Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling"

Transkript

1 Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Forfattere: Jørn Dalsgaard Nielsen, Birthe Søgaard Andersen, Karsten Nørgaard-Andersen, J. Michael Hasenkam og Jørgen Ingerslev Arbejdsgruppe: Birthe Søgaard Andersen, Ulla Bang, Lars Borris, Nielsaage Tøffner Clausen, Marie Cortsen, Nikolaj Eldrup, Bjarne Fogh, Frank Gårskjær, Charlotte Thim Hansen, J. Michael Hasenkam, Troels Havelund, Steen Husted, Jørgen Ingerslev, Lene Hjerrild Iversen, Maja Jørgensen, Aage Knudsen, Dennis Mortensen, Jørgen Nepper-Rasmussen, Jørn Dalsgaard Nielsen, Karsten Nørgaard- Andersen, Morten Schnack Rasmussen, Torben V Schroeder, Birgitte Ziegler og Jan Aagaard Repræsenterende følgende selskaber: Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Gastroenterologisk Selskab Dansk Hæmatologisk Selskab Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Medicinsk Selskab Dansk Neurokirurgisk Selskab Dansk Ortopædisk Selskab Dansk Radiologisk Selskab Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik Dansk Selskab for Intensiv Terapi Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Januar 2007

2 Forord Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase inviterede i foråret 2006 til etablering af en arbejdsgruppe, med det formål at formulere nationale retningslinier for håndtering af antitrombotisk behandling i forbindelse med invasive procedurer. De deltagende selskaber og arbejdsgruppens sammensætning fremgår af forsiden. Det har været arbejdsgruppens opgave at give retningslinier for, hvordan man opnår den lavest mulige incidens af letale og invaliderende hæmostaserelaterede komplikationer ved forskellige invasive procedurer på patienter i forskellige typer antitrombotisk behandling for forskellige former for tromboserisiko. Målet for arbejdsgruppen har været at udarbejde et bredt funderet konsensusdokument, der kan anvendes af alle læger, tandlæger og andre i sundhedssektoren, som foretager invasive procedurer på patienter i antitrombotisk behandling. Rapporten er derfor rigt forsynet med skemaer, der kan nedkopieres til kittellommeformat eller overføres til PDA. Hos patienter, som behandles med antitrombotiske midler på grund af tromboembolisk sygdom eller høj risiko herfor, opstår der ved invasive procedurer ofte et dilemma, idet fortsat behandling kan indebære høj risiko for blødning i forbindelse med indgrebet, mens ophør med behandlingen kan føre til høj risiko for tromboemboliske komplikationer. Dilemmaet kan illustreres således: Enhver invasiv procedure er i sagens natur ledsaget af en risiko for blødningskomplikationer. Ved større indgreb er der på grund af kraftig aktivering af det hæmostatiske system endvidere risiko for tromboemboliske komplikationer. For at forebygge tromboemboliske komplikationer kan man give 2

3 antitrombotiske midler, men brug af disse kan føre til høj risiko for blødning, hvis midlerne doseres, som det er praksis hos medicinske patienter. Patienter med hæmoragisk diatese, fx medfødt blødersygdom, har ringe risiko for trombotiske komplikationer ved kirurgi, men høj risiko for blødning. Blødningsrisikoen kan reduceres ved behandling med hæmostatiske midler, men herved stiger tromboserisikoen også. Patienter i antitrombotisk behandling kan betragtes som patienter med påført blødningstendens, men er samtidig patienter, som har øget trombosetendens. Blødningstendensen kan nedsættes ved at pausere den antitrombotiske behandling, men herved kan trombosetendensen stige faretruende. Patienter i antitrombotiske behandling udgør således en gruppe patienter, som a priori må forventes at have højere risiko end andre patienter for perioperative, hæmostaserelaterede komplikationer (blødningskomplikationer + tromboemboliske komplikationer). Rapporten indledes med en beskrivelse af baggrunden for rapporten efterfulgt af et afsnit om præoperativ vurdering af risikoen for perioperative hæmostaserelaterede komplikationer. Derpå følger en oversigt over antitrombotiske midler, der bruges ved behandling af trombosemboliske sygdomme og som tromboseprofylakse, samt en oversigt over midler, der kan anvendes som antidot eller til behandling af blødning. Afsnittet om vitamin K-antagonister er mere omfattende end de øvrige, da behandling med vitamin K-antagonister hyppigere end de øvrige antitrombotiske midler giver anledning perioperative behandlingsproblemer. I det følgende afsnit om generelle retningslinier for håndtering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer beskrives blandt andet principperne for anvendelse af heparin-bridging et behandlingsprincip, som de senere år har været meget omtalt og benyttet, men som også jævnligt medfører problemer på grund af uhensigtsmæssig dosering. Herpå følger procedurespecifikke vejledninger, som består af en kortfattet gennemgang af litteraturen på inden for de beskrevne områder efterfulgt af retningslinier i skematisk form. Det er planen, at der de kommende år skal udarbejdes flere procedurespecifikke vejledninger. Rapporten afsluttes med en oversigt over evidensniveauer for udsagn vedrørende vitamin K-antagonister, hepariner og trombocythæmmere. Rapporten gøres tilgængelig på Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase s hjemmeside hvortil de øvrige selskaber opretter link. Der er planlagt revision af retningslinierne om et år. På vegne af DSTH skal de deltagende selskaber og deres repræsentanter takkes for et værdifuldt stykke arbejde, som vi alle håber vil være til nytte såvel for de behandlende instanser som i sidste ende for patienter i antitrombotisk behandling. Jørn Dalsgaard Nielsen Formand for arbejdsgruppen 3

4 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrund 5 2. Præoperativ vurdering Tromboserisiko Blødningsrisiko Prognose efter tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer Generelle retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved invasive 13 procedurer 3.1. Pausering og neutralisering af antitrombotiske midler inden invasive procedurer 3.2. Heparin-bridging, hvornår og hvordan 3.3. Tidspunkt for genoptagelse af pauseret antitrombotisk behandling 3.4. Dosering af antitrombotiske midler 1. og 2. postoperative dag 4. Antitrombotiske midler Vitamin K-antagonister 4.2. Ufraktioneret heparin 4.3. Lavmolekylære hepariner 4.4. Pentasacharider 4.5. Antitrombin 4.6. Rekombinant aktiveret protein C 4.7. Syntetiske trombinhæmmere 4.8. Cyklooxygenasehæmmere 4.9. Fosfodiesterasehæmmere Thienopyridiner Syntetiske prostacykliner Glykoprotein IIb-IIIa hæmmere Fibrinolytika 5. Skemaer med resumé af retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved elektive invasive procedurer 5.2. ved akut kirurgi 6. Procedurespecifikke vejledninger Neuraksial blokade 6.2. Elektiv bronkoskopi og transbronkial biopsi 6.3. Gastrointestinal endoskopi med og uden biopsi 6.4. Knoglemarvsbiopsi 7. Litteratur 43 4

5 1. Baggrund Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling (PRAB) er et multifacetteret medicinsk problem, hvis løsning kræver nært samarbejde mellem læger fra flere specialer. Selv om PRAB finder sted stort set dagligt i alle sygehuse, findes der ingen litteratur, der detaljeret dækker hele dette emne. Der er mange gode grunde til nu at udarbejde en rapport med klare retningslinier for PRAB: 1. Regler for PRAB for patienter i behandling med VKA er ofte afledt af traditioner snarere end medicinsk evidens. Regler, som er baseret på erfaringer indhentet inden indførelse af INR, kan i nogle tilfælde lempes, da INR giver et sikrere mål for AK-behandlingens effekt end tidligere tiders protrombintidsbestemmelser. 2. Traditioner inden for PRAB kan være regionale eller specialebestemte. Eksisterende danske retningslinier bør gennemgås og revideres, så de er i overensstemmelse med internationale rekommandationer, hvor sådanne findes. 3. Patienter udsættes jævnligt for unødig risiko for tromboemboliske komplikationer under pause med antitrombotisk behandling ved indgreb, hvor der kun er ubetydelig blødningsrisiko. 4. Kendskabet til anvendelse af topiske midler til forebyggelse og behandling af blødning i forbindelse med indgreb på patienter i antitrombotisk behandling bør øges. 5. Den teknologiske udvikling inden for produktion af hjerteklapproteser har betydet, at disse patienter ikke har samme høje risiko for klaptrombose og embolier som tidligere. Patienterne bør derfor have individuel risikovurdering. 6. Epidemiologiske undersøgelser af patienter med atrieflimren har vist, at nogle af disse patienter kan have højere risiko for systemiske embolier end patienter med mekaniske hjerteklapper. Patienter med atrieflimren bør derfor ikke generelt anses for lavrisikopatienter, men have individuel risikovurdering. 7. Tilsvarende har epidemiologiske undersøgelser af patienter med venøs tromboembolisk sygdom vist, at risikoen for progression eller recidiv kan variere betydeligt afhængig af sygdommens årsag, varighed og tilstedeværelse af risikofaktorer. 8. Der bør gives retningslinier for brug af overlappende behandling med lavmolekylært heparin ved PRAB. Behandlingen er indiceret hos patienter med særlig høj risiko for tromboemboliske komplikationer under pause med antitrombotisk behandling, men der savnes dokumentation for behandlingens effekt og sikkerhed ved mere moderat tromboserisiko. 9. Forskellige nye antitrombotiske midler kan medføre blødningsrisiko, som ikke afsløres ved almindelig hæmostasescreening, hvorfor blødningsrisikoen undervurderes. 10. Klarere retningslinier for PRAB vil betyde, at patienterne oftere får samme besked vedrørende PRAB fra kirurger, medicinere og anæstesiologer. 5

6 2. Præoperativ risikovurdering 2.1 Vurdering af risiko for tromboemboliske komplikationer De almindeligste indikationer for kronisk antitrombotisk behandling er aterotrombotiske sygdomme, atrieflimren/flagren (AF), hjerteklapproteser og venøs tromboembolisk sygdom. I det følgende gives en oversigt over risikoen for tromboemboliske komplikationer ved disse tilstande under og uden for antitrombotisk behandling. Aterotrombotiske sygdomme De aterotrombotiske sygdomme omfatter følgende hovedgrupper: Cerebral tromboemboli (transitorisk cerebral iskæmi og tromboembolisk apopleksi) Kardiel tromboemboli (ustabil angina pectoris, non-st-elevations myokardieinfarkt og STelevations myokardieinfarkt) Perifer tromboemboli (underekstremitetsiskæmi) Som antitrombotisk profylakse ved disse sygdomme anvendes typisk acetylsalicylsyre eller clopidogrel (Plavix ). I Antithrombotic Trialists metaanalyse omfattende patienter, fandt man en incidens af vaskulære attakker (vaskulær død, non-letalt myokardieinfarkt og non-letalt cerebralt infart) på 10,7% hos patienter i trombocythæmmende behandling mod 13,2% blandt placebobehandlede patienter svarende til en reduktion i odds ratio på 22% ± 2 (SE) (figur 1) (1). Figur 1. Risikoreduktionen var til stede i alle patientgrupper, men mindre blandt patienter med akut stroke (8,2% versus 9,1%) end i de øvrige patientgrupper. 6

7 Atrieflimren/atrieflagren Patienter med AF har en øget risiko for systemiske emboliske komplikationer, oftest i form af cerebrale embolier. Embolirisikoen ved AF er bl.a. beskrevet i de fælles amerikanske og europæiske guidelines for behandling af patienter med AF (2). Følgende faktorer øger embolirisikoen: Tidligere TCI eller iskæmisk apopleksi Hypertension Høj alder Diabetes mellitus Desuden har ekkokardiografiske forandringer betydning for prognosen (tabel 1) I. Atrial Fibrillation Investigators (xx) II. SPAF Investigators (XX) Apopleksi Risikofaktorer % per år <65 år, ingen andre risikofaktorer 1, år, ingen andre risikofaktorer 4,3 >75 år, ingen andre risikofaktorer 3,5 <65 år + 1 risikofaktor 4,9 Transøsofageal ekkokardiografi (TEE) A. Anomali i venstre atrium ved TEE B. Kompleks aortaplaque ved TEE Apopleksi % per år år + 1 anden risikofaktor 5,7 Både A og B 20,5 >75 år + 1 anden risikofaktor 8,1 Hverken A eller B 1,3 Tabel 1. Incidens af iskæmisk apopleksi hos patienter med atrieflimren. I: Betydning af alder og forekomst af supplerende risikofaktorer (Tidligere TCI eller iskæmisk apopleksi, hypertension, diabetes mellitus). II: Betydning af forekomst af ekkokardiografiske forandringer. Til patienter med lav embolirisiko (<2% per år) anbefales ASA som tromboseprofylakse. Til patienter med højere embolirisiko anbefales VKA med INR-niveau på 2,0-3,0. Meta-analyser har vist, at ASA giver en relativ risikoreduktion på 17%, mens behandling med VKA medfører en relativ risikoreduktion på 61% (2). 7,9 12,0 Hjerteklapproteser Trombotiske komplikationer ved hjerteklapproteser omfatter dels systemiske embolier, oftest cerebrale, og dels klaptromboser, som kan medføre akut indsættende hjerteinsufficiens og pludselig død. Mekaniske hjerteklapproteser Hyppigheden af trombotiske komplikationer afhænger af klappens position og type (3;3). Embolirisikoen er over dobbelt så høj hos patienter med mitralklapprotese som hos patienter med aortaklapprotese. Den teknologiske udvikling inden for produktionen af hjerteklapproteser har medført en væsentlig reduktion af embolirisikoen. Embolirisikoen er over dobbelt så høj hos patienter med ældre mekaniske klapproteser af typen Starr-Edwards kugleprotese som hos patienter med nyere mekaniske klapproteser med dobbelt vippeskive (fx St. Jude Medical og Carbomedics). Patienter med mekaniske klapproteser af typen enkelt vippeskive (fx Björk-Shiley, Omnicarbon og Medtronic Hall) udgør en intermediær risikogruppe (Tabel 2). Langt de fleste mekaniske hjerteklapper, der implanteres i Danmark, er af den to-fligede type. 7

8 Figur 2. Klap med enkelt vippeskive (Medtronic Hall) Figur 3. Klap med dobbelt vippeskive (St. Jude Medical) Klap- Tromboembolitilfælde under AK-behandling Klaptrombose position Klaptype Letal Ikke letal VKA Ingen VKA Kugleventil 0,61 2,75 0,03 1,32 Aorta Enkelt vippeskive 0,65 1,64 0,33 3,14 Dobbelt vippeskive 0,00 0,70 0,00 1,64 Kugleventil 1,11 7,59 0,55 - Mitral Enkelt vippeskive 0,80 3,69 0,70 5,74 Dobbelt vippeskive 0,00 3,60 0,00 1,64 Tabel 2. Incidens af tromboemboliske komplikationer per 100 patient-år. (Ref. (3)). I en retrospektiv dansk undersøgelse af 694 voksne patienter, der fik foretaget aortaklapudskiftning med St Jude-klappen i årene var kun 12% af dødsfaldene (0,6%/patientår) relateret til klappen (4). Incidensen af embolier var 1,18%/patientår, mens klaptrombose sås hos 2 patienter, der var ude af AK-behandling (0,04%/patientår). Antikoagulationsrelateret blødning forekom hos 2,24%/patientår.. Biologiske hjerteklapproteser Embolirisikoen efter indsættelse af en biologisk hjerteklapprotese er ca 5% de første 3 måneder efter operationen, højest ved mitralklapproteser (5). I denne periode anbefales behandling med VKA. Tre måneder efter operationen erstattes VKA med ASA, med mindre patienten har atrieflimren eller andre indikationer for fortsat AK-behandling. De seneste år har flere hjertekirurger foreslået helt at undlade VKA-behandling, da risikoen for blødningskomplikationer som følge af behandlingen af nogle anses for større end risikoen for tromboemboliske komplikationer uden VKAbehandling. Venøs tromboembolisk sygdom (VTE) Denne lidelse opstår hyppigt p.g.a. underliggende øget tendens til trombedannelse (protein S mangel, protein C mangel, faktor V Leiden mutation, lupus antistoffer m.m.). Der er dog også en velkendt øget risiko for dyb venøs thrombedannelse ved lange rejser i bus/fly samt ved længere sengeleje. Den alvorligste komplikation til DVT er lungeemboli, der kan være fatal. Behandlingsvarigheden har betydning for risikoen for progression/recidiv af VTE ved behandlingsophør. Den absolutte risiko for progression/recidiv er 8 % højere ved indstilling af behandlingen 8

9 efter 4-6 uger sammenlignet med 3-12 måneder efter behandlingsstart (6;7). Ikke-akutte indgreb, som kræver behandlingspause, bør derfor ikke udføres de første måneder efter opståen af VTE. Fælles for alle disse tilstande, som typisk behandles med VKA, er, at reduktion eller ophør med VKA-behandlingen øger risikoen for tromboemboliske komplikationer. Man har endog vist, at reduktion i den antikoagulerende behandling til INR < 1,8 medfører samme tromboserisiko, som hvis patienten var ude af AK-behandling (5;8). Læger, der skal udføre operation eller anden intervention, skal derfor nøje overveje, hvor stor risikoen for blødning i forbindelse med indgrebet er i forhold til risikoen for tromboembolisk komplikation som følge af patientens underliggende sygdom/risiko. 2.2 Vurdering af risiko for blødningskomplikationer Den patientrelaterede risiko for blødningskomplikationer vurderes bedst ved indhentning af blødningsanamnese og objektiv undersøgelse af patienten. Anamnese og objektiv undersøgelse kan ikke erstattes af screening for blødningstendens ved hjælp af koagulationsanalyser.talrige undersøgelser har vist, at udbyttet ved præoperativ screening for blødningstendens ved bestemmelse af trombocyttal, APTT og INR er yderst ringe (9). Kun få procent af patienterne har abnorme analyseresultater, og afvigelserne fra referenceintervallet er oftest så ringe, at der ikke kan påvises korrelation mellem afvigelserne og hyppigheden af blødningskomplikationer. Man kan indvende, at en screening, som kun omfatter trombocyttal, APTT og INR, er insufficient, da den fx. ikke vil kunne påvise blødningstendens, som skyldes nedsat trombocytfunktion. Indtil ca 1990 blev bestemmelse af kapillærblødningstiden anset for en vigtig analyse ved præoperativ screening for blødningstendens. Forlænget kapillærblødningstid var årsag til utallige præoperative trombocyttransfusioner, indtil man i løbet af 1990erne indså, at effekten af disse transfusioner ikke kunne dokumenteres videnskabeligt (10). Den manglende korrelation mellem kapillærblødningstid og perioperativ blødning har uberettiget ført til, at man i mange laboratorier er ophørt med at bestemme kapillærblødningstid. Analysen er stadig velegnet til at påvise trombocytdysfunktion. Det anbefales, at screening med koagulationsanalyser kun foretages på patienter, hvor der anamnestisk eller objektivt findes mistanke om blødningstendens. Blødningsanamnese Familiær blødningstendens? Spontane muskel- eller ledblødninger? Abnorm tendens til blå mærker? Langvarig blødning fra sår? Næseblod >10 minutter trods kompression? Menoragi førende til blodmangel? Langvarig blødning efter tandekstraktion? Langvarig blødning efter fødsel? Påfaldende blødning efter kirurgi? Forekomst af transfusionskrævende blødning? Kendt lever- eller nyresygdom? Blødning fra mave-tarmkanal? Hæmaturi? 9

10 Pågående behandling med antitrombotiske midler? Objektiv undersøgelse Petekkier? Purpura? Tegn på muskel- eller ledblødning? Anæmi eller andre tegn på blødning? Hepatosplenomegali? Hvis blødningsanamnese eller objektiv undersøgelse giver mistanke om øget blødningstendens, søges denne karakteriseret ved analyser til screening for hæmostaseforstyrrelser. Hæmostasescreening omfatter typisk bestemmelse af nogle eller alle af følgende analyser: trombocyttal, aktiveret partiel tromboplastintid (APTT), INR, fibrinogen og D-dimer. Tolkning af hæmostasescreening Svære forstyrrelser med påvirkning af samtlige parametre skyldes sædvanligvis enten fejl, fortynding eller forbrug. Resultatet kan være en fejl på grund af koageldannelse i blodprøveglasset. Fortynding ses hos multitransfunderede og efter ekstrakorporal cirkulation. Ukompenseret højt forbrug af hæmostasekomponenter ses ved dissemineret intravaskulær koagulation (DIC), herunder svær sepsis. Ved DIC vil der typisk være væsentlig forhøjelse af D-dimér og tegn på multiorgansvigt. Isoleret forlængelse af APTT kan skyldes heparinbehandling, men kan også skyldes mangel på eller antistofdannelse mod én eller flere af koagulationsfaktorerne i det interne koagulationssystem. Antistofdannelse ses sjældent, men kan være årsag til meget vanskeligt traktable blødninger. Ses fortrinsvis ved autoimmun sygdom, cancer og graviditet. Ved mistanke om koagulationsantistoffer udføres inhibitortest. Hvis APTT er mere end 1,5 gange forlænget, bør der gives relevant substitutionsbehandling forud for elektiv kirurgi. Det skal bemærkes, at lavmolekylære hepariner og pentasaccharider kun medfører beskeden forlængelse af APTT. Ved behandling med høje doser af disse farmaka kan plasma-antifaktor Xa aktiviteten anvendes til kvantitering af blødningsrisikoen. Forhøjet INR og APTT ses under behandling med vitamin K-antagonister. Det samme ses ved leverdysfunktion, hvor der endvidere kan være nedsat antitrombin og eventuelt trombocytopeni.. Nedsat fibrinogen og forhøjet D-dimér er tegn på høj fibrinolyseaktivitet, som kan skyldes fibrinolysebehandling, større traume eller kirurgi inden for de seneste timer, placentaløsning eller en plasminogenaktivatorproducerende tumor. Isoleret trombocytopeni kan have talrige årsager. I den akutte fase er det vigtigt at få afklaret, om penien er induceret af heparin eller anden medicin, som da straks bør seponeres, samt om penien skyldes øget trombocytaggregation (ses ved DIC og trombotisk trombocytopenisk purpura (TTP)), hvor trombocyttransfusion helst skal undgås. Ovenfor er nævnt de almindeligste årsager til hæmostaseforstyrrelser. Til de sjældne årsager hører de medfødte koagulopatier. Her er patienterne i langt de fleste tilfælde er bekendt med diagnosen og tilknyttet et af de danske hæmofilicentre (Rigshospitalet eller Skejby Sygehus). Andre sjældne årsager til blødningstendens kan findes i speciallitteraturen, herunder fx oplysninger om patienter med: Øget blødningstendens trods normal hæmostasescreening Trombocytopatier (Glanzmann, Bernard-Soulier, mv) giver hud- og slimhindeblødninger i form af petekkier og ekkymoser. Vi har ingen gode rutineanalyser til påvisning af trombocytdysfunktion ved normalt trombocyttal. Kapillærblødningstiden vil typisk være forlænget, men analysen indgår sjældent i 10

11 screeningsprogrammer, da den er tidsrøvende for laboratoriet, og da den i de fleste tilfælde ikke har nogen terapeutisk værdi. Hvis der er normalt trombocyttal, og de kliniske symptomer tyder på trombocytopati, kan forlænget kapillærblødningstid dog bruges til akut at underbygge mistanken om trombocytopati, indtil man med mere specifikke undersøgelser senere kan fastslå arten af trombocytopati. Ved lette tilfælde af von Willebrand s sygdom er hæmostasescreeningen normal, men kapillærblødningstiden vil være forlænget. I middelsvære og svære tilfælde er APTT forlænget på grund af nedsat faktor VIII. Vaskulære sygdomme som angiodysplasi og hereditær teleangiektasi kan være ledsaget af blødningstendens. Diagnosen stilles ved objektiv undersøgelse og billediagnostiske metoder. Ekstravaskulære sygdomme som Marfan s syndrom, skørbug og primær amyloidose kan forårsage blødningstendens på grund af mangelfuld ekstravaskulær aktivering af hæmostasesystemet eller inaktivering af koagulationsfaktorer. Faktor XIII-mangel afsløres ikke ved hæmostasescreeningen, men er ekstremt sjælden (1 per 3 mio). Man kan screene for faktor XIII-mangel ved at undersøge om koaguleret blod fra patienten er opløseligt i 5M urinstof. Forslag til diagnoser efter simpel hæmostasescreening Tr.tal Fgn APTT INR DIAGNOSEFORSLAG N N N Trombocytopeni (fx ITP, TTP) N - N Trombocytopeni+hyperfibrinolyse (fx placentaløsning, M2-leukæmi) N - Dissemineret intravaskulær koagulation N N - N Hyperfibrinolyse, lavt fibrinogen eller dysfibrinogenæmi N N N Heparinbehandling. Mangel på/antistof mod FXII, XI, IX, VIII, V. Von Willebrands (vw) sygdom. Lupusinhibitor N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FX, II. Lupusinhibitor N N N Oral AK-behandling. Mangel på/antistof mod FVII N N N N "Kirurgisk blødning". Trombocytopati. FXIII-mangel. Mild vw. C-vitaminmangel. Angiodysplasi. Visse bindevævssygdomme Tr.tal: N = normal Trombocyttal. = nedsat Fgn: Fibrinogen. = øget APTT: Aktiveret partiel tromboplastintid. INR: Inter- Tabel 3. Kommentarer til skemaet Ved dissemineret intravaskulær koagulation vil INR typisk være forlænget, men kan dog være normal. Ved oral AK-behandling vil APTT sædvanligvis være forlænget, men nogle APTT-reagenser er lidet følsomme for de acarboxyfaktorer, som dannes ved behandling med vitamin K-antagonister. Lupusinhibitor medfører ofte forlænget APTT og kun sjældent forhøjet INR. Mild von Willebrand s sygdom giver forlænget kapillærblødningstid, men APTT er normal, da FVIII kun er let nedsat. Ved sværere tilfælde med lav FVIII er APTT forlænget. Den procedurerelaterede risiko for blødningskomplikationer afhænger af interventionens art. Høj blødningsrisiko må forudses ved akutte operationer, operation i rigt vaskulariserede områder, (re)operation i områder med talrige adhærencer og operation i hypotermi. 11

12 Blødningsrisiko ved VKA-behandling fra en kirurgs synspunkt Som kirurg er det vigtigt at kunne bedømme risiko for blødning ud fra patientens aktuelle INRværdi. Så længe INR er < 3, er patientens størkningsevne til en vis grad bevaret det tager blot længere tid før størkningsprocessen sætter i gang. Ovennævnte har den praktiske betydning, at kirurgen blot skal komprimere længere, når han/hun opererer en patient i VKA-behandling. Når først der er indtrådt hæmostase, synes de dannede koagler at være af lige så god kvalitet som hos normale. Disse tommelfingerregler gælder kun for INR-værdier under ca. 3,0. Har man som kirurg mulighed for at anlægge kompression og verificere hæmostase, før såret lukkes, skal man således ikke ukritisk seponere eller pausere VKA-behandlingen, da blødningsrisikoen er lille ved fortsat behandling med INR i terapeutisk niveau evt. justeret ned til laveste terapeutiske grænse. Et hollandsk studie af Torn et al. har vist, at for akut opererede patienter med INR-værdi < 3,0 er blødningsrisikoen ikke større end hos normale (11). Det er også vigtigt at understrege, at blødning som oftest kan behandles, mens muligheden for ukompliceret udgang efter tromboemboli er betydeligt mindre. 2.3 Prognose ved postoperative tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer Prognosen ved hæmostaserelaterede postoperative komplikationer afhænger væsentligt af komplikationens art. Alvorligst er arterielle TE komplikationer, hvor risikoen for død eller varig invaliditet er omkring seks gange højere end ved venøse TE komplikationer (3). Større blødningskomplikationer kan kræve reoperation og forlænge det postoperative forløb, men fører sjældnere til død og varig invaliditet end TE komplikationer. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Arteriel TE Venøs TE Blødning (major) Letal Varig invaliditet Ingen varige følger Figur 4. Skøn over hyppighed af invaliditet og død ved tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer (modificeret efter Kearon & Hirsh (12)). 12

13 3. Generelle retningslinier for regulering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer 3.1 Pausering og neutralisering af antitrombotiske midler inden invasive procedurer Ved indgreb på patienter i antitrombotisk behandling er det ofte nødvendigt at nedregulere behandlingsintensiteten perioperativt for at undgå blødningskomplikationer i forbindelse med indgrebet. Typisk sker nedreguleringen ved pause med det antitrombotiske middel, hvor pausens varighed afhænger af lægemidlets eliminationshastighed, og hvor kraftigt det virker på koageldannelsen. Hvis eliminationstiden er meget lang, kan patienten risikere at udvikle en tromboembolisk komplikationen under behandlingspausen, idet der da vil være flere dage, hvor behandlingseffekten er for kraftig til at indgrebet kan foretages, men på den anden side for svag til effektivt at forhindre trombedannelse. Problemet kan løses ved at give et hurtigt eliminerbart antitrombotisk middel i behandlingspausen. Typisk gives (lavmolekylært) heparin og behandlingsprincippet kaldes heparin-bridging eller heparinoverlapning (12-16). Desuden kan pausen forkortes ved indgift af antidot, hvis sådan findes. Fx kan man fremskynde ophævelse af effekten af Marcoumar ved at give K-vitamin. 3.2 Heparin-bridging, hvornår og hvordan Heparinoverlapning anvendes som ovenfor nævnt i situationer, hvor det inden et indgreb er nødvendigt at holde så lang pause med patientens sædvanlige antitrombotiske behandling, at der skønnes at være en væsentlig risiko for udvikling af tromboemboliske komplikationer i behandlingspausen. Ved stillingtagen til brug af heparinoverlapning bør man således ikke alene se på behandlingspausens varighed, men også på patientens tromboserisiko i behandlingspausen. Hvis tromboserisikoen skønnes lav, skal der ikke gives heparinoverlapning. Årsagen hertil er, at man bør modregne risikoen ved heparinoverlapning, idet det har vist sig, at heparinoverlapning i en del tilfælde medfører blødningskomplikationer, ofte på grund af usikkerhed omkring dosisstørrelse og tidspunkt for injektionerne. Heparinoverlapning bruges først og fremmest i forbindelse med længerevarende præoperativ pause med vitamin K-antagonister (VKA)., Ved indgreb, hvor der kræves INR <1,5, må langvarig præoperativ pause med VKA må forudses, specielt hos patienter i Marcoumarbehandling, men også hos patienter, der får lav dosis af Marevan (<2,5 mg dgl.), idet den lave dosis er udtryk for langsom elimination af Marevan (12;17). Følgende dosering anbefales ved heparinoverlapning (3;15;18-23): Heparinoverlapning indledes med terapeutisk dosis af LMH et døgn efter ophør med patientens sædvanlige antitrombotiske behandling. Hos patienter med venøs tromboembolisk sygdom gives terapeutisk dosis af LMH som 1 daglig subkutan injektion (dalteparin 200 IE/kg x 1 dgl., enoxaparin 1,5 mg/kg x 1 dgl., tinzaparin 175 IE/kg x 1 dgl.). Hos patienter med hjerteklapsygdom eller arteriel tromboemboli gives LMH som 2 daglige injektioner (dalteparin 100 IE/kg x 2 dgl., enoxaparin 1 mg/kg x 2 dgl.) Sidste terapeutiske dosis af LMH gives 24 timer inden indgrebet. I operationsdøgnet gives høj profylaksedosis af LMH 6-12 timer efter indgrebet, hvis der ikke er væsentlig blødning (dalteparin IE, enoxaparin 40 mg, tinzaparin IE). Tolv timer senere gives igen høj profylaksedosis, som kan gentages efter yderligere 12 timer forudsat, at der ikke er væsentlig blødning. 13

14 2-3 dage efter operationen øges dosis af LMH til terapeutisk dosering, som gives, indtil patientens sædvanlige antitrombotiske behandling er aktiv. Vær opmærksom på, at LMH bør gives i reduceret dosis til patienter med nyreinsufficiens (kreatininclearance <30 ml/min.), og patienter med legemsvægt <50 kg bør i stedet for høj profylaksedosis have lav profylaksedosis (dalteparin IE, enoxaparin 20 mg, tinzaparin IE). 3.3 Tidspunkt for genoptagelse af pauseret antitrombotisk behandling Behandling med VKA kan genoptages om aftenen i operationsdøgnet med samme dosis, som patienten fik inden operationen. Behandlingen kan da forventes at være i terapeutisk niveau 4-6 dage senere. INR kontrolleres initialt med et interval på 1-3 dage afhængig af patientens tilstand og ændringerne i INR. Behandling med trombocythæmmere genoptages, når hæmostase efter indgrebet synes sikret, typisk dagen efter indgrebet. 3.4 Dosering af antitrombotiske midler fra operationsdøgnet til 2. postoperative dag Dosering af antitrombotiske midler er særlig kritisk fra operationsdøgnet til 2. postoperative dag, idet det er i denne periode de fleste blødningskomplikationer forekommer (11). Det er derfor specielt vigtigt i denne periode, at holde øje med dosis og administrationstidspunkter for ordinerede antitrombotiske midler, ligesom det er vigtigt at sikre tilstrækkelige intervaller mellem indgift af antitrombotiske midler og anlæggelse/fjernelse af epiduralkateter. 14

15 4. Antitrombotiske midler Nedenstående tabel viser en oversigt over antitrombotiske midler inddelt efter angrebspunkt i det hæmostatiske system. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af de enkelte midler med fokus på: Blødningsrisiko ved anvendelse af midlerne i forbindelse med invasive procedurer Naturlig elimination og mulighed for fremskyndet neutralisering af effekten Rekommandationer for håndtering af behandlingen ved elektive og akutte procedurer Antitrombotiske midler Præparater (ATC-kode) Firmanavne Antikoagulantia Vitamin K-antagonister Warfarin (B01AA03) Marevan Phenprocoumon (B01AA04) Marcoumar Ufraktioneret heparin Heparin (B01AB) Heparin Leo Heparin SAD Lavmolekylære hepariner Dalteparin (B01AB04) Fragmin Enoxaparin (B01AB05) Klexane Tinzaparin (B01AB10) Innohep Pentasaccharider Fondaparinux (B01AX05) Arixtra Antitrombin Antitrombin (B01AB02) Antitrombin III Baxter Atenativ Rekombinant aktiveret protein C Drotrecogin alfa, aktiveret (B01AD10) Xigris Syntetiske trombinhæmmere Bivalirudin (B01AE06) Angiox Argatroban (B01AE03) Novastan Trombocythæmmende midler Cyklooxygenasehæmmere Acetylsalicylsyre (B01AC06) Hjerdyl Hjertemagnyl Magnyl Fosfodiesterasehæmmere Dipyridamol (B01AC07) Persantin Dipyridamol + ASA (B01AC30) Asasantin Thienopyridiner Clopidogrel (B01AC4) Plavix Syntetiske prostacykliner Epoprostenol (B01AC09) Flolan Iloprost (B01AC11) Ilomedin Glykoprotein IIb-IIIa hæmmere Abciximab (B01AC13) ReoPro Eptifibatid (B01AC16) Integrilin Tirofiban (B01AC17) Aggrastat Fibrinolytika Indirekte plasminogenaktivatorer Streptokinase (B01AD01) Streptase Direkte plasminogenaktivatorer Alteplase (B01AD02) Actilyse Reteplase (B01AD07) Rapilysin Tenecteplase (B01AD11) Metalyse 15

16 Vitamin K-antagonister Warfarin (B01AA03) Marevan Phenprocoumon (B01AA04) Marcoumar Beskrivelse VKA hæmmer organismens regeneration af vitamin K i vitamin K- cyklus og hæmmer dermed syntesen af koagulationsfaktorerne II, VII, IX og X samt de antikoagulante faktorer protein C og protein S. Under behandling med vitamin K-antagonister falder koncentrationen af de nævnte faktorer i løbet af dage-uger gradvis til samme niveau, men faktorerne falder med forskellig hastighed (halveringstider: FVII og protein C ca 6 timer, FIX, FX og protein S ca 1½ døgn og protrombin ca 3 døgn). Indledning af behandling med vitamin K-antagonister kan være ledsaget af øget tromboserisiko på grund af det hurtige fald i protein C. Dette vil være tilfældet hos patienter med forud bestående protein C-mangel og hos patienter med aktiv tromboembolisk sygdom. Hos disse patienter skal der derfor altid gives lavmolekylært eller ufraktioneret heparin, indtil der er opnået passende fald i koncentrationen af samtlige vitamin K-afhængige faktorer. I praksis håndterer man dette ved at give heparin i mindst 5 døgn, og mindst indtil behandlingen med VKA har været i terapeutisk niveau i 2 døgn. Dosering Behandling indledes med forventet vedligeholdelsesdosis, hvorefter dosis reguleres efter effekten på INR Gennemsnitlig vedligeholdelsesdosis er for Marevan 5 mg dgl og for Marcoumar 3 mg dgl. Der er store interindividuelle forskelle på vedligeholdelsesdosis, Marevan: 0,5-20 mg dgl., Marcoumar: 0,2-10 mg dgl. Ved genoptagelse af behandling efter pause indledes behandling med patientens tidligere anvendte dosis, og INR kontrolleres efter 5-7 dage. Monitorering Der anvendes den standardiserede protrombintidsratio: INR. Ved de fleste indikationer stiles efter et INR-niveau på 2,0-3,0. Ved høj tromboserisiko, fx mekanisk mitralklap, stiles efter højere niveau: 2,5-3,5. Blødningsrisiko Afhængig af INR. Ved INR <1,5 kan der ikke påvises behandlingsrelateret blødningstendens. Indgreb med ringe til moderat blødningsrisiko kan foretages ved INR på 1,5-3,0. Blødningsrisikoen stiger eksponentielt ved INR-værdier >4,0. Se i øvrigt næste side. Elimination Plasmahalveringstiden afhænger af leverfunktionen og er for Marevan 1-3 døgn og for Marcoumar 4-8 døgn, kortest hos patienter, der får høj vedligeholdelsesdosis. Antidot Ved indgift af vitamin K 1 (phytomenadion) genoptager organismen produktionen af de vitamin K-afhængige faktorer, selv under fortsat behandling med VKA. Effekten af phytomenadion indsætter langsomt: begyndende effekt efter ca 6 timer og maks. effekt efter 36 timer. Normalt vil 2-4 mg være tilstrækkeligt til, at man inden for et døgn kan opnå fald i INR fra terapeutisk niveau til <1,5. Højere doser af vitamin K (5-10 mg) kan være indiceret hos patienter med meget høj INR. Til hurtig ophævelse af den antikoagulerende virkning af vitamin K- antagonister anvendes frisk-frosset plasma ml/kg, som kan gentages ved utilstrækkeligt fald i INR. Ved risiko for overloading kan man i stedet anvende rekombinant faktor VIIa (NovoSeven ) µg/kg. 16

17 Risiko for blødningskomplikationer under behandling med vitamin K-antagonister (VKA) De seneste års undersøgelser tyder på, at risikoen for blødning ved indgreb på patienter i behandling med VKA ikke er så høj, som tidligere antaget. Årsagen hertil er, at indførelse af INR til monitorering af behandlingen, har betydet, at man har fået et sikrere mål for blødningsrisikoen, og at man for patienter med hjerteklapproteser og patienter med lupusantikoagulans har nedreguleret det rekommanderede terapeutiske INR-niveau. Virkningen af VKA på blodets koagulation kan undersøges ved bestemmelse af protrombintiden (PT). Analysen udføres ved at måle, hvor mange sekunder citratplasma er om at koagulere efter tilsætning af vævstromboplastin og kalciumklorid. PT har været benyttes på forskellige måder til kontrol af AK-behandling. I Skandinavien har man benyttet en modifikation af PT metoden beskrevet af Owren i 1951 (24;24), hvor PT blev bestemt efter tilsætning af overskud af faktor V og fibrinogen og efterfølgende omregnet til den relative koncentration af de vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer II, VII og X. I resten af verden har man brugt protrombintidsratio, hvorved man forstår: PT-ratio = PT(patient) / PT(normal) I løbet af 1970 erne blev det klart, at PT-ratio i betydelig grad afhang af, hvilket fabrikat af vævstromboplastin, der blev brugt ved analysen. I USA, hvor man næsten udelukkende brugte kaninhjernetromboplastin, skulle patienterne for at opnå en given PT-ratio have cirka dobbelt så høj dosis warfarin som patienter i Europa, hvor man anvendte humant hjernetromboplastin (25). I USA så man derfor langt flere blødningskomplikationer end i Europa. I 1980 erne indførtes en metode til karakterisering af vævstromboplastiners sensitivitet for VKA-induceret koagulationshæmning (ISI: International Sensitivitets Indeks). Ved hjælp af sensitivitetsindekset kunne man korrigere PT-ratio for forskelle i tromboplastinreagensernes følsomhed. Tromboplastinreagenser fremstillet af kaninhjerne har typisk en ISI-værdi omkring 2,0, mens tromboplastiner fremstillet af humant hjernevæv har ISI-værdier omkring 1,0. Den korrigerede PT-ratio blev benævnt International Normaliseret Ratio (INR) og defineret således: INR = (PT(patient) / PT(normal)) ISI INR er siden gradvis blevet indført til kontrol af AK-behandling verden over, men først inden for det seneste årti har analysen for alvor udkonkurreret andre versioner af PT til brug ved behandlingskontrol. Selv om AK-behandling har eksisteret i over 60 år, har vi altså først inden for de sidste år haft ordentlig mulighed for at vurdere blødningsrisikoen ved forskellige behandlingsintensiteter. I et case-control-studie af Hylek et al. blev INR-niveau hos 121 patienter, der fik intrakraniel blødning under warfarinbehandling, sammenlignet med en kontrolgruppe af patienter i AK-behandling uden intrakraniel blødning (26). INR op til 4,0 var ikke forbundet med øget risiko for intracerebral blødning (odds ratio: 1,2. 95% konfidensinterval: 0,6-2,1) eller subdural blødning (odds ratio: 1,0. 95% konfidensinterval: 0,4-2,3). Ved INR >4,0 var risikoen derimod klart øget: intracerebral blødning (odds ratio: 3,6. 95% konfidensinterval: 1,7-7,5), subdural blødning (odds ratio: 7,4. 95% konfidensinterval: 2,9-18,9). I en anden amerikansk retrospektiv kohorteundersøgelse omfattende 928 patienter med 1332 blødningskomplikationer i løbet af 1950 patientår fandtes tilsvarende øget blødningsrisiko ved PT-ratio >2,0 (svarende til INR >4,0): odds ratio 3,0. 95% konfidensinterval: 1,9-4,7, men ingen øget blødningsrisiko ved PT-ratio svarende til INR <4,0: odds ratio 1,3. 95% konfidensinterval: 0,8-2,1 (27;27). I den prospektive italienske kohorteundersøgelse ISCOAT, omfattende 2745 patienter i AKbehandling, blev der registreret 153 blødningskomplikationer: 5 letale (0,25 per 100 patientår), 23 major (1,1 per 100 patientår) og 125 minor (6,2 per 100 patientår) (28). Opgjort efter INR-niveau fandtes følgende hyppigheder af blødningskomplikationer per 100 patientår: INR <2,0: 7,7. INR 17

18 2,0-2,9: 4,8. INR 3,0-4,4: 9,5. INR 4,5-6,9: 40,5. INR 7,0: 200. Undersøgelsen viser således, at AK-behandling kan medføre betydelig øget blødningsrisiko, men først ved INR 4,5. Cannegieter et al. publicerede i 1995 resultaterne af en opgørelse fra fire hollandske AK-klinikker vedrørende tromboemboliske og hæmoragiske komplikationer ved AK-behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper (29). Opgørelsen omfattede 1608 patienter, som var fulgt i 6475 patientår. Intrakranielle og spinale blødninger forekom hos 36 patienter (0,57 per 100 patientår) og større ekstrakranielle blødninger sås hos 128 (2,1 per 100 patientår). Laveste hyppighed af komplikationer sås ved INR-værdier mellem 2,5 og 4,9 (se figur 5). Ved INR mellem 5,0 og 5,5 steg komplikationshyppigheden til 4,8 per 100 patientår, og ved INR >6,5 til 75 per 100 patientår. Figur 5. Segal et al. publicerede i 2000 en meta-analyse af randomiserede studier af effekt og sikkerhed ved brug af antitrombotiske midler hos patienter med atrieflimren (29;30). Warfarin (n = 1.204) var mere effektivt end placebo (n = 1.211) til at forhindre cerebrale embolier (Odds ratio: 0,30. 95% konfidensinterval: 0,19-0,48). Warfarin medførte tendens til øget blødning, men ingen signifikant stigning i incidensen af blødningskomplikationer: (Odds ratio: 1,90. 95% konfidensinterval: 0,89-4,24). Odds ratio for blødningskomplikationer varierede fra 1,0 (95% konfidensinterval: 0,25-4,07) i 18

19 SPAF I undersøgelsen, hvor kun 5% af INR-målingerne lå over terapeutisk niveau, til 5,22 (95% konfidensinterval: 0,60-45) i CAFA studiet, hvor 17% af INR-målingerne var over terapeutisk niveau. Vægtet middeltal for incidens af cerebral emboli var blandt warfarinbehandlede 14 per patientår og blandt placebobehandlede 44 per patientår. Vægtet middeltal for incidens af blødningskomplikationer var blandt warfarinbehandlede 13 per patientår og blandt placebobehandlede 7 per patientår. I Leiden Anticoagulation Clinic registrerede man i perioden blødningskomplikationer blandt 603 patienter, der havde fået foretaget invasive procedurer (11). Man havde inden intervention typisk stilet efter fald i INR til <2,0 under pauseret behandling, men mange patienter havde højere INR på interventionsdagen (spændvidde: 1,2-4,9, middel INR 2,2). Patienterne blev i nested case-control design sammenlignet med AK-patienter, som havde fået foretaget samme indgreb uden blødningskomplikation. Der fandtes ingen indflydelse af INR på hyppigheden af blødningskomplikationer hos patienterne, sandsynligvis fordi kun få patienter havde INR >4,0. Ovennævnte undersøgelser viser, at behandling med VKA først medfører signifikant øget blødningstendens ved supraterapeutiske INR-værdier (INR >4,0). Der findes ingen undersøgelser, der viser, at INR i terapeutisk niveau medfører øget blødningstendens. Tværtimod foreligger der efterhånden omfattende dokumentation for, at en række forskellige indgreb kan foretages sikkert med INR i terapeutisk niveau, fx kataraktoperationer, kutan kirurgi, pacemakerimplantation, mundhulekirurgi, tandekstraktion, ledpunktur og transuretral laserablation af prostata. Når man ved de fleste øvrige indgreb kræver subterapeutisk INR, må det skyldes videreførelse af restriktive holdninger fra tiden inden indførelse af INR. Dengang blev patienter i USA og andre steder, hvor man anvendte kaninhjernetromboplastin til bestemmelse af PT-ratio, behandlet til et PT-ratio-niveau på 2 svarende til INR på 4-5, og indgreb under aktiv behandling medførte derfor hyppigt blødningskomplikationer. Da der ved de fleste invasive procedurer endnu ikke er foretaget undersøgelse af sikkerheden ved udførelse af indgrebet under AK-behandling med INR i terapeutisk niveau, må det indtil videre anbefales, at stile mod subterapeutisk INR-niveau i forbindelse med indgrebet, men i betragtning af den manglende evidens for øget blødningsrisiko ved INR i terapeutisk niveau anses det for acceptabelt at foretage indgreb i terapeutisk INR-niveau, medmindre indgrebet er forbundet med kendt risiko for invaliderende eller letal blødning. Blødningsrisikoen ved invasive procedurer på patienter i AK-behandling kan inddeles i 3 klasser: Indgreb med lav risiko for blødningskomplikation. Herved forstås indgreb, hvor der er evidens for, at AK-behandling med INR i terapeutisk niveau ikke medfører øget blødning. Indgreb med høj risiko for blødningskomplikation eller med kendt risiko for invaliderende/ livstruende blødning. Klassen omfatter neuraksial blokade, dybe biopsier med grov kanyle, endoskopiske højrisikoprocedurer og operation i områder med rig vaskularisering, inflammation eller talrige adhærencer. Indgreb med intermediær risiko for blødningskomplikation er indgreb, som ikke falder ind under de to foran nævnte klasser. 19

20 Indgreb med lav risiko for blødningskomplikation Kataraktoperation Katz et al. registrerede i en prospektiv kohorteundersøgelse alle tilfælde af blødningskomplikationer og tromboemboliske komplikationer i forbindelse med kataraktoperationer (11;31). 4% af patienterne var i behandling med warfarin og 24% fik acetylsalicylsyre. 72% af de warfarinbehandlede og 77% af de acetylsalicylsyrebehandlede patienter fik foretaget operation uden pausering af den antitrombotiske behandling. Hyppigheden af blødning var i alle grupperne <1% og uafhængig af om patienterne havde holdt pause med den antitrombotiske behandling. Flere mindre undersøgelser har vist tilsvarende lav risiko for blødning ved kataraktoperation under AK-behandling i terapeutisk niveau (32-34). Mundhulekirurgi og tandekstraktion Der er efterhånden talrige undersøgelser, der viser, at tandekstraktion og mindre mundkirurgiske indgreb kan foretages uden pausering af AK-behandling (35-45). Hæmostase kan i næsten alle tilfælde sikres ved brug af topiske midler, herunder brug af tamponer vædet med tranexamsyre eller mundskylning med en 5% tranexamsyreopløsning. Kutan kirurgi Ved en gennemgang af litteraturen i 2004 fandt Alcalay et al. 14 artikler om dermatologisk kirurgi på patienter i antitrombotisk behandling (46). Blandt artiklerne var der kun en tyrkisk undersøgelse, hvor man ved hudkirurgi fandt øget blødning hos patienter i AK-behandling. I de øvrige arbejder fandt man ingen øget blødningstendens. Forfatterne så i deres egen kohorteundersøgelse, som omfattede 68 patienter i warfarinbehandling, ingen signifikant blødning i forbindelse med hudkirurgi. Pacemakerimplantation I en undersøgelse omfattende 1025 konsekutive patienter, som fik implanteret pacemaker eller ICDenhed, var 470 i aktiv AK-behandling (middel-inr 2,6; spændvidde 1,5-6,9), mens 555 patienter havde INR mellem 0,9 og 1,4 (middel-inr 1,1) (47). Der var ingen forskel på hyppigheden af blødningskomplikationer i de to grupper. Tilsvarende fandt Goldstein et al. blandt 150 patienter, der fik foretaget pacemakerimplantation, ikke højere incidens af blødningskomplikationer hos 37 patienter i aktiv AK-behandling end hos de øvrige patienter (48). Ledpunktur Ledpunktur på 32 patienter i AK-behandling, hvor middel INR var 2,6 (spændvidde: 1,5-4,3), medførte ingen blødningskomplikationer (49). Transuretral prostataresektion ved laserablation I to små observationelle studier omfattende henholdsvis 10 og 20 patienter, der fik foretages prostataresektion ved laserablation under aktiv AK-behandlingen, sås ingen blødningskomplikationer (50;51). Knoglemarvsbiopsi Der findes ingen undersøgelser af hyppigheden af blødningskomplikationer hos patienter, der får foretaget knoglemarvsbiopsi under aktiv AK-behandling. I Bain s opgørelse af hyppigheden af komplikationer ved knoglemarvsbiopsier i UK i 2001 var kun 1 af 14 patienter med blødningskomplikation i AK-behandling, mens man hos de øvrige patienter mistænkte defekt trombocytfunktion som udløsende eller medvirkende årsag til blødningen (52). 20

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling

Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling RETNINGSLINJER 2011 2. UDGAVE Retningslinjer for Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase et tværfagligt selskab med fagområde under Organisationen

Læs mere

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation

Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Sygehus Sønderjylland - Ortopædkirurgi SHS - 2 Generelle/tværgående dokumenter Ortopædkirurgi SHS Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Medicin, oversigt over pauseintervaller før operation Niveau:

Læs mere

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB

FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB FOREBYGGELSE OG BEHANDLING AF BLØDNING I FORBINDELSE MED KIRURGISKE INDGREB Jørn Dalsgaard Nielsen Københavns Amts Trombosecenter & Koagulationslaboratorium Amtssygehuset i Gentofte Normal hæmostase DET

Læs mere

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet

Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Bispebjerg Hospital, Frederiksberg og Rigshospitalet Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning præget af kredsløbssvigt, skal balanceret

Læs mere

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV

AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat

Læs mere

TROMBOEMBOLISK SYGDOM

TROMBOEMBOLISK SYGDOM TROMBOEMBOLISK SYGDOM UNDER GRAVIDITET OG POST PARTUM RISIKOVURDERING, PROFYLAKSE OG BEHANDLING Retningslinje 2014 RETNINGSLINJEN ER UDARBEJDET AF: Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase » Vi vil gerne

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014

Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring

Læs mere

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion

Region Hovedstaden. Generelle retningslinier. Behandling med SAGM. Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion Behandling med blodkomponenter ved blødning Region Hovedstaden Generelle retningslinier Ved LIVSTRUENDE blødning, skal balanceret transfusion af erytrocytter (SAGM), plasma og trombocytkoncentrat (TK)

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Apopleksi Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase Antitrombotisk behandling

Læs mere

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme

Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme CA NC ER OG V ENØ S TR OMBOEMBOLISME BEHAND LINGSV EJLED NING 2009 N R. 1 Behandlingsvejledning Cancer og venøs tromboembolisme Denne behandlingsvejledning er den første der specifikt adresserer spørgsmålet

Læs mere

udredning for trombofili

udredning for trombofili UDREDNING FOR TROMBOFILI RETNINGSLINJE 2013 Retningslinje om udredning for trombofili Udarbejdet af Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases arbejdsgruppe for trombofili Arbejdsgruppens kommissorium er

Læs mere

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?!

BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! ANTIFOSFOLIPID ANTISTOFSYNDROM BIOKEMIEN (DEN LETTE DEL ) OG VURDERINGEN AF SVARET?! Mads Nybo Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Odense Universitetshospital APS :: initial statement In general, apl

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Venøs tromboseprofylakse

Venøs tromboseprofylakse Nr. 3 2000 KLARINGSRAPPORT Venøs tromboseprofylakse ISSN: 1398 1560 Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase, Dansk Selskab for Intern Medicin Dansk Ortopædkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab KLARINGSRAPPORT

Læs mere

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ. for. Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 18. december 2014 PRODUKTRESUMÉ for Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 1. LÆGEMIDLETS NAVN Pradaxa 150 mg, hårde kapsler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én hård kapsel indeholder 150 mg dabigatranetexilat

Læs mere

Antikoagulationsbehandling

Antikoagulationsbehandling Patientinformation Antikoagulationsbehandling med Marevan eller Marcoumar Revideret 21. november 2014 Forord Antikoagulationsbehandling (fremadrettet benævnt AKbehandling) anbefales til: Personer med uregelmæssig

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN INTEGRILIN 0,75 mg/ml infusionsvæske, opløsning 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver ml opløsning indeholder 0,75 mg eptifibatid. Et hætteglas med

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse

PRODUKTRESUMÉ. for. Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 11. december 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tranexamsyre Pfizer, injektionsvæske, opløsning, til intravenøs anvendelse 0. D.SP.NR. 22646 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tranexamsyre Pfizer 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Læs mere

Hæmostase og trombose Disposition

Hæmostase og trombose Disposition tn ctnctti, v- Hæmostase og trombose Disposition Det hæmostatiske system Diagnostik af hæmostaseforstyrrelser Arvelige blødersygdomme (hæmofihi og von Willebrands sygdom ) Venøs tromboemboli (trombofili

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1. LÆGEMIDLETS NAVN Efient 5 mg filmovertrukne tabletter. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 5 mg prasugrel (som hydrochlorid). Hjælpestof: Hver tablet

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende

Der er ca. 370.000 danskere, som indtager blodfortyndende 444 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Oral kirurgi i antitrombotisk behandling Et stigende antal patienter med kardiovaskulære lidelser behandles med antitrombotiske midler. Denne behandling medfører en potentiel

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Plavix 75 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver filmovertrukken tablet indeholder 75 mg clopidogrel (som hydrogensulfat)

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin

Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Fokus på hovedtraumer hos patienter i behandling med blodfortyndende medicin Til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) er rapporteret tre alvorlige utilsigtede hændelser hos patienter i behandling med

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

og generalforsamling 2014

og generalforsamling 2014 27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30

Læs mere

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR

YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR DANSK SELSKAB FOR TROMBOSE OG HÆMOSTASE YNGRE HÆMOSTASIOLOGERS 1. FORÅRSSEMINAR Vejle Fjord Center, 4. 5. marts 2005 PROGRAM FREDAG D. 4. MARTS Kl. 12.30 13.00 : Tjek ind Kl. 13.15 13.30 : Velkomst, Jørn

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00

Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Intern prøve farmakologi den 5. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 5 Case: Hr. Kristensen er 50 år gammel og har i flere år haft ledsmerter, især i fingrene. Han har fået stillet diagnosen rheumatoid

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner

DANSK APOPLEKSIREGISTER. Datadefinitioner DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner April 2014 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, godkendt af Statens Serum Institut (SSI). Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi)

Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) Kikkertundersøgelse af knæ (artroskopi) 2 Indholdsfortegnelse 1. Kikkertundersøgelse af knæ...4 2. Medicin...6 3. Undersøgelsesdagen...7 3.1 Forberedelse...7 3.2 Kikkertundersøgelsen/operationen...7 4.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

THROMBO-Base. En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling

THROMBO-Base. En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling THROMBO-Base En teknologivurdering af et beslutningsstøttesystem og en klinisk database til AK-behandling Forfattere: Steen Antonsen Bent Danneskiold-Samsøe Lars Gotfred-Rasmussen December 2005 DSI Institut

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mini-Pe, tabletter Produktinformation for Mini-Pe (Norethisteron) Tabletter 0,35 mg Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og Pakningsstørrelse styrke 17 53 23 Tabletter 0,35 mg 3 x 28 stk. (blister) Dagsaktuel pris

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer

Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Subarachnoidal hæmoragi og vaskulære malformationer Instruksdokument Senest revideret d. 09 03 2015 Forfattere: Julie Børlung og Charlotte Starhof Referenter: Jesper Kelsen og Niels Sunde Godkender: Claus

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7

1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 4. Udskrivelse... 7 Åreknuder 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er åreknuder?... 4 2. Medicin... 4 3. Behandlingsdagen... 5 3.1 Forberedelse til behandlingen... 5 3.2 Faste... 6 3.3 Selve operationen... 6 3.4 Efter operationen...

Læs mere

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse.

har dog symptomer i liggende stilling eller ved foroverbøjning eller har refluks ved anstrengelse. Reflukssygdommen Mikael Støckel Overlæge dr. med. Gastroenheden, Kirurgisk sektion Herlev Hospital Baggrund Reflukssygdommen betegner de symptomer og komplikationer som er relateret til refluks af ventrikelindhold

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi

Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 9. december 2009 Medlemmer af arbejdsgruppen Klinikchef, dr.med. Palle Petersen,

Læs mere

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom Colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) og Crohns sygdom (morbus Crohn, kronisk tarmbetændelse) er kroniske betændelsessygdomme i tarmen. Colitis

Læs mere

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have?

Opgave 4: En patient skal have tablet Digoxin 0,250 mg dagligt: Tablet Digoxin findes i styrken 62,5 µg. Hvor mange tabletter skal patienten have? Opgave 1: a. 0,05 g = 0,05 g x 1000 mg/g = 50 mg b. 12 mg = 12 mg : 1000 mg/g = 0,012 g c. 75 µg = 75 µg : 1000 µg/mg = 0,075 mg d. 250 mg = 250 mg : 1000 mg/g = 0,25 g e. 8 % = 8% x 10 mg/ml/% = 80 mg/ml

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Clopidogrel HCS 75 mg filmovertrukne tabletter 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En filmovertrukken tablet indeholder 75 mg clopidogrel (som hydrochlorid)

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte

PRODUKTRESUMÉ. for. Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte PRODUKTRESUMÉ 23. september 2014 for Eprex, injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte 0. D.sp.nr. 8119 1. LÆGEMIDLETS NAVN Eprex 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Epoetin alfa indeholder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

Fortegnelse over lægemidlernes særnavne, lægemiddelformer, styrker, indgivelsesveje, indehavere af markedsføringstilladelser i medlemsstaterne

Fortegnelse over lægemidlernes særnavne, lægemiddelformer, styrker, indgivelsesveje, indehavere af markedsføringstilladelser i medlemsstaterne Bilag I Fortegnelse over lægemidlernes særnavne, lægemiddelformer, styrker, indgivelsesveje, indehavere af markedsføringstilladelser i medlemsstaterne 1 Lægemidler, der indeholder aminocapronsyre, og som

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere