Sundhedsstrategisk Forum Studietur til Helse Bergen & Fjell Kommune i Norge. 21. og 22. april 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsstrategisk Forum Studietur til Helse Bergen & Fjell Kommune i Norge. 21. og 22. april 2015"

Transkript

1 Sundhedsstrategisk Forum Studietur til Helse Bergen & Fjell Kommune i Norge 21. og 22. april 2015

2 Indhold Baggrund & Formål & Indhold Side 3-4 Overordnet om Oslo Kommune og Fjell Kommune Side 5-8 Hoteller & Transport & Forplejning Side 9-10 Praktisk Side Program Side 13 Den norske Samhandlingsreform Side Den norske forvaltningsstruktur Side Hvad har en kommune i Norge typisk ansvar for? Side 26 Samhandlingsreformen som del af flere store reformer Side Samhandlingsreformen præmisser for succes Side 29 2

3 Studietur til Helse Bergen samt Fjell Kommune BAGGRUND & FORMÅL Medlemmer af Sundhedsstrategisk Forum gennemfører en studietur til Norge i dagene 21. og 22. april Implement Consulting Group, ved Anders Bildsøe Lassen og Peter Emmerich Hansen, står for turtilrettelæggelse og ledsager lederne fra kommunerne i Region Syddanmark. Formålet med studieturen er overordnet formuleret at få indsigt i de norske erfaringer og planer, når det gælder videreudvikling af sundhedsindsatser og velfærdsindsatser generelt, idet såvel kommunale indsatser som indsatser via samarbejde mellem de kommunale og regionale niveauer er i fokus. at hente inspiration til de kommende års videre arbejde indenfor sundheds- og velfærdsområdet i kommunerne i Region Syddanmark. 3

4 Studietur til Hels Bergen samt Fjell Kommune OVERORDNET OM INDHOLD Studieturen omfatter besøg på Helse Bergen (Haukeland Universitetssygehus) samt i Fjell Kommune. Helse Bergen er ét af de fire store norske universitetssygehuse og er det største sygehus i Helse Vest-regionen med en befolkningsstørrelse på ca. 1,1 million. Vært på Helse Bergen er vicedirektør Anne-Sissel Haugstad. Værter i Fjell Kommune er kommunaldirektør Steinar Nesse samt Helsechef Terje Handal og Omsorgschef Line Barmen. Fjell Kommune har et areal på knapt 150 kvadratmeter og en befolkning på ca indbyggere. Sundheds- og omsorgstilbuddene i Fjell Kommune er i væsentligt omfang tilrettelagt i samarbejde med og i driftsfællesskaber med tre nabokommuner og favner dermed et optageområde på i alt ca indbyggere. Besøget på Helse Bergen omfatter gennemgang af universitetssygehusets akutmodtagelse og drøftelse af akutmodtagelsens betydning for sammenhæng og koordination mellem sygehussystemet og primær sektoren. Besøget på Helse Bergen giver herudover, via indlæg og dialog, et indtryk af, hvordan sygehussiden i Norge oplever aktuel status og tendenser i det kommunale-regionale sundhedssamarbejde. I Fjell Kommune besøges kommunes mange forskellige sundheds- og velfærdstilbud, og der bliver lejlighed til at tale med de relevante ledere indenfor ældrepleje og -omsorg, rehabilitering og sundhedsfremme m.v. Fjell Kommunes kommuneoverlæge deltager i dagen og er også med rundt på besøgene 4

5 Studietur til Fjell Kommune OVERORDNET OM INDHOLD (FORTSAT) Fjell Kommune betragtes i Norge som en af de mest oppegående kommuner (som det formuleres i Norge) det vil sige en kommune med stærke og handlingsorienterede visioner, og en kommune der gerne vil vise vejen. Fjell Kommune anses af den norske regering og Helse- og Omsorgsdepartementet samt Helsedirektoratet (det svarer til henholdsvis departementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen) som en modelkommune for den de fremadrettede strategier og initiativer, når det gælder det nære sundhedsvæsen. 25. oktober 2014: «Helseministre og kommunetopper valfarter til Fjell for å studere helsetilbudet kommunen har bygget opp på Straume. Bergen ville spart en milliard kroner i året hvis de hadde gjort veivalg som Fjell, sier kommuneekspert Kaare Granheim.» 5

6 Fjell kommune kort præsentation Fjell kommune ligger vest for Bergen. (Højre) er Ordfører (svarende til en dansk borgmester). Steinar Nesse er Rådmand (svarende til en dansk kommunaldirektør). Rådmanden er kommunens øverste administrative leder og varetager strategisk og udviklingsorienteret arbejde samt driftsorienteret tilsyn idet der er et udpræget samarbejde med og bistand fra de kommunale chefer, der hver for sig har ansvaret for bestemte forvaltnings- og virksomhedsområder. Kommunestyret i Fjell, den øverste politiske myndighed, har 45 repræsentanter, fordelt således: - Højre: 13 - Fremskridtspartiet: 7 - Arbejderpartiet: 10 - Kristeligt Folkeparti: 4 - Centerpartiet: 1 - Venstre: 2 - Lokale lister: 7 - Socialistisk Venstreparti: 1 Fjell kommune er en af de hurtigst voksende, men også en af de mest ambitiøse og udviklingsorienterede kommuner i Norge og fortsat med store udviklings- og udbygningsplaner, herunder med et vedtaget program for byudvikling med hotel, forretningscenter, virksomheder m.v. 6

7 Fjell kommune kort præsentation Kommunestyret (med de 45 politisk valgte repræsentanter) er suppleret af et såkaldt Formandskab med 11 politiske repræsentanter, der alle er valgt fra kommunestyret. Formandskabet står for de daglige forretninger med tilrettelæggelse af konkret handlingsprogram, økonomistyring og -opfølgning, samt udarbejdelse af forslag til årsbudget. Herudover kan kommunestyret bestemme, at formandskabet skal gennemføre bestemte udredninger, analyser, former for sagsbehandling etc. De vigtigste politiske organer er udover kommunestyret og formandskabet er de vigtigste politiske organer tre såkaldte komiteer: - Drift (vedrørende overordnet styring og kontrol i forhold til alle former for borgerrettede indsatser og tjenester) - Finans og forvaltning (vedrørende finans- og ejendomsforvaltning, men også organisationsudvikling og arbejdsgiverpolitik) - Plan og udvikling (vedrørende byudvikling, byggesager og langsigtede investeringer) Disse tre komiteer suppleres af forskellige (andre) udvalg Børnehaveudvalget, Udvalget for ligestilling, Ældreudvalget, Udvalget for borgere med nedsatte funktionsevner m.fl.). 7

8 Fjell kommune kort præsentation Fjell Kommune: Organisationsdiagram Mange af sundhedstilbuddene i Fjell Kommune er bygget op som samarbejder og driftsfællesskaber med nabokommunerne. 8

9 Hotel & Transport Fly 22. april 2015 Bergen København Kl FLY HOTEL Mandag den 21. april 2015: Hotel Thon Bergen Brygge Thon hoteller er Norges største hotelkæde. Thon hoteller er almindelige hoteller uden stor luksus men hotellerne har rene værelser med en god seng, et skrivebord og en stol, TV og eget bad. Hotel Thon Bergen Brygge ligger centralt og som navnet indikerer ved Bergen Brygge (havnen). TRANSPORT Transport til og fra lufthavnen i Bergen finder sted med lejet bus. Transport til/mellem de steder, der besøges i Bergen og i Fjell finder sted med lejet bus. Fly 21. april 2015 København Bergen Kl NB: Mødetid Kastrup, Terminal 3, kl

10 Specielt om forplejning og praktik Fly turene foregår på Economy. Der er derfor ikke inkluderet forplejning, men der er mulighed for at købe kaffe, the, sandwich, snacks m.v. Det kan være hensigtsmæssigt på turen fra København til Oslo at købe lidt let at spise, fordi middagen om aftenen den 21. april først starter kl. 20. Der er inkluderet morgenmad på hotel i Bergen. Frokost tirsdag den 22. april står Fjell Kommune for. Middag om aftenen den 21. april foregår på restaurant 1877 i Bergen. Restauranten ligger relativt tæt på Hotel Bergen Brygge. Fjell Kommunes kommunaldirektør og sundhedsdirektør samt omsorgschef deltager i denne middag. Middag om aftenen den 22. april foregår på Bryggeloftet & Stuene en gammel, traditionel restaurant på Bergen Brygge ved havnen. Det er tilrådeligt at begrænse sig til håndbagage. Hver enkelt deltager har selv ansvar for, at egen bagage kommer med rundt. Det er tilrådeligt at medbringe solidt fodtøj samt regntøj og halvvarmt tøj. De arrangerede site visits og møder samt restaurationsbesøg kræver pæn, stilfuld påklædning, men ikke festpåklædning. 10

11 Praktisk (Lidt om ord ) Mange har været i Norge mange gange og har stor erfaring med landet. Andre har været i Norge færre gange og har knapt så stor erfaring med landet. Normalt foregår dialogen på site visits i Norge helt uden problemer, og det er umiddelbart forståeligt, hvad de norske værter og indlægsholdere siger. Og normalt forstår værterne også uden større problemer de danske gæster. Alligevel nogle helt få anbefalinger: - Hurtig tale kan undgås langsom og tydelig tale fremme den gensidige forståelse. - Derudover er det en stor fordel at sige tal på den norske måde: Fx i stedet for at sige halvfjerds eller firs så sig sytti eller otti. Talsnak er ofte et felt, der giver anledning til misforståelser. At tage de norske termer på tal letter altid dialogen og den gensidige forståelse. - Helse = Sundhed. Samhandling = Samarbejde (mellem fx kommuner og regioner). Brug også gerne disse norske ord. Der kunne fyldes en del mere på dette med ord, norske og danske men lad følgende være det sidste og måske vigtigste råd: Ordet rart betyder i forhold til den danske betydning næsten det modsatte på norsk. At noget er rart betyder i Norge, at det er lidt underligt eller mindre attraktivt. Derfor er der fx ingen grund til at sige til værterne på turen, at det har været rart at møde dem :0) 11

12 Program Tid (Kl.) Programpunkt Den 21. april Mødetidspunkt i Kastrup Lufthavn, terminal 3. Derefter med fly til Bergen kl og med ankomst i Bergen Lufthavn, Flesnes, kl Bustransport fra Bergen Lufthavn til Hotel Bergen Brygge i Bergen ankomst kl. ca Introduktions workshop (mødelokale nær ved hotel) Middag på Restaurant 1877 i Bergen Den 22. april 7.30 Morgenmad på hotellet derefter afgang til Helse Bergen med bus 9.00 Besøg i Helse Bergen indlæg og dialog: Samspil mellem kommuner og sygehuse. Samhandlingsreformen og perspektiver for samarbejde mellem region og kommuner set fra sygehusets vinkel Akutmodtagelsesfunktionerne et bindeled og et afgørende samarbejdsfelt mellem sygehus og kommune Anne Sissel Faugstad & Johannes Kolnes (hhv. viceadministrerende direktør samt specialkonsulent for akutområdet) Afgang med bus til Fjell kommune Besøg i Fjell kommune indlæg og dialog (frokost undervejes ca. kl ): - Status og visioner på sundhedsområdet (ved kommunaldirektør Steinar Nesse og sundhedsdirektør Terje Handal) - Kommuneoverlægen og funktionerne for rollen som kommuneoverlæge (ved kommuneoverlæge Stein-Inge Stigen) - Besøg på institutioner og i indsatssammenhænge - Dialysesatellitten (fælles løsning mellem kommune og region) - Psykiatri og socialpsykiatri (fælles kapacitet og bygning for behandlingspsykiatri og socialpsykiatri) - Rehabiliterings- og hjælpemiddelenheden (inkl. rehabiliteringsbassin og involvering af idrætsforeninger) - Intermediær og -akutenheden (døgndækket, lægebetjent kommunal enhed) - Natur og friluftsliv trivsel og sundhed (Frisklivscentret) Afgang mod Bergen og derefter middag på restaurant Bryggeloftet & Stuene (kl. ca. 17) Afgang mod Bergen lufthavn. Derefter fly mod København kl og med ankomst i Kastrup Lufthavn kl

13 Tre store norske reformer med stærk indre sammenhæng Pensionsreformen - Forpligtelse til at være med i pensionsordning - Forlængelse af arbejdstidsalder stimulering til at være længere i job Samhandlingsreformen - Stimulere til at sætte ind med tidlige opsporings- og sygdomsindsatser samt hindre/forsinke sygdomsudvikling NAV-reformen (NAV = Norge Arbejde Velfærd) - Reducere sygefraværet i norsk arbejdsliv - Stimulere til at hindre udstødning fra/sikre inklusion på arbejdsmarkedet herunder også for funktionshæmmede NAV er etableret som fusion af tre store organisatoriske dele: Velfærd (stat), Arbejde (stat), Social (kommuner). Én centralt NAV enhed i samarbejde med kommunale NAV kontorer (et NAV kontor i hver kommune) samlet omsætning på godt 430 mia. NOK. 13

14 Den norske Samhandlingsreform Samhandlingsreformen er det helt væsentlige grundlag for de nye former for samspil og samarbejde mellem sygehuse og kommuner, som skiftende norske regeringer har satset på fra ca og frem bl.a. gennem en række forudgående modelprojekter, hvor den generelle intention har været at styrke kommunehelsetjenesten og at ændre balancen mellem de andele af den samlede sundhedsopgave, der udføres via kommunale indsatser og tjenester, og de indsatser og tjenester, der udføres via sygehusbaserede tjenester. Meningerne om Samhandlingsreformen er utallige og da reformen også handler om en form for magtforskydning mellem det specialiserede sygehussystem og det kommunale sundhedssystem, har den ikke været og er den ikke let at implementere. 14

15 Baggrunden for den norske Samhandlingsreform - vedtaget af det norske Storting med virkning fra 1. januar 2012 IDENTIFICEREDE HOVEDUDFORDRINGER Den demografiske udvikling og ændringer i sygdomsmønstre i Norge er det prognosticeret, at der i 2030 vil være borgere over 80 år (en vækst på næsten 60% fra 2000), mens antallet af erhvervsaktive falder. 1. Udfordring Forventet øget omfang af livsstilssygdomme såsom KOL og diabetes samt forventet øget omfang af demens, kræft og psykiske lidelser. Det forudsættes også, at sundhedsforbruget vil stige for aldersgruppen under 65 år svarende til udviklingen gennem de seneste 20 år. En forventet vækst i omfanget af borgere/patienter med langvarige og sammensatte sygdomme forudsættes i sig selv at øge behovet for koordinerede og differentierede sundhedstilbud. 2. Udfordring Sundhedsindsatserne anses for at være for fragmenterede og for lidt koordinerede, herunder på tværs af sektorerne. Det anses for veldokumenteret, at der i alt for ringe omfang arbejdes helhedsorienteret og ud fra borgerens/patientens samlede behov. 3. Udfordring Sundhedsindsatserne vurderes i dag at være for orienterede mod sygehusbehandling (reparation) og i for lille udstrækning mod opsporing og forebyggelse samt mod indsatser vedrørende de rammer, der skaber mest sundhed. 15

16 Samhandlingsreformen bygger på erfaringer fra en række pilotprojekter (I) Den såkaldte Wisløff betænkning fra 2005 kan på mange måder siges at være et oprindeligt grundlag for den Samhandlingsreform, der nu er gennemført i Norge. Wisløff udvalget pegede på sammenhængen og balancen samt arbejdsdelingen mellem primær og sekundær sektor som den største udgiftsøkonomiske og indsatsmæssige udfordring for Norge i et mere langsigtet perspektiv. Og Wisløff betænkningen satte for alvor skub i en række (nationalt finansierede) pilotprojekter med forudsætning om efterfølgende evalueringer. Mange af de i mellemtiden gennemførte pilotprojekter har haft lægebetjente intermediære enheder som omdrejningspunkt, men også udgående teams og telemedicinske projekter samt projekter, orienteret mod varetagelse i primærsektoren af borgere med kronisk sygdom eller langvarig sygdom har været del af disse pilotprojekter. I alt ca. 200 pilotprojekter kan identificeres i perioden fra 2006 og op mod Samhandlingsreformens vedtagelse i slutningen af Helsedirektoratet (svarende til den danske Sundhedsstyrelse) fortsætter med at give støtte nu ikke længere til modelprojekter, men til projekter der kan lette overgangen til drift af former for indsatser og tjenester, der svarer til Samhandlingsreformens intentioner. 16

17 Samhandlingsreformen bygger på erfaringer fra og evalueringer af en række pilotprojekter (II) VIGTIGE, EVALUEREDE SAMHANDLINGS PROJEKTER I PERIODEN Modelprojekterne har i væsentlig udstrækning omfattet etablering af såkaldte intermediære enheder, det vil sige enheder i kommunalt regi med lægebetjening, hvor patienter/borgere kommer til som en overgang mellem hospitalsindlæggelse og eget hjem eller som borgere/patienter kommer til for at undgå hospitalsindlæggelse. Garåsen i sin studie fra Saupstad i Trondheim har undersøkt 142 pasienter over 60 år innlagt ved St. Olavs Hospital for akutt sykdom eller forverring av kronisk sykdom. Pasientene ble randomiserte til to undergrupper, der den ene ble ferdigbehandlet ved St. Olav Hospital mens den andre ble ferdigbehandlet ved intermediæravdeling på et sykehjem. Etter seks måneder var der 25 % i intervensjonsgruppen som klarte seg selv, mot 10 % i sykehusgruppen. 18% i intervensjonsgruppen var døde et år etter, mot 31 % i sykehusgruppen. I tillegg til å gi muligheter for tidlig tilbakeføring av sykehuspasienter, kan en intermediæravdeling av denne typen utvidas til å omfatte akuttbehandling og diagnostisering og behandling av enklere tilstander slik man unngår sjukehusinnleggelse. Norwegian University of Science and Technology, Faculty of Medicine British Journal of Medicine

18 Samhandlingsreformen fokuserer på sammenhæng i sundhedsindsatser og på revitalisering af LEON princippet Samhandlingsreformen er udtryk for en bestræbelse på fremadrettet at sikre, at samfundets udgifter til sundhed udgør en acceptabel andel af de samlede offentlige udgifter og en acceptabel andel af det samlede BNP. Samhandlingsreformen afspejler det identificerede eller forudsatte behov for at sikre bedre sammenhæng i sundhedsindsatserne på tværs af sektorer. Samhandlingsreformen indebærer ikke en satsning på det integrerede sundhedsvæsen, jf. figur, men en satsning på det sammenhængende sundhedsvæsen og udgør dermed også en afvisning af, at koordinationsmekanismer i sig selv, hvor veludviklede de end er, kan sikre den helhed og sammenhæng i sundhedsindsatser på tværs af sektorer, der vurderes som helt nødvendig. Samhandlingsreformen fokuserer på mulighederne for at udføre sundhedsopgaverne billigere, gennem en systematisk og omfattende revitalisering af primærsektorens ansvar og sundhedskapacitet. Og gennem øget ansvar og opgavemængde på sundhedsområdet for kommunerne. 18

19 Forudsatte virkemidler i den norske Samhandlingsreform Samhandlingsreformen gør det til et klart mål over en årrække at få reduceret (og i første omgang at få dæmpet væksten i) sygehusudgifter samt generelt at få reduceret behovet for sundhedsindsatser og dermed sundhedsudgifter. Målet forudsættes realiseret gennem en række virkemidler, der for langt flertallets vedkommende fokuserer på behov og muligheder for at sikre øget varetagelse af den samlede sundhedsopgave via kommunehelsetjenesten samt på behov og muligheder for at binde sygehussystemet og det kommunale sundhedssystem mere sammen i gensidigt forpligtende aftaler og samarbejdsstrukturer. Dette forudsættes at ske gennem bl.a. etablering af kommunale døgnbemandede enheder (intermediære enheder og akutte døgnbemandede enheder mv.) samt gennem udvidelse af kommunernes sundhedskapacitet i relation til borgere med kronisk sygdom og langvarig sygdom idet samarbejdet med de praktiserende læger her forudsættes øget fra et niveau, hvor der i forvejen i Norge har været et mere tæt samspil og mere tæt koordination mellem kommuner og praksislæger, end det der typisk kan observeres i Danmark. Samhandlingsreformen indebærer kompetencemæssige problemstillinger fordi kommunerne med reformens præmisser må opbygge yderligere sundhedskapacitet og også tilføre nye typer kompetencer. Ligeledes må kommunerne arbejde med ændrede kompetencemæssige balancer idet særligt lægelige kompetencer og sygeplejekompetencer kommer i spil i øget omfang. Norge har i forvejen ledende kommunale læger, ligesom en del kommuner har ansatte læger i bestemte funktioner, især indenfor ældreområdet og/eller området med kronisk sygdom. SKOTSK INITIATIV Udviklingen af det skotske sundhedssystem bygger i disse år på et udfordringsbillede, der tilnærmelsesvist formuleres som det norske. Norge og Skotland har i det hele taget en tæt erfaringsudveksling. I Skotland er det ved lov fastlagt, at der skal etableres Health and Social Care Partnerships, hvor store dele af de hidtidige hospitalsbudgetter og kommunale velfærdsbudgetter samles. Partnerships ledes énstrenget og med en art bestyrelser, hvor såvel regionale som kommunale politikere har sæde. Implementeringsplanen er fastlagt detaljeret fra centralt hold. Den nye konstruktion skal være implementeret og sat i drift inden oktober

20 Evaluering af Samhandlingsreformen Forskningsrådet står med Helse- og Omsorgsdepartementet som opdragsgiver for en samlet og forskningsbaseret evaluering af Samhandlingsreformen. Departementet har i sammenhæng med evalueringerne anført, at det er svært viktig å sørge for mer kunnskap om hvorvidt virkemidlene i reformen fungerer etter hensikten, slik at det kan gjøres justeringer om nødvendig. Samhandlingsreformen ses således som en form for ramme med klare visioner og mål, men med muligheder for ændringer af de virkemidler, der blev fastlagt i udgangspunktet idet også kommunal medfinansiering i den sammenhæng er til debat. De tre store hovedprojekter og evalueringer omfatter - Samhandling og patientforløb - Processer og statslige virkemidler samt kommunale innovationer - Resultater bedre sundhed, bedre tjenester, bedre samfundsøkonomi? Seneste evalueringsdel af Samhandlingsreformen har medført én meget væsentlig ændring i forhold til de oprindelige præmisser for reformen idet Kommunal Medfinansiering er blevet ophævet igen. Ud fra evalueringen er det konkluderet, at de forudsatte effekter af KMF ikke er opnået og formentlig heller ikke vil kunne opnås gennem dette virkemiddel. 20

21 Om den norske forvaltningsstruktur og Samhandlingsreformen (I) Norge er inddelt i 21fylker en form for amtslig inddeling idet fylkerne tidligere havde ansvaret for sygehusvæsenet, men nu har færre opgaver tilbage. Oslo Kommune har også status som fylke. Fylkernes opgaver omfatter bl.a. børneområdet (tvangsfjernelser) og handicapområdet samt opgaver med og vedligeholdelse af visse veje og færgeruter. Med Samhandlingsreformen har fylkerne fået udvidede opgaver i forhold til klagesager og tilsyn i forbindelse med bl.a. patientrettigheder. Sygehusvæsenet blev i 2003, med basis i en vedtaget sygehusreform, overtaget af nationalt ejede helseregioner. De 4 helseregioner (oprindeligt var der 5, men Helse Sør og Helse Øst blev fusioneret til Helse Sør-Øst i 2007) har det såkaldte sørge for ansvar for udredning og behandling i sygehusregi, ligesom den enkelte helseregion har ansvar for driften af de offentligt ejede sygehuse i den pågældende region. Sygehuse er organiseret som helseforetak under aktieselskabsloven og denne lovs regnskabsregler. Alle helseforetak ledes, ligesom alle helseregioner, af bestyrelser. Der er i alt 23 helseforetak i Norge. Eksempel: Bergen området og Fjell (Hordaland fylke) 21

22 Om den norske forvaltningsstruktur og Samhandlingsreformen (II) Norge er inddelt i 429 kommuner. 75% af de norske kommuner har lavere indbyggertal end , mens omvendt 75% af den norske befolkning bor i kommuner med mere end indbyggere. 326 kommuner har under indbyggere. Der har i de seneste årtier med øget intensitet været politiske bestræbelser på at modne grundlaget for en kommunal strukturreform orienteret mod en reduktion i antallet af kommuner. Den decentrale dimension med kommunalt selvstyre og mange små kommuner værnes der dog fortsat om, og den synes at være dybt forankret i den norske befolkning. Dette gælder, også selvom der i Norge, som i Danmark, har været tale om øget central styring og rammefastlæggelse for kommunernes indsatser og økonomi, herunder fastlæggelse af loft for kommunal skatteudskrivning. Reformbestræbelserne synes dog nu at vinde terræn. Den norske regering har sat tydelige mål for kommune sammenlægninger og der er nu bevægelse i det norske kommunale terræn i retning af sammenlægning af kommuner. Det vurderes, at der over de kommende år vil komme en betydelig konsolidering af kommunestrukturen i Norge. Samhandlingsreformen forudsatte i udgangspunktet kommunale sundhedssamarbejder på tværs af de små og mindre kommuner. Fra dele af det politiske niveau blev denne forudsætning mødt med kritik fordi præmissen blev anskuet som en form for kommunal strukturreform ad bagvejen. Fra andre politiske dele blev netop sammenfletningen af sundhedsreform og mulighederne for tværkommunalt samarbejde fremholdt som noget positivt og forholdet med kommunalt sundhedssamarbejde har måske også været med til at modne en egentlig strukturreform således som den nye norske regering nu synes at forberede. Samhandlingsreformen bakkes langt fra udelt op fra alle sider af de faglige miljøer på sygehuse og i kommuner, ligesom der også har været politisk og administrativt baseret modstand overfor reformen. Bl.a. har kommunal medfinansiering været et meget omdiskuteret emne og er blevet analyseret via erfaringsindsamling fra bl.a. Danmark. De sundhedsøkonomiske universitets- og forsknings miljøer i Norge har generelt taget afstand fra kommunal medfinansiering begrundet ud fra bl.a. to hypoteser: 1) At kommunal medfinansiering kan skabe konflikter mellem det regionale sygehussystem og kommunerne og dermed modvirke det efterspurgte øgede samarbejde, 2) at kommunal medfinansiering kun i begrænset omfang vurderes at skabe incitamenter for kommunerne til at opbygge substituerende sundhedskapacitet. 22

23 Om den norske forvaltningsstruktur og Samhandlingsreformen (III) Kommunal medfinansiering blev etableret som del af Samhandlingsreformen, men på en anden måde end i Danmark. Ordningen blev tilrettelagt således, at der skulle bidrages til sygehussystemet i forhold til den enkelte kommunes omfang af indlæggelser udelukkende indenfor det medicinske, somatiske område. Psykiatri og det kirurgiske felt, men også cancerområdet in extenso blev således undtaget fra den norske form for medfinansiering. Jf. slide 22 ovenfor er KMF afskaffet igen fra Herudover blev det med Samhandlingsreformen en pligt at betale for udskrivningsklare patienter fra dag 1 idet der i flere dele af Norge allerede før Samhandlingsreformen var aftaler mellem kommuner og sygehuse, der mindede om den nu fastlagte form. Kommunerne fik overført midler fra staten, svarende til estimeret forbrug til kommunal medfinansiering, inkl. betaling til udskrivningsklare patienter. Ligeledes er der overført midler til kommunerne (knapt 300 mio. kr. i 2012 og knapt 600 mio.kr. i henholdsvis 2013 og 2014), fordi Samhandlingsreformen forudsætter døgnbemandede, akutte sundhedstilbud i alle kommuner fra senest 2016.* Samhandlingsreformen forudsætter udvidet samarbejde mellem helseregioner samt helseforetag på den ene side og kommuner og praksislæger på den anden. Bl.a. for at sikre, men også for at signalere vigtigheden af en form for enhedssystem, er der som del af Samhandlingsreformen vedtaget en ny, samlet Patient- og brugerrettighedslov, hvor kommunerne får en vigtig rolle. Det er nu et kommunalt ansvar at sikre patient- og brugerindflydelse, ligesom det er kommunen der skal sørge for at udpege en koordinator for borgere/patienter med langvarige, sammensatte sygdomsforløb herunder f.eks. i tilknytning til forløb med kræft eller med kronisk sygdom. Der er med det nye regelkompleks omkring patient- og brugerrettigheder også indført fælles sagsbehandlingsregler på tværs af den kommunale sektor og det regionale helsesystem, ligesom der er indført fælles klageordning og fælles klage- og tilsynsinstans (med basis i fylkerne). Flere kommuner havde allerede før reformen, bl.a. via pilotprojekter, afprøvet og idriftsat døgnbemandede, akutte sundhedstilbud med lægeressourcer og specialsygeplejersker. * Over 100 kommuner/kommunefællesskaber har etableret akuttilbud nu. 23

24 Om den norske forvaltningsstruktur og Samhandlingsreformen (IV) Med Samhandlingsreformen styrkes sammenhænge og arbejdsfællesskab mellem praksislæge-systemet og det kommunale sundhedssystem. Den såkaldte Fastlege forskrift er revideret og regulerer de praktiserende lægers roller og funktioner som et kommunalt ansvar nye, fælles og betydeligt strammere kvalitets- og funktionskrav i forhold til praksislægernes opgavevaretagelse nye krav om rapportering (bl.a. ad sygdomsmønstre og status/tendenser for kroniske patienter) dialog- og samarbejdskrav i forhold til kommuner. De praktiserende læger skal tage del i de kommunale lægeopgaver: herunder lægevagt, der er forankret i kommunerne, samt skolesundhedstjeneste, sundhedstjenester for børn og unge samt sundheds- og omsorgsopgaverne for de ældre borgere. En del af disse opgaver varetages med udgangspunkt i de såkaldte Helsestationer. Der er fastlagt minimumsstandarder for, hvor megen tid den enkelte praksislæge skal anvende til møder med relevant kommune i forbindelse med behov for koordination af indsatser. 24

25 Hvad har en kommune i Norge typisk ansvaret for? EN KOMMUNES HJEMMESIDE Ovenstående er et eksempel på, hvordan en typisk startside på en kommunes hjemmeside kan se ud den afspejler de felter, hvor kommunerne har ansvar og opgaver. Kommunernes helt væsentlige opgavefelter omfatter bl.a. daginstitutionsområdet (børneligger mv.) samt skoleområdet. Kommunerne har i det hele taget ansvar for at støtte børn og unge samt familier, idet en række tilbud kanaliseres gennem de såkaldte helse-stationer, der favner over det lov pålagte arbejde med sundhedsfremme, sundhedsundersøgelser af skolebørn, hjemmebesøg mv. I større kommuner er helsestationernes tilbud ofte differentierede og omfatter særlige tilbud til bestemte grupper, eksempelvis unge med stofmisbrug, børn og unge med homoseksualitet eller unge med psykiske problemer. Plejehjem og i det hele taget omsorg for ældre, herunder også hjemme tjenester samt aktivitetscentre, er et kommunalt ansvar. Herudover har kommunerne væsentlige opgaver på felterne med kultur og fritid samt natur og miljø. Kommunernes opgaver på socialområdet og på arbejdsmarkedsområdet har siden 2006 været præget at etableringen af den såkaldte NAV konstruktion. NAV (Norge, Arbejde, Velfærd) forvalter en tredjedel af statsbudgettet via opgaver i tilknytning til bl.a. arbejdsløshedsunderstøttelse, beskæftigelsesfremme, sygedagpenge, pensioner og kontanthjælp idet det nationale niveau og kommunerne her samarbejder gennem en kæde af landsdækkende NAV kontorer, der omfatter både statslige og kommunale ansatte. 25

26 Samhandlingsreformen omtales i Norge som en af de største reformer i nyere tid og den kræver væsentlige tilpasninger også fra sygehussystemet og fra de norske helseregioner og helseforetak. I en protokol fra et styremøde i begyndelsen af 2012 i Helse Midt gives følgende overordnede præsentation: Med Samhandlingsreformen - får Spesialisthelsetjenesten trangere budsjetter, - bremses økonomisk vekst i sykehussystemet, - vil veksten i helsebudsjettene komme til tilbud utenfor sykehusene - overføres oppgaver og pasienter fra sykehus til bl.a. distriktsmedisinske sentre og intermediære enheter - styrkes legetjenestene i kommunene og den kommunale styring av fast legene - understøttes økt interkommunalt samarbeide ( Helsekommuner ) Samtidig forventes sygehussystemet i udpræget grad at understøtte Samhandlingsreformens intentioner gennem øget medvirken i uddannelse af kommunehelsetjenestens ledere og medarbejdere samt gennem samarbejdsaftaler indenfor bestemte felter. 26

27 Præmisser for Samhandlingsreformens succes Der kan identificeres en række forudsætninger for at Samhandlingsreformens mål rent faktisk kan realiseres. Det er her væsentligt, at kommunale eller primærsektorielle alternativer til indlæggelse på sygehus, og ikke mindst til akut indlæggelse på sygehus, rent faktisk etableres og fungerer effektivt. Det anses for at være en nødvendig forudsætning, at kommunerne bygger akutberedskaber op, og at der over forholdsvis kort tid ændres kultur, så det at arbejde på døgnbasis bliver en naturlig ting en tendens, der ud fra politiske signaler kan tænkes at blive relevant også på andre felter. Kommunerne må, siges det, i højere grad følge med tiden og sikre, at borgerservice generelt er noget, der ydes, når borgeren har behov, og når borgeren ønsker det. Kommunerne i Norge er generelt inde i en intensiv fase, hvor kommunerne virker ambitiøse overfor Samhandlingsreformens intentioner, men hvor der samtidig er store forskelle på vilkår og rammebetingelser. Flere steder har Samhandlingsreformen givet det skub til tvær kommunalt samarbejde, der også var tænkt. Andre steder synes konjunkturerne for sådanne samarbejder fortsat at være vanskelige. Flere steder hjælpes kommunernes bestræbelser på vej af en overvejende positiv holdning fra sygehussiden dette gælder eksempelvis i Bergen området, mens der andre steder er mere modstand og tendenser til at arbejde efter reglerne. Eksempler på kommunale initiativer i Norge lige nu Poliklinisk behandling og kontroll på sykehus erstattes med kontroller/tettere oppfølging fra fast lege Kommunalt tverrfaglig team med oppfølging av kronikergruppene etableres Døgntilbud på sykehus erstattes I relasjon til bl.a. nevrologiske og geriatriske samt ortopediske pasientgrupper gjennom kommunale korttidsplasser og ambulante tilbud Innsatser omkring medisinering opptrappes med henblikk på reduksjon av feilmedisinering og økt kontroll i kommunen med medisinering Observasjonspost etableres for at sikre tidlig diagnostikk og mulighet for at unngå sykehusinnleggelse Praksiskonsulentordningen utvides Hjemmetjenester utvides betraktelikt med henblikk på økt kapasitet for tidlig intervensjon De telemedisinske tjenester utbygges yterligere gjennom felleskommunal portal og felles tjenester i samhandling med sykehus Erfaringer med intermediære enheter er nu tilstrekklig fundert kommunen må satse på etablering av intermediær enhet som omdreiningspunkt for samhandlingsreformens premisser om utvidet kommunal helsekapasitet 27

Frederiksberg kommunes studietur til Norge. 19. november til 21. november 2014 Oslo Kommune & Helse Bergen samt Fjell Kommune

Frederiksberg kommunes studietur til Norge. 19. november til 21. november 2014 Oslo Kommune & Helse Bergen samt Fjell Kommune Frederiksberg kommunes studietur til Norge 19. november til 21. november 2014 Oslo Kommune & Helse Bergen samt Fjell Kommune Indhold Baggrund & Formål & Indhold Side 3-4 Overordnet om Oslo Kommune og Fjell

Læs mere

December 2014 Afrapportering.

December 2014 Afrapportering. December 2014 Afrapportering. Frederiksberg Kommunes studietur til Norge, 19.-21. november 2014. Sundheds- og Omsorgsudvalget, Borgmesteren samt relevante administrative ledere. 1 1.0 Baggrund og formål

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Debatoplæg Den ældre medicinske patient

Debatoplæg Den ældre medicinske patient Debatoplæg Den ældre medicinske patient I de kommende år bør indsatsen samle sig om at udvikle det borgernære sundhedsvæsen med kommunerne og almen praksis som de vigtigste aktører. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Nye tendenser i psykiatrien

Nye tendenser i psykiatrien Nye tendenser i psykiatrien - fra en kommunal vinkel Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Silkeborg Kommune 1 Indhold Udfordringer og tendenser Lokale udfordringer Særligt i forhold til samarbejdet i Psykiatriens

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Studietur til Skotland for Faaborg- Midtfyn Kommune

Studietur til Skotland for Faaborg- Midtfyn Kommune Studietur til Skotland for Faaborg- Midtfyn Kommune 7.-9. september eller 22.-24. september 2015 Tilbud om konsulentbistand Baggrund og formål Faaborg-Midtfyn Kommune har sat sig for at arrangere en studietur

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Studierejse til Norge for medlemmer af Regionsrådet.

Studierejse til Norge for medlemmer af Regionsrådet. Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Jane V. Møller/Hanne Vernegren Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Jane.Moeller@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8566 Telefon: 76631098 Dato: 19.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018

Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde: Udvalgte internationale tendenser og initiativer. September 2012

Tværsektorielt samarbejde: Udvalgte internationale tendenser og initiativer. September 2012 Tværsektorielt samarbejde: Udvalgte internationale tendenser og initiativer September 2012 Overordnet set: Ensartede visioner og mål indenfor OECD området Organisations- og styringsformer, der (på én gang)

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen)

Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) Fællessekretariatet (godkendt i Sundhedsstyregruppen d. 6. febr. 2015 Sundhedssamarbejdets administrative organisering (i regi af sundhedsaftalen) 1. Indledning Sundhedsaftalen fastsætter retningen for

Læs mere

Lederforum. 13. marts 2013

Lederforum. 13. marts 2013 Lederforum 13. marts 2013 Implement Consulting Group Fakta Etableret i 1996 300 ansatte, heraf 275 konsulenter Arbejder for offentlige og private virksomheder i Danmark, Norge og Sverige. Lokal repræsentation

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune

Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv. v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune Sammenhængende patientforløb set fra et kommunalt perspektiv v/heidi Juul Madsen Sundhedssekretariatet, Odense Kommune 1 Økonomiudvalget Direktørgruppen Direktør sundhedsområdet Sundhedssekretariat Strategisk

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen 26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet

Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende Beslutningsforslag nr. B 49 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF) Forslag til folketingsbeslutning om obligatorisk indsats for børn som pårørende

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark

Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark. Sundhedsaftale om samarbejdsstruktur på sundhedsområdet i Region Syddanmark Sundhedssekretariatet/BMF/THH Den 14. august 2008 Oversigt over Odense Kommunes sundhedsaftaler med Region Syddanmark Sundhedsaftalerne består af en grundaftale, der er gældende for alle 22 kommuner og

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved

NOTAT. Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved NOTAT Orientering om status på Integreret Psykiatri i Næstved Baggrund Regionsrådet har afsat 2 mio. kr. i 2014 og 2015 til opstart af et pilotprojekt om integreret psykiatri, som skal muliggøre en mere

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Et sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling. Et sammenhængende sundhedsvæsen Civilsamfund Sygehuse Arbejdsmarked Privatklinik Borger/ patient Kommuner Praksissektoren Sundhedshuse De store udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i Ansøgning om tilskud til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 Afdækning af organisation og muligheder forud for implementering af forløbsprogrammer i Egedal Kommune Tidsperiode

Læs mere