Datalogisk Institut Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Datalogisk Institut Aarhus Universitet"

Transkript

1 Datalogisk Institut Aarhus Universitet Årsrapport 2007 Februar 2008

2 Datalogisk Institut 2007 Ved udløbet af 2007 er det naturligt at gøre status, og dette år har igen været yderst succesrigt for instituttet. Årsrapporten indeholder først og fremmest en mini-årsberetning, der vil skabe overblik over begivenheder og nyansættelser på Datalogisk Institut Bagerst i rapporten er diverse artikler og korte nyheder fra året, der giver et større indblik i årets centrale begivenheder. Indholdsfortegnelse Mini-årsberetning s. 3 Nyheder fra 2007 s. 10 Katrinebjerg tilbyder nu uddannelse s. 10 Fremtidens mobile sikkerhed s. 12 Send en hemmelighed med foton-post s. 12 Et skulderklap til ung forsker s. 13 Overvågningssystemer skal holde fugten væk s. 14 Danmarkshistoriens mest nøjagtige 3D-landkort s. 15 Daimi Computer Science Day 2007 s. 16 Dusørjægere og fadølsfest s. 16 B&O indgår ambitiøst og langsigtet forskningssamarbejde med Datalogisk Institut s. 18 Det drømmer datalogistuderende om s. 19 Teknologi og store sejlskibe s. 21 Fra kvantemekanik til caribiske pirater s. 22 Åbent laboratorium 21. september s. 26 Aarhus Universitet har størst fremgang af it-studerende s. 26 Højteknologifonden støtter udviklingen af ny positioneringsteknologi s. 28 Grønt lys for Site Tracker s. 30 It camp også en succes i 2007 s. 32 Forskere observerer softwarearkitekter s. 32 Lydzoner og rum til fordybelse s. 34 Fornem designpris til Vidensbrønden s. 36 Artikler fra Aktuel Naturvidenskab s. 38 Gå ikke over åen efter data s. 38 DNA-statistik gør mennesket yngre s. 41 Datalogisk Institut IT-parken, Aabogade Aarhus N, Denmark Tlf Fax Institutleder: Kurt Jensen 2

3 Mini-årsberetning Jubilæum Datalogisk Institut blev oprettet 1. januar 1998 og vi kan derfor ved årsskiftet fejre vores 10 års jubilæum som selvstændigt institut. Fagets historie ved Aarhus Universitet er dog langt ældre, idet forskning og undervisning startede for ca. 40 år siden omkring Aarhus Universitets Regnecenter (oprettet i 1965). Fra 1971 til 1998 var datalogi organisatorisk en afdeling under Matematisk Institut. Videnskabeligt Personale Lars Arge er udnævnt til professor inden for Algoritmer og Data Strukturer (i forlængelse af et Rømer professorat). Susanne Bødker er udnævnt til professor inden for Menneske Maskine Interaktion (i forlængelse af et 5-årigt forskningsprofessorat). Lars M. Kristensen er ansat som lektor inden for Distribuerede Systemer. Klaus Ostermann er ansat som lektor inden for Software Engineering. Klaus kommer fra Darmstadt i Tyskland og er en af de kun 250 særligt talentfulde yngre forskere (inden for alle discipliner), som i 2007 blev tildelt et European Research Council grant på ca. 10 Mkr. Mogens Nielsen er tiltrådt en nyoprettet stilling som leder af fakultetets samlede ph.d.- skole. Instituttet har en fantastisk velfungerende og aktiv VIP-stab, og alle målinger viser, at vi ligger helt i top på alle gængse parametre for måling af forskning og undervisning både når der sammenlignes med andre danske datalogiske institutter, og når der sammenlignes på tværs af vores eget fakultet. I løbet af 2007 er der udarbejdet en strategiplan for de næste fem års opslag af faste stillinger inden for VIP området. Instituttet ønsker en langsom men kontinuerlig vækst, således at den fast stab i perioden frem til 2018 forøges til ca. 35 personer. Halvdelen af instituttets finansiering kommer fra eksterne midler, såsom EU, forskningsråd, fonde, firmaer og lignende. Instituttets forskningsgrupper er særdeles konkurrencedygtige og de vil forholdsvis let kunne forøge den eksterne finansiering, men dette vil kun kunne ske, hvis der sideløbende sker en tilsvarende forøgelse af den faste videnskabelige stab. Klaus Ostermann, nyansat lektor inden for Software Engineering, er en af de kun 250 særligt talentfulde yngre forskere (inden for alle discipliner), som i 2007 blev tildelt et European Research Council grant. 3

4 Teknisk Administrativt Personale Søren Poulsen er tiltrådt en stilling som koordinator for den nyoprettede it-bachelor uddannelse og er efterfølgende også blevet formand for instituttets PR-udvalg. Arne Nis Jensen tiltræder pr. 1. februar en stilling i sekretariatet. Arne vil primært beskæftige sig med personaleadministration samt nogle af de andre opgaver, der bliver ledige, når vores mangeårige afdelingsleder Karen Kjær Møller går på efterløn. Dorthe Haagen Nielsen har erstattet Lene Kjeldsteen som sekretær for PhD området. Anja Kragh Svennesen er ansat indenfor økonomiområdet og her har vi ligeledes få et Oksana Orlenko som elev. Else Magård er tiltrådt en stilling som leder af Madalgos sekretariat. Torsten Nielsen er tiltrådt en stilling i it-staben og endnu en fuldtidsstilling er under besættelse. Søren Madsen tiltræder pr. 1. februar en stilling som daglig leder af web-support og endnu en fuldtidsstilling er under besættelse. Vi har en særdeles velfungerende teknisk/administrativ stab, der yder en fortrinlig, højtkvalificeret og særdeles engageret indsats. Som det kan ses, sker der en betragtelig udvidelse af både it-staben og web-staben. Dette skyldes, at vi nu på disse områder yder support til en række andre institutter/fakulteter, som har samme behov som os og bruger de samme tekniske løsninger. Herved opnås en betydelig synergieffekt, og de samlede udgifter kan dermed formindskes. Også sekretariatet er blevet udvidet. Dette skyldes primært væksten i eksterne bevillinger samt den nye it bacheloruddannelse. Udnævnelser og priser Ole Lehrmann Madsen er blevet medlem af bestyrelsen for det Strategiske Forskningsråd. Michael Schwartzbach er blevet medlem af Forskningsrådet for Natur og Univers. Michael Schwartzbach er blevet formand for den bibliometriske faggruppe for datalogi under VTUs nye projekt om forskningsindikatorer, mens Susanne Bødker er blevet medlem af den tilsvarende faggruppe for informationssystemer. Lars M. Kristensen er tildelt det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris. Michael Schwartzbach er tildelt en "Google Research Award". Anders Møller er tildelt IBM Faculty Award for sin forskning indenfor programanalyse. Center for Interactive Spaces er tildelt den prestigefyldte internationale pris Red dot best of the best award for designet af deres interaktive gulv Vidensbrønden. Søren Poulsen blev i 2007 ansat som uddannelseskoordinator for it-uddannelsen. Søren er også formand for instituttets PR-udvalg. 4

5 Vidensbrønden der vandt den internationale designpris Red dot best of the best award. Nye projekter I løbet af året startede et nyt grundforskningscenter Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO) under ledelse af Lars Arge og Gerth Stølting Brodal. Centeret har deltagelse af forskere fra Max-Planck-Institute for Informatics i Tyskland samt Massachusetts Institute of Technology i USA. Hovedparten af aktiviteterne ligger dog i Århus. Siden sidste årsberetning har instituttet modtaget bevillinger til en samlet værdi af knap 50 Mkr., heriblandt følgende: A Scalable Programming Language, Klaus Osterman, European Research Council, 10,5 Mkr. Brugerdreven Sundhedsinnovation, Morten Kyng, Rådet for Teknologi og Innovation, 6,2 Mkr. A Platform for Galileo Based Pervasive Positioning, Kaj Grønbæk, Højteknologifonden, 5,9 Mkr. Exploring Design & Use of IT in Local Government beyond Web 2, Susanne Bødker, NABIIT, 4,1 Mkr. Languages and Analyses for Web Programming, Anders Møller, Forskningsrådet for Teknik og Produktion, 3,4 Mkr. Interaktivitet til Sportsomgivelser, Kaj Grønbæk, ISIS2, 2,9 Mkr. Mobile Home Center, Kaj Grønbæk, Højteknologifonden, 2,5 Mkr. Computer Aided Cryptographic Engineering, Ivan B. Damgård, European Union, 2,1 Mkr. A Mobile Social Context-Aware Web Infrastruture, Frank Allan Hansen, Forskningsrådet for Teknik og Produktion, 2,1 Mkr. 5

6 Hybrid Functionals for Metal Oxide Surfaces and Nano-Structures, Gudmund Skovbjerg Frandsen, NABIIT, 1,6 Mkr. Kvalitetsfremmemidler 2008 til BRICS, Ph.d.-udvalgsformand, Forskeruddannelses udvalget, 1,5 Mkr. Computational Complexity Theory, Boolean Funcions and Circuits, Kristoffer Arnsfelt Hansen, Carlsbergfondet, 0,9 Mkr. Computational Mathematics, Peter Bro Miltersen, Forskningsrådet for Natur og Univers, 0,8 Mkr. Formal Models for Computing Systems, Michael I. Schwartzbach, Forskningsrådet for Natur og Univers, 0,8 Mkr. Workshops og sommerskoler Instituttet har i årets løb været vært for følgende workshops og sommerskoler: 8th Workshop on Coloured Petri Nets and CPN Tools (Kurt Jensen). Workshop on Multiple and Ubiquitous Interaction (Susanne Bødker). Summer School on Streaming Data Algorithms (Lars Arge og Gerth Stølting Brodal). Herudover har vi med succes fortsat traditionen med at indbyde til fredagsforelæsninger med et bredt fagligt sigte. I årets løb har der været følgende foredrag: Forskningssamarbejde med Erhvervslivet (Ole Lehrmann Madsen). Center for Massive Data Algorithmics (Lars Arge). How Computer Science brings Man closer to Chimpanzee (Thomas Mailund, Bioinformatics Research Center). At Koble Klogt og Sende Klart (Torben K. Jensen, Centre for Learning and Education, Aarhus Universitet). Creative Support Tools - A Grand Challenge (Ben Shneidermann, University of Mary land). Sugar Beets and Security - An Example of a Secure Auction using New Crypto graphic Techniques (Ivan Damgaard). Algorithmic Game Theory (Peter Bro Miltersen). Exploring Large State Spaces (Lars M. Kristensen). Interacting with your Sofa - Interaction Design for Pervasive Computing (Marianne Graves Petersen). I slutningen af juni afholdt instituttet "Computer Science Day 2007". I løbet af tre timer blev der givet smagsprøver på instituttets brede vifte af forskningsaktiviteter via 10 korte foredrag af repræsentanter for instituttets forskellige forskningsgrupper. Arrangementet var velbesøgt af både studerende og medarbejdere, og også mange besøgende "udefra" havde fundet vej. En exit poll foretaget ved afslutningen af dagen viste, at et overvældende antal af deltagerne var tilfredse med udbyttet af dagen og arrangementet vil derfor fremover være en årligt tilbagevendende begivenhed. 6

7 Præsentation og anvendelse af forskningsresultater Instituttet deltager hvert år i ca. 20 forskellige typer arrangementer som præsenterer vores forskning og vores uddannelser. Arrangementerne spænder fra folkeskolepraktik, over studiepraktik for gymnasieelever og pige-camps, til åbent hus arrangementer for den brede offentlighed. Herudover bidrager mange af instituttets projekter til eksterne events, f.eks.: Mariko Mori udstillingen på ARoS kunstmuseum blev udvidet med interaktive installationer, hvor brugerne med kroppen udforsker kunstnerens inspirationsmateriale. Blandt installationerne er 25 lydzoner med retningsbestemt lyd, der aktiveres af besøgende vha. sensorer. Billedet viser et af kontemplationsrummene i Mariko Mori udstillingen, hvor man kan kalde et cirkelrundt billede frem i fuld størrelse, hvis man berører seks sensorer samtidig. Gulvet i aktion her en familie der arbejder sammen om at kalde det fulde billede frem. Tall Ships' Races afprøvede en række prototyper, der giver politi, præhospital og brandvæsen bedre overblik ved store arrangementer/ulykker. Der blev anvendt forskellige netværksteknologier, 3D-storskærme, tracking teknologier, billeder, video og anden avanceret teknologi placeret på området såvel som i kommandocentralen på Århus Havn. Århus Festuge brugte et system, der via visuelle tags på festugeplakaterne og fliserne på den Røde Rute gav festugedeltagerne adgang til information om forskellige events via deres mobil-telefoner. Systemet blev omtalt i TV2s morgenprogram. En variant af systemet blev brugt af Katapult i deres AudioMoveTeater, der blev omtalt i DR2s Smagsdommerne. Ved Forskningens Døgn blev der præsenteret et informationssystem fra jord til bord. System prototypen var baseret på RFID tags, der kan sættes på madvarer, så man automatisk kan hente informationer om disse på PDAer og mobiltelefoner samt på displays i indkøbsvogne og køleskabe. 7

8 Undervisning I august måned startede instituttet en ny bacheloruddannelse inden for it. Det lykkedes at besætte alle godt 40 studiepladser uden at dette fik negativ indflydelse på optaget på den eksisterende datalogi bachelor. Dette betyder at instituttet med et snup-tag opnåede en 50% forøgelse af sit optagelsestal. Den nye bacheloruddannelse har specialiseringer inden for software, produktdesign og forretningsforståelse. De to sidstnævnte laves i samarbejde med hhv. Arkitektskolen og Handelshøjskolen. Undervejs i studiet tilbydes de studerende et lønnet studiejob, først i en dansk og siden i en udenlandsk it-virksomhed. Dermed får de studerende både erfaring fra erhvervslivet og nogle kontakter, som kan være værdifulde i deres videre karriereforløb. Den nye bachelor har fået en flyvende start bl.a. andet på grund af den helt fantastisk flotte indsats som Søren Poulsen har leveret som nyansat manager for uddannelsen. Instituttet har i årets løb produceret et stort antal grader på alle niveauer: 12 ph.d.-grader. 67 kandidater (cand. scient.). 20 kandidater (civilingeniører). 58 bachelorer 5 diplomgrader (efter- og videreuddannelse). Tallene for bachelorer og kandidater er for perioden okt sept. 2007, mens tallene for ph.d.-grader er for kalenderåret Herudover har vi haft stor aktivitet på efter- og videreuddannelsesområdet. Årets sidste ph.d.-student på Datalogisk Institut 2007 Kari Rye Schougaard Nørgaard får overrakt blomster af sin vejleder Ole Lehrmann Madsen. 8

9 Udvalg Planlægningen og koordineringen af instituttets mange aktiviteter varetages for en stor del af instituttets stående udvalg i et nært samarbejde med institutlederen. Dette er en stor fordel, idet det betyder at langt de fleste af instituttets faste medarbejder direkte inddrages i de daglige beslutninger på områder som de har en særlig interesse for og indsigt i. Dette er en væsentlig aflastningen for institutlederen og det er uden tvivl medvirkende til at der træffes mere indsigtsfulde og kvalificerede beslutninger. Der er pt. følgende udvalg (med formændene nævnt i parentes): Bibliotek (Susanne Bødker). Efter- og videreuddannelse (Henrik Bærbak Christiensen). Forskning (Kurt Jensen). IT (Erik Ernst). Lokaler (Søren Christensen). Ph.d. (Ivan Damgård). PR (Søren Poulsen). Seminarer (Christian Storm Petersen). Undervisning (Michael Schwartzbach og Gudmund Frandsen). Web (Preben Holst Mogensen). Ole Østerby har efter 34 år (dvs. sit halve liv) forladt formandsposten for biblioteksudvalget, men er dog stadig medlem af udvalget. Gennem disse år har Ole ydet en helt fantastisk indsats og han har været stærkt medvirkende til, at vi i dag har et særdeles godt og højt renommeret bibliotek. Ole Caprani har forladt posten som formand for PR-udvalget efter at have beklædt denne post i en lang årrække. Ole er stadig medlem af udvalget og vil også fremover på sin entusiastiske og engagerende facon medvirke i mange af de events som udvalget står for. Kurt Jensen Institutleder 9

10 Nyheder fra 2007 Det forgangne år har budt på mange nyheder fra Datalogisk Institut. Den resterende del af årsrapporten indeholder artikler og korte nyheder, der giver et godt indblik i året Artiklerne er opstillet kronologisk efter udgivelsen. Udover de sidste to artikler fra Aktuel Naturvidenskab, er de resterende artikler publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg. Der findes desuden flere nyheder fra 2007 på under Nyheder. Katrinebjerg tilbyder ny uddannelse Af Uffe Høy Svenning Videnskabsministeriet har netop godkendt en ny bacheloruddannelse i it under Datalogisk Institut. Itbachelor optager allerede sine første studerende i sommeren 2007 og skal afhjælpe den store mangel på kompetente it-medarbejdere, som Danmark oplever. På en konference i sommer afslørede videnskabsminister Helge Sanders sin bekymring for it-branchens fremtid. På talerstolen gjorde han det klart, at Danmark bør nytænke sine it-uddannelser, hvis vi fortsat skal stå stærkt. Videnskabsministeren kom selv med et forslag til at sikre fremtiden: - IT-uddannelserne skal kort og godt gøres mere attraktive for de unge og mere målrettet mod aftagerne. Det gør vi blandt andet ved at kombinere it med andre fagområder, forklarede han. Datalogisk Institut på Katrinebjerg reagerede hurtigt og havde kort efter en ny uddannelse klar på tegnebrættet, der kombinerer datalogi med softwareudvikling, design og markedsføring. Ansøgningen om af få uddannelsen godkendt blev sendt afsted i september, og kort før jul blev bacheloruddannelsen i it en realitet med Videnskabsministeriets afgørende blåstempling. Tilfreds studieleder Datalogisk Instituts studieleder, Kurt Jensen, er en af hovedmændene bag it-bachelor og han ser frem til at udbyde uddannelsen: - Jeg er meget tilfreds med, at uddannelsen er blevet godkendt. Jeg må også indrømme, at jeg var blevet overrasket, hvis det ikke var sket, fordi uddannelsen er et meget stærkt bud på at forny ituddannelserne. Kurt Jensen ser det som et mål, at it-bacheloren skal være med til at løfte it-niveauet i Danmark og fortsætter: - It-branchen har som bekendt efterspurgt mange af de kompetencer, som uddannelsen giver de studerende, og derfor vil den bidrage til at afhjælpe manglen på kvalificeret it-arbejdskraft. Søren Poulsen er uddannelseskoordinator på it-bachelor og skal blandt andet tiltrække kommende studerende. Interview med uddannelseskoordinator Søren Poulsen Søren Poulsen starter som uddannelseskoordinator på it-bachelor i januar Han er kandidat fra Informationsvidenskab og kommer fra et job som koordinator og underviser på Digitale Medier, der er en del af Grenå Tekniske Skole. Hvad tilbyder bacheloruddannelsen i it, som adskiller sig fra andre uddannelser? - Det er en blanding af nogle forskellige ting, der gør uddannelsen unik. For det første er den en del af Katrinebjergs itmiljø. Der er også internships indlejret i uddannelsen, hvilket er ret unikt for en universitetsuddannelse. Og så har itbachelor de tre specialiseringer, som også er meget unikke. Vi har en specialisering i produktdesign, i softwareudvikling og i business. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække andre typer, end datalogiske uddannelser normalt gør. Også flere piger. Bliver der rift om pladserne? - Vi kan udbyde 40 internships i virksomheder og det gør uddannelsen ret eksklusiv. Vi får altså 40 studerende, der alle får attraktive praktiksteder. Med hensyn til det reelle antal ansøgere, så ser jeg ikke grund til ikke at være visionær, fordi it-bacheloren indeholder 10

11 Skræddersyet til erhvervslivet It-bacheloren er skræddersyet til it-branchen ved at kombinere kernekompetencer indenfor it med andre relevante områder: - Ideen bag uddannelsen er at se på store dele af it-branchens arbejdsproces: Design og interaktion, selve softwareudviklingen og endelig markedsføringen. Det svarer til de tre specialiseringer i uddannelsen. På den måde dækker vi fødekæden fra ide, til produktet står hjemme hos forbrugeren, siger Kurt Jensen og tilføjer: - Uddannelsen er designet til at tiltrække nye typer studerende til it-fagene. Jeg tror flere kvinder vil interessere sig for design og businessdelene, og så tror jeg også, at den er attraktiv for folk, som ønsker at færdiggøre en uddannelse med højt fagligt indhold på tre år. Høj kvalitet Uddannelsen optager kun ganske få studerende og der er tale om et meget bevidst valg. Erik Meineche Schmidt, der er dekan ved Det Naturvidenskabelige Fakultet fortæller: - For at vi kan sikre en tilstrækkelig høj kvalitet i praktikken, så har vi begrænset antallet af pladser på uddannelsen til 40 pladser. Og det vil sige, at kun de mest højtkvalificerede ansøgere kommer ind. Datalogisk Institut har ansat Søren Poulsen, der fra det nye år bliver uddannelseskoordinator på it-bacheloren. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 1 januar så mange ting, som meget præcist rammer arbejdsmarkedet og Danmarks behov. Er du spændt på opgaven? - Ja, det er jeg bestemt. Det er en kæmpe udfordring at være med til noget, som er helt nyt. Der er rigtig mange ting, som ligger til højrebenet, men der er også mange ting at gå i gang med. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der er et kæmpestort netværk at trække på og der er en helt masse kræfter, man kan udnytte på Datalogisk Institut, på Alexandra Instituttet og i selve området. Hvordan vil du gribe det an? - Jeg fokuserer først og fremmest på, hvad er det for en uddannelse og hvordan vi rammer dens forskellige målgrupper. På ungdomsuddannelserne er det blandt andet vigtigt at se på hvilke studieretninger, der er mest relevante at rekruttere fra. Og udover det kan vi også tiltrække folk med en kort it-uddannelse, og unge uden for uddannelsessystemet, der har arbejdet eller rejst de seneste par år. Kurt Jensen er en af personerne bag den nye bacheloruddannelse i it. Fakta om it-bacheloruddannelsen Uddannelsen starter i sommeren 2007 og optager 40 studerende. I løbet af uddannelsen vælger de studerende mellem tre linjer, der fokuserer på henholdsvis software, design og markedsføring. De studerende får på den måde indgående kendskab til de datalogiske, designmæssige og forretningsmæssige fagområder, der er vigtige indenfor moderne it. Efter bacheloruddannelsen er de studerende kvalificeret til at gå direkte ud i it-branchen, men de kan også fortsætte på kandidatuddannelsen i it, samt (afhængigt af linjevalg) kandidatuddannelsen i datalogi eller Teknisk it på Aarhus Universitet. Adgangskravene er en adgangsgivende eksamen med matematik på A-niveau. 11

12 Fremtidens mobile sikkerhed Gå på netbank med din mobil. Eller underskriv et lånedokument i banken med din digitale signatur, som du henter ned via mobilen. Disse fremtidsscenarier bliver virkelighed om få år. Men inden da er der en stribe problemer der skal løses. De nye systemer skal nemlig både være maksimalt sikre og samtidig lette at bruge. Det er denne udfordring forskningsprojektet "IT Security for Citizens" (ITSCI) tager op. Projektet er støttet med 4.7 mio. kr. fra programmet "Borgernes it-sikkerhed" under Videnskabsministeriets NABIIT-komité. Partnerne i projektet er Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, PBS, Cryptomathic, TDC, Giritech og Danske Bank. Projektet kombinerer to meget forskellige datalogiske forskningskompetencer: kryptologi/sikkerhed og menneskemaskin interaktion. - Det er en udfordring at designe sikre systemer, men det er en dobbelt så stor udfordring at designe sikre systemer, der også er lette at bruge, siger projektleder, professor Ivan Damgård. - Vi ved at brugerne kun tager sikkerheds-løsningerne til sig, hvis de er nemme at anvende. Derfor skal projektet designe brugervenlige grænseflader, samtidig med at det sætter nye standarder for datasikkerhed i mobil kommunikation. ITSCI projektet kører fra 1/ og 4 år frem og får bl.a. tilknyttet to ph.d. studerende og en postdoc. Mobiltelefonen vil om få år kunne give adgang til eksempelvis netbank og digital signatur. Publiceret som kort nyhed i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 2 februar Send en hemmelighed med foton-post Forskningsprojektet Mobile Quantum Security (MOBISEQ) har til formål at demonstrere, at nano-teknologi kombineret med udvikling af nye kryptologiske metoder kan føre til billigere, hurtigere og mere mobilt udstyr til kvantekommunikation. Deltagerne i projektet er Datalogisk Institut og inano centeret ved Fysisk Institut, Aarhus Universitet, sammen med virksomheden Ignis Photonyx. Projektet støttes af Videnskabsministeriets NABIITprogram med 6.6 mio. kr. Selvom kvantekommunikation er demonstreret mange gange i laboratoriet, er vi stadig langt fra et kommercielt gennembrud, da de komponenter der kræves er store, dyre, og ofte giver langsomme systemer. Målet med dette projekt er at demonstrere, at nano-teknologi kombineret med udvikling af nye kryptologiske metoder kan føre til billigere, hurtigere og mere mobilt udstyr til kvantekommunikation. Visionen er at nå frem til teknologi der kan konkurrere med konventionelle metoder på hastighed og sikkerhed, og kan integreres med eksisterende infrastrukturer. Projektet kører frem til udgangen af år 2009 og får bl.a. tilknyttet 2 ph.d.-studenter og 2 postdocs. Publiceret som kort nyhed i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 2 februar

13 Et skulderklap til ung forsker Af Katrine Hald Kjeldsen På et lille afsidesliggende kontor i IT-Byen Katrinebjerg sidder en nyudklækket ung eliteforsker og nyder sin nye titel. Lars Michael Kristensen fra Datalogisk Institut på Aarhus Universitet blev d. 25. januar hædret med Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris, der giver ham friheden til at udvide sit netværk i udlandet. Sidst i december fik den 35-årige forskningslektor Lars Michael Kristensen en telefonopringning, med nyheden om, at han var blevet indstillet til prisen som Ung Eliteforsker. En måned senere i Carlsberg Glyptoteket fik han sammen med 24 andre forskerspirer overrakt prisen af videnskabsminister, Helge Sander og formand for Det Frie Forskningsråd, Nina Smith. - I første omgang var jeg i en vis forstand overrasket. Der er jo mange ansøgninger til forskningsrådene, hvor man så har udvalgt 24 forskere, der er under 35 år. Jeg havde ikke rigtig tænkt i de baner det var ikke ligesom noget man gik og havde næsen op efter, fortæller Lars Michael Kristensen med et smil på læben og forklarer, at han er glad for den ære der er tilknyttet prisen: - Det er mere prestigen i at få prisen end selve prisen. Det er meget fint, at have den her pulje af penge, som giver friheden til at komme på forskningsophold og konferencer, men det er mere skulderklappet, man glæder sig over. Rejsepenge Med titlen som ung eliteforsker følger en gavmild pengesum, der dog skal bruges til forskningsmæssige formål og kan derfor ikke bruges til en opgradering af bilen eller hjemmet. - Prisen er på kr. der gives som en såkaldt tillægsbevilling, som er nogle penge, der administreres af Aarhus Universitet. Dem kan jeg bruge til rejser, forskningsophold, deltagelse i konferencer eller indkøb af forskellige typer af udstyr, forklarer Lars Michael Kristensen. Indenfor it-verdenen kan en forsker komme langt med en ganske almindelig pc, og derfor er der ikke de store udgifter til forskningsudstyr. Lars Michael Kristensen vil derfor hovedsagelig bruge pengene til forskellige forskningsophold og konferencer i udlandet for at få udbygget sit akademiske netværk. Især det at mødes ansigt til ansigt med andre forskere betyder meget for Lars Michael Kristensen. - Man kan gøre meget via og internet, men der er en forskel, når man fysisk opholder sig et stykke tid sammen med andre personer. Det er der, man får idéerne til et samarbejde, og når man så har fået idéen og en fælles forståelse om hvad, det er, der skal laves, kan man gå tilbage og bruge og internet. Lars Michael Kristensen vil bruge de priskroner til at udvide sit internationale netværk Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskerpris Prisen er på kr, der gør det muligt for prismodtageren at deltage i internationale konferencer, købe nyt udstyr og lignende. Pengene gives i tillæg til en bevilling fra et af de fem faglige forskningsråd, der hører under Det Frie Forskningsråd. Formålet med prisen er at sikre gode arbejdsbetingelser for 24 af de største unge talenter i de kommende år. Det er andet år, at prisen bliver uddelt. Dette år blev prisen overrakt af videnskabsminister Helge Sander og formand for Det Frie Forskningsråd, Nina Smith i Carlsberg Glyptoteket. Lidt ligesom vejrudsigter Lars Michael Kristensen fik prisen for sin forskning i computermodeller, der afslører kritiske fejl i fremtidens itsystemer: 13

14 - Det jeg beskæftiger mig med er datakommunikation og kommunikationsprotokoller. Vi forsøger at bygge computermodeller, der kan undersøge egenskaberne ved protokoller og datakommunikation. Motivationen er, at datakommunikation og protokoller spiller en stadig vigtigere rolle i alle de typer af enheder, som vi omgiver os med. Så derfor er det ret vigtigt, at tingene virker, før man går ud og sætter dem i drift. Afprøvningen med computermodeller fungerer på en mere systematisk måde end den traditionelle form for test og afprøvning. Lars Michael Kristensen fortæller, at der i nogle tilfælde nærmest kan sættes et garantistempel på, at computersystemet virker 100 % efter hensigten. - Ideen er altså at lave computermodeller til at forudsige noget om systemers opførsel, før man sætter dem i drift. Det er lidt ligesom vejrudsigter, uddyber Lars Michael Kristensen. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 2 februar Overvågningssystemer skal holde fugten væk Af Ann Christine Engby En bevilling på 11 mio. kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til innovationskonsortiet Sensobyg skal afhjælpe fugtproblemer i byggeriet. Overvågningssystemet skal holde øje med fugten og på den måde mindske risikoen for skader på konstruktioner. Alexandra Instituttet, Mjølner Informatics og Datalogisk institut, Aarhus Universitet, er en del af konsortiet. Fugt er årsag til mange problemer i byggeriet. For meget fugt i nybyggerier kan resultere i konstruktionsskader og skimmelsvamp. Fugtskader kan også i høj grad påvirke indeklimaet. Nu vil konsortiet Sensobyg løse problemet med sensor-teknologi. - Vores hypotese er, at man kan overvåge med sensorer. Man måler på betonens tilstand og kan derved danne sig et indtryk af fugtniveauet. Lige præcis skimmelsvamp kan man gøre noget ved, bare det opdages tidligt, siger Martin Møller, vicedirektør i Alexandra Instituttet. Indstøbte trådløse sensorer kan være besparende Ved at følge fugtindholdet gennem hele byggeforløbet kan man undgå frostskader eller kemiske angreb på materiale. Det giver bedre mulighed for at vurdere, hvornår det er nødvendigt med reparation og vedligehold. Dermed opnås besparelser og forlænget levetiden på byggeriet. - Ideen bygger på sensorer, som man indlejrer i betonen, måske allerede når man blander den. Sensorerne viser hvornår man skal gribe ind. Konsortiet Innovationskonsortiet Sensobyg er et samarbejde mellem en række virksomheder og vidensinstitutioner. Konsortiet ledes af Teknologisk Institut, som har stor viden inden for området byggeri og trådløs sensorteknologi. Samarbejdsparter EXPAN A/S, Rambøll A/S, Arbejdernes Andels Boligforening (AAB), Develxo A/S, Femern Bælt A/S, KPC Byg, Forskning & Pension, Mjølner Informatics A/S, Betonelement A/S, Tempress A/S, Vejdirektoratet, Alexandra Instituttet, Ørsted DTU, Lunds Universitet, (Sensor Technology Center (STC), Statens Byggeforskningsinstitut og Aarhus Universitet/Datalogisk Institut. 14

15 Innovationskonsortiet Partnerne i konsortiet spænder lige fra brugere over leverandører af byggekomponenter og it-systemer til sensorfabrikanter og teknologisk rådgivning og forskning. - Området rummer en række teknologiske udfordringer, som vi kan løfte i fællesskab. Teknologisk Institut ved alt om beton, andre ved noget om sensorer og Vejdirektoratet og Boligforeningen repræsenterer brugerne. Målet for konsortiet Konsortiet satser på at kunne medvirke til et teknologisk fremskridt, som kan ændre måden man arbejder på i byggeriet. - Undervejs i projektets treårige løbetid vil der komme delresultater, som vi så prøver af sammen med brugerne. Vi er sikre på, at udnyttelse af it vil kunne gøre en forskel her. Desuden vil konsortiet opbygge viden og kompetencer hos de deltagende virksomheder, som har potentiale til at gøre dem internationalt førende inden for salg og rådgivning af overvågningssystemer i byggeriet. - De overvågningssystemer vi designer vil bygge på så generelle løsninger, at man også i fremtiden vil kunne tilpasse sensorer til andet byggeri, siger vicedirektør Martin Møller. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 3 marts Danmarkshistoriens mest nøjagtige 3D-landkort Ingeniørvirksomheden COWI har netop lagt sidste hånd på det til dato mest præcise kort over højderne i landet. Danmarks Digitale Højdemodel kan være af stor værdi for bl.a. Kystdirektoratet og Beredskabsstyrelsen i forbindelse med at kortlægge og forebygge landområder ved oversvømmelser eller voldsomme regnskyl. Forskere ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, har været med til at realisere det nye 3D-landkort, der er opbygget ved at overflyve landet med laserscanningsudstyr, der foretager målinger i sekundet. Professor Lars Arge, der er ekspert i store datamængder, har kunnet knække det massive datasæt på 17 mia. punkter, så man nu for første gang har en højdemodel, der både dækker hele landet og har en hidtil uset nøjagtighed. Publiceret som kort nyhed i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 6 juni Nye algoritmer udviklet på Datalogisk Institut har muliggjort Danmarkshistoriens mest nøjagtige 3Dlandkort. 15

16 Daimi Computer Science Day 2007 Den 22. juni byder Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet velkommen til Daimi Computer Science Day, hvor de forskellige grupper og centre på Datalogisk Institut vil komme med nyt fra itforskningens frontlinie. Arrangementet er åbent for alle, der interesserer sig for it. Ideen opstod på et møde forrige år, hvor seks nystartede professorer sammen holdt tiltrædelsesforelæsning om deres forskningsområder, hvor de hver især fik 15 minutter. Computer Science Day bygger videre på konceptet og bruger de korte oplæg som appetitvækkere. Til hver forskergruppe er der afsat 15 minutter, hvorefter en ny gruppe overtager talerstolen. Blandt emnerne på eftermiddagens program er pervasive computing, hypermedier, kryptologi og sikkerhed. Der er altså rig mulighed for at høre om noget nyt og spændende, eller for at få ny viden om et område, man allerede kender lidt til. Undervejs er der indlagt et par forfriskende kaffepauser. Publiceret som kort nyhed i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 6 juni Dusørjægere og fadølsfest Af Mathias Poulsen Mange taler om flaskehalsproblemer i det danske erhvervsliv, idet udbuddet af kvalificeret arbejdskraft ganske enkelt ikke står mål med efterspørgslen. Særlig slemt står det til i it-branchen, hvor attraktive jobmuligheder tilsyneladende hænger på træerne. Derfor tager mange virksomheder utraditionelle metoder i brug for at tiltrække de uundværlige dataloger, og der fristes med både gratis øl og store dusører. Fredagsbaren på Datalogi var d. 11. maj ualmindeligt velbesøgt og lokalerne var proppet til bristepunktet. Forklaringen på den gode stemning finder vi hos direktøren for softwarefirmaet Mjølner Informatics, Jørgen Lindskov Knudsen. Han brugte nemlig dagen på at styrke relationerne til de studerende på Datalogi ved at byde på gratis fadøl til alle fremmødte. Gratis øl trak de ombejlede datalogistuderende til huse. Mjølner gi r en øl Samtidig fremhæver han dog, at intentionen langt fra er at bruge øl som lokkemad for fremtidige medarbejdere: - Det her show er ikke en del af en rekruttering. Den eneste måde, det er en del af rekruttering på, det er selvfølgelig at de studerende, der er her, de har hørt navnet Mjølner i en for dem interessant sammenhæng. Gratis øl er jo altid interessant, og det giver selvfølgelig en eller anden positiv klang omkring Mjølner, men jeg håber nærmere, det er fordi de efterfølgende i deres videre studier lægger mærke til, hvad der foregår på Mjølner, og hvilke værdier vi har. Jørgen Lindskov vil med fredagsbaren få de studerende til at associere Mjølner med noget positivt. 16

17 Jørgen Lindskov understreger, at man på Mjølner bestræber sig på en ærlig kommunikation, hvor de signaler man sender, er i overensstemmelse med hverdagen på arbejdspladsen: - Attraktive arbejdspladser har det altid sådan, at de kan få gode medarbejdere. Hvis du ikke primært bruger din energi på at gøre virksomheden attraktiv for folk der er inde i virksomheden, så hjælper det ikke at gøre den attraktiv, når man kigger ude fra. Hvis du bliver lokket ind på falske forudsætninger, hvorfor skulle du så blive? Dusørjægere En anden måde at gribe rekrutteringsproblematikken an på er ved at lokke med præmier eller store pengebeløb. Et nyt eksempel er portalen Most Wanted Recruiting, hvor de annoncerende virksomheder tilbyder op mod ,- i dusør for den rette medarbejder. Dusøren tilfalder den, der via sit personlige netværk skaffer den rigtige kandidat med netop de kvalifikationer, virksomheden er på udkig efter. Det er dog en forudsætning, at den pågældende person efterfølgende faktisk ansættes hos virksomheden, og dusørjægeren skal samtidig dele dusøren med den udvalgte kandidat. Anders Bach Nielsen, som er ansvarlig for PR & marketing i Most Wanted Recruiting, ser et stort behov for at nytænke de eksisterende rekrutteringsmodeller. Han oplever, at mange itvirksomheder har store rekrutteringsvanskeligheder. Selvom de har oplevet enkelte indvendinger mod konceptet baseret på dusører, betragter han ikke dusøren som udslagsgivende for folks valg af arbejdsplads. - Jeg tror ikke. at det er en dusør der gør, om man flytter den ene eller anden vej. Jeg tror i højere grad, at man skal se på det som en måde at aktivere netværket og få dem til at kigge efter egnede kandidater. Kandidaten selv flytter kun, hvis han synes, det er en spændende stilling, der opfylder nogle ønsker for ham. Pointen er, at man kan hjælpe folk i sit netværk til bedre jobs, hvilket gør at du får en større værdi i dit netværk. Ifølge Anders Bach Nielsen systematiserer og synliggør Most Wanted Recruiting altså nogle metoder, som hidtil er blevet brugt mere i det skjulte: - Jeg oplever en tiltagende afmystificering af hele konceptet, efterhånden som folk vænner sig til at rekruttere via netværk. I skrivende stund er der endnu ikke foretaget noget match mellem en egnet kandidat og en virksomhed, men vi har første ansættelse på trapperne. Mjølner Informatics Mjølner Informatics er et danskejet softwarehus i hastig vækst. Hovedafdelingen ligger på Katrinebjerg i Århus og herudover har man oprettet en udviklingsafdeling i København. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket omkring 70 medarbejdere i de to byer. Most Wanted Recruiting ApS Most Wanted Recruiting ApS startede sine aktiviteter 1. marts 2007 og motiverer til rekruttering gennem folks personlige netværk. Hvis en virksomhed ønsker at rekruttere gennem MWR, skal der knyttes en dusør til stillingsopslaget på minimum 5000,-. En mere langsigtet strategi Dusører eller ej, rekrutteringsproblematikken indtager en central plads i mange virksomheders strategiske kommunikation, hvilket ses i et af tidens hotte begreber i kommunikationsverdenen, employer branding. Her handler det nemlig både om at tiltrække og ikke mindst fastholde dygtige medarbejdere. Dette begreb og forskellige virksomheders strategi på området vil vi dykke dybere ned i i næste udgave af nyhedsbrevet. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 6 juni

18 B&O indgår ambitiøst og langsigtet forskningssamarbejde med Datalogisk Institut Af Katrine Hald Kjeldsen Bang og Olufsen har en lang tradition for forskningssamarbejde. Virksomheden har bl.a. indgået i et stort antal projekter med it-forskere på Katrinebjerg, og man har valgt at placere sin udviklingsafdeling i IT-Huset Katrinebjerg for at være tættere på de faglige miljøer. Nu tager man yderligere et vigtigt skridt ved at indgå et formelt forskningssamarbejde med hhv. Datalogisk Institut og Ingeniørhøjskolen Århus. Samarbejdet indebærer bl.a. en række sponsorerede lektorstillinger, og på Bang og Olufsen er man ikke i tvivl om, at tilgangen til forskningsviden på dette niveau er afgørende, når det gælder om at styrke virksomheden i fremtiden: - Vi ønsker med samarbejdet at forankre forskningsresultaterne og sikre os den rette ekspertise i lang tid fremover, forklarer Bang og Olufsens senior teknologispecialist Søren Bech i en pressemeddelelse. - Vi kan se, at vi får brug for kandidater med kompetencer inden for specifikke områder, og derfor er vi rigtig glade for samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne, fortsætter Søren Bech. Styrke bestemte fagområder I bestræbelserne på at sikre at Bang & Olufsen også i fremtiden har adgang til den nyeste viden inden for hhv. lyd- og billedkvalitet, betjening samt software og systemarkitektur, er systematiske forskningssamarbejder med de højere læreanstalter i Danmark afgørende. - På den måde kan vi være med til at styrke nogle af de fagområder, som vi som virksomhed har brug for i forhold til konstant at kunne udvikle nye og banebrydende produktkoncepter, forklarer Søren Bech. Oprustningen på forskningsområdet giver desuden mulighed for, at både lektorer og studerende kan benytte Bang & Olufsens faciliteter og undervise virksomhedens specialister i den nyeste forskning. Og som noget ganske nyt i samarbejdet mellem erhvervslivet og de højere læreanstalter kommer lektorernes undervisning af Bang & Olufsens specialister til at foregå på Bang & Olufsen, ligesom virksomhedens specialister får mulighed for at undervise på uddannelsesinstitutionerne. Begejstrede uddannelsesinstitutioner Også uddannelsesinstitutionerne finder samarbejdet inspirerende og fremsynet. Institutleder på Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet, professor Kurt Jensen, udtaler: - Bang & Olufsen er en særdeles innovativ virksomhed med hensyn til IT-baserede produkter og er derfor en ideel samarbejdspartner for Datalogisk Institut. Vi har i mange år haft stort udbytte af et tæt samarbejde med Bang & Olufsen i en række forsknings- og 18

19 udviklingsprojekter, så vi forventer os meget af det nye samarbejde. Også rektor for Ingeniørhøjskolen i Århus, Ove Poulsen, er begejstret og mener, at Bang og Olufsen er frontløbere i samarbejde med forskningsmiljøerne: - Det er første gang, vi oplever en dansk virksomhed, der går så langt i et forskningssamarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus. Vi glæder os til samarbejdet, både på vegne af vore medarbejdere og ikke mindre på vegne af vore mange dygtige ingeniørstuderende, som med aftalen får mulighed for at komme tæt på en virksomhed, som er kendt for fremragende teknologi og produkter, og som er i sin helt egen klasse hvad angår design, funktionalitet og brugervenlighed. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 6 juni Det drømmer datalogistuderende om Af Arne Vollertsen Vi har undersøgt, hvilke jobdrømme de datalogistuderende på Aarhus Universitet har. Et af resultaterne er overraskende: penge er ikke alt. Den webbaserede undersøgelse er afsluttet 18. juni, og den blev besvaret af 131 ud af de i alt ca. 500 studerende på Datalogisk Institut. Vi bad bl.a. de studerende prioritere ønskerne til deres kommende job. Ud af 15 valgmuligheder kom god løn ind på en niende plads, klart distanceret af blødere krav som kompetente kolleger og udfordrende arbejdsopgaver. Godt arbejdsmiljø vigtigst Det vigtigste for de kommende dataloger er et godt arbejdsmiljø. Herefter kommer udfordrende opgaver, gode kolleger, god ledelse, fleksible arbejdstider, balance mellem arbejde og fritid og frihed under ansvar. Medarbejderaktier og frynsegoder er de studerende til gengæld ikke særlig interesserede i. De får en bundplacering i undersøgelsen. De studerende synes heller ikke, det er mere spændende at arbejde i en international virksomhed frem for en dansk, og de tænder heller ikke på softwaremodenhed. I midten af skalaen, sammen med god løn, ligger emner som gode karrieremuligheder og muligheder for personlig udvikling. Faglige opgaver Når man spørger de studerende, hvilke faglige opgaver de bedst kunne tænke sig at arbejde med i deres fremtidige job, så vælger flertallet programmering og systemudvikling. Til gengæld synes de, at det er knap så spændende at sidde i rollen som systemarkitekt eller projektleder. Og helt i bunden af Flertallet af de kommende dataloger vil helst arbejde med programmering og systemudvikling. God løn betyder mindre end f.eks. kompetente kolleger og udfordrende arbejdsopgaver. Top 15 Hvad mener du er vigtigst i dit kommende arbejde? 1. Godt arbejdsmiljø 2. Udfordrende arbejdsopgaver 3. Fagligt miljø og kompetente kolleger 19

20 skalaen ligger jobfunktioner som systemadministrator og konsulent. Job i udlandet De studerende bliver også spurgt om deres lyst til at flytte efter det rigtige job. Og her er de overraskende mobile. Tre fjerdedele er villige til at flytte for at få arbejde. Cirka halvdelen er villige til at bruge op til en halv time hver vej på transport mellem job og hjem, mens 32 procent gerne accepterer en transporttid på op til en time hver vej. Til gengæld overvejer kun 35 procent seriøst at gå efter et job i udlandet. 4. God ledelse 5. Balance mellem arbejde og fritid 6. Fleksible arbejdstider 7. Mulighed for efteruddannelse/faglig udvikling 8. Frihed under ansvar 9. God løn 10. Mulighed for personlig udvikling 11. Gode karrieremuligheder 12. Softwaremodenhed Godt nyt til virksomheder Undersøgelsen viser også, at de studerende gerne vil i tættere kontakt med de virksomheder, der aftager de færdiguddannede kandidater. 59 procent synes, at virksomhederne gerne må være mere offensive i deres kontakt til de studerende under uddannelse. Og ligeledes 59 procent mener, at uddannelsesstederne skal være mere offensive i deres samarbejde med virksomhederne. Desuden er et overvældende flertal hele 85 procent interesseret i en løs tilknytning til en virksomhed i studietiden, f.eks. ved at deltage i virksomhedens kurser og opgaveløsning. Og til sidst kan det ikke komme som en overraskelse, at de studerende mener, de har store chancer for at få arbejde umiddelbart efter deres uddannelse. 99 procent vurderer chancerne til at være enten gode eller meget gode. Og det stemmer helt overens med virkeligheden på jobmarkedet for dataloger. Artiklen er publiceret i Nyhedsbrevet Katrinebjerg, Nummer 7 juli

21 Teknologi og store sejlskibe Af Arne Vollertsen Mellem 70 og 100 sejlskibe kommer til Århus juli. Det internationale Tall Ships Races ventes at lokke en mio. besøgende til byen, og teknologi udviklet i forskningsprojektet PalCom hjælper politi og brandvæsen med at holde styr på de mange besøgende. PalCom er et stort EU-projekt, der ledes af it-forskere fra Aarhus Universitet. De har sammen med byens politi og brandvæsen udviklet teknologi, der giver redningsmandskab et bedre overblik ved store ulykker. - Man regner naturligvis ikke med, at der sker store ulykker under Tall Ships Races, men arrangementet er så stort og komplekst, at det er ideelt til at brugsteste PalCom s Major Incidents Overviewteknologi igennem et stort og sammenhængende eksperiment over flere dage, siger Preben Holst Mogensen, som er projektleder på PalCom. Århus Politi og brandvæsen har bl.a. foreslået forskerne at installere 3D-storskærme, tracking teknologier, videomuligheder og anden PalCom-teknologi i kommandocentralen i Toldboden på Århus Havn, hvor den overordnede planlægning finder sted, såvel som på centrale steder ude i området. En model af Århus Havn som mandskabet i kommandostationen kan navigere rundt i. Prototyper leverer overblik PalCom har deltaget i planlægningsmøderne op til Tall Ships Races for bedst muligt at kunne gøre prototyperne klar til arrangementets store udfordringer. Ud over kommandocentralen vil PalComs prototyper være centralt placeret blandt beredskabspersonale ude på havnen. - Det er planen, at prototyperne skal give overblik over trafikforhold, fordelingen af besøgende, skibenes placeringer og baggrundsinformation, positionen af nøglepersoner, placering og indhold af telte og boder og meget mere. Kort sagt: teknologien skal levere det beredskabsmæssige overblik, der skal give rum for nogle spændende dage på Århus Havn, forklarer Preben Holst Mogensen. Støtte til redningsindsatser Målet for samarbejdet mellem beredskabs- og forskningsverden er at finde teknologi, der kan understøtte redningsindsatser på kryds og tværs af organisatoriske grænser. Midlet for samarbejdet er i den virkelige verden at udvikle og afprøve prototyper af fremtidig teknologi. Da indsatspersonalets kritiske arbejde handler i og om ulykker, er eksperimenter med teknologien i virkelige situationer ofte en umulig opgave. Tall Ships Races er derfor en enestående chance for et eksperiment over flere dage, hvor Major Incidents er skiftet ud med Major Events. 3D-model af havneområdet Blandt andet installerer forskerne en interaktiv storskærm i politiets kommandocentral. Skærmen viser en interaktiv 3D-model af havneområdet. En række videokameraer monitorerer udvalgte Kommandostationen for Tall Ships' Races er placeret i Toldbygningen (midt i billedet). Under arrangementet, er det planen: At indsatspersonale kan interagere med det 3D workspace PalCom har udviklet af havnen inkl. bygninger, skibe, telte etc. samt informationer om disse. Interaktion sker via en stor interaktiv skærm, hvorpå prototypernes centrale software - Topos - kører. Dette skal bruges af mandskabet i det ca. 80 m2 store lokale i Toldboden, der udgør kommandostationen. At indsatspersonale på kommandostationen kan kommunikere og samarbejde med personalet ude på pladsen, eksempelvis udstyret med Tablet PC er hvorpå der kører det samme workspace, med henblik på at støtte kommunikation og udveksling af materiale mellem stationær kommandostation og det mobile personale spredt over havnens 4 kilometers strækning. At tracke udstyr, nøglepersoner, køretøjer, både, osv. ved hjælp af GPS og repræsentere dem i 3D workspacet. 21

22 kritiske områder som vejkryds, et koncertområde og et festtelt til 8000 mennesker. Nøglepersoner udstyres desuden med særlige mobiltelefoner, der gør det muligt at tracke dem i systemet. Og de har muligheder for at tage billeder og video af mulige kritiske situationer, som automatisk bliver overført til og indsat i den interaktive 3D model. Erfaringerne fra testen skal bruges til at videreudvikle Major Incidents Overview-teknologien. Læs mere om PalCom på At opstille videokameraer på særligt udvalgte kritiske steder. Eksempelvis kan personale på kommandostationen styre video og udvælge videosekvenser fra koncertpladsen og modtage disse fra rette placering på havnen i deres 3D workspace. At der kan kommunikeres med trackede redningsbåde til vands, der kan sende billeder af situationen og udveksle deres overblik med personale på land. At lave eget trådløst netværk hvor dette er påkrævet grundet krav til f.eks. højkvalitetsvideo. At anvende eksisterende UMTS dækning til udveksling af materialer, positioner, og information, hvor der er knap så store krav til båndbredden. Fra kvantemekanik til caribiske pirater Af Daniel Holm Johansen Det mastodontiske piratskib roterer ude af kontrol i uvejret, mens det hjælpeløst bliver revet mod verdens ende. Regnen og bølgerne kæmper indædt om at få æren af at knække skroget, men når det ikke, før skibet slynges ud over det gigantiske vandfald, der markerer slutningen på verden. Sådan når Hollywood-blockbusteren Pirates of the Caribbean 3 sit dramatiske klimaks i et orgie af vandmasser. Men i Hollywood er vand ikke bare vand, det er et produkt af mange måneders intens computerprogrammering og design, og under vandoverfladen finder vi fysikeren og datalogen Ken Museth, adjungeret professor ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet og professor ved Linnkjøping Universitet. Til Århus for at forelæse For Ken Museth er det afslappede, surfbrætfyldte kontor ved Venice Beach i Los Angeles for en kort bemærkning skiftet ud med it-byens minimalistiske design. Strand og sommer med regn og vindstød op til stormstyrke. Kun den storspraglede Hawaii-skjorte vidner om hans tilhørsforhold til de varmere breddegrader. De få dage i Århus skal bruges til at deltage i et ph.d.-forsvar og holde et foredrag om computer-grafik. Det sidste halve år har ellers ikke budt på meget universitetsliv for Ken Museth. Det er i stedet gået med at finpudse vand- og væskeeffekter i storfilmen Pirates of the Caribbean 3- At worlds end for filmeffekt-huset Digital Domain. Orlov fra professoratet i Linnkjøping gjorde det muligt for ham at dyrke sin virkelige passion: visuelle effekter. En passion han også har udøvet i film som The day after tomorrow, Scooby-doo 2, Night at the Museum og adskillige hemmelighedsstemplede nye produktioner. Ken Museth har været med til at lave enorme flodbølger i The Day After Tomorrow, modelleret et tjære-monster i Scooby-doo 3 bragt et T-Rex skelet til live i Night at the Museum og senest slynget et piratskib ud over et vandfald Pirates of the Caribbean 3 At Worlds end. 22

Informationsmøde + Institutrådsmøde

Informationsmøde + Institutrådsmøde Informationsmøde + Institutrådsmøde Januar 2008 1. Evaluering af 2007 ud fra mini-årsberetningen. Kurt Jensen kjensen@daimi.au.dk 2. Gennemgang og diskussion af instituttets strategiplan. 3. Gennemgang

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

datalog Uddannelser forskning og erhverv Instituttets forskergrupper Magasin om datalogisk institut ved Aarhus universitet

datalog Uddannelser forskning og erhverv Instituttets forskergrupper Magasin om datalogisk institut ved Aarhus universitet datalog Magasin om datalogisk institut ved Aarhus universitet Uddannelser forskning og erhverv Instituttets forskergrupper < Thomas krydser biologi og datalogi for at finde menneskets rødder side 68 Mig

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Mini-årsberetning, Datalogisk Institut, 2008

Mini-årsberetning, Datalogisk Institut, 2008 Mini-årsberetning, Datalogisk Institut, 2008 Det er med glæde, at jeg kan konstatere, at også 2008 har været et godt år for instituttet. Jeg vil gerne takke instituttets medarbejdere for deres store og

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. 32 Anmodning om operatør-rolle på projekt

Læs mere

Rekruttering af specialister kræver specialister

Rekruttering af specialister kræver specialister Rekruttering af specialister kræver specialister Danmark kommer til at mangle tusindvis af dygtige specialister de kommende år Mærker I det allerede? Mangel på tekniske kompetencer en alvorlig udfordring

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger

Specialister i softwareudvikling. Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Specialister i softwareudvikling Mobil apps Online løsninger IT-konsulenter Ændring af eksisterende løsninger Projekter med Centic 1) Udgangspunktet er jeres virksomhed Den it-løsning vi leverer til jeres

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Click to edit Master title style

Click to edit Master title style Click to edit Master title style Direktør Jørgen Lindskov Knudsen SensoByg: Et innovationskonsortium for sensorbaseret overvågning i byggeriet Click SensoByg to edit Master title style 3-årige innovationskonsortium

Læs mere

VÆR MED TIL AT TEGNE FREMTIDEN - bliv trainee hos BDO og vær en del af vores talentudvikling

VÆR MED TIL AT TEGNE FREMTIDEN - bliv trainee hos BDO og vær en del af vores talentudvikling VÆR MED TIL AT TEGNE FREMTIDEN - bliv trainee hos BDO og vær en del af vores talentudvikling SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT UDVIKLE

Læs mere

Informationsmøde. Januar 2009

Informationsmøde. Januar 2009 Informationsmøde Januar 2009 1. Status for 2008 (gennemgang af mini-årsberetningen). 2. Orientering om instituttets økonomi (regnskab 2008 og budget for 2009). 3. Status for realiseringen af instituttets

Læs mere

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1

Indhold: Spar Nord glæder sig for fjerde gang til The Tall Ships Races i Aalborg. Oktober 2014. Nyhedsbrev nr. 1 The tall ships races 2015 Aalborg Nyhedsbrev nr. 1 Oktober 2014 Velkommen til det første nyhedsbrev for The Tall Ships Races 2015 Aalborg. Frem til begivenheden afholdes fra den 1. til den 4. august 2015,

Læs mere

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360 SOM TRAINEE HOS BDO BLIVER DU EN DEL AF ET STÆRKT NETVÆRK - LOKALT OG INTERNATIONALT. DU VIL KONSTANT

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN Bachelor i digitale medier og design itu.dk/bachelor Bliv bachelor i Digitale medier og design Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe

Hvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

bliv synlig Få tæt kontakt til ca studerende på ASB

bliv synlig Få tæt kontakt til ca studerende på ASB bliv synlig Få tæt kontakt til ca. 8.000 studerende på ASB Er din virksomhed interesseret i: At styrke jeres image overfor 8.000 studerende på ASB? At rekrutttere nyuddannede til fuldtidsstillinger? At

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI

STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI STRATEGI 2020 GØR VIDEN TIL VÆRDI VIDEN VÆRDI TIL GØR STRATEGI 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI På Cphbusiness ønsker vi at skabe størst mulig værdi for erhvervslivet og samfundet. Viden er grundlaget

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT

BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT www.dairy-career.dk BECOME A GLOBAL DAIRY AND FOOD EXPERT Sidsel Nørregaard, 26 år Innovation Engineer, SPX Innovation Centre Projektarbejde i sverige Mads Aamann, 34 år Research scientist Chr. Hansen

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT)

Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Dimittendundersøgelse af Masteruddannelsen i IT(MIT) Af Sanne Fraas November 2012 Indhold Om undersøgelsen... 2 Baggrund... 2 Nuværende jobsituation... 3 Beskæftigelse... 3 Indflydelse på arbejdssituationen...

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter

Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Vejledning i forbindelse med forskningsprojekter Dette notat er et forsøg på at lave en (stikordsagtig) vejledning i forbindelse med ansøgninger om forskningsprojekter. Tanken er at vejledningen skal dække

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Foråret 2013 består af 4 obligatoriske og 1 frivilligt seminar. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

Alternative kølemetoder

Alternative kølemetoder Temadag om Alternative kølemetoder få mere at vide om alternative kølemetoder og hvor de kan bruges ÅRHUS 9. JUNI 2008 Hvilke alternative kølemetoder findes der og hvor anvendes de? Hør om den seneste

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

Uddannelse og ansættelse 2007

Uddannelse og ansættelse 2007 Juli 2007 - nr. 2 Uddannelse og ansættelse 2007 Baggrund: DANSK IT s it-chef-panel er sammensat af 184 offentlig eller privat ansatte it-chefer i små og store virksomheder. DANSK IT har årligt siden 2005

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand

Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Partnerskaber om kompetenceudvikling Konference 15. marts 2007 kl. 12.00 15.30 Nyborg Strand Tilmelding på www.partnerskab-kompetence.socialfonden.net eller til Hanne Lindbo, hl@ats.dk, tlf. 89373491 Aarhus

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift

100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift STUDIEJOBS, PRAKTIKPLADS ELLER ANSÆTTELSE NU? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift DET ER DIG, VI TÆNKER

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere