen kan føre til høj risiko for tromboemboliske komplikationer. Dilemmaet kan illustreres således: Enhver invasiv procedure er i sagens natur ledsaget af en risiko for blødningskomplikationer. Ved større indgreb er der på grund af kraftig aktivering af det hæmostatiske system endvidere risiko for tromboemboliske komplikationer. For at forebygge tromboemboliske komplikationer kan man give 2

3 antitrombotiske midler, men brug af disse kan føre til høj risiko for blødning, hvis midlerne doseres, som det er praksis hos medicinske patienter. Patienter med hæmoragisk diatese, fx medfødt blødersygdom, har ringe risiko for trombotiske komplikationer ved kirurgi, men høj risiko for blødning. Blødningsrisikoen kan reduceres ved behandling med hæmostatiske midler, men herved stiger tromboserisikoen også. Patienter i antitrombotisk behandling kan betragtes som patienter med påført blødningstendens, men er samtidig patienter, som har øget trombosetendens. Blødningstendensen kan nedsættes ved at pausere den antitrombotiske behandling, men herved kan trombosetendensen stige faretruende. Patienter i antitrombotiske behandling udgør således en gruppe patienter, som a priori må forventes at have højere risiko end andre patienter for perioperative, hæmostaserelaterede komplikationer (blødningskomplikationer + tromboemboliske komplikationer). Rapporten indledes med en beskrivelse af baggrunden for rapporten efterfulgt af et afsnit om præoperativ vurdering af risikoen for perioperative hæmostaserelaterede komplikationer. Derpå følger en oversigt over antitrombotiske midler, der bruges ved behandling af trombosemboliske sygdomme og som tromboseprofylakse, samt en oversigt over midler, der kan anvendes som antidot eller til behandling af blødning. Afsnittet om vitamin K-antagonister er mere omfattende end de øvrige, da behandling med vitamin K-antagonister hyppigere end de øvrige antitrombotiske midler giver anledning perioperative behandlingsproblemer. I det følgende afsnit om generelle retningslinier for håndtering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer beskrives blandt andet principperne for anvendelse af heparin-bridging et behandlingsprincip, som de senere år har været meget omtalt og benyttet, men som også jævnligt medfører problemer på grund af uhensigtsmæssig dosering. Herpå følger procedurespecifikke vejledninger, som består af en kortfattet gennemgang af litteraturen på inden for de beskrevne områder efterfulgt af retningslinier i skematisk form. Det er planen, at der de kommende år skal udarbejdes flere procedurespecifikke vejledninger. Rapporten afsluttes med en oversigt over evidensniveauer for udsagn vedrørende vitamin K-antagonister, hepariner og trombocythæmmere. Rapporten gøres tilgængelig på Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase s hjemmeside hvortil de øvrige selskaber opretter link. Der er planlagt revision af retningslinierne om et år. På vegne af DSTH skal de deltagende selskaber og deres repræsentanter takkes for et værdifuldt stykke arbejde, som vi alle håber vil være til nytte såvel for de behandlende instanser som i sidste ende for patienter i antitrombotisk behandling. Jørn Dalsgaard Nielsen Formand for arbejdsgruppen 3

4 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrund 5 2. Præoperativ vurdering Tromboserisiko Blødningsrisiko Prognose efter tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer Generelle retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved invasive 13 procedurer 3.1. Pausering og neutralisering af antitrombotiske midler inden invasive procedurer 3.2. Heparin-bridging, hvornår og hvordan 3.3. Tidspunkt for genoptagelse af pauseret antitrombotisk behandling 3.4. Dosering af antitrombotiske midler 1. og 2. postoperative dag 4. Antitrombotiske midler Vitamin K-antagonister 4.2. Ufraktioneret heparin 4.3. Lavmolekylære hepariner 4.4. Pentasacharider 4.5. Antitrombin 4.6. Rekombinant aktiveret protein C 4.7. Syntetiske trombinhæmmere 4.8. Cyklooxygenasehæmmere 4.9. Fosfodiesterasehæmmere Thienopyridiner Syntetiske prostacykliner Glykoprotein IIb-IIIa hæmmere Fibrinolytika 5. Skemaer med resumé af retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved elektive invasive procedurer 5.2. ved akut kirurgi 6. Procedurespecifikke vejledninger Neuraksial blokade 6.2. Elektiv bronkoskopi og transbronkial biopsi 6.3. Gastrointestinal endoskopi med og uden biopsi 6.4. Knoglemarvsbiopsi 7. Litteratur 43 4

5 1. Baggrund Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling (PRAB) er et multifacetteret medicinsk problem, hvis løsning kræver nært samarbejde mellem læger fra flere specialer. Selv om PRAB finder sted stort set dagligt i alle sygehuse, findes der ingen litteratur, der detaljeret dækker hele dette emne. Der er mange gode grunde til nu at udarbejde en rapport med klare retningslinier for PRAB: 1. Regler for PRAB for patienter i behandling med VKA er ofte afledt af traditioner snarere end medicinsk evidens. Regler, som er baseret på erfaringer indhentet inden indførelse af INR, kan i nogle tilfælde lempes, da INR giver et sikrere mål for AK-behandlingens effekt end tidligere tiders protrombintidsbestemmelser. 2. Traditioner inden for PRAB kan være regionale eller specialebestemte. Eksisterende danske retningslinier bør gennemgås og revideres, så de er i overensstemmelse med internationale rekommandationer, hvor sådanne findes. 3. Patienter udsættes jævnligt for unødig risiko for tromboemboliske komplikationer under pause med antitrombotisk behandling ved indgreb, hvor der kun er ubetydelig blødningsrisiko. 4. Kendskabet til anvendelse af topiske midler til forebyggelse og behandling af blødning i forbindelse med indgreb på patienter i antitrombotisk behandling bør øges. 5. Den teknologiske udvikling inden for produktion af hjerteklapproteser har betydet, at disse patienter ikke har samme høje risiko for klaptrombose og embolier som tidligere. Patienterne bør derfor have individuel risikovurdering. 6. Epidemiologiske undersøgelser af patienter med atrieflimren har vist, at nogle af disse patienter kan have højere risiko for systemiske embolier end patienter med mekaniske hjerteklapper. Patienter med atrieflimren bør derfor ikke generelt anses for lavrisikopatienter, men have individuel risikovurdering. 7. Tilsvarende har epidemiologiske undersøgelser af patienter med venøs tromboembolisk sygdom vist, at risikoen for progression eller recidiv kan variere betydeligt afhængig af sygdommens årsag, varighed og tilstedeværelse af risikofaktorer. 8. Der bør gives retningslinier for brug af overlappende behandling med lavmolekylært heparin ved PRAB. Behandlingen er indiceret hos patienter med særlig høj risiko for tromboemboliske komplikationer under pause med antitrombotisk behandling, men der savnes dokumentation for behandlingens effekt og sikkerhed ved mere moderat tromboserisiko. 9. Forskellige nye antitrombotiske midler kan medføre blødningsrisiko, som ikke afsløres ved almindelig hæmostasescreening, hvorfor blødningsrisikoen undervurderes. 10. Klarere retningslinier for PRAB vil betyde, at patienterne oftere får samme besked vedrørende PRAB fra kirurger, medicinere og anæstesiologer. 5

6 2. Præoperativ risikovurdering 2.1 Vurdering af risiko for tromboemboliske komplikationer De almindeligste indikationer for kronisk antitrombotisk behandling er aterotrombotiske sygdomme, atrieflimren/flagren (AF), hjerteklapproteser og venøs tromboembolisk sygdom. I det følgende gives en oversigt over risikoen for tromboemboliske komplikationer ved disse tilstande under og uden for antitrombotisk behandling. Aterotrombotiske sygdomme De aterotrombotiske sygdomme omfatter følgende hovedgrupper: Cerebral tromboemboli (transitorisk cerebral iskæmi og tromboembolisk apopleksi) Kardiel tromboemboli (ustabil angina pectoris, non-st-elevations myokardieinfarkt og STelevations myokardieinfarkt) Perifer tromboemboli (underekstremitetsiskæmi) Som antitrombotisk profylakse ved disse sygdomme anvendes typisk acetylsalicylsyre eller clopidogrel (Plavix ). I Antithrombotic Trialists metaanalyse omfattende patienter, fandt man en incidens af vaskulære attakker (vaskulær død, non-letalt myokardieinfarkt og non-letalt cerebralt infart) på 10,7% hos patienter i trombocythæmmende behandling mod 13,2% blandt placebobehandlede patienter svarende til en reduktion i odds ratio på 22% ± 2 (SE) (figur 1) (1). Figur 1. Risikoreduktionen var til stede i alle patientgrupper, men mindre blandt patienter med akut stroke (8,2% versus 9,1%) end i de øvrige patientgrupper. 6

7 Atrieflimren/atrieflagren Patienter med AF har en øget risiko for systemiske emboliske komplikationer, oftest i form af cerebrale embolier. Embolirisikoen ved AF er bl.a. beskrevet i de fælles amerikanske og europæiske guidelines for behandling af patienter med AF (2). Følgende faktorer øger embolirisikoen: Tidligere TCI eller iskæmisk apopleksi Hypertension Høj alder Diabetes mellitus Desuden har ekkokardiografiske forandringer betydning for prognosen (tabel 1) I. Atrial Fibrillation Investigators (xx) II. SPAF Investigators (XX) Apopleksi Risikofaktorer % per år <65 år, ingen andre risikofaktorer 1, år, ingen andre risikofaktorer 4,3 >75 år, ingen andre risikofaktorer 3,5 <65 år + 1 risikofaktor 4,9 Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) A. Anomali i venstre atrium ved TEE B. Kompleks aortaplaque ved TEE Apopleksi % per år år + 1 anden risikofaktor 5,7 Både A og B 20,5 >75 år + 1 anden risikofaktor 8,1 Hverken A eller B 1,3 Tabel 1. Incidens af iskæmisk apopleksi hos patienter med atrieflimren. I: Betydning af alder og forekomst af supplerende risikofaktorer (Tidligere TCI eller iskæmisk apopleksi, hypertension, diabetes mellitus). II: Betydning af forekomst af ekkokardiografiske forandringer. Til patienter med lav embolirisiko (<2% per år) anbefales ASA som tromboseprofylakse. Til patienter med højere embolirisiko anbefales VKA med INR-niveau på 2,0-3,0. Meta-analyser har vist, at ASA giver en relativ risikoreduktion på 17%, mens behandling med VKA medfører en relativ risikoreduktion på 61% (2). 7,9 12,0 Hjerteklapproteser Trombotiske komplikationer ved hjerteklapproteser omfatter dels systemiske embolier, oftest cerebrale, og dels klaptromboser, som kan medføre akut indsættende hjerteinsufficiens og pludselig død. Mekaniske hjerteklapproteser Hyppigheden af trombotiske komplikationer afhænger af klappens position og type (3;3). Embolirisikoen er over dobbelt så høj hos patienter med mitralklapprotese som hos patienter med aortaklapprotese. Den teknologiske udvikling inden for produktionen af hjerteklapproteser har medført en væsentlig reduktion af embolirisikoen. Embolirisikoen er over dobbelt så høj hos patienter med ældre mekaniske klapproteser af typen Starr-Edwards kugleprotese som hos patienter med nyere mekaniske klapproteser med dobbelt vippeskive (fx St. Jude Medical og Carbomedics). Patienter med mekaniske klapproteser af typen enkelt vippeskive (fx Björk-Shiley, Omnicarbon og Medtronic Hall) udgør en intermediær risikogruppe (Tabel 2). Langt de fleste mekaniske hjerteklapper, der implanteres i Danmark, er af den to-fligede type. 7

8 Figur 2. Klap med enkelt vippeskive (Medtronic Hall) Figur 3. Klap med dobbelt vippeskive (St. Jude Medical) Klap- Tromboembolitilfælde under AK-behandling Klaptrombose position Klaptype Letal Ikke letal VKA Ingen VKA Kugleventil 0,61 2,75 0,03 1,32 Aorta Enkelt vippeskive 0,65 1,64 0,33 3,14 Dobbelt vippeskive 0,00 0,70 0,00 1,64 Kugleventil 1,11 7,59 0,55 - Mitral Enkelt vippeskive 0,80 3,69 0,70 5,74 Dobbelt vippeskive 0,00 3,60 0,00 1,64 Tabel 2. Incidens af tromboemboliske komplikationer per 100 patient-år. (Ref. (3)). I en retrospektiv dansk undersøgelse af 694 voksne patienter, der fik foretaget aortaklapudskiftning med St Jude-klappen i årene var kun 12% af dødsfaldene (0,6%/patientår) relateret til klappen (4). Incidensen af embolier var 1,18%/patientår, mens klaptrombose sås hos 2 patienter, der var ude af AK-behandling (0,04%/patientår). Antikoagulationsrelateret blødning forekom hos 2,24%/patientår.. Biologiske hjerteklapproteser Embolirisikoen efter indsættelse af en biologisk hjerteklapprotese er ca 5% de første 3 måneder efter operationen, højest ved mitralklapproteser (5). I denne periode anbefales behandling med VKA. Tre måneder efter operationen erstattes VKA med ASA, med mindre patienten har atrieflimren eller andre indikationer for fortsat AK-behandling. De seneste år har flere hjertekirurger foreslået helt at undlade VKA-behandling, da risikoen for blødningskomplikationer som følge af behandlingen af nogle anses for større end risikoen for tromboemboliske komplikationer uden VKAbehandling. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) Denne lidelse opstår hyppigt p.g.a. underliggende øget tendens til trombedannelse (protein S mangel, protein C mangel, faktor V Leiden mutation, lupus antistoffer m.m.). Der er dog også en velkendt øget risiko for dyb venøs thrombedannelse ved lange rejser i bus/fly samt ved længere sengeleje. Den alvorligste komplikation til DVT er lungeemboli, der kan være fatal. Behandlingsvarigheden har betydning for risikoen for progression/recidiv af VTE ved behandlingsophør. Den absolutte risiko for progression/recidiv er 8 % højere ved indstilling af behandlingen 8

9 efter 4-6 uger sammenlignet med 3-12 måneder efter behandlingsstart (6;7). Ikke-akutte indgreb, som kræver behandlingspause, bør derfor ikke udføres de første måneder efter opståen af VTE. Fælles for alle disse tilstande, som typisk behandles med VKA, er, at reduktion eller ophør med VKA-behandlingen øger risikoen for tromboemboliske komplikationer. Man har endog vist, at reduktion i den antikoagulerende behandling til INR < 1,8 medfører samme tromboserisiko, som hvis patienten var ude af AK-behandling (5;8). Læger, der skal udføre operation eller anden intervention, skal derfor nøje overveje, hvor stor risikoen for blødning i forbindelse med indgrebet er i forhold til risikoen for tromboembolisk komplikation som følge af patientens underliggende sygdom/risiko. 2.2 Vurdering af risiko for blødningskomplikationer Den patientrelaterede risiko for blødningskomplikationer vurderes bedst ved indhentning af blødningsanamnese og objektiv undersøgelse af patienten. Anamnese og objektiv undersøgelse kan ikke erstattes af screening for blødningstendens ved hjælp af koagulationsanalyser.talrige undersøgelser har vist, at udbyttet ved præoperativ screening for blødningstendens ved bestemmelse af trombocyttal, APTT og INR er yderst ringe (9). Kun få procent af patienterne har abnorme analyseresultater, og afvigelserne fra referenceintervallet er oftest så ringe, at der ikke kan påvises korrelation mellem afvigelserne og hyppigheden af blødningskomplikationer. Man kan indvende, at en screening, som kun omfatter trombocyttal, APTT og INR, er insufficient, da den fx. ikke vil kunne påvise blødningstendens, som skyldes nedsat trombocytfunktion. Indtil ca 1990 blev bestemmelse af kapillærblødningstiden anset for en vigtig analyse ved præoperativ screening for blødningstendens. Forlænget kapillærblødningstid var årsag til utallige præoperative trombocyttransfusioner, indtil man i løbet af 1990erne indså, at effekten af disse transfusioner ikke kunne dokumenteres videnskabeligt (10). Den manglende korrelation mellem kapillærblødningstid og perioperativ blødning har uberettiget ført til, at man i mange laboratorier er ophørt med at bestemme kapillærblødningstid. Analysen er stadig velegnet til at påvise trombocytdysfunktion. Det anbefales, at screening med koagulationsanalyser kun foretages på patienter, hvor der anamnestisk eller objektivt findes mistanke om blødningstendens. Blødningsanamnese Familiær blødningstendens? Spontane muskel- eller ledblødninger? Abnorm tendens til blå mærker? Langvarig blødning fra sår? Næseblod >10 minutter trods kompression? Menoragi førende til blodmangel? Langvarig blødning efter tandekstraktion? Langvarig blødning efter fødsel? Påfaldende blødning efter kirurgi? Forekomst af transfusionskrævende blødning? Kendt lever- eller nyresygdom? Blødning fra mave-tarmkanal? Hæmaturi? 9

10 Pågående behandling med antitrombotiske midler? Objektiv undersøgelse Petekkier? Purpura? Tegn på muskel- eller ledblødning? Anæmi eller andre tegn på blødning? Hepatosplenomegali? Hvis blødningsanamnese eller objektiv undersøgelse giver mistanke om øget blødningstendens, søges denne karakteriseret ved analyser til screening for hæmostaseforstyrrelser. Hæmostasescreening omfatter typisk bestemmelse af nogle eller alle af følgende analyser: trombocyttal, aktiveret partiel tromboplastintid (APTT), INR, fibrinogen og D-dimer. Tolkning af hæmostasescreening Svære forstyrrelser med påvirkning af samtlige parametre skyldes sædvanligvis enten fejl, fortynding eller forbrug. Resultatet kan være en fejl på grund af koageldannelse i blodprøveglasset. Fortynding ses hos multitransfunderede og efter ekstrakorporal cirkulation. Ukompenseret højt forbrug af hæmostasekomponenter ses ved dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), herunder svær sepsis. Ved DIC vil der typisk være væsentlig forhøjelse af D-dimér og tegn på multiorgansvigt. Isoleret forlængelse af APTT kan skyldes heparinbehandling, men kan også skyldes mangel på eller antistofdannelse mod én eller flere af koagulationsfaktorerne i det interne koagulationssystem. Antistofdannelse ses sjældent, men kan være årsag til meget vanskeligt traktable blødninger. Ses fortrinsvis ved autoimmun sygdom, cancer og graviditet. Ved mistanke om koagulationsantistoffer udføres inhibitortest. Hvis APTT er mere end 1,5 gange forlænget, bør der gives relevant substitutionsbehandling forud for elektiv kirurgi. Det skal bemærkes, at lavmolekylære hepariner og pentasaccharider kun medfører beskeden forlængelse af APTT. Ved behandling med høje doser af disse farmaka kan plasma-antifaktor Xa aktiviteten anvendes til kvantitering af blødningsrisikoen. Forhøjet INR og APTT ses under behandling med vitamin K-antagonister. Det samme ses ved leverdysfunktion, hvor der endvidere kan være nedsat antitrombin og eventuelt trombocytopeni.. Nedsat fibrinogen og forhøjet D-dimér er tegn på høj fibrinolyseaktivitet, som kan skyldes fibrinolysebehandling, større traume eller kirurgi inden for de seneste timer, placentaløsning eller en plasminogenaktivatorproducerende tumor. Isoleret trombocytopeni kan have talrige årsager. I den akutte fase er det vigtigt at få afklaret, om penien er induceret af heparin eller anden medicin, som da straks bør seponeres, samt om penien skyldes øget trombocytaggregation (ses ved DIC og trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP)), hvor trombocyttransfusion helst skal undgås. Ovenfor er nævnt de almindeligste årsager til hæmostaseforstyrrelser. Til de sjældne årsager hører de medfødte koagulopatier. Her er patienterne i langt de fleste tilfælde er bekendt med diagnosen og tilknyttet et af de danske hæmofilicentre (Rigshospitalet eller Skejby Sygehus). Andre sjældne årsager til blødningstendens kan findes i speciallitteraturen, herunder fx oplysninger om patienter med: Øget blødningstendens trods normal hæmostasescreening Trombocytopatier (Glanzmann, Bernard-Soulier, mv) giver hud- og slimhindeblødninger i form af petekkier og ekkymoser. Vi har ingen gode rutineanalyser til påvisning af trombocytdysfunktion ved normalt trombocyttal. Kapillærblødningstiden vil typisk være forlænget, men analysen indgår sjældent i 10

11 screeningsprogrammer, da den er tidsrøvende for laboratoriet, og da den i de fleste tilfælde ikke har nogen terapeutisk værdi. Hvis der er normalt trombocyttal, og de kliniske symptomer tyder på trombocytopati, kan forlænget kapillærblødningstid dog bruges til akut at underbygge mistanken om trombocytopati, indtil man med mere specifikke undersøgelser senere kan fastslå arten af trombocytopati. Ved lette tilfælde af von Willebrand s sygdom er hæmostasescreeningen normal, men kapillærblødningstiden vil være forlænget. I middelsvære og svære tilfælde er APTT forlænget på grund af nedsat faktor VIII. Vaskulære sygdomme som angiodysplasi og hereditær teleangiektasi kan være ledsaget af blødningstendens. Diagnosen stilles ved objektiv undersøgelse og billediagnostiske metoder. Ekstravaskulære sygdomme som Marfan s syndrom, skørbug og primær amyloidose kan forårsage blødningstendens på grund af mangelfuld ekstravaskulær aktivering af hæmostasesystemet eller inaktivering af koagulationsfaktorer. Faktor XIII-mangel afsløres ikke ved hæmostasescreeningen, men er ekstremt sjælden (1 per 3 mio). Man kan screene for faktor XIII-mangel ved at undersøge om koaguleret blod fra patienten er opløseligt i 5M urinstof. Forslag til diagnoser efter simpel hæmostasescreening Tr.tal Fgn APTT INR DIAGNOSEFORSLAG N N N Trombocytopeni (fx ITP, TTP) N - N Trombocytopeni+hyperfibrinolyse (fx placentaløsning, M2-leukæmi) N - Dissemineret intravaskulær koagulation N N - N Hyperfibrinolyse, lavt fibrinogen eller dysfibrinogenæmi N N N Heparinbehandling. Mangel på/antistof mod FXII, XI, IX, VIII, V. Von Willebrands (vw) sygdom. Lupusinhibitor N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FX, II. Lupusinhibitor N N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FVII N N N N "Kirurgisk blødning". Trombocytopati. FXIII-mangel. Mild vw. C-vitaminmangel. Angiodysplasi. Visse bindevævssygdomme Tr.tal: N = normal Trombocyttal. = nedsat Fgn: Fibrinogen. = øget APTT: Aktiveret partiel tromboplastintid. INR: Inter- Tabel 3. Kommentarer til skemaet Ved dissemineret intravaskulær koagulation vil INR typisk være forlænget, men kan dog være normal. Ved oral AK-behandling vil APTT sædvanligvis være forlænget, men nogle APTT-reagenser er lidet følsomme for de acarboxyfaktorer, som dannes ved behandling med vitamin K-antagonister. Lupusinhibitor medfører ofte forlænget APTT og kun sjældent forhøjet INR. Mild von Willebrand s sygdom giver forlænget kapillærblødningstid, men APTT er normal, da FVIII kun er let nedsat. Ved sværere tilfælde med lav FVIII er APTT forlænget. Den procedurerelaterede risiko for blødningskomplikationer afhænger af interventionens art. Høj blødningsrisiko må forudses ved akutte operationer, operation i rigt vaskulariserede områder, (re)operation i områder med talrige adhærencer og operation i hypotermi. 11

12 Blødningsrisiko ved VKA-behandling fra en kirurgs synspunkt Som kirurg er det vigtigt at kunne bedømme risiko for blødning ud fra patientens aktuelle INRværdi. Så længe INR er < 3, er patientens størkningsevne til en vis grad bevaret det tager blot længere tid før størkningsprocessen sætter i gang. Ovennævnte har den praktiske betydning, at kirurgen blot skal komprimere længere, når han/hun opererer en patient i VKA-behandling. Når først der er indtrådt hæmostase, synes de dannede koagler at være af lige så god kvalitet som hos normale. Disse tommelfingerregler gælder kun for INR-værdier under ca. 3,0. Har man som kirurg mulighed for at anlægge kompression og verificere hæmostase, før såret lukkes, skal man således ikke ukritisk seponere eller pausere VKA-behandlingen, da blødningsrisikoen er lille ved fortsat behandling med INR i terapeutisk niveau evt. justeret ned til laveste terapeutiske grænse. Et hollandsk studie af Torn et al. har vist, at for akut opererede patienter med INR-værdi < 3,0 er blødningsrisikoen ikke større end hos normale (11). Det er også vigtigt at understrege, at blødning som oftest kan behandles, mens muligheden for ukompliceret udgang efter tromboemboli er betydeligt mindre. 2.3 Prognose ved postoperative tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer Prognosen ved hæmostaserelaterede postoperative komplikationer afhænger væsentligt af komplikationens art. Alvorligst er arterielle TE komplikationer, hvor risikoen for død eller varig invaliditet er omkring seks gange højere end ved venøse TE komplikationer (3). Større blødningskomplikationer kan kræve reoperation og forlænge det postoperative forløb, men fører sjældnere til død og varig invaliditet end TE komplikationer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arteriel TE Venøs TE Blødning (major) Letal Varig invaliditet Ingen varige følger Figur 4. Skøn over hyppighed af invaliditet og død ved tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer (modificeret efter Kearon & Hirsh (12)). 12

13 3. Generelle retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer 3.1 Pausering og neutralisering af antitrombotiske midler inden invasive procedurer Ved indgreb på patienter i antitrombotisk behandling er det ofte nødvendigt at nedregulere behandlingsintensiteten perioperativt for at undgå blødningskomplikationer i forbindelse med indgrebet. Typisk sker nedreguleringen ved pause med det antitrombotiske middel, hvor pausens varighed afhænger af lægemidlets eliminationshastighed, og hvor kraftigt det virker på koageldannelsen. Hvis eliminationstiden er meget lang, kan patienten risikere at udvikle en tromboembolisk komplikationen under behandlingspausen, idet der da vil være flere dage, hvor behandlingseffekten er for kraftig til at indgrebet kan foretages, men på den anden side for svag til effektivt at forhindre trombedannelse. Problemet kan løses ved at give et hurtigt eliminerbart antitrombotisk middel i behandlingspausen. Typisk gives (lavmolekylært) heparin og behandlingsprincippet kaldes heparin-bridging eller heparinoverlapning (12-16). Desuden kan pausen forkortes ved indgift af antidot, hvis sådan findes. Fx kan man fremskynde ophævelse af effekten af Marcoumar ved at give K-vitamin. 3.2 Heparin-bridging, hvornår og hvordan Heparinoverlapning anvendes som ovenfor nævnt i situationer, hvor det inden et indgreb er nødvendigt at holde så lang pause med patientens sædvanlige antitrombotiske behandling, at der skønnes at være en væsentlig risiko for udvikling af tromboemboliske komplikationer i behandlingspausen. Ved stillingtagen til brug af heparinoverlapning bør man således ikke alene se på behandlingspausens varighed, men også på patientens tromboserisiko i behandlingspausen. Hvis tromboserisikoen skønnes lav, skal der ikke gives heparinoverlapning. Årsagen hertil er, at man bør modregne risikoen ved heparinoverlapning, idet det har vist sig, at heparinoverlapning i en del tilfælde medfører blødningskomplikationer, ofte på grund af usikkerhed omkring dosisstørrelse og tidspunkt for injektionerne. Heparinoverlapning bruges først og fremmest i forbindelse med længerevarende præoperativ pause med vitamin K-antagonister (VKA)., Ved indgreb, hvor der kræves INR <1,5, må langvarig præoperativ pause med VKA må forudses, specielt hos patienter i Marcoumarbehandling, men også hos patienter, der får lav dosis af Marevan (<2,5 mg dgl.), idet den lave dosis er udtryk for langsom elimination af Marevan (12;17). Følgende dosering anbefales ved heparinoverlapning (3;15;18-23): Heparinoverlapning indledes med terapeutisk dosis af LMH et døgn efter ophør med patientens sædvanlige antitrombotiske behandling. Hos patienter med venøs tromboembolisk sygdom gives terapeutisk dosis af LMH som 1 daglig subkutan injektion (dalteparin 200 IE/kg x 1 dgl., enoxaparin 1,5 mg/kg x 1 dgl., tinzaparin 175 IE/kg x 1 dgl.). Hos patienter med hjerteklapsygdom eller arteriel tromboemboli gives LMH som 2 daglige injektioner (dalteparin 100 IE/kg x 2 dgl., enoxaparin 1 mg/kg x 2 dgl.) Sidste terapeutiske dosis af LMH gives 24 timer inden indgrebet. I operationsdøgnet gives høj profylaksedosis af LMH 6-12 timer efter indgrebet, hvis der ikke er væsentlig blødning (dalteparin IE, enoxaparin 40 mg, tinzaparin IE). Tolv timer senere gives igen høj profylaksedosis, som kan gentages efter yderligere 12 timer forudsat, at der ikke er væsentlig blødning. 13

14 2-3 dage efter operationen øges dosis af LMH til terapeutisk dosering, som gives, indtil patientens sædvanlige antitrombotiske behandling er aktiv. Vær opmærksom på, at LMH bør gives i reduceret dosis til patienter med nyreinsufficiens (kreatininclearance <30 ml/min.), og patienter med legemsvægt <50 kg bør i stedet for høj profylaksedosis have lav profylaksedosis (dalteparin IE, enoxaparin 20 mg, tinzaparin IE). 3.3 Tidspunkt for genoptagelse af pauseret antitrombotisk behandling Behandling med VKA kan genoptages om aftenen i operationsdøgnet med samme dosis, som patienten fik inden operationen. Behandlingen kan da forventes at være i terapeutisk niveau 4-6 dage senere. INR kontrolleres initialt med et interval på 1-3 dage afhængig af patientens tilstand og ændringerne i INR. Behandling med trombocythæmmere genoptages, når hæmostase efter indgrebet synes sikret, typisk dagen efter indgrebet. 3.4 Dosering af antitrombotiske midler fra operationsdøgnet til 2. postoperative dag Dosering af antitrombotiske midler er særlig kritisk fra operationsdøgnet til 2. postoperative dag, idet det er i denne periode de fleste blødningskomplikationer forekommer (11). Det er derfor specielt vigtigt i denne periode, at holde øje med dosis og administrationstidspunkter for ordinerede antitrombotiske midler, ligesom det er vigtigt at sikre tilstrækkelige intervaller mellem indgift af antitrombotiske midler og anlæggelse/fjernelse af epiduralkateter. 14

15 4. Antitrombotiske midler Nedenstående tabel viser en oversigt over antitrombotiske midler inddelt efter angrebspunkt i det hæmostatiske system. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af de enkelte midler med fokus på: Blødningsrisiko ved anvendelse af midlerne i forbindelse med invasive procedurer Naturlig elimination og mulighed for fremskyndet neutralisering af effekten Rekommandationer for håndtering af behandlingen ved elektive og akutte procedurer Antitrombotiske midler Præparater (ATC-kode) Firmanavne Antikoagulantia Vitamin K-antagonister Warfarin (B01AA03) Marevan Phenprocoumon (B01AA04) Marcoumar Ufraktioneret heparin Heparin (B01AB) Heparin Leo Heparin SAD Lavmolekylære hepariner Dalteparin (B01AB04) Fragmin Enoxaparin (B01AB05) Klexane Tinzaparin (B01AB10) Innohep Pentasaccharider Fondaparinux (B01AX05) Arixtra Antitrombin Antitrombin (B01AB02) Antitrombin III Baxter Atenativ Rekombinant aktiveret protein C Drotrecogin alfa, aktiveret (B01AD10) Xigris Syntetiske trombinhæmmere Bivalirudin (B01AE06) Angiox Argatroban (B01AE03) Novastan Trombocythæmmende midler Cyklooxygenasehæmmere Acetylsalicylsyre (B01AC06) Hjerdyl Hjertemagnyl Magnyl Fosfodiesterasehæmmere Dipyridamol (B01AC07) Persantin Dipyridamol + ASA (B01AC30) Asasantin Thienopyridiner Clopidogrel (B01AC4) Plavix Syntetiske prostacykliner Epoprostenol (B01AC09) Flolan Iloprost (B01AC11) Ilomedin Glykoprotein IIb-IIIa hæmmere Abciximab (B01AC13) ReoPro Eptifibatid (B01AC16) Integrilin Tirofiban (B01AC17) Aggrastat Fibrinolytika Indirekte plasminogenaktivatorer Streptokinase (B01AD01) Streptase Direkte plasminogenaktivatorer Alteplase (B01AD02) Actilyse Reteplase (B01AD07) Rapilysin Tenecteplase (B01AD11) Metalyse 15

16 Vitamin K-antagonister Warfarin (B01AA03) Marevan Phenprocoumon (B01AA04) Marcoumar Beskrivelse VKA hæmmer organismens regeneration af vitamin K i vitamin K- cyklus og hæmmer dermed syntesen af koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X samt de antikoagulante faktorer protein C og protein S. Under behandling med vitamin K-antagonister falder koncentrationen af de nævnte faktorer i løbet af dage-uger gradvis til samme niveau, men faktorerne falder med forskellig hastighed (halveringstider: FVII og protein C ca 6 timer, FIX, FX og protein S ca 1½ døgn og protrombin ca 3 døgn). Indledning af behandling med vitamin K-antagonister kan være ledsaget af øget tromboserisiko på grund af det hurtige fald i protein C. Dette vil være tilfældet hos patienter med forud bestående protein C-mangel og hos patienter med aktiv tromboembolisk sygdom. Hos disse patienter skal der derfor altid gives lavmolekylært eller ufraktioneret heparin, indtil der er opnået passende fald i koncentrationen af samtlige vitamin K-afhængige faktorer. I praksis håndterer man dette ved at give heparin i mindst 5 døgn, og mindst indtil behandlingen med VKA har været i terapeutisk niveau i 2 døgn. Dosering Behandling indledes med forventet vedligeholdelsesdosis, hvorefter dosis reguleres efter effekten på INR Gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis er for Marevan 5 mg dgl og for Marcoumar 3 mg dgl. Der er store interindividuelle forskelle på vedligeholdelsesdosis, Marevan: 0,5-20 mg dgl., Marcoumar: 0,2-10 mg dgl. Ved genoptagelse af behandling efter pause indledes behandling med patientens tidligere anvendte dosis, og INR kontrolleres efter 5-7 dage. Monitorering Der anvendes den standardiserede protrombintidsratio: INR. Ved de fleste indikationer stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Ved høj tromboserisiko, fx mekanisk mitralklap, stiles efter højere niveau: 2,5-3,5. Blødningsrisiko Afhængig af INR. Ved INR <1,5 kan der ikke påvises behandlingsrelateret blødningstendens. Indgreb med ringe til moderat blødningsrisiko kan foretages ved INR på 1,5-3,0. Blødningsrisikoen stiger eksponentielt ved INR-værdier >4,0. Se i øvrigt næste side. Elimination Plasmahalveringstiden afhænger af leverfunktionen og er for Marevan 1-3 døgn og for Marcoumar 4-8 døgn, kortest hos patienter, der får høj vedligeholdelsesdosis. Antidot Ved indgift af vitamin K 1 (phytomenadion) genoptager organismen produktionen af de vitamin K-afhængige faktorer, selv under fortsat behandling med VKA. Effekten af phytomenadion indsætter langsomt: begyndende effekt efter ca 6 timer og maks. effekt efter 36 timer. Normalt vil 2-4 mg være tilstrækkeligt til, at man inden for et døgn kan opnå fald i INR fra terapeutisk niveau til <1,5. Højere doser af vitamin K (5-10 mg) kan være indiceret hos patienter med meget høj INR. Til hurtig ophævelse af den antikoagulerende virkning af vitamin K- antagonister anvendes frisk-frosset plasma ml/kg, som kan gentages ved utilstrækkeligt fald i INR. Ved risiko for overloading kan man i stedet anvende rekombinant faktor VIIa (NovoSeven ) µg/kg. 16

17 Risiko for blødningskomplikationer under behandling med vitamin K-antagonister (VKA) De seneste års undersøgelser tyder på, at risikoen for blødning ved indgreb på patienter i behandling med VKA ikke er så høj, som tidligere antaget. Årsagen hertil er, at indførelse af INR til monitorering af behandlingen, har betydet, at man har fået et sikrere mål for blødningsrisikoen, og at man for patienter med hjerteklapproteser og patienter med lupusantikoagulans har nedreguleret det rekommanderede terapeutiske INR-niveau. Virkningen af VKA på blodets koagulation kan undersøges ved bestemmelse af protrombintiden (PT). Analysen udføres ved at måle, hvor mange sekunder citratplasma er om at koagulere efter tilsætning af vævstromboplastin og kalciumklorid. PT har været benyttes på forskellige måder til kontrol af AK-behandling. I Skandinavien har man benyttet en modifikation af PT metoden beskrevet af Owren i 1951 (24;24), hvor PT blev bestemt efter tilsætning af overskud af faktor V og fibrinogen og efterfølgende omregnet til den relative koncentration af de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer II, VII og X. I resten af verden har man brugt protrombintidsratio, hvorved man forstår: PT-ratio = PT(patient) / PT(normal) I løbet af 1970 erne blev det klart, at PT-ratio i betydelig grad afhang af, hvilket fabrikat af vævstromboplastin, der blev brugt ved analysen. I USA, hvor man næsten udelukkende brugte kaninhjernetromboplastin, skulle patienterne for at opnå en given PT-ratio have cirka dobbelt så høj dosis warfarin som patienter i Europa, hvor man anvendte humant hjernetromboplastin (25). I USA så man derfor langt flere blødningskomplikationer end i Europa. I 1980 erne indførtes en metode til karakterisering af vævstromboplastiners sensitivitet for VKA-induceret koagulationshæmning (ISI: International Sensitivitets Indeks). Ved hjælp af sensitivitetsindekset kunne man korrigere PT-ratio for forskelle i tromboplastinreagensernes følsomhed. Tromboplastinreagenser fremstillet af kaninhjerne har typisk en ISI-værdi omkring 2,0, mens tromboplastiner fremstillet af humant hjernevæv har ISI-værdier omkring 1,0. Den korrigerede PT-ratio blev benævnt International Normaliseret Ratio (INR) og defineret således: INR = (PT(patient) / PT(normal)) ISI INR er siden gradvis blevet indført til kontrol af AK-behandling verden over, men først inden for det seneste årti har analysen for alvor udkonkurreret andre versioner af PT til brug ved behandlingskontrol. Selv om AK-behandling har eksisteret i over 60 år, har vi altså først inden for de sidste år haft ordentlig mulighed for at vurdere blødningsrisikoen ved forskellige behandlingsintensiteter. I et case-control-studie af Hylek et al. blev INR-niveau hos 121 patienter, der fik intrakraniel blødning under warfarinbehandling, sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter i AK-behandling uden intrakraniel blødning (26). INR op til 4,0 var ikke forbundet med øget risiko for intracerebral blødning (odds ratio: 1,2. 95% konfidensinterval: 0,6-2,1) eller subdural blødning (odds ratio: 1,0. 95% konfidensinterval: 0,4-2,3). Ved INR >4,0 var risikoen derimod klart øget: intracerebral blødning (odds ratio: 3,6. 95% konfidensinterval: 1,7-7,5), subdural blødning (odds ratio: 7,4. 95% konfidensinterval: 2,9-18,9). I en anden amerikansk retrospektiv kohorteundersøgelse omfattende 928 patienter med 1332 blødningskomplikationer i løbet af 1950 patientår fandtes tilsvarende øget blødningsrisiko ved PT-ratio >2,0 (svarende til INR >4,0): odds ratio 3,0. 95% konfidensinterval: 1,9-4,7, men ingen øget blødningsrisiko ved PT-ratio svarende til INR <4,0: odds ratio 1,3. 95% konfidensinterval: 0,8-2,1 (27;27). I den prospektive italienske kohorteundersøgelse ISCOAT, omfattende 2745 patienter i AKbehandling, blev der registreret 153 blødningskomplikationer: 5 letale (0,25 per 100 patientår), 23 major (1,1 per 100 patientår) og 125 minor (6,2 per 100 patientår) (28). Opgjort efter INR-niveau fandtes følgende hyppigheder af blødningskomplikationer per 100 patientår: INR <2,0: 7,7. INR 17

18 2,0-2,9: 4,8. INR 3,0-4,4: 9,5. INR 4,5-6,9: 40,5. INR 7,0: 200. Undersøgelsen viser således, at AK-behandling kan medføre betydelig øget blødningsrisiko, men først ved INR 4,5. Cannegieter et al. publicerede i 1995 resultaterne af en opgørelse fra fire hollandske AK-klinikker vedrørende tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer ved AK-behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper (29). Opgørelsen omfattede 1608 patienter, som var fulgt i 6475 patientår. Intrakranielle og spinale blødninger forekom hos 36 patienter (0,57 per 100 patientår) og større ekstrakranielle blødninger sås hos 128 (2,1 per 100 patientår). Laveste hyppighed af komplikationer sås ved INR-værdier mellem 2,5 og 4,9 (se figur 5). Ved INR mellem 5,0 og 5,5 steg komplikationshyppigheden til 4,8 per 100 patientår, og ved INR >6,5 til 75 per 100 patientår. Figur 5. Segal et al. publicerede i 2000 en meta-analyse af randomiserede studier af effekt og sikkerhed ved brug af antitrombotiske midler hos patienter med atrieflimren (29;30). Warfarin (n = 1.204) var mere effektivt end placebo (n = 1.211) til at forhindre cerebrale embolier (Odds ratio: 0,30. 95% konfidensinterval: 0,19-0,48). Warfarin medførte tendens til øget blødning, men ingen signifikant stigning i incidensen af blødningskomplikationer: (Odds ratio: 1,90. 95% konfidensinterval: 0,89-4,24). Odds ratio for blødningskomplikationer varierede fra 1,0 (95% konfidensinterval: 0,25-4,07) i 18

19 SPAF I undersøgelsen, hvor kun 5% af INR-målingerne lå over terapeutisk niveau, til 5,22 (95% konfidensinterval: 0,60-45) i CAFA studiet, hvor 17% af INR-målingerne var over terapeutisk niveau. Vægtet middeltal for incidens af cerebral emboli var blandt warfarinbehandlede 14 per patientår og blandt placebobehandlede 44 per patientår. Vægtet middeltal for incidens af blødningskomplikationer var blandt warfarinbehandlede 13 per patientår og blandt placebobehandlede 7 per patientår. I Leiden Anticoagulation Clinic registrerede man i perioden blødningskomplikationer blandt 603 patienter, der havde fået foretaget invasive procedurer (11). Man havde inden intervention typisk stilet efter fald i INR til <2,0 under pauseret behandling, men mange patienter havde højere INR på interventionsdagen (spændvidde: 1,2-4,9, middel INR 2,2). Patienterne blev i nested case-control design sammenlignet med AK-patienter, som havde fået foretaget samme indgreb uden blødningskomplikation. Der fandtes ingen indflydelse af INR på hyppigheden af blødningskomplikationer hos patienterne, sandsynligvis fordi kun få patienter havde INR >4,0. Ovennævnte undersøgelser viser, at behandling med VKA først medfører signifikant øget blødningstendens ved supraterapeutiske INR-værdier (INR >4,0). Der findes ingen undersøgelser, der viser, at INR i terapeutisk niveau medfører øget blødningstendens. Tværtimod foreligger der efterhånden omfattende dokumentation for, at en række forskellige indgreb kan foretages sikkert med INR i terapeutisk niveau, fx kataraktoperationer, kutan kirurgi, pacemakerimplantation, mundhulekirurgi, tandekstraktion, ledpunktur og transuretral laserablation af prostata. Når man ved de fleste øvrige indgreb kræver subterapeutisk INR, må det skyldes videreførelse af restriktive holdninger fra tiden inden indførelse af INR. Dengang blev patienter i USA og andre steder, hvor man anvendte kaninhjernetromboplastin til bestemmelse af PT-ratio, behandlet til et PT-ratio-niveau på 2 svarende til INR på 4-5, og indgreb under aktiv behandling medførte derfor hyppigt blødningskomplikationer. Da der ved de fleste invasive procedurer endnu ikke er foretaget undersøgelse af sikkerheden ved udførelse af indgrebet under AK-behandling med INR i terapeutisk niveau, må det indtil videre anbefales, at stile mod subterapeutisk INR-niveau i forbindelse med indgrebet, men i betragtning af den manglende evidens for øget blødningsrisiko ved INR i terapeutisk niveau anses det for acceptabelt at foretage indgreb i terapeutisk INR-niveau, medmindre indgrebet er forbundet med kendt risiko for invaliderende eller letal blødning. Blødningsrisikoen ved invasive procedurer på patienter i AK-behandling kan inddeles i 3 klasser: Indgreb med lav risiko for blødningskomplikation. Herved forstås indgreb, hvor der er evidens for, at AK-behandling med INR i terapeutisk niveau ikke medfører øget blødning. Indgreb med høj risiko for blødningskomplikation eller med kendt risiko for invaliderende/ livstruende blødning. Klassen omfatter neuraksial blokade, dybe biopsier med grov kanyle, endoskopiske højrisikoprocedurer og operation i områder med rig vaskularisering, inflammation eller talrige adhærencer. Indgreb med intermediær risiko for blødningskomplikation er indgreb, som ikke falder ind under de to foran nævnte klasser. 19

20 Indgreb med lav risiko for blødningskomplikation Kataraktoperation Katz et al. registrerede i en prospektiv kohorteundersøgelse alle tilfælde af blødningskomplikationer og tromboemboliske komplikationer i forbindelse med kataraktoperationer (11;31). 4% af patienterne var i behandling med warfarin og 24% fik acetylsalicylsyre. 72% af de warfarinbehandlede og 77% af de acetylsalicylsyrebehandlede patienter fik foretaget operation uden pausering af den antitrombotiske behandling. Hyppigheden af blødning var i alle grupperne <1% og uafhængig af om patienterne havde holdt pause med den antitrombotiske behandling. Flere mindre undersøgelser har vist tilsvarende lav risiko for blødning ved kataraktoperation under AK-behandling i terapeutisk niveau (32-34). Mundhulekirurgi og tandekstraktion Der er efterhånden talrige undersøgelser, der viser, at tandekstraktion og mindre mundkirurgiske indgreb kan foretages uden pausering af AK-behandling (35-45). Hæmostase kan i næsten alle tilfælde sikres ved brug af topiske midler, herunder brug af tamponer vædet med tranexamsyre eller mundskylning med en 5% tranexamsyreopløsning. Kutan kirurgi Ved en gennemgang af litteraturen i 2004 fandt Alcalay et al. 14 artikler om dermatologisk kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling (46). Blandt artiklerne var der kun en tyrkisk undersøgelse, hvor man ved hudkirurgi fandt øget blødning hos patienter i AK-behandling. I de øvrige arbejder fandt man ingen øget blødningstendens. Forfatterne så i deres egen kohorteundersøgelse, som omfattede 68 patienter i warfarinbehandling, ingen signifikant blødning i forbindelse med hudkirurgi. Pacemakerimplantation I en undersøgelse omfattende 1025 konsekutive patienter, som fik implanteret pacemaker eller ICDenhed, var 470 i aktiv AK-behandling (middel-inr 2,6; spændvidde 1,5-6,9), mens 555 patienter havde INR mellem 0,9 og 1,4 (middel-inr 1,1) (47). Der var ingen forskel på hyppigheden af blødningskomplikationer i de to grupper. Tilsvarende fandt Goldstein et al. blandt 150 patienter, der fik foretaget pacemakerimplantation, ikke højere incidens af blødningskomplikationer hos 37 patienter i aktiv AK-behandling end hos de øvrige patienter (48). Ledpunktur Ledpunktur på 32 patienter i AK-behandling, hvor middel INR var 2,6 (spændvidde: 1,5-4,3), medførte ingen blødningskomplikationer (49). Transuretral prostataresektion ved laserablation I to små observationelle studier omfattende henholdsvis 10 og 20 patienter, der fik foretages prostataresektion ved laserablation under aktiv AK-behandlingen, sås ingen blødningskomplikationer (50;51). Knoglemarvsbiopsi Der findes ingen undersøgelser af hyppigheden af blødningskomplikationer hos patienter, der får foretaget knoglemarvsbiopsi under aktiv AK-behandling. I Bain s opgørelse af hyppigheden af komplikationer ved knoglemarvsbiopsier i UK i 2001 var kun 1 af 14 patienter med blødningskomplikation i AK-behandling, mens man hos de øvrige patienter mistænkte defekt trombocytfunktion som udløsende eller medvirkende årsag til blødningen (52). 20

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Redaktionsgruppe: Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Enhed for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik 4, afsnit 4222 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 2100

Læs mere

Hæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning

Hæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning Hæmostaseundersøgelse og behandling ved kritisk blødning Jørn Dalsgaard Nielsen, Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte, 2900 Hellerup Definition Ved kritisk

Læs mere

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering

Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger

Læs mere

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen

Læs mere

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen

Læs mere

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom

Hæmofili A Hæmofili B Von Willebrands sygdom Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Sygehus Sønderjylland - Ortopædkirurgi SHS - 2 Generelle/tværgående dokumenter Ortopædkirurgi SHS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Niveau:

Læs mere

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate

Nedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg

Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:

Læs mere

Koagulationsforstyrrelser

Koagulationsforstyrrelser Koagulationsforstyrrelser Pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle og analyseforskrifterne Arvelige Koagulopatier Erhvervede Koagulopatier Hyperfibrinolyse DICsyndrom Øget Trombose beredskab Analyser Arvelige

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet.

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Historisk. Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning

Læs mere

Patientvejledning, inj. Fragmin a 7500 ie samt kanyleklipper / kanylebøtte og spritswaps medgives patienten. Fragmin pjece

Patientvejledning, inj. Fragmin a 7500 ie samt kanyleklipper / kanylebøtte og spritswaps medgives patienten. Fragmin pjece Sygehus Sønderjylland - Ortopædkirurgi SHS - 2 Generelle/tværgående dokumenter Ortopædkirurgi SHS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Tromboseprofylakse, Ortopædkirurgisk Afdeling Niveau: Retningslinje

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for tromboseprofylakse til parenkymkirurgiske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende

Læs mere

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK)

Genvej til indhold. Formål. Målgrupper og anvendelsesområde. Definitioner. Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Antikoagulationsbehandling med non-vka orale antikoagulantia (NOAK) Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, UDKAST, marts 2015 Forfattere AK udvalget under RLK Gældende fra Fagligt

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Redaktionsgruppe: Overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen Videncenter for Antikoagulant Behandling Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler E-mail: joern.dalsgaard.nielsen.01@regionh.dk

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser

Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Undersøgelse for blødningsforstyrrelser Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007

Læs mere

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter

Vejledning om transfusionsmedicinsk. monitorering af blødende patienter Vejledning om transfusionsmedicinsk behandling og monitorering af blødende patienter Behandlingsanbefaling Version 1.0-7. Juni 2013 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi ønsker at give en opdateret vejledning

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET

Læs mere

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Retningslinje 2016 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Redaktionsgruppe I HØRING «Redaktionsgruppe I høring»

Læs mere

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere.

Historisk. Baggrundsnotatet omfatter udelukkende nye patienter, og behandlingstiden er begrænset til 12 måneder for ADP-receptor blokkere. Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos nye Patienter med Cardiologiske Lidelser: Akut Koronart Syndrom (AKS) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning præget af kredsløbssvigt, skal balanceret

Læs mere

Perorale antikoagulantia

Perorale antikoagulantia Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon

Læs mere

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Baggrundsnotat Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til baggrundsnotat

Læs mere

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.

Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Denne instruks/vejledning/actioncard er udarbejdet af Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Anvendes af læger/personale på Bispebjerg Hospital i forbindelse med behandling af akut forgiftede patienter. Giftlinjens

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,

Læs mere

Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte.

Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Quixidar 5 mg/0,4 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte indeholder 5 mg fondaparinuxnatrium

Læs mere

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom

Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Baggrundsnotat for lægemidler til trombocythæmning hos Patienter med Cardiologiske Lidelser: Stabil Iskæmisk Hjertesygdom Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende

Læs mere

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Behandlingsvejledning for behandling af venøs tromboembolisme og sekundær profylakse mod venøs tromboembolisme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg,

Læs mere

Undersøgelse for trombofili

Undersøgelse for trombofili Undersøgelse for trombofili Ændringer Dato Foretaget af Godkendt af Udarbejdet af Dato Init. Sign. Dato Init. Sign. 18.09.2007 TBL Godkendt af 18.09.2007 TBL Revideret af I kraft fra 18.09.2007 TBL Ophør

Læs mere

TROMBOEMBOLISK SYGDOM

TROMBOEMBOLISK SYGDOM TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne

Læs mere

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI

Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Xigris 20 mg pulver til infusionsvæske, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hvert hætteglas indeholder: Drotrecogin alfa (aktiveret): 2 mg/ml

Læs mere

Region Hovedstaden. Antitrombotisk medicin, TEG og Multiplate. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM

Region Hovedstaden. Antitrombotisk medicin, TEG og Multiplate. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM Antitrombotisk medicin, TEG og Multiplate Påvirkning af TEG og Multiplate hos patienter i antitrombotisk behandling. Medicin TEG Multiplate Supplér med Koagulationshæmmere Vit. K antagonister (Marevan,

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.

Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Arixtra 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte (0,3 ml) indeholder

Læs mere

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved

Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Behandlingsvejledning for oral antikoagulationsbehandling ved Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion af erytrocytter (SAGM), plasma og trombocytkoncentrat (TK)

Læs mere

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær

lingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling

Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Octaplex - ved blødninger - akut revertering af vitamin K-antagonist (VKA)- behandling Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 1.0, udkast september 2014 Forfattere Jørn Dalsgaard Nielsen

Læs mere

Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed

Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed Sygehus Lillebælt - Organkirurgi, VS - 2 Kerneydelser - 2.01 Fælles - 2.01.02 Perioperativ sikkerhed Dokumentbrugere: SLB/Vej Læseadgang: Alle Organkirurgi, VS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

udredning for trombofili

udredning for trombofili UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«

Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi« Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«dcs vejledning 2007. Nr. 2 Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi« Arbejdsgruppens medlemmer Dansk

Læs mere

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme CA NC ER OG V ENØ S TR OMBOEMBOLISME BEHAND LINGSV EJLED NING 2009 N R. 1 Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme Denne behandlingsvejledning er den første der specifikt adresserer spørgsmålet

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling

Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Iskæmisk apopleksi akut udredning og behandling Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Rolf Blauenfeldt og Troels Wienecke Referenter: Grethe Andersen Godkender: Claus Z Simonsen,

Læs mere

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004

THROMBO-Base. En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 THROMBO-Base En national database for patienter i AK-behandling Odense 22. april 2004 Torben Bjerregaard Larsen Overlæge, Ph.D Afdeling KKA Odense Universitets Hospital Kvalitetssikring af behandlingen?

Læs mere

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme CA NC ER OG V ENØ S TR OMBOEMBOLISME BEHAND LINGSV EJLED NING 2009 N R. 1 Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme Denne behandlingsvejledning er den første der specifikt adresserer spørgsmålet

Læs mere

12.1 Lungeemboli. 12.1.1 Definition. 12.1.2 Forekomst. 12. Lungeemboli og dyb venetrombose. Indhold

12.1 Lungeemboli. 12.1.1 Definition. 12.1.2 Forekomst. 12. Lungeemboli og dyb venetrombose. Indhold Page 1 of 16 Indtast søgeord... Søg Indhold 12. Lungeemboli og dyb venetrombose Senest opdateret: Fredag, 17 maj 2013 12:00 Visninger: 9623 Revideret af DCS s arbejdsgruppe vedr. Trombokardiologi, april

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus.

April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1 April 2012. Henvisning til koloskopi eller udredning på organkirurgisk eller medicinsk afdeling, Kolding sygehus. 1. Oversigt 2. Undersøgelsen 3. Udrensningsprocedure 4. Henvisningen 5. Marevan, Plavix

Læs mere

18. oktober 2013 PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte

18. oktober 2013 PRODUKTRESUMÉ. for. Fragmin, injektionsvæske, opløsning i fyldt engangssprøjte Produktinformation for Fragmin (Dalteparin) Injektionsvæske engangsspr. 12.500 og 25.000 anti-xa ie/ml Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 42 04 71 00 10 04 42 04 97

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Videnskabelige konklusioner

Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ophævelse af suspenderingen og ændring af markedsføringstilladelserne for lægemidler indeholdende aprotinin fremlagt af EMA 8 Videnskabelige konklusioner

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Xarelto 10 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukken tablet indeholder 10 mg rivaroxaban. Hjælpestoffer, som

Læs mere

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER

VIGTIG INFORMATION OM CYPRETYL OG RISIKOEN FOR BLODPROPPER Patientkort: Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se

Læs mere

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG TRANSFUSIONSSTRATEGI Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG Blødning Terapeutiske Mål: Stoppe blødning (kompression/kirurgi/skopi skopi/embolisering) Opretholdelse af vævsgennemblødning

Læs mere

Venøs tromboseprofylakse

Venøs tromboseprofylakse Nr. 3 2000 KLARINGSRAPPORT Venøs tromboseprofylakse ISSN: 1398 1560 Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Ortopædkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab KLARINGSRAPPORT

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Referat af Medicintilskudsnævnets møde nr. 354, tirsdag den 24. maj 2011. Tid og sted: Mødet fandt sted i Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S, tirsdag den 24. maj 2011. I mødet deltog:

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

Læs mere

Bilag III. Produktresume, etikettering og indlægsseddel

Bilag III. Produktresume, etikettering og indlægsseddel Bilag III Produktresume, etikettering og indlægsseddel 11 PRODUKTRESUME 12 1. LÆGEMIDLETS NAVN Lægemidler, der indeholder tranexamsyre [Se bilag I - Udfyldes nationalt] 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Baggrundsnotat for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter

Baggrundsnotat for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Baggrundsnotat for farmakologisk tromboseprofylakse til medicinske patienter Målgruppe Afdelinger som behandler patienter med medicinske tilstande Lægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Udarbejdet af Fagudvalget

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Quixidar 1,5 mg/0,3 ml injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver fyldt injektionssprøjte (0,3 ml)

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Primær forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter efter elektiv total hofte- eller knæalloplastik.

PRODUKTRESUMÉ. for. Primær forebyggelse af venøs tromboemboli (VTE) hos voksne patienter efter elektiv total hofte- eller knæalloplastik. 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 110 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 110 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 110 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«

Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi« Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«dcs vejledning 2007. Nr. 2 Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme»trombokardiologi«dcs

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN INTEGRILIN 0,75 mg/ml infusionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml opløsning indeholder 0,75 mg eptifibatid. Et hætteglas med

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

UDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi

UDREDNING FOR TROMBOFILI. LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi UDREDNING FOR TROMBOFILI LKO-dag 9. februar 2016 Charlotte Gils Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Dagsorden Trombofili, definition Hvem skal udredes? Hvornår skal man udrede? Udredningsprogram Trombofili

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Angiox 250 mg pulver til koncentrat til injektionsvæske eller infusionsvæske, opløsning. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 hætteglas indeholder 250

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig mand henvender sig til egen læge på grund af anstrengelsesudløste smerter i brystet samt åndenød. Lægen ordinerer, på mistanke om angina

Læs mere

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis

46 DC-konvertere patienten til sinusrytme 47 Gennemblødningen stiger 48 Sarkoidose 49 Renovaskulær hypertension. 50 Det kan dreje sig om Amarusis NR Det rigtige svar 1 Diuretika. 2 Variant angina pectoris/spasmeangina. 3 Man behøver ikke flere undersøgelser, da pt. har Løfgrens Syndrom, dvs. sarkoidose 4 Aortaklap substitution med indsættelse af

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. Novastan 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. Novastan 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning PRODUKTRESUMÉ 0. D.SP.NR. 22849 1. LÆGEMIDLETS NAVN Novastan 100 mg koncentrat til infusionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning indeholder

Læs mere

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter

Et kirurgisk indgreb i mundhulen er hos alle patienter VIDENSKAB & KLINIK Fokusartikel ABSTRACT Antitrombotisk behandling i tandlægepraksis Antallet af patienter i antitrombotisk behandling er stigende, og behandlingen omfatter hovedgrupperne antikoagulerende

Læs mere

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme

Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Behandlingsvejledning for terapiområdet Biologisk Behandling af Kroniske Inflammatoriske Tarmsygdomme Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling

Patientvejledning. Regulering af antikoagulationsbehandling Patientvejledning Regulering af antikoagulationsbehandling Oprettet februar 2015 Indledning Denne vejledning henvender sig til personer i selvstyret antikoagulationsbehandling (AK-behandling) med warfarin

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling

Læs mere